Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø"

Transkript

1 Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

2 Gode trivselsprocesser 1. udgave, 1. oplag 2009 Videncenter for Arbejdsmiljø Publikationen er udarbejdet af Videncenter for Arbejdsmiljø i samarbejde med i samarbejde med Birgit Aust (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), Ole H. Sørensen (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), Kaia Nielsen (Grontmij Carl Bro) og Hans Hvenegaard (TeamArbejdsliv). ISBN nr. XXXXXXXX Varenummer XXXXXXXX Videncenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf Fax www. arbejdsmiljoviden.dk Ekspeditionen direkte: Tlf Pjecen kan også downloades i pdf-format på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Layout og tryk: Datagraf A/S Foto: Arkivbilleder fra Videncenter for Arbejdsmiljø 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Forord Del 1. 5 Faser i det gode arbejde med trivsel 10 Forarbejdet: Før I går i gang med en trivselsproces 15 Kortlægningen: Første skridt til at forbedre trivslen 17 Indsigten: Hvad har I fundet ud af? 20 Udvælgelse: Find den effektive indsats 22 Handling: Skab løsninger, der holder Del Metoder i trivselsarbejdet 30 Spørgeskemaundersøgelsen 36 Dialogmetoder 3

4 4

5 Forord Vi ser i disse år en øget opmærksomhed på stress, lav trivsel og sygefravær på offentlige arbejdspladser. Med trepartsaftalerne indgået i 2007 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner samt LO, FTF og AC er der lagt op til, at alle offentlige arbejdspladser skal foretage trivselsmålinger hvert tredje år. Aftalen om trivselsmålinger repræsenterer en voksende erkendelse af, at der er behov for en øget indsats på området psykisk arbejdsmiljø. God trivsel hos ansatte ses som et resultat af, at der hos hver enkelt medarbejder er balance mellem de udfordringer, der gives, og de ressourcer, der er til rådighed. Den enkelte ansatte mærker løbende, om der er balance mellem udfordringer og ressourcer, og denne opfattelse skabes i samspillet mellem medarbejdere, mellem medarbejdere og ledere og mellem de forskellige dele af organisationen. Arbejdet med at skabe god trivsel er altså vedvarende og noget, der skabes i dialogen og kommunikationen på alle niveauer af organisationen. Trivsel giver gode medarbejdere Det er en god investering at arbejde med trivsel på arbejdspladsen. Arbejdsglæde giver større livskvalitet for den enkelte medarbejder. Samtidig har trivslen betydning for kvaliteten af det arbejde, som udføres. Højere trivsel kan være med til at nedsætte sygefravær. Men det kan også betyde større idérigdom og større kvalitet i det arbejde, som præsteres. Når vi taler offentlige arbejdspladser, har trivsel derfor i sidste ende betydning for kvaliteten af den service, som ydes til borgerne. Endelig har arbejdspladser med god trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø nemmere ved at rekruttere og fastholde medarbejdere. Trivsel en del af APV-arbejdet Det nye fokus på trivslen behøver ikke at være en ekstra byrde for arbejdspladserne. Det kan ses som en god anledning til at tage fat på den allerede eksisterende forpligtelse til at arbejde med psykisk arbejdsmiljø, som ligger i arbejdet med arbejdspladsvurdering (APV). Trivsel kræver mere end en måling I forlængelse af det øgede fokus på trivsel på arbejdspladsen er der brug for nogle redskaber og metoder til at forbedre trivslen. En trivselsmåling kan ikke stå alene, men den er et godt udgangspunkt for en forandringsproces. Alene medfører den ingenting. Hvis trivslen skal flytte sig, må en måling ses i sammenhæng med en længere indsats, som også rummer en analyse og behandling af resultaterne, udvælgelse af indsatsområderne, udvikling af løsninger og til sidst handling dvs. at arbejdspladsen gennemfører de handlinger, der skal til, for at øge trivslen. For hele processen gælder det, at styring og ledelse er kodeord. Til inspiration At arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø er ikke noget nyt på offentlige arbejdspladser. Medarbejderudviklingssamtaler er velkendte mange steder, og arbejdspladsvurderinger (APV), hvor psykisk arbejdsmiljø indgår, har været et lovbestemt krav i mange år. Men mange virksomheder vurderer, at det er sværere at arbejde med psykisk arbejdsmiljø i APV end med det fysiske arbejdsmiljø. Denne publikation er først og fremmest tænkt som inspiration til ledere, arbejdsmiljøkonsulenter, HR-konsulenter og tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, som beskæftiger sig med psykisk arbejdsmiljø, og som skal til at planlægge, hvordan en given arbejdsplads kan arbejde med trivsel. Men den kan være til gavn for alle, som har interesse for trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Kort og godt om Trivsel på arbejdspladsen Fra stress til trivsel Gode råd til, hvordan medarbejderen, gruppen, lederen og organisationen kan bidrage til at forebygge stress og fremme trivsel. F å s t y r p å s t r e s s, o g s k a b b e d r e t r i v s e l p å a r b e j d s p l a d s e n Om kampagnen Fra stress til trivsel Som led i kvalitetsreform og trepartsaftale sætter Videncenter for Arbejdsmiljø særligt fokus på arbejdsmiljøet i det offentlige med kampagnen Fra stress til trivsel. Publikationen Gode trivselsprocesser er et af kampagnens elementer, men den er naturligvis også aktuel og relevant for private virksomheder. Læs desuden pjecen Fra stress til trivsel og få mere at vide om kampagnen på arbejdsmiljoviden.dk/trivsel. Her kan du også bestille flere eksemplarer af Gode trivselsprocesser og pjecen Fra stress til trivsel. Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Andre udgivelser Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Læs også pjecen Fra stress til trivsel. Den handler om, hvad den enkelte, gruppen, lederen og organisationen kan gøre i fællesskab for at få styr på stress og skabe bedre trivsel på arbejdspladsen. Folderen Kort og godt om trivsel på arbejdspladsen giver et hurtigt, samlet overblik over de vigtigste pointer i Gode trivselsprocesser og Fra stress til trivsel. Begge dele kan downloades eller købes via arbejdsmiljoviden.dk/trivsel. 5

6 Del 1 Faser i det gode arbejde med trivsel At arbejde med trivsel er mere end bare at måle, hvordan de ansatte på arbejdspladsen har det. Det er en proces med flere faser, udfordringer og muligheder. For at sikre at arbejdspladsen kommer i mål med en god proces, skal I huske at overveje alle faser. Det gælder også, selvom processen i praksis ofte er mere sammenflydende. I virkelighedens verden vil man ofte komme til at springe lidt frem og tilbage mellem de enkelte faser og tilpasse processen i takt med, at man bliver klogere på de konkrete udfordringer. I denne del får I et indblik i de enkelte faser, og I får viden om, hvad der skal til, for at trivselsarbejdet bliver en succes, så både medarbejdere og ledere rent faktisk får et bedre arbejdsliv. Fra idé til handling processens faser I. I første omgang skal I forberede og planlægge forløbet: Der skal skabes overblik og opbakning, findes ressourcer, sættes mål og fordeles ansvar, så det bliver tydeligt, hvad det er for en proces, arbejdspladsen står foran. V. Derefter kan arbejdet med løsningerne tage fart. De skal udvikles, planlægges og udføres. For at sikre at de igangsatte løsninger rent faktisk løser problemerne, er det vigtigt at evaluere, om de virker. I det hele taget skal man evaluere alle faserne i den løbende proces, som arbejdet med trivsel er. II. Anden fase er kortlægningen, hvor arbejdspladsen afdækker, hvordan det står til med trivslen. Det er en afgørende fase for at nå ind til kernen af, hvad der er væsentlige problematikker på netop jeres arbejdsplads. III. Herefter skal resultaterne af kortlægningen tolkes, og svarene fra kortlægningen skal forvandles til indsigt: Hvorfor står det til, som det gør, og hvad er sammenhængen mellem de forskellige forhold og faktorer? IV. For at udvikle trivslen skal I udvælge indsatsområder. Spørgsmålet er, hvad der er vigtigst at gå i gang med lige nu, og hvordan I får den største forbedring af trivslen. Projektstyring og ledelse en nødvendig forudsætning Som det fremgår af figuren side 7, står ledelse og styring centralt i alle faser af processen. Projektstyring og ledelse er simpelthen en forudsætning for, at trivselsarbejdet bliver en succes. For at sikre denne ledelse er det en god idé at placere ansvaret for arbejdet i en særlig ansvarsgruppe, som også har viden eller kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø og procesledelse. Ansvarsgruppen bliver krumtap for hele processen. Ud over de særlige forhold, som gør sig gældende for de enkelte faser, er der nogle generelle principper, som skal sikres i hele forløbet: 6

7 UDVÆLGELSE Faser i trivselsprocessen Selv om det vil være naturligt at starte med at forberede og planlægge forløbet (forarbejde), dernæst kortlægge problemerne og derefter analysere sammenhængen (indsigt) osv., kan rækkefølgen variere. Der kan for eksempel opstå behov for, at man i arbejdet med at udvælge indsatsområder får brug for at hoppe tilbage til indsigtsfasen. Ledelse og styring er centralt for hele processen. FORARBEJDE HANDLING LEDELSE OG STYRING KORTLÆGNING INDSIGT Forankring Med en bred forankring af trivselsarbejdet hos medarbejdere, ansvarsgruppe og ledelse sikrer I, at alle føler ejerskab og ansvar, så processen ikke bare bliver en overfladebehandling. Ledelsesprioritering For at konkurrere med den daglige drift og de andre ting, der sker på arbejdspladsen, er der behov for ledelsesprioritering af trivselsarbejdet. Ledelsen skal gå aktivt ind i arbejdet og medvirke til, at der er den nødvendige tid og deltagelse, og at der er afsat de nødvendige ressourcer. Kompetencer Ud over de nødvendige økonomiske ressourcer skal de relevante kompetencer være til stede. Gør jer klart, hvad det er for dele af processen, I måske ikke selv har kompetencer til at klare. Er det for eksempel procesledelse, eller mangler der faglig kompetence inden for arbejdsmiljø? Kommunikation Kendskab og forståelse for aktiviteterne i arbejdet med trivsel er med til at skabe opbakning blandt medarbejderne. Ved at gøre processen synlig og gennemskuelig fra start til slut skaber I en tryghed, som åbner for et større engagement. Involvering Arbejdspladsens medarbejdere skal involveres på den rigtige måde og det rigtige tidspunkt. Overvej, hvordan I bedst diskuterer, træffer beslutninger og gennemfører planer. Skal det være i plenum eller i mindre grupper? Der er fordele og ulemper ved begge dele. 7

8 8

9 9

10 1. Forarbejdet Før I går i gang med en trivselsproces At arbejde med trivsel er en proces, der går over længere tid, og som involverer mange forskellige opgaver og personer på arbejdspladsen. Derfor skal I tage stilling til udfordringer og muligheder tidligt i processen. På den måde skaber man en fælles forståelse i virksomheden og det er med til at sikre succesen. Styrk den eksisterende platform Arbejdet med trivsel starter sjældent fra bunden. Hvis I allerede har faste møder om arbejdsmiljø, tidligere klimaundersøgelser eller resultater fra arbejdspladsvurderinger (APV), så brug dem som et udgangspunkt for den nye proces. Planen for arbejdet med trivsel kan også med fordel lægge sig op ad allerede eksisterende strategier for jeres arbejdsplads. Det er vigtigt, at arbejdspladsen finder et fælles engagement og en fælles holdning til målet om at skabe en arbejdsplads med højere trivsel. Uden opbakning fra både ledelse og medarbejdere vil processen ikke lykkes. Få overblik over behovet Hvis I vurderer, at jeres arbejdsplads ikke har grundlæggende problemer, men måske blot har brug for at justere samarbejdet eller gøre jeres psykiske arbejdsmiljø endnu bedre, er der ikke nødvendigvis behov for at gennemføre en totalundersøgelse af arbejdspladsen. Så kan en mere målrettet indsats eller et kortere forløb være tilstrækkeligt. Måske har I udfordringer med samarbejdsproblemer mellem nogle bestemte faggrupper, eller måske har I netop gennemført organisatoriske forandringer. Så ved I allerede, hvor skoen trykker, og hvor jeres arbejde med trivslen kan starte. Kort sagt: Det er en stor fordel for jeres arbejdsplads, hvis I, allerede inden I går i gang med processen, overvejer, hvad I har brug for, og hvad I som arbejdsplads kan få ud af trivselsprocessen. Dermed sikrer I bedst et valg af metode og forløb, der passer til jeres behov. Kig på ressourcerne Inden arbejdet går i gang, skal I sørge for, at behov og ressourcer stemmer overens. En god proces, der forbedrer trivslen på arbejdspladsen, kræver en indsats fra både ledelse og medarbejdere. Det betyder helt konkret, at der skal sættes tid af ved siden af den daglige drift. Netop derfor er det vigtigt, at det står klart for alle, hvad arbejdspladsen kan få ud af det. Afhængigt af om arbejdspladsen ligger inde med de nødvendige kompetencer, kan der være behov for hjælp udefra. Konsulenter kan særligt hjælpe med projektledelse, proceskompetencer og fagkundskab om psykisk arbejdsmiljø. Konsulenter kan ud over faglige kompetencer og erfaring også have den fordel, at de ser på arbejdspladsen med uvildige og friske øjne. Hvis arbejdspladsen i forvejen er under pres på grund af ydre faktorer, kan behovet for at forbedre trivslen godt være stort, uden at ressourcerne til at gøre noget ved det er til stede. I den situation kan det være, at processen skal udskydes til et bedre tidspunkt. Alternativt skal man netop overveje at prioritere fuldføre. Det er nemlig i den slags krisesituationer, at 10

11 arbejdspladsen har størst brug for, at det psykiske arbejdsmiljø fungerer. Læg en plan For at holde tempoet, skabe overblik og komme i mål er det en god hjælp at lægge en aktivitets- og tidsplan. I planen skal indgå alle de nødvendige opgaver, hvem der har ansvar for dem, og hvem der tager det næste skridt. På den måde ved alle hele tiden, hvem der har bolden. I takt med at processen skrider frem, justeres og konkretiseres handlingsplanen. Selvom planen justeres løbende, er den en nyttig rettesnor. Når I lægger aktivitets- og tidsplanen, skal I lade de forskellige tiltag understøtte hinanden. Involvér de rigtige personer For at en trivselsproces skal lykkes, skal de rigtige personer være en aktiv del af arbejdet. Nedsæt derfor en mindre ansvarsgruppe så tidligt som muligt. De personer, som indgår i denne gruppe, skal både have de nødvendige kompetencer og ressourcer. Samtidig skal ansvarsgruppen være beslutningsdygtig. Derfor er det en god idé, at repræsentanter for den øverste ledelse er med i ansvarsgruppen og deltager aktivt. På den måde sikrer man også bedst, at arbejdet bliver prioriteret, og at de nødvendige ressourcer bliver afsat. Det gælder om at sikre, at gruppen repræsenterer arbejdspladsen, dvs. at både ledelse, mellemledelse og de forskellige faggrupper er med. Ansvarsgruppen må dog ikke blive for stor. Gruppen er en arbejdsgruppe med det konkrete mål at gennemføre en succesrig proces. Det er ikke en gruppe af repræsentanter for sær interesser. Ansvarsgruppen kan også med fordel tage udgangspunkt i eksisterende strukturer og udvalg såsom sam arbejdsudvalget eller sikkerhedudvalget. Synliggør og fortæl om processen En afgørende del af en god trivselsproces består i, at hele arbejdspladsen ved, hvad der foregår, og hvad det skal til for. Man kan for eksempel synliggøre processen på et personalemøde eller med en overblikstavle, der hænger et sted, hvor alle kan følge med. For at alle kommer til at føle sig som medejere af projektet, er det centralt at formidle, hvad målet er med processen, og hvad processen kommer til at betyde for arbejdspladsen. Med en plan for formidlingen af processen højner I chancerne for, at deltagerne er forberedte på, hvornår og hvordan de skal spille en rolle. Samtidig er en god og veltilrettelagt kommunikation om forløbet med til at sikre, at alle oplever en sammenhæng mellem de enkelte aktiviteter. Det kan være så simpelt som at forklare sammenhængen mellem et gennem ført spørgeskema og et efterfølgende dialogmøde, som skal uddybe og kvalificere spørgeskemaresultatet. Sidst, men ikke mindst skal indsatsen også sælges. Det er vigtigt, at ledelsen viser, at de lægger vægt på arbejdet med trivsel og vil prioritere projektet. Godt begyndt Hvis forarbejdet gøres godt, har I lagt et fundament for engagement og motivation, samtidig med at I har lavet en plan for et forløb, der er skræddersyet til jer. Det betyder dog ikke, at I kan læne jer tilbage resten af vejen. Timing HANDLING UDVÆLGELSE FORARBEJDE LEDELSE OG STYRING INDSIGT Et socialcenter forsøgte sig med den metode, der hedder kulturdialog (se side 30) som en opfølgning på den årlige klimaundersøgelse af trivslen og fik en meget ustadig proces. Centeret var for nylig blevet sammenlagt med et andet, og der var stor forandringstræthed blandt medarbejderne. Mens den øverste leder mente, at projektet var en god idé, var de lokale ledere kun delvist indstillet på at prioritere projektet. Der var uklar rollefordeling i projektgruppen, og midt i forløbet var der også en strejke. Projektet kom derfor aldrig rigtig i gang. Selvom behovet var stort, var den energi, der skulle til, for at projektet kunne have båret frugt, ikke til stede. Organisationen var ikke klar til en sådan satsning, selvom der i første omgang var opbakning fra den øverste ledelse. KORTLÆGNING 11

12 12

13 FORARBEJDE 2. Kortlægningen: Første skridt til at forbedre trivslen Hvis I vil skabe en mere positiv udvikling eller slippe af med et problem, skal I vide, hvor skoen trykker. Derfor er kortlægningsfasen en forudsætning for at forbedre trivslen. Kortlægningen er nemlig fasen, hvor arbejdspladsen stiller sig selv de vanskelige spørgsmål og indsamler svarene. HANDLING LEDELSE OG STYRING KORTLÆGNING Målet med kortlægningen er at finde ud af, hvordan det psykiske arbejdsmiljø på jeres arbejdsplads har det. Hvad fungerer godt, og hvad skal forbedres? Er der en skjult utilfredshed eller samarbejdskonflikter, eller er der omvendt afdelinger, som har fundet særligt gode måder at arbejde sammen på? En god kortlægning kan både afdække problemer og succeshistorier. UDVÆLGELSE INDSIGT Kortlægningsmetoder Der er mange metoder til at kortlægge trivslen på jeres arbejdsplads. Der findes kortlægningsmetoder, som har en overordnet anerkendende tilgang, og metoder, som har en problemorienteret tilgang. Den anerkendende og ressourceorienterede tilgang har vundet indpas i de senere år og findes særligt i nogle af dialogmetoderne. Spørgeskemaundersøgelsen En af de mest kendte metoder til at undersøge trivslen på arbejdspladsen er spørgeskemametoden. Der eksisterer allerede udarbejdede spørgeskemaer. Der findes også særligt korte udgaver, som er en hurtig måde at få taget temperaturen på. Mange arbejdspladser udvikler også deres egne spørgeskemaer til at kortlægge trivslen. Læs mere om spørgeskemaet som metode i afsnittet Spørgeskemaundersøgelsen på side 20. Dialogmetoder I en kortlægning bliver I klar over, hvilke trivselsmæssige udfordringer der er på jeres arbejdsplads. Samtidig kan kortlægningen være en mulighed for at begynde at arbejde med udfordringerne. Hvis I benytter jer af kortlægningsmetoder, som bruger dialogprocesser, får I samtidig med kortlægningen taget hul på arbejdet med at tale om de problemstillinger, der er relevante for arbejdspladsen. Læs mere om metoderne i afsnittet Dialogmetoder på side 27. Prioritér jeres kræfter Kortlægningsfasen vækker forventninger om, at der kommer løsninger på de problemer, den afdækker. Derfor er det vigtigt, at det meldes ud fra starten, hvad mulighederne er. Uanset hvordan I vælger at afdække trivslen, skal indsatsen hænge sammen med de ressourcer, der efterfølgende er sat af til at analysere resultatet, vælge indsatsområder, prioritere og gennemføre løsninger. Når kortlægningsfasen er gennemført, begynder så det egentlige forandringsarbejde. 13

14 HANDLING FORARBEJDE 3. Indsigten: Hvad har I fundet ud af? UDVÆLGELSE LEDELSE OG STYRING KORTLÆGNING INDSIGT Når arbejdspladsen har gennemført en kortlægning, ligger den inde med information om trivslen på arbejdspladsen. Det kan være i form af talmateriale fra en spørgeskema undersøgelse, eller det kan være i form af udsagn fra dialogmøder, hvor medarbejderne sammen har undersøgt trivslen. Uanset hvilken form informationen har, ligger der et arbejde i at tolke og forstå den. Målet for denne fase er at øge indsigten. Det er i denne fase, I skal analysere resultaterne fra kortlægningen. Det er her, I udforsker problematikkerne og ser på årsager, sammen hænge og mønstre i forbindelse med den trivsel eller mistrivsel, som er på arbejdspladsen. Fortsæt engagementet eksempel være, der er enkelte rygere, Denne fase er en fordybelsens fase, som føler sig chikaneret over indskrænkede rygemuligheder og derfor svarer hvor ansvarsgruppen arbejder sig rundt om og ned i de problemstillinger, som er blevet afdækket. chikane fra ledelsen. Disse svar kan meget negativt på et spørgsmål om Her er det vigtigt, at processen trække gennemsnittet ned. Jo færre I og målene står klart for gruppen, så er, jo tungere vejer individuelle svar. arbejdet ikke går i stå. Samtidig skal arbejdspladsen som helhed have at Bearbejdning af kvalitative data vide, at arbejdet fortsætter, selvom I dialogmetoderne kommer der typisk det i en periode er mindre synligt. mange udsagn og synspunkter frem, som løbende skrives på vægaviser/ Hvad betyder spørgeskemaets flipover. Det kan virke uoverskueligt resultat? og svært at få overblik over de mange Når man ser på tallene fra et spørgeskema, er det ikke altid til at gen- derfor sætte tid af til at systematisere informationer, og ansvarsgruppen bør nemskue, om resultaterne er gode og bearbejde resultaterne af dialogprocessen. eller dårlige. Det afhænger nemlig af arbejdets karakter og sammenligningsgrundlaget, som både kan være internt ger bearbejdningsfasen over og går Flere af dialogmetoderne sprin- på arbejdspladsen, et landsgennemsnit direkte fra brainstorm til medarbejderprioritering af mulige løsninger. Man eller et mål sat på baggrund af sidste års kortlægning. bør alligevel overveje, hvordan de Samtidig kan det være et detektivarbejde at finde ud af, hvad et dårligt hvile på et ordentligt grundlag. endelige beslutninger kommer til at gennemsnit for et spørgsmål dækker over. Nogle forskelle er kun synlige, De rette kompetencer hvis man har registreret svarene separat for bestemte grupper. Det kan for laget for valg af de efterfølgende Resultatet af indsigtsfasen er grund- indsatser. Hvis jeres kompetencer ikke rækker til at få tilstrækkelig indsigt, leder det nemt til forkerte løsninger. Derfor er det ekstra vigtigt, at denne fase bistås af personer med kompetence i psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladser. Giv ikke op over for komplekse problemer Der kan sagtens være resultater af kortlægningen, som ansvarsgruppen ikke i tilstrækkelig grad kan forklare. Jo større, jo mere forskelligartede og jo mere komplekse arbejdspladsens områder er, desto sværere kan det være for en central gruppe at overskue den. Her kan det være en god idé at gå tilbage til de lokale grupper med resultaterne for at komme nogle forklaringer og en forståelse nærmere. Det kan samtidig give input til løsninger, som medarbejderne efterfølgende kommer til at føle et større ejerskab for. Involvér medarbejderne løbende En af måderne på at sikre et fortsat engagement, så alle på arbejdspladsen føler sig som en del af processen, er netop at vende tilbage til medarbejderne selv. Når kortlægningens resultater bliver aktivt kommunikeret for eksempel på et møde, på intranettet eller på en oversigtstavle, har medarbejderne mulighed for at forholde sig til problematikkerne og kommentere dem. Ved at åbne for den mulighed sender ansvarsgruppen og ledelsen et signal om, at medarbejderne er centrale aktører. Dermed mindskes risikoen for, at ansvaret for løsningerne alene bliver overladt til enten gruppen eller ledelsen. 14

15 4. Udvælgelse: Find den effektive indsats Når analysen af jeres kortlægning er vel gennemført, skal det gerne stå klart, på hvilke områder der findes gode erfaringer, og hvilke områder der kunne trænge til en indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Som regel er der flere ting at tage fat på, end der er kræfter til. Det er derfor nu, I skal prioritere og udvælge indsatsområder. Hvad kan hurtigt og enkelt lade sig gøre? Hvad er det mest presserende problem, som skal løses først? Når I er færdige med udvælgelsesfasen, skal I have et overblik over, hvilke problemstillinger I som arbejds plads er i stand til at løse, og hvilke I vil vælge at fokusere på i første omgang. Skab opbakning til indsatsområderne Udvælgelsen af indsatsområder skal både forankres på ledelses- og medarbejderniveau. Det behøver ikke betyde, at alle skal deltage aktivt. Men hvis ikke medarbejderne involveres direkte i at udvælge, hvilke områder der er de vigtigste at beskæftige sig med for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, skal der gøres ekstra meget ud af at synliggøre forbindelserne mellem udvælgelsen og den proces, medarbejderne har været involveret i under kortlægningen. Ellers kan det være svært for medarbejderne at føle ejerskab for resultatet, og der er risiko for, at der opstår modstand mod indsatsen. I nogle dialogmetoder sker udvælgelsen i plenum. Herved er der større chance for at få opbakning fra hele arbejdspladsen, selvom meget store grupper kan have svært ved at nå til enighed. I skal her være opmærksomme på, at de problemer, som er vigtige for mange, ofte vil blive prioriteret på bekostning af eventuelt meget store problemer, som en mindre gruppe har. Det kan for eksempel være, hvis en eller to personer som de eneste føler sig udsat for mobning på arbejdspladsen. Uanset om udvælgelsen af indsatsområder finder sted i et mindre eller HANDLING FORARBEJDE LEDELSE OG STYRING UDVÆLGELSE INDSIGT større forum, er det vigtigt, at ledelsen er repræsenteret. Ellers risikerer man at pege på problemer, der ikke er fuld opbakning til at sætte fokus på fra ledelsens side. Håndtér de ydre faktorer Nogle af problemstillingerne på arbejdspladsen, som indvirker negativt på trivslen, kan skyldes udefrakommende faktorer, som ligger uden for arbejdspladsens indflydelse. Det kan for eksempel være øgede kvantitative krav, måske i forbindelse med lovændringer, eller særlige belastninger ved den type arbejde, arbejdspladsen er i berøring med. Selvom roden til ondet ikke kan fjernes her og nu, kan der godt være gode løsninger inden for arbejdspladsens spillerum. Hvis for eksempel høje kvantitative krav spiller negativt ind på trivslen, kan en øget indflydelse være med til at give medarbejderne mulighed for at håndtere presset. Derfor skal arbejdspladsen turde overveje de problemstillinger, hvor den dybereliggende årsag ikke kan ændres af arbejdspladsen selv. Hjælp til de blinde pletter Vurderingen af, hvor indsatsen skal lægges, bør tage udgangspunkt i faglig viden om godt psykisk arbejdsmiljø. Samtidig skal denne vurdering være koblet til jeres organisations egne værdier og forestillinger om den gode arbejdsplads. Det kan ske, at der i kortlægningen bliver afdækket problemstillinger, som strider imod det selvbillede, arbejdspladsen har. De problemstillinger kan være svære at se i øjnene og tage fat på og kan derfor blive underprioriteret. Af samme grund kan der være brug for et eksternt blik, der kan påpege problemstillinger, som organisationen har tendens til at overse. KORTLÆGNING 15

16 5. Handling: Skab løsninger, der holder Når arbejdspladsen har udvalgt de væsentligste problemstillinger, skal I finde løsningerne. Herefter skal I lave en plan for at gennemføre løsningerne, og sidst, men ikke mindst skal I i gang med at handle. Der kan være mange forskellige typer løsninger. Det kan være ændringer af daglige forhold såsom at indføre ugentlige fællesmøder. Det kan være arbejdsorganisatoriske indsatser, som eksempelvis nye procedurer for vagtplanerne. Det kan være ændringer af ressourcer eller en forbedret kommunikationsvej. Og det kan være dialogmøder, hvor man arbejder med relationerne mellem kolleger eller med udvikling af arbejds pladskulturen. Husk, at de løsninger, som er vigtige, men som ikke får første prioritet lige nu, ikke skal bortprioriteres. Prioriteringen her handler først og fremmest om at beslutte en rækkefølge og placere ansvaret for at gennemføre løsningerne. HANDLING UDVÆLGELSE FORARBEJDE LEDELSE OG STYRING KORTLÆGNING INDSIGT Pluk de lavthængende frugter Der vil altid være løsninger, som træder tydeligt frem i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø: De lavthængende frugter. Det er de løsninger, som arbejdspladsen kan gennemføre lige nu og her, som kan gennemføres uden bevillinger eller konsulenter, og som alle i organisationen kan tilslutte sig. Det kan for eksempel være, at man taler ordentligt til hinanden, beslutter sig for at undgå sladder, eller at man indfører fælles morgenmad en gang om ugen. Husk også at synliggøre disse løsninger. Det styrker den nødvendige tillid til, at den fælles indsats gør en forskel. Afhængigt af hvordan kortlægningen og prioriteringen er gennemført, kan det være en større eller mindre opgave at finde løsningerne. Har man gennemgået en kortlægning, der fokuserer på dagligdagens driftsnære udfordringer og problemer, vil løsningerne ofte være oplagte, så snart problemet er erkendt i fællesskab. Men hvis problemerne drejer sig om samarbejdet, om organisatoriske problemstillinger eller er mere generelle, som for eksempel at medarbejdernes indflydelse på arbejdet er for lav, kan der være brug for en større indsigt i de bagvedliggende sammenhænge. Her kan man evt. trække på ressourcer udefra og se løsningsarbejdet som en længere proces. Løsning på de rigtige niveauer Det er vigtigt at have et åbent sind over for, hvor løsningen på et problem befinder sig. Der kan være løsninger både på individ-, gruppe-, 16

17 ledelses- og organisationsplan. Det er afgørende for succesen, at I finder de rette niveauer. Hvem der skal være med til at pege på mulige løsninger, afhænger af problemet. Hvis der i en afdeling er et problem med en enkelt gruppes værdier, er det ikke sikkert, hele afdelingen skal inddrages i at løse problemet. Det er heller ikke ligegyldigt, om det er udefrakommende eller interne deltagere fra afdelingen, som deltager i denne fase. Det kan nemlig være afgørende for, hvilke løsningsniveauer man kan få øje på. Fordelen ved at inddrage eksterne personer er, at man får flere perspektiver med. Løsningsrummet i rent interne grupper kan blive for snævert, hvis de enkelte kun foreslår løsninger, som ligger inden for deres egne erfaringers rum. Det kan være en ulempe, hvis problemerne faktisk kræver løsninger, der er utraditionelle for afdelingen. Samtidig skal løsninger på et trivselsproblem tage hensyn til, hvad der er muligt. Hvis løsningsforslagene består af alt for ambitiøse planer eller ikke tager hensyn til de eksisterende ressourcer, er man lige vidt. Her vil ledelsen ofte have et større strategisk perspektiv på arbejdspladsen og ved, hvad der kan lade sig gøre. Den endelige beslutning om, hvilke løsninger der skal til, bør ligge i ansvarsgruppen. Sammenhængende proces og løsning Arbejdet med at få løst trivselsproblemerne bør knyttes sammen med de tidligere faser, så der er en synlig sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter gennem processen og de løsningsforslag, der vedtages. Laver I ikke denne kobling, kan effekten af indsatsen forringes. Hvis medarbejderne oplever de indførte ændringer som noget, der trækkes ned over hovedet på dem, vil de have sværere ved at omstille sig eller endsige værdsætte forandringerne. Selv hvis de løsninger, man beslutter sig for at arbejde videre med, er en direkte følge af kortlægningen, er det stadig vigtigt at formidle, hvordan løsningen hænger sammen med den forudgående proces. Der kan være gået så lang tid, at man har glemt, at man selv rejste problematikken eller kom med forslaget. Implementering Når I har fundet frem til, hvilke løsninger der skal til, skal I beslutte, hvilke handlinger der skal iværksættes og i hvilken rækkefølge. Og valget af, hvem der skal involveres i arbejdet, må afhænge af, hvilken slags indsats I har besluttet skal iværksættes. Hvis løsningen angår relationerne, dvs. hvis man for eksempel har besluttet sig for at arbejde for en bedre kommunikation eller et bedre samarbejde, må man finde ud af, om det er en mindre gruppe, som skal inddrages, eller om det drejer sig om et generelt mønster for arbejdspladsen og så lave aktiviteter, der retter sig mod dette. Ingen løsninger uden ansvar Det er en meget central pointe, at de løsninger, der skal gennemføres, skal have en klar ansvarsfordeling. Handlingsplaner kan komme til at samle støv eller bliver til dårlig samvittighed, hvis rollefordelingen er uklar, eller hvis der ikke følger de rette kompetencer med ansvaret. Nogle af ansvarsgruppens opgaver er at holde tråd i implementeringen og aftale efterfølgende statusmøder, hvor der følges op på de planlagte aktiviteter og ændringer. Statusmøder er samtidig en god lejlighed til at se på, hvad der har virket, og hvilke problemstillinger der stadig kræver en indsats. Dette arbejde er vigtigt i forhold til næste trivselsunder søgelse, fordi det gør organisationen bedre til at arbejde med trivsel, og I lærer at vurdere, hvad der kan lade sig gøre og hvordan. 17

18 18

19 Del 2. Metoder i trivselsarbejdet Det mest velkendte værktøj til trivselsmålinger er spørgeskemaet. Men man kan også få indsigt i arbejdspladsens trivsel på andre måder. Der er for eksempel en række metoder, som i højere grad gør brug af dialog enten i en helt åben form eller med fastlagte temaer. I denne del præsenteres de forskellige metoder. Læs blandt andet, hvordan de kan bruges, hvad de kræver, og hvad deres styrker og svagheder er. Hvilken metode skal I vælge? Hvilken måde, I vælger at arbejde med trivsel på, kommer i sidste ende an på, hvem I er, og hvad I foretrækker. Derfor er der en række spørgsmål, som I skal stille jer selv, inden I vælger den metode og tilgang, trivselsarbejdet skal følge: Er jeres arbejdsplads stor eller lille? Er der meget forskellige medarbejdergrupper eller afdelinger? Hvilke tidligere erfaringer og præferencer har I? Hvor mange ressourcer har I til trivselsarbejdet? Hvilke metoder vil kunne finde opbakning hos både ledelse og medarbejdere? Hvilke kompetencer har jeres organisation fagligt og procesmæssigt? Det er også relevant at se på, hvilke udfordringer og muligheder I måske står over for. Skal I til at indføre nye samarbejdsformer eller arbejdsgange på arbejdspladsen? Er der konflikter mellem medarbejdere og ledelse? Har I brug for at forbedre omgangsformen, eller er der måske problemer med organiseringen af arbejdet? I behøver ikke at kende alle aspekter af jeres arbejdsplads for at træffe et fornuftigt valg, men det hjælper at kende nogle af dem. Selvom de forskellige metoder har fordele og ulemper, kan de alle bidrage til at udvikle det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder bare om at vide, hvad de er bedst til og så kan de alle tilpasses jeres særlige forhold. Bliv udfordret i vanetænkningen Det er også vigtigt at understrege, at metoden ikke nødvendigvis behøver at passe til arbejdspladskulturen. Der må godt være noget nyt at forholde sig til, som kan udfordre de vante måder at tænke på. Hvis arbejdspladsen skal i gang med en ny metode, er det gavnligt at benytte konsulenter, som kan præsentere jer for forskellige metoder og hjælpe med at tilpasse dem til jeres organisation. Konsulenter kan også hjælpe med at gennemføre processen eller undervise i metoden og derefter fungere som sparringspartnere. Et redskab til at inddrage medarbejderne Butikscheferne i seks dagligvarebutikker blev oplært i dialogmødemetoden på et gruppemøde af en times varighed med en konsulent. Efterfølgende holdt konsulenten et opfølgende møde med hver chef, hvor metoden blev tilpasset den enkelte butik. Resultatet var en proces, der ledte til, at medarbejderne aktivt bidrog til at komme med løsninger på de konkrete problemstillinger, der kom frem. En mærkbar bonuseffekt var også, at mødekulturen blev påvirket. Butikscheferne fik med dialogmødet et nyt redskab, der i langt højere grad fik medarbejderne på banen end på de almindelige ugentlige møder. 19

20 Spørgeskemaundersøgelsen En spørgeskemaundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø er en kortlægning gennem besvarelse af et sæt spørgsmål om trivsel ofte anonymt. Spørgeskemaer er velegnede til større enheder med mindst 20 ansatte. Der findes versioner, der kan gennemføres både på papir og elektronisk. De elektroniske kan nemmere efterbehandles og omsættes til en visuel præsentation, der viser gennemsnittet af svarene. En spørgeskemaundersøgelse er kun en kortlægning. Den skal altid opfølges af en proces, hvor data bearbejdes, fortolkes og omsættes til handling. Spørgeskemaundersøgelser kan med fordel suppleres med dialog både i forbindelse med tolkning og forståelse af resultater og i forbindelse med input til løsninger. Spørgeskemametoden er velegnet på arbejdspladser, som vægter anonymitet højt. Anonymitet giver den enkelte medarbejder mulighed for at give kritik ærligt uden frygt for personlige konsekvenser. Men hvis trygheden skal være reel, kræver metoden en arbejdsplads af en vis størrelse mindst 20 ansatte. Særligt samarbejdsproblemer eller krænkende adfærd kan være nemmere at beskrive i et spørgeskema end direkte over for den eller de personer, man har problemer med. Selvom problemer af den type ikke kan løses isoleret, er det første skridt at få sat ord på dem. Her kan anonymiteten være en stor hjælp. Standard eller tilpasning Det er mindst ressourcekrævende at bruge et standardspørgeskema, da det er klar til brug. Det er samtidig også den mindst tilpassede kortlægning. Spørgsmål og svar kan virke mindre vedkommende for arbejdspladsen, og nogle af spørgsmålene kan være svære at forstå. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at tilpasse spørgeskemaet eller at udforme sit eget. Her er det selvfølgelig vigtigt at beholde en vis bredde i spørgsmålene, dvs. komme godt omkring mange problemstillinger, for at sikre en grundig kortlægning. Denne tilpasning kan være tidsog kompetencekrævende. Det kan også være nødvendigt med en tilpasning for at imødekomme medarbejdere, der er læsesvage, for eksempel ved at læse spørgsmålene højt. Det er ikke alle medarbejdere, som er computervante. Derfor kan der være behov for særlig assistance eller andre muligheder end et elektronisk spørgeskema for at sikre, at disse medarbejdere bliver hørt. En ikke-elektronisk eller tilpasset løsning kan være dyr. 20

21 Standardspørge skemaet Med et standardiseret spørgeskema er man garanteret en bred kortlægning, som for eksempel kan sammenholdes med et landsgennemsnit. Der findes forskellige typer standardiserede spørgeskemaer. For eksempel QPS Nordic, der er udviklet af de nordiske arbejdsmiljøinstitutter, Arbejdsmiljøfondets Spørgeskema til psykosocialt arbejdsmiljø og Tredækkerskemaet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Det skræddersyede spørgeskema En virksomhed kan udarbejde sine egne spørgsmål for at finde ud af, hvordan det går med trivslen på arbejdspladsen. Udarbejder man sine egne spørgsmål, kan man tilpasse kortlægningen de mål, arbejdspladsen har sat sig, eller organisationens værdigrundlag eller man kan gøre det for at gøre spørgsmålene nærværende og relevante. Det kræver dog erfaring at udforme et godt spørgeskema, hvor resultaterne er entydige, hvis den efterfølgende tolkning skal være gennemskuelig. Fordele ved spørgeskemaet En af de oplagte fordele ved spørgeskemametoden er, at alle bliver spurgt om det samme og kan få indflydelse gennem en relativt lille individuel indsats. Desuden kan spørgeskemaet udfyldes, når det passer den enkelte medarbejder en indlysende fordel i en travl hverdag med mange andre opgaver. Baggrundsdata Det kan være nyttigt at registrere baggrundsdata i spørgeskemaet ved for eksempel at spørge til enhed, fag og eventuelt køn, om vedkommende er leder/ikke-leder så man kan få information trukket ud om disse grupper efterfølgende. Derudover giver det mulighed for at sammenligne på tværs af disse data og for eksempel se, hvordan det står til hos det administrative personale sammenlignet med sagsbehandlere. Udviklingen fra år til år En anden fordel ved spørgeskemametoden er, at den giver mulighed for, at man kan sammenligne resultaterne enten med forrige års resultat, eller måske med andre lignende arbejdspladser, som har brugt det samme skema. Spørgeskemaets resultater er nemlig gennemsnitsværdier, som kan bruges til at spore en udvikling. I kan gentage den samme undersøgelse næste år og se, om arbejdspladsen har udviklet sig i en positiv eller negativ retning. Høj svarprocent nødvendig Hvis svarprocenten er høj nok mindst 60 pct. giver spørgeskemaresultaterne et repræsentativt billede af arbejdspladsens trivsel, og dermed et stærkt grundlag for kortlægningen af problemerne og ressourcerne. Ligger svarprocenten lavere end 60, betyder det ikke, at resultatet er forkert, men at man kun kender til en del af de ansattes svar. Det gør det videre arbejde med resultaterne usikkert, eftersom det kan være særlige grupper, som har svaret/ikke svaret. Er I færre end 20 ansatte, kan resultaterne selv med en høj svarprocent være svære at tolke, eftersom de enkelte besvarelser kan give store udsving i gennemsnittet. Fortsættes 21

22 Når det bliver i orden at tale om tabuer På et universitetsinstitut valgte man NFA s mellemlange spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø, fordi man gerne ville have en objektiv og videnskabelig tilgang til psykisk arbejdsmiljø.spørgeskemaresultaterne viste nogle problemområder, og en dialogproces blev sat i gang. Den objektive og videnskabelige tilgang til det psykiske arbejdsmiljø legitimerede at tale om problemerne. Nogle af medarbejderne var rent faktisk gået ned med stress men først nu var det legitimt at snakke om det. Fortsat Den bedste måde at sikre en høj svarprocent på er at informere i god tid og forklare formålet med undersøgelsen. Det kan også være en god idé at beskrive, hvordan I vil bruge resultaterne. I kan desuden udpege en tovholder for spørgeskemaet, som uddeler, indsamler, opfølger og rykker for besvarelser. Har arbejdspladsen tidligere gennemført spørgeskemaer, hvor opfølgningen var mangelfuld, kræver det en ekstra indsats at overbevise medarbejderne om, at det er deres tid og umage værd. Følg op på lav svarprocent En lav svarprocent kan i sig selv være et udtryk for manglende tillid til processen blandt medarbejderne. Den manglende tillid kan dække over, at man ikke tror på, at der kommer noget ud af en spørgeskemaundersøgelse, eller at man tvivler på anonymiteten. Derfor skal en lav svarprocent diskuteres, for hvad er grunden til, at så mange ikke har svaret? Det kan også have været det forkerte tidspunkt med mange på ferie, stor travlhed eller en periode med usikre fremtidsudsigter. Under alle omstændigheder kan en åben dialogproces være velegnet til at få hul på eventuelle forbehold og til at vise, at der er vilje til at lytte til medarbejderne. Hvad er et godt resultat? Resultatet af en spørgeskemaundersøgelse kræver uddybende forklaring. Det er nemt at se forskelle på afdelinger og grupper af medarbejdere. Men det er ikke altid oplagt, om et resultat i sig selv er godt eller skidt. Hvis arbejdspladsen har brugt et standardspørgeskema, kan I sammenligne jer selv med landsgennemsnittet og på den måde få en første orientering. 22

23 Spørgeskemaets styrker og svagheder Styrker Anonymiteten beskytter den enkelte og gør det muligt at kortlægge mere følsomme om råder som mobning eller konflikter. Med høj svarprocent giver spørgeskemaer et repræsentativt svar. Undersøgelsen kan gentages og give indblik i udviklingen fra gang til gang. Alle får mulighed for at ytre sig om det psykiske arbejdsmiljø. I standardiserede spørgeskemaer er mange områder af det psykiske arbejdsmiljø omfattet. Svagheder Anonymitet kan komme til at virke som et skjold, og det er nemt at give kritik. Tilpasning kan være nødvendig for at sikre, at spørgeskemaet er meningsfuldt for den enkelte arbejdsplads. Spørgeskemaer giver ingen forklaring på re sultaterne og er ikke handlingsanvisende. Spørgeskemaer har tendens til at fokusere på problemer. Nogle har svært ved at læse og forstå spørgeskemaet. Undersøgelsen giver et øjebliksbillede, som hurtigt kan ændre sig. Men selvom jeres arbejdsplads scorer højt på et parameter som for eksempel høje emotionelle krav i arbejdet, hvilket kan være tilfældet på et sygehus, er det ikke sikkert, at I har et problem. Det vigtige er, hvordan de høje emotionelle krav håndteres hos jer, og om de opleves som problematiske. Følg op med dialog Et generelt spørgeskemaresultat skal altid efterfølges af en dialog om resultatet og sammenholdes med jeres egen opfattelse af, hvad der er problematisk. Samtidig fremgår årsagerne til problemerne ikke af resultaterne og skal derfor findes i den efterfølgende diskussion. Følges der ikke op, kan det lede til større frustration på arbejdspladsen, fordi de positive forventninger til forandringsprocessen ikke bliver indfriet. Et øjebliksbillede I skal være opmærksomme på, at enkeltstående negative hændelser kan skævvride billedet af arbejdspladsens generelle trivsel. Der skal derfor helst ikke gå for lang tid mellem undersøgelsen og behandlingen af resultaterne, så man undgår at beskæftige sig med gamle problemer, der er blevet uaktuelle. Derfor er det også vigtigt at overveje, om undersøgelsen blev gennemført på et tidspunkt, hvor der skete markante ændringer på arbejdspladsen, så I kan tage højde for dem i analysen af resultaterne. 23

24 24

25 25

26 Dialogmetoder Dialogmetoder giver en struktureret ramme om en fælles samtale, hvor alle deltager og bidrager. Idéen er, at medarbejdernes egne ord og forståelse af trivslen kommer frem. Alle får mulighed for at give udtryk for deres egne synspunkter og lytte til kollegernes. Dialogmetoderne lægger vægt på en konstruktiv og fremadrettet tilgang til det psykiske arbejdsmiljø. Det betyder, at der fokuseres på arbejdspladsens ressourcer, positive erfaringer og løsninger. Nogle metoder har en forhåndsfokusering på bestemte emner. Andre er helt åbne i deres tilgang til kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø. Hvor spørgeskemaer kun rummer kortlægningsfasen, kommer dialogmetoderne generelt længere frem i processen med at prioritere og indhente løsningsforslag. 26

27 Med dialogmetoderne sker kortlægning og prioritering i fællesskab som led i en samtale mellem medarbejderne og ledelsen. Dermed kan metoderne give mulighed for et stort engagement for alle på arbejdspladsen. Åbne eller udvalgte temaer Der findes dialogmetoder, der i kortlægningen tager udgangspunkt i temaer inden for psykisk arbejdsmiljø, som er definerede på forhånd, så arbejdspladsen når hele vejen rundt. Der er også åbne dialogmetoder, hvor det er op til deltagerne selv at fremkomme med de temaer, de vurderer er væsentlige. Endelig er der dialogmetoder, hvor ansvarsgruppen foretager en fokusering og udvælgelse af særlige temaer, som man vil arbejde med, eller som tager afsæt i spørgeskemaresultater. Det betyder, at man på det fælles dialogmøde kan komme længere med de udvalgte problemstillinger. En kortlægning, der igangsætter forandring Det særlige ved dialogmetoderne er, at de på en og samme tid bidrager med konkrete beskrivelser af udfordringerne, samtidig med at de i sig selv kan være med til at sætte en forandring i gang. Det skyldes den fælles erkendelse, der opstår, når man får talt sammen. Når der kommer forskellige perspektiver på et emne, kan det i sig selv være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Når de forskellige syn på en konkret sag får lov at komme til udtryk, kan en del af problemet være afhjulpet, eksempelvis at de involverede ikke følter, at deres perspektiv på tingene bliver anerkendt. Stor fleksibilitet Dialogmetoder er velegnede til alle størrelser arbejdspladser. Metoderne kan gennemføres, uden at hele arbejdspladsen behøver at være samlet på en gang. Opdeles arbejdspladsen i grupper, kan man med en central opsamling få alle i tale. Dialogspillet (se boks side 31) er et eksempel på, at der kan være lige så mange grupper som nødvendigt, uden at de efterfølgende processer bliver mere komplicerede. Dermed er metoderne også velegnede til større virksomheder. De kan både skaleres op og ned. Samtidig er rammerne i forhold til tid og forløb også fleksible. Man kan Struktur i en talende kultur Et psykoterapeutisk behandlingscenter valgte kulturmetoden som dialogmetode, fordi de vurderede, at den passede til deres dialogorienterede arbejde. Hvor andre valgte en metode, der udfordrede deres måde at tænke på for eksempel en anerkendende metode i en klassisk problemfokuseret kultur valgte man her at lægge sig tæt op ad den forestilling, man havde om sin egen kultur. Til manges overraskelse var det metodens strukturerende elementer, der blev positivt fremhævet ved projektevalueringen. Det gav dermed en erkendelse af, at en talende og dialogpræget kultur også har brug for struktur, rammer og styring. 27

28 Fokus på konstruktive løsninger Direktøren fra en mindre, men ekspanderende vvs-virksomhed ville gerne arbejde med konsekvenserne af virksomhedens udvidelse, både ledelses- og samarbejdsmæssigt. Projektet benyttede en dialogmetode med fokus på arbejdsglæde. Det gav et godt afsæt for en god dialog om arbejdsforholdene. Resultatet af firmaets Projekt Arbejdsglæde var, at medarbejdere og ledelse fik en ramme, hvor ønsker til forbedringer af samarbejde og kommunikation kunne fremsættes med gensidig respekt og lydhørhed. Metoden holdt fokus på konstruktive løsninger. 28

29 Dialogmetoder styrker og svagheder Styrker Giver engagement, fordi det er medarbejdernes egne ord og opfattelser af trivsel, som kommer til udtryk. Alle kommer til orde og får lyttet til kollegernes synspunkter om trivslen. Giver fælles og nuanceret billede af arbejdspladsens trivsel. Identificerer løsninger, som umiddelbart kan sættes i værk. Er løsningsorienterede. En anerkendende tilgang udfordrer på en po sitiv måde. Svagheder Tendens til overfladisk vurderings- og løsningsfase, hvis man ikke afsætter nok tid. Metoderne afhænger af god mødeledelse og procesledelse. Giver ikke mulighed for benchmarking fra år til år. Her og nu-situationer kan fylde i kortlægning en. Ikke egnede til at afdække krænkende adfærd. Fare for, at medarbejderne ikke tør være åbne og ærlige. for eksempel vælge at dele et heldagsmøde op i to halvdagsmøder og lignende. Indsigt leder til flere løsninger En fordel ved de dialogmetoder, der involverer medarbejderne i udvælgelsesfasen, dvs. vurderingen og prioriteringen af, hvilke problemer og udfordringer man skal gå videre med, er, at de giver medarbejderne større indsigt i et problem. Dermed kommer der nemmere idéer til løsninger og ofte vil en del af de foreslåede løsninger kunne implementeres med det samme. Hvis samarbejdsproblemer skal løses, kræver det dog som regel længere tid. Samtidig skal der være en vis portion tillid og respekt på arbejdspladsen, hvis samarbejdsproblemer skal kunne afdækkes og bearbejdes i fællesskab. Kom i lag med de blinde pletter Hvis man gerne vil sikre, at kortlægningen kommer omkring samtlige relevante områder, eller hvis man vil undgå, at såkaldte blinde pletter står i vejen for en løsning, findes der dialogmetoder, som sikrer en kortlægning af alle områder. Det gælder eksempelvis dialogspil, hvis man bruger et færdigt spil, der netop er udviklet til at komme hele vejen rundt om det psykiske arbejdsmiljø. Ny forståelse af det psykiske arbejdsmiljø I dialogmetoder, som har fokus på arbejdsglæde og arbejdspladsudvikling, er der lagt vægt på, at man får et anerkendende og konstruktivt blik på situationen. At have fokus på arbejdsglæde kan betyde, at man skal tilegne sig en helt ny måde at tale om sit arbejdsliv på. Selvom det kan føles udfordrende for nogle, kan det have en stor effekt i forhold til medarbejdernes selvforståelse og forståelse af det psykiske arbejdsmiljø. Det kan også modvirke en eventuel negativ eller opgivende indstilling, som kan stille sig i vejen for nye løsninger og muligheder. Del dialogmødet op Dialogmetoderne, der er præsenteret her, kan gennemføres på én eller to sessioner. Derfor kan de synes overskuelige at gå i gang med. Det er dog vigtigt, at man er opmærksom på, om der er mere kom- Fra kortlægning til løsning Et spørgeskema, der måler trivslen, er et godt redskab til at få en indikator på udviklingen, men resultatet kan være vanskeligt at handle på. Det erfarede en industrivirksomhed, som flere gange havde lavet trivselsmålinger med spørgeskemaer. Virksomheden kunne se, at trivslen faldt, og indså, at der skulle en mere involverende tilgang til for at finde forklaringen og løsningen. Deres valg faldt på Arbejds pladsudviklingen (APU) på grund af dens fokus på dialogen og den anerkendende tilgang. Arbejdspladsen ville gerne udfordres og prøve noget nyt. Mange udviklingsområder blev identificeret, og mødet resulterede i løsninger på flere niveauer. APU-mødet resulterede i, at ledelsen fik en langt bedre forståelse for problemernes karakter, og det var en væsentlig faktor for, at løsningerne blev ført ud i livet. 29

Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø Videncenter for Arbejdsmiljø er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gode trivselsprocesser 1. udgave,

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Aftalen om trivsel og psykisk arbejdsmiljø Guide for bestyrelser i personaleforeninger Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Applebys Plads 7 1411 København K Tlf. 33 12 42 42 www.dfl.dk 2 Indledning

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Temadag om MTU2009- benchmarking

Temadag om MTU2009- benchmarking Temadag om MTU2009- benchmarking Introduktion til metoder og værktøjer til opfølgning på MTU ESB-netværket, 6. oktober 2009 Sidsel Westi Kragh, Rejseholdet Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Trivsel fra system til dialog

Trivsel fra system til dialog Trivsel fra system til dialog Generel information» Fakta og historie 1915 Holger Sørensen grundlægger Vejle Caramel- og Tabletfabrik senere kaldet Dansk Tyggegummi Fabrik A/S 1927 Virksomhedens første

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Skab gode trivselsprocesser

Skab gode trivselsprocesser Skab gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø frastresstiltrivsel.dk Indhold: 3 Skab gode trivselsprocesser 25 Grundlaget for pjecen 6 Systematik i indsatsen

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning Mere information Trivselsundersøgelsen er udviklet som en del af et projekt om arbejdsmiljø i skovbranchen. Den er gratis og kan bruges af alle virksomheder i skovbranchen. 12 Fokus på trivsel og det psykiske

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Center for Økonomi & HR Side 1 af 5 HR-afdelingen Din naturlige samarbejdspartner!

Center for Økonomi & HR Side 1 af 5 HR-afdelingen Din naturlige samarbejdspartner! Center for Økonomi & HR Side 1 af 5 Sammenskrivning af gruppedrøftelse om Trivsels- og ledelsesevaluering fra Arbejdsmiljødagen Hvordan har den elektroniske del af evalueringen fungeret hos jer? 1 Det

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering En inspiration til at komme i gang med arbejdspladsvurderingen af det psykiske arbejdsmiljø baseret på dialog 1kost&ernæringsforbundet Snak om arbejdsmiljøet Tekst: Tina Juul Rasmussen

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse DIALOGSPIL: Generel beskrivelse Der findes mange forskellige udgaver af dialogspillet. De fleste arbejdsmiljøkonsulenter, som arbejder med psykisk arbejdsmiljø, kender denne metode og vil kunne skræddersy

Læs mere

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse.

Medvirkende til, at arbejdsmiljøproblemerne ikke bliver for store, er at tænke i forebyggelse. Forslag til gennemførelsen af APV Arbejdspladsvurderingens formål er at sikre en fortløbende proces, hvor vi i fællesskab i de enkelte afdelinger arbejder for et sikkert og sund arbejdsmiljø. Udarbejdelsen

Læs mere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet

Anerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber

Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Trivselsundersøgelser Muligheder og faldgruber Workshop AM2011 8.11.2011 kl. 8.45 10.15 www.amk.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Lise Bache Arbejdsmiljøkonsulent i (AMK) Master

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation Information Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Der skal jf. arbejdsmiljøloven gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Hvad er social kapital?

Hvad er social kapital? Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne GL tilbyder, at samtlige institutioner med gymnasiale uddannelser gratis kan afdække skolens professionelle kapital enten i foråret eller i efteråret 2015.

Læs mere

Notat om MTU 2013. Notat: MTU 2013. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk

Notat om MTU 2013. Notat: MTU 2013. Hovedadministration Lillelundvej 21 DK-7400 Herning +45 7213 4500 www.herningsholm.dk Notat om MTU 2013 1 1. Baggrund Herningsholm Erhvervsskoles Medarbejderindflydelsesorgan (MIO) refererer i Aftale om Medarbejderindflydelsesorgan(MIO) 1 i 5, stk. 9 til at MIO skal fastlægge retningslinjer

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen.

Hold mobning udenfor. forebygmobning.dk. Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Hold mobning udenfor Dit værktøj til identifikation, forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen. Viden, værktøje r og gode eksempl er forebygmobning.dk Mobning har konsekvenser for hele arbejdspladsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN

SOCIAL KAPITAL I SKOLEN SOCIAL KAPITAL I SKOLEN HELDAGSSKOLE, INKLUSION, UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING, AKTIVITETSTIMER, MERE TRIVSEL, MERE FÆLLESSKAB, MERE FYSISK AKTIVITET, MERE UNDERVISNING, NYE KOMMUNIKATIONS- OG SAMARBEJDSSTRUKTURER,

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

VILKÅR ARBEJDSGLÆDENS

VILKÅR ARBEJDSGLÆDENS E ARBEJDSGLÆDENS VILKÅR Sikkerhedsleder Søren Bork og chef for HR, web og kommunikation Maria Ammitzbøll er projektledere på undersøgelsen af arbejdsmiljø og trivsel 2010 i VIA. De overordnede resultater

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Workshop; undersøgelsespåbud om mobning

Workshop; undersøgelsespåbud om mobning Workshop; undersøgelsespåbud om mobning Mandag den 11. november 2013 Arbejdsmiljøkonferencen 11-12 november 2013 Cand.psych. aut. Lotte Eriksen, e-mail: Loe@teamarbejdsliv. dk, mobil: 51233773 PROGRAM

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere