Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager"

Transkript

1 Pensionist eller 2013 Efterlønsmodtager Pensionist eller Efterlønsmodtager

2 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013 Udgiver LO Faglige Seniorer Islands Brygge 32D Postboks København S Tlf Redaktion: Lisbet Graff Larsen Pia Theilsgaard Carsten Elert Knud Farver Design og tryk: Clienti Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard Oplag: stk. ISBN: Udsendt januar 2013 Pensionist eller Efterlønsmodtager

3 Forord Vi har fastholdt regneeksempler, så ikke- IT- brugere også kan udregne, hvilke tilskud de måtte have ret til. Vi håber, at den nye håndbog Pensionist eller Efterlønsmodtager kan være til glæde for rigtigt mange af vore medlemmer og alle andre, der er på pension eller efterløn. Alle de materialer, der henvises til, kan rekvireres i vores sekretariat eller downloades / læses på vores hjemmeside Hvis du overvejer at gå på efterløn eller pension, så afprøv dine overvejelser på vores hjælpeprogram Efter et mangeårigt samarbejde med Pensionisternes Samvirke om udgivelse af håndbogen Pensionist eller Efterlønsmodtager, har LO Faglige Seniorer valgt at udgive vor egen håndbog med det samme emneområde. Vi har udvidet håndbogen og har tilføjet en række relevante oplysninger til efterlønsmodtagere og pensionister. Samtidig har vi i forbindelse med tilpasning af vore materialer og hjemmeside indføjet QR-koder, så de enkelte informationer kan bruges på ipad (tablet), mobil og web. Det betyder, at alle beregninger og oplysninger også kan indhentes på disse medier. Der vil således være en APP til brug for de nye medier. Hvis du er i tvivl om dine resultater eller har uddybende spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet tlf eller sende os en mail: Redaktion: Lisbet Graff Larsen Pia Theilsgaard Carsten Elert Knud Farver 4 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

4 Indhold Folkepension...6 Grundbeløb...8 Pensionstillæg Reelt enlige Enlige (ugifte, men samboende i ægteskabslignende forhold) Ægtepar Pensionist gift med pensionist Pensionist gift med ikke-pensionist...13 Efterlevelsespension...15 Personlige tillæg...15 Nedsat licens...17 Helbredstillæg Tandproteser, briller og fodbehandlinger...18 Varmehjælp Varmehjælp enlig Varmehjælp ægtepar...20 Supplerende pensionsydelse Ældrechecken...22 Opsat pension...23 Venteprocent...23 Brøkpension...24 Ikke-danske statsborgere...24 Tjenestemandspension...25 Boligydelse...27 Ejerbolig/ejendomsskatter...30 Andre muligheder efter de 60 år Delpension Førtidspension Pension i udlandet...34 Hvornår efterløn eller folkepension? årsreglen...38 Efterlønsbevis...38 Seniorjob...38 Fleksydelse...39 Fortrydelsesordning...39 Født før 1. januar Efterløn i udlandet...40 Fornyelse af kørekort...41 Begravelse og arv...42 IT og digitaliseringen...45 Retssikkerhed...48 Frivillighed...50 Ledsageordning...51 Kørsel...51 Udbetaling Danmark...53 Mad og sundhed...54 Ældreråd ekstra indflydelse for dig, der har forladt arbejdsmarkedet Vores eget blad LIV & lidt mere...58 Andre foreninger, der har særlig viden...59 Lovhenvisninger...66 Pensionist eller Efterlønsmodtager

5 Folkepension Ved møder med seniorer hører vi ofte: Pensionslovgivningen er indviklet og uforståelig! Og: Det kan jo ikke betale sig at have indtægt ved siden af pensionen. I det følgende oplyses om de generelle regler. Der gives eksempler og principperne forklares. Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Generelt henvises til, at du har krav på at få en uddybende forklaring på pensionskontoret / borgerservice / Udbetaling Danmark (vedrørende Udbetaling Danmark se side 53). Hvem kan få folkepension? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født før den 1. januar I forbindelse med regeringens såkaldte velfærdsforlig i 2006 vedtog man en gradvis forhøjelse af pensionsalderen i takt med, at levealderen er stigende. I følge den nye tilbagetrækningsreform vil pensionsalderen være 67 år for personer, der er født efter den 30. juni 1955, men i 2013 er reglerne stadig som beskrevet i denne håndbog. For at opnå fuld pension skal du have boet i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15 år og til du fylder 65. Du får automatisk tilsendt et ansøgningsskema fra din kommune et par måneder før du fylder 65. Husk, at man skal ansøge om folkepensionen, hvis man ønsker at modtage den. Hvis du har indtægter ud over et vist beløb, har det betydning for din folkepension. Du har pligt til at meddele pensionskontoret i din kommune alle ændringer i dine økonomiske forhold. Hvornår udbetales folkepensionen Pensionen udbetales månedsvis bagud. Vær opmærksom på betydningen af dette ved førstegangsudbetaling. Hvis du for eksempel fylder 65 den 4. november, vil den første udbetaling være den 31. december. Til gengæld vil du være dækket af for eksempel efterløn indtil da. Såfremt du var tilkendt folkepension inden den 2. februar 1999 (jfr. Vejledning om folkepension fra Socialministeriet) udbetales pensionen dog fortsat forud. Folkepensionen består af: Grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige beløb. Pension fra udlandet Vær opmærksom på, at hvis du har opholdt dig og arbejdet i et andet EØS land (EU og blandt andet Norge), er du berettiget til pension fra det pågældende land. 6 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

6 Når du modtager ansøgningsskema fra kommunen om folkepension, er der en rubrik, hvor du skal svare ja på spørgsmålet om arbejde i udlandet. Kommunen og Pensionsstyrelsen ordner herefter det fornødne. Eventuel pension fra udlandet har ikke betydning i forhold til beregning af pensionstillæg (se afsnit om pensionstillæg senere). I redaktionen har vi talrige eksempler på, at mange er blevet opmærksomme på dette og efterfølgende har fået adskillige tusinde kroner efterbetalt. Det er nemlig sådan, at man kan få tilkendt pension fra udlandet med tilbagevirkende kraft fra ansøgningstidspunktet om folkepension. Læs mere om det på Pensionsstyrelsens hjemmeside: Med hensyn til, om det kan svare sig at have indtægt ved siden af pensionen, vil håndbogen vise, at det næsten altid er en fordel at have en opsparing eller supplerende indtægter. Pensionist eller Efterlønsmodtager

7 EKSEMPEL: Beregning af grundbeløb Grundbeløb Fuldt grundbeløb er årligt kr., månedligt kr. Grundbeløbet nedsættes, hvis du ud over pensionen har en arbejdsindtægt på kr. eller derover. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af indtægten ud over denne grænse. Du kan derfor have en arbejdsindtægt på omkring kr. før grundbeløbet helt bortfalder. Eventuelle andre indtægter eller formue har ingen betydning ved beregning af dit grundbeløb. Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren herunder selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. Søren Andersen er gift, 72 år og tilkaldevikar i et forsikringsselskab. Hans årsindtægt ved arbejdet er kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Grundbeløbet nedsættes med 30 % af kr. = kr. Søren Andersens grundbeløb bliver ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur A: Grundbeløb Grundbeløb pr. md. i kr Eksempel Arbejdsindtægt pr. år i kr. Hvis du har arbejdsindtægt ved siden af pensionen, kan du på figuren selv finde, hvor stort dit grundbeløb er. 8 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

8 Pensionstillæg Tillægget beregnes ud fra, om man er: 1. Reelt enlig. 2. Enlig, men samboende 3. Gift med en folke- eller førtidspensionist 4. Gift med en ikke-pensionist. opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg. Beløbet i eksemplerne angiver indkomsten efter at denne eventuelle arbejdsindtægt er fratrukket Vær dog opmærksom på: Ved tilkendelse af pension efter den 1. marts 1999 beregnes samboende som gifte. Samboende betragtes dog som enlige, hvis pensionen er tilkendt før den 1. marts 1999, og samlivsforholdet er påbegyndt før denne dato. Løbende indtægter I de følgende afsnit beskrives, hvilken betydning indtægt ud over folkepensionen har. Det drejer sig om de såkaldte løbende indtægter : arbejdsindtægt, renter, arbejdsmarkedspension, ratepension, ATP m.v. Eventuel formue har ingen betydning for beregning af pensionstillæg. Kun renterne regnes som indtægt. Skal du læse det hele? Det er selvfølgelig en personlig vurdering, om man ønsker at sætte sig ind i beregningen af pensionstillægget for alle 4 kategorier. Men afsnittene kan sagtens læses uafhængigt af hinanden. Så hvis du er reelt enlig, kan du godt nøjes med at læse afsnittet, som vedrører dette. Indtægter fra personligt arbejde kan fradrages med op til kr. ved Pensionist eller Efterlønsmodtager

9 Pensionstillæg for reelt enlige Pensionstillægget udgør årligt kr. Månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må indtægten ud over pensionen ikke overstige kr. pr. år. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten udover kr., og bortfalder helt ved ca kr.. EKSEMPEL 1: Pensionstillæg for reelt enlige Eva Petersen har indtægter udover folkepensionen på kr. Heraf er de kr. fra et seniorvikarjob. Beløb til beregning ( ) kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af = kr. Eva Petersens pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur B: Reelt enlige Pensionstillæg pr. måned i kr Eksempel Årlig indtægt udover pensionen i kr. Hvis du har indtægter ud over pensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg 10 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

10 Pensionstillæg for enlige, men samboende Lever du i et ægteskabslignende forhold, er det fulde pensionstillæg årligt kr., månedligt kr. (Husk: hvis du har fået tilkendt pensionen eller er flyttet sammen med én efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12). Pensionstillægget beregnes uafhængigt af din samlevers indtægter (med mindre du har fået tilkendt folkepensionen efter 1. marts 1999). For at opnå fuldt pensionstillæg må din egen indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af indtægten ud over kr. og bortfalder helt ved ca kr. EKSEMPEL 2: Pensionstillæg for enlige, men samboende Marianne på 79 år og Søren på 80 år har boet sammen siden Marianne har indtægter udover folkepensionen på kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionstillægget nedsættes med 30,9 % af kr = kr. Mariannes pensionstillæg: ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur C: Enlige, men samboende Pensionstillæg pr. måned i kr Eksempel Egen indtægt udover pensionen i kr. Hvis du har indtægter udover folkepensionen, kan du på figuren se, hvad du vil få udbetalt i pensionstillæg. Pensionist eller Efterlønsmodtager

11 EKSEMPEL 3: Pensionstillæg for pensionistægtepar Pensionstillæg for pensionistægtepar Fuldt pensionstillæg udgør for hver ægtefælle årligt kr., månedligt kr. For at opnå fuldt pensionstillæg må ægteparrets samlede indtægt ud over folkepensionen ikke overstige kr. Pensionstillægget nedsættes med 32 % (16 % til hver) af indtægten ud over kr. Tillæggene bortfalder helt ved indtægter på tilsammen ca kr. Jens og Katrine er gift og begge folkepensionister. Jens har en privat pension på kr. årligt. Katrine har en ATP-indtægt på kr. årligt. Samlet årlig indtægt ud over folkepensionen: ( ) kr kr. Indtægtsgrænsen er kr Nedsættelsen beregnes af kr. Pensionsbeløbet nedsættes med 32 % af kr kr. Halvdelen trækkes af hver ægtefælles pensionstillæg kr. Hver får et pensionstillæg på ( ) kr. = kr. pr. år svarende til: kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur D: Pensionistægtepar Pensionstillæg pr. md. for én ægtefælle i kr Eksempel Ægteparrets samlede indtægt ud over pensionen i kr. Hvis I har indtægter ud over folkepensionen, kan I på figuren side 16 se, hvad I vil få udbetalt i pensionstillæg. 12 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

12 Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Fuldt pensionstillæg udgør årligt kr., månedligt kr. Hvis ægtefællen ikke modtager social pension, men har indtægter fra følgende: arbejdsindtægt, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn gælder særlige regler. Der ses bort fra halvdelen af ægtefællens indtægter op til kr. Indtægter herudover indgår fuldt ud i beregningen. Pensionistens egne indtægter ud over folkepensionen indgår ligeledes fuldt ud i beregningen. Pensionstillægget nedsættes med 32 % af beregnet indtægt over kr. og bortfalder helt ved beregnet indtægt på tilsammen ca kr. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pensionen, eller er flyttet sammen med en efter den 1. marts 1999, og lever i et ægteskabslignende forhold, skal dit pensionstillæg beregnes, som om du er gift. Det vil sige, at samleverens indtægter indgår i beregningen, se side 12). Ved siden af Jørgen og Tove bor Thomas og Anni. Se beregninger for deres forskellige pensionstillæg her til højre: De to ægtepar er venner og kommer en dag til at sammenligne deres pensionsmeddelelser. De undrer sig over den store forskel, eftersom de samlede indtægter udover den sociale pension er næsten lige store. EKSEMPEL 4: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Jørgen er folkepensionist. Hustruen Tove er 59 år og stadig på arbejdsmarkedet. Tove har en årsløn på kr. Der ses bort fra halvdelen af kr. = kr. Beløb, der indgår i beregningen kr kr kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af ( ) = kr. Tillægget til Jørgen bliver derfor ( ) kr. = kr. pr. år Svarende til kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. EKSEMPEL 5: Pensionstillæg, når ægtefællen ikke er pensionist Thomas er folkepensionist og modtager kr. årligt i ATP og kr. årligt i arbejdsgiverbetalt pension. Hustruen Anni er 59 år og deltidsarbejdende og tjener årligt kr. Der ses bort fra halvdelen af Annis indtægt på kr. = kr. Beløb, der indgår i beregningen kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Nedsættelse af pensionstillægget er herefter 32 % af ( ) = kr. Tillægget til Thomas bliver derfor ( ) kr. = kr. pr. år Svarende til kr. pr. måned Pensionist eller Efterlønsmodtager

13 Jørgen og Tove: Toves løn kr. Jørgens ATP kr. I alt kr. Thomas og Anni : Annis løn kr. Thomas ATP kr. Thomas arbejdsgiverbetalte pension kr. I alt kr. Her er altså to familier, som i kroner og øre har næsten den samme indtægt ud over pensionen. Alligevel er der en væsentlig forskel på, hvad der udbetales i pensionstillæg. Eksemplerne viser tydeligt gennemslagskraften i de særlige regler om fradrag af halvdelen af ægtefællens indtægt, når den stammer fra arbejdsindtægt m.v. (se ovenfor). Her kan du se beløbene. Der skal betales skat af beløbene. Der er ikke medtaget ATP, eftersom det er meget forskelligt, hvad man modtager der. Reelt enlig Andre Grundbeløb kr kr. Pensionstillæg kr kr. I alt kr kr. Det vil sige, at et ægtepar tilsammen har kr. Dertil kommer eventuelt den en gang årligt udbetalte ældrecheck på max kr. Hvis pensionisten ikke selv har anden indtægt end den sociale pension (folkepensionen), kan ægtefællen faktisk tjene omkring kr. årligt uden at pensionstillægget nedsættes. Tillægget bortfalder først helt ved en ægtefælles arbejdsindtægt på omkring kr. Almindelige folkepensionister Vi får ofte spørgsmålet: Hvad får en almindelig folkepensionist egentlig altså en person der kun har den sociale folkepension og måske lidt ATP. Et meget relevant spørgsmål eftersom der stadig er ca pensionister i Danmark, der må leve med disse økonomiske vilkår. 14 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

14 Efterlevelsespension Udbetalingen af folkepension stoppes med virkning fra dagen efter pensionistens død. Hvis der er en efterlevende ægtefælle eller samlever, som også modtager social pension, får vedkommende udbetalt efterlevelsespension i 3 måneder efter dødsfaldet. Efterlevelsespensionen udgør parrets samlede pensioner, men beskattes hos den efterlevende. Der anvendes alene den efterlevendes personfradrag, hvilket betyder, at den samlede udbetaling bliver mindre end da begge pensionister levede. Personlige tillæg Personlige tillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til økonomisk vanskeligt stillede pensionister. Det siger loven: I forbindelse med personlige tillæg benytter man begrebet personlig tillægsprocent: Hvis en enlig ikke har mere end kr. pr. år i indtægt ud over folkepensionen, er den personlige tillægsprocent 100. Hvis et ægtepar ikke har mere end kr. pr. år i indtægt udover folkepensionerne, er den personlige tillægsprocent 100. Husk: Hvis du har fået tilkendt folkepensionen efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din personlige tillægsprocent beregnes, som om du var gift. Ved indtægter udover ovenstående grænser nedsættes tillægsprocenten med 1 for hver 465 kr. for enlige og med 1 for hver 938 kr. for gifte. Der sker altså en gradvis nedtrapning af det personlige tillæg, indtil det helt bortfalder ved indtægter udover folkepensionen for enlige på kr. og kr. for ægtepar. På pensionsmeddelelsen fra kommunen kan du se, hvad din personlige tillægsprocent er. Hvis den for eksempel er 65, vil du kun få hjælp med 65 % af kommunens bevilling. Din personlige tillægsprocent har også betydning ved beregningen af helbredstillæg (se side 17), varmehjælp (se side 19) og supplerende pensionsydelse (se side 22). Hvad bestemmer kommunen? Den enkelte kommune bestemmer selv om og hvilken hjælp den yder til for eksempel: flytning, egenbetaling af briller, diætkost, højskoleophold m.m. Se dog også afsnittet om Helbredstillæg. Kommunen afgør også selv, hvor meget man må have i formue for at kunne få personlige tillæg. Socialministeriet udsender dog hvert år en vejledende formuegrænse, som i 2013 er på kr. Endvidere opererer de fleste kommuner også med et såkaldt rådighedsbeløb. Det er det beløb, man vurderer, du skal Pensionist eller Efterlønsmodtager

15 have til rådighed til mad, tøj og fornøjelser mv., når de faste udgifter er betalt. Kommunen skal altid foretage en konkret individuel vurdering. Der er stadig store forskelle på kommunernes forvaltning og bedømmelse af behov for personligt tillæg. Så spørg din egen kommune. På nedenstående figur kan du beregne din personlige tillægsprocent. Husk, at selv om du har en tillægsprocent på over 0, kan en formue og dit rådighedsbeløb være til hinder for, at du kan få personligt tillæg. Personlige tillæg er ikke skattepligtige. EKSEMPEL 6: Personlig tillægsprocent Ida er pensionist. Hun bor alene og har ATP med kr. årligt og et lille job, som årligt giver kr. og en formue i banken på kr. Indtægt udover pensionen kr. Indtægtsgrænsen er kr. Nedsættelsen beregnes af kr. Tillægsprocenten nedsættes med ( : 465)...42 % Idas tillægsprocent: (100 42) %...58 % MEN Ida har en formue på kr. Det vil afskære hende fra personlige tillæg, bortset fra varmehjælp, som er uafhængig af formue. Se senere side19. Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. Figur E: Personlig tillægsprocent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 Enlige Eksempel 6 Ægtepar Indtægt udover pensionen i kr. 16 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

16 Nedsat licens Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100, kan du få nedsat din medielicens (tv-licens) til det halve, samt blive fritaget for at betale radiolicens. Nedsættelsen sker fra den dag, hvor DR Licens har modtaget din ansøgning, hvorpå din kommune har bekræftet, at du har en personlig tillægsprocent på 100. Du kan få ansøgningsskemaet hos din kommune. Helbredstillæg Helbredstillæg søges hos kommunen. Tillægget ydes til pensionister, der har en personlig tillægsprocent (jfr. side 15) og en likvid formue på under kr. Denne grænse gælder også for ægtefællers/ samleveres samlede formue. I opgørelsen af den likvide formue indgår ikke friværdi af egen bolig. Pensionist eller Efterlønsmodtager

17 Det siger loven: Helbredstillægget dækker en del af de udgifter du har til medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi, kiropraktor og psykologhjælp. Der kan kun ydes helbredstillæg til de typer medicin og de behandlinger, som sygesikringen også yder tilskud til. Sygesikringen yder bl.a. tilskud til det meste lægeordinerede medicin, til almindelig tandbehandling og til visse behandlinger hos kiropraktorer. Til lægeordineret medicin ydes kun tilskud i forhold til prisen for det tilsvarende billigste lægemiddel. Helbredstillægget dækker dog også udgifter til tandproteser, briller og fodbehandlinger. Se særskilte afsnit herom nedenfor. Hvor meget kan du få i tilskud: Hvis du har en personlig tillægsprocent på 100 og din likvide formue er under kr., har du ret til et helbredstillæg på 85 % af dine egne udgifter til ovenstående. Det betyder, at hvis du f.eks. har en udgift til medicin på 300 kr. (efter fradrag af sygesikringens tilskud), vil helbredstillægget dække 255 kr. heraf. Din egen reelle udgift er herefter 45 kr. Helbredstillægget nedsættes i takt med den personlige tillægsprocent. Hvis din personlige tillægsprocent f.eks. er beregnet til 60 på grund af indtægter ud over folkepensionen, vil du få 60 % af det du ville have fået ved en tillægsprocent på 100. Hvis du får andre tilskud (f.eks. fra en privat sygeforsikring), skal disse tilskud fratrækkes inden kommunen beregner helbredstillægget. Tandproteser, briller og fodbehandlinger Sygesikringen yder ikke tilskud til disse formål, men der kan alligevel ydes helbredstillæg på visse betingelser. Du skal ansøge hos kommunen inden behandlingen/varen bestilles. Kommunen skal vurdere, om udgiften er nødvendig. Helbredstillæg til tandproteser ydes til udgiften til billigste (men tilstrækkelige) aftagelige protese. Hvis du ønsker en fast protese, kan du dog også få tilskud, som så blot beregnes i forhold til udgiften til en aftagelig protese. Helbredstillæg til briller kan ydes til udgiften til en standardbrille (stel og glas), men ikke til glas med glidende overgang og ikke til almindelige læsebriller, medmindre der er en forskel mellem glassene på 1 dioptri eller derover, eller du har en bygningsfejl på 1 dioptri eller mere på mindst ét øje. Hvis du ønsker kontaktlinser, bliver tilskuddet beregnet i forhold til udgiften til en standardbrille. Hvis du ønsker brilleglas med glidende overgang, bliver tilskuddet beregnet i forhold til en standardbrille med indbygget læsefelt. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører, f.eks. tandteknikere, optikere og fodbehandlere. Men du kan alligevel selv vælge, hvilken leverandør du vil bruge. Dit tilskud vil så blot blive beregnet på grundlag af den udgift kommunen eventuelt har indgået en prisaftale om. 18 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

18 Du skal ansøge om helbredstillæg hos kommunen. Helbredstillæg er en ret du har, hvis ovennævnte generelle betingelser er opfyldt. Kommunen skal ikke beregne dit rådighedsbeløb som ved ansøgning om andre personlige tillæg (jfr. tidligere afsnit herom). Helbredstillæg er skattefrit. Varmehjælp Varmehjælp skal søges hos kommunen. Varmehjælp ydes uanset opvarmningsform, og uanset om man bor i leje-, andels- eller ejerbolig. Hjælpen beregnes ud fra et gennemsnit af de sidste 3 års dokumenterede varmeudgifter (husk derfor altid at gemme kvitteringer eller varmeregnskaber). Udgiften til opvarmning af vand indgår også i beregningerne. For pensionister med kollektiv varmeforsyning (f.eks. fra fjernvarmeværk) beregnes varmehjælpen dog kun på grundlag af 90 % af varmeregningen, idet fradraget på 10 % dækker udgifter til drift og vedligeholdelse, som der ikke kan ydes varmehjælp til. Hvis du får boligydelse, vil du blive kompenseret for dette fradrag ved et tillæg til din boligudgift ved beregningen af boligydelsen. Pensionist eller Efterlønsmodtager

19 Hvis din kompensation i boligydelsen bliver større end det beløb du mister i varmehjælp, fradrages det overskydende beløb i din varmehjælp. Varmehjælpen ydes som personligt tillæg, men her spiller formuen ingen rolle. Hvordan beregnes varmehjælpen: Før der kan blive tale om beregning af varmehjælp skal man som enlig selv betale de første kr. pr. år og som ægtepar selv betale de første kr. pr. år. (Husk: Hvis du har fået tilkendt pension efter den 1. marts 1999 og lever i et ægteskabslignende forhold, skal din varmehjælp beregnes som om du er gift). Varmehjælpen nedtrappes i 3 intervaller: I: Der ydes varmehjælp med 75 % af dine udgifter mellem egenbetalingen (4.601/6.901 kr.) og op til kr. pr. år. II: Der ydes varmehjælp med 50 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. III: Der ydes varmehjælp med 25 % af dine udgifter mellem kr. og op til kr. pr. år. Der ydes ingen varmehjælp til den del af udgifterne der overstiger kr. pr. år. Varmehjælpen kan højst udgøre kr. årligt til en enlig (sat til ) for at være deleligt med 12) og højst kr. til gifte og samlevende pensionister (afrundet til for at være deleligt med 12). Den beregnede varmehjælp afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Den udbetales månedsvis sammen med pensionen. Varmehjælpen kommer kun til fuld udbetaling, hvis din personlige tillægsprocent er på 100. Ellers nedsættes varme-hjælpen i takt med den personlige tillægsprocent (jfr. side 15). Varmehjælpen er ikke skattepligtig. EKSEMPEL Varmehjælp Ægteparret Hansen har en årlig varmeudgift på kr. = gennemsnit for de seneste 3 år. De har en personlig tillægsprocent på 82. De skal selv betale de første kr. af varmeudgiften. I 75 % af kr. = kr. II 50 % af kr. = kr. III 25 % af kr. = kr. Fuld varmehjælp kr. afrundet til deleligt med 12 = kr. Varmehjælpen skal reduceres i forhold til ægteparrets personlige tillægsprocent på 82. De får således udbetalt 82 % af kr. = kr. (afrundet) dvs kr. pr. måned Scan QR-koden og få adgang til beregneren på hjemmesiden. 20 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

20 Det kan du få Benyt tabellen her til højre for at se, hvad du er berettiget til i varmehjælp: Højeste varmehjælp er altså kr. for enlige (917 kr. pr. måned) og kr. for gifte (773 kr. pr. måned). Husk, at den beregnede varmehjælp skal nedtrappes i forhold til den personlige tillægsprocent. Varmeudgift / kr. Enlig / varmetillæg Ægtepar / varmetillæg ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 0, ,00 75, ,00 450, ,00 825, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,00 Pensionist eller Efterlønsmodtager

21 Supplerende pensionsydelse, Ældrechecken Den supplerende pensionsydelse, Ældrechecken, er et engangsbeløb, som uden ansøgning skal udbetales hvert år i januar måned til økonomisk svagt stillede folkepensionister. Ydelsen udbetales sammen med den folkepension, der udbetales den sidste bankdag i januar, og vil fremgå af pensionsmeddelelsen for januar eller februar. Ydelsens fulde beløb er i 2013: kr. Til par, som begge opfylder nedenstående betingelser, udbetales ydelsen til begge. Det vil sige, at for enlige vil ydelsen være bortfaldet ved indtægter (ud over folkepensionen) på ca kr. og for ægtepar ved ca kr. Hvis den supplerende pensionsydelse bliver mindre end 200 kr. udbetales den ikke. I øvrigt: Den supplerende pensionsydelse er skattepligtig, men indgår i modsætning til hvad folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg gør ikke i indtægtsgrundlaget for beregning af boligydelse. Betingelser Man skal opfylde betingelserne for folkepension inden 1. januar i udbetalingsåret, d.v.s. bl.a. være fyldt 65 år inden 1. januar. Det er endvidere en betingelse, at pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en samlet likvid formue, der ikke er over kr. I opgørelsen af likvid formue indgår ikke friværdi i egen bolig. Men vær opmærksom på, at en boligkassekredit betragtes som likvid formue. Formuen opgøres pr. 1. januar. Hvor meget kan du få i ydelse? Størrelsen af ydelsen afhænger af din personlige tillægsprocent (se side 15). Er din personlige tillægsprocent = 100, og din likvide formue under kr., har du ret til den fulde ydelse på kr. Er din personlige tillægsprocent f.eks. = 25, har du ret til en ydelse på ( x 25 %) kr. 22 Pensionist eller Efterlønsmodtager 2013

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere

Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Seniorhåndbogen 2015 For pensionister eller efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Lisbet

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. Pensionisternes Samvirke. 12. udgave LO Faglige Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2011 Nogle vigtige oplysninger & Pensionisternes Samvirke 12. udgave LO Faglige Seniorer Udgiver: Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58 2200 København N tlf: 35

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

eller Efterlønsmodtager

eller Efterlønsmodtager Pensionist eller Pensionist eller Efterlønsmodtager Efterlønsmodtager - nogle vigtige oplysninger 2017 Udgivet af Danske Seniorer Udgiver: Nogle vigtige oplysninger Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget har nu besluttet, at

Læs mere

Du kan nu skifte førtidspension

Du kan nu skifte førtidspension Du kan nu skifte førtidspension Derfor kan du skifte førtidspension Få hjælp på borger.dk Du får førtidspension efter de gamle regler. I 2003 blev der indført nye regler for førtidspension. Folketinget

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Seniorhåndbogen 2017

Seniorhåndbogen 2017 Seniorhåndbogen 2017 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Molestien 7 2450 København SV Tlf. 33 63 24 50 info@fagligsenior.dk www.fagligsenior.dk Redaktion: Carsten Elert Lisbet

Læs mere

Seniorhåndbogen 2016

Seniorhåndbogen 2016 Seniorhåndbogen 2016 For pensionister og efterlønsmodtagere Udgiver Faglige Seniorer Islands Brygge 32 D 2300 København S Tlf. 35 24 64 12 Efter 1. marts ny adresse Molestien 7 2450 København SV info@fagligsenior.dk

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL

Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL Tjenestemandspension og samspil til efterløn m.v. TAT s temadag for kommende seniorer Et kig mod den 3. alder Tirsdag den 1. marts 2011 KOSMOPOL TAT s temadag for kommende seniorer 1.3.2011 Vi beskæftiger

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen.

Du kan få nærmere rådgivning om samspillet mellem pension og offentlige ydelser hos den myndighed, der udbetaler ydelsen. Pension og offentlige ydelser - 2017 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice 2 Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Information om Udvidet helbredstillæg

Information om Udvidet helbredstillæg gladsaxe.dk Information om Udvidet helbredstillæg Briller Fodpleje Aftagelige tandproteser Borgerservice Gladsaxe Kommune giver med denne pjece information om udvidet helbredstillæg, der omfatter tilskud

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen

Læs mere

Boligsikring 2000 Oversigt

Boligsikring 2000 Oversigt forside Boligsikring 2000 Oversigt i kor orte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligsikring i 2000 Boligsikring udgør i 2000: 72% af forskellen mellem (A) Din husleje og

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 0m alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den l. januar

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 78 Folketinget Lovforslag nr. L 78 Folketinget 2012-13 Fremsat den 16. november 2012 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om førtidspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2012/1 LSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 4. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2012-1435 Fremsat den

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension

Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Departementet for Sociale Anliggender's administrative sammenskrivning af landstingsforordningen om alderspension Sammenskrivningen er ikke retligt bindende. Sammenskrivningen skal samle og overskueliggøre

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister

10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister HELBREDSTILLÆG TIL PENSIONISTER 10 spørgsmål og svar om helbredstillæg til pensionister FÅ SVARET KLIK HER Hvad er helbredstillæg? Hvem kan få helbredstillæg? Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere

Læs mere

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

Folketinget har den 29. maj 2008 vedtaget L 151 Forslag til Lov om ændring. af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig Holmens Kanal 22, 1060 København K Tlf. 3392 9300, Fax. 3393 2518, E-mail vfm@vfm.dk J.nr. 2007-6869/the 29. maj 2008 Orientering om Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste,

Læs mere

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension Når du skal planlægge din pension Du skal spørge dig selv om Hvordan du vil leve? Hvad har du sparet op til pension? Har du andre

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge?

A-KASSE. Kontanthjælp. Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? A-KASSE Kontanthjælp Kan jeg få kontanthjælp, hvis jeg mister mine dagpenge? APRIL 2015 Indhold Kontanthjælp 3 Kan jeg få kontanthjælp? 5 Kan jeg få støtte? 9 Hvor og hvornår skal jeg søge? 9 Hvilke krav

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv.

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension mv. UDKAST Fremsat den {FREMSAT} af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Tilbagetrækningsreform - forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013

Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Beregning af pension (hvis født 1. januar 1959 eller senere) pr. 1. april 2013 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. april 2013. Ved overenskomstfornyelsen

Læs mere

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015

Pensionstabeller. Pensionstabeller. 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Pensionstabeller 1. april 2014 31. marts 2015 Denne publikation

Læs mere

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE

StK:Forsvar. Populærudgave. af Civilarbejderloven DEN OFFENTLIGE GRUPPE StK:Forsvar Populærudgave af Civilarbejderloven 2003 DEN OFFENTLIGE GRUPPE FORORD I 1996 udgav STK:Forsvar en populærudgave af Civilarbejderloven som på ingen måde erstattede lovteksterne i Civilarbejderloven

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING

FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING FØRTIDSPENSION SAGSBEHANDLING Inden du søger om førtidspension Der kan tilkendes førtidspension til personer mellem 18 år og folkepensionsalderen. En ansøgning om førtidspension vil blive behandlet i forhold

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere