Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Transkript

1 Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

2 Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år 39 % 4-12 % 2 år 70 % 18 %

3 men hvad er det Sherpa gør?

4

5 Hvorfor lykkes det ofte for en Sherpa borger? Metode fasthed (evidens) Faglighed Organisering let adgang til tværfaglighed Caseload der skal være tid til det akutte og forberedelser Mødestruktur systematisk fremlæggelse af handlingsplaner Krav forventninger til borgeren Fokus på fælles målet selvforsørgelse Motivation er katalysatoren

6 Historien

7 Hvilke fagligheder er ansat i Sherpa? Sundhed Psykiatri Social Beskæftigelse

8 Sherpa evidensbaseret metode med selvforsørgelse som mål

9 Hvordan ser dit socialhjul ud?

10 Helt konkret hvad er anerledes? Sherpa er der, hvor problemerne skal løses Fleksibilitet i kontakt og hyppighed Tilgængelighed Skriftlighed, Sherpa arbejder i et papirløst rum Papirløs opstart borgers fortælling er udgangspunktet (dog skriftlighed af væsentlig betydning for sagsbehandler)

11 Sådan ser hverdagen typisk ud i Sherpa

12 Borger med mange kontakter i sundhedssystemet - behandlingspsykiatri, socialpsykiatri, almen praksis kr. Samtale med pårørende 6 gange Gruppeterapi kr. Indlæggelse, depressiv tilstand 22 dages indlæggelse Er effekten ligefrem proportional med antallet af kontakter? Næppe kr kr kr. Individuel psykoterapi Hjemmebesøg Indlæggelse, angsttilstande 11 gange 4 gange 32 dages indlæggelse kr. Netværksmøde kr. 3 gange Psykologisk kr. undersøgelse 1 gang Samlede udgifter Behandlingspsykiatri Socialpsykiatri Almen praksis kr. 10 måneders periode fra års start kr kr. Somatisk udredning Familieterapi 4 gange 6 gange Patient/ Borger kr kr. Konsultationer (praksislæge) Samtaleterapi 9 gange 10 gange kr. Indlæggelse, angsttilstande kr. Psykiatrisk 18 gange dagbehandling kr. Telefonsamtale med patient 59 dages indlæggelse 8 gange kr. Støtte- og kontaktperson ordning kr kr.. Hjemmehjælp, praktisk Hjemmepleje kr. Rehabiliteringsforløb Opsøgende kr. 3 gange hjemmebesøg kr. Arbejdsprøvning og erhvervspraktik kr. Sygedagpenge 11 uger Kilde: Implement

13 Hvad ved vi om målgruppen?

14 Hvad ved vi om målgruppen? Andelen med psykiske lidelser blandt Viden fra forskningen Arbejdsløse: 30 % Førtidspensionister: 45 %, Kontanthjælpsmodtagere: 55 % Sygedagpengemodtagere: længerevarende: 70 % Place then train Work OECD Publishing og OECD (2013), Mental Health and Work: Denmark, OECD Publishing Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov

15 Hvorfor taler alle om IPS?

16 Forskellen mellem IPS og Sherpa Målgruppen for indsatsen IPS for psykotiske (skizofreni og anden svær psykisk lidelse ) Sherpa for ikke psykotiske (angst, depression) Place then train IPS direkte i job Sherpa sikrer via social og sundhedsmæssig støtter den optimale timing

17 Virker metoden også for borgere med længerevarende ledighed? Hvor mange kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, når borger har mere end 3 års ledighed?

18 Virker metoden på andre målgrupper? Målgruppe 34 år gennemsnitsalder 4,5 år - gennemsnitlige ledighed 2/3 havde ingen eller kort uddannelse Alle havde komplekse problematikker Indsats: Sherpa-metoden i et år Vi har udvalgt de sager, hvor alle eksisterende tilbud har været forsøgt. Der, hvor der har været forsøgt mange ting, men hvor det ikke er lykkedes at skabe en relation mellem borgeren og forvaltningen. Citat fra Jeanett Falkenstrøm, Teamchef i Næstved Kommune

19 Forventninger Effektmål Målopfyldelse efter 1 år Skabe en relation ja Bistå med at skabe stabilitet ja Formulere realistiske jobmål ja 30 % i ordinært job eller uddannelse nej Hvorfor ikke? Borgerne var jo motiveret Et kig på indsatsen..

20 Hvad var de største barriere for borgerne? Mistillid til systemet og tilbud giv mig den pension! Underbehandlet 23 % nu i psykiatrisk behandling Ustabil økonomi (som påvirker helbred) 46 % havde rod i økonomien Det som er anderledes med Sherpa-metoden er at den gør borgerens i stand til at tale med os på kommunen. Det er vigtigt at det bare ikke en mentor som ringer og laver aftaler, men at det er borgeren selv som ringer. Så kan mentoren stå bagved og støtte borgeren Jeanett Falkenstrøm, Teamchef i Næstved Kommune

21 Hvad skal der til for at få sårbare borgere i selvforsørgelse?

22 Hvilke ydelser efterspørger borgeren?

23 Hvad er prognosen for år 2? 0-2 års fravær Forskning 1 år 39 % 0 3+ års fravær Næstved 2 år 70 % Prognose 42 % kommer i ordinær beskæftigelse 11 % kommer i delvis selvforsørgelse (flexjob) 47 % fortsætter på kontanthjælp (stabiliseret ledige)

24 Det gode råd Giv tid Invester i efterværn Koordinering med regionen Lyt Samme mål - selvforsørgelse Pump cyklen Stil krav til leverandøren & spørg til borgers tilfredshed Fremmøderegistrering? Må vi ikke arbejde intensivt

25 Hvad er vi oppe imod?