Forord Hvad menes der med dokumentation? Antal informanter i undersøgelsen: Metodevalg Undersøgelsesspørgsmål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål..."

Transkript

1 Udarbejdet af Lea Pedersen, Udviklingsafdelingen Socialt Rehabiliteringscenter august 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad menes der med dokumentation?... 3 Antal informanter i undersøgelsen:... 3 Metodevalg... 3 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Opsamling/konklusion på undersøgelsen... 5 Matrix Skema... 5 Perspektivering... 7 Bilag... 8 Interviews... 8

3 Forord Hvorfor er dokumentation så vigtig? Hvem skal egentlig bruge alt den dokumentation? Recoveryprocesser og dokumentation! Hvem siger, at de to ting hører sammen? Kan dokumentation være en vigtig medspiller i den meget individuelle proces det er, at komme videre i sit liv, når man er ramt af psykiske problemstillinger? Er det ikke mere medarbejderne der har et behov for at dokumentere, det arbejde de laver i samarbejdet? Findes der i det hele taget erfaringer derude, der kan fortælle os om sammenhængen mellem dokumentation og Recoveryprocesser? Disse spørgsmål stillede vi til hinanden i interessegruppen forskning og dokumentation. Gruppen er en interessegruppe under Dansk Selskab For Psykosocial Rehabilitering. Selskabet afholder en gang årligt en konference for borgere og medarbejdere indenfor psykiatrien. Det overordnede tema og selskabets formål er at udbrede kendskabet til begrebet Recovery. Interessegruppen blev dannet på sådan en konference i 2010 og har siden arbejdet med dokumentation, forskning og Recovery. Vi har planer om, at afholde et kenderseminar hvor der er fokus på de erfaringer borgere og medarbejdere sammen har vedrørende dokumentation og Recovery. Inden vi kunne afholde sådan et Seminar det følte vi, at vi blev nød til at undersøge, om der i det hele taget var sådanne erfaringer, der kunne bidrage til vores spørgsmål. Videre var der i gruppen antagelser og hypoteser om, at dokumentation var noget vigtigere og mere påskønnet for medarbejderne på de forskellige socialpsykiatriske tilbud, end det var for de borgere, der benyttede de forskellige tilbud. Disse antagelser og hypoteser skulle undersøges! Det er til dels disse antagelser og hypoteser der danner grundlag for denne lille kvalitative undersøgelse vedrørende dokumentation og Recovery. Jeg vil sige tusind tak til de medarbejdere og beboere der har bidraget til undersøgelsen. I har gjort en verden til forskel! 2

4 Hvad menes der med dokumentation? Dokumentation kan være handle og statusoplæg, den personlige arbejdsbog, KABOGA,private dagbøger, pædagogiske handleplaner socialfaglige arbejdsbøger så som Menneskelig opblomstring eller PCP og journaler fra hospitalspsykiatrien. Antal informanter i undersøgelsen: I den kvalitative undersøgelse har der medvirket 12 borgere og 5 medarbejdere tilknytte Birkevangen. Gennemført Kontekster antal interviews Borgere og medarbejdere sammen 3 Borgere og medarbejder sammen på 2 afdeling Borgere selv hovedsagelig i eget 4 hjem Metodevalg Undersøgelsen tager udgangspunkt i den kvalitative metode. Undersøgelsens formål, at få viden omkring dokumentation og Recovery, er i gruppens optik så komplekse og individuelle, at de ikke kunne afdækkes i et kvantitativt spørgeskema. Vi ville ikke få alle de nuancer med, som er afgørende for den enkelte informant i undersøgelsen. Der er afholdt gruppeinterviews med borgere og medarbejdere samlet på diverse afdelinger og der er afholdt en del interviews i borgernes eget hjem. Ved disse interviews var der ingen medarbejdere til stede. Der er ligeledes 2 interviews som har fundet sted i udviklingsafdelingen. Der er altså afholdt interview i forskellige kontekster som 3

5 ovenstående skema viser men alle med de samme undersøgelsesspørgsmål i centrum. Undersøgelsesspørgsmålene har alle en udforskende karakter hvor interessen er for sammenhænge, virkninger, årsager og betydninger. Der er udarbejdet en undersøgelsesplan som har fungeret som grundlag og udgangspunkt for de mange interviews. Undersøgelsesplanen har ligeså fungeret som interviewguide hvor de tre hoved spørgsmål har været de dominerende. Undersøgelsesspørgsmålene har taget udgangspunkt i de beskrevne hypoteser i undersøgelsesplanen. Undervejs i de forskellige interviews er der stillet undrende, åbne og nysgerrige spørgsmål til de svar som interviewer mente skulle bredes ud. Som beskrevet i undersøgelsesplanen er de kvalitative data blevet optaget på bånd. Derefter er der skriftligt samlet op på interviewene. Der er ikke foregået en 100 % transskription men hovedtemaerne er blevet beskrevet i forhold til undersøgelsesspørgsmålene. Alle medarbejdere og borgere har herefter læst materialet og godkendt dette. Det er dette materiale der danner grundlag for denne analyse, konklusion og videre spørgsmål og overvejelser i forhold til dokumentation og Recovery. Undersøgelsesspørgsmål Samtlige interviews er indledt med de samme undersøgelsesspørgsmål: Hvilke eksempler har du/i på at dokumentation i forhold til den individuelle Recoveryproces bliver relevant, betyder det noget, hvordan mærkes det? hvilke erfaringer findes der på dette område? Hvis nej hvad handler det så om? Hvilke eksempler har i på at dokumentationen i forhold til den individuelle Recovery proces er irrelevant for både beboere og medarbejder? 4

6 Opsamling/konklusion på undersøgelsen Jeg har valgt at samle de mest entydige svar og konklusioner i et matrix skema. Dette dels for at synliggøre konklusionerne på en overskuelig måde men også for at svare på de hypoteser og antagelser, der ligger til grund for selve undersøgelsen. Som læser ville det dog ikke give et komplet og fuldstændig billede af undersøgelsen og svarene herpå, hvis ikke at man læser de forskellige interviews. Videre er der ligeledes meget individuelle inspirerende og spændende nuancer i de forskellige interviews som bidrager til helhedsforståelsen af undersøgelsen. Derfor er alle interviews samlet i dette inspirationshæfte som bilag. Jeg vil ønske dig god læselyst. Matrix Skema Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan er og bliver dokumentation relevant i forhold til den individuelle Recovery proces for både beboer og medarbejdere og hvilke erfaringer findes der på dette område? Hypoteser Datakilde: Interviews Medarbejdere kan se mere mening med dokumentation end borgere tilknyttet psykiatrien Samtlige medarbejdere kan se mening med dokumentation og mener, at det påvirker den individuelle Recovery proces. En enkelt medarbejder udtrykker jeg kunne ikke forstille mig en verden uden dokumentation Begreber som går igen er medindflydelse, empowerment, tryghed, sikkerhed og deltagelse. Denne holdning deler hovedvægten af borgerne tilknyttet Birkevangen. En del af borgerne bruger status og handleplaner til at sikre sig at målene bliver opfyldt. Videre kan de bruge disse til at se de fremskridt der er sket i hver deres individuelle Recovery proces. Der er ikke noget i denne undersøgelse der kan understøtte tesen om. At dokumentation er mere meningsfyldt for 5

7 medarbejderne end for borgerne tilknyttet Birkevangen. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien tillægger ikke dokumentation stor betydning I forhold til deres Recovery proces det er mere et nødvendigt onde Findes der i det hele tager erfaringer på dette område?? Med tre undtagelser mener alle borgere tilknyttet Birkevangen, at dokumentation er relevant i forhold til deres Recoveryproces, Status, handleplaner og dagbøger samt kalendere er de redskaber som der fylder mest i de gennemførte interviews. Mange af de interviewede benytter deres handleplaner og statusoplæg aktiv som et redskab i deres individuelle Recovery proces. Der er flere der nævner dagbog eller kalender som en form for dokumentation som de aktivt anvender i Recovery processen. Det er vigtigt, at det er nærværende og at man har haft indflydelse. Der er mange andre nævneværdige faktorer der kan gøre sig gældende men disse er meget individuelle og vil være illustreret i de personlige interviews. 2 borgere tilknyttet Birkevangen beskriver at den dokumentation der er eksisterende fra behandlingspsykiatrien direkte har haft en negativ effekt på deres Recovery proces. Det var svært at forstå det skrevne og tonen var nedladende. Ja der findes mange spændende og læreriger erfaringer vedrørende dokumentation og Recovery Samlet konklusion: Der findes mange spændende, lærerige og interessante erfaringer når det gælder dokumentation og Recovery processer. De to hypoteser som indikerer, at borgerne tilknyttet psykiatrien ikke ser mening med dokumentation som en aktiv medspiller i Recovery processen er gjort til skamme gennem disse interviews. Det handler derimod om ejerskab, indflydelse og individuelle metoder der benyttes i denne proces. 6

8 Perspektivering Undersøgelsen og dennes konklusion åbner op for mange nye og spændende spørgsmål vedrørende Recovery og dokumentation. Vi står overfor nu at skulle implementere et nyt dokumentations system nemlig BOSTED. Dette bliver et nyt arbejdsredskab for myndighed, medarbejdere og borgere. I dette system skal der dokumenteres og udarbejdes handleplaner. Kunne vi bruge nogle af de statements der er kommet frem i denne undersøgelse til at overveje hvilke fremtidige faglige udfordringer fremtiden kunne bringe? - og til dels også til at overveje, hvordan vi kan tilgodese borgernes erfaringer med dokumentation og Recovery? Hvordan tilgodeser vi de meget individuelle redskaber som borgerne anvender i forhold til dokumentation? Hvordan kan BOSTED blive meningsfuldt og nærværende for den enkelte? Hvordan sikrer vi ejerskab og empowerment? Hvad sker der med medarbejders og myndigheds evne til at være uforbeholden, nysgerrig og undrende overfor den enkelte borger, når vi nu får et fælles redskab hvor vi bare kan gå ind at læse. En journal kan vi trods alt lade være at læse? Hvad er vigtigt at dokumentere? Hvilke krav stiller det til fagligheden og det tværfaglige samarbejde med myndighed? Hvilke kompetencer og krav stiller det nu til borgerne der benytter vores forskellige tilbud? Kommer BOSTED til at ændre og pille ved ansvaret og ejerskabet af dokumentationen? 7

9 Bilag Interviews Interview med borger tilknyttet Slusen vedrørende dokumentation og Recovery Dokumentation har gjort en forskel for mig. Jeg kan altid gå tilbage og se hvad er det lige vi har snakket om hvad er det blevet aftalt? Det har hjulpet mig utrolig meget. Så kan jeg også se, hvad gjorde vi dengang, for at jeg kunne få det bedre. Også hvis nogle medarbejdere siger det der har vi da aldrig snakket om så kan vi bare se i mine papirer om vi har eller ej. Jeg skriver ikke selv mine statusoplæg. Jeg fortæller min kontaktperson hvad der skal stå og så skriver hun. Jeg sætter også dagsorden for, hvad vi skal snakke om den dag. Hvis vi ikke har dokumentation kan vi jo sige alt mulig om hinanden. Jeg kunne for eksempel sige, at vi ikke har arbejdet med andet end at se tv og ryge smøger. Jeg har også skiftet sagsbehandler så mange gange og dokumentationen gør, at jeg selv kan tjekke, om der er noget der skal tjekkes op på. Det er på en måde også en sikring for, at jeg får det jeg har brug for. Jeg er mest tryg ved, at der er noget dokumentation. Dokumentation gør, at jeg kan se hvad vi har gjort ved forskellige problematikker. Det kan man godt have brug for at vide engang i mellem. De kan jo også bare gå bag min ryg hvis der ikke ligger nogen form for dokumentation så derfor er det også lige meget for borgernes skyld, at der bliver dokumenteret og ikke bare for medarbejdere og sagsbehandlere. 8

10 Nogen gange har dokumentation virket negativt hvis der står noget jeg ikke kan genkende så tænker jeg, at de måske har snakket bag min ryg. Jeg har haft svært ved at læse de ting der blev skrevet i kardex mens jeg var indlagt. Jeg kunne slet ikke genkende de ting der stod. Jeg følte slet ikke, at det var mig. Jeg vil under ingen omstændigheder læse noget fra den tid jeg har været indlagt. Jeg tror, at jeg kunne gå helt ned på det. De fortalte mig jo hele tiden at jeg var en møg eller snot tøs til stuegang og at jeg skulle til at tage mig sammen. Jeg følte mig straffet for, at have det skidt. En anden form for dokumentation jeg anvender, er positive kort. Hvis jeg for eksempel føler mig dårlig som person eller har lyst til at hoppe ud foran toget så kan jeg læse på de kort, at jeg faktisk er en god ven og jeg har mennesker, der holder af mig. Nogen gange virker det ikke for så har jeg fået dem for sent frem. Som regel virker de dog. Jeg har selv formuleret kortene sammen med min kontaktperson. Det er ikke noget personalet skal fortælle, hvad der skal stå på det kort og det skal gøres, når man har det godt. Interview på en afdeling, Birkevangen Jeg synes ikke det er rart at læse dokumentationen. Jeg føler tit, at jeg bliver talt ned til. Jeg kan godt være bange for at sige hvordan jeg har det med det. Det hænger nok sammen med at jeg er autoritetstro. Dokumentation fra min læge er vigtig, men der snakker vi ikke om det psykiske, det gjorde vi godt nok den anden dag og der fik jeg øjnene op for noget. Dokumentationen handler jo bare om hvordan medarbejderne ser tingene. Jeg kan ikke huske hvad der står i mine papirer. 9

11 Medarbejdere: Dokumentation er vigtig sådan at vi sikrer, at borgerne bliver hørt. Det holder ikke med mundtlige aftaler. Vi har brug for at dokumentere vores arbejde og jeg kunne ikke forestille mig en dokumentations fri verden. Interview med borger tilknyttet Slusen og Birkevangen samt stemmehøregruppe I forhold til stemmehøregruppen har det været godt at få skrevet noget ned sådan at det kommer ud af hovedet. Jeg bruger meget min kalender til at skrive stikord ned hvordan har jeg det lige i dag? hvordan er situationen i dag? Hvordan opstod det lige, hvis der kommer lidt stemmer? og hvad gjorde jeg i den situation?. Det er stikord til mig selv. Det er min egen dokumentation som er vigtig for mig. Alle skemaerne i bogen har ikke været det vigtigste, men mine egne notater er det vigtigste. Gruppen og hele processen har faktisk gjort, at jeg næsten ingen stemmer har i dag. Jeg skriver i min kalender hvis der lige kommer lidt og så går det igen. Jeg har meget gavn af at skrive i min kalender. Det er vigtigt at få skrevet ting ned så de bliver fjernet fra hovedet. Da jeg skulle søge min pension var der jo en masse med handleplaner osv. Disse er udfærdiget af kommunen og Reva. Jeg har ikke haft indflydelse på den dokumentation. Det er mere hvad de observerer der fremgår af de papirer. De har været ok da jo gerne ville have min pension. Disse papirer har ikke været en hjælp i forhold til min proces med at komme mig men indirekte har de jo, da jeg fik min pension det var rart selvom det var/er svært at acceptere, at være væk fra arbejdsmarkedet. Det er meget overfladisk for mig at læse det andre har skrevet om mig. Jeg ved jo godt hvordan jeg har det og hvordan min situation er, det er 10

12 bare noget der følger med. Jeg har selvfølgelig gemt alle de der papirer men det er ikke noget jeg bruger til noget. Det er udfærdiget en handleplan i forbindelse med min tilknytning til Slusen. Den er udarbejdet af min rådgiver og støttekontaktpersoner. Jeg har haft indflydelse sådan, at de har skrevet det jeg har sagt og også godkendt denne. Den handleplan betyder ikke andet for mig end at jeg nu har fået bevilliget et halvt år mere i en Sluse lejlighed. Der står ikke noget om hvordan vi arbejder mod mål i handleplanen. Der er ikke nogen dokumentation for hvordan vi arbejder i hverdagen med de forskellige ting. Det er ikke nødvendigt for mig at have dette på papir. Det kan godt blive for meget og for privat alt det der skal skrives ned i en kommunal handleplan, det kan godt gå over min grænse. Også fordi at man skal gå helt tilbage hver gang det gør mig i dårligt humør bagefter systemet kan da bare gå ind og læse det der er beskrevet. Hvorfor skal jeg tilbage og samle op igen og igen?? Jeg ville ønske at jeg havde haft noget dokumentation da jeg havde det allerværst. Noget på papir - igen det der med at få det væk fra hovedet. Der kunne være beskrevet hvad sker der med mig Hvad skal der ske fremover? Hvad planer er der med mig og hvad gør vi nu? Det kunne være rigtig rart ved for eksempel indlæggelser, at der var en plan som jeg selv havde haft indflydelse på, noget jeg kunne stå inde for, noget jeg kunne sætte min underskrift på. Det er ikke sikkert at jeg kunne være med i selve udfærdigelsen, men tage stilling det ville jeg sagtens kunne. Medarbejder fra Slusen og tovholder stemmehøregruppen. Jeg har ikke dokumenteret noget specifik fra selve stemmehøregrupperne. Jeg har ikke lavet nogen præciseret dokumentation. Jeg har selvfølgelig lavet handleplaner sammen med beboere da jeg var kontaktperson for dem og de var deltagere i stemmehøregruppen. 11

13 Der er skemaer som medlemmerne i gruppen skal udfylde og det er selvfølgelig en slags dokumentation. Stemmerne får navn osv. Dokumentationen bliver en del af en proces med at komme sig når vi arbejder os gennem bogen som vi jo anvender. Myndighed kræver dokumentation det skal jo være der men nogen gange kunne det faktisk være sjovt at gå i kælderen med en beboer der har været her i mange år og kigge alle de gamle statusoplæg og handle planer. Der ville man jo kunne se hvor meget der virkelig er sket gennem alle de år. Qua alle de nye tiltag og Masterplanen, afvikling og udvikling indenfor socialpsykiatrien og af Birkevangen, tror jeg det er nødvendigt at vi dokumenterer hvad er det vi gør Vi har personlige arbejdsredskaber og socialfaglige metoder der fordrer dokumentation og vi beskriver jo resultater og Mestringsstrategier ned i status og handleplaner det må jo igen blive en del af en proces med at komme sig. Interview på afdeling på Birkevangen med 2 borgere og en medarbejder. Jeg ved ikke engang hvad der står i mine papirer. Jeg læser ikke mine papirer, det betyder ikke noget, jeg smider det ud. Jeg gider ikke at, have det liggende, det er vigtigt at det bliver skrevet ned men jeg bruger det ikke, lægen skal skrive journaler. Godt med definerede mål i handleplane og status så vi har enighed. Dette er svært uden dokumentation, personalet har måske en ide ikke sikkert jeg er enig. Dokumentation skal ligeså bruges til at kigge tilbage på det der er opnået. Jeg definerer selv mine papirer, men det er vigtig med fælles konkrete dokumenterede mål. Jeg oplever dokumentation 12

14 som noget positivt. Det er vigtig at huske med dokumentation ikke at lade sig definere af gamle journaler. Måske det ville være en god ide at fortsætte med at beskrive og evaluere selvom jeg ikke er i "systemet mere" Man skal bruge sine journaler til at få opfyldt sine rettigheder. Bede om aktindsigt før jeg kunne læse mine syge journal da kommunen betalte for den. Det vigtigste er hvor meget man selv deltager i dokumentationen i forhold til Recovery. Jeg har en negativ erfaring med manglende dokumentation på jobcenter. De havde mistet alt dokumentation der lagde fra 15 forskellige sagsbehandlere på jobcenteret siden Det gør, at jeg bliver sur. Jeg skulle selv ud at finde gamle handleplaner og data vedrørende aktivering og selv aflevere. Dette præger samarbejdet i en negativ retning. Jeg har helt mistet tillid. Medarbejder Dokumentation kan være med til at sikre empowerment. Der er ingen Recovery uden empowerment, beboere skal selv være med. Jeg synes, at vi har gode erfaringer med dette. Vi opfordrer meget til selv at skulle kommunikere med myndighed ud fra selvbestemmelse princippet da det skaber empowerment og Recovery. Jeg oplever for tit fra behandlingspsykiatrien at medarbejdere skriver det, de tror de ved om beboeren. Derved er der risiko for, at man kan miste muligheden for at starte på en frisk da alt skal dokumenteres helt fra ungdommen. Jeg mener at man kan fastholde nogen i en gammel rolle. Godt med konkrete beskrivelser. Der skal være bevidsthed om hvad vi skal bruge dokumentationen til. Man skal synliggøre dokumentation, være åben om dokumentationen. Jeg kunne godt ønske mig mere dialog omkring den dokumentation der eksisterer i de forskellige kontekster inden for 13

15 psykiatrien generelt. Vi skal ligeså være opmærksom på magtforholdet vedrørende dokumentation da der er nogle der er blevet invalideret af systemet og bare lade tingene ske. Interview med borger tilknyttet slusen Dokumentation er vigtigt for mig til statusmøder og lignende. Jeg er jo vildt nervøs, så det er godt der er skrevet noget ned. Det er godt at der er nogle helt specifikke mål for altså efter en måned kan man jo nemt komme i tanke om alt mulig andet. Jeg glemmer ellers hurtig hvad det egentlig er jeg arbejder med. Dokumentationen gør, at man lige bliver mindet om det. Jeg arbejder også efter en mestringsstrategi som jeg fik efter endt misbrugsbehandling. Der står hvad der godt for mig, altså plus og minus også hvad der ikke er godt for mig. Det er skrevet ned og lamineret. Jeg kan godt glemme at bruge den, hvis den bliver lagt i en bunke, men hvis jeg bliver mindet om det, bruger jeg det. Jeg bruger også whiteboard til at strukturere dagen. Det bedste ville være billeder. Jeg er et billede menneske. Hvis der for eksempel står guitar ja så tænker jeg nå guitar men hvis der er et billede tænker jeg åh jeg skal øve guitar Dokumentation, ugeplaner og pictogrammer gør også, at jeg kan blive mindet om de gode ting i stedet for at sidde og falde i et sort hul. For eksempel skal jeg til badminton i morgen. Jeg skriver selv mine statusoplæg. Jeg skriver de ting der er vigtige for mig at snakke om og hvilke ting der skal arbejdes med fremover. Processen i at skrive de oplæg kan være svær, da der kommer ting frem som man måske ikke lige har lyst til at kigge på. Hver tredje måned har vi status møde og der bliver jeg tvunget til at se på de ting, som jeg har svært ved. Jeg bliver jo holdt op på de ting der står i oplægget til møderne. De møder gør mig nervøs for vil de nu stoppe det hele, men hører jo om besparelser hele tiden. 14

16 Jeg har også lavet en kontrakt med mig selv som jeg har skrevet ned. Jeg må ikke tage hjem til de gamle kun hver tredje uge og kun af to dage. Jeg må ikke ryge hash, jeg skal bede om hjælp og starte med at ringe til Slusen. Men det er rigtigt svært især det der med at bede andre om hjælp. Så er det bedre bare at have det ringe, det er jo en ting man er vant til. Hvis jeg ikke havde dette skrevet ned i en kontrakt så ville det flyde, så ville jeg bare ringe til Slusen og sige, at nu tager jeg ud til de gamle. Når jeg skriver det ned til mig selv så er det ikke andre der siger det, så er det mig selv. Jeg tager ansvar for mit eget liv. Jeg har det godt, er glad for at kunne klare mig selv og bo i den her lejlighed. Interview med borger tilknyttet Slusen I forhold til stemmhøregruppen har jeg ikke skrevet noget ned. Det er det der er lidt speciel med mig jeg kan have det hele i hovedet. Jeg er ret god til at huske. Jeg synes at det er ok med Handle og statusplaner. Jeg kan ikke se hvorfor de ikke skulle være der. Der er en måde hvorpå jeg er fri for at bruge en halv time af mødet til at sidde og fortælle hvordan det går, så kan man lave oplægget og hun kan læse det inden mødet og sætte sig ind i det. Jeg har lært at fortælle om tingene men hvis der er noget jeg glemmer så står det altid i status oplægget. Jeg bestemmer hvad der skal stå i oplægget men kontaktperson skriver, jeg godkender og retter hvis der er noget der er forkert. Der er også den fordel at man får tingene sagt så alle forstår det når det er skrevet ned. Hvis du siger det selv kan det godt være, at der er nogen der skal have en hel del forklaring, det skal de ikke hvis det er skrevet ned. Man kan forklare i en forkert rækkefølge, men når det er skrevet ned kan man jo se, at det her egentlig godt kunne formuleres anderledes 15

17 og så skriver du jo det bare om. Det kan du jo ikke når du bare taler, derfor synes jeg det at skrive ned er det allerbedste. Jeg bryder mig ikke om at sidde og forklare en hel masse også kan man risikere at skulle det en gang mere. Mens jeg var i Viborg blev der skrevet sådan nogle læge journaler og de var faktisk røv syge. Man fattede jo ikke en skid af det der stod der. Lægerne der oppe skrev det jo i deres eget sprog og det var total kedeligt. De skrev også noget kardex på selve afdelingen men det var næsten det samme. De skrev stikord så man skulle hele tiden spørge hvorfor skriver i det? Derfor gider jeg heller ikke mere se de læge journaler jeg forstår dem simpelthen ikke, især når det er overlæger så er det da helt tosset! Den handleplan socialrådgiveren laver mener jeg ikke har noget at gøre med mig. Det er mere for at de der arbejder her kan se hvordan hun har opfattet tingene. Medarbejderne skriver så en handleplan sammen med mig, ud fra det der står i den anden og den er vigtigere end den socialrådgiveren laver. Det er underligt at læse den beskrivelse af mig. Jeg ved ikke hvorfor, det skal være på den måde. Jeg har arbejdet med KABOGA men jeg kan ikke huske hvad den er blevet brugt til. Det var hvordan jeg så på tingene, men der var meget af det jeg ikke forstod. Jeg vil måske bedre have kunnet forstå det i dag. Vi gennemgik et stk. papir af gangen over tre gange men jeg var helt færdig til sidst. Måske var det lidt for tidlig i mit forløb. Det er landet nogle ting nu som der ikke var dengang. Dokumentation gavner både beboerne og medarbejderne. Medarbejderne kan få deres hukommelse frisket op J nogle gange går de altså hen og glemmer tingene og så må jeg forklare - hvis det ikke står i den sidste handleplan. For beboerne er det godt hvis man kun har statusmøde en gang om året. Her tænker jeg igen på hukommelsen. Der er mange psykisk syge der virkelig har en dårlig hukommelse. 16

18 Interview vedrørende dokumentation og Recovery på afdeling 2.C Jeg bruger min handleplan som en motivationsfaktor i forhold til mine mål. Jeg ville gerne haft meget mere indflydelse på mine handleplaner og statusoplæg end jeg havde i Slusen. Jeg syntes, at det var for lidt jeg selv bestemte for at kunne få et ejerskab af dokumenterne. Jeg ville gerne have været sat mere ind i det, have vidst noget mere ik. Jeg syntes, at jeg har været lidt lost i det. Min mening skulle være meget mere med i statusoplægget. Jeg har prøvet at bruge den lilla arbejdsbog menneskelig opblomstring men den kunne jeg altså ikke rigtig forstå så vi gik over til at arbejde med livshistorie, men det blev vi aldrig færdige med. Jeg har savnet noget dokumentation der sagde noget om hvordan min rådgiver for eksempel så mig, noget der fortalte mig hvad jeg lige laver her? Og hvad er det egentlig jeg skal arbejde med? Jeg vil gerne det hele og det kan nemt rode rundt i mit hoved. Jeg skal have hjælp til at få det gjort enkelt og struktureret samt få det ned på papiret det har jeg brug for ellers kan jeg ikke holde fast. Det skal så tages op måske efter en måned. Det er godt nok at der er noget dokumentation men jeg kan ikke svare på hvordan det er godt. Det er godt at lave handleplaner sammen med personalet, det kan fortælle noget om hvor jeg for eksempel skal bo henne efter min tid på Birkevangen, hvad er målet i fremtiden. Jeg har brugt min kalender i en lang periode, det er jeg desværre holdt op med, der kunne jeg se tilbage og se at det ikke alt var helt sort. Måske jeg skulle gå i gang med det igen for det var egentlig ret godt for mig. 17

19 Medarbejdere Handleplanerne fra rådgiverne er et godt udgangspunkt, men der skal næsten altid udfærdiges nye i samarbejdet med beboeren. Jeg havde engang en handleplan hvor der stod noget om at tage bad. Der tænker jeg, at det må være op til hver enkelt hvilken hygiejne, sådan noget i en handleplan er overflødigt. Interview med Borger tilknyttet Slusen vedrørende dokumentation og Recovery Dokumentation har betydning for mig for jeg kan altid gå tilbage og se hvad jeg har arbejdet med. Det er faktisk rart at se hvor vidt man er kommet. Så kan man bedre påskønne det man har nu i forhold til før. Det betyder så også at man bliver mere motiveret for at komme videre, fordi at man kan se, at der sker noget. Hvis jeg har nogle nedture kan jeg også altid gå tilbage og se hvad jeg gjorde for at komme videre altså hvad er det vi har aftalt sammen at jeg kan gøre? Min kontaktperson skal lige minde mig om det, jeg er ikke altid så god til at gøre det af mig selv. Jeg er selv med til at udfærdige handleplaner og statusoplæg. Jeg har det bedst med at der er struktur på tingene, jeg har det nemmere med at komme i gang når der er struktur på tingene. Hvis strukturen er dokumenteret i et ugeskema kan det gøre mig irriteret, hvis jeg ikke overholder det, på den anden side hvis der slet ikke er noget skrevet ned, så sker der jo slet ingen ting. Jeg vælger at have et ugeskema hængende på køleskabet. Det giver mig faktisk lidt ro at have den hængende alligevel. På et tidspunkt udarbejdede jeg en personlig arbejdsbog men det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft den fremme. Den virkede i en periode. Den kunne få mig i gang med tingene, jeg kunne se at der var en vej ud. Processen med selve udarbejdelsen var måske det vigtigste. Måske jeg 18

20 skulle prøve at finde den frem igen og se hvor meget videre jeg er kommet. Der har også været noget andet dokumentation, der hvor jeg skulle skrive ned hvornår jeg var angst, altså sætte score på efter løb og efter nada. Vi fandt ud af at det var efter løb jeg havde mindst angst. Men også dokumentation hvor jeg skrev ned hver dag hvordan jeg havde det med angsten generelt. Jeg skulle give angsten en vurdering ud fra en skala. Jeg har også prøvet den form for dokumentation mens jeg har været indlagt, men der vidste jeg ikke hvor stort et problem jeg havde med angst. Men der var heller ikke nogen der kiggede på det. Så der følte jeg sådan lidt, at det var spildt arbejde. Dokumentation er mest for borgernes skyld ikke bare medarbejderne. Man kan godt have svært ved at se nogle gange hvad der kan hjælpe. Så kommer der nogen ude fra og siger vi har det her tilbud til dig Hvis tilbuddet og indholdet deri er skrevet ned kan jeg bedre huske det. Handleplaner og statusoplæg, ja der er jeg lidt i tvivl om det udelukkende er for borgers skyld det burde det være. Medarbejderne vil jo gerne kunne se og dokumentere effekten af deres arbejde. Jeg får også demonstreret at jeg er kommet videre tit kan man jo ikke se skoven for bare træer. På den måde får det også betydning for mig. Jeg bruger også at skrive ned i min papir kalender hvis jeg for eksempel har været ovre at træne selv eller har været af sted med bandet, så kan jeg altid gå tilbage og se på det der har gået godt. Jeg skriver ikke hver dag men ved gode begivenheder jeg skriver kun de positive ting ned. 19

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet

Løsning af borgernes akutte krise og etablering af sikkerhed. metoden vil også medvirke til at understøtte borgerens inklusion i samfundet Skabelon: Metodebeskrivelse Tema: Kriseplan Målgruppe: Mennesker med en akut psykisk krise Hvor bruges metoden? I borgerens hjem I Akuttilbuddet Når borgeren henvender sig ved fremmøde i Akuttilbuddet,

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Recovery fortalt gennem livshistorier

Recovery fortalt gennem livshistorier fra TRAUME til RECOVERY Recovery fortalt gennem livshistorier ALICIA: Alt dette er sket, fordi jeg tog et valg! Jeg er en pige på 27 år. Jeg blev indlagt første gang i 2001. De følgende 6 år tilbragte

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Instruks kommunikation Dokumenttype Lokal instruks Titel Lokal instruks for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer. Hvordan viden om den enkeltes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Vejledning til LUS spørgeskema

Vejledning til LUS spørgeskema Vejledning til LUS spørgeskema Det vil være en god idé at udarbejde en skriftlig vejledning, som kan udleveres til løberen. Dels så løberen kan få lidt hjælp, men også således at forældre får lidt information

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia

Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Virtuelt møderum for at øge medindflydelsen på bostedet Cassiopeia Rapport 1 Bostedet Cassiopeia i Brønderslev Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et

Læs mere

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende

Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende Unge, Idræt og Recovery Evaluering af udviklingsprojekt om idræt for sindslidende v/ Anna Staal Center for Handicap og Bevægelsesfremme Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Temadag om

Læs mere

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk

Lærervejledning. www.5nyeemner.dk Lærervejledning 5 nye emner er bygget op omkring emnerne: hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside,,

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere