Forord Hvad menes der med dokumentation? Antal informanter i undersøgelsen: Metodevalg Undersøgelsesspørgsmål...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 2. Hvad menes der med dokumentation?... 3. Antal informanter i undersøgelsen:... 3. Metodevalg... 3. Undersøgelsesspørgsmål..."

Transkript

1 Udarbejdet af Lea Pedersen, Udviklingsafdelingen Socialt Rehabiliteringscenter august 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad menes der med dokumentation?... 3 Antal informanter i undersøgelsen:... 3 Metodevalg... 3 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Opsamling/konklusion på undersøgelsen... 5 Matrix Skema... 5 Perspektivering... 7 Bilag... 8 Interviews... 8

3 Forord Hvorfor er dokumentation så vigtig? Hvem skal egentlig bruge alt den dokumentation? Recoveryprocesser og dokumentation! Hvem siger, at de to ting hører sammen? Kan dokumentation være en vigtig medspiller i den meget individuelle proces det er, at komme videre i sit liv, når man er ramt af psykiske problemstillinger? Er det ikke mere medarbejderne der har et behov for at dokumentere, det arbejde de laver i samarbejdet? Findes der i det hele taget erfaringer derude, der kan fortælle os om sammenhængen mellem dokumentation og Recoveryprocesser? Disse spørgsmål stillede vi til hinanden i interessegruppen forskning og dokumentation. Gruppen er en interessegruppe under Dansk Selskab For Psykosocial Rehabilitering. Selskabet afholder en gang årligt en konference for borgere og medarbejdere indenfor psykiatrien. Det overordnede tema og selskabets formål er at udbrede kendskabet til begrebet Recovery. Interessegruppen blev dannet på sådan en konference i 2010 og har siden arbejdet med dokumentation, forskning og Recovery. Vi har planer om, at afholde et kenderseminar hvor der er fokus på de erfaringer borgere og medarbejdere sammen har vedrørende dokumentation og Recovery. Inden vi kunne afholde sådan et Seminar det følte vi, at vi blev nød til at undersøge, om der i det hele taget var sådanne erfaringer, der kunne bidrage til vores spørgsmål. Videre var der i gruppen antagelser og hypoteser om, at dokumentation var noget vigtigere og mere påskønnet for medarbejderne på de forskellige socialpsykiatriske tilbud, end det var for de borgere, der benyttede de forskellige tilbud. Disse antagelser og hypoteser skulle undersøges! Det er til dels disse antagelser og hypoteser der danner grundlag for denne lille kvalitative undersøgelse vedrørende dokumentation og Recovery. Jeg vil sige tusind tak til de medarbejdere og beboere der har bidraget til undersøgelsen. I har gjort en verden til forskel! 2

4 Hvad menes der med dokumentation? Dokumentation kan være handle og statusoplæg, den personlige arbejdsbog, KABOGA,private dagbøger, pædagogiske handleplaner socialfaglige arbejdsbøger så som Menneskelig opblomstring eller PCP og journaler fra hospitalspsykiatrien. Antal informanter i undersøgelsen: I den kvalitative undersøgelse har der medvirket 12 borgere og 5 medarbejdere tilknytte Birkevangen. Gennemført Kontekster antal interviews Borgere og medarbejdere sammen 3 Borgere og medarbejder sammen på 2 afdeling Borgere selv hovedsagelig i eget 4 hjem Metodevalg Undersøgelsen tager udgangspunkt i den kvalitative metode. Undersøgelsens formål, at få viden omkring dokumentation og Recovery, er i gruppens optik så komplekse og individuelle, at de ikke kunne afdækkes i et kvantitativt spørgeskema. Vi ville ikke få alle de nuancer med, som er afgørende for den enkelte informant i undersøgelsen. Der er afholdt gruppeinterviews med borgere og medarbejdere samlet på diverse afdelinger og der er afholdt en del interviews i borgernes eget hjem. Ved disse interviews var der ingen medarbejdere til stede. Der er ligeledes 2 interviews som har fundet sted i udviklingsafdelingen. Der er altså afholdt interview i forskellige kontekster som 3

5 ovenstående skema viser men alle med de samme undersøgelsesspørgsmål i centrum. Undersøgelsesspørgsmålene har alle en udforskende karakter hvor interessen er for sammenhænge, virkninger, årsager og betydninger. Der er udarbejdet en undersøgelsesplan som har fungeret som grundlag og udgangspunkt for de mange interviews. Undersøgelsesplanen har ligeså fungeret som interviewguide hvor de tre hoved spørgsmål har været de dominerende. Undersøgelsesspørgsmålene har taget udgangspunkt i de beskrevne hypoteser i undersøgelsesplanen. Undervejs i de forskellige interviews er der stillet undrende, åbne og nysgerrige spørgsmål til de svar som interviewer mente skulle bredes ud. Som beskrevet i undersøgelsesplanen er de kvalitative data blevet optaget på bånd. Derefter er der skriftligt samlet op på interviewene. Der er ikke foregået en 100 % transskription men hovedtemaerne er blevet beskrevet i forhold til undersøgelsesspørgsmålene. Alle medarbejdere og borgere har herefter læst materialet og godkendt dette. Det er dette materiale der danner grundlag for denne analyse, konklusion og videre spørgsmål og overvejelser i forhold til dokumentation og Recovery. Undersøgelsesspørgsmål Samtlige interviews er indledt med de samme undersøgelsesspørgsmål: Hvilke eksempler har du/i på at dokumentation i forhold til den individuelle Recoveryproces bliver relevant, betyder det noget, hvordan mærkes det? hvilke erfaringer findes der på dette område? Hvis nej hvad handler det så om? Hvilke eksempler har i på at dokumentationen i forhold til den individuelle Recovery proces er irrelevant for både beboere og medarbejder? 4

6 Opsamling/konklusion på undersøgelsen Jeg har valgt at samle de mest entydige svar og konklusioner i et matrix skema. Dette dels for at synliggøre konklusionerne på en overskuelig måde men også for at svare på de hypoteser og antagelser, der ligger til grund for selve undersøgelsen. Som læser ville det dog ikke give et komplet og fuldstændig billede af undersøgelsen og svarene herpå, hvis ikke at man læser de forskellige interviews. Videre er der ligeledes meget individuelle inspirerende og spændende nuancer i de forskellige interviews som bidrager til helhedsforståelsen af undersøgelsen. Derfor er alle interviews samlet i dette inspirationshæfte som bilag. Jeg vil ønske dig god læselyst. Matrix Skema Undersøgelsesspørgsmål: Hvordan er og bliver dokumentation relevant i forhold til den individuelle Recovery proces for både beboer og medarbejdere og hvilke erfaringer findes der på dette område? Hypoteser Datakilde: Interviews Medarbejdere kan se mere mening med dokumentation end borgere tilknyttet psykiatrien Samtlige medarbejdere kan se mening med dokumentation og mener, at det påvirker den individuelle Recovery proces. En enkelt medarbejder udtrykker jeg kunne ikke forstille mig en verden uden dokumentation Begreber som går igen er medindflydelse, empowerment, tryghed, sikkerhed og deltagelse. Denne holdning deler hovedvægten af borgerne tilknyttet Birkevangen. En del af borgerne bruger status og handleplaner til at sikre sig at målene bliver opfyldt. Videre kan de bruge disse til at se de fremskridt der er sket i hver deres individuelle Recovery proces. Der er ikke noget i denne undersøgelse der kan understøtte tesen om. At dokumentation er mere meningsfyldt for 5

7 medarbejderne end for borgerne tilknyttet Birkevangen. Borgere tilknyttet socialpsykiatrien tillægger ikke dokumentation stor betydning I forhold til deres Recovery proces det er mere et nødvendigt onde Findes der i det hele tager erfaringer på dette område?? Med tre undtagelser mener alle borgere tilknyttet Birkevangen, at dokumentation er relevant i forhold til deres Recoveryproces, Status, handleplaner og dagbøger samt kalendere er de redskaber som der fylder mest i de gennemførte interviews. Mange af de interviewede benytter deres handleplaner og statusoplæg aktiv som et redskab i deres individuelle Recovery proces. Der er flere der nævner dagbog eller kalender som en form for dokumentation som de aktivt anvender i Recovery processen. Det er vigtigt, at det er nærværende og at man har haft indflydelse. Der er mange andre nævneværdige faktorer der kan gøre sig gældende men disse er meget individuelle og vil være illustreret i de personlige interviews. 2 borgere tilknyttet Birkevangen beskriver at den dokumentation der er eksisterende fra behandlingspsykiatrien direkte har haft en negativ effekt på deres Recovery proces. Det var svært at forstå det skrevne og tonen var nedladende. Ja der findes mange spændende og læreriger erfaringer vedrørende dokumentation og Recovery Samlet konklusion: Der findes mange spændende, lærerige og interessante erfaringer når det gælder dokumentation og Recovery processer. De to hypoteser som indikerer, at borgerne tilknyttet psykiatrien ikke ser mening med dokumentation som en aktiv medspiller i Recovery processen er gjort til skamme gennem disse interviews. Det handler derimod om ejerskab, indflydelse og individuelle metoder der benyttes i denne proces. 6

8 Perspektivering Undersøgelsen og dennes konklusion åbner op for mange nye og spændende spørgsmål vedrørende Recovery og dokumentation. Vi står overfor nu at skulle implementere et nyt dokumentations system nemlig BOSTED. Dette bliver et nyt arbejdsredskab for myndighed, medarbejdere og borgere. I dette system skal der dokumenteres og udarbejdes handleplaner. Kunne vi bruge nogle af de statements der er kommet frem i denne undersøgelse til at overveje hvilke fremtidige faglige udfordringer fremtiden kunne bringe? - og til dels også til at overveje, hvordan vi kan tilgodese borgernes erfaringer med dokumentation og Recovery? Hvordan tilgodeser vi de meget individuelle redskaber som borgerne anvender i forhold til dokumentation? Hvordan kan BOSTED blive meningsfuldt og nærværende for den enkelte? Hvordan sikrer vi ejerskab og empowerment? Hvad sker der med medarbejders og myndigheds evne til at være uforbeholden, nysgerrig og undrende overfor den enkelte borger, når vi nu får et fælles redskab hvor vi bare kan gå ind at læse. En journal kan vi trods alt lade være at læse? Hvad er vigtigt at dokumentere? Hvilke krav stiller det til fagligheden og det tværfaglige samarbejde med myndighed? Hvilke kompetencer og krav stiller det nu til borgerne der benytter vores forskellige tilbud? Kommer BOSTED til at ændre og pille ved ansvaret og ejerskabet af dokumentationen? 7

9 Bilag Interviews Interview med borger tilknyttet Slusen vedrørende dokumentation og Recovery Dokumentation har gjort en forskel for mig. Jeg kan altid gå tilbage og se hvad er det lige vi har snakket om hvad er det blevet aftalt? Det har hjulpet mig utrolig meget. Så kan jeg også se, hvad gjorde vi dengang, for at jeg kunne få det bedre. Også hvis nogle medarbejdere siger det der har vi da aldrig snakket om så kan vi bare se i mine papirer om vi har eller ej. Jeg skriver ikke selv mine statusoplæg. Jeg fortæller min kontaktperson hvad der skal stå og så skriver hun. Jeg sætter også dagsorden for, hvad vi skal snakke om den dag. Hvis vi ikke har dokumentation kan vi jo sige alt mulig om hinanden. Jeg kunne for eksempel sige, at vi ikke har arbejdet med andet end at se tv og ryge smøger. Jeg har også skiftet sagsbehandler så mange gange og dokumentationen gør, at jeg selv kan tjekke, om der er noget der skal tjekkes op på. Det er på en måde også en sikring for, at jeg får det jeg har brug for. Jeg er mest tryg ved, at der er noget dokumentation. Dokumentation gør, at jeg kan se hvad vi har gjort ved forskellige problematikker. Det kan man godt have brug for at vide engang i mellem. De kan jo også bare gå bag min ryg hvis der ikke ligger nogen form for dokumentation så derfor er det også lige meget for borgernes skyld, at der bliver dokumenteret og ikke bare for medarbejdere og sagsbehandlere. 8

10 Nogen gange har dokumentation virket negativt hvis der står noget jeg ikke kan genkende så tænker jeg, at de måske har snakket bag min ryg. Jeg har haft svært ved at læse de ting der blev skrevet i kardex mens jeg var indlagt. Jeg kunne slet ikke genkende de ting der stod. Jeg følte slet ikke, at det var mig. Jeg vil under ingen omstændigheder læse noget fra den tid jeg har været indlagt. Jeg tror, at jeg kunne gå helt ned på det. De fortalte mig jo hele tiden at jeg var en møg eller snot tøs til stuegang og at jeg skulle til at tage mig sammen. Jeg følte mig straffet for, at have det skidt. En anden form for dokumentation jeg anvender, er positive kort. Hvis jeg for eksempel føler mig dårlig som person eller har lyst til at hoppe ud foran toget så kan jeg læse på de kort, at jeg faktisk er en god ven og jeg har mennesker, der holder af mig. Nogen gange virker det ikke for så har jeg fået dem for sent frem. Som regel virker de dog. Jeg har selv formuleret kortene sammen med min kontaktperson. Det er ikke noget personalet skal fortælle, hvad der skal stå på det kort og det skal gøres, når man har det godt. Interview på en afdeling, Birkevangen Jeg synes ikke det er rart at læse dokumentationen. Jeg føler tit, at jeg bliver talt ned til. Jeg kan godt være bange for at sige hvordan jeg har det med det. Det hænger nok sammen med at jeg er autoritetstro. Dokumentation fra min læge er vigtig, men der snakker vi ikke om det psykiske, det gjorde vi godt nok den anden dag og der fik jeg øjnene op for noget. Dokumentationen handler jo bare om hvordan medarbejderne ser tingene. Jeg kan ikke huske hvad der står i mine papirer. 9

11 Medarbejdere: Dokumentation er vigtig sådan at vi sikrer, at borgerne bliver hørt. Det holder ikke med mundtlige aftaler. Vi har brug for at dokumentere vores arbejde og jeg kunne ikke forestille mig en dokumentations fri verden. Interview med borger tilknyttet Slusen og Birkevangen samt stemmehøregruppe I forhold til stemmehøregruppen har det været godt at få skrevet noget ned sådan at det kommer ud af hovedet. Jeg bruger meget min kalender til at skrive stikord ned hvordan har jeg det lige i dag? hvordan er situationen i dag? Hvordan opstod det lige, hvis der kommer lidt stemmer? og hvad gjorde jeg i den situation?. Det er stikord til mig selv. Det er min egen dokumentation som er vigtig for mig. Alle skemaerne i bogen har ikke været det vigtigste, men mine egne notater er det vigtigste. Gruppen og hele processen har faktisk gjort, at jeg næsten ingen stemmer har i dag. Jeg skriver i min kalender hvis der lige kommer lidt og så går det igen. Jeg har meget gavn af at skrive i min kalender. Det er vigtigt at få skrevet ting ned så de bliver fjernet fra hovedet. Da jeg skulle søge min pension var der jo en masse med handleplaner osv. Disse er udfærdiget af kommunen og Reva. Jeg har ikke haft indflydelse på den dokumentation. Det er mere hvad de observerer der fremgår af de papirer. De har været ok da jo gerne ville have min pension. Disse papirer har ikke været en hjælp i forhold til min proces med at komme mig men indirekte har de jo, da jeg fik min pension det var rart selvom det var/er svært at acceptere, at være væk fra arbejdsmarkedet. Det er meget overfladisk for mig at læse det andre har skrevet om mig. Jeg ved jo godt hvordan jeg har det og hvordan min situation er, det er 10

12 bare noget der følger med. Jeg har selvfølgelig gemt alle de der papirer men det er ikke noget jeg bruger til noget. Det er udfærdiget en handleplan i forbindelse med min tilknytning til Slusen. Den er udarbejdet af min rådgiver og støttekontaktpersoner. Jeg har haft indflydelse sådan, at de har skrevet det jeg har sagt og også godkendt denne. Den handleplan betyder ikke andet for mig end at jeg nu har fået bevilliget et halvt år mere i en Sluse lejlighed. Der står ikke noget om hvordan vi arbejder mod mål i handleplanen. Der er ikke nogen dokumentation for hvordan vi arbejder i hverdagen med de forskellige ting. Det er ikke nødvendigt for mig at have dette på papir. Det kan godt blive for meget og for privat alt det der skal skrives ned i en kommunal handleplan, det kan godt gå over min grænse. Også fordi at man skal gå helt tilbage hver gang det gør mig i dårligt humør bagefter systemet kan da bare gå ind og læse det der er beskrevet. Hvorfor skal jeg tilbage og samle op igen og igen?? Jeg ville ønske at jeg havde haft noget dokumentation da jeg havde det allerværst. Noget på papir - igen det der med at få det væk fra hovedet. Der kunne være beskrevet hvad sker der med mig Hvad skal der ske fremover? Hvad planer er der med mig og hvad gør vi nu? Det kunne være rigtig rart ved for eksempel indlæggelser, at der var en plan som jeg selv havde haft indflydelse på, noget jeg kunne stå inde for, noget jeg kunne sætte min underskrift på. Det er ikke sikkert at jeg kunne være med i selve udfærdigelsen, men tage stilling det ville jeg sagtens kunne. Medarbejder fra Slusen og tovholder stemmehøregruppen. Jeg har ikke dokumenteret noget specifik fra selve stemmehøregrupperne. Jeg har ikke lavet nogen præciseret dokumentation. Jeg har selvfølgelig lavet handleplaner sammen med beboere da jeg var kontaktperson for dem og de var deltagere i stemmehøregruppen. 11

13 Der er skemaer som medlemmerne i gruppen skal udfylde og det er selvfølgelig en slags dokumentation. Stemmerne får navn osv. Dokumentationen bliver en del af en proces med at komme sig når vi arbejder os gennem bogen som vi jo anvender. Myndighed kræver dokumentation det skal jo være der men nogen gange kunne det faktisk være sjovt at gå i kælderen med en beboer der har været her i mange år og kigge alle de gamle statusoplæg og handle planer. Der ville man jo kunne se hvor meget der virkelig er sket gennem alle de år. Qua alle de nye tiltag og Masterplanen, afvikling og udvikling indenfor socialpsykiatrien og af Birkevangen, tror jeg det er nødvendigt at vi dokumenterer hvad er det vi gør Vi har personlige arbejdsredskaber og socialfaglige metoder der fordrer dokumentation og vi beskriver jo resultater og Mestringsstrategier ned i status og handleplaner det må jo igen blive en del af en proces med at komme sig. Interview på afdeling på Birkevangen med 2 borgere og en medarbejder. Jeg ved ikke engang hvad der står i mine papirer. Jeg læser ikke mine papirer, det betyder ikke noget, jeg smider det ud. Jeg gider ikke at, have det liggende, det er vigtigt at det bliver skrevet ned men jeg bruger det ikke, lægen skal skrive journaler. Godt med definerede mål i handleplane og status så vi har enighed. Dette er svært uden dokumentation, personalet har måske en ide ikke sikkert jeg er enig. Dokumentation skal ligeså bruges til at kigge tilbage på det der er opnået. Jeg definerer selv mine papirer, men det er vigtig med fælles konkrete dokumenterede mål. Jeg oplever dokumentation 12

14 som noget positivt. Det er vigtig at huske med dokumentation ikke at lade sig definere af gamle journaler. Måske det ville være en god ide at fortsætte med at beskrive og evaluere selvom jeg ikke er i "systemet mere" Man skal bruge sine journaler til at få opfyldt sine rettigheder. Bede om aktindsigt før jeg kunne læse mine syge journal da kommunen betalte for den. Det vigtigste er hvor meget man selv deltager i dokumentationen i forhold til Recovery. Jeg har en negativ erfaring med manglende dokumentation på jobcenter. De havde mistet alt dokumentation der lagde fra 15 forskellige sagsbehandlere på jobcenteret siden Det gør, at jeg bliver sur. Jeg skulle selv ud at finde gamle handleplaner og data vedrørende aktivering og selv aflevere. Dette præger samarbejdet i en negativ retning. Jeg har helt mistet tillid. Medarbejder Dokumentation kan være med til at sikre empowerment. Der er ingen Recovery uden empowerment, beboere skal selv være med. Jeg synes, at vi har gode erfaringer med dette. Vi opfordrer meget til selv at skulle kommunikere med myndighed ud fra selvbestemmelse princippet da det skaber empowerment og Recovery. Jeg oplever for tit fra behandlingspsykiatrien at medarbejdere skriver det, de tror de ved om beboeren. Derved er der risiko for, at man kan miste muligheden for at starte på en frisk da alt skal dokumenteres helt fra ungdommen. Jeg mener at man kan fastholde nogen i en gammel rolle. Godt med konkrete beskrivelser. Der skal være bevidsthed om hvad vi skal bruge dokumentationen til. Man skal synliggøre dokumentation, være åben om dokumentationen. Jeg kunne godt ønske mig mere dialog omkring den dokumentation der eksisterer i de forskellige kontekster inden for 13

15 psykiatrien generelt. Vi skal ligeså være opmærksom på magtforholdet vedrørende dokumentation da der er nogle der er blevet invalideret af systemet og bare lade tingene ske. Interview med borger tilknyttet slusen Dokumentation er vigtigt for mig til statusmøder og lignende. Jeg er jo vildt nervøs, så det er godt der er skrevet noget ned. Det er godt at der er nogle helt specifikke mål for altså efter en måned kan man jo nemt komme i tanke om alt mulig andet. Jeg glemmer ellers hurtig hvad det egentlig er jeg arbejder med. Dokumentationen gør, at man lige bliver mindet om det. Jeg arbejder også efter en mestringsstrategi som jeg fik efter endt misbrugsbehandling. Der står hvad der godt for mig, altså plus og minus også hvad der ikke er godt for mig. Det er skrevet ned og lamineret. Jeg kan godt glemme at bruge den, hvis den bliver lagt i en bunke, men hvis jeg bliver mindet om det, bruger jeg det. Jeg bruger også whiteboard til at strukturere dagen. Det bedste ville være billeder. Jeg er et billede menneske. Hvis der for eksempel står guitar ja så tænker jeg nå guitar men hvis der er et billede tænker jeg åh jeg skal øve guitar Dokumentation, ugeplaner og pictogrammer gør også, at jeg kan blive mindet om de gode ting i stedet for at sidde og falde i et sort hul. For eksempel skal jeg til badminton i morgen. Jeg skriver selv mine statusoplæg. Jeg skriver de ting der er vigtige for mig at snakke om og hvilke ting der skal arbejdes med fremover. Processen i at skrive de oplæg kan være svær, da der kommer ting frem som man måske ikke lige har lyst til at kigge på. Hver tredje måned har vi status møde og der bliver jeg tvunget til at se på de ting, som jeg har svært ved. Jeg bliver jo holdt op på de ting der står i oplægget til møderne. De møder gør mig nervøs for vil de nu stoppe det hele, men hører jo om besparelser hele tiden. 14

16 Jeg har også lavet en kontrakt med mig selv som jeg har skrevet ned. Jeg må ikke tage hjem til de gamle kun hver tredje uge og kun af to dage. Jeg må ikke ryge hash, jeg skal bede om hjælp og starte med at ringe til Slusen. Men det er rigtigt svært især det der med at bede andre om hjælp. Så er det bedre bare at have det ringe, det er jo en ting man er vant til. Hvis jeg ikke havde dette skrevet ned i en kontrakt så ville det flyde, så ville jeg bare ringe til Slusen og sige, at nu tager jeg ud til de gamle. Når jeg skriver det ned til mig selv så er det ikke andre der siger det, så er det mig selv. Jeg tager ansvar for mit eget liv. Jeg har det godt, er glad for at kunne klare mig selv og bo i den her lejlighed. Interview med borger tilknyttet Slusen I forhold til stemmhøregruppen har jeg ikke skrevet noget ned. Det er det der er lidt speciel med mig jeg kan have det hele i hovedet. Jeg er ret god til at huske. Jeg synes at det er ok med Handle og statusplaner. Jeg kan ikke se hvorfor de ikke skulle være der. Der er en måde hvorpå jeg er fri for at bruge en halv time af mødet til at sidde og fortælle hvordan det går, så kan man lave oplægget og hun kan læse det inden mødet og sætte sig ind i det. Jeg har lært at fortælle om tingene men hvis der er noget jeg glemmer så står det altid i status oplægget. Jeg bestemmer hvad der skal stå i oplægget men kontaktperson skriver, jeg godkender og retter hvis der er noget der er forkert. Der er også den fordel at man får tingene sagt så alle forstår det når det er skrevet ned. Hvis du siger det selv kan det godt være, at der er nogen der skal have en hel del forklaring, det skal de ikke hvis det er skrevet ned. Man kan forklare i en forkert rækkefølge, men når det er skrevet ned kan man jo se, at det her egentlig godt kunne formuleres anderledes 15

17 og så skriver du jo det bare om. Det kan du jo ikke når du bare taler, derfor synes jeg det at skrive ned er det allerbedste. Jeg bryder mig ikke om at sidde og forklare en hel masse også kan man risikere at skulle det en gang mere. Mens jeg var i Viborg blev der skrevet sådan nogle læge journaler og de var faktisk røv syge. Man fattede jo ikke en skid af det der stod der. Lægerne der oppe skrev det jo i deres eget sprog og det var total kedeligt. De skrev også noget kardex på selve afdelingen men det var næsten det samme. De skrev stikord så man skulle hele tiden spørge hvorfor skriver i det? Derfor gider jeg heller ikke mere se de læge journaler jeg forstår dem simpelthen ikke, især når det er overlæger så er det da helt tosset! Den handleplan socialrådgiveren laver mener jeg ikke har noget at gøre med mig. Det er mere for at de der arbejder her kan se hvordan hun har opfattet tingene. Medarbejderne skriver så en handleplan sammen med mig, ud fra det der står i den anden og den er vigtigere end den socialrådgiveren laver. Det er underligt at læse den beskrivelse af mig. Jeg ved ikke hvorfor, det skal være på den måde. Jeg har arbejdet med KABOGA men jeg kan ikke huske hvad den er blevet brugt til. Det var hvordan jeg så på tingene, men der var meget af det jeg ikke forstod. Jeg vil måske bedre have kunnet forstå det i dag. Vi gennemgik et stk. papir af gangen over tre gange men jeg var helt færdig til sidst. Måske var det lidt for tidlig i mit forløb. Det er landet nogle ting nu som der ikke var dengang. Dokumentation gavner både beboerne og medarbejderne. Medarbejderne kan få deres hukommelse frisket op J nogle gange går de altså hen og glemmer tingene og så må jeg forklare - hvis det ikke står i den sidste handleplan. For beboerne er det godt hvis man kun har statusmøde en gang om året. Her tænker jeg igen på hukommelsen. Der er mange psykisk syge der virkelig har en dårlig hukommelse. 16

18 Interview vedrørende dokumentation og Recovery på afdeling 2.C Jeg bruger min handleplan som en motivationsfaktor i forhold til mine mål. Jeg ville gerne haft meget mere indflydelse på mine handleplaner og statusoplæg end jeg havde i Slusen. Jeg syntes, at det var for lidt jeg selv bestemte for at kunne få et ejerskab af dokumenterne. Jeg ville gerne have været sat mere ind i det, have vidst noget mere ik. Jeg syntes, at jeg har været lidt lost i det. Min mening skulle være meget mere med i statusoplægget. Jeg har prøvet at bruge den lilla arbejdsbog menneskelig opblomstring men den kunne jeg altså ikke rigtig forstå så vi gik over til at arbejde med livshistorie, men det blev vi aldrig færdige med. Jeg har savnet noget dokumentation der sagde noget om hvordan min rådgiver for eksempel så mig, noget der fortalte mig hvad jeg lige laver her? Og hvad er det egentlig jeg skal arbejde med? Jeg vil gerne det hele og det kan nemt rode rundt i mit hoved. Jeg skal have hjælp til at få det gjort enkelt og struktureret samt få det ned på papiret det har jeg brug for ellers kan jeg ikke holde fast. Det skal så tages op måske efter en måned. Det er godt nok at der er noget dokumentation men jeg kan ikke svare på hvordan det er godt. Det er godt at lave handleplaner sammen med personalet, det kan fortælle noget om hvor jeg for eksempel skal bo henne efter min tid på Birkevangen, hvad er målet i fremtiden. Jeg har brugt min kalender i en lang periode, det er jeg desværre holdt op med, der kunne jeg se tilbage og se at det ikke alt var helt sort. Måske jeg skulle gå i gang med det igen for det var egentlig ret godt for mig. 17

19 Medarbejdere Handleplanerne fra rådgiverne er et godt udgangspunkt, men der skal næsten altid udfærdiges nye i samarbejdet med beboeren. Jeg havde engang en handleplan hvor der stod noget om at tage bad. Der tænker jeg, at det må være op til hver enkelt hvilken hygiejne, sådan noget i en handleplan er overflødigt. Interview med Borger tilknyttet Slusen vedrørende dokumentation og Recovery Dokumentation har betydning for mig for jeg kan altid gå tilbage og se hvad jeg har arbejdet med. Det er faktisk rart at se hvor vidt man er kommet. Så kan man bedre påskønne det man har nu i forhold til før. Det betyder så også at man bliver mere motiveret for at komme videre, fordi at man kan se, at der sker noget. Hvis jeg har nogle nedture kan jeg også altid gå tilbage og se hvad jeg gjorde for at komme videre altså hvad er det vi har aftalt sammen at jeg kan gøre? Min kontaktperson skal lige minde mig om det, jeg er ikke altid så god til at gøre det af mig selv. Jeg er selv med til at udfærdige handleplaner og statusoplæg. Jeg har det bedst med at der er struktur på tingene, jeg har det nemmere med at komme i gang når der er struktur på tingene. Hvis strukturen er dokumenteret i et ugeskema kan det gøre mig irriteret, hvis jeg ikke overholder det, på den anden side hvis der slet ikke er noget skrevet ned, så sker der jo slet ingen ting. Jeg vælger at have et ugeskema hængende på køleskabet. Det giver mig faktisk lidt ro at have den hængende alligevel. På et tidspunkt udarbejdede jeg en personlig arbejdsbog men det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft den fremme. Den virkede i en periode. Den kunne få mig i gang med tingene, jeg kunne se at der var en vej ud. Processen med selve udarbejdelsen var måske det vigtigste. Måske jeg 18

20 skulle prøve at finde den frem igen og se hvor meget videre jeg er kommet. Der har også været noget andet dokumentation, der hvor jeg skulle skrive ned hvornår jeg var angst, altså sætte score på efter løb og efter nada. Vi fandt ud af at det var efter løb jeg havde mindst angst. Men også dokumentation hvor jeg skrev ned hver dag hvordan jeg havde det med angsten generelt. Jeg skulle give angsten en vurdering ud fra en skala. Jeg har også prøvet den form for dokumentation mens jeg har været indlagt, men der vidste jeg ikke hvor stort et problem jeg havde med angst. Men der var heller ikke nogen der kiggede på det. Så der følte jeg sådan lidt, at det var spildt arbejde. Dokumentation er mest for borgernes skyld ikke bare medarbejderne. Man kan godt have svært ved at se nogle gange hvad der kan hjælpe. Så kommer der nogen ude fra og siger vi har det her tilbud til dig Hvis tilbuddet og indholdet deri er skrevet ned kan jeg bedre huske det. Handleplaner og statusoplæg, ja der er jeg lidt i tvivl om det udelukkende er for borgers skyld det burde det være. Medarbejderne vil jo gerne kunne se og dokumentere effekten af deres arbejde. Jeg får også demonstreret at jeg er kommet videre tit kan man jo ikke se skoven for bare træer. På den måde får det også betydning for mig. Jeg bruger også at skrive ned i min papir kalender hvis jeg for eksempel har været ovre at træne selv eller har været af sted med bandet, så kan jeg altid gå tilbage og se på det der har gået godt. Jeg skriver ikke hver dag men ved gode begivenheder jeg skriver kun de positive ting ned. 19

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter

Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter Interviewperson: Tove Knudsen TK Interviewer: Asbjørn Busk Jørgensen ABJ Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. ( ) - Minimal udeladelser for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering af

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Evaluering af matematik 2. klasse

Evaluering af matematik 2. klasse Evaluering af matematik 2. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Dokumentation og forskning 2016. En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dokumentation og forskning 2016. En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Dokumentation og forskning 2016 En interessegruppe i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering Interessegruppen er et netværk af medlemmer i selskabet som interesserer sig for dokumentation og forskning

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast

1 Bilag. 1.1 Vignet 1. udkast 1 Bilag 1.1 Vignet 1. udkast Case Fase 1: Forventninger Yousef er 17 år gammel og er uledsaget mindreårig flygtning fra Irak. Yousef har netop fået asyl i Danmark og kommunen skal nu finde et sted, hvor

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion

Læs mere

Rusmiddelcentret 01-01-2015

Rusmiddelcentret 01-01-2015 GLADSAXE KOMMUNE # Frifrahash - Når du vil videre i dit liv Rusmiddelcentret 01-01-2015 1 Indehold FASE 1 VELKOMMEN TIL... 3 SKEMA 1 IDENTIFIKATION AF PROBLEMOMRÅDET... 3 FASE 2 HVILKE OMRÅDE VIL DU FOKUSERE

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire.

Nicholas: Jeg bor på Ørholmgade, lige herovre ved siden af parken. I nummer fire. Samtalevandring d. 2. maj 2012. Nicholas, 25. Biologistuderende. Bor på Ørholmgade. Interviewer: Nå, og det var Nicholas, du hedder? Nicholas: Ja, korrekt. Interviewer: Og hvor gammel er du? Nicholas:

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie

Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges historie Historie på Museum Ovartaci Nedslag i den psykisk syges Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Mange skjuler, at de har det svært, og at de har en psykisk lidelse, da der godt kan være knyttet en følelse

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere