Kvalitativ undersøgelse. Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere. Samlet rapport - Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse. Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere. Samlet rapport - Januar 2011"

Transkript

1 Kvalitativ undersøgelse Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere Samlet rapport - Januar 2011 Kvalitativ undersøgelse TNS Qual+ DA DV\855616DA.doc Denne undersøgelse er bestilt af Europa-Parlamentet. Dette dokument afspejler ikke Europa-Parlamentets holdning. De fortolkninger og meninger, der gives udtryk for, er udelukkende forfatternes egne. DA

2 Kvalitativ Eurobarometermåling FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE Gennemført af TNS Qual+ efter anmodning fra Europa-Parlamentet TNS Qual+ Avenue Herrmann Debroux, Bruxelles Belgien 2/69

3 INDHOLD 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Sammenfatning Mediernes og samfundets indstilling og respondenternes egne erfaringer Beslutningstagernes indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom - viden og forventninger Særlige problematikker - internet, leveomkostninger og beskæftigelse MÅL OG METODER Baggrund og mål Metoder og udvælgelse Plan Indholdet af debatten Tidsplan HOVEDPROBLEMATIKKER Hovedkonklusioner Mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse Problematikker omkring fattigdom og social udstødelse, der berører respondenternes livsførelse Leveomkostninger Sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner Levevilkår og lokalmiljø Fattigdomsarven Ledighed Manglende støtte Bureaukrati Samfundets syn på fattigdom og social udstødelse Aspekter, der savnes i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse INDSIGT I PROBLEMATIKKEN OMKRING FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE Hovedkonklusioner I hvilken grad forstår beslutningstagerne problematikken omkring fattigdom og social udstødelse? Problematikker, i hvilke beslutningstagerne ifølge respondenterne har en god indsigt Problematikker, i hvilke beslutningstagerne ifølge respondenterne har en ringe indsigt Hvorledes forbedre indsigten POLITIKSPØRGSMÅL Hovedkonklusioner Kendskab til EU's politik til bekæmpelse af fattigdom Hvad EU bør gøre for at tackle fattigdom Hovedbudskaber til de politiske beslutningstagere Den ene ting, de politiske beslutningstagere bør gøre /69

4 6 SÆRLIGE PROBLEMATIKKER Hovedkonklusioner Internetadgang Følgerne af (ikke) at have internetadgang Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre med hensyn til internetadgang Levevilkår og lokalmiljø Respondenternes særlige problemer Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre ved levevilkårene Problemer med at finde beskæftigelse Respondenternes særlige problemer Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre ved de ældres vanskeligheder ved at finde beskæftigelse /69

5 Landeforkortelser 1 Belgien Den Tjekkiske Republik Danmark Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Malta Polen Portugal Rumænien Slovakiet Spanien Sverige Det Forenede Kongerige BE CZ DK FR DE EL HU IE IT LV MT PL PT RO SK ES SE UK 1 I rapportens korpus angiver anførelsen af en medlemsstat i parentes, at den pågældende problematik først og fremmest blev rejst af personer fra dette land. 5/69

6 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Med næsten 84 mio. europæere i risiko for et liv i fattigdom gjorde EU i samarbejde med medlemsstaterne 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hovedmålet var at skærpe offentlighedens opmærksomhed på disse spørgsmål og sætte nyt skub i EU's og medlemsstaternes engagement i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Det ledende princip for det europæiske år 2010 var at bringe de problemer, som opleves af dem, der må leve med fattigdom og social udstødelse, frem i lyset og tilskynde alle europæiske borgere og andre interesseparter til at beskæftige sig med disse vigtige spørgsmål 2. Europa-Parlamentet bestilte på denne baggrund en kvalitativ undersøgelse i 18 EU-medlemsstater for at undersøge spørgsmål, som berører dem, der lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Resultaterne af undersøgelsen, som er indeholdt i denne samlede rapport, vil tjene som direkte input til EU's borgerforum Agora om "krisen og fattigdom", der vil blive afviklet i januar Undersøgelsens overordnede mål var at: kortlægge de særlige problematikker, som berører dem, der lever i fattigdom, og som oplever eller lever i risiko for social udstødelse, med henblik på at fastlægge, hvilke områder der skal være omfattet af oplægget til borgerforummet Agora 2011, og følgelig give EU-beslutningstagerne på borgerforummet Agora 2011 en direkte indsigt i de problemer, som opleves af dem, der lever i fattigdom og social udstødelse. I de 18 udvalgte medlemsstater deltog i alt 160 respondenter i alderen 60 år og derover, som levede under fattigdomsgrænsen i hjemlandet, i undersøgelsen: To tredjedele af respondenterne var pensioneret, og af disse var et mindretal pensioneret som følge af handicap/af sundhedsmæssige årsager. Et mindretal af de pensionerede respondenter supplerede pensionen med ekstra arbejde. En tredjedel af respondenterne var ikke pensioneret. Heraf havde halvdelen arbejde, og den anden halvdel var ledige. De, der havde arbejde, havde bl.a. job som rengøringsarbejder, vicevært, skiltefabrikant, sikkerhedsvagt, skrædder, blomsterhandler og babysitter. Desuden havde nogle deltidsarbejde eller var selvstændige erhvervsdrivende. Godt en tredjedel af respondenterne var gift eller samlevede med en partner, mens de øvrige to tredjedele udgjordes af enlige, fraskilte, separerede eller enker/enkemænd. Nogle respondenter - om end et mindretal - havde enten hjemmeboende børn eller børn, som de støttede økonomisk på en eller anden måde. 2 6/69

7 1.1 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der findes en befolkningsgruppe, der føler sig ignoreret af det bredere samfund, som mener at deres virkelige liv ikke gengives i mainstreammedierne, og som føler, at de politiske beslutningstagere ikke har indsigt i, hvordan tilværelsen former sig for dem, der rammes af fattigdom og social udstødelse. De materielle og daglige aspekter af fattigdommen er de centrale spørgsmål - leveomkostninger, beskæftigelse, pensioner og sundhedstjenester. De mindre håndgribelige aspekter er også vigtige - den sociale udstødelses konsekvenser for selvværdet og ønsket om at føle sig lyttet til og værdsat af samfundet. Denne følelse af usynlighed og udstødelse forstærkes ofte af stigmatiseringen af fattigdom og følelsen af skam eller forlegenhed hos mange respondenter. De hovedtemaer, som fremkom under undersøgelsen, var som følger: Ældre fattige føler, at ingen er interesseret i dem eller deres daglige kamp "Lad os være ærlige, ingen bekymrer sig om de fattige, hverken nu eller tidligere." (EL, mand, 70) Medierne er ikke interesseret i at fortælle deres historie "Jeg mener ikke, der er megen medieeksponering af fattigdom, jeg mener, der vises mere velstand på tv...alle er rige, alle er smukke, alle er slanke, man ser ikke megen fattigdom i medierne...det skyldes formentlig, at folk ønsker at se den velhavende side af verden, de ønsker ikke at se fattigdommen." (UK, kvinde, 64) De politiske beslutningstagere kender til fattigdom i form af statistikker, men har en ringe indsigt i realiteterne "Der sker ikke noget, for spørger vi dem, hvor meget en liter mælk koster, ved de det ikke. De kender ikke priserne. De behøver ikke at gå på indkøb. De har kendskab til fattigdom, men de ved ikke, hvad fattigdom er. Der er en kolossal velstand, men også en kolossal fattigdom." (HU, mand, 60) Ældre fattige føler, de kun bliver hørt i et begrænset omfang "De burde tale med ældre, så de forstår, hvordan de lever i ensomhed og helt isoleret" (PT, kvinde, 72) Grundlæggende spørgsmål om mad, sikkerhed, bolig, sundhed og beskæftigelse er det, der optager dem mest "Der er folk, der begrænser deres udgifter til mad til kun 3 zloty om dagen. Det betyder, at de må tynde mælken op med vand og købe en liter mælk og nogle brød til hele ugen." (PL, mand, 69) De er også optaget af at have en rolle i samfundet og bevare værdigheden 7/69

8 "Så man kan leve et værdigt og menneskeligt liv, når man bliver gammel." (DE, kvinde, 62) Pensionen og beskæftigelsen ligger til grund for omtrent alle problemer, og det er dér, at politikerne bør sætte ind både på nationalt og europæisk plan "Sundhedsudgifterne æder hele pensionen." (SK, kvinde, 63) Respondenterne var ofte skeptiske med hensyn til, om der er politisk vilje til at gøre dette "De [beslutningstagerne] har så travlt med at sidde rundt om et bord og drøfte dette og hint, så de er nødt til at have et nyt møde for at diskutere, hvad de diskuterede på det første møde, mens der ikke rigtig sker noget." (UK, kvinder, 69) 1.2 Mediernes og samfundets indstilling og respondenternes egne erfaringer Det fremherskende syn blandt respondenterne var, at der ikke var nær nok engagement i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til denne manglende repræsentation var en oplevet forkærlighed i medierne for historier om rigdom, skønhed og ungdom. Disse temaer blev betragtet som dem, folk vil have, og blev følgelig anset for salgbare eller for godt nyhedsstof. Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, betragtede respondenterne den f.eks. som overdreven eller unøjagtigt portrætteret: o o som figurer (tal/statistikker) og visuelt følelsesladede billeder (f.eks. sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) eller ved en ekstrem og sensationspræget fremstilling. Disse gengivelser blev betragtet som unøjagtige og vildledende. Som modsætning til disse unøjagtige gengivelser af fattigdom og social udstødelse i medierne nævnte respondenterne en række forhold, som de mener har en indflydelse på deres dagligdag. Disse var hovedsagelig de materielle aspekter ved et liv i fattigdom, og de mest fremherskende var: o o o o Leveomkostninger. Sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner. Levevilkår og lokalmiljø. Fattigdomsarven - at skulle forsørge børnene eller bekymringer omkring de unges beskæftigelsesmuligheder. 8/69

9 Respondenterne forklarede også, hvorledes disse aspekter, f.eks. høje leveomkostninger og lave pensioner, førte til social udstødelse og isolation. Respondenterne mente generelt, at samfundet afspejlede mediernes tilgang til fremstillingen af problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, således at de i høj grad blev forbigået, og at deres situation ikke blev forstået eller blev anskuet på en alt for forenklet måde. Respondenterne følte sig udelukket fra samfundet og mente desuden, at der var en mangel på indlevelse, handling og interesse fra samfundets side med hensyn til problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, fordi folk i reglen ikke bekymrer sig om den, medmindre den berører dem personligt. Flertallet af respondenterne følte, at det, der mangler i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse, er eksempler fra det virkelige liv eller casestudier af personer, som lever i fattigdom, og af, hvorledes de tackler reelle, dagligdags problemer. Respondenterne efterlyste medierapportering, der: o o belyser de forhold, som pensionister må leve under, såsom boligforhold og lokalmiljø, lavindkomster, overlevelse på lavbudget, problematikken omkring det at blive ældre, de høje priser på offentlige forsyningstjenester og de høje huslejer undersøger de forskellige årsager til, at folk er blevet fattige. 1.3 Beslutningstagernes indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse Det mest udbredte synspunkt blandt respondenterne var, at beslutningstagerne og politikerne enten på lokalt, nationalt eller europæisk plan ikke havde nogen særlig god indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til denne manglende indsigt var, at beslutningstagerne betragtes som levende et privilegeret liv med høje lønninger og derfor ikke risikerer at lide af fattigdom eller blive ramt af social udstødelse. En manglende indsigt hos beslutningstagerne betyder ikke nødvendigvis, at disse ikke er bekendt med på problematikken. Men der var efter respondenternes opfattelse en mangel på handling, interesse eller indlevelse fra beslutningstagernes side. Respondenterne mente i mange tilfælde, at beslutningstagerne havde en god indsigt i data, f.eks. statistikker over antallet af personer, som lever i fattigdom, og mængden af de penge, der allokeres til sociale pensioner eller sociale tilskudsordninger. Ifølge nogle betød dette 9/69

10 imidlertid ikke, at beslutningstagerne har indsigt i deres virkelige liv - et aspekt, der blev anset for ringe forstået. Da beslutningstagere ifølge respondenterne har en ringe direkte erfaring med fattigdom og social udstødelse, blev det foreslået af nogle, at socialt udstødte borgere eller personer, som lever i fattigdom, kunne fungere som rådgivere for beslutningstagerne i disse spørgsmål. 1.4 EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom - viden og forventninger Respondenterne var i almindelighed ikke bekendt med EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom, men antog, at EU havde fattigdomsspørgsmål på sin dagsorden på et mere generelt plan. Respondenterne var følgelig kun i stand til at give nogle få eksempler på EU-politikker eller -tiltag, som de var bekendt med eller havde oplevet. Respondenterne fremsatte en række idéer til, hvad EU skulle gøre for at bekæmpe fattigdom. De to hyppigst nævnte idéer var: o o Tage hånd om ledigheden Forbedre levevilkårene og lokalmiljøet Af andre områder, hvor EU burde skride til handling, kan nævnes: hæve pensionerne, forbedre adgangen til og sikre overkommelige priser på sundhedsydelser, yde social bistand til dem, der har behov herfor, og kommunikere med de fattige og socialt udstødte for at fastslå, hvad det er, der optager dem, hørte også blandt de hyppigt nævnte idéer. Det fremgik klart af svarene, at sådanne indgreb ikke kun ville forbedre respondenternes livskvalitet på det materielle plan, men også ville have en række psykologiske fordele. Af disse kan nævnes: give de pågældende deres værdighed tilbage, da fattigdom betragtes som skamfuld eller pinlig, hjælpe folk med at være mere aktive (f.eks. via et job) og dermed reducere ensomhed, og hjælpe med at bekæmpe følelser af usikkerhed og frygt, som folk måtte have med hensyn til fremtiden. Adspurgt om det ene vigtigste spørgsmål, som de politiske beslutningstagere bør tage fat om, gentog respondenterne en række forhold, såsom at bekæmpe ledigheden, fokusere på økonomien og infrastrukturer (f.eks. sundhedsordninger og boliger) og lytte til dem, der er ældre og fattige eller socialt udstødt. Der blev igen nævnt indgreb, som ikke kun ville opfylde de materielle behov hos de ældre og fattige eller socialt udstødte, men som også ville bibringe dem en følelse af mening og formål, f.eks. deltagelse i kulturelle aktiviteter eller videregivelse af deres faglige færdigheder til yngre generationer. 10/69

11 1.5 Særlige problematikker - internet, leveomkostninger og beskæftigelse Ca. en tredjedel af respondenterne havde adgang til internettet enten via en hjemmecomputer, en computer tilhørende et familiemedlem (f.eks. et barn) eller gennem et bibliotek eller en lokal uddannelsesinstitution. De, der ikke havde adgang til internettet, nævnte omkostningerne og beherskelsen af den nye teknologi som de største barrierer for internetadgang. Respondenter, som ikke havde internetadgang, havde et blandet syn på, om de kunne tænke sig at få adgang til denne teknologi. For mange er konsekvensen af ikke at have adgang til internettet eller have begrænset adgang, at det bidrager til ensomhed, isolation, depression, stress og angst og følelsen af at være udstødt af samfundet. Respondenterne så gerne, at beslutningstagerne i EU stillede internetadgang og edb-kurser, som var gratis eller fik store tilskud, til rådighed. Flertallet af respondenter gav udtryk for en vis bekymring over deres dårlige levevilkår og/eller lokalmiljø. Bekymringen vedrørte en række forskellige aspekter, hvoraf de mest fremherskende var asocial adfærd og sikkerhed, manglende vedligeholdelse og reparation af de bygninger respondenterne lever i, og renligheden i gaderne. Ikke overraskende så respondenterne gerne, at de politiske beslutningstagere i EU traf foranstaltninger på disse særlige områder: hæve folks pensioner, nedsætte den skat, som pensionister betaler, og give tilskud til betalingen af offentlige forsyningstjenester og husleje, da de så ville have penge til væsentlige vedligeholdelsesudgifter på de bygninger, de bor i. Respondenterne nævnte også en række problematikker, som har indflydelse på deres muligheder for at finde arbejde. Den mest fremherskende af disse var aldersbarrierer eller ældrediskrimination og generelt stigende ledighed. Til imødegåelse af disse problemer så respondenterne gerne, at beslutningstagerne i EU skabte flere jobmuligheder og traf foranstaltninger til bekæmpelse af aldersdiskrimination på arbejdspladsen, og at jobcentrene lagde et større engagement for dagen for at finde egnede job til ældre arbejdstagere. 11/69

12 2 MÅL OG METODER 2.1 Baggrund og mål Med næsten 84 mio. europæere i risiko for et liv i fattigdom gjorde EU i samarbejde med medlemsstaterne 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hovedmålet var at skærpe offentlighedens opmærksomhed på disse spørgsmål og sætte nyt skub i EU's og medlemsstaternes engagement i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Det ledende princip for det europæiske år 2010 var at bringe de problemer, som opleves af dem, der må leve med fattigdom og social udstødelse, frem i lyset og tilskynde alle europæiske borgere og andre interesseparter til at beskæftige sig med disse vigtige spørgsmål 3. Europa-Parlamentet bestilte på denne baggrund en kvalitativ undersøgelse i 18 EU-medlemsstater for at undersøge spørgsmål, som berører dem, der lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Resultaterne af undersøgelsen, som er indeholdt i denne samlede rapport, vil tjene som direkte input til EU's borgerforum Agora om "krisen og fattigdom", der vil blive afviklet i januar Undersøgelsens overordnede mål var at: kortlægge de særlige problematikker, som berører dem, der lever i fattigdom, og som oplever eller lever i risiko for social udstødelse, med henblik på at fastlægge, hvilke områder der skal være omfattet af oplægget til borgerforummet Agora 2011, og følgelig give EU-beslutningstagerne på borgerforummet Agora 2011 en direkte indsigt i de problemer, som opleves af dem, der lever i fattigdom og social udstødelse. 2.2 Metoder og udvælgelse Plan Undersøgelsen blev gennemført i to trin, idet der i nærværende rapport fokuseres på det første. Det første trin bestod i en række fokusgruppeinterview i 18 medlemsstater med ældre personer på 60 år og derover, som lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Der blev i hvert af landene gennemført et gruppeinterview af en varighed af 90 minutter med 8-12 deltagere, der alle lever under fattigdomstærsklen i det pågældende land 4. Det var desuden planlagt, at mindst fire respondenter pr. gruppe også ville blive betegnet som socialt 3 4 Der er blevet anvendt særskilte fattigdomstærskler for de enkelte medlemsstater, og disse kan ses i den "recruitment screener", der er knyttet som bilag til denne rapport Personerne blev rekrutteret på den betingelse, at deres husstandsindkomst faldt under den fastlagte tærskel afhængig af antallet af personer i husstanden. 12/69

13 udstødte 5. Grupperne var sammensat af et miks af mænd og kvinder samt en blanding af dem, som var pensioneret, ledige og fortsat i arbejde. En opdeling af deltagerne pr. medlemsstat er gengivet nedenfor. MED- LEMS- STAT KØN M K ALDERS- GRUPPE UNDER FATTIG- DOMS- GRÆNSEN 13/69 SOCIALT UDSTØDTE BY, HVOR FOKUSGRUPPE- INTERVIEWET BLEV GENNEMFØRT Danmark Alle 10 af 11 København Frankrig Alle 9 af 9 Paris Tyskland Alle 10 af 10 München Belgien Alle 8 af 8 Bruxelles DenTjekkiske Republik Alle 4 af 8 Prag Grækenland Alle 4 af 8 Athen Ungarn Alle 6 af 8 Budapest Irland Alle 4 af 8 Dublin Italien Alle 9 af 9 Milano Letland * - 78 Alle 8 af 10 Riga Malta Alle 9 af 10 St. Julians Polen Alle 6 af 8 Warszawa Portugal Alle 8 af 8 Lissabon Rumænien Alle 8 af 9 Bukarest Slovakiet Alle 8 af 8 Bratislava Spanien Alle 6 af 9 Madrid Sverige Alle 8 af 10 Göteborg Det Forenede Kongerige Alle 8 af 9 London * En af respondenterne i den lettiske gruppe var 59 år Disse grupper tæller sammenlagt 160 respondenter i 18 medlemsstater: To tredjedele af respondenterne var pensioneret, og af disse var et mindretal pensioneret som følge af handicap/af sundhedsmæssige årsager. Et mindretal af de pensionerede respondenter supplerede pensionen med ekstra arbejde. En tredjedel af respondenterne var ikke pensioneret. Heraf havde halvdelen arbejde, og den anden halvdel var ledige. De, der havde arbejde, havde bl.a. job som rengøringsarbejder, vicevært, skiltefabrikant, sikkerhedsvagt, skrædder, blomsterhandler og babysitter. Desuden havde nogle deltidsarbejde eller var selvstændige erhvervsdrivende. Godt en tredjedel af respondenterne var gift eller samlevede med en partner, mens de øvrige to tredjedele udgjordes af enlige, fraskilte, separerede eller 5 Respondenterne blev kategoriseret som socialt udstødte, hvis de svarede "gælder for mig" på fire eller flere udsagn i spørgsmål 4 i "recruitment screener".

14 enker/enkemænd. Nogle respondenter - om end et mindretal - havde enten hjemmeboende børn eller børn, som de støttede økonomisk på en eller anden måde. Det næste trin i undersøgelsen bestod i at invitere et udsnit af fokusgruppedeltagerne til Bruxelles i januar 2011 til en efterfølgende debat med henblik på at formulere et bidrag til Agora. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange personer der blev rekrutteret fra hver af de 18 medlemsstater. LAND ANTAL PERSONER REKRUTTERET TIL DET EFTERFØLGENDE ARRANGEMENT Belgien 1 Den Tjekkiske Republik 1 Danmark 1 Frankrig 2 Tyskland 2 Grækenland 1 Ungarn 1 Irland 1 Italien 2 Letland 0 Malta 0 Polen 2 Portugal 1 Rumænien 2 Slovakiet 0 Spanien 1 Sverige 1 Det Forenede Kongerige 2 I ALT Indholdet af debatten Debatten startede med, at man generelt sonderede respondenternes forestillinger om, hvorledes fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, hvad respondenternes største problemer er i dagligdagen, og hvad de mente samfundets syn på fattigdom og social udstødelse er. Dette efterfulgtes af en debat om respondenternes særlige synspunkter og prioriteter, hvad angår de aspekter af deres liv, de føler de politiske beslutningstagere har indsigt i, og hvilke foranstaltninger de gerne så, at de politiske beslutningstagere i EU traf. Respondenterne fik stillet spørgsmål inden for tre særlige områder, som er relevante i forbindelse med Agora - internettet og anden moderne kommunikationsteknologi, leveomkostninger og respondenternes lokalmiljø samt respondenternes erfaringer med at finde arbejde igen, hvis de er blevet ledige. Endelig blev respondenterne bedt om at nævne det ene initiativ, som de især gerne ville have at de politiske beslutningstagere i EU tog for at gribe fat om problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Den "discussion guide", som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen, er knyttet som bilag til nærværende rapport. 14/69

15 2.2.3 Tidsplan Feltarbejdet i forbindelse med denne undersøgelse blev gennemført i perioden december /69

16 3 HOVEDPROBLEMATIKKER I dette kapitel behandles nogle af de største problemer, respondenterne oplever i dagligdagen. For at fastslå, hvad disse problemer er, blev respondenterne først bedt om at tage stilling til, hvorledes problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives og opleves i medierne. Denne tilgang blev valgt for at sikre, at hver enkelt respondent havde det godt med det potentielt følsomme emne, som undersøgelsen omhandlede, og for at tjene som baggrund for den efterfølgende debat i gruppen om deres egne problemer. Respondenterne blev også spurgt om, hvad de mente der manglede, og hvad de gerne ville ændre ved fremstillingen af disse spørgsmål i medierne, samt om, hvorledes de mente samfundet så på fattigdom og social udstødelse. 3.1 Hovedkonklusioner Det fremherskende syn blandt respondenterne var, at der i de forskellige former for medier ikke var nær nok engagement fra mediernes side i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til dette manglende engagement var en oplevet forkærlighed i medierne for historier om rigdom, skønhed og ungdom. Disse temaer blev betragtet som dem, folk vil have, og blev følgelig anset for salgbare eller for godt nyhedsstof. Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, mente respondenterne, at den hovedsagelig var repræsenteret ved figurer (tal/statistikker) og visuelt følelsesladede billeder (f.eks. sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) eller ved en ekstrem og sensationspræget fremstilling. Disse gengivelser blev betragtet som unøjagtige og vildledende. Som modsætning til disse unøjagtige gengivelser af fattigdom og social udstødelse i medierne nævnte respondenterne en række forhold, som de mener har en indflydelse på deres dagligdag. De mest fremherskende blandt disse var: leveomkostninger, sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner, levevilkår og lokalmiljø samt fattigdomsarven. Respondenterne forklarede desuden, hvorledes disse aspekter, f.eks. høje leveomkostninger, også førte til social udstødelse og isolation. Respondenterne mente generelt, at samfundet afspejlede mediernes tilgang til fremstillingen af problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, således at de i høj grad blev forbigået, og at deres situation ikke blev forstået overhovedet eller ikke tilstrækkeligt forstået og anskuet på en alt for forenklet måde. Respondenterne følte sig socialt udelukket fra samfundet, og mente desuden, at der var en mangel på indlevelse, handling og interesse fra samfundets side med hensyn til problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, fordi folk i reglen ikke bekymrer sig om den, medmindre den berører dem personligt. 16/69

17 Flertallet af respondenterne mente, at det, der mangler i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse, er eksempler fra det virkelige liv eller casestudier af personer, som lever i fattigdom, og af, hvorledes de tackler reelle, dagligdags problemer. Respondenterne så gerne, at medierne belyste de forhold, som pensionister må leve under, såsom boligforhold og lokalmiljø, lavindkomster, overlevelse på lavbudget, problematikken omkring det at blive ældre, de høje priser på offentlige forsyningstjenester og de høje huslejer De mente, at medierne også skulle berette om de forskellige årsager til, at folk bliver fattige, og hvorfor de forbliver fattige. 3.2 Mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse Alle respondenter var i et vist omfang i berøring med medierne, f.eks. gennem tv (nyheder, soapoperaer eller dokumentarprogrammer), radio eller aviser, men gjorde naturligvis dette i varierende grad og havde adgang til forskellige former for medier. Det fremherskende synspunkt blandt respondenterne var, at der i de forskellige former for medier ikke var nær nok engagement fra mediernes side i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse (UK, SK, EL, DE, PL, DK, MT, LV, IE, RO, IT, PT, CZ, ES). De følte, at disse spørgsmål ofte blev tilsløret (UK, SK, DK, CZ). "Jeg har aldrig på tv set et seriøst program om fattigdom eller social udstødelse." (EL, kvinde, 65) "Mange mennesker ønsker simpelt hen ikke at høre om dette. De lukker øjnene og ørerne, da de ikke ønsker at blive konfronteret med fattigdomsspørgsmål." (DK, kvinde, 81) "Jeg mener, vi bør insistere på at få tv-programmer, der portrætterer borgerne og de problemer, de har, ordentligt. De bør altid omtale det. Medierne gør ikke deres arbejde godt nok." (BE, mand, 60) "Ingen ønsker at høre om fattige i medierne. Det er ikke en nyhed, at ingen har noget. Folk deroppe ønsker ikke at vide det." (CZ, kvinde, 64) "Det stod skrevet i avisen, at der var 500 nye arbejdspladser. Men de tilføjede ikke, at 700 arbejdspladser i mellemtiden ville gå tabt i Pest..." (HU, mand, 61) Hovedårsagen til dette manglende engagement var ifølge respondenterne mediernes besættelse af historier om velstand, rigdom, skønhed og ungdom. Det er ting, som folk vil have (UK, SE, ES, PL), som er salgbare eller godt nyhedsstof (de unge, rige og berømtes liv), og som vil give et højere seertal, hvad der er i mediernes økonomiske interesse (SE, RO, SK, HU, EL, PL). Nogle respondenter mente, at importen af amerikanske programmer bidrog yderligere til spredningen af disse idealer (UK). 17/69

18 "Jeg mener ikke, der er megen medieeksponering af fattigdom, jeg mener, der vises mere velstand på tv...alle er rige, alle er smukke, alle er slanke, man ser ikke megen fattigdom i medierne...det skyldes formentlig, at folk ønsker at se den velhavende side af verden, de ønsker ikke at se fattigdommen." (UK, kvinde, 64) "Dagliglivet er ikke attraktivt. Det er bedre, vi ikke stiller denne fattigdom til skue i udlandet" (PL, mand, 64) Når ældre og pensionister portrætteres, er det normalt som personer, der lever et godt liv med økonomiske midler. Det ville være pinligt at portrættere ældre eller pensionister. (SE) "Ældre/fattige og pensionister fremhæves i medierne som overklassefolk, der tager på rejser til udlandet og strør om sig med penge." (SE, kvinde, 67) Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, blev den ifølge respondenterne præsenteret på følgende måder: Ifølge respondenterne er medierne mere optaget af at vise figurer (tal/statistikker) og billeder af fattigdom (sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) end at præsentere konkrete og detaljerede casestudier af folks liv. Der er oplysninger om ledigheden, og om denne er stigende elle faldende, men tallene siger ikke noget om de mennesker af kød og blod, som disse tal finder anvendelse på (PT, DE, HU, DE, IT, BE). Tallene betragtes også som åbne over for forskellige fortolkninger, idet folk kan læse tallene på den måde, hvorpå de ønsker at se fattigdom og social udstødelse (BE). "På tv vises ret ofte folk, der sover på gaden, men det er bare billeder." (PT, kvinde, 63) "Procentdelen af fattige, vi har her, vises lejlighedsvis. Men man hører aldrig om, at det undersøges nærmere." (DE, kvinde, 62) "De siger [kun], hvor mange procent det er." (HU, mand, 60) Fattigdom og social udstødelse portrætteres på en ekstrem og sensationspræget måde eller i form af det værst tænkelige scenario, f.eks. en hjemløs, der dør som følge af strenge vejrforhold, eller en person, som er ekstremt syg, og ikke som den daglige realitet for en forholdsvis stor gruppe af mennesker (SK, IE, CZ, ES, EL, IT, BE). "Hvis nogen får kræft, får de aldrig kræft i lillefingeren, det er altid hjernekræft eller noget virkelig alvorligt, som de ikke vil overleve." (IE, mand, 71) Beslægtet med dette er den overfladiske, stereotype fremstilling af de fattige, f.eks. i soapoperaer på tv, som dovne personer, der ikke ønsker at arbejde, og som benytter ethvert tænkeligt kneb til at udnytte det offentlige velfærdssystem (DE, DK, SK). Hertil kommer, at underholdningsindustrien, f.eks. dramaer og komedier, ifølge respondenterne ofte portrætterer fattige som ekstremt fattige, beskidte og ynkværdige. Denne overdrivelse og 18/69

19 polarisering af karaktererne sker for at gøre filmen mere interessant og sjov eller trække en langt klarere linje. Men det er ikke et specielt ærligt billede (DK). Der er en langt større dækning af fattigdom på det internationale plan end på det nationale eller lokale niveau. (UK, PT, MT) "De viser os noget om Haiti, de viser os noget om Mexico...Afrika...de viser os noget om alle disse mennesker, men ikke om, hvad der foregår her [i form af fattigdom]...vi vil gerne vide, hvad der foregår her, og der er så megen fattigdom, hvor vi bor..." (UK, kvinde, 68) "Folk sender penge til Haiti, men der er ikke nogen, der sender noget hertil." (BE, mand, 60) Medierne viser eksempler på velgørenhed over for fattige, men der er normalt tale om en enkelthandling over for folk i nød, f.eks. køb af en rullestol eller uddeling af madvarer (SK), eller skaber indtryk af, at staten eller andre myndigheder yder tilstrækkelig hjælp til de fattige - at det, de yder, er nok til et anstændigt liv (HU). Debatter om fattigdom omhandler for det meste den seneste globale økonomiske krise og dens konsekvenser på det nationale plan. (IE) Medierne portrætterer de fattige og ældre som en så lille gruppe, at de ikke er værd at fokusere på/ikke tilstrækkeligt interessante. (SE) Altid med en "happy end", når fattigdommen gengives i serier, herunder soapoperaer, hvilket er urealistisk. (PT) "I serierne og soapoperaerne har fattigdomssituationer altid en "happy end", men i det virkelige liv er det ikke sådan." (PT, mand, 67) En alt for stor vægt på alkohol og pubber. Alkohol var ifølge nogle respondenter allestedsnærværende ved portrætteringen af fattiges liv, og pubber og værtshuse var hyppigt centrum ikke kun for socialt samvær, men også for selve lokalsamfundet. For nogle respondenter, der bor i den indre by, forekom dette at være en nøjagtig beskrivelse af deres lokalsamfund, mens andre respondenter, som bor i forstæderne, mente, at der fandtes andre steder, man kunne gå hen, hvis man ønskede socialt samvær. (IE) "Folk ville ikke altid gå ind [på pubben] for at få en drink, men blot for at være sammen med andre, fordi der ikke er andre steder." (IE, kvinde, 63) Disse gengivelser betragtes normalt ikke som nøjagtige, og respondenterne nævnte mange grunde hertil: 19/69

20 Fattigdom i samfundet er til en vis grad skjult og vanskelig at kortlægge, da folk forsøger at bevare facaden og er flove over deres situation. (DK, ES, SK, IT) 6 "Fattigdommen i dag er inverteret, mens den i film er ekstroverteret. Man kan altid se, om nogen er fattig i en film. I det virkelige liv er det umuligt at sige, da de ikke skilter med det." (DK, mand, 71) "Den skjulte fattigdom er maskeret." (SK, kvinde, 63) Ifølge respondenterne er medierne ikke altid uafhængige, og det kunne tjene medieselskaberne eller avisernes bedst, som i visse tilfælde også er involveret i politik, hvis problematikken omkring fattigdom eller social udstødelse blev tilsløret (RO, CZ, ES, BE) - hvis problemerne ikke vises, er det ikke nødvendigt at gribe ind for at afhjælpe dem. De politiske oppositionspartier, der er tilknyttet forskellige nyhedsmedier, anvender ifølge respondenterne medierne til at komme med forskellige udlægninger af fattigdommens virkelighed for at hænge hinanden ud (MT). Det er opfattelsen, at der udvælges interviewede personer, som ikke rapporterer om vanskelige levevilkår, eller som er i stand til at give den foretrukne version af sandheden, eller at de interviewede er omhyggelige med, hvad de siger, for at tilsløre problemer (HU) Portrætteringen af fattigdom og social udstødelse er unøjagtig, da medierne ifølge respondenterne ikke har tiden eller viljen til at gøre sig bekendt med situationen/ikke giver sig tid til at sætte sig ordentlig ind i problematikken. (SE, RO) 3.3 Problematikker omkring fattigdom og social udstødelse, der berører respondenternes livsførelse Da respondenterne alle blev rekrutteret på det grundlag, at de levede under fattigdomsgrænsen i deres respektive lande, hvoraf nogle også var socialt udstødt, havde de alle en holdning til, hvorledes problematikker, der påvirker deres eget liv, er relateret til fattigdom og social udstødelse. Respondenterne udtrykte bekymring over en række problematikker, som påvirker deres eget liv, og disse problematikker er summarisk gengivet i nedenstående tabel fra den hyppigst til den sjældnest nævnte, inden de behandles mere detaljeret. PROBLEMATIKKER, DER BERØRER RESPONDENTERNES LIVSFØRELSE Problematik Eksempel Respondente r fra: Leveomkostninger Ikke penge nok til de daglige leveomkostninger. Ikke penge nok til lidt ekstra, såsom at forkæle sig selv UK, SE, DE, DK, HU, ES, EL, PL, LV, 6 Det er interessant at bemærke, at den skjulte fattigdomsdimension også gjorde sig gældende i fokusgrupperne. I den tyske gruppe f.eks. tøvede folk ikke med at omtale dem selv som fattige og socialt udstødte. I den svenske gruppe var nogle respondenter mere villige end andre til åbent at indrømme deres situation, mens respondenterne i den irske og lettiske gruppe ikke betragtede sig som fattige eller socialt udstødte (selv om de blev rekrutteret på dette grundlag) og mente, at der var andre, som var ringere stillet end dem selv, der burde betragtes som fattige. 20/69

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, December 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014 Økonomisk analyse 1. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed Repræsentative resultater i de medlemslande inden for Den Europæiske Union Pakke, der indeholder resultater for EU og for Danmark

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Svarstatistik for Flexicurity

Svarstatistik for Flexicurity Svarstatistik for Flexicurity 03/04/2007-10/05/2007 349 responses 0. Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i PL - Polen 47 13,5% NL - Nederlandene 41 11,7% DA - Danmark 38 10,9% CZ -

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015 danmark CONSUMER PAYMENT REPORT Intrum Justitia har indsamlet data fra 22. forbrugere i europæiske lande, for at få indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag; deres forbrug og evne til at styre deres

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2015 COM(2015) 665 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, 30 november 2015 Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 - Del II ANALYTISK OVERBLIK

Læs mere

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport

Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Nordisk Inkontinensrapport 2011-2012 Dansk rapport Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen respondenterne... 3 Forord af Kontinensforeningen... 4 Konklusioner... 5 Hvilken slags inkontinens?... 9 Hvordan

Læs mere

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Kollokvium den 2. marts 2010: Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU?  Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med Borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 5. marts 2010 Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion KLIMAÆNDRINGER 2009 Standard-Eurobarometer (EB 71 EP/Kommissionen): Januar-februar 2009 Første resultater: Europæisk

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2010/2039(INI) 7.4.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne EUROPA-PARLAMENTET Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne Rapport Fieldwork: April-maj 2011 Offentliggørelse: Oktober 2011 Special Eurobarometer / Wave 75.2 TNS Opinion & Social Denne

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 9. januar 2012 til: Generalsekretariatet for Rådet Komm.

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

"IP Translator" v1.2,

IP Translator v1.2, Fælles meddelelse om gennemførelse af "IP Translator" v1.2, 20. februar 2014 1 Den 19. juni 2012 afsagde Domstolen dom i sag C-307/10 ("IP Translator"), idet den gav følgende svar på de forelagte spørgsmål:

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2012 KOM(2012) 17 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Parlameter 2016 Analytisk oversigt Særlig Eurobarometerundersøgelse for Europa- Parlamentet UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation Forfatter: Jacques

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Directorate-General for Communication Public Opinion Monitoring Unit Bruxelles, den 30. januar 2015 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK Dækning: EU-28 (27

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 20-13 ERU Alm.del Bilag 203 Offentligt NOTAT Implementering af EU's indre markedslovgivning Resumé Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Internal

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien IP/08/836 Brussels, den 3. juni 2008 EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien Europa-Kommissionen sætter i dag ekstra ind på at få gjort større brug af det gratis fælleseuropæiske

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Sektion H/i. Version B

Sektion H/i. Version B Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse?

Uddannelse. 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? Uddannelse 1. Hvad er din højest gennemførte uddannelse? 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med adgangen til kompetencegivende uddannelser i dit område? Med "dit område" menes i rimelig køreafstand.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009 DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Generaldirektoratet for Kommunikation DIREKTORAT C - Forbindelser med Borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V Bruxelles, den 21. maj 2012 Europa-Parlamentet

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse

FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse Bruxelles, den 2. marts 2009 FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET Sammenfattende analyse På aftenen for kvindernes internationale kampdag og i lyset af det forestående valg til Europa

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS)

Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling (EU-MIDIS) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) MEMO / 9. december 2009 Kortlægning af forskelsbehandling i Europa Den Europæiske Unions undersøgelse om mindretal og forskelsbehandling

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere