Kvalitativ undersøgelse. Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere. Samlet rapport - Januar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ undersøgelse. Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere. Samlet rapport - Januar 2011"

Transkript

1 Kvalitativ undersøgelse Fattigdom og udstødelse blandt ældre EU-borgere Samlet rapport - Januar 2011 Kvalitativ undersøgelse TNS Qual+ DA DV\855616DA.doc Denne undersøgelse er bestilt af Europa-Parlamentet. Dette dokument afspejler ikke Europa-Parlamentets holdning. De fortolkninger og meninger, der gives udtryk for, er udelukkende forfatternes egne. DA

2 Kvalitativ Eurobarometermåling FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE Gennemført af TNS Qual+ efter anmodning fra Europa-Parlamentet TNS Qual+ Avenue Herrmann Debroux, Bruxelles Belgien 2/69

3 INDHOLD 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Sammenfatning Mediernes og samfundets indstilling og respondenternes egne erfaringer Beslutningstagernes indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom - viden og forventninger Særlige problematikker - internet, leveomkostninger og beskæftigelse MÅL OG METODER Baggrund og mål Metoder og udvælgelse Plan Indholdet af debatten Tidsplan HOVEDPROBLEMATIKKER Hovedkonklusioner Mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse Problematikker omkring fattigdom og social udstødelse, der berører respondenternes livsførelse Leveomkostninger Sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner Levevilkår og lokalmiljø Fattigdomsarven Ledighed Manglende støtte Bureaukrati Samfundets syn på fattigdom og social udstødelse Aspekter, der savnes i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse INDSIGT I PROBLEMATIKKEN OMKRING FATTIGDOM OG SOCIAL UDSTØDELSE Hovedkonklusioner I hvilken grad forstår beslutningstagerne problematikken omkring fattigdom og social udstødelse? Problematikker, i hvilke beslutningstagerne ifølge respondenterne har en god indsigt Problematikker, i hvilke beslutningstagerne ifølge respondenterne har en ringe indsigt Hvorledes forbedre indsigten POLITIKSPØRGSMÅL Hovedkonklusioner Kendskab til EU's politik til bekæmpelse af fattigdom Hvad EU bør gøre for at tackle fattigdom Hovedbudskaber til de politiske beslutningstagere Den ene ting, de politiske beslutningstagere bør gøre /69

4 6 SÆRLIGE PROBLEMATIKKER Hovedkonklusioner Internetadgang Følgerne af (ikke) at have internetadgang Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre med hensyn til internetadgang Levevilkår og lokalmiljø Respondenternes særlige problemer Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre ved levevilkårene Problemer med at finde beskæftigelse Respondenternes særlige problemer Hvad de politiske beslutningstagere bør gøre ved de ældres vanskeligheder ved at finde beskæftigelse /69

5 Landeforkortelser 1 Belgien Den Tjekkiske Republik Danmark Frankrig Tyskland Grækenland Ungarn Irland Italien Letland Malta Polen Portugal Rumænien Slovakiet Spanien Sverige Det Forenede Kongerige BE CZ DK FR DE EL HU IE IT LV MT PL PT RO SK ES SE UK 1 I rapportens korpus angiver anførelsen af en medlemsstat i parentes, at den pågældende problematik først og fremmest blev rejst af personer fra dette land. 5/69

6 1 INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Med næsten 84 mio. europæere i risiko for et liv i fattigdom gjorde EU i samarbejde med medlemsstaterne 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hovedmålet var at skærpe offentlighedens opmærksomhed på disse spørgsmål og sætte nyt skub i EU's og medlemsstaternes engagement i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Det ledende princip for det europæiske år 2010 var at bringe de problemer, som opleves af dem, der må leve med fattigdom og social udstødelse, frem i lyset og tilskynde alle europæiske borgere og andre interesseparter til at beskæftige sig med disse vigtige spørgsmål 2. Europa-Parlamentet bestilte på denne baggrund en kvalitativ undersøgelse i 18 EU-medlemsstater for at undersøge spørgsmål, som berører dem, der lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Resultaterne af undersøgelsen, som er indeholdt i denne samlede rapport, vil tjene som direkte input til EU's borgerforum Agora om "krisen og fattigdom", der vil blive afviklet i januar Undersøgelsens overordnede mål var at: kortlægge de særlige problematikker, som berører dem, der lever i fattigdom, og som oplever eller lever i risiko for social udstødelse, med henblik på at fastlægge, hvilke områder der skal være omfattet af oplægget til borgerforummet Agora 2011, og følgelig give EU-beslutningstagerne på borgerforummet Agora 2011 en direkte indsigt i de problemer, som opleves af dem, der lever i fattigdom og social udstødelse. I de 18 udvalgte medlemsstater deltog i alt 160 respondenter i alderen 60 år og derover, som levede under fattigdomsgrænsen i hjemlandet, i undersøgelsen: To tredjedele af respondenterne var pensioneret, og af disse var et mindretal pensioneret som følge af handicap/af sundhedsmæssige årsager. Et mindretal af de pensionerede respondenter supplerede pensionen med ekstra arbejde. En tredjedel af respondenterne var ikke pensioneret. Heraf havde halvdelen arbejde, og den anden halvdel var ledige. De, der havde arbejde, havde bl.a. job som rengøringsarbejder, vicevært, skiltefabrikant, sikkerhedsvagt, skrædder, blomsterhandler og babysitter. Desuden havde nogle deltidsarbejde eller var selvstændige erhvervsdrivende. Godt en tredjedel af respondenterne var gift eller samlevede med en partner, mens de øvrige to tredjedele udgjordes af enlige, fraskilte, separerede eller enker/enkemænd. Nogle respondenter - om end et mindretal - havde enten hjemmeboende børn eller børn, som de støttede økonomisk på en eller anden måde. 2 6/69

7 1.1 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der findes en befolkningsgruppe, der føler sig ignoreret af det bredere samfund, som mener at deres virkelige liv ikke gengives i mainstreammedierne, og som føler, at de politiske beslutningstagere ikke har indsigt i, hvordan tilværelsen former sig for dem, der rammes af fattigdom og social udstødelse. De materielle og daglige aspekter af fattigdommen er de centrale spørgsmål - leveomkostninger, beskæftigelse, pensioner og sundhedstjenester. De mindre håndgribelige aspekter er også vigtige - den sociale udstødelses konsekvenser for selvværdet og ønsket om at føle sig lyttet til og værdsat af samfundet. Denne følelse af usynlighed og udstødelse forstærkes ofte af stigmatiseringen af fattigdom og følelsen af skam eller forlegenhed hos mange respondenter. De hovedtemaer, som fremkom under undersøgelsen, var som følger: Ældre fattige føler, at ingen er interesseret i dem eller deres daglige kamp "Lad os være ærlige, ingen bekymrer sig om de fattige, hverken nu eller tidligere." (EL, mand, 70) Medierne er ikke interesseret i at fortælle deres historie "Jeg mener ikke, der er megen medieeksponering af fattigdom, jeg mener, der vises mere velstand på tv...alle er rige, alle er smukke, alle er slanke, man ser ikke megen fattigdom i medierne...det skyldes formentlig, at folk ønsker at se den velhavende side af verden, de ønsker ikke at se fattigdommen." (UK, kvinde, 64) De politiske beslutningstagere kender til fattigdom i form af statistikker, men har en ringe indsigt i realiteterne "Der sker ikke noget, for spørger vi dem, hvor meget en liter mælk koster, ved de det ikke. De kender ikke priserne. De behøver ikke at gå på indkøb. De har kendskab til fattigdom, men de ved ikke, hvad fattigdom er. Der er en kolossal velstand, men også en kolossal fattigdom." (HU, mand, 60) Ældre fattige føler, de kun bliver hørt i et begrænset omfang "De burde tale med ældre, så de forstår, hvordan de lever i ensomhed og helt isoleret" (PT, kvinde, 72) Grundlæggende spørgsmål om mad, sikkerhed, bolig, sundhed og beskæftigelse er det, der optager dem mest "Der er folk, der begrænser deres udgifter til mad til kun 3 zloty om dagen. Det betyder, at de må tynde mælken op med vand og købe en liter mælk og nogle brød til hele ugen." (PL, mand, 69) De er også optaget af at have en rolle i samfundet og bevare værdigheden 7/69

8 "Så man kan leve et værdigt og menneskeligt liv, når man bliver gammel." (DE, kvinde, 62) Pensionen og beskæftigelsen ligger til grund for omtrent alle problemer, og det er dér, at politikerne bør sætte ind både på nationalt og europæisk plan "Sundhedsudgifterne æder hele pensionen." (SK, kvinde, 63) Respondenterne var ofte skeptiske med hensyn til, om der er politisk vilje til at gøre dette "De [beslutningstagerne] har så travlt med at sidde rundt om et bord og drøfte dette og hint, så de er nødt til at have et nyt møde for at diskutere, hvad de diskuterede på det første møde, mens der ikke rigtig sker noget." (UK, kvinder, 69) 1.2 Mediernes og samfundets indstilling og respondenternes egne erfaringer Det fremherskende syn blandt respondenterne var, at der ikke var nær nok engagement i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til denne manglende repræsentation var en oplevet forkærlighed i medierne for historier om rigdom, skønhed og ungdom. Disse temaer blev betragtet som dem, folk vil have, og blev følgelig anset for salgbare eller for godt nyhedsstof. Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, betragtede respondenterne den f.eks. som overdreven eller unøjagtigt portrætteret: o o som figurer (tal/statistikker) og visuelt følelsesladede billeder (f.eks. sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) eller ved en ekstrem og sensationspræget fremstilling. Disse gengivelser blev betragtet som unøjagtige og vildledende. Som modsætning til disse unøjagtige gengivelser af fattigdom og social udstødelse i medierne nævnte respondenterne en række forhold, som de mener har en indflydelse på deres dagligdag. Disse var hovedsagelig de materielle aspekter ved et liv i fattigdom, og de mest fremherskende var: o o o o Leveomkostninger. Sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner. Levevilkår og lokalmiljø. Fattigdomsarven - at skulle forsørge børnene eller bekymringer omkring de unges beskæftigelsesmuligheder. 8/69

9 Respondenterne forklarede også, hvorledes disse aspekter, f.eks. høje leveomkostninger og lave pensioner, førte til social udstødelse og isolation. Respondenterne mente generelt, at samfundet afspejlede mediernes tilgang til fremstillingen af problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, således at de i høj grad blev forbigået, og at deres situation ikke blev forstået eller blev anskuet på en alt for forenklet måde. Respondenterne følte sig udelukket fra samfundet og mente desuden, at der var en mangel på indlevelse, handling og interesse fra samfundets side med hensyn til problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, fordi folk i reglen ikke bekymrer sig om den, medmindre den berører dem personligt. Flertallet af respondenterne følte, at det, der mangler i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse, er eksempler fra det virkelige liv eller casestudier af personer, som lever i fattigdom, og af, hvorledes de tackler reelle, dagligdags problemer. Respondenterne efterlyste medierapportering, der: o o belyser de forhold, som pensionister må leve under, såsom boligforhold og lokalmiljø, lavindkomster, overlevelse på lavbudget, problematikken omkring det at blive ældre, de høje priser på offentlige forsyningstjenester og de høje huslejer undersøger de forskellige årsager til, at folk er blevet fattige. 1.3 Beslutningstagernes indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse Det mest udbredte synspunkt blandt respondenterne var, at beslutningstagerne og politikerne enten på lokalt, nationalt eller europæisk plan ikke havde nogen særlig god indsigt i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til denne manglende indsigt var, at beslutningstagerne betragtes som levende et privilegeret liv med høje lønninger og derfor ikke risikerer at lide af fattigdom eller blive ramt af social udstødelse. En manglende indsigt hos beslutningstagerne betyder ikke nødvendigvis, at disse ikke er bekendt med på problematikken. Men der var efter respondenternes opfattelse en mangel på handling, interesse eller indlevelse fra beslutningstagernes side. Respondenterne mente i mange tilfælde, at beslutningstagerne havde en god indsigt i data, f.eks. statistikker over antallet af personer, som lever i fattigdom, og mængden af de penge, der allokeres til sociale pensioner eller sociale tilskudsordninger. Ifølge nogle betød dette 9/69

10 imidlertid ikke, at beslutningstagerne har indsigt i deres virkelige liv - et aspekt, der blev anset for ringe forstået. Da beslutningstagere ifølge respondenterne har en ringe direkte erfaring med fattigdom og social udstødelse, blev det foreslået af nogle, at socialt udstødte borgere eller personer, som lever i fattigdom, kunne fungere som rådgivere for beslutningstagerne i disse spørgsmål. 1.4 EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom - viden og forventninger Respondenterne var i almindelighed ikke bekendt med EU-politikker til bekæmpelse af fattigdom, men antog, at EU havde fattigdomsspørgsmål på sin dagsorden på et mere generelt plan. Respondenterne var følgelig kun i stand til at give nogle få eksempler på EU-politikker eller -tiltag, som de var bekendt med eller havde oplevet. Respondenterne fremsatte en række idéer til, hvad EU skulle gøre for at bekæmpe fattigdom. De to hyppigst nævnte idéer var: o o Tage hånd om ledigheden Forbedre levevilkårene og lokalmiljøet Af andre områder, hvor EU burde skride til handling, kan nævnes: hæve pensionerne, forbedre adgangen til og sikre overkommelige priser på sundhedsydelser, yde social bistand til dem, der har behov herfor, og kommunikere med de fattige og socialt udstødte for at fastslå, hvad det er, der optager dem, hørte også blandt de hyppigt nævnte idéer. Det fremgik klart af svarene, at sådanne indgreb ikke kun ville forbedre respondenternes livskvalitet på det materielle plan, men også ville have en række psykologiske fordele. Af disse kan nævnes: give de pågældende deres værdighed tilbage, da fattigdom betragtes som skamfuld eller pinlig, hjælpe folk med at være mere aktive (f.eks. via et job) og dermed reducere ensomhed, og hjælpe med at bekæmpe følelser af usikkerhed og frygt, som folk måtte have med hensyn til fremtiden. Adspurgt om det ene vigtigste spørgsmål, som de politiske beslutningstagere bør tage fat om, gentog respondenterne en række forhold, såsom at bekæmpe ledigheden, fokusere på økonomien og infrastrukturer (f.eks. sundhedsordninger og boliger) og lytte til dem, der er ældre og fattige eller socialt udstødt. Der blev igen nævnt indgreb, som ikke kun ville opfylde de materielle behov hos de ældre og fattige eller socialt udstødte, men som også ville bibringe dem en følelse af mening og formål, f.eks. deltagelse i kulturelle aktiviteter eller videregivelse af deres faglige færdigheder til yngre generationer. 10/69

11 1.5 Særlige problematikker - internet, leveomkostninger og beskæftigelse Ca. en tredjedel af respondenterne havde adgang til internettet enten via en hjemmecomputer, en computer tilhørende et familiemedlem (f.eks. et barn) eller gennem et bibliotek eller en lokal uddannelsesinstitution. De, der ikke havde adgang til internettet, nævnte omkostningerne og beherskelsen af den nye teknologi som de største barrierer for internetadgang. Respondenter, som ikke havde internetadgang, havde et blandet syn på, om de kunne tænke sig at få adgang til denne teknologi. For mange er konsekvensen af ikke at have adgang til internettet eller have begrænset adgang, at det bidrager til ensomhed, isolation, depression, stress og angst og følelsen af at være udstødt af samfundet. Respondenterne så gerne, at beslutningstagerne i EU stillede internetadgang og edb-kurser, som var gratis eller fik store tilskud, til rådighed. Flertallet af respondenter gav udtryk for en vis bekymring over deres dårlige levevilkår og/eller lokalmiljø. Bekymringen vedrørte en række forskellige aspekter, hvoraf de mest fremherskende var asocial adfærd og sikkerhed, manglende vedligeholdelse og reparation af de bygninger respondenterne lever i, og renligheden i gaderne. Ikke overraskende så respondenterne gerne, at de politiske beslutningstagere i EU traf foranstaltninger på disse særlige områder: hæve folks pensioner, nedsætte den skat, som pensionister betaler, og give tilskud til betalingen af offentlige forsyningstjenester og husleje, da de så ville have penge til væsentlige vedligeholdelsesudgifter på de bygninger, de bor i. Respondenterne nævnte også en række problematikker, som har indflydelse på deres muligheder for at finde arbejde. Den mest fremherskende af disse var aldersbarrierer eller ældrediskrimination og generelt stigende ledighed. Til imødegåelse af disse problemer så respondenterne gerne, at beslutningstagerne i EU skabte flere jobmuligheder og traf foranstaltninger til bekæmpelse af aldersdiskrimination på arbejdspladsen, og at jobcentrene lagde et større engagement for dagen for at finde egnede job til ældre arbejdstagere. 11/69

12 2 MÅL OG METODER 2.1 Baggrund og mål Med næsten 84 mio. europæere i risiko for et liv i fattigdom gjorde EU i samarbejde med medlemsstaterne 2010 til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Hovedmålet var at skærpe offentlighedens opmærksomhed på disse spørgsmål og sætte nyt skub i EU's og medlemsstaternes engagement i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse. Det ledende princip for det europæiske år 2010 var at bringe de problemer, som opleves af dem, der må leve med fattigdom og social udstødelse, frem i lyset og tilskynde alle europæiske borgere og andre interesseparter til at beskæftige sig med disse vigtige spørgsmål 3. Europa-Parlamentet bestilte på denne baggrund en kvalitativ undersøgelse i 18 EU-medlemsstater for at undersøge spørgsmål, som berører dem, der lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Resultaterne af undersøgelsen, som er indeholdt i denne samlede rapport, vil tjene som direkte input til EU's borgerforum Agora om "krisen og fattigdom", der vil blive afviklet i januar Undersøgelsens overordnede mål var at: kortlægge de særlige problematikker, som berører dem, der lever i fattigdom, og som oplever eller lever i risiko for social udstødelse, med henblik på at fastlægge, hvilke områder der skal være omfattet af oplægget til borgerforummet Agora 2011, og følgelig give EU-beslutningstagerne på borgerforummet Agora 2011 en direkte indsigt i de problemer, som opleves af dem, der lever i fattigdom og social udstødelse. 2.2 Metoder og udvælgelse Plan Undersøgelsen blev gennemført i to trin, idet der i nærværende rapport fokuseres på det første. Det første trin bestod i en række fokusgruppeinterview i 18 medlemsstater med ældre personer på 60 år og derover, som lever i fattigdom og er udsat for social udstødelse. Der blev i hvert af landene gennemført et gruppeinterview af en varighed af 90 minutter med 8-12 deltagere, der alle lever under fattigdomstærsklen i det pågældende land 4. Det var desuden planlagt, at mindst fire respondenter pr. gruppe også ville blive betegnet som socialt 3 4 Der er blevet anvendt særskilte fattigdomstærskler for de enkelte medlemsstater, og disse kan ses i den "recruitment screener", der er knyttet som bilag til denne rapport Personerne blev rekrutteret på den betingelse, at deres husstandsindkomst faldt under den fastlagte tærskel afhængig af antallet af personer i husstanden. 12/69

13 udstødte 5. Grupperne var sammensat af et miks af mænd og kvinder samt en blanding af dem, som var pensioneret, ledige og fortsat i arbejde. En opdeling af deltagerne pr. medlemsstat er gengivet nedenfor. MED- LEMS- STAT KØN M K ALDERS- GRUPPE UNDER FATTIG- DOMS- GRÆNSEN 13/69 SOCIALT UDSTØDTE BY, HVOR FOKUSGRUPPE- INTERVIEWET BLEV GENNEMFØRT Danmark Alle 10 af 11 København Frankrig Alle 9 af 9 Paris Tyskland Alle 10 af 10 München Belgien Alle 8 af 8 Bruxelles DenTjekkiske Republik Alle 4 af 8 Prag Grækenland Alle 4 af 8 Athen Ungarn Alle 6 af 8 Budapest Irland Alle 4 af 8 Dublin Italien Alle 9 af 9 Milano Letland * - 78 Alle 8 af 10 Riga Malta Alle 9 af 10 St. Julians Polen Alle 6 af 8 Warszawa Portugal Alle 8 af 8 Lissabon Rumænien Alle 8 af 9 Bukarest Slovakiet Alle 8 af 8 Bratislava Spanien Alle 6 af 9 Madrid Sverige Alle 8 af 10 Göteborg Det Forenede Kongerige Alle 8 af 9 London * En af respondenterne i den lettiske gruppe var 59 år Disse grupper tæller sammenlagt 160 respondenter i 18 medlemsstater: To tredjedele af respondenterne var pensioneret, og af disse var et mindretal pensioneret som følge af handicap/af sundhedsmæssige årsager. Et mindretal af de pensionerede respondenter supplerede pensionen med ekstra arbejde. En tredjedel af respondenterne var ikke pensioneret. Heraf havde halvdelen arbejde, og den anden halvdel var ledige. De, der havde arbejde, havde bl.a. job som rengøringsarbejder, vicevært, skiltefabrikant, sikkerhedsvagt, skrædder, blomsterhandler og babysitter. Desuden havde nogle deltidsarbejde eller var selvstændige erhvervsdrivende. Godt en tredjedel af respondenterne var gift eller samlevede med en partner, mens de øvrige to tredjedele udgjordes af enlige, fraskilte, separerede eller 5 Respondenterne blev kategoriseret som socialt udstødte, hvis de svarede "gælder for mig" på fire eller flere udsagn i spørgsmål 4 i "recruitment screener".

14 enker/enkemænd. Nogle respondenter - om end et mindretal - havde enten hjemmeboende børn eller børn, som de støttede økonomisk på en eller anden måde. Det næste trin i undersøgelsen bestod i at invitere et udsnit af fokusgruppedeltagerne til Bruxelles i januar 2011 til en efterfølgende debat med henblik på at formulere et bidrag til Agora. Det fremgår af nedenstående tabel, hvor mange personer der blev rekrutteret fra hver af de 18 medlemsstater. LAND ANTAL PERSONER REKRUTTERET TIL DET EFTERFØLGENDE ARRANGEMENT Belgien 1 Den Tjekkiske Republik 1 Danmark 1 Frankrig 2 Tyskland 2 Grækenland 1 Ungarn 1 Irland 1 Italien 2 Letland 0 Malta 0 Polen 2 Portugal 1 Rumænien 2 Slovakiet 0 Spanien 1 Sverige 1 Det Forenede Kongerige 2 I ALT Indholdet af debatten Debatten startede med, at man generelt sonderede respondenternes forestillinger om, hvorledes fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, hvad respondenternes største problemer er i dagligdagen, og hvad de mente samfundets syn på fattigdom og social udstødelse er. Dette efterfulgtes af en debat om respondenternes særlige synspunkter og prioriteter, hvad angår de aspekter af deres liv, de føler de politiske beslutningstagere har indsigt i, og hvilke foranstaltninger de gerne så, at de politiske beslutningstagere i EU traf. Respondenterne fik stillet spørgsmål inden for tre særlige områder, som er relevante i forbindelse med Agora - internettet og anden moderne kommunikationsteknologi, leveomkostninger og respondenternes lokalmiljø samt respondenternes erfaringer med at finde arbejde igen, hvis de er blevet ledige. Endelig blev respondenterne bedt om at nævne det ene initiativ, som de især gerne ville have at de politiske beslutningstagere i EU tog for at gribe fat om problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Den "discussion guide", som er blevet anvendt i forbindelse med undersøgelsen, er knyttet som bilag til nærværende rapport. 14/69

15 2.2.3 Tidsplan Feltarbejdet i forbindelse med denne undersøgelse blev gennemført i perioden december /69

16 3 HOVEDPROBLEMATIKKER I dette kapitel behandles nogle af de største problemer, respondenterne oplever i dagligdagen. For at fastslå, hvad disse problemer er, blev respondenterne først bedt om at tage stilling til, hvorledes problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives og opleves i medierne. Denne tilgang blev valgt for at sikre, at hver enkelt respondent havde det godt med det potentielt følsomme emne, som undersøgelsen omhandlede, og for at tjene som baggrund for den efterfølgende debat i gruppen om deres egne problemer. Respondenterne blev også spurgt om, hvad de mente der manglede, og hvad de gerne ville ændre ved fremstillingen af disse spørgsmål i medierne, samt om, hvorledes de mente samfundet så på fattigdom og social udstødelse. 3.1 Hovedkonklusioner Det fremherskende syn blandt respondenterne var, at der i de forskellige former for medier ikke var nær nok engagement fra mediernes side i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse. Hovedårsagen til dette manglende engagement var en oplevet forkærlighed i medierne for historier om rigdom, skønhed og ungdom. Disse temaer blev betragtet som dem, folk vil have, og blev følgelig anset for salgbare eller for godt nyhedsstof. Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, mente respondenterne, at den hovedsagelig var repræsenteret ved figurer (tal/statistikker) og visuelt følelsesladede billeder (f.eks. sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) eller ved en ekstrem og sensationspræget fremstilling. Disse gengivelser blev betragtet som unøjagtige og vildledende. Som modsætning til disse unøjagtige gengivelser af fattigdom og social udstødelse i medierne nævnte respondenterne en række forhold, som de mener har en indflydelse på deres dagligdag. De mest fremherskende blandt disse var: leveomkostninger, sundhedsordninger og forsorgsinstitutioner, levevilkår og lokalmiljø samt fattigdomsarven. Respondenterne forklarede desuden, hvorledes disse aspekter, f.eks. høje leveomkostninger, også førte til social udstødelse og isolation. Respondenterne mente generelt, at samfundet afspejlede mediernes tilgang til fremstillingen af problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, således at de i høj grad blev forbigået, og at deres situation ikke blev forstået overhovedet eller ikke tilstrækkeligt forstået og anskuet på en alt for forenklet måde. Respondenterne følte sig socialt udelukket fra samfundet, og mente desuden, at der var en mangel på indlevelse, handling og interesse fra samfundets side med hensyn til problematikken omkring fattigdom og social udstødelse, fordi folk i reglen ikke bekymrer sig om den, medmindre den berører dem personligt. 16/69

17 Flertallet af respondenterne mente, at det, der mangler i mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse, er eksempler fra det virkelige liv eller casestudier af personer, som lever i fattigdom, og af, hvorledes de tackler reelle, dagligdags problemer. Respondenterne så gerne, at medierne belyste de forhold, som pensionister må leve under, såsom boligforhold og lokalmiljø, lavindkomster, overlevelse på lavbudget, problematikken omkring det at blive ældre, de høje priser på offentlige forsyningstjenester og de høje huslejer De mente, at medierne også skulle berette om de forskellige årsager til, at folk bliver fattige, og hvorfor de forbliver fattige. 3.2 Mediernes portrættering af fattigdom og social udstødelse Alle respondenter var i et vist omfang i berøring med medierne, f.eks. gennem tv (nyheder, soapoperaer eller dokumentarprogrammer), radio eller aviser, men gjorde naturligvis dette i varierende grad og havde adgang til forskellige former for medier. Det fremherskende synspunkt blandt respondenterne var, at der i de forskellige former for medier ikke var nær nok engagement fra mediernes side i problematikken omkring fattigdom og social udstødelse (UK, SK, EL, DE, PL, DK, MT, LV, IE, RO, IT, PT, CZ, ES). De følte, at disse spørgsmål ofte blev tilsløret (UK, SK, DK, CZ). "Jeg har aldrig på tv set et seriøst program om fattigdom eller social udstødelse." (EL, kvinde, 65) "Mange mennesker ønsker simpelt hen ikke at høre om dette. De lukker øjnene og ørerne, da de ikke ønsker at blive konfronteret med fattigdomsspørgsmål." (DK, kvinde, 81) "Jeg mener, vi bør insistere på at få tv-programmer, der portrætterer borgerne og de problemer, de har, ordentligt. De bør altid omtale det. Medierne gør ikke deres arbejde godt nok." (BE, mand, 60) "Ingen ønsker at høre om fattige i medierne. Det er ikke en nyhed, at ingen har noget. Folk deroppe ønsker ikke at vide det." (CZ, kvinde, 64) "Det stod skrevet i avisen, at der var 500 nye arbejdspladser. Men de tilføjede ikke, at 700 arbejdspladser i mellemtiden ville gå tabt i Pest..." (HU, mand, 61) Hovedårsagen til dette manglende engagement var ifølge respondenterne mediernes besættelse af historier om velstand, rigdom, skønhed og ungdom. Det er ting, som folk vil have (UK, SE, ES, PL), som er salgbare eller godt nyhedsstof (de unge, rige og berømtes liv), og som vil give et højere seertal, hvad der er i mediernes økonomiske interesse (SE, RO, SK, HU, EL, PL). Nogle respondenter mente, at importen af amerikanske programmer bidrog yderligere til spredningen af disse idealer (UK). 17/69

18 "Jeg mener ikke, der er megen medieeksponering af fattigdom, jeg mener, der vises mere velstand på tv...alle er rige, alle er smukke, alle er slanke, man ser ikke megen fattigdom i medierne...det skyldes formentlig, at folk ønsker at se den velhavende side af verden, de ønsker ikke at se fattigdommen." (UK, kvinde, 64) "Dagliglivet er ikke attraktivt. Det er bedre, vi ikke stiller denne fattigdom til skue i udlandet" (PL, mand, 64) Når ældre og pensionister portrætteres, er det normalt som personer, der lever et godt liv med økonomiske midler. Det ville være pinligt at portrættere ældre eller pensionister. (SE) "Ældre/fattige og pensionister fremhæves i medierne som overklassefolk, der tager på rejser til udlandet og strør om sig med penge." (SE, kvinde, 67) Når problematikken omkring fattigdom og social udstødelse gengives i medierne, blev den ifølge respondenterne præsenteret på følgende måder: Ifølge respondenterne er medierne mere optaget af at vise figurer (tal/statistikker) og billeder af fattigdom (sultende mennesker, ensomhed og isolation og et nedslidt lokalmiljø) end at præsentere konkrete og detaljerede casestudier af folks liv. Der er oplysninger om ledigheden, og om denne er stigende elle faldende, men tallene siger ikke noget om de mennesker af kød og blod, som disse tal finder anvendelse på (PT, DE, HU, DE, IT, BE). Tallene betragtes også som åbne over for forskellige fortolkninger, idet folk kan læse tallene på den måde, hvorpå de ønsker at se fattigdom og social udstødelse (BE). "På tv vises ret ofte folk, der sover på gaden, men det er bare billeder." (PT, kvinde, 63) "Procentdelen af fattige, vi har her, vises lejlighedsvis. Men man hører aldrig om, at det undersøges nærmere." (DE, kvinde, 62) "De siger [kun], hvor mange procent det er." (HU, mand, 60) Fattigdom og social udstødelse portrætteres på en ekstrem og sensationspræget måde eller i form af det værst tænkelige scenario, f.eks. en hjemløs, der dør som følge af strenge vejrforhold, eller en person, som er ekstremt syg, og ikke som den daglige realitet for en forholdsvis stor gruppe af mennesker (SK, IE, CZ, ES, EL, IT, BE). "Hvis nogen får kræft, får de aldrig kræft i lillefingeren, det er altid hjernekræft eller noget virkelig alvorligt, som de ikke vil overleve." (IE, mand, 71) Beslægtet med dette er den overfladiske, stereotype fremstilling af de fattige, f.eks. i soapoperaer på tv, som dovne personer, der ikke ønsker at arbejde, og som benytter ethvert tænkeligt kneb til at udnytte det offentlige velfærdssystem (DE, DK, SK). Hertil kommer, at underholdningsindustrien, f.eks. dramaer og komedier, ifølge respondenterne ofte portrætterer fattige som ekstremt fattige, beskidte og ynkværdige. Denne overdrivelse og 18/69

19 polarisering af karaktererne sker for at gøre filmen mere interessant og sjov eller trække en langt klarere linje. Men det er ikke et specielt ærligt billede (DK). Der er en langt større dækning af fattigdom på det internationale plan end på det nationale eller lokale niveau. (UK, PT, MT) "De viser os noget om Haiti, de viser os noget om Mexico...Afrika...de viser os noget om alle disse mennesker, men ikke om, hvad der foregår her [i form af fattigdom]...vi vil gerne vide, hvad der foregår her, og der er så megen fattigdom, hvor vi bor..." (UK, kvinde, 68) "Folk sender penge til Haiti, men der er ikke nogen, der sender noget hertil." (BE, mand, 60) Medierne viser eksempler på velgørenhed over for fattige, men der er normalt tale om en enkelthandling over for folk i nød, f.eks. køb af en rullestol eller uddeling af madvarer (SK), eller skaber indtryk af, at staten eller andre myndigheder yder tilstrækkelig hjælp til de fattige - at det, de yder, er nok til et anstændigt liv (HU). Debatter om fattigdom omhandler for det meste den seneste globale økonomiske krise og dens konsekvenser på det nationale plan. (IE) Medierne portrætterer de fattige og ældre som en så lille gruppe, at de ikke er værd at fokusere på/ikke tilstrækkeligt interessante. (SE) Altid med en "happy end", når fattigdommen gengives i serier, herunder soapoperaer, hvilket er urealistisk. (PT) "I serierne og soapoperaerne har fattigdomssituationer altid en "happy end", men i det virkelige liv er det ikke sådan." (PT, mand, 67) En alt for stor vægt på alkohol og pubber. Alkohol var ifølge nogle respondenter allestedsnærværende ved portrætteringen af fattiges liv, og pubber og værtshuse var hyppigt centrum ikke kun for socialt samvær, men også for selve lokalsamfundet. For nogle respondenter, der bor i den indre by, forekom dette at være en nøjagtig beskrivelse af deres lokalsamfund, mens andre respondenter, som bor i forstæderne, mente, at der fandtes andre steder, man kunne gå hen, hvis man ønskede socialt samvær. (IE) "Folk ville ikke altid gå ind [på pubben] for at få en drink, men blot for at være sammen med andre, fordi der ikke er andre steder." (IE, kvinde, 63) Disse gengivelser betragtes normalt ikke som nøjagtige, og respondenterne nævnte mange grunde hertil: 19/69

20 Fattigdom i samfundet er til en vis grad skjult og vanskelig at kortlægge, da folk forsøger at bevare facaden og er flove over deres situation. (DK, ES, SK, IT) 6 "Fattigdommen i dag er inverteret, mens den i film er ekstroverteret. Man kan altid se, om nogen er fattig i en film. I det virkelige liv er det umuligt at sige, da de ikke skilter med det." (DK, mand, 71) "Den skjulte fattigdom er maskeret." (SK, kvinde, 63) Ifølge respondenterne er medierne ikke altid uafhængige, og det kunne tjene medieselskaberne eller avisernes bedst, som i visse tilfælde også er involveret i politik, hvis problematikken omkring fattigdom eller social udstødelse blev tilsløret (RO, CZ, ES, BE) - hvis problemerne ikke vises, er det ikke nødvendigt at gribe ind for at afhjælpe dem. De politiske oppositionspartier, der er tilknyttet forskellige nyhedsmedier, anvender ifølge respondenterne medierne til at komme med forskellige udlægninger af fattigdommens virkelighed for at hænge hinanden ud (MT). Det er opfattelsen, at der udvælges interviewede personer, som ikke rapporterer om vanskelige levevilkår, eller som er i stand til at give den foretrukne version af sandheden, eller at de interviewede er omhyggelige med, hvad de siger, for at tilsløre problemer (HU) Portrætteringen af fattigdom og social udstødelse er unøjagtig, da medierne ifølge respondenterne ikke har tiden eller viljen til at gøre sig bekendt med situationen/ikke giver sig tid til at sætte sig ordentlig ind i problematikken. (SE, RO) 3.3 Problematikker omkring fattigdom og social udstødelse, der berører respondenternes livsførelse Da respondenterne alle blev rekrutteret på det grundlag, at de levede under fattigdomsgrænsen i deres respektive lande, hvoraf nogle også var socialt udstødt, havde de alle en holdning til, hvorledes problematikker, der påvirker deres eget liv, er relateret til fattigdom og social udstødelse. Respondenterne udtrykte bekymring over en række problematikker, som påvirker deres eget liv, og disse problematikker er summarisk gengivet i nedenstående tabel fra den hyppigst til den sjældnest nævnte, inden de behandles mere detaljeret. PROBLEMATIKKER, DER BERØRER RESPONDENTERNES LIVSFØRELSE Problematik Eksempel Respondente r fra: Leveomkostninger Ikke penge nok til de daglige leveomkostninger. Ikke penge nok til lidt ekstra, såsom at forkæle sig selv UK, SE, DE, DK, HU, ES, EL, PL, LV, 6 Det er interessant at bemærke, at den skjulte fattigdomsdimension også gjorde sig gældende i fokusgrupperne. I den tyske gruppe f.eks. tøvede folk ikke med at omtale dem selv som fattige og socialt udstødte. I den svenske gruppe var nogle respondenter mere villige end andre til åbent at indrømme deres situation, mens respondenterne i den irske og lettiske gruppe ikke betragtede sig som fattige eller socialt udstødte (selv om de blev rekrutteret på dette grundlag) og mente, at der var andre, som var ringere stillet end dem selv, der burde betragtes som fattige. 20/69

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE NATIONALE REGIONER 1 METODOLOGISK BILAG: REGIONAL ANALYSE AF EUROBAROMETERRESULTATERNE Den følgende regionale analyse er baseret på Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelser. Eurobarometer-undersøgelser

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a)

ٱ Arbejdstager ٱ Selvstændig erhvervsdrivende 1.1. Efternavn (1a) DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING Se vejledningen på side 4 E 411 (1) ADMODNING OM OPLYSNINGER VEDRØRENDE RET TIL FAMILIEYDELSER I DE MEDLEMSSTATER, HVOR FAMILIEMEDLEMMERNE

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere