OVERENSKOMST. mellem. DIO II v/ Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) 3F Privat Service, Hotel og Restauration

Transkript

1 (15. januar 2009 kl / 9. februar 2009/ 29.juni 2009) OVERENSKOMST mellem DIO II v/ Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) og 3F Privat Service, Hotel og Restauration for borgerstyret personlig assistance (handicaphjælpere) Side 1 af 22

2 Område Overenskomsten omfatter medarbejdere ansat til borgerstyret personlig assistance som handicaphjælpere. Ansættelse efter overenskomsten kan først ske ved det fyldte 18 år. Kapitel A Arbejdstiden 1. Arbejdstid Stk. 1. Den daglige arbejdstid kan lægges i hele døgnet i vagter på op til 24 timer. Stk. 2. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid kan i en 4 måneders periode ikke overstige 48 timer. Stk. 3. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at medarbejderne får de aftalte hvileperioder og fridøgns hvileperioder Stk. 4. Hvileperioder og fridøgn fastlægges efter nedenstående protokollat. Stk. 5. Det tilstræbes, at medarbejderen skal være bekendt med arbejdstidens placering mindst 3 uger forud. Stk. 6. Den ugentlige arbejdstid skal mindst andrage 8 timer inden for en 4 ugers periode. Ansættelse af deltids- såvel som ansættelse af korttidsbeskæftigede til løsning af visse arbejdsopgaver med en kortere ugentlig arbejdstid end foran nævnt kan finde sted. Ved etablering af sådanne ansættelsesforhold skal der, såfremt ansættelsesforholdet varer ud over 4 uger, uanset lov om ansættelsesbeviser, udarbejdes et ansættelsesbevis, jf. protokollat om ansættelsesbeviser. Kapitel B Løn Fuld løn defineres i denne overenskomst som: Timeløn + fast påregnelige tillæg. 2. Lønfastsættelse Stk. 1. Grundtimelønnen udgør pr. 1. januar 2009 kr. 125,00 Ved ansættelse indenfor Region Hovedstanden samt Greve Kommune dog undtaget Bornholm ydes et tillæg på kr. 5,00 Grundtimelønnen opnås i tidsrummet kl på hverdage. Stk. 2. For samtlige arbejdstimer betales et BPA-tillæg/SH-tillæg, som pr. 1. januar 2009 udgør kr. 3,60 pr. time. Side 2 af 22

3 Stk. 3. Tillæg aften og nat på alle hverdage mellem kl samt lørdage kl udgør pr. 1. januar 2009 kr. 18,75 pr. time. Tillæg for arbejde på søn- og helligdage, jule- og nytårsaftensdag, grundlovsdag (fra kl den pågældende dag til kl den følgende morgen) samt lørdage efter kl udgør pr. 1. januar 2009 kr. 37,50 pr. time. Stk. 4. Ved udførelse af arbejde for samme borger ydes et funktionstillæg som pr. 1. januar 2009 udgør følgende: Efter 1000 timers arbejde, dog tidligst efter 1 års arbejde Efter 3 års arbejde Efter 5 års arbejde Efter 8 års arbejde kr. 2,00 pr. time kr. 4,00 pr. time kr. 6,00 pr. time kr. 10,00 pr. time Såfremt arbejdsydelsen hos den samme borger er bortfaldet af en årsag, der ikke kan tilregnes medarbejderen, kan det mellem virksomheden og medarbejderen aftales at op til 75 % af det opnåede funktionstillæg konverteres til et personligt tillæg. Dog skal der i denne situation, for medarbejdere med mindst 5 års anciennitet hos samme borger fortsat gives minimum 50 % af det optjente funktionstillæg som et personligt tillæg, ved uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed. Stk.5. Forbliven i tjenesten (ved afløsers sygdom/udeblivelse) udløser 100 % af grundtimelønnen de første 4 timer og 50 % i de følgende 4 timer. Øvrige timer medfører aflønning som vanligt. Mellem virksomheden og den enkelte medarbejder kan der træffes uforpligtende aftale om, at virksomheden må tilkalde medarbejderen i akutte situationer. Tilkald med et varsel på mindre end 6 timer ved akut fravær hos anden kollega berettiger til et tillæg, der beregnes som 2 x grundtimelønnen. Stk. 6. Der kan ydes tillæg ud over de nævnte tillæg, herunder hvis rekruttering og fastholdelse af tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft betinger en højere løn. Stk. 7. Ved beregning af løn og løntillæg for arbejde udover den aftalte daglige arbejdstid, betales for hver påbegyndt 1/2 time. 3 Ledsagelse. Stk. 1. Såfremt, der er truffet aftale om, at medarbejderen ledsager borgeren under ophold udenfor borgerens hjem, i mere end 24 timer ad gangen (f.eks. på ferieophold, konference el.lign.) sørger borgeren for overnatningsmulighed til medarbejderen. Der ydes ikke løn for den frie tid under ophold uden for borgerens bopæl, når arbejdet fordeles mellem to eller flere medarbejdere. Stk. 2. I forbindelse med ledsagelse på rejse (ferieophold, konference o.lign.) i udlandet, træffes i det enkelte tilfælde skriftlig aftale om vilkårene, idet overenskomsten kun gælder i Danmark. Side 3 af 22

4 Kapitel C Lønudbetaling 4 Lønudbetalingen Stk. 1. Aflønningsperioden begynder den 15. og slutter den 14. Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud til lønkonto i bank, sparekasse eller postgiro. Stk. 3. Lønudbetalingen skal senest finde sted den sidste bankdag i måneden. Kapitel D Arbejdsforholdets ophør 5. Opsigelse Stk. 1. Opsigelsesvarsel Fra virksomhed Fra medarbejder 0-3 måneder 1 uge 1 uge 3-6 måneder 2 uger 2 uger Efter 6 måneder 2 måneder 1 måned Efter 12 måneder 3 måneder 1 måned Efter 3 år 4 måneder 1 måned Stk. 2. Varslet fra virksomhedens side udgør 1 måned, hvis der foreligger arbejdsmangel som følge af, at den borger, hvor hjælperen har sit faste arbejdssted, mister sin bevilling, herunder ved flytning, og virksomheden ikke kan anvise andet passende arbejde. Stk. 3. Såfremt en medarbejder, der har mindst 6 måneders anciennitet, opsiges, bevarer denne sin opnåede anciennitet ved genansættelse inden for en periode på 6 måneder. Stk. 4. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden. Stk. 5. Overholdes varselspligten ikke af én af parterne, betaler denne en bod til modparten, svarende til den overenskomstmæssige timebetaling for det antal normerede timer, overtrædelsen andrager. Såfremt de gældende varsler fraviges fra arbejdsgiverside, underrettes tillidsrepræsentanten/fagforeningen straks herom. Indbringes spørgsmålet om bod for fagretlig behandling, skal denne fremmes mest muligt, således at spørgsmålet er afklaret inden lønudbetalingsterminen. Stk. 6. De arbejdsgiveren tilkommende varsler fraviges, når vedkommende medarbejder dokumenterer, at opsigelsen skyldes tvingende omstændigheder. De medarbejderne tilkommende varsler fraviges, når opsigelsen skyldes arbejdsstedets brand, kundens konkurs eller betalingsstandsning og force majeure, samt at der iværksættes - overenskomstmæssige eller ikke-overenskomstmæssige - konflikter, der rammer branchens arbejdspladser, således at det normale arbejde indstilles. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren i disse Side 4 af 22

5 situationer begrænser ledigheden mest muligt (f.eks. ved udførelse af ekstra opgaver, midlertidig overførsel til andet arbejde) samt genansætter de hjemsendte medarbejdere med uændret anciennitet, så snart situationen er normaliseret. Den part, over for hvilken varslerne fraviges, kan begære sagen fagretligt behandlet. Stk. 7. Hvad enten en medarbejder opsiges eller selv siger op, sker endelig afregning ved førstkommende lønudbetalingstermin. Medarbejdere, der opsiges, kan dog efter fratræden få udbetalt et ácontobeløb. 6. Vandelskravet Det er af største vigtighed at der eksisterer et godt forhold, baseret på gensidig loyalitet og tillid, mellem borgeren og medarbejderen. Det er derfor blandt andet en forudsætning under ansættelsen, at medarbejderen f.eks. fremtræder neutralt i sin adfærd, påklædning, sprogbrug etc. 7. Hjemsendelse Hjemsendelse kan forekomme i forbindelse med borgerens hospitalsindlæggelse og hvor medarbejderen ikke kan omplaceres. Virksomheden attesterer skriftligt hjemsendelsen og dens årsag overfor de pågældende medarbejdere til brug for jobcentre og A-kasse. Kapitel E - Særlige lønandele 8. Sygdom Stk. 1. Der udbetales dagpenge under uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, herunder arbejdsskade i henhold til den til enhver tid gældende dagpengelov. Såfremt en medarbejder en arbejdsdag må forlade arbejdet på grund af sygdom, ydes der timeløn for de resterende arbejdstimer, dog maksimalt for 8 timer Stk. 2. Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet ydes der, hvis 1. sygedag indtræder seneste samtidig med opnåelse af 6 måneders anciennitet, fuld løn under sygdom og tilskadekomst. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. Sygeløn ydes maksimalt for 56 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden). Erstatning for arbejdsskade ydes maksimalt for 100 kalenderdage (inkl. arbejdsgiverperioden) Erhvervsbetinget lidelse betragtes som sygdom ikke som arbejdsskade. Sygeløn beregnes i henhold til sygedagpengelovens 47. Beløbene indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Stk. 3. Til medarbejdere med mindst 6 måneders anciennitet indrømmes der frihed med fuld løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejderens syge, hjemmeværende barn under 14 år. Dette vilkår gælder alene barnets første sygedag, dog maksimalt 8 timer. Side 5 af 22

6 9. Feriegodtgørelse, ferie og feriefridage Stk. 1. Virksomhederne udbetaler feriepenge i henhold til ferieloven. Stk. 2. For hver måneds beskæftigelse i et optjeningsår optjenes ret til 2,08 dages ferie, hvilket giver 25 dages ferie (5 ugers ferie) hvoraf de 3 ugers ferie gives samlet i ferieperioden fra 1. maj til 30. september. Feriegodtgørelsen udgør 12 1/2 % af lønnen. Stk. 3. Hovedorganisationernes standardaftale A (feriekortordningen) er gældende. Feriekort - evt. med særskilt opdeling af restferien - tilsendes medarbejderne i januar måned. Feriepengene og restsøgnehelligdagsbetalingen kan udbetales op til én måned før feriens afholdelse. I tilfælde af betalingsstandsning indestår arbejdsgiverorganisationen for medarbejdernes krav på feriegodtgørelse i henhold til nærværende overenskomst mod aflevering af transporterklæring på kravet. Foreningen forbeholder sig ved skriftlig meddelelse herom til forbundet at ophæve garantiforpligtelsen med 14 dages varsel, således at den almindelige feriekontoordning vil være gældende for tiden herefter. Stk. 4. Medarbejderen har ret til 5 feriefridage. Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie. Opsparing til feriefridage sker med 2,25 % pr. kalenderår af medarbejderens ferieberettigede løn. Medarbejderne kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret. Stk. 5. Feriefridage omregnes til og afvikles som indtil 8 fraværstimer pr. fridag indenfor ferieåret. Såfremt feriefridagene ikke afholdes inden kalenderårets udløb skal restbetalingen udbetales sammen med feriebetalingen i forbindelse med ferien i førstkommende ferieår eller på anfordring efter den 1. maj mod kvittering på feriekortet. 10. Pension Stk. 1. Medarbejderne omfattes af en arbejdsmarkedspensionsordning, der forvaltes gennem Pension- Danmark. Stk. 2. Pensionsbidraget der beregnes af den A-skattepligtige indkomst - udgør: Medarbejderbidrag Virksomhedens bidrag Samlet bidrag Pr. 1. januar 3,8 % 7,6 % 11,4 % 2009 Pr. 15. juli ,0 % 8,0 % 12,0 % Medarbejderbidraget tilbageholdes ved lønberegningen og anvises af virksomheden til Pension- Danmark. Side 6 af 22

7 Stk. 3. Pensionsordningen omfatter følgende medarbejdere: a. Medarbejdere, der ved ansættelsen dokumenterer, at de fra tidligere ansættelse er omfattet af nærværende pensionsordning eller en tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning. Dokumentationen kan bestå i forevisning af gældende pensionsoversigt eller pensionspolice. b. Medarbejdere, der er fyldt 21 år og som har 12 måneders anciennitet dog minimum 1000 timers beskæftigelse i virksomheden. Stk. 4. Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb. Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen. 11. Fritvalgsordning (Særlig opsparing) Medarbejdere omfattet af overenskomsten opsparer pr. 1. januar ,25%. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse. Pr. 14. juni og pr. 14. december samt ved fratræden opgøres saldoen og beløbet udbetales sammen med lønnen. Der afregnes løbende pensionsbidrag af fritvalgsopsparingen. Såfremt LG ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår arbejdsgiverorganisationen. Kapitel G - Andre regler 12. Befordringsgodtgørelse Stk. 1. Der ydes befordringsgodtgørelse efter de til enhver tid gældende statslige takster, når der i forbindelse med varetagelse af stillingens opgaver kræves, at medarbejderen benytter eget transportmiddel. Stk. 2. Når det fordres, at medarbejderen skal møde ind på et ikke sædvanligt arbejdssted, betales udgiften til billigste tog- eller bustransport af borgeren, såfremt udgiften overstiger medarbejderens sædvanlige transportudgift. Her ud over ydes betaling for ekstra transporttid, såfremt den sædvanlige transporttid til arbejdsstedet overstiges med mere end 30 minutter. Mertransporttid betales med grundtimelønnen og medgår ikke som arbejdtid. 13. Lokalaftaler Der kan under forudsætning af lokal enighed indgås aftaler, som fraviger eller supplerer overenskomstens bestemmelser. Dette giver mulighed for at afprøve muligheder, som den øjeblikkelige overenskomsttekst ikke tager højde for. Sådanne lokalaftaler skal indgås skriftligt mellem den ansvarlige ledelse på arbejdspladsen og medarbejdernes tillidsrepræsentant - eller såfremt en sådan ikke er valgt, med vedkommende forbunds lokale afdeling(er). Side 7 af 22

8 14. Overenskomstens gyldighed Stk. 1. Overenskomsten træder i kraft den 1. januar 2009 og kan tidligst opsiges til den 1. marts Stk. 2. Selv om overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet, eller arbejdsstandsning er iværksat efter de gældende regler. København DI Overenskomst II v/di (SBA) Fagligt Fælles Forbund 3F Side 8 af 22

9 Protokollater Protokollat 1 om hviletid og omregning af fridøgn. Protokollat 2 om uddannelse Protokollat 2a om uddannelse i overenskomsten om handicaphjælpere Protokollat 3 om omregning af frihed til fraværstimer. Protokollat 4 om tryghed Protokollat 5 om nyoptagne virksomheder Graviditet, barsel og adoption og orlov: Gælder serviceoverenskomsten , stk Tillidsrepræsentantregler: Parterne er enige om snarest muligt - og senest den 1. april 2009, at optage forhandling om tillidsrepræsentantreglerne Faglig strid: Parterne er enige om at følge 36 i serviceoverenskomsten Ansættelsesbeviser: Parterne er enige om at følge 39 i serviceoverenskomsten Optagelse af nye virksomheder i SBA: Parterne er enige om at følge protokollat 3 i serviceoverenskomsten Side 9 af 22

10 Protokollat 1; Om hviletid og omregning af frihed Den har ikke været hensigten med lovændringen vedrørende borgerstyret personlig assistance at ændre på praksis for at etablere ordninger, hvor der tages udgangspunkt i borgernes behov for sammenhængende og fleksibel hjælp og at kunne tilrettelægge deres liv som andre. Det er fortsat hensigten, at der skal kunne arbejdes i vagter på op til 24 timer. Det har hidtil været og er fortsat en afgørende forudsætning for, at såvel handicaphjælpere som arbejdsgivere har efterspurgt døgnvagter. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget blev det understreget, at der kan opnås godkendelse fra Arbejdstilsynet at fravige arbejdsmiljølovens regler, hvor Arbejdstilsynet bl.a. har godkendt 24-timers beredskabsvagter. Parterne i denne overenskomst forpligter sig til at lave en aftale der kan forelægges direktøren for Arbejdstilsynet med henblik på at opnå muligheder for at sikre den størst mulige helhed og fleksibilitet i de enkelte ordninger kombineret med imødekommelse af legitime behov hos handicaphjælperne. DI og 3F er enige om at aftale, at den daglige hviletid kan nedsættes og det ugentlige fridøgn kan udsættes, så der opnås tilsvarende forhold omkring hviletider og fridøgn, som i dag gælder for arbejde i arbejdsgiverens private husholdning. Aftalen om nedsættelse af hviletid og fridøgn skal primært sikre, at der fortsat, som i dag, kan arbejdes i op til 24 timer uden hviletiden er sammenhængende og at hviletiden kan nedsættes til 8 timer, samt at hvileperioden kan afholdes hos arbejdsgiveren, d.v.s. at bestemmelserne om at rådighedstjeneste ikke er hviletid, hvis medarbejderen er på arbejdsstedet, ikke gælder på dette område. Side 10 af 22

11 Protokollat 2; Uddannelse Parterne er enige om at optage forhandling om et uddannelsesprotokollat snarest muligt og senest den 1. april Parterne vil analysere handicaphjælpernes behov for uddannelse faglig såvel som almen og sikre udvikling af de AMU-kurser m.v., der er behov for, samt sikre information om uddannelsesmulighederne. Parterne er enige om at bidrag til kompetenceudviklingsfonden pr. 1. januar 2009 udgør kr. 260,00 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år og pr. 15. marts 2009 stiger til 520,00 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år. Til LO/DA Oplysnings- og Uddannelsesfonden opkræves et bidrag på 28,5 øre pr. arbejdstime. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2008 stiger beløbet til 31 øre pr. arbejdstime. Side 11 af 22

12 Protokollat 2a om uddannelse i overenskomsten om borgerstyret personlig assistance, (handicaphjælpere) Stk. 1 Parterne er enige om at sikre medarbejderen den nødvendige efteruddannelse, så den enkelte borger med handicap kan få en praktisk og etisk kompetent hjælp i hverdagen. Alle i branchen såvel medarbejderen som arbejdsgiveren og den handicappede betragter medarbejderens kompetenceudvikling som både en ret og en pligt. Den enkelte medarbejder har efter 6 måneders ansættelse i virksomheden ret til en skriftlig uddannelsesplan, som evt. kan udarbejdes i forbindelse med en individuel kompetencevurdering, IKV, jævnfør kompetenceudviklingsfondens bestemmelser. Det tilstræbes, at arbejdsgiveren, en gang om året, tager initiativ til sammen med medarbejderen - at følge op på udviklingsplanen, og justere planen efter behov. Medarbejderen har efter 9 måneders ansættelse som handicaphjælper i virksomheden ret til 2 ugers frihed om året til efter- og videreuddannelse, som kan støttes af den af parterne oprettede udviklingsfond. Medarbejderen får fuld løn excl. arbejdstidsbestemte tillæg under deltagelse i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen, og ved deltagelse i uddannelse, der på anden måde aftales med arbejdsgiveren. Al uddannelse skal afholdes med fornødent hensyn til arbejdets tilrettelæggelse. Hvis det alligevel ikke er muligt for medarbejderen at afholde sin uddannelse et år, kan de to ugers ret til uddannelse med fuld løn excl. arbejdstidsbestemte tillæg - såfremt dette kan aftales med virksomheden - overføres til det kommende år, dog højst 4 ugers frihed pr. år. Der bør vises særligt hensyn overfor medarbejdere, der befinder sig i en opsigelsessituation. Disse medarbejdere kan, under fornødent hensyn til arbejdet, opnå frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg. Stk. 2 Pr. 1. januar 2009 udgør bidraget til Kompetenceudviklingsfonden kr. 260,00 pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år. Pr. 15. marts 2009 forhøjes bidraget til kr. 520,00 pr. fuldtidsansat medarbejder pr. år. For deltidsansatte medarbejdere indbetales forholdsmæssigt. Stk. 3 Til LO/DA oplysnings- og Uddannelsesfonden opkræves et bidrag på 31 øre pr. arbejdstime. Stk. 4 For virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst kan de angivne kr./ørebeløb omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensionsbidrag af for de omfattede medarbejdere. Side 12 af 22

13 Protokollat 3; Om omregning af frihed til fraværstimer Feriedage, feriefridage, fravær ved barns sygdom, fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, og forældreorlov m.fl. omregnes, så vidt det er muligt, til 8 fraværstimer pr. dag. Side 13 af 22

14 Protokollat 4 om tryghed For medarbejdere som i forbindelse med at borgeren overdrager arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed overgår til ansættelse hos en private arbejdsgiver omfattet af nærværende overenskomst gælder følgende: Medarbejderen oppebærer i den situation sin hidtidige løn (incl. tillæg og pension) ved fortsat beskæftigelse hos samme borger. Side 14 af 22

15 Protokollat 5 om nyoptagne virksomheder Stk. 1. Foreninger og enkeltvirksomheder, som ved deres optagelse i DI er omfattet af en overenskomst, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af denne overenskomst fra tidspunktet for optagelsen. Stk. 2. Der optages snarest, efter virksomhedens optagelse i DI, tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overenskomstforhold ikke forrykkes som helhed. Sådanne forhandlinger sker på DI s foranledning. Stk. 3. Foreninger og virksomheder, som ved deres optagelse i DI ingen overenskomst særoverenskomst eller lokalaftale har - omfattes af denne overenskomst fra optagelsestidspunktet. Stk. 4. Uden for denne bestemmelse falder virksomheder, hvis struktur, produktion og arbejdsform på væsentlige punkter adskiller sig fra de øvrige af overenskomsten omfattede virksomheder. Stk. 5. Nyoptagne medlemmer af SBA, der ikke forinden indmeldelsen har etableret en pensionsordning for medarbejderne svarende til satserne i overenskomsten kan kræve, at bidraget til PensionDanmark fastsættes således: Senest fra tidspunktet for SBA's meddelelse til 3F om virksomhedens optagelse i SBA skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre 25% af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 6 måneder efter skal bidragene udgøre 50% af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag. Pensionsordninger, der er etableret andre steder end i PensionDanmark søges afviklet gennem en tilpasningsforhandling efter reglerne i stk. 1. Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension. Ordningen skal snarest efter indmeldelsen protokolleres mellem SBA og 3F efter begæring, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger. Side 15 af 22

16 Regler om graviditet, barsel og adoption og orlov Stk. 1. Der indrømmes orlov uden løn til medarbejdere, der i henhold til reglerne herom i lov om social bistand i en periode skal passe deres syge barn eller pårørende, der ønsker at dø i eget hjem. Det forudsættes, at vedkommende medarbejder bedst muligt løbende orienterer virksomheden om det forventede tidspunkt for arbejdets genoptagelse. Stk. 2. Der tilkommer den fastansatte kvindelige medarbejder, som på fødselstidspunktet har 9 måneders anciennitet i virksomheden fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødsel (graviditetsorlov/barselsorlov). Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov. Stk. 3. Der tilkommer den fastansatte adoptant, som på barnets hjemkomsttidspunkt har 9 måneders anciennitet i virksomheden, fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fædreorlov. Stk. 4. I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren løn svarende til den faktiske optjening indenfor de sidste 3 lønperioder inden barselsorlovens start, dog maks. kr. 135,- pr. time under fravær i indtil 9 uger. Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen af de resterende 3 uger ydes til faderen og/eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene. Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen. Stk. 5. Til medarbejdere indrømmes der frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. Side 16 af 22

17 Stk. 6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt: Pensionsbidraget udgør: Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time / kr. pr. Måned Arbejdstagerbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned pr. 01. januar ,20 / 820,00 2,60 / 410,00 7,80 / 1.230,00 pr. 15. juli ,50 / 890,00 2,75 / 445,00 8,25 / 1.335,00 Til deltidsansatte indbetales timebidraget svarende til det præsterede antal arbejdstimer. Side 17 af 22

18 Regler om faglig strid Stk. 1. Som regler for behandling af faglig strid gælder den af Hovedorganisationerne senest vedtagne norm. Stk. 2. Med henblik på at optimere behandlingen af faglige sager er parterne enige om at følgende procedure bør efterleves: Lokal forhandling Opstår der på en virksomhed en retstvist, skal uoverensstemmelsen søges bilagt ved lokal forhandling mellem tillidsrepræsentanten eller den lokale afdeling og virksomheden. Der udarbejdes et referat af forhandlingerne, som skal indeholde følgende oplysninger: virksomhedens navn, adresse og telefonnummer, navnene på de personer der deltager i forhandlingen med angivelse af, hvem der repræsenterer medarbejderne og hvem der repræsenterer virksomheden, beskrivelse af uoverensstemmelsens indhold og karakter, beskrivelse af den forhandlingsløsning der opnås eller en angivelse af hver parts hovedsynspunkter, referatet dateres og underskrives af tillidsrepræsentanten eller den lokale afdeling og en repræsentant fra virksomheden. Mæglingsmøde Opnås der ikke enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organisationer begære mægling i sagen. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uoverensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges. Mæglingsmødet skal, såfremt en af parterne kræver dette eller såfremt det er af betydning for sagens afklaring, holdes på den virksomhed, hvor uoverensstemmelsen er opstået. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 3 uger efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation. Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne. På mæglingsmødet ledes forhandlingerne af organisationernes mæglingsmænd, der søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat af forhandlingerne. Referatet underskrives med bindende virkning for parterne og de respektive organisationer af mæglingsmændene. Organisationsansvar En organisation, der agter at gøre organisationsansvar gældende over for den modstående organisation, skal begære et møde med dette ene punkt på dagsordnen. Sagen skal behandles, inden sagen domsforhandles for Arbejdsretten. Hvis den klagende part ikke begærer mødet afholdt, bortfalder påstanden om organisationsansvar og kan ikke senere rejses. Parterne kan ad hoc indgå aftale om, at sager med påstand om organisationsansvar kan behandles, uden afholdelse af møde forudsat, at begge parter er repræsenteret på et niveau, der kan tegne de 2 organisationer. Side 18 af 22

19 Regler om ansættelsesbeviser Virksomheden skal ved ansættelse af medarbejdere handle i overensstemmelse med lov om ansættelsesbeviser. Ansættelsesbeviset skal indeholde min. bestemmelserne i henhold til EU-direktivet om ansættelsesbeviser, samt om den daglige eller ugentlige arbejdstid. Virksomheden skal ved enhver ændring af de omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft, give medarbejderen skriftlig besked herom. Hvis ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overensstemmelse med gældende tidsfrist, skal virksomheden senest 15 dage efter skriftlig forlangende af medarbejderen udlevere et ansættelsesbevis, med de faktiske oplysninger som dannede grundlag for ansættelsesforholdet. I denne periode kan krav om godtgørelse/bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen. Såfremt oplysningerne i ansættelsesbeviset efter fremsendelse ikke stemmer overens med det aftalte, kan godtgørelse/bod på manglende ansættelsesbevis pålægges virksomheden. Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen. Side 19 af 22

20 PROTOKOLLAT Overenskomst mellem DIO II v/ DI og 3F Privat Service, Hotel og Restauration gældende for borgerstyret personlig assistance (handicaphjælpere). I tilknytning til indgåelsen af ovennævnte overenskomst er der mellem nedenstående parter aftalt følgende: Parterne er enige om at optage forhandling om lønstrukturen i henhold til overenskomsten inden for 1 uge, efter bekendtgørelse af tilskud til borgerstyret personlig assistance er vedtaget, såfremt overenskomstens løn og pensionsbestemmelser overstiger den økonomiske ramme. Såfremt parterne ikke kan nå til enighed er man enige om at bede forligsinstitutionen bistå parterne til at indgå endelig aftale om dette aspekt. Parterne er enige om, at der ikke er adgang til at iværksætte arbejdsstandsning, såfremt der ikke kan opnås enighed ved disse forhandlinger. Da overenskomsten dækker et - i privat regi - helt nyt fagligt gyldighedsområde er parterne enige om, at man i overenskomstperioden vil optage drøftelser om overenskomstens udmøntning, uforudsete forhold og/eller konstaterede fejl, såfremt en af parterne anmoder herom. Der tages forbehold for godkendelse i henhold til organisationernes vedtægter. København, den 3F Privat Service, Hotel og Restauration DIO II v/di Side 20 af 22

21 Aftale om udviklingsfond for borgerstyret personlig assistance (handicaphjælpere) Aftalens parter Arbejdstager: Privat Service, Hotel og Restauration, Fagligt Fælles Forbund - 3F Arbejdsgiver: DIO II v/di Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) Hjemmel Kompetenceudviklingsfonden er oprettet med hjemmel i overenskomsten mellem DIO II v/di Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA) indgåede overenskomst af 16. januar Fonden påbegynder udbetalinger primo 2010 til uddannelsesaktiviteter, der er påbegyndt efter årsskiftet Udviklingsfondens bestyrelse Fondens øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 4 medlemmer. Heraf udpeger 3F og SBA hver 2 medlemmer. Bestyrelsen arbejder på at fremme efteruddannelse af medarbejderne. Udviklingsfondens formål Det overordnede formål med fonden er at tilskynde til udvikling af medarbejdernes kompetencer for at bevare, styrke og videreudvikle dem. Gennem tilskud til medarbejdernes efteruddannelse skal fonden bidrage til, at den borgerstyrede personlige assistance er praktisk kompetent og præget af empati og respekt for den enkelte borger med handicap. Af fondens midler kan der udbetales tilskud til medarbejdernes deltagelse i almen og faglig kompetenceudvikling i henhold til dennes uddannelsesplan og i henhold til de typer af aktivitet, der omtales nedenfor. Parterne er enige om, at medarbejderen modtager fuld løn excl. arbejdstidsbestemte tillæg under uddannelsen. Refusioner som VEU-godtgørelse eller SVU, statens voksenuddannelsesstøtte tilgår arbejdsgiveren. Fonden tilvejebringer vejledningsmaterialer m.v. til arbejdsgivere og medarbejdere. Finansiering og opkrævning Fonden finansieres ved, at virksomheder - der er medlem af SBA og virksomheder med tiltrædelsesoverenskomst som derved er omfattet af overenskomsten - indbetaler det af overenskomsten til enhver tid angivne kr./ørebeløb. Tilskud til poseopfyld og evt. deltagergebyr Arbejdsgiveren kan ansøge fonden om tilskud til sin udgift til medarbejderens løn under uddannelse, dvs. et poseopfyld fra refusion op til fuld løn excl. arbejdstidsbestemte tillæg. Tilskuddet må ikke overstige arbejdsgiverens udgift i forbindelse med efteruddannelsen. Arbejdsgiveren kan desuden søge om at få tilskud til evt. deltagergebyr på uddannelsen. Fonden yder tilskud til følgende typer af aktivitet: 1. AMU-kurser, der er relevante for handicaphjælperens arbejde, dvs. faglige, tværfaglige og almene AMU-kurser, der er beskrevet under fælles kompetencebeskrivelser, der retter sig mod pædagogisk arbejde med fysisk og psykisk handicappede. Side 21 af 22

22 2. Individuel kompetencevurdering, IKV, i forhold til ovennævnte AMU-kurser. 3. Individuel kompetencevurdering, IKV, og screening i forhold til medarbejderens almene kundskaber: dansk (læse og skrive færdigheder), regning og dansk som fremmedsprog. 4. Almene kundskaber: Dansk, regning og dansk som FVU, forberedende voksenundervisning med ret til SVU og almen voksen uddannelse (AVU) i almene fag med ret til SVU. Administration Parterne er enige om at søge indgåelse af en administrationsaftale med PensionDanmark, jf. nedenstående: PensionDanmarks administrationsselskab varetager både opkrævning af bidrag til fonden og udbetaling af tilskud. En gang om året modtager fondens bestyrelse en opgørelse over, hvilke typer af uddannelse, der er udbetalt tilskud til, og hvilke virksomheder, der har modtaget tilskud. Praktisk planlægning af medarbejderens efteruddannelse Parterne er enige om, at arbejdsgiveren skal sikre en god tidsmæssig planlægning af den aftalte efteruddannelse, således at medarbejderen opretholder opretholder sit sædvanlige antal arbejdstimer. Uddannelsen skal tilrettelægges tidsmæssigt sådan, at betingelsen for at opnå VEU-godtgørelse er opfyldt (og SVU). Det betyder, at uddannelsen ikke må foregå i medarbejderens fritid. F.eks. kan der planlægges med vagter på 8 timer om dagen i den periode medarbejderen er på efteruddannelse. Side 22 af 22