»Slesvigland« Inhalt / Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "»Slesvigland« Inhalt / Indhold"

Transkript

1 Dette pdf-dokument er optimeret til Internettet. Der er lagt vægt på hastighed, men også læse-venlighed. Derfor vil små illustrationer kunne være vanskelige at se. For at se disse i højere kvalitet, hent billederne dirkete fra hjemmesiden. (Billeder er vedlagt hver artikel.) Dieses pdf-dokument ist für das Internet optimiert. Es wird auf Schnelligkeit und Lesefreundlichkeit Wert gelegt. Deswegen können kleine Bilder u. Illustrationen schwer zu erkennen sein. Laden Sie diese Gegebenenfalls direkt von der Homepage. (Bilder sind dem jeweiligen Artikel zugeordnet)

2 Herausgeber/Udgiver: Slesvigland Verlags GmbH. Flensburg Redaktion: D.P, Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & Lay-out: Helge Krempin Technik & Druck/Teknik og Tryk: seanprint, Viby, S. Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und Waren keine Haftung. Unterzeichnete Artikel stimmen nicht unbedingt mit der Auffassung der Redaktion überein. All rights reserved. Redaktionen hæfter ikke for illustrationer, manuskripter eller andre ting, der uopfordret sendes ind. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Selbst finanzierend, unabhängig und unpolitisch/seivfinansierende, uafhængig og upolitisk.»slesvigland«ist unabhängig von allen öffentlichen und privaten Institutionen, Organisationen, geschäftlichen Interessengruppen, politischen und anderen Formen von Parteien, Volksgruppen oder einzelnen Personen.»Slesvigland«er uafhængig af alle offentlige og private institutioner, organisationer, erhvervsmæssige interessegrupper, eller andre former for partier, folkegrupper eller enkeltpersoner. Adresse In der Bundesrepublik: Schiffbrücke 42, D-2390 Flensburg Adresse i Danmark: Postboks 209, DK Sønderborg. Abonnement»Slesvigland«wird in SCHLESWIG (Gebiet zwischen der Eider und der deutsch-dänischen Grenze) an alle Haushake verteilt. Interessenten außerhalb Schleswigs sowie Empfänger der Postwurfsendung in Schleswig, die ein Extra-Abonnement als Drucksache zugestellt haben möchten, können ein Abonnement abschließen. Der Preis betragt DM 10. Abonnementsadresse: In der Bundesrepublik: Schiffbrücke 42 D-2390 Flensburg Postscheckkonto: Hamburg Bor De udenfor området mellem Ejderen og den dansk -tyske grænse eller som bosat i SLESVIG, kan De tegne et års abonnement: Pris 30 kr. Bestilling: Postboks 209 DK-6400 Sønderborg Postgiro nr Inhalt / Indhold 67-68»Slesvigland« Eine Sage aus SCHLESWIG Et SLESVIGSK sagn Des Museumshafen in Flensburg Museumshavnen i Flensborg SCHLESWIGS verlorene Rundkirche SLESVIGS tabte rundkirke Berufsverbot Trachten und Tänze im Kirchspiel Viöl Dragter og danse i Fjolde sogn Taufsteine in Grundhof und Hurup Døbefontene i Grumtoft og Hyrup ie Zeitschrift»Slesvigland«ist unabhängig, überparteilich und nicht politisch. Falls Sie noch den ersten Jahrgang dieser Zeitschrift von 1980 zur Hand haben, können Sie dort nachlesen, wie damals die Unabhängigkeit»Slesvigland«s von Interessen in Dänemark als auch von denen im Herzogtum Schleswig deutlich betont wurde. Diese Zielsetzung ist für die folgenden Jahrgänge weiterhin zutreffend geblieben, und es ist heute wie damals»slesvigland«s wichtigstes Anliegen, die gesamte Bevölkerung SCHLESWIGS anzusprechen. Unsere Bemühungen beziehen sich ausschließlich auf SCHLESWIG, und in diesem Zusammenhang muß man sich im klaren darüber sein, daß SCHLESWIG eine Besonderheit darstellt: Von Holstein wird dieses Gebiet durch die Eider abgegrenzt - die ehemalige Grenze des dänischen Reiches, und hier verläuft somit in Wirklichkeit die Grenze zwischen dem Norden und Mitteleuropa. Auch geographisch läßt es sich erkennen, daß die Eider zwei grundsätzlich verschiedene Gebiete voneinander trennt. Dithmarschen hat eine ganz andere Küstenlinie als das alte Herzogtum Schleswig, wie auch die Ostseeküste nördlich der Kieler Bucht mit seinen Förden zur jütischen Halbinsel gehört. Betrachten wir den Mittelrücken SCHLES- WIGS mit seinem unfruchtbaren Heideboden, erkennen wir ebenfalls die typischen Merkmale des Jütischen. Ganz anders stellt sich dagegen das Gebiet Holsteins dar, wo wir einen fast schon gegensätz-»slesvigland«idsskriftet»slesvigland«er uafhængigt, står over partierne og er ikke politisk. Hvis De endnu er i besiddelse af»slesvigland«s første årgang fra 1980, kan De der læse dette tidsskrifts erklærede mål, at være uafhængig af både danske såvel som interesser i hertugdømmet Slesvig. Denne målsætning har fortsat haft sin gyldighed for samtlige senere årgange, og det er i dag som i sin tid»slesvigland«s vigtigste opgave at henvende sig til SLESVIGS befolkning i sin helhed. Vore bestræbelser koncentrerer sig udelukkende omkring SLESVIG, og i denne forbindelse bør man gøre sig det klart, at SLESVIG fremtræder som noget usædvanligt. Dette område bliver adskilt fra Holsten ved Ejderen - Danmarks forhenværende landegrænse, og her befinder sig i virkeligheden grænselinien mellem Norden og Mellemeuropa. Også hvis man betragter området geografisk, bliver det tydeligt at Ejderen adskiller to grundlæggende forskellige områder fra hinanden. Ditmarsken har en ganske anden kystlinie end hertugdømmet Slesvig, ligesom Østersøens kyststrækning nord for Kieler bugten med sine fjorde tydeligvis hører til den jyske halvø. Titelseite/Forside: G, Grope: Hünengrab/Kæmpehøj Dänischer Wohld/Danske Skov 95 SCHLESWIGS Geschichte SLESVIGS historie 66

3 liehen Bodenreichtum vorfinden, der begründet, warum gerade dort der Adel und die wohlhabenden Großgrundbesitzer beheimatet waren und es noch sind. «Der Wohlstand der Mächtigen war hier so groß, daß sie dank ihres Reichtums weite Teile SCHLESWIGS in Besitz nehmen konnten, eine fast schon uneingeschränkte Herrschaft ausübten und die Bevölkerung SCHLESWIGS in unwürdiger Knechtschaft verharren ließen. Trotz alledem sind wir Schleswiger mit unserem Gebiet zufrieden, und wir beneiden auch nicht die Holsteiner wegen ihres Besitzes und Reichtums. Unser SCHLESWIG besitzt einen viel wertvolleren Reichtum mit seinen Marschen, Inseln und Halligen im Westen und dem reichen Angeln, Schwansen und Dänischen Wohld im Osten. Wir möchten in Übereinstimmung mit den besten nordischen Traditionen in Frieden leben können, denn der Friede ist bei uns im Norden unbezahlbar und unverzichtbar. Reichtum verführte immer schon zum stetigen Anwachsen von Besitzansprüchen, wofür die Geschichte ausreichende Beweise liefert in ihrer Schilderung der vielfaltigen Streitigkeiten zwischen den Volksgruppen.»Friede ernährt - Unfriede verzehrt«- so drückte es schon vor Zeiten einer unserer dänischen Könige, der gleichzeitig auch Herzog von SCHLESWIG war, einfach, aber klar aus. *** Og hvis vi betragter SLESVIGS midterområde med de ufrugtbare hedestrøg, genkender vi her det typisk jyske landskab. Ganske anderledes fremtræder det holstenske landområde med sin frodige jordbund, som også er årsag til at adelen og godsejerstanden slog sig ned der. Deres rigdom var så klækkelig, at de kunne tage store dele af SLESVIGS område i besiddelse, gennemtrumfe deres herredømme næsten uindskrænket, og tvinge SLESVIGS befolkning til at leve i uværdig knægtelse. Og alligevel er vi Slesvigere tilfredse med vores område, og misunder Holstenerne hverken deres besiddelser eller rigdom. Vort SLESVIG er udstyret med langt større rigdom med sine marskområder, øer og halliger i vest, og det rige Angeln, Svansen og Danske Skov i øst. Vi vil i overensstemmelse med de mest værdifulde nordiske traditioner leve i fred, fordi freden hos os i Norden er ubetalelig og uomstødelig. Rigdom har altid forført de mægtige til at fremelske kravet om magt og besiddelse, hvilket historien i tilstrækkeligt omfang vidner om i sine mangfoldige beskrivelser af stridigheder mellem folkene.»fred ernærer - ufred tærer«- som en af vores tidligere danske konger, der samtidigt var hertug af SLESVIG, udtrykte det i enkel tydelighed. *** Die Gaststätte in Kropp. Kroen i Krop Skov. Eine Sage aus SCHLESWIG De Sassen un de Juten Ein Mann in Kurborg am Dannewerk erzählte: In olle Tiden weer hier bi den Wall de Scheed mank de Sassen unne Juten. De Sassen wahnden datomal den Süderweg un de Juten den Noorderweg. De Juten harren den ollen Wall buut, de nu dat Dannewerk heet. Nu harren se mal en groten Krieg mank enanner un de Juten trocken hier noch en Grawen vær den Wall, dat he noch sekerer warren schull; den heet man den Kohgrawen. Da harren se luder rode Ossen achter anbunnen un up jewelk Hoorn en Waslicht seit un witte Döker se um den Kopp daann; se dachen de Sassen damet bang to maken. Aber de Saß güng doch dar hendær, neem den Kohgrawen in un kreeg de jütschen Ossen gefangen. Naast (Nachher) leeg he lang vær den wahren Wall; toletz fünn he awer doch en Sted, wo he dörch kunn. De Wall güng da dörch en Torfmoor un weer man van Torf ufsmeten. Da steek de Saß Füer in un brenn den Wall daal bet up den Grund. De Sted is noch to sehn un heet de Sidergrund. As de Sassen de Juten nu so neeg kernen, dat düsse sik nich bargen kunnen, müssen se de grote Endnu er han ikke forbi Krop Skov En mand i Kurborg ved Danevirke fortalte: I gamle dage var her ved volden grænsen mellem sakser og jyder. Det var jyderne, der havde bygget den gamle vold, som nu hedder Danevirke, syd for den boede sakserne og nord for den jyderne. Nu førte de engang en stor krig med hinanden, og jyderne gravede da endnu en grav foran volden, for at den skulle være mere sikker, det er den, som nu kaldes Kograven. (Det navn fik den, fordi) jyderne havde bunden en hel mængde røde okser bag ved den, og de havde hvide klæder om hovederne og et tændt vokslys på hvert horn. På den måde ville de skræmme sakserne. Men sakserne brød alligevel igennem, tog Kograven og fangede de jydske okser. Bagefter lå de længe foran den egentlige vold. Men til sidst fandt de dog et sted, hvor de kunne komme igennem. Volden gik der Et SLESVIGSK sagn Kriegskaß in den Sidergrund versenken. De Lüde in Jütland wetet ok noch recht good de Stede, wo se liggt. As de Saß nu dörchdräng', un se up dat Lürschauer Moor kernen, da höllen se en grote Slacht un de Juten verlören da tachentigdusent Mann. Darna keren de Sassen werrer um. Da sammelden sik de Juten werrer un leten sik hören: Noch is he nich den Kropperbusch vorbie! Se jagen de Sassen na un up de Heide bi Kropp höllen se de twete Slacht. Da verlören de Sassen veertigdusent Mann. Davan kumt noch hüdigen Dages dat Sprichwoord: Noch is he nich den Kropperbusch vorbie*)! Da verlören de Sassen ok ehren Feldherren. Dat weer en Mann so stark, dat he mit sinen bloten Finger in de Steen schriwen kunn. Da liggt noch en Steen nich wiet van Auschlag, den he in de Slacht da hen smeten hett. Da kann man noch alle fief Finger van sien Hand in sehn. - De Scheperie in Kurborg hett in fröhern Tiden ok noch de Gerechtigkeit halt in ehre versegelde Frieheiden, dat se to gewisse Dage ehre Schaap up de Lürschauer Heide driwen kunnen, de doch wiet davan afis. Karl Müllenhoff: Sagen, Märchen und Lieder *) Nach ändern ist das Sprichwort entstanden, wiel viele Räuber ehedem da hausten. over en tørvemose og var kun bygget af tørv. Da stak sakserne ild til den, og den brændte ned til grunden. Det sted kan ses endnu og hedder Sidergrund. Da sakserne kom jyderne så nær, at de ikke kunne klare sig, måtte de grave deres store krigskasse ned i Sidergrund. Folk i Jylland skal endnu kende stedet, hvor den ligger... Da sakserne nu trængte igennem og nåede op på Lyrskov Hede, kom det til et stort slag, og jyderne mistede der firs tusinde mand. Derpå vendte sakserne om igen. Da samlede jyderne sig atter og sagde:»endnu er han ikke forbi Krop Skov!«De satte efter sakserne og holdt endnu et slag med dem på Krop Hede. Der mistede sakserne fyrre tusind mand. Også deres feltherre faldt, og det var endda så stærk en mand, at han kunne skrive i en sten med sine bare fingre. Der ligger endnu en sten ikke ret langt fra Ovslag, den smed han derhen under slaget, og i den kan man se aftryk efter alle hans fem fingre. Efter Helge Noe-Nygaard: Sydslesvigske sagn. Kbh

4 Museumshavnen i Flensborg Vorstellungen über blaues Meer, Lagunen, Palmen und Südsee- Abenteuer haben schon immer viele Menschen fasziniert, und der Traum von einer hochseetüchtigen Yacht ist oft verknüpft mit einer eigentümlichen Fernweh- Romantik, dem stets unerfüllten Wunsch nach einem Leben als segelnder Weltenbummler. Meistens bleibt es jedoch beim Wochenend- Segeln, und die vielen Freizeitkapitäne bevölkern eher die Außenförde Flensburgs als die Karibik. Doch die Vorstellung von der Freiheit auf dem Wasser hat die Boots- und Zubehörindustrie reichlich angekurbelt; zahlreiche Messen und Ausstellungen weisen daraufhin. Etwas anders sieht es bei den Mitgliedern des Museumshafens e.v. in Flensburg aus, die dem gemeinnützigen Verein beitreten, aus der Notwendigkeit heraus, alten Segelschiffen das Überleben angesichts der aufkommenden Freizeit- und Yachtflut zu ermöglichen. Es handelt sich bei dem 1979 gegründeten Verein nicht um eine»schikeria«mit Hobbyfahrzeugen, sondern um letzte Reste der alten gewerblichen Schiffahrt. Sie fanden einen Platz vor dem zukünftigen Schiffahrtsmuseum in Flensburg. Eine Außenstelle des Museumshafen Flensburg e.v. existiert auf der Hallig Langeneß, der Hafen lief im nordfriesischen Wattenmeer. Seit Herbst 1983 liegt dort auch das älteste Frachtschiff der Westküste: Die»Hans«wird nächstes Jahr 200 Jahre alt. Eine Sonderbriefmarke der Deutschen Bundespost wird herausgegeben. Das vermutlich älteste noch auf der Erde fahrende Schiff ist die»jensine«, die 130 Jahre alt wurde und in Nordschleswig beheimatet ist. Der Museumshafen mit seinen alten Seglern hält eine menschliche Technologie der Landschaft Schleswig am Leben. Die Boote sollen keine Werbe- oder Schauobjekte der nach Geld jagenden Welt sein und nicht Forestillinger om havet, laguner, palmer og eventyr i Sydhavet har altid fascineret adskillige mennesker, og drømmen om at være i besiddelse af en sødygtig yacht indeholder ofte en særlig romantiseret udlængsel; det altid uopnåelige ønske om et liv til søs i et uendeligt krydstogt mellem verdens kontinenter. Som regel må man dog nøjes med week-end sejladsen, og de mange fritids-kaptajner befinder sig oftere på Flensborg fjord end i det caraibiske hav. Men dette stænk af den store verden har formået at sætte sving i bådsindustrien, hvilket talrige udstillinger vidner om. Noget anderledes ser det ud hos medlemmerne i Museumshafen Flensburg e.v. - en almennyttig 71

5 Die»Gutte«während der Rumregatta '83.»GuIle«ved romregattaen '83. Foto: Gropc An Deck der»dora af Raa«sieht es nach Arbeit aus. Bevor abgelegt wird, müssen alle Schoten»klar«sein. Der Tampen am Leib dieses Decksmannes dient übrigens nicht zum Zusammenhalt seines»allerwertesten«, sondern stellt eine Art»Sicherheitsgurt«beim Arbeiten in den Rahen dar. På dækket al sejlskibet»dora af Raa«kan man godt se, at der skal til at bestilles noget. Inden der stikkes til søs. skal alle skøder være gjort»klare». Tampen, som er spændt om dæksmandens liv. skal såmænd ikke holde sammen på rumpen, men er noget i retning af et»sikkerhedsbælte«, som bruges mens der arbejdes i ræerne. forening - der blev dannet for at sikre gamle sejlskibe en overlevelsesmulighed i en tid, hvor der findes fritids- og yachtbåde i sand overflod. Medlemmerne i den 1979 grundlagte forening tilhører således heller ikke yacht-ejernes high society, men det drejer sig om sidste rester af den gamle erhvervsmæssige skibsfart, som fandt en plads foran det fremtidige skibsfartsmuseum i Flensborg. En afdeling for Museumshafen Flensburg e.v. findes på Hallig Langeneß, og havnen llef ligger i det nordfrisiske vadehav. Siden efteråret 1983 ligger her vestkystens ældste fragtskib, skibet»hans«bliver til næste år 200 år gammel, og i denne anledning udgiver Bundespost et frimærke i særtryk. Det sandsynligvis ældste skib, der endnu sejler, er»jensine«som blev 130 år og kommer fra Nordslesvig. Museumshavnen holder med de gamle sejlbåde en»human«teknologi i live i det slesvigske landskab. Skibene skal ikke repræsentere reklameobjekter i en efter penge jagende verden, og skal heller ikke præsenteres en måbende befolkning af»kompetente«eksperter. Disse skibe er en levende del af vores kulturelle arv, integreret i gamle traditioners hverdag. Fortiden bliver på denne måde igen lyslevende ved at tidligere levemåder praktiseres. Disse»søens arketyper«i det slesvigske landskab er symboler for en værdig og stolt historie. Museumshavnen i Flensborg er også 72 73

6 åben for historiske skibe fra udlandet, en»skifteramme«for gamle skibe, og havnen er således en kulturel forening med vejrbidte originaler. Den»humane«teknologi disse sejlskibe repræsenterer er ikke kun historie, men indeholder også muligheder for fremtiden. Museumshavnen er i dag en plads, der viser forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland. For 200 år siden havde Flensborg Østersøens største sejlskibsflåde, og Flensborg by har nu selv eksisteret i 700 år. von»zuständigen«experten der staunenden Bevölkerung präsentiert werden. Sie sind lebender Teil unseres kulturellen Erbes, eingebunden in den Alltag von alten Traditionen. Die Vergangenheit wird wieder lebendig, der Geist alter Lebensweisen wird gelebt. Diese»Archetypen zur See«der Landschaft Schleswig sind Symbole einer würdigen und stolzen Geschichte. Der Museumshafen Flensburg ist offen für historische Schiffe aus dem Ausland, ein»wechselrahmen«für alte Gebrauchsfahrzeuge. Der Museumshafen ist ein Kulturverein mit verwitterten Originalen. Die durch die Segelschiffe repräsentierte Technologie im menschlichen Maß ist nicht Geschichte, sondern birgt auch Möglichkeiten für die Zukunft. Der Museumshafen Flensburg ist auch heute wieder als hervorragender Standort eine Verbindung zwischen Skandinavien und Deutschland. Vor 200 Jahren besaß Flensburg die größte Segelschiffflotte der Ostsee. 700 Jahre besitzt Flensburg die Stadtrechte. Unsere Schleswigsche Landschaft wird auf den alten Seglern anders wahrgenommen als auf modernen Yachten und Motorbooten. Diese Schiffe sind in Harmonie mit der Natur. Ihre Rumpfform verursacht keine Hecksee und ihr Bug nimmt Wellenstöße auf, ohne tief einzutauchen. Bugver- zierungen eines alten Seglers. Ornamenter på boven af et gammelt sejlskib. Die jährlich stattfindende»rumregatta«findet immer mehr Anklang bei der Bevölkerung und wurde innerhalb weniger Jahre zum größten jährlichen Treffen alter Segler in Deutschland. Am Sonnabend, dem 7. Juli 1984, wird mit der Einweihung des neuen Schiffahrtsmuseums ein international bedeutsames maritimes Ereignis in Flensburg stattfinden, zu dem vom Wikingerboot bis zum Großsegler ein wenig von der wechselvollen Geschichte Flensburgs sichtbar wird. Die»Nordlys«Die»Cartnelan«und die»bellis«auf der Innenförde.»Carmelan«og»Bellis«i inderfjorden. Vores slesvigske landskab opleves på en helt anden måde på de gamle sejlskibe end på en moderne yacht eller motorbåd. Disse gamle skibe er i harmonisk samdrægtighed med naturen. Deres skroge forårsager ingen hæk-søgang, og deres forskib tager imod bølgeslagene, uden at dykke dybt ned i vandet. Den årlige»rom-regatta«i Flensborg bliver mere og mere populær blandt befolkningen, og er i løbet af nogle fa år blevet til et af de største arrangementer for gamle sejlskibe. Søndag d. 7. juli bliver det nye skibsfartsmuseum indviet i Flensborg, og det må med rette betegnes som en betydningsfuld maritim begivenhed, der gengiver noget af Flensborgs skiftende historie fra vikingebådene til de store sejlskibe

7 Jens Vellev SCHLESWIGS verlorene Rundkirche Die Stadt, die die Dänen Hedeby, die Deutschen aber Schleswig nannten, lag ursprünglich in der südlichen Bucht der Schlei hinter einem Halbkreiswall, der zu dem großen Wallsystem des Dannewerks gehörte. Im 11. Jahrhundert, als die Stadt niedergebrannt war, gab man diesen Platz zugunsten eines anderen, weiter nördlich an der Schlei, auf. Der Doppelname folgte mit, nach und nach aber wurde Schleswig der bevorzugte Name. Jens Vellev SLESVIGS tabte rundkirke Den by, som danskerne kaldte Hedeby, men tyskerne Slesvig, lå oprindelig ved Sliens sydlige vig, bag en halvkredsvold, som indgik i Danevirkes store voldsystem. I 1000-årene, efter byens afbrænding, opgav man denne plads til fordel for en anden, nordligere ved Slien. Dobbeltnavnet fulgte med, men Slesvig blev efterhånden det foretrukne. ls Hauptstadt im Grenzland bekam Schleswig eine besondere Bedeutung. Die Stadt besaß einen Königshof und eine beträchtliche Anzahl kirchlicher Stiftungen sowie eine Bürgerschaft mit der Neigung, sich in die Angelegenheiten des Reiches einzumischen. Knud Lavard tat viel für die Stadt, und sein Tod wurde von den Schleswigern durch die Ermordnung von König Niels gerächt. Ein weiterer König, Erik Plovpenning, mußte hier sein Leben lassen, und in den häufigen Fehden zwischen Königen und Herzögen spielte die Stadt eine wichtige Rolle. Mit dem Krieg 1864 schied Schleswig aus Dänemark, aber nicht aus dem Bewußtsein der dänischen Historiker aus. An den großen Ausgrabungen, die jetzt stattfinden, hat die»abteilung für Mittelalter-Archäologie«an der Universität in Århus mit einer Gruppe teilgenommen. Sankt Michaelis Gegenstand der Untersuchung dieser Gruppe aus Århus war einer der interessantesten und rätselhaftesten Bauten des Landesteiles, eine seinerzeit abgerissene Rundkirche. St. Michaelis, wie das Bauwerk hieß, lag ursprünglich etwas außerhalb der Stadt, wurde aber später in diese einbezogen. Ende des 12. Jahrhunderts wurde dieses Gebäude erstmals erwähnt, als es dem Benediktinerkloster Schleswigs angeschlossen wurde, das im Gegensatz zu den meisten anderen Klöstern sowohl Mönche als auch Nonnen beherbergte. Das Leben in dieser frommen Stiftung entwickelte sich gerade zu dem Zeitpunkt sehr unglücklich hielt der Bischof es für notwendig, die Mönche vor die Tür zu setzen. Sie kamen nach Guldholm (Güldenholm) und später nach Rüde. Aber die Nonnen blieben, Die Michaeliskirche befindet sich hoch gelegen über der Altstadt, und die Kirche hat im Laufe der Zeit erhebliche Veränderungen über sich ergehen lassen. Trotzdem enthält sie die Überlieferungen eines der sonderbarsten Gebäude SCHLESWIGS. Ursprünglich war die Michaeliskirche eine vollständige Rundkirche. Mikaeliskirken ligger højt over den gamle stad, og den er i tidernes løb undergået meget betydelige forandringer, men den indeslutter dog i sig levningerne af en af SLESVIGS aller mærkeligste gamle bygninger. Oprindelig har den varet en fuldstændig rundkirke. om hovedstad i grænselandet fik Slesvig en særlig betydning. Den havde kongsgård og et betydeligt antal kirkelige stiftelser samt et borgerskab med tilbøjelighed til at blande sig i rigets anliggender. Knud Lavard gjorde meget for byen, og hans død blev af slesvigerne hævnet gennem drabet på kong Niels. Endnu en konge, Erik Plovpenning, måtte lade livet her, og i de hyppige fejder mellem konger og hertuger spillede byen en vigtig rolle. Med krigen 1864 gled Slesvig ud af Danmark, men ikke af danske historikeres bevidsthed. Ved de store udgravninger, som nu finder sted, har»afdelingen for middelalderarkæologi«ved Århus Universitet deltaget med et hold. Skt. Mikaelis Genstanden for Århusgruppens undersøgelser var en af landsdelens interessanteste og mest gådefulde bygninger, en nu sløjfet rundkirke. Skt. Mikaelis, som bygningen hed, lå oprindelig lidt uden for byen, men blev senere opslugt af denne. Første gang den omtales er i slutningen af 1100-årene, den var da tilknyttet Slesvigs benediktinerkloster, som i modsætning til de fleste andre klostre husede både munke og nonner. Livet i den fromme stiftelse formede sig netop på det tidspunkt meget uheldigt fandt biskoppen det nødvendigt at sætte munkene på porten, de kom til Guldholm og senere til Ryd, men nonnerne blev, omend kun nogle få år endnu, så flyttedes også de andetstedshen. Klosteret nedlagdes, men kirken videreførtes som sognekirke. Under renæssancen vågnede de lærdes interesse for den runde bygning, der middelalderen igennem havde ført en ret upåagtet tilværelse. Først fra midten af 1800-årene foreligger der optegnelser af en sådan kvalitet, at de kan bruges til en nøjere vurdering af bygningens arkitektur

8 wenn auch nur einige Jahre, dann wechselten auch sie den Ort. Das Kloster wurde niedergelegt, aber die Kirche wurde als Pfarrkirche weitergeführt. Während der Renaissance erwachte das Interesse der Gelehrten für den Rundbau, der während des Mittelalters ein recht unbeachtetes Dasein geführt hatte. Erst Mitte des 19. Jahrhunderts liegen Aufzeichnungen von einer solchen Qualität vor, daß sie für eine genauere Auswertung der Architektur des Gebäudes verwendbar sind wurde es von dem Architekturzeichner Heinrich Hansen und dem Kunsthistoriker Jacob Helms für die Erstausgabe von»trap's Danmark«vermessen und beschrieben. Nach der Landabtretung 1864 wurden eine weitere Ausmessung und eine kleinere Ausgrabung vorgenommen, diesmal von dem deutschen Architekten E. Hillebrand. Der Anlaß war eine geplante Restaurierung der sehr baufälligen Kirche. Das Gebäude sollte gesichert werden, und gleichzeitig wünschte man, es von allen später hinzugefügten Anbauten zu befreien, damit es in seiner ursprünglichen Gestalt hervortreten könnte. Die Arbeit schritt voran, wurde aber nie beendet. Als man zum dritten Stockwerk kam, stürzte die ganze Herrlichkeit zusammen. Die Ruine blieb ein paar Jahre liegen und wurde dann entfernt. Daraufhin baute man eine ganz neue Kirche. Auch diese kann nicht besonders solide gewesen sein kaum 100 Jahre im Gebrauch - wurde sie aufgrund fortschreitenden Verfalls abgebrochen. Der Grund stand nun den Archäologen zur Verfügung. Schnittbild der ursprünglichen Michaeliskirche in SCHLESWIG. Nach Heinrich Hansen in Traps Danmark. Tvarsnit af den oprindelige Mikaeliskirke i SLESVIG efter Heinrich Hansen. Traps Danmark. Die Rundkirche Die Ausgrabung ergab ein ganz neues und sehr wohldokumentiertes Bild von der Baugeschichte der ursprünglichen Kirche - ein Bild mit Perspektiven, die noch nicht überschaut werden können, die aber Bedeutung erhalten könnten für das Verständnis der Struktur der Entstehung der Stadt. Aber was wußten wir eigentlich von dem Bau, ehe wir mit den Ausgrabungen begannen? Die bewahrten Bilder und Vermessungspläne zeigen die Kirche ganz verändert durch Anbauten; denkt man sich aber diese weg und ergänzt das Restliche durch Resultate der Ausgrabung von Hillebrand, erhält man einen Rundbau mit einem merkwürdigen Einschnitt im Osten um den halbrunden Chorvorsprung herum, der in der Kirchenarchitektursprache als Apsis bezeichnet wird. Das Baumaterial war überwiegend Tuffstein aus dem Rheingebiet, aber Ecken und ein paar Einzelheiten bestanden aus Granit, und in die Apsis waren Ziegelsteine gemischt, was wahrscheinlich bedeutet, daß sie in dem späteren Mittelalter umgemauert wurde. In der Kirche war ein Kreis von Pfeilern, die den Oberbau getragen haben. Der Rundgang zwischen diesen und der Außenmauer war gewölbt, und über diesem war eine Galerie angebracht, mit Bogenöffnungen zum Mittelraum. Wo der Eingang gewesen ist, geht nicht aus dem alten Material hervor, und dieses Detail ist heftig diskutiert worden. Auch über den Einschnitt um die Apsis haben sich die Forscher gewundert und zahlreichen Theorien erarbeitet blev den opmålt og beskrevet af arkitekturtegneren Heinrich Hansen og kunsthistorikeren Jacob Helms til førsteudgaven af Traps Danmark. Efter landafståelsen i 1864 foretoges endnu en opmåling samt en mindre udgravning, denne gang af den tyske arkitekt E. Hillebrand. Anledningen var en planlagt restaurering af den nu meget brøstfældige bygning; den skulle sikres, og samtidig ønskede man den befriet for alle senere tilbygninger, så at den kunne fremtræde i sin oprindelige skikkelse. Arbejdet skred fremad, men det blev aldrig fuldført. Da man var nået til tredje stokværk, styrtede hele herligheden sammen. Ruinen henlå nogle år, men blev så fjernet, hvorefter der blev opført en helt ny kirke på stedet. Heller ikke den kan dog have været særlig solid efter knap hundrede års brug - måtte den nedrives på grund af fremadskridende forfald. Arealet stod nu til arkæologiens disposition. Rundkirken Udgravningen gav et helt nyt og meget veldokumenteret billede af den ældste kirkes bygningshistorie - et billede med perspektiver, som endnu ikke kan overskues, men som kan vise sig at få betydning for forståelsen af strukturen i den ældste by. Men hvad vidste vi egentlig om bygningen, før vi gik i gang? De bevarede billeder og opmålingsplaner viser kirken helt omformet af tilbygninger, men tænker man sig disse fjernet og de resterende suppleret med støtte i Hillebrands udgravning, får man som resultat en rund bygning med et mærkeligt indhak i øst omkring det halvrunde korfremspring, som i kirkearkitektursproget betegnes apsis. Byggematerialet var i stor udstrækning tufsten fra Rhinegnene, men hjørner og enkelte detaljer var af granit og apsis iblandet teglsten, hvilket sikkert betyder, at den er ommuret i den senere middelalder. Indvendig i kirken var en kreds af piller, som har båret overbygningen. Rundgangen mellem dem og ydermuren var overhvælvet, og over den var placeret et galleri med bueåbninger ind mod midterrummet. Hvor indgangen har været, fremgår ikke af det gamle materiale, og denne detalje har været stærkt diskuteret. Også hakket omkring apsis har været genstand for forskernes undren, som har givet sig udslag i talrige teorier

9

10 Über der Erde war nichts von der mittelalterlichen Kirche bewahrt, aber unter der Oberfläche wurden erhebliche Reste gefunden, wenn auch durch die Kirche des 19. Jahrhunderts und von vielen gemauerten Grabkellern etwas zerstört. Zwei Kreisfundamente wurden abgedeckt, ein äußeres, der Außenmauer der Kirche entsprechend, und ein inneres, das den erwähnten Säulenkreis getragen haben muß, was jedoch nicht seine ursprüngliche Funktion gewesen sein kann. Alles deutet daraufhin, daß das innere Fundament zum Tragen einer Mauer angelegt wurde, und es kann kaum von etwas anderem als von der Außenmauer einer älteren Kirche die Rede sein. Der Bau ist mit anderen Worten zweimal errichtet worden, zuerst mit einem Diameter von nur 13 Metern, welcher sich mit der Zeit als zu klein erwies. Durch die Erweiterung wurde die Mauer durchbrochen und der gewölbte Zugang hinzugefügt. Dafür das äußere Fundament. Nun könnte man sich vorstellen, daß man bei dieser Gelegenheit die Apsis in die Außenmauer verlegt hätte, aber nein. - Man wählte die merkwürdige Lösung mit dem Einschnitt, der in Wirklichkeit eine Unterbrechung des Ganges war, mit dem Zweck, die bereits errichtete Apsis zu erhalten. 82 Warum? Weil man es ganz einfach nicht anders machen konnte. Der Bau war am äußeren Ende eines Hügelplateaus angelegt. Eine verlegte Apsis hätte in der Luft geschwebt. Der Einschnitt ist der beste Beweis dafür, daß die Kirche erweitert worden ist. Warum sonst hätte man ihr eine so merkwürdige Form geben sollen. Außerdem dient zur weiteren Dokumentation, daß das äußere Kreisfundament deutlich von dem inneren in Tiefe, Steingröße und in der Regelmäßigkeit des Setzens abweicht. Von den kurzen Verbindungsmauern an beiden Seiten der Apsis hat nur die eine untersucht werden können. Sie ging in das äußere Fundament über, lehnte sich aber an das innere Fundament an, ohne jedoch mit diesem verbunden zu sein. Wir haben eine ältere kleine Rundkirche nachweisen können, aber nur ihre Lage und den Grundplan, nicht wie sie im übrigen aussah. Wie hoch war sie und aus welchem Material? Wo waren die Türen und Fenster? Das sind Fragen, die man kaum wird beantworten können. Ein wenig deutlicher zeigt sich das Bild von der erweiterten Kirche, aber auch hier gibt es ungelöste Rätsel. Wo befand sich der Eingang? Wieviele Pfeiler waren im Inneren? Wie kam man auf die Galerie über dem Rundgang? (Fortsetzung folgt) Auszug aus der Zeitschrift»Skalk«Die Ausgrabungen vom Norden gesehen. Die Apsis der jüngeren Kirche war auf dem Apsisfundament der Rundkirchen errichtet; doch abgesehen davon bestand kein Zusammenhang zwischen den neuen Mauern aus Ziegelsteinen und den mittelalterlichen Steinfüllungen. Man beachte das Terraingefälle oben im Bild. Udgravningen set fra nord. Den unge kirkes apsis var bygget på rundkirkernes apsisfundament, men bortset derfra var der intet samspil mellem de nye teglstensmure og de middelalderlige stenfyldninger. Bemærk terranfaldet foroven i billedet. Intet af den middelalderlige kirke var bevaret over jorden, men under overfladen fandtes væsentlige rester, omend noget forstyrrede af 1800-tals kirken og af mange murede gravkældre. Der afdækkedes to kredsfundamenter, et ydre, svarende til kirkens ydermur, og et indre, der må have båret den omtalte søjlekreds, hvilket dog ikke kan være dets oprindelige funktion. Alt peger mod, at det indre fundament er anlagt for at bære mur, og der kan næppe være tale om andet end ydermuren i en ældre kirke. Bygningen er med andre ord rejst ad to gange, først med en diameter på kun tretten meter, hvilket altså ikke i længden har slået til. Ved udvidelsen gennembrødes muren, og den overhvælvede rundgang tilføjedes; hertil det ydre fundament. Nu skulle det synes naturligt, om man ved samme lejlighed havde flyttet apsis ud i den nye ydermur, men nej -. Man valgte den mærkelige løsning med hakket, som i virkeligheden er en afbrydelse af gangen med det formål at bibeholde den oprindelige apsis. Hvorfor? Simpelthen fordi man ikke kunne gøre andet. Bygningen var anlagt yderligt på et bakkeplateau, en udflyttet apsis ville være kommet til at svæve i luften.»hakket«er det bedste bevis på, at kirken er udvidet; hvorfor skulle man ellers have givet den en så mærkelig facon? Til yderligere dokumentation tjener, at det ydre kredsfundament er tydeligt forskelligt fra det indre - i dybde, i stenstørrelse og i sætningens regelmæssighed. Af de korte forbindelsesmure på begge sider af apsis har kun den ene kunnet undersøges. Den gik i et med yderfundamentet, men stødte op til inderfundamentet uden at være bygget sammen med dette. Vi har påvist en ældre, lille rundkirke, men kun Mit Hilfe einer noch existierenden Fotografie malte der Stadtgeschichtler C.F. Schnittger in den 1860er Jahren dieses Bild von dem Inneren der Rundkirche. Links sieht man die Bögen zum Rundgang und die mit Holz versehene Galerie. Med støtte i et endnu eksisterende fotografi malede byhistorikeren C.F. Schnittger i 1860'erne dette billede af rundkirkens indre. Til venstre ses buerne ind til rundgangen og det med træ udbyggede galleri. dens placering og grundplan, ikke hvordan den i- øvrigt så ud. Hvor høj var den og af hvilket materiale? Hvor sad dens døre og vinduer? Det er spørgsmål, som det bliver noget nær umuligt at besvare. Lidt tydeligere tegner billedet sig af den udvidede kirke, men også her er der uløste gåder. Hvor var indgangen placeret? Hvor mange indvendige piller har der været? Hvordan kom man op på galleriet over rundgangen? (Fortsættes) Efter»Skalk«Die nächste Ausgabe von»siesvigland«erscheint am 1. Juni Næste nummer af»siesvigland«udkommer 1. juni

11 »Berufsverbot«Die Sprachverordnungen nach 1864»Berufsverbot«Sprogreskripterne efter 1864 Nach dem Rückzug des dänischen Heeres am 5. und 6. Februar 1864 von der Dannewerk- Stellung nach Flensburg und von da zu den Düppeler Schanzen wurde der zentrale Teil Südschleswigs: das Dreiecksgebiet Tondern - Schleswig - Gelting sehr schnell der Schauplatz einer Auseinandersetzung, die die Pastoren und Lehrer hart traf. Dreizehn Jahre lang hatte das Gebiet, das aus 49 Landgemeinden bestand, aufgrund der sogenannten Sprachverordnungen dänische Schulsprache und gemischt dänischdeutche Kirchensprache gehabt, was mancherorts, besonders in Angeln, großen Unwillen hervorgerufen hatte. Den vordersten Abschnitt dieser Sprachfront bildeten die Gemeinden Schwesing und Treia. Hier unten, in der einklassigen Bezirksschule des Dorfes Silberstedt, wirkte seit 1841 der Lehrer Burchard Frederik Johannsen. Sobald die neuen Machthaber sich etabliert hatten, übernahm der preußische Regierungskommissar Freiherr v. Zedlitz die oberste Zivilgewalt. Zwar hatte er als einen seiner ersten Schritte den Beamten Schutz in ihrer Tätigkeit zugesichert (vorausgesetzt, sie erklärten sich dem neuen Regime gegenüber loyal), doch der Kurs verschärfte sich zunehmend. Am 19. Februar wurden die Sprachverordnungen aufgehoben, und den örtlichen Aufsichtsbeamten, Landräten und Pröpsten wurde auferlegt, die Verhältnisse in jeder einzelnen Gemeinde genauestens zu überprüfen. Gleichzeitig wurde ihnen eine passende rechtliche Grundlage gegeben, die unerwünschten Pastoren und Lehrer zu entlassen, in der Regel ohne Pension. Jetzt kamen auch der Lehrer in Silberstedt und seine Familie in Verlegenheit. Nach einer Besprechung in Treia am 29. Februar hing die Drohung der Entlassung wie ein Damoklesschwert über seinem Haupt, und am 8. März stand er den Bewohnern seines eigenen Schulbezirkes Angesicht zu Angesicht gegenüber. Als letzten Ausweg 84 versuchte er, seine weitere Existenz zu sichern, indem er selbst um seine Entlassung ersuchte, und in einem Schreiben an seinen obersten geistlichen Vorgesetzten, Probst Franz Volkmar Reinhard Hansen in Schleswig, bat er diesen erindringlich um Unterstützung in den Bestrebungen, eine angemessene Pension zu erlangen. Die Bitte blieb jedoch erfolglos. Es kann wundern, daß mit Burchard Johannsen so hart umgegangen wurde. Er war ja nicht einer der aus dem Königreich importierten, hochtrabenden Besserwisser, die alle Widrigkeiten an sich zogen, sondern ein eigener Sohn Schleswigs. Seine Wiege hatte im Süden Angeins in Scheggerot gestanden, wo sein Vater, Johan Friedr. Johannsen, ein halbes Jahrhundert Lehrer war, und seine Mutter war eine Bauerntochter aus Klein Rheide in der Gemeinde Kropp. Drei Söhne traten in die Fußstapfen des Vaters und wurden Lehrer hatten sie alle das Mannesalter erreicht. Der älteste, Thomas Johannsen, fand sein Wirkungsfeld auf Lolland, während die beiden jüngeren in Angeln Lehrer wurden: Johannes in Rüde und Gustav in Langballig. Die beiden letzteren mußten das Schicksal des Vaters teilen: Sie wurden beide ohne Pension entlassen. Der bekannteste der ganzen Familie ist wohl der jüngste Sohn, Gustav Johannsen, der, in Flensburg wohnhaft, bis zu seinem Tode im Jahre 1901 als Reichstagsabgeordneter in Berlin der beliebte und treue Vorkämpfer seiner Landsleute wurde. Hier folgt nun - wörtlich zitiert - Burchard Johannsens letzter Versuch, bei seinen Vorgesetzten Gehör zu finden. Da den danske hær d februar 1864 blev trukket tilbage fra Danevirkestillingen til Flensborg og derfra til Dybbølskanserne, blev den centrale del af Sydslesvig: trekantområdet Tønder - Slesvig - Gelting meget hurtigt skuepladsen for et opgør, der ramte de tjenstgørende præster og lærere hårdt. Området, der bestod af 49 landsogne, havde i 13 år som følge af de såkaldte sprogreskripter haft dansk skolesprog og blandet dansktysk kirkesprog, hvad der mange steder, især i Angel, havde vakt stor uvilje. Det længst fremskudte afsnit af denne sprogfront var sognene Svesing og Treja. Hernede, i landsbyen Sølvesteds énklassede distriktsskole, virkede siden 1841 læreren Burchard Frederik Johannsen. Såsnart de nye magthavere var rykket ind, gik den højeste civile myndighed over til den preussiske regeringskommisær friherre v. Zedlitz. Ganske vist havde han som et af sine første skridt tilsikret embedsmændene beskyttelse i deres gerning (forudsat, at de erklærede sig loyale mod det nye regime), men kursen blev hurtigt skærpet. Den 19. februar blev»sprogreskripterne«ophævet, og de lokale tilsynsførende, amtmænd og provster, fik pålæg om nøje at undersøge forholdene i hvert enkelt sogn. Samtidig blev der anvist et passende juridisk grundlag for at afskedige de uønskede præster og lærere, i reglen uden pension. Nu kom også læreren i Sølvested og hans familie i klemme. Efter et møde i Treja d. 29. februar hang truslen om afsked som et Damoklessværd over hans hoved, og den 8. marts stod han ansigt til ansigt med beboerne i sit eget skoledistrikt. Som en sidste udvej søgte han at redde sin fremtidige eksistens ved selv at ansøge om afskedigelse, og i en skrivelse til sin øverste gejstlige foresatte, provst Franz Volkmar Reinhard Hansen i Slesvig, bønfaldt han om dennes støtte til opnåelse af en rimelig pension. Henvendelsen gav dog intet resultat. Det kan undre, at Burchard Johannsen fik en så ublid medfart. Han var jo ikke en af de fra kongeriget importerede, højtravende og bedrevidende, der ragede alle lussinger til sig, men en af Slesvigs egne sønner. Hans vugge havde stået i det sydlige Angel, hvor hans far, Johan Friedr. Johannsen, Konstantin v. Zedtitz-Neukirch, sad som lærer i Skæggerød i et halvt århundrede, og hans hustru var en bondedatter fra Lille Rheide i Krop sogn. 3 sønner fulgte i faderens fodspor og blev lærere. De var i 1864 alle nået til skels år og alder. Den ældte, Thomas Johannsen, fandt sin gerning på Lolland, mens de to yngste blev lærere i Angel: Johannes i Ryde og Gustav i Langballe. De to sidstnævnte måtte dele skæbne med faderen: de blev begge afskediget uden pension. Bedst kendt af hele familien er vel den yngste søn, Gustav Johannsen, der med bopæl i Flensborg blev sine landsmænds populære og trofaste forkæmper som rigsdagsmand i Berlin indtil sin død i Her følger nu - ordret gengivet - Burchard Johannsens sidste forsøg på at vinde gehør hos sine foresatte: OD

12 Hoch würdiger, Hochgeehrter Herr Propst und Hauptpastor! Burchard Friedrich Johannsen Ew. Hochwürden wollen gütigst entschuldigen, wenn ich mir erlaube, mich ganz gehorsamst in Betreff meiner bevorstehenden Entlassung als Schullehrer in Silberstedt, Kirchspiels Treia, so wie wegen meiner Pensionirung schriftlich an Hochdieseiben zu wenden. Bei der am 29st. Febr. d. J. stattgefundenen Untersuchung des Kirchen- und Schulwesens in Treia hatten Ew. Hochwürden die Güte, mir zu sagen, daß ich ruhig in der Schule fortarbeiten dürfe, sowie meinen Schulvorstehern, daß ich im Amte bleiben werde. Beruhigt und erfreut arbeitete ich denn auch fort. - Aber schon am Abend des 8t. März erfuhr ich mit Erstaunen zu meiner größten Betrübnis, daß der Herr Pastor Hartz in Treia am Nachmittag dieses Tages mehreren im hiesigen Wirtshause versammelten Schulinteressenten einen Lehrer vorgestellt und als meinen Nachfolger empfohlen habe. Bald erfuhr ich denn auch, daß zwei Männer meines Schuldistricts, welche ich bisher für meine Freunde gehalten und die mir wiederholt ihre Zufriedenheit und Wünsehe für mein Verbleiben im Amte ausgesprochen haben, ganz im Geheimen durch Sammlung von Unterschriften für meine Entlassung gewirkt, so wie bereits ein Gesuch darum eingereicht hatten. Um so unerwarteter war mir dieses, da der Herr Pastor Hart: mir noch einige Tage vorher gesagt hatte, daß ich dem Confirmandenunterrichte, namentlich durch Mittheilung von Gebelen an die Confirmanden meiner Schule, gut vorgearbeitet hätte, welche Äußerung ich als Zufriedenheit mit meinem Wirken betrachten :u dürfen glaubte. Von Betrübniss und Angst ergriffen, so wie von banger Sorge durch die Gedanken an die Zukunft, entschloß ich mich, ein gehorsamstes Gesuch um meine Entlassung einzureichen. Zu diesem Entschluß bewog mich zunächst die Überzeugung, daß, wenn die Eltern vieler Kinder meiner Schule meine Entlassung wünschten, ich nicht ferner einen glücklichen Erfolg meiner Wirksamkeit hoffen durfte, dann aber auch die Furcht, sonst ohne Zusicherung einer Pension entlassen zu werden. Uebrigens ist es immer mein Wunsch gewesen, so lange in der Schule - die ich stets so lieb gehabt habe - zu arbeiten, als Gott mir Kraft dazu verleihen und ich die Zufriedenheit meiner hohen Vorgesetzten haben würde. Doch, der Mensch denkt, und Gott lenkt! Wenn nun nach einem mir zugegangenen Schreiben des Herrn Pastor Hartz meiner Pensionierung nichts im Wege steht und die Größe derselben zu ermitteln sei, so ist dieses der Hauptgrund, der mich veranlaßt, daß ich mir erlaube, mich ganz gehorsamst an Ew. Hockwürden zu wenden. Die über meine persönlichen Verhältnisse dabei in Betracht kommenden Umstände, als mein Lebens- und Dienstalter, meine ökonomische Lage sowie meine Wünsche hinsichtlich der mir beizulegenden Pension, werden Ew. Hochwürden durch den Herrn Pastor Hartz, an welchen ich nach ergangener Aufforderung darüber ausführlich berichtet habe, zugegangen sein. Zu bemerken möchte ich mir hier aber ganz gehorsamst erlauben, daß es der Silberstedter Schulcommüne nicht schwer werden kann, mir, dem vieljährigen abgehenden Lehrer, eine Pension auszukehren, die mich in meinen alten, vieleicht bald zu Ende gehenden Tagen gegen Mangel und Noth schützt. Wohl zählt diese Commüne nur 9 3/8 Pflüge, getheih in Halb-, Viertel-, Achtel- und Sechszehnteil-Hufen, aber eine halbe Hufe in Silberstedt ist auch besser und größer als eine volle Højærværdige, højtærede Herr provst og sognepræst! Deres Højærværdighed vil venligst undskylde, når jeg tillader mig allerunderdanigst at henvende mig skriftligt til Dem angående min forestående afskedigelse som skolelærer i Sølvested, Treja sogn, samt om min pension. Ved den den 29. febr. d.a. stedfundne undersøgelse af kirke- og skolevæsenet i Treja havde Deres Højærværdighed den godhed at sige mig. at jeg rolig turde arbejde videre i skolen, ligesom det blev betydet mine skoleforstandere, at jeg ville forblive i embedet. Glad og beroliget arbejdede jeg da også videre. - Men allerede om aftenen d. 8. marts erfarede jeg med forbavselse til min store sorg, al hr. pastor Hart: i Treja samme dags formiddag over for en del skoleinteressenter forsamlet her i kroen havde præsenteret en lærer og anbefalet ham som min efterfølger. Snart bragte jeg da også i erfaring, at to mænd fra mit skoledistrikt, som jeg hidtil har anset for mine venner, og som gentagne gange har udtalt deres tilfredshed og ønsker om min forbliven i embedet, i al hemmelighed havde virket for min afskedigelse ved indsamling af underskrifter og allerede indgivet en ansøgning derom. Dette kom mig så meget mere uventet, som hr. pastor Hartz endnu nogle dage i forvejen havde sagt til mig, at jeg havde fremmet konfirmandundervisningen godt, navnlig ved meddelelse af bønner til konfirmanderne fra min skole, hvilken ytring jeg troede at turde betragte som tilfredshed med mit virke. Grebet af sorg og angst, såvel som af bekymring ved tanken på fremtiden, besluttede jeg mig til ærbødigt at ansøge om min afsked. Til denne beslutning bevægede mig først og fremmest den overbevisning, at hvis forældrene til mange børn i min skole ønskede min afsked, turde jeg ikke længere håbe på et lykkeligt resultat af min virksomhed, men også frygten for i modsat fald at blive afskediget uden tilsikring af en pension, f øvrigt har det altid været mit ønske at arbejde så længe i skolen - som jeg stedse har haft så kær - som Gud ville skænke mig kræfter til, og så længe jeg ville have mine høje foresattes tilfredshed. Dog, mennesket spår, men Gud rå'r. Da der nu efter en mig tilsendt skrivelse fra hr. pastor Hartz intet er til hinder for min pension og dennes størrelse derefter vil være at fastsætte, så er dette den væsentligste grund, der foranlediger mig Gustav Johannsen til at tillade mig allerunderdanigst al henvende mig til Deres Højærværdighed. De omstændigheder, der kommer i betragtning med hensyn til mine personlige forhold, min leve- og tjenestealder, min. økonomiske stilling så vel som mine ønsker om størrelsen af den pension, der måtte blive mig tilkendt, vil være Deres Højærværdighed bekendt gennem hr. pastor Hartz, tit hvem jeg efter opfordring har skrevet udførligt herom. Jeg vil dog her tillade mig underdanigst at bemærke, at det ikke kan falde skoledistriktet i Sølvested svært at udbetale mig, den veltjente, afgående lærer, en pension, der beskytter mig mod mangel og nød på mine gamle dage, der måske snart går til ende. Ganske vist tæller denne commune kun 9 3/8 skatteplove, fordelt på hel-, halv-, fjerdels-, ottendels- og sekstendedelsgårde, men en halvgård i Sølvested er også bedre og større end en helgård i de fleste andre landsbyer i Gottorp amt, thi på en sådan holdes gennemgående 30 til 40 stk. hornkvæg, og på enkelte endnu flere foruden 86 87

13 Trachten und Tänze im Kirchspiel Viöl. Hufe in den meisten ändern Dörfern des Amts Gottorf, denn auf einer solchen werden durchgehende 30 bis 40 Stück Hornvieh, und auf einzelnen noch mehr, gehalten nebst Pferden und Schafen, und auf den kleineren Hufentheilen in selbigem Verhältnis. Dabei herrscht allgemeiner Wohlstand im Dorfe, so daß viele Besitzer nicht nur baares Geld zu ihren Stellen haben, sondern außerdem auch noch Marschland besitzen. Hierauf erlaube ich mir, Ew. Hochwürden deswegen aufmerksam zu machen, weil nicht anzunehmen ist, daß der Herr Pastor Hartz bereits hinreichend mit den hiesigen Verhältnissen bekannt ist. Wenn nun die Interessenten der hiesigen Schulcommüne darüber befragt worden sind, welche Pension sie an ihren abgehenden Lehrer auszukehren gewilligt sind, so darf ich gewiß nicht, obgleich mir die Antwort unbekannt ist, erwarten, daß dieselbe günstig ausgefallen sei, denn wann und wo ist dieses der Fall? - Deswegen erlaube ich mir denn auch, mich ganz gehorsamst an Ew. Hochwürden allgemein bekannte und anerkannte Humanität und Herzensgüte zu wenden und zu bitten, Hochdieseiben wollen huldreichst veranlassen, daß mir eine Pension beigelegt werde, die mich in meinen alten Tagen gegen Mangel und Noth zu schützen vermag. Mit der größten Hochachtung habe ich die Ehre mich zu nennen Ew. Hoch würden ganz gehorsamster B. F. Johannsen Silberstedt, den 25st. April 1864 Die Zahlen beziehen sich auf die laufenden Nummern in dem Buch»Die Lehrerschaft in Südschleswig von der Reformation bis 1864«von Børge L. Bariøse, Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 53 Åbenrå Tallene over navneangivelserne betegner løbenumrene i bogen:»lærerne i Sydslesvig fra Reformation til 1864.«, af Børge L. Bariøse, Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 53 Åbenrå heste og får, og på de mindre gårde i samme forhold. Derhos hersker der almindelig velstand i byen, så at mange ejere ikke blot har rede penge til rådighed, men tillige ejer marskjord. Herpå tillader jeg mig at gøre Deres Højærværdighed opmærksom, fordi det ikke kan antages, at hr. pastor Hartz allerede er tilstrækkelig bekendt med forholdene herpå stedet. Hvis nu de stedlige skoleinteressenter bliver adspurgt om, hvilken pension de er sindet at udrede til deres afgående lærer, så tør jeg sikkert ikke - omend svaret er ukendt - forvente, at det falder gunstigt ud, thi hvornår og hvor er dette tilfældet? Derfor tillader jeg mig da også allerunderdanigst at gøre regning på Deres Højærværdigheds overalt kendte og anerkendte humanitet og ejegodhed med bøn om, at højstsamme nådigst vil foranledige, at der tillægges mig en pension, der er i stand til at sikre mig mod afsavn og nød på mine gamle dage. Med den største højagtelse har jeg den ære at tegne mig som Deres Højærværdigheds ærbødigste B, F. Johannsen Sølvested, d. 25. april 1864 P.P. Friis Die Abbildung zeigt die Viöler Bauerntrachl, wie sie dort zu Beginn des 19. Jahrhunderts getragen wurde På denne side ses et billede af bondedragten fra Fjolde, som den blev båret i begyndelsen af del 19. århundrede. Dragter og danse i Fjolde sogn

14 Trachten und Tänze im Kirchspiel Viöl Daß im Kirchspiel Viöl - ca. 15 km nordöstlich von Husum an der Straße Husum-Flensburg gelegen - Mitte des vorigen Jahrhunderts nicht nur ein eigener dänischer Dialekt (s. SIesvigland 3/83) gesprochen wurde, sondern auch eigene Trachten getragen und spezielle Tänze gepflegt wurden, geht aus einem Bericht des Kopenhagener Museums hervor. Dragter og danse i Fjolde sogn At der ikke blot taltes en egen dialekt i Fjolde sogn, som ligger 15 km nordøst for Husum ved Flensborg-Husum landevej, i midten af forrige århundrede (se hertil også Slesvigland nr, 3/83), men at man i dette sogn også havde egne dragter og danse, fremgår af en beretning fra Københavns Museum. Ewa seit 1820 waren diese Trachten und Tänze verlorengegangen, ziemlich zur gleichen Zeit wie der Sprachrückgang. Erst um die Mitte unseres Jahrhunderts wurden sie wieder in die Erinnerung zurückgeholt. Die Violer Bauerntracht bestand aus einer hochgeschlossenen Weste, die ohne Hemdausschnitt war. Die Musterung bestand aus breiten senkrechten Streifen und der Verschluß aus großen Silberknöpfen. Die Jacke war aus dem gleichen Tuch gefertigt. Um den Hals trug man ein buntes Tuch, dessen Ecken entweder nach unten zeigten oder weggesteckt wurden. Den Kopf zierte eine Zipfelmütze. Die eng anliegende Kniehose bestand aus Tuch oder Samt und war am. Knie mit einer kleinen Silberschnalle verschlossen und vier Silberknöpfen dekoriert. Die Beine steckten in weißen Strümpfen und an den Füßen trug man schwarze mit großen schlichten Silberschnallen gezierte Schuhe. Die Tracht der Frauen bestand aus weißen Spitzenhauben, gestreiften Röcken, braunen Blusen mit weißem Unterkleid und einem bunten Tuch über den Schultern. Die Schilderung des Brauttanzes liest sich folgendermaßen: Braut und Bräutigam, die von der ganzen Hochzeitsgesellschaft umgeben sind, stellen sich mitten in die Diele. Seitlich nehmen zwei Speisemeister Aufstellung, deren Aufgabe darin besteht, den Gästen Bier und Branntwein zu servieren. Es beginnt der erste Tanz der Brautleute, der damit endet, daß der Bräutigam die Braut an der Hand zum Musikanten führt und beide ihm ihr Kompliment machen. Nun versorgen die Speisemeister Brautleute und Musikant mit Getränken. Nach dem zweiten Tanz machen sie wiederum dem Musikanten ihre Aufwartung und entlohnen 90 ihn mit vier Schillingen. Nun erhalten sie eine dritten Tanz als Zugabe. Als Zeremonienmeister fungierte der»bydemand«, der auch das Einladen zu besorgen hatte. Mit ihm mußte die Braut selbstverständlich auch tanzen, ebenso mit den nächsten Familienangehörigen und mit denen, die aufwarteten und einschenkten. Und jeder Tanz begann und endete mit einer Verbeugung vor dem Musikanten. Ganz selbstverständlich war es. daß nach jedem Tanz das Paar mit Getränken versorgt wurde und sie auch auszutrinken hatte. Diesen Dienst erwiesen zwei junge Mädchen, die mit brennenden Lichtern neben dem Musikanten standen und Getränke, Gläser und Tablett zu ihrer Verfügung hatten. Tanzschritte, Tanzfassung, Tanzrichtung - ob mit der Sonne oder gegen sie - wann eine Verbeugung zu erfolgen hat, und - nicht zu vergessen - wann eingeschenkt und getrunken werden muß, ist in der Beschreibung genau festgelegt. So unterschied man zwischen Laufschritten, Balanceschritten, Hüpfschritten und kleinen Tirolerschritten. Frank Deümann Omkring 1820 gik disse danse og dragter tabt, omtrent på samme tid hvor der skete en sproglig tilbagegang, og først i midten af dette århundrede blev de genopdaget. Bondedragten i Fjolde sogn bestod af en højhalset vest uden skjorteudskæring, og den havde en mønstring af brede lodrette striber og var udstyret med store sølvknapper. Jakken var lavet af samme klæde, og om halsen bar man et farvet tørklæde, hvis hjørner enten pegede nedad eller blev gemt under kraven. De meget tætsiddende knæbukser var enten lavet afklæde eller fløjl, og blev samlet ved knæet ved hjælp af et lille sølvspænde, og var yderligere dekoreret med fire sølvknapper. Hertil gik man med hvide strømper og sorte sko, der var dekoreret med store men enkle sølvspænder. Sidst men ikke mindst prydedes hovedet af en nissehue. Kvindernes dragt bestod af hvide kyser med kniplingsbesætning, stribede nederdele, brune bluser med hvid underkjole og et farvet tørklæde, som blev lagt over skuldrene. Brudedansen skildres på følgende måde: Brud og brudgom, som er omringet af hele bryllupsselskabet, placerer sig midt i forstuen. Ved siden af dem står to køkkenmestre, hvis opgave det er at opvarte gæsterne med øl og brændevin. Herefter begynder brudfolkenes første dans, som afsluttes ved at brudgommen tager bruden ved hånden og fører hende til spillemændene, der nejer sig for bruden. Køkkenmestrene sørger herefter for at brudfolkene og spillemændene bliver forsynet Efter deres anden dans gør brudfolkene atter spillemændene deres opvartning og giver dem fire skillinger, hvorefter de far en tredje dans i tilgift.»bydemanden«fungerer som ceremonimester, og han har også sørget for at alle er blevet inviteret til brylluppet. Også med ham danser bruden selvfølgelig ligesom med de nærmeste familiemedlemmer, og de, der varter op for hende. Hver dans påbegyndes og afsluttes med, at der bukkes for spillemændene, og det er en selvfølge at danseparret bliver forsørget med tilpas drikkevarer efter hver dans. og at de er forpligtet tit hver gang at tømme glassene. To unge piger tager sig af denne opgave, og de står ved siden afspillemændene med tændte lys,drikkevarer og glas på en Dansetrinene og danseretningen - mod eller med solen, hvornår der skulle bukkes, og for ikke at glemme, hvornår der skulle skænkes og drikkes, er alt sammen ganske nøje fastholdt i skildringen. Således skelnes der f.eks. i dansene mellem løbetrin, balancetrin, hoppetrin og såkaldte små tirolertrin. Frank Dettmann

15 »Importwaren«aus dem ostjütischen Djursland Die Granit-Taufsteine in Grundhof und Hürup»Importvarer«fra Djursland Granitdøbefontene i Grumtoft og Hyrup Verhältnismäßig viele Kirchen in Angeln haben Taufbecken, die von weither nach Angeln gebracht wurden - größtenteils von Gotland. Zu den»importierten«taufsteinen kann man auch die beiden schönen Granitbecken rechnen, die sich in den Kirchen in Grundhof und Hürup befinden. Sie sind zwar jütischen Ursprungs, aber sie kamen weither aus einer genau bestimmten Werkstatt - wahrscheinlich auf dem Seeweg. beiden Becken stammen aus Djursland, wo sich ein Steinmetz aus der Anonymität herauslöst und als Urheber von nicht weniger als fünf bildreichen Granittaufsteinen und einer ganzen Reihe charakteristischer rankenverzierter Becken hervortritt. Ein Grabstein von Löwenholm bei Grenaa in Djursland verrät möglicherweise seinen Namen. Am Ende des Steines steht das Wort»Horderus«, und man nimmt an, daß es die Signatur eines Steinmetzmeisters ist. Es ist interessant, daß sich der Name des Meisters feststellen läßt. Noch interessanter wäre Grundhof 92 Grumloft es vielleicht, der Verbindung zwischen Angeln und Djursland im frühen Mittelalter nachzuspüren. Untersuchungen haben gezeigt, daß Kalk aus der Umgebung von Grenaa bei der Errichtung der Waldemarsmauer im Dannewerk verwendet worden ist. Es hat also auch in frühgeschichtlicher Zeit Handelsverbindungen zwischen den beiden Gebieten gegeben, die mit sehr großen Transportvorhaben verbunden waren. Es ist eher anzunehmen, daß die beiden Taufsteine mit den Kalktransporten hierhergekommen sind, als daß der Steinmetzmeister selbst angereist wäre, um die Steine an Ort und Stelle zu behauen. Der Meister aus Djursland ist ein außerordentlich tüchtiger und produktiver Handwerker gewesen, doch auch in künstlerischer Hinsicht hat er sich zu behaupten gewußt. Seine Portalbilder sind recht unterschiedlich in Qualität und Inhalt, aber alle zeichnen sich aus durch eine ihnen eigene einfache Erzählfreude. Die Taufsteine dagegen sind nach einem festen Schema aufgebaut, das strikt eingehalten wird, obwohl die Einzelheiten variieren. Ein gemeinsamer Zug aller seiner Werke sind die sehr fein gehauenen Tauwindungen, die er dermaßen tüchtig in allen Formaten geliefert hat, wie es nur der beste Reepschläger hätte bewerkstelligen können. Die Tauwindungen sind nicht Horders Erfindung, aber seine Handhabung dieses vielbenutzten dekorativen Elements ist so eigenwillig und so überlegen in der Ausführung, daß sich seine Arbeiten an diesem Bestandteil erkennen lassen. Der typische Horder-Taufstein ist becherförmig mit kreisrunder Öffnung und aus feinkörnigem, gleichmäßigem Granit gehauen. Der obere Rand hat Tauwindungen zumeist doppelt. Die Außenseite ist in zwei Felder geteilt, die in der Regel mit Akanthus-Ranken ausgefüllt sind. d.h. Ornamenten mit gelappten oder gekrausten Blät- Forholdsvis mange af Angels kirker har døbefonte, der er bragt til egnen udefra - fortrinsvis fra Gotland. Til importfontene kan man regne de to smukke granitfonte, der befinder sig i kirkerne i Grumtoft og Hyrup. Ganske vist er de af jysk oprindelse, men de er bragt hertil fra et veldefineret værksted langt væk fra egnen - sandsynligvis ad søvejen. Hürup Hyrup to fonte stammer fra Djursland, hvor en enkelt stenhugger fra romansk tid udskiller sig fra anonymiteten og fremstår som ophavsmand til ikke mindre end fem meget billedrige granitportaler samt en lang række karakteristiske rankefonte. En gravsten fra Løvenholm ved Grenå røber muligvis hans navn. På enden af stenen står ordet»horderus«, og man har antaget, at der kan være tale om en stenmestersignatur. Mere interessant end at fastslå stenhuggerens navn kan det måske være at se lidt på forbindelsen mellem Djursland og Angel i den tidlige middelalder. Undersøgelser har vist, at kalk fra Grenåegnen har været anvendt ved opførelsen af Valdemarsmuren. Der har altså været handelsforbindelse mellem de to områder med endog meget store transporter til følge. Det falder naturligere at antage, at de to fonte er kommet hertil med kalkskuderne, end at forestille sig, at stenmesteren selv er rejst hertil for at hugge dem på stedet. Djurslandsmesteren har været en usædvanlig dygtig og produktiv håndværker, men også kunstnerisk har han formået at gøre sig gældende. Hans portalbilleder er ret uens både af kvalitet og billedindhold, men alle er de præget af en egen primitiv fortælleglæde. Fontene er derimod opbygget over et helt fast skema, der aldrig fraviges, selv om detaljerne varieres. Et fællestræk for alle hans værker er de meget fint huggede tovsnoninger, som han så dygtigt som den bedste rebslager har leveret i alle tykkelser. Tovsnoningerne er ikke Horders opfindelse, men hans brug af et almindeligt dekorativt element er så særpræget og så overlegent dygtig, at hans arbejder kan kendes på den. Den typiske Horder-font er bægerformet med cirkulær munding og hugget i finkornet, ensartet granit. Den øverste rand har tovsnoning - oftest dobbelt. Kummens yderside er delt i to felter, der i regelen er udfyldt af akantusranker, d.v.s. ornamenter med fligede eller krusede blade. Hvad foden angår er der tale om større variation; fælles er dog formen, der er som et omvendt terningkapitæl. Ser vi på fonten i Grumtoft, er der først grund til at glæde sig over placeringen i skibets længdeakse lige indenfor syddøren - tilgængelig fra alle sider. Kummens mundingsrand har dobbelt tovsnoning afskilt af en rille. Medens ydersidens øverste felt er udfyldt af en smuk akantusranke er det optaget af 10 rankeværksindfattede motiver. Af disse 10 motiver er de syv mandshoveder, medens de øvrige er planteornamenter. Nogen portrætindividualisering er der ikke tale om, og en sandsynlig forklaring på, hvem de syv personer 93

16 tern. Der Fuß zeigt viel mehr Variationen; gemeinsam ist jedoch die Form - ein umgekehrter Würfelknauf. Beim Grundhofer Taufstein kann man sich über die Anbringung in der Längsachse des Kirchenschiffes freuen - unmittelbar innerhalb des Südeingangs steht er, zugänglich von allen Seiten. Der obere Rand des Taufsteines hat eine doppelte Taumusterverzierung, durch eine Rille voneinander getrennt. Während das obere Feld der Außenseite von einer schönen Akanthusranke ausgefüllt ist, hat das untere Feld zehn Motive, die von einem Gewebe aus Ranken eingefaßt sind. Sieben dieser Motive sind Männerköpfe, die drei weiteren Pflanzenornamente. Um eine Personenzeichnung handelt es sich nicht, und es läßt sich keine glaubhafte Erklärung dafür finden, wer in diesen sieben Köpfen dargestellt ist. Aber kleine Unterschiede in der Haltung der Köpfe beleben die Darstellung und deuten einen Versuch echter Menschenschilderung an. Es ist der einzige Taufstein Horders, der einen solchen Fries hat. Aber der Fries hat Ähnlichkeit mit einer Reihe von Figuren auf einem Chorkragstein in der Kirche in Örsted in Djursland. Dies Werk stammt von der Hand desselben Meisters. Genauso gelungen ist der Taufstein in Hürup. Das Becken hat hier zwei Rankenfriese. Der Fuß trägt Tauornamente, und seine vier Felder sind verziert, zwei mit Pflanzenornamenten; auf einem dritten findet man das Kreuzlamm, während auf dem letzten sieben Köpfe zu sehen sind, die sich jedoch nicht genau bestimmen lassen. Die Oberfläche des Taufsteines ist mit einer Art Firnis behandelt worden; darunter sind Farbreste. Solche Farbreste gibt es an mehreren Taufsteinen in Dänemark, und man vermutet, daß nicht nur die Taufsteine, sondern auch die Portalskulpturen koloriert waren, genau wie es mit den Runensteinen der Wikingerzeit der Fall gewesen ist. Unter freiem Himmel sind im Laufe der Jahrhunderte alle Farbspuren verschwunden. In der Frage der Kolorierung ist es schwierig, den heutigen Gedankengang mit dem des Mittelalters in Einklang zu bringen. Unmittelbar wirkt es für uns fremd, daß man den Granit mit Farben zudeckt, aber unsere Vorstellungen von Material und Form gehen von anderen Voraussetzungen aus, als sie der Steinmetz romanischer Zeit hatte. Seine Aufgabe war es in erster Linie, der Kirche und seiner Botschaft zu dienen; in diesem Sinne war eines seiner Mittel die Farbe, welche die oft sehr niedrigen Relieffe hervorheben konnte. Jane Bossen Schleswigs Geschichte Slesvigs historie 1249 schließen die streitenden Brüder wieder Waffenstillstand, der so lange dauert, daß der König seine Pläne von einem Kreuzzug nach Estland wieder aufnehmen kann. Um sich die notwendigen Mittel für den Kreuzzug zu sichern, schreibt der König eine besondere Pflug-Steuer aus. Die Steuerausschreibung stößt auf starken Widerstand - und gibt dem König den historischen Beinamen»Plovpenning«(Pflug-Pfennig). Im Sommer 1249 lodert der Bruderzwist wieder auf. Herzog Abel proklamiert sich selbst zum König, und sein Bundesgenosse, die Hanse in Lübeck, greift an und erobert Kopenhagen, wo Absalons Burg bis auf die Grundmauern niedergerissen wird indgår de stridende brødre påny våbenstilstand, der varer længe nok til, at kongen kan genoptage planerne om et korstog til Estland. For at sikre sig de nødvendige midler til korstoget, udskriver kongen en særlig plovskat. Skatteudskrivningen mødes med stærk modstand - og giver kongen det historiske tilnavn Plovpenning. Sommeren 1249 blusser broderstriden op igen. Hertug Abel proklamerer sig selv som konge, og hans forbundsfæller Hansaen i Lübeck angriber og erobrer København, hvor Absalons borg nedrives til grunden. forestiller, lader sig ikke opstille. Men små forskelle i hovedernes stilling og drejning skaber liv og antyder et forsøg på menneskefremstilling. Det er den eneste af Horders fonte, der bærer en sådan frise, men den minder om en figurrække på en korbuekragsten i Ørsted kirke på Djursland, som stammer fra samme hånd. Ikke mindre vellykket er fonten i Hyrup. Kummen har her to rankefriser. Foden har tovsnoninger, og dens fire felter er billedprydede. To af dem bærer planteornamenter, et tredie korslammet, medens der på det sidste ses syv hoveder, der ikke lader sig definere helt nøje. Fontens overflade er behandlet med en slags fernis, under hvilken der er spor af farver. Sådanne farvespor findes flere steder på døbefonte rundt omkring i Danmark, og det formodes, at ikke blot fontene, men også portalskulpturen har været farvelagte, ligesom vikingetidens runestene har været det. Udendørs er alle farvespor gået tabt i århundredernes løb. I spørgsmålet om bemaling kan det være vanskeligt at forene nutidig tankegang med middelalderens. Umiddelbart frastødes vi vel lidt ved tanken om at dække granitten med farve, men vore ideer om form og materiale bygger på andre forudsætninger end den romanske stenmesters. Han skulle indenfor sin tradition først og fremmest tjene kirkens formål ved at gøre dens budskab klart; et af hans midler hertil var farven, der jo understregede de ofte ganske lave relieffer. Jane Bossen 1250 Erik Plovpenning schlägt hart zu gegen seinen aufrührerischen Bruder in Südjütland, und der König erobert Schleswig, die Residenzstadt des Herzogs - und man sagt, daß die Tochter des Herzogs in aller Eile und barfuß flüchten mußte. Die Grenzfestung Rendsburg fällt in die Hände des Königs, und Abel muß auf einen Frieden eingehen, durch den er zwar das Herzogtum behalten kann, der aber auch seine totale Niederlage bedeutet. Durch die Truppen des Königs in Rendsburg ist Abel außerdem von seinen deutschen Freunden in Holstein abgeschnitten. Der König hat die Südfront an der Eider wieder etabliert. Abels deutsche Freunde gehen zum Gegenangriff. Der holsteinische Graf Johann sammelt mit seinen Verwandten, dem Erzbischof Gerhard von Bremen und Bischof Siemon von Paderborn, ein Heer südlich der Grenze Erik Plovpenning slår hårdt til mod sin oprørske broder i Sønderjylland. Kongen indtager hertugens residensstad Slesvig - og det siges, at hertugens datter må flygte i hast og barfodet. Grænsefæstningen Rendsborg falder i kongens hænder, og Abel må gå ind på en fredsslutning, der nok lader ham beholde hertugdømmet, men som samtidig betyder hans totale nederlag. Med kongens tropper i Rendsborg er Abel samtidig isoleret fra sine tyske venner i Holsten. Kongen har atter etableret sydfronten ved Ejderen. Abels tyske venner går til modangreb. Den holstenske greve Johan samt hans slægtninge ærkebiskop Gerhard af Bremen og bisp Simon af Paderborn samler en hær syd for grænsen

17 Foto: G. Grope Veteransegelschiffe im Flensburger Hafen. Veteranskibe i Flensborg havn.

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek

Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland. Keld Buciek Naturparker & friluftsliv - et case fra Tyskland Keld Buciek HH De tre hovedtyper tyske parker: Nationalparke sind Ruheräume der Natur und Erholungsräume für den Menschen, die letzten Landschaften Deutschlands,

Læs mere

14. Forholdsord med dativ

14. Forholdsord med dativ ØVELSE 5 Lav sætninger efter følgende mønster. (Husk at aus og bei styrer dativ!) ❿ Ich - die Schweiz - ein Rechtsanwalt. Ich stamme aus der Schweiz und arbeite bei einem Rechtsanwalt. 1. Jochen - das

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold

Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Information vedrørende tysk ejendomsforbehold Når I som virksomhed sælger på kredit til tyske virksomheder, skal I være opmærksom på, at det samlede udestående ofte helt må afskrives, hvis en køber går

Læs mere

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949

Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Flygtningelejren i Oksbøl 1945 1949 Mindesten fra den tyske flygtningelejr i Oksbøl. Til minde om ofrene fra 1945 1949. Tyske soldater stiger ud af bilen. Tonsvis af mad Vi har undersøgt hvor meget kost

Læs mere

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK?

TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? SMiK-Projekt Ergebnisse aus der SMiK-Fragebogenuntersuchung TYPISCH DEUTSCH TYPISCH DÄNISCH? TYPISK DANSK TYPISK TYSK? Resultater fra SMiK-spørgeskemaundersøgelsen Erla Hallsteinsdóttir Hrsg. von Red.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet

Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet Fødevareoplevelser blandt tyske kystturister i Danmark Anette Therkelsen, TRU, Aalborg Universitet 1. Introduktion 2. Undersøgelsens formål 3. Datagrundlag 4. Resultater o madoplevelsens relative betydning

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk A Lone

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen.

Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. Nutzen Sie das Potenzial grenzübergreifender Kooperationen. Udnyt potentialet i samarbejdet på tværs af grænsen. European Regional Development Fund Investing in your future Unsere Angebote 2012 auf einen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk A Susanne Troensegaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution ZBC, Handelsgymnasiet i Næstved Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk

Læs mere

Grammatiske oversigter

Grammatiske oversigter Grammatiske oversigter HJÆLPEUDSAGNSORDENE at have = haben Nutid Datid Ental 1. person ich habe hatte 2. - du hast hattest 3. - er/sie/es hat hatte 1. person wir haben hatten 2. - ihr habt hattet 3. -

Læs mere

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1

Dänisch. Praktisches Lehrbuch. Langenscheidt. Der Standardkurs für. Selbstlerner. orientiert sich an B1 Langenscheidt Praktisches Lehrbuch Dänisch Der Standardkurs für Selbstlerner orientiert sich an B1 Inhaltsverzeichnis Wegweiser......................................................... 3 Abkürzungen.......................................................

Læs mere

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com

Hammer Inspiration www.hammercarpets.com Hammer Inspiration Indhold / Contents / Inhalt 3 Retro 12 Cosmopolitan 21 Botany 27 Expressions 34 Urban 42 Stripes & Squares 47 Nature 52 Folklore 58 Ornaments 66 Potpourri COLORTEC DESIGNS: Retro, Cosmopolitan,

Læs mere

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S.

Unterrichtsmaterial NR. 1 2014/2015. Mellemtrin/begynder. S. 3 Freundschaftliche Postkarte. S. 4 Aus der Fußball-Werbung. S. Unterrichtsmaterial Mellemtrin/begynder NR. 1 2014/2015 S. 3 Freundschaftliche Postkarte S. 4 Aus der Fußball-Werbung S. 5-6 Fußballfans S. 7-8 Fußballbingo S. 9 Fußballspieler der deutschen Nationalmannschaft

Læs mere

Idékatalog Ideenkatalog

Idékatalog Ideenkatalog jung zusammen 2015 Idékatalog Ideenkatalog Forslag fra workshopsne i Leck & Aabenraa // Vorschläge des Workshops Landtag Schleswig-Holstein 31-07-2015 På jung zusammen 2015 var der syv workshopgrupper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Tysk B Jadwiga T. Thygesen Hh11ty2102

Læs mere

Textmining Einführung und Übersicht

Textmining Einführung und Übersicht Textmining Einführung und Übersicht Dept. Informatik 8 (Künstliche Intelligenz) Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg (Informatik 8) Textmining Einführung 1 / 10 Textmining Kurzfassung Gigantische

Læs mere

CHRISTEL-SEYFARTH.DK

CHRISTEL-SEYFARTH.DK all rights reserved by Christel Seyfarth. Christel Seyfarth art knits Christel Seyfarth designer hånd- og maskinstrik i unika design. Hendes farvestrålende strik er inspireret af den storslåede natur på

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland

Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Nationalgefühl in Dänemark und Deutschland Af Thea Haubenreisser Pedersen BA-projekt 6.semester Tysk Vejleder: Tove Gadegård ASB. Institut for Sprog og Erhvervskommunikation 2009 Anschläge: 47.396 1 o.

Læs mere

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck

jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck jung zusammen Landtag Schleswig-Holstein 31.7.2014 Vorschläge des Workshops Forslag fra workshoppen Aabenraa & Leck Der blev arbejdet i 5 workshops med temaerne arbejdsmarked og uddannelse, grænseland,

Læs mere

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning

zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning zejt-ung undervisningshæfte til elever i udskoling 1/2014 Tema: Identitet og mobning 2 Lær tysk med zejt-ung danskere? Det tager zejt-ung fat på i artiklen»når det danske mindretal bliver multikulturelt«.

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud.

Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. Kopiark 1 Mix und Match mit Zahlen Print to kopier af siden og klip brikkerne ud. 21 25 29 32 34 36 40 49 53 58 67 81 Kopiark 2a Meine Familie Klip familiekortene ud. Hver elev skal have ét kort. Ich bin

Læs mere

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es

haben = at have Nutid Datid Førnutid Ental: 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt sie/es GRAMMATISK OVERSIGT Hjælpeudsagnsordene haben = at have Nutid Datid Førnutid 1.p. ich habe hatte habe gehabt 2.p. du hast hattest hast gehabt 3.p. er/ hat hatte hat gehabt 1.p. haben hatten haben gehabt

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2013

Ausgabe / Udgave 01-2013 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2013 Artikel Seite / Side 9 Artikel Seite / Side 16 Artikel

Læs mere

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark

Femern Bælt Regionen Arbejde i Danmark Arbejde i Danmark 1 Herausgeber / Udgiver Kreis Ostholstein Fachdienst Regionale Planung Fonden Femern Bælt Forum Råhavegård Arbeiten in Arbejde i Lübecker Straße 41 D 23701 Eutin Maribovej 9 DK 4960 Holeby

Læs mere

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader.

Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Velkommen i Bornholms største svømmehal! Rønne Svømmehal er sjov og hygge for hele familien. Vandet er 28 grader. Moderne bassiner I Rønne Svømmehal har vi 3 moderne bassiner: > Et almindeligt svømme-

Læs mere

Bingo - Zahlen 0-20. Kopiark Der Sprung! 1 Lærervejledning Forlag Malling Beck 69

Bingo - Zahlen 0-20. Kopiark Der Sprung! 1 Lærervejledning Forlag Malling Beck 69 Kopiark Kapitel, side Bingo - Zahlen 0-0 Print siden ud. Skriv et tal i hvert felt. Du kan vælge imellem tallene -0. Din lærer siger derefter nogle tal på tysk, som du skal krydse af, hvis du er så heldig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Oktober 2013 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog, B LS 2 a TyFB2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF og VUC Fredericia HF netundervisning Tysk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10.

Undervisningsbeskrivelse. Liebe und Freundschaft. Das dritte Reich Verantwortung und Schuld. Ost-Westdeutschland. Titel 9. Titel 10. Undervisningsbeskrivelse Termin Aug 2011 jun 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Tysk fortsættersprog LS 2im tyf B2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Messingblæserakademi. Blechbläserakademie

Messingblæserakademi. Blechbläserakademie Dansk-Tysk Messingblæserakademi Deutsch-Dänische Blechbläserakademie 27. juli 2. august 2008 Dansk - Tysk Messingblæserkursus 2008 i Gråsten Danmarks hotteste og hyggeligste sommerkursus, (tidl. Rømø-kurset),

Læs mere

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk

Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk Danske virksomheder og den globale fremtid Konference 25. september 2014 Erla Hallsteinsdóttir & Katarina Le Müller: Dansk/tysk forretningskultur typisk tysk typisk dansk 1 Hvem og hvad er SMiK? Dansk/tysk

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING DER RYKKER 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10. Christiansborg flytter sig langsomt 8. Å R G A N G - N R. 3 / 10 TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE LHN S NYHEDSMAGASIN LANDWIRTSCHAFTLICHER HAUPTVEREIN FÜR NORDSCHLESWIG - EN LANDBOFORENING DER RYKKER Christiansborg flytter sig langsomt 2 Bioafgrøder

Læs mere

Aktivitäten in und um Flensburg

Aktivitäten in und um Flensburg Aktivitäten in und um Flensburg Wir, die Schüler und Schülerinnen der Dänischklasse G 9.2/3, haben Information über unsere Stadt und ihre Umgebung herausgesucht und für unsere dänischen Freunde kleine

Læs mere

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich?

VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG. Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? VET QUALIFICATION SYSTEM 2 LÄNDER - 1 AUSBILDUNG Ist eine dänisch-deutsche Verbundausbildung Maurer/-in möglich? I. Die Arbeitsgruppe Maurer/-in a) Gruppenbild der Arbeitsgruppe b) Leitfragen der Arbeitsgruppe

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Øvelsesterræn FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Velkommen Willkommen Welcome Oksbøl Skydeog Øvelsesterræn Oksbøl Schiess- und Truppenübungsgelände The Oksbøl Firing Range and Training Grounds Historie Oksbøl

Læs mere

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015

Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Zejt-ungs undervisningshæfte til øvede (7. -10. klasse) 1/2015 Tema: Opdag Tyskland 2 Kast dig ud i det tyske sprog (Foto: Lars Salomonsen) 2015 er året, hvor ordet»fingerspitzgefühl«blev tilføjet til

Læs mere

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave

N Y H A V N. F R A N K F U R T am MAIN. Seite/Side 1 Dannevirke Ausgabe/Udgave N Y H A V N F R A N K F U R T am MAIN Seite/Side 1 Inhalt Indholdsfortegnelse Seite - Side Inhalt Indhold 3-5 : Vorwort des Beisitzers Bent Hansen Forord af bisidder Bent Hansen 5-6 Bent Hansen: Spaß haben

Læs mere

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299

13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Diversearkiver 13. Aviser, periodica, informationsblade 8200-8299 Aviser D 8200 Altonaer Mercurius, 1802, 25/3, 1821, 19/3 D 8201 Avis-Salonens Nyhedsblad, 1849 nr. 79, 90-91, 93-94, 103, 110, 115, 130,

Læs mere

Ausgabe / Udgave 01-2014

Ausgabe / Udgave 01-2014 Zeitschrift des Deutsch-Dänischen Kulturvereins Rhein/Main e.v. Nyhedsbrev for den Tysk-Danske Kulturforening Rhein/Main e.v. Ausgabe / Udgave 01-2014 Unser neuer Beisitzer / Det nye bestyrelsesmedlem

Læs mere

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso

Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Frauenliebe und Leben Musik von Robert Schumann Gedicht vonadelbert von Chamisso Kvindens kærlighed og liv Musik af Robert Schumann Digt af Adelbert von Chamisso 1. Seit ich ihn gesehen Seit ich ihn gesehen,

Læs mere

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt.

Newsletter No.2 June 2014. Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics statt. Newsletter No.2 June 2014 3. Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen Projektes BeltLogistics Am 09. April 2014 fand der dritte Workshop im Rahmen des deutsch-dänischen INTERREG IV A Projektes BeltLogistics

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan

KANDIDATSPECIALE. Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan KANDIDATSPECIALE Wiebke Annet Hudemann & Derya Ceylan En spørgeskemaundersøgelse: Tilfredshedsundersøgelse ved brug af høreapparater - Med henblik på psykosociale aspekter forventninger, motivation, socialt

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren.

Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. repetition Kapitel 1-2 Start und Landung, Ich hab meinen. in Berlin verloren. A Repetér de ord, du har lært fra tekstbogen. Hvilke ord kan du huske fra kapitel 1? Målet var 15 nye ord/udtryk. Hvilke ord

Læs mere

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4

Studie- tur til. Dato 28/3-1/4 Studie- tur til Dato 28/3-1/4 Lørdag d.28/3: 08.30 Fælles afrejse fra Vejle Busterminal 17.00 Ankomst til Berlin ZOB Indkvartering på Pegasus Hostel Fælles aftensmad på Pegasus Hostel Søndag d.29/3: 08.00

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt. Velkommen til Berlin. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 170 Offentligt Velkommen til Berlin Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg 1 1. marts 2015 3 Lidt smil på læben Solskin to år i

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Die Geschichte der Tagelöhner Daglejernes historie. Im Tagelöhnerjob I job som daglejer SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser!

Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Newsletter / Nyhedsbrev nr. 2, 01.09.2010 Liebe Leser! Nach dem Ende der Sommerferien in Deutschland und Dänemark möchte Nu hvor sommerferien i både Danmark og Tyskland er forbi, vil projektet das Projekt

Læs mere

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis.

Ja! Alt fra sporten. i grænselandet! Interesseret? Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. 1923-2013 Få et et-årigt sportsabonnement på Flensborg Avis. For kun 8,- euro pr. måned får du Flensborg Avis hver lørdag og mandag. Interesseret? Alt fra sporten i grænselandet! Udfyld nedenstående kupon

Læs mere

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II)

Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Lernstation 14: Irrealis (Konjunktiv II) Wär ich Eve, hätt ich Steve Mein Leben wär erfüllt und nicht so primitiv Wäre, würde, rein fiktiv, was wär, wenn s für mich besser lief Vollkommen bin ich leider

Læs mere

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1

Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Lastsikring Revideret europæisk standard - EN 12195-1 Er vi på vej mod ensartede regler i EU? TUR CHAUFFØRKONFERENCE 2010 Faaborg den 10. maj 2010 International Transport Danmark. Lyren 1. DK-6330 Padborg.

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Velkommen hos HCS A/S

Velkommen hos HCS A/S Velkommen hos HCS A/S Om HCS A/S HCS A/S blev grundlagt I 1941. HCS A/S er 100% familieejet. HCS A/S er opdelt I 6 sektioner: Internationale Transporter Miljøentreprise Grusgrave Affaldssektionen Genbrugssektionen

Læs mere

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen.

Det drejer sig konkret om en studietur til Hamburg med udgangspunkt i Soul Kitchen. Et projekt om Hamburg - et interkulturelt projekt Tyskfaget som sted for kulturmøder Den interkulturelle dimension kan ses som en del af den almene studiekompetence, idet eleverne bliver i stand til mere

Læs mere

b obbermølle Museum og

b obbermølle Museum og Kupfermühle Museum und K Industriemuseum Kupfermühle e.v. 1997 wurde das private Kupfermühle Museum eröffnet, welches sich jetzt im Turmgebäude bei den alten, restaurierten Arbeiterwohnungen befindet.

Læs mere

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud.

Vejledning 1. Afmonter lågen a. Bauartfjederen afmonteres ved hjælp af en tang eller en skruetrækker ved enten at vride eller skubbe fjederen ud. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51096 Udskiftning af sekskantet håndtagsstang: Nedenfor er beskrevet hvorledes håndtagsstangen på din Aduro 7 udskiftes. Arbejdshandsker kan med fordel anvendes.

Læs mere

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3

Inhalt/Indhold SLESVIGLAND. Geschichten der Eisenbahn Jernbanens historier 3 SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarhavende). Foto & lay-out: Helge Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte

Læs mere

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide

Kamstrup. Wireless M-Bus Reader. Quick Guide Kamstrup Wireless M-Bus Reader Quick Guide Wireless Kamstrup M-Bus Reader DK Installation af software 1. Start din Internet browser og gå ind på www.kamstrup.dk. 2. Under Support, vælg Wireless M-Bus Reader

Læs mere

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak

Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak Anleitung für Handwerksfirmen zur Benutzung von Krak 1. Gehen Sie auf die Internetseite www.krak.dk 2. Geben Sie in das Feld Hvad (=Was) den Suchbegriff Haandvaerkere ein. Klicken Sie auf das Feld Søg

Læs mere

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015

Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 Mitglieds-Nr. 11-0496 Genehmigungs-Nr. SH/HH/MV 030407-2015 73. Internationale Volkswandertage Volkswandergruppe Tarp e.v. Samstag 4. Juli 2015 Sonntag 5. Juli 2015 11. Fahrradwanderung Wander-Strecken:

Læs mere

Programm Freitag den 10. juli 2015

Programm Freitag den 10. juli 2015 Programm Freitag den 10. juli 2015 10.50 Uhr Konzert am Schlosswall. Die Sønderborg-Garde sorgt für Unterhaltung, während sich die Reiter auf dem Platz vor dem Sønderborg Schloss versammeln 11.30 Uhr Der

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY

MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY 0 0 MARSTAL - ÆRØSKØBING - SKOVBY - SØBY Stoppesteder Bus stops Haltestellen Marstal - Reberbanen Bakkevej / Ronæsvej Bymarksvej Ærøskøbing Havn Tranderupvej Vindeballe Vesterløkke Øster Bregninge Ø. Bregninge

Læs mere

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung

Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung Kopiark 1 A Der Sprung 4 textbuch Kapitel 1 Det lærte jeg i kapitel 1: Start und Landung A Skriv så mange ord du kan til billedet. Skriv også det bestemte kendeord (der, die, das). Skriv på skrivesiden

Læs mere

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4.

LHN S NYHEDSMAGASIN - EN LANDBOFORENING I BEVÆGELSE 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2. Er vi til grin 2. Natur- og Landbrugskommission 4. 10. Å R G A N G - N R. 1 / 1 2 T I L S A M T L I G E J O R D B R U G E R E LHN S NYHEDSMAGASIN L A N D W I R T S C H A F T L I C H E R H A U P T V E R E I N F Ü R N O R D S C H L E S W I G - EN LANDBOFORENING

Læs mere

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende).

SLESVIGLAND. In dieser Ausgabe: I dette nummer: Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland. Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). SLESVIGLAND Herausgeber /Udgiver: TM Fonden/Slesvigland Redaktion: D. P. Küssner (verantwortlich/ansvarshavende). Foto & lay-out: H. Krempin Slesvigland Für unverlangt eingesandte Bilder, Manuskripte und

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj- juni, 2013

Læs mere

Jeder muss seinen. finden. Ziegeleisymposium Ziegeleien Bachmann und Vesterled, Nybøl 8. bis 22. September 2012

Jeder muss seinen. finden. Ziegeleisymposium Ziegeleien Bachmann und Vesterled, Nybøl 8. bis 22. September 2012 Jeder muss seinen n Ton finden Ziegeleisymposium Ziegeleien Bachmann und Vesterled, Nybøl 8. bis 22. September 2012 Ausstellung Teglværksmuseum Cathrinesminde, Broager 8. bis 28. Oktober 2012 Ausstellung

Læs mere

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter.

Vejledningens indhold har en varighed af ca. 4-6 lektioner afhængigt af valg af opgaver/aktiviteter. Tema: Märchen Fag: Tysk Målgruppe: 5.-7. kl ARD, 2013, 5 min. Faustnr.: TV0000026386 Alle billeder er hentet fra tv-udsendelsen At arbejde med eventyr i tyskundervisningen er en oplagt mulighed for fhv.

Læs mere

Innovation Days in Munich Clean energy focus

Innovation Days in Munich Clean energy focus Innovation Days in Munich Clean energy focus Meet the Danish Minister for Science, Technology and Innovation, Helge Sander, and Bavaria s Minister for Science, Dr. Goppel, and learn more about the respective

Læs mere

Tag til brainstorm-møde

Tag til brainstorm-møde Flensborg Avis - torsdag den 6. august 2015 - side 1 LEDER Sydslesvigsk Forening Ugens overskrifter Action [KONTAKT] Sommer, ferie, agurketid... Store del af det danske mindretal er taget på ferie. Og

Læs mere

Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011

Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3. Padborg, den 1. April 2011 Emneblad nr. 3 / Themenblatt Nr. 3 Padborg, den 1. April 2011 Ægte og uægte grænsearbejdere Echte und unechte Grenzgänger Inddeling: Gliederung: I. Indledning II. Sondring mellem grænsearbejdere 1. Ægte

Læs mere

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk

Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Vi ses på www.sportsfiskerforeningen-nordborg.dk Nr.4. Oktober November December -36. årg. 2015 Information omkring Sportsfiskerforeningen Nordborg Bestyrelsen: Formand: Jesper Erhardsen Dyvigvej 7 Holm

Læs mere

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen

Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Himlen over Berlin - om at vælge livet Af mag. art. Bo Torp Pedersen Et studiemateriale fra Kirke og Film, december 2009 Pressebilleder Sandrew Metronome Studiematerialet må kun udleveres til medlemmer

Læs mere

Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder

Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder Mystery Shopping en rejseoplevelse gennem service og salg på danske feriesteder KL s turismekonference 6. oktober 2014 Lars H. Olsen Kilde: 2013 undersøgelsen 1 Få feriesteder præsterer til topkarakter

Læs mere

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010

Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Newsletter Nr. 4, 14.12.2010 Kære læsere, Året 2010 går på hæld. Mange af de fremsatte spørgsmål har allerede kunnet blive afklaret af Projekt Pontifex-Brobygger. Den vellykkede projektstart skyldes bl.a.

Læs mere

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser -

Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04. Bilag til forordning (EF) nr. 883/04. Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6. - Danske og tyske særbestemmelser - Emneblad nr. 6 / Themenblatt Nr. 6 Padborg, 22.08.2011 Bilag til forordning (EF) nr. 883/04 - Danske og tyske særbestemmelser - Anhänge der VO (EG) Nr. 883/04 - Die dänischen und deutschen Sonderbestimmungen

Læs mere

Anvendelsesteknisk information.

Anvendelsesteknisk information. Anvendelsesteknisk information. Permasolid Strukturtilsætning SA 101 grov / SA 102 fin. Permasolid Strukturtilsætning SA 101 grov og Permasolid Strukturtilsætning SA 102 fin er tilsætningsmidler til Permafleet

Læs mere

Frühjahr/Sommer 2014 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13. Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg

Frühjahr/Sommer 2014 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13. Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg Frühjahr/Sommer 2014 1 KUNSTNERKOLONI EGERNSUND KÜNSTLERKOLONIE EKENSUND 6-7 12-13 30-31 26-27 Occhi / Orkis 25. - 28. Sept. 2014 Husum Hofkultur Flensburg 2 Forord/Vorwort Harald Haugaard, violinist,

Læs mere

www.atelierbilledhuset.dk

www.atelierbilledhuset.dk Din professionelle fotograf i mere end 25 år i Sønderjylland Storegade 29 6430 Nordborg Sundsmarkvej 20 6400 Sønderborg Østergade 3 6330 Padborg Tlf. 74 45 35 40 Email: billedhuset@gmail.com www.atelierbilledhuset.dk

Læs mere