Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED."

Transkript

1 Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013

2 Seksuel sundhed. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Copyright 2016 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Grafisk design: Trefold Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk ISBN: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Rapporten kan downloades fra Statens Institut for Folkesundhed 1

3 Seksuel sundhed Ifølge WHO er seksuel sundhed en tilstand af fysisk, mental og social trivsel relateret til seksualitet. Seksuel sundhed kræver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold såvel som muligheden for at have sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold (1). I forhold til seksuel sundhed er der således fokus på seksuel trivsel i alle livets faser, såvel som fokus på reduktion af sygdomme og uønskede graviditeter. Seksualitet kan påvirke sundhed og livsstil i en positiv retning, og et tilfredsstillende sexliv kan bidrage til øget livskvalitet og trivsel. Omvendt kan seksuelle problemer og kønssygdomme føre til nedsat livskvalitet (2-4). I er der spurgt til, hvor tilfreds man har været med sit sexliv inden for det seneste år. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel 1. Denne tabel samt de efterfølgende viser kun resultaterne for de årige, da en stor del af den ældre befolkning ikke har besvaret spørgsmålet. I alt er der 51,2 % blandt de årige mænd og 53,7 % blandt de årige kvinder, der er særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv. I alle aldersgrupper er andelen, der er utilfreds eller særdeles utilfreds med sit sexliv, større blandt mænd end blandt kvinder. I undersøgelsen er der endvidere spurgt til, om man inden for det seneste år har oplevet manglende eller nedsat lyst til sex. Svarmulighederne og svarfordelingen fremgår af tabel 2. I alt er der 6,9 % blandt mænd, der hele tiden eller ofte har oplevet manglende eller nedsat lyst. Blandt kvinder er andelen 20,9 %. Overordnet stiger andelen med alderen. Omvendt er der 48,0 % blandt mænd og 24,3 % blandt kvinder, der aldrig har oplevet manglende eller nedsat lyst til sex inden for det seneste år. Tabel 1. Tilfredshed med sexliv blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper år. Procent år år år år år Alle Særdeles tilfreds 26,8 18,8 14,6 14,5 10,6 16,8 Tilfreds 26,1 34,3 37,3 37,6 35,3 34,4 Hverken tilfreds eller utilfreds 20,8 23,4 22,1 26,0 28,2 24,2 Utilfreds 8,7 14,7 16,7 13,9 12,2 13,4 Særdeles utilfreds 6,3 5,9 6,9 4,7 5,8 5,9 Ved ikke 11,3 2,8 2,3 3,4 7,9 5,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Særdeles tilfreds 22,9 19,2 18,3 14,4 11,1 17,0 Tilfreds 31,6 40,2 35,2 38,3 38,0 36,7 Hverken tilfreds eller utilfreds 18,5 22,4 23,7 25,6 26,6 23,5 Utilfreds 6,3 8,8 12,4 9,6 7,8 9,1 Særdeles utilfreds 3,0 4,9 5,4 4,8 3,8 4,4 Ved ikke 17,7 4,5 5,0 7,4 12,8 9,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Tabel 2. Manglende eller nedsat lyst til sex blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper år. Procent år år år år år Alle Ja, hele tiden 0,9 0,7 0,7 0,7 3,2 1,2 Ja, ofte 2,8 6,6 4,3 5,3 9,7 5,7 Ja, ind imellem 10,0 19,1 16,8 18,9 23,4 17,7 Ja, men sjældent 19,7 30,8 27,4 29,9 28,0 27,3 Nej, aldrig 66,7 42,8 50,8 45,2 35,7 48,0 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Ja, hele tiden 1,7 4,8 5,4 7,0 10,7 6,0 Ja, ofte 7,6 14,6 16,8 16,5 18,0 14,9 Ja, ind imellem 16,1 33,5 33,6 35,7 36,0 31,4 Ja, men sjældent 24,9 26,0 22,7 22,8 20,8 23,4 Nej, aldrig 49,6 21,1 21,5 18,0 14,5 24,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Antal svarpersoner Seksuelle problemstillinger I forbindelse med seksuelt samvær kan man desuden opleve en række problemstillinger, som kan gribe forstyrrende ind i lysten og/eller evnen til at gennemføre en seksuel aktivitet. Det kan eksempelvis dreje sig om samlejesmerter, besvær med at opnå orgasme, for tidlig eller forsinket sædafgang samt svigtende rejsning (2). I er der blevet spurgt til, hvor ofte svarpersonerne oplever følgende situationer ved seksuelt samvær: : Min rejsning har ikke været kraftig nok til at gennemføre samleje Jeg har haft for tidlig sædafgang Jeg har ikke eller med stort besvær opnået udløsning (orgasme) Jeg har haft smerter i kønsorganerne ved samleje : Jeg er ikke blevet tilstrækkelig fugtig i skeden Jeg har ikke eller med stort besvær opnået udløsning (orgasme) Jeg har haft skedekrampe, som forhindrer indtrængning Jeg har haft smerter i kønsorganerne ved samleje Spørgsmålet er kun stillet til svarpersoner, der har haft seksuelt samvær med et andet menneske inden for det seneste år i alt 76,5 % af befolkningen i alderen år. Svarmuligheder og svarfordeling fremgår af tabel 3. Det ses, at næsten hver tiende seksuelt aktive mand i alderen år (9,5 %) oplyser, at de ofte eller hver gang oplever for tidlig sædafgang, og næsten hver femte seksuelt aktive kvinde i alderen år (17,6 %) oplyser, at de ofte eller hver gang slet ikke eller med stort besvær har opnået orgasme. I alt oplever 14,3 % blandt seksuelt aktive mænd i alderen år én Statens Institut for Folkesundhed 3

5 eller flere af de nævnte situationer ved seksuelt samvær ofte eller hver gang, mens det gælder for 26,1 % blandt seksuelt aktive kvinder i alderen år (data ikke vist). Lette eller forbigående seksuelle klager regnes dog ikke for deciderede dysfunktioner (2). Svarpersonerne er således også blevet spurgt, hvorvidt de oplever disse situationer ved seksuelt samvær som et problem. Blandt mænd, der ofte eller hver gang oplever én eller flere af de nævnte situationer ved seksuelt samvær, angiver 8,0 %, at de oplever det som et problem. Blandt mænd er det overordnet set for tidlig sædafgang, der oftest opleves som problematisk. Problemer med svigtende rejsning og besværet orgasme stiger med alderen, mens der ikke ses nævneværdig aldersforskel for de to øvrige situationer. Blandt kvinder, der ofte eller hver gang oplever ét eller flere af de nævnte situationer ved seksuelt samvær, angiver 16,2 %, at de oplever det som et problem. Forekomsten er især høj blandt unge kvinder (22,2 %). Blandt kvinder er det oftest, at man ikke er blevet tilstrækkelig fugtig i skeden, og at man ikke eller med stort besvær har opnået orgasme, der opleves som problematisk. Andelen, der oplever det som problematisk, at de ikke er blevet tilstrækkeligt fugtige i skeden, er størst i den ældste aldersgruppe (45-64 år), mens andelen, der oplever det som problematisk, at de ikke eller med stort besvær kan opnå orgasme, falder med alderen (data ikke vist). Tabel 3. Oplevelsen af forskellige situationer ved seksuelt samvær år. Procent Slet ikke Sjældent Ind imellem Ofte Hver gang/ hele tiden Antal svarpersoner Min rejsning har ikke været kraftig nok til at gennemføre samleje 68,9 19,9 7,9 2,3 1, Jeg har haft for tidlig sædafgang 42,6 25,5 22,3 7,9 1, Jeg har ikke eller med stort besvær opnået udløsning (orgasme) Jeg har haft smerter i kønsorganerne ved samleje Jeg er ikke blevet tilstrækkelig fugtig i skeden Jeg har ikke eller med stort besvær opnået udløsning (orgasme) Jeg har haft skedekrampe, som forhindrer indtrængning Jeg har haft smerter i kønsorganerne ved samleje 68,7 20,9 7,1 2,2 1, ,2 7,5 1,8 0,3 0, ,7 26,1 21,3 8,6 3, ,9 29,6 22,9 10,8 6, ,3 3,5 1,4 0,6 0, ,9 17,7 1,8 0,3 0, Den seksuelle trivsel er tæt forbundet med livsomstændigheder og livsstilsfaktorer hos borgerne. Fx er overvægt, tobaksrygning og stort alkoholforbrug faktorer, som påvirker den seksuelle trivsel negativt. Indsatser over for disse faktorer vil derfor indirekte også gavne den seksuelle trivsel positivt. Derudover påvirkes den seksuelle trivsel også af livsomstændigheder såsom alder, forældreskab og visse sygdomme. Her kan der være behov for at italesætte seksualitet i mødet med de relevante borgergrupper (1). Statens Institut for Folkesundhed 4

6 I nærværende undersøgelse er svarpersonerne endvidere blevet spurgt, om de inden for de seneste 5 år har talt med en sundhedsprofessionel (læge, sundhedsplejerske, jordemoder mv.) om seksuelle spørgsmål. I alt angiver 17,5 % af befolkningen i alderen år, at de har talt med en sundhedsprofessionel 13,3 % på eget initiativ og 4,2 % på den sundhedsprofessionelles initiativ. Blandt seksuelt aktive mænd i alderen år, der ofte eller hver gang oplever ét eller flere af de tidligere nævnte situationer ved seksuelt samvær, og som oplever det som et problem, er der 27,0 %, der har talt med en sundhedsprofessionel 23,8 % på eget initiativ og 3,2 % på den sundhedsprofessionelles initiativ. Blandt seksuelt aktive kvinder i alderen år, der ofte eller hver gang oplever ét eller flere af de nævnte situationer ved seksuelt samvær, og som oplever det som et problem, er der 40,7 %, der har talt med en sundhedsprofessionel 33,9 % på eget initiativ og 6,9 % på den sundhedsprofessionelles initiativ. For en beskrivelse af undersøgelsens baggrund, formål, materiale og metode henvises der til rapporten Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 (5). I de følgende opslagstabeller (tabel 4 og 5) gives en mere detaljeret beskrivelse af andelen, der har oplevet manglende eller nedsat lyst til sex, og andelen, der har været tilfreds med sit sexliv. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke Seksuel sundhed. Sundhedsstyrelsen, Graugaard C, Pedersen BK, Frisch M. Sundhed og seksualitet. København: Vidensrådet for forebyggelse, Graugaard C, Giraldi A, Frisch M, Eplov LF, Davidsen M: Self-reported sexual and psychosocial health among non-heterosexual Danes. Scan J Pub Health (3): Eplov LF, Giraldi A, Davidsen M, Garde K, Kamper-Jørgensen F: Sexual Desire in a Nationally Representative Population. J Sex Med 2007;4: Ekholm O, Christensen AI, Davidsen M, Juel K. Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 5

7 Tabel 4. Andel, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv i det seneste år Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 52,9 1,04 (0,85;1,26) år 53,2 1,05 (0,85;1,29) år 51,9 1,00 (0,83;1,20) år 52,0 1, år 45,9 0,78 (0,66;0,93) Alle mænd 51, år 54,5 1,08 (0,90;1,29) år 59,4 1,32 (1,09;1,59) år 53,5 1,04 (0,88;1,22) år 52,6 1, år 49,1 0,87 (0,74;1,02) Alle kvinder 53, Uddannelse Under uddannelse 50, Grundskole 52,5 1,13 (0,91;1,42) 476 Kort uddannelse 53,3 1,01 (0,90;1,14) Kort videregående uddannelse 49,8 0,81 (0,68;0,98) 765 Mellemlang videregående uddannelse 54,0 1, Lang videregående uddannelse 50,5 0,87 (0,74;1,01) Anden uddannelse 52,8 1,03 (0,79;1,35) 335 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 55,0 1, Arbejdsløs 48,4 0,73 (0,58;0,91) 514 Førtidspensionist 36,2 0,50 (0,40;0,62) 426 Andre uden for arbejdsmarkedet 42,1 0,61 (0,48;0,78) 354 Efterlønsmodtager 50,9 489 Samlivsstatus Gift 55,7 1, Samlevende 62,8 1,09 (0,95;1,24) Enlig (separeret, skilt) 44,6 0,66 (0,55;0,80) 558 Enlig (enkestand) 31,3 0,39 (0,24;0,64) 90 Enlig (ugift) 43,3 0,40 (0,35;0,46) Etnisk baggrund Dansk 52,8 1, Anden vestlig 46,3 0,74 (0,58;0,95) 300 Ikke-vestlig 51,7 0,92 (0,74;1,14) 380 Statens Institut for Folkesundhed 6

8 Særdeles tilfreds eller tilfreds med sexliv Køn og alder: I alt angiver 52,4 % af befolkningen i alderen år, at de inden for det seneste år har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv. Det gælder for 51,2 % blandt mænd og 53,7 % blandt kvinder. Andelen er lavest i de to ældste aldersgrupper blandt både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses ingen systematiske forskelle mellem uddannelsesgrupperne i andelen, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv. Dog er andelen relativt lille blandt personer med en kort videregående uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Sammenlignet med beskæftigede (55,0 %) er andelen, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv, mindre blandt arbejdsløse (48,4 %), førtidspensionister (36,2 %) og blandt andre uden for arbejdsmarkedet (42,1 %). Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv, er højere blandt gifte og samlevende end blandt enlige. Etnisk baggrund: I gruppen med anden vestlig baggrund er der en lidt lavere forekomst af personer, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv end i gruppen med dansk baggrund. Figur 1. Andel, der har været særdeles tilfreds eller tilfreds med sit sexliv inden for det seneste år. Procent % år år år år år år Statens Institut for Folkesundhed 7

9 Tabel 5. Andel, der hele tiden eller ofte har nedsat eller manglende lyst til sex Procent OR 95 % sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 3,7 0,59 (0,36;0,98) år 7,2 1,21 (0,80;1,84) år 5,0 0,82 (0,53;1,27) år 6,0 1, år 12,9 2,32 (1,67;3,21) Alle mænd 6, år 9,3 0,34 (0,25;0,45) år 19,3 0,78 (0,62;0,98) år 22,2 0,93 (0,76;1,14) år 23,5 1, år 28,8 1,32 (1,09;1,59) Alle kvinder 20, Uddannelse Under uddannelse 6, Grundskole 18,5 1,46 (1,08;1,97) 467 Kort uddannelse 14,0 1,07 (0,91;1,26) Kort videregående uddannelse 14,5 1,18 (0,92;1,52) 767 Mellemlang videregående uddannelse 15,3 1, Lang videregående uddannelse 14,1 1,12 (0,90;1,40) Anden uddannelse 19,7 1,73 (1,20;2,51) 333 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 12,6 1, Arbejdsløs 15,5 1,22 (0,91;1,64) 506 Førtidspensionist 34,0 2,99 (2,34;3,81) 415 Andre uden for arbejdsmarkedet 22,8 1,77 (1,31;2,39) 352 Efterlønsmodtager 22,8 481 Samlivsstatus Gift 16,3 1, Samlevende 14,6 1,15 (0,96;1,38) Enlig (separeret, skilt) 15,3 0,79 (0,61;1,03) 545 Enlig (enkestand) 21,2 0,85 (0,47;1,53) 85 Enlig (ugift) 8,7 0,84 (0,67;1,05) Etnisk baggrund Dansk 13,5 1, Anden vestlig 17,3 1,29 (0,94;1,78) 301 Ikke-vestlig 14,7 1,20 (0,87;1,66) 373 Statens Institut for Folkesundhed 8

10 Nedsat eller manglende lyst til sex Køn og alder: I alt oplyser 13,8 % af den voksne befolkning i alderen år, at de hele tiden eller ofte har nedsat eller manglende lyst til sex. Andelen er større blandt kvinder (20,9 %) end blandt mænd (6,9 %), og med undtagelse af de årige mænd stiger andelen med stigende alder. Uddannelse: Der ses ingen systematisk sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med nedsat eller manglende lyst til sex. Forekomsten er dog relativt høj i gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og i gruppen med anden uddannelse. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der angiver at have nedsat eller manglende lyst til sex, er markant højere i grupperne af førtidspensionister (34,0 %) og andre uden for arbejdsmarkedet (22,8 %) end i gruppen af beskæftigede (12,6 %). Samlivsstatus: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der angiver, at de har nedsat eller manglende lyst til sex, mellem de forskellige grupper af samlivsstatus. Etnisk baggrund: Der ses ingen nævneværdig forskel i andelen, der oplyser, at de har nedsat eller manglende lyst til sex, mellem de forskellige grupper af etnisk baggrund. Figur 2. Andel der hele tiden eller ofte har nedsat eller manglende lyst til sex. Procent % år år år år år år Statens Institut for Folkesundhed 9

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011

Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Danskernes seksuelle trivsel anno 2011 Oplæg ved National konference om seksuel sundhed i Danmark Hotel Nyborg Strand, d. 31/10-2011 Morten Frisch Overlæge, dr.med., ph.d. Afdeling for epidemiologisk forskning

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse

Kapitel 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Kapitel 10 Sociale relationer og borgerinddragelse 10. Sociale relationer og borgerinddragelse Tilknytningen til andre mennesker de sociale relationer har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv

Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Pia Vivian Pedersen Katrine Bindesbøl Holm Johansen Ola Ekholm Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Sundhed og trivsel i et kønsperspektiv Pia Vivian Pedersen

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d. 01.09.15 Hjerteforeningens Barometerundersøgelse Temadag d. 01.09.15 Formål Overblik over hvordan hjertepatienter oplever og vurderer deres forløb gennem sundhedsvæsenet - Inputs til planlægning, strategisk ledelse

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2. Søvn... 2. Selvvurderet helbred...6. Stress... 10. Højt stressniveau... 10 Indhold PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET... 2 Søvn... 2 Selvvurderet helbred...6 Stress... 10 Højt stressniveau... 10 Generet af psykiske symptomer... 14 Meget generet af psykiske symptomer... 14

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom

Kapitel 8. Konsekvenser af sygdom Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk

Læs mere

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder

FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder 2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed

v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Seksuel sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 641 Offentligt Sex & Samfunds foretræde i Sundhedsudvalget v. Bjarne B. Christensen, Generalsekretær og Marianne Lomholt, national chef. Tirsdag

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Kapitel 9. Sundhedsadfærd

Kapitel 9. Sundhedsadfærd Kapitel 9 Sundhedsadfærd Kapitel 9. 9. Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd forstås som den del af livsstilen, der har mulige konsekvenser for den enkelte persons sundhed og helbred. Der kan være tale om tilsigtede

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2012 RANDERS KOMMUNE BLICHERSKOLEN (SPECIALKLASSER) Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Blicherskolen (specialklasser) baseret på

Læs mere

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed

Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed Tjekliste for forebyggelsespakke på Seksuel sundhed : rundniveau, : dviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder,

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere