PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 37 / nummer 1 / februar / 2005 DFU: DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 37 / nummer 1 / februar / 2005 DFU: DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS?"

Transkript

1 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 37 / nummer 1 / februar / 2005 DFU: DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS?

2 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 37 / nummer 1 / februar / 2005 INFORMATIONSMØDER FOR ALLE PÅ DFU Året 2004 blev afsluttet med, at bestyrelsen indgik en udviklingskontrakt med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, og på bestyrelsesmødet i januar 2005 lagde bestyrelsen sidste hånd på DFU s strategiplan. Det betyder, at vi nu har fastlagt de overordnede planer for, hvordan vi på DFU når visionen om at være blandt de mest anerkendte farmaceutiske institutioner i Europa. For at nå dette mål er det nødvendigt med en fælles indsats omkring forskning, uddannelse, formidling samt videnudveksling og samspil. Udviklingskontrakten og strategiplanen ligger nu på nettet, og de konkrete opgaver, der skal løses i 2005, er eller vil snarest blive meldt ud til de ansvarlige tovholdere, det være sig i ledelsen, administrationen, hos institutlederne, studienævn, Akademisk Råd mv. Et vigtigt udgangspunkt for, at vi fællesskab kan løfte opgaverne, er, at vi har en effektiv organisation og en arbejdsplads, der opleves som attraktiv. Derfor er vi nu i gang med en organisationsanalyse, der bl.a. skal danne grundlag for ledelsens oplæg til bestyrelsen vedrørende den fremtidige struktur. Vi fik i slutningen af 2004 lavet en undersøgelse af medarbejdertilfredsheden. Resultatet af denne undersøgelse er omtalt mere detaljeret på side 4 i denne udgave af Plexus. Selvom 80 pct. af de adspurgte synes, at DFU er et rigtig godt sted at arbejde, så viser de overordnede resultater af undersøgelsen også, at der er steder, hvor der bør sættes ind med henblik på at opnå en forbedring af DFU som arbejdsplads. Information omkring vigtige emner og tiltag er et af de punkter, hvor vi scorer forholdsvis lavt. Bl.a. på den baggrund har jeg besluttet at holde informationsmøder for alle medarbejdere og studerende cirka hver tredje måned. Her vil ledelsen orientere om aktuelle forhold af betydning for vores institution, og samtidig vil der være mulighed for en dialog på tværs af organisationen. Det er således afgørende for mig, at vi også under den nye ledelsesstruktur har en åben og direkte kommunikation. Sven Frøkjær Rektor Foto: JM Plexus nummer 1 februar 2005 volume 37: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) Annette Houman / Redaktionsudvalg: Helle S. Bøje (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Hanne Mørck (F), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anita Kristensen (stud.), Andreas Mohr (stud.) / Forside: Gymnasiebesøg på DFU. Foto Jesper Munck / Layout: Mads Frederik/Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer af Plexus er den 11. marts 2005 udkommer den 29. marts / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck ISSN: / Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, Postbox 1810, 9100 Aalborg, / 2

3 INDHOLD DFU: Danmarks Bedste Arbejdsplads? Goddag til Akademisk Råd Dyrestalden godkendt til transgene dyr men rammerne er ikke optimale DFU og Pressen Forskningsbevillinger 2004 Scolarship til to DFU-studerende Nyt blod i bestyrelsen Dansk Farmakologi 2005: Bedste poster kom fra DFU Nyt fra Studievejledningen Skal 13-skalaen erstattes? Den nye stillingsstruktur på DFU Novo Nordisk Ph.D. Plus Prizes: Et økonomisk skulderklap til unge forskere Leverandører skal nu sende elektronisk faktura Forskningens Dag 2005 nu på engelsk Medicoindustrien har brug for farmaceuterne Nyt i STADS-Selvbetjening Velbesøgt uddannelsesmesse i Forum De studerendes undervisningsmiljø Konsekvenserne af selveje Så var der atter overdragelsesdag Valgdebatten kom inden for murene Da autoklaven Gert eller Gerd tog over efter Otto Nyt om navne Chemoinformatics støtte til fælles DTU- og DFU-initiativ 3

4 Danmarks Bedste Arbejdsplads ER DFU IKKE. MEN DET ER ET GODT STED AT VÆRE, OG DER ER MASSER AF POTENTIALE TIL AT GØRE DET TIL EN ENDNU BEDRE ARBEJDSPLADS. AF ANNETTE HOUMAN Fire ud af fem medarbejdere synes, at DFU er et rigtig godt sted at arbejde. Det viser resultatet af konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser 2004, som blev gennemført i efteråret, og som DFU valgte at deltage i for at tage temperaturen på medarbejdertilfredsheden. For at kunne opfylde kravene i den nye universitetslov og i udviklingskontrakten skal vi være et velfungerende universitet. Derfor er det vigtigt at få afdækket de områder, hvor der skal sættes ind og rettes op, for at DFU kan leve op til kravene, indleder sekretariatschef Elisabeth Riis, som er ansvarlig for personalepolitikken på DFU og har været medinitiativtager til, at DFU skulle deltage i undersøgelsen. I denne undersøgelse ser vi ikke på de hårde ressourcer som økonomi og faciliteter, men på de bløde, på medarbejderressourcerne. Uden velfungerende medarbejdere, når DFU ikke målene, slår hun fast. Resultatet af undersøgelsen viser, at her er trygt og godt at være, og her er frihed under ansvar. Medarbejderne lægger dog ikke skjul på, at de gerne ser ledelsesmæssige forbedringer på en række områder, f.eks. når det gælder information om strategi og forventninger, påskønnelse og honorering af arbejdsindsats og følelsen af at være et team. Inspiration til forbedringer I undersøgelsen skelnes ikke tydeligt mellem den ansattes opfattelse af den daglige ledelse på institutterne eller i administrationen og DFU s øverste ledelse. Vi har ikke bedt om denne sondring. Men resultatet giver alligevel en indikation af, hvordan vi går rundt og oplever ledelsen i dagligdagen, og hvor der er potentiale for forbedringer. Vi har til gengæld bedt om, at svarene inddeles i TAP og VIP, i mand og kvinde, og i institutter og administration for at se, om der skal sættes forskelligt ind forskellige steder i organisationen, siger Elisabeth Riis. DFU deltog ikke med forventninger om at få en høj placering i konkurrence med en lang række store, private virksomheder. Dem har DFU som universitet meget svært ved at hamle op med, især når det gælder parametre som løn og fryns. Vi deltog som sagt, fordi vi har brug for at vide mere om, hvor tilfredse medarbejderne er. Jo mere tilfredse vi er, jo bedre vil vi klare de udfordringer, vi og hele universitetsverdenen står over for de kommende år. Topkarakter i tryghed og frihed På en række områder klarer DFU sig rigtig godt i konkurrencen og ligger i top 10, dvs. blandt de 10 bedste af de 95 deltagende virksomheder. Det gælder blandt andet tryghed i ansættelsen. Ledelsen på DFU vil først som allersidste udvej afskedige en medarbejder, og man bliver behandlet rimeligt og ligeværdigt uanset køn, etnisk oprindelse osv. Desuden er der stor frihed under ansvar på DFU. Ledelsen kigger ikke medarbejderen over skulderen, fordi ledelsen stoler på, at man udfører et godt stykke arbejde, ledelsen anerkender hændelige fejltagelser som en del af arbejdet, og man kan tage fri, når det er nødvendigt. Måske har trygheden og oplevelsen af frihed, som nok især er et udtryk for VIP ernes forskningsfrihed, noget at gøre med, at DFU er en offentlig virksomhed. Det offentlige har ikke tradition for bare at fyre folk. Det kan også være udtryk for en kultur og en tradition, vi har her i huset. Under alle omstændigheder mener jeg, at vi bør holde fast ved trygheden og friheden. Vi skal tilstræbe frie forhold i faste rammer. Når man føler sig tryg, har man det godt. Når man tilmed har en frihed til at gøre noget særligt, prøve sig frem som en anden Ole Opfinder, uden at være angst for at blive sparket ud, så trives man, og så yder man ganske enkelt mere. Og det er dét, det går ud på: At yde, så vi klarer os bedst muligt inden for forskning og uddannelse, siger Elisabeth Riis. Dumpekarakter til løn og fryns Men der er altså også områder, der får dumpekarakter i undersøgelsen. Og det er ikke overraskende blandt andet inden for løn og frynsegoder. Om vi har mange og unikke personalegoder for medarbejderne på DFU? Der må vi sige nej. Heller ikke lønnen vurderes rimelig af medarbejderne. Oplevelsen af at være lavt lønnet og ikke have personalegoder er kendt stof. De offentlige virksomheder skal bruge borgernes penge under ansvar og det er ikke god tone at bruge dem på frynsegoder. Men det er et sted, hvor man så småt er ved at bevæge sig. Der er en del statslige virksomheder, som f.eks. er begyndt at give de ansatte julegaver, fortæller Elisabeth Riis. Med mindre der fra politisk side besluttes at føre flere lønmidler til universiteterne, skal de DFU-ansatte altså ikke forvente markant mere i lønposen. Så det må være andre faktorer, der får medarbejderne til at møde op på arbejde hver dag. 4

5 DANMARKS BEDSTE ARBEJDSPLADS Sekretariatschef Elisabeth Riis er ansvarlig for personalepolitikken på DFU og har været medinitiativtager til, at DFU skulle deltage i undersøgelsen Danmarks Bedste Arbejdspladser Hvad betyder mest? Løn? Frihed? Fleksibilitet? Hos VIP erne spiller friheden til at forske og forsøge sig frem en stor rolle. Hos TAP erne kommer lønfaktoren højere op. Men alt i alt er det vigtigste at fungere socialt godt sammen, så det er rart at komme på arbejde. Derfor er det dejligt, at fire ud af fem medarbejdere tilkendegiver, at de alt taget i betragtning er glade for at arbejde på DFU. Alligevel siger to ud af tre, at der mangler en teamfølelse, en familiefølelse på arbejdspladsen. Det virker noget selvmodsigende, med mindre vi er en flok egoister. Her er der vist noget at arbejde med for os alle. Ledelsen har fået stof til eftertanke Og der er mere at arbejde med ud fra medarbejdernes svar. Når blikket løber ned over kolonnerne i rapporten, er der flere procentsatser under 50 pct., dvs. spørgsmål, hvor mere end halvdelen har givet et negativt svar. En del af disse negative svar vedrører ledelsen. Medarbejdernes syn på ledelsen giver stof til eftertanke. For selv om der er tilfredshed med den omtalte frihed, så beder de ansatte om klarere udmeldinger om strategien: Hvor skal arbejdspladsen bevæge sig hen og hvordan. Ledelsen er ikke åben og tydelig nok om sine forventninger til den enkelte medarbejder, og der er tilsyneladende også problemer med at koordinere medarbejderressourcerne i forhold til stillede opgaver. Igen må jeg understrege, at vi ikke kan skelne den enkelte leder fra de øvrige, men kun kan forholde os til, hvad medarbejderne i store træk fortæller os. Elisabeth Riis gør opmærksom på, at undersøgelsen er gennemført i efteråret, dvs. længe inden DFU s nye strategi kom endelig på plads. Det er den nu, og nu følger arbejdet med at føre strategien ud i livet, hvor alle medarbejdere i løbet af foråret vil blive orienteret og involveret i implementeringen af strategien i det daglige arbejde. Foto: AHO Der er også tegn på, at mange medarbejdere oplever at blive forbigået ved forfremmelser, og at de mener, at ledelsen favoriserer nogle frem for andre. Det er følsomme områder. Når over halvdelen af de adspurgte medarbejdere svarer, at de oplever det sådan, så er det selvfølgelig noget, vi må se nærmere på. Jeg tror nu ikke, at vi fuldstændig kan komme udenom en vis følelse af uretfærdighed og det er også et af de områder, som får en forholdsvis lav score hos de øvrige deltagende virksomheder. Det er uhyre vanskeligt at behandle medarbejdere på en sådan måde, så alle føler sig ens behandlet, siger Elisabeth Riis. Måske vil medarbejdernes syn på DFU som arbejdsplads have ændret sig, når vi ser et år frem. Til den tid vil den nye universitetslov med alle dens ændringer og krav være implementeret, og DFU s visioner og strategi meldt ud og indarbejdet i organisationen som sikkert ser anderledes ud med en anden institutstruktur. Det vil være oplagt at gentage seancen på et tidspunkt for at måle, hvordan alle de spændende forandringer, DFU skal igennem, har påvirket medarbejdertilfredsheden. Men det er der ikke taget stilling til endnu. En følelse af uretfærdighed Ikke overraskende lægger VIP erne vægt på forskningsfriheden. Det fremgår af svarene i undersøgelsen af medarbejdertilfredsheden på DFU. Foto: Kent Krogh 5

6 REKTOR: Vi skal alle gøre en indsats for DFU Foto: AHO - Vi har bestemt fået inspiration til forbedringer og fået bekræftet, hvor vi står godt som arbejdsplads, siger rektor Sven Frøkjær. - Naturligvis løfter jeg ikke armene i vejret af begejstring, når ledelsen kritiseres for at svigte på så væsentlige områder som manglende strategi, koordinering af ressourcer og favorisering af nogen frem for andre. Nu er jeg ikke så naiv, at jeg tror, at vi kan nå til 100 pct. tilfredshed over hele linjen, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi alle, ved hver især at gøre en indsats, kan vende billedet inden for en overskuelig tid, siger Sven Frøkjær. Men det er noget af en supertanker, vi skal ændre kursen på. Traditionelt har der hersket en slags anarki i universitetsverdenen, også her på DFU, hvor man som forsker eller forskergruppe har en meget betydelig grad af frihed og sådan skal det også være. Det er måske vores mest attraktive personalegode. Det betyder også, at man koncentrerer sig om sit eget, kæmper for egne bevillinger osv. Kæmpe skal vi til stadighed med den stigende konkurrence, vi møder på alle fronter, men vi skal kæmpe sammen for fælles mål og derfor er det nødvendigt, at vi tvinger os selv til at tænke og agere som os og DFU og ikke som mig alene. Jeg ved, det er nemt at sige og svært at ændre. Men der er kun den vej, hvis vi skal nå vores mål, fortsætter rektor. Vi har alle medarbejdere og studerende i løbet af 2004 arbejdet på at få lavet en strategiplan for DFU. Vores vision og strategi er netop godkendt af bestyrelsen og vil blive meldt ud til alle medarbejdere i løbet af februar. Vi vil alle blive involveret i at føre planerne ud i livet. Dét håber jeg meget, medarbejderne vil tage alvorligt. Da DFU er en overskuelig arbejdsplads, er det ikke så vanskeligt for den enkelte at holde sig orienteret om, hvad der foregår, og give sit besyv med. Ved at alle engagerer sig i de ting, der kommer til at ske, stiller spørgsmål og opsøger information, tror jeg på, at vi vil nå vores mål, og at medarbejdertilfredsheden vil stige, siger Sven Frøkjær, som forestiller sig, at DFU vil gennemføre endnu en temperaturmåling : Jeg er glad for, at vi har været med i den aktuelle undersøgelse, for vi har bestemt fået inspiration til forbedringer og fået bekræftet, hvor vi står godt som arbejdsplads. Vi vil overveje, om vi om et års tid vil måle temperaturen igen med henblik på en opfølgning. Fakta om Danmarks Bedste Arbejdspladser Konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser gennemføres hvert år af Great Place to Work Institute Danmark. Det koster kr. at få taget temperaturen på medarbejdertilfredsheden. Resultatet offentliggøres i Berlingske Nyhedsmagasin. Ifølge den model, tilfredshedsundersøgelsen bygger på, er en god arbejdsplads et sted, hvor medarbejderne har tillid til de mennesker, de arbejder for, hvor de er stolte over det, de arbejder med og hvor de værdsætter kollegerne. I 2004 deltog 95 virksomheder, som repræsenterede alle brancher og sektorer. Ca. 10 pct. var offentlige arbejdspladser. På DFU besvarede 130 tilfældigt udvalgte medarbejdere anonymt et spørgeskema. Besvarelserne indikerer, hvordan de ansatte vurderer virksomheden på de fem dimensioner, som modellen bygger på, og som betragtes som afgørende for at opnå en god arbejdsplads: Troværdighed, respekt, retfærdighed, stolthed og fællesskab. Desuden udfylder virksomheden en kulturprofil, der kortlægger data om virksomheden. Navnene på de 50 arbejdspladser med mest tilfredse medarbejdere offentliggøres. DFU var ikke blandt disse 50. Universitetets placering blandt de resterende 45 deltagende virksomheder oplyses ikke. Virksomhedens resultater spørgsmål for spørgsmål sammenlignes i den afsluttende rapport med resultaterne i hhv. top 10, top 25 og top 50. 6

7 Uddrag af resultaterne af undersøgelsen Danmarks Bedste Arbejdspladser DFU-besvarelser sammenlignet med tilsvarende besvarelser for undersøgelsens 10 bedst placerede virksomheder. A ledelsen er tilgængelig og åben B ledelsen er kompetent til at lede arbejdspladsen C ledelsen er god til at stille opgaver og koordinere medarbejderressourcer A der er gode og unikke personalegoder på arbejdspladsen B jeg kan tage fri fra arbejde, når jeg synes det er nødvendigt C som medarbejder får vi en rimelig løn for det arbejde vi udfører A jeg har det godt med den måde vi bidrager til samfundet på B min arbejdsplads er et rart sted at være C det er et sjovt sted at arbejde A ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde uden at kigge dem over skulderen B medarbejderne får tildelt meget ansvar C ledelsen har klare strategier for, hvor arbejdspladsen skal hen, og hvordan den kommer derhen A alle har mulighed for at blive anerkendt og påskønnet B jeg bliver behandlet som ligeværdig uanset min stilling på arbejdspladsen C forfremmelse går til dem, der fortjener det mest A vi fejrer særlige begivenheder B medarbejderne udviser omsorg for hinanden C der er familie/team -følelse på arbejdspladsen A vores faciliteter bidrager til et godt arbejdsmiljø B medarbejderne bliver opmuntret til at afbalancere deres arbejdsliv og privatliv C ledelsen viser en oprigtig interesse for mig som person ikke bare som ansat A medarbejderne her er villige til at gøre en ekstra indsats for at få arbejdet gjort B jeg er stolt af at fortælle, at jeg arbejder her C medarbejderne ser frem til at komme på arbejde A alle tager deres del af slæbet B man kan regne med, at folk gerne vil samarbejde C alt taget i betragtning er det et rigtig godt sted at arbejde 7

8 Foto: JM Akademisk Råd tog fat på arbejdet den 16. december. AR har ni medlemmer. Kun de seks var til stede, da fotografen kom forbi. Fra venstre ses Bent Halling-Sørensen, Inst. A, Claus Selch Larsen, Inst. F, Jette Sandholm Kastrup, Inst. M, rektor Sven Frøkjær, som er formand for AR, Nanna Lundgaard, som er den ene repræsentant for de studerende, og Uffe Kristiansen, Inst. B. De øvrige tre AR-medlemmer, som var fraværende til mødet, er Birger Brodin, Inst. F, Lotte Stig Haugbølle, Inst. S, og Kamilla Witt, som er den anden studenterrepræsentant. Goddag til AKADEMISK RÅD AF ANNETTE HOUMAN Med den nye universitetslov var det farvel til Konsistorium og goddag til Akademisk Råd (AR). Som det fremgår af DFU s vedtægter, er AR et rådgivende organ, som blandt andet skal udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling og om intern fordeling af bevillinger. Rådet skal komme med forslag til sammensætningen af udvalg, der skal bedømme ansøgere til VIP-stillinger. Det er også Akademisk Råd, der skal tildele ph.d.-grader og doktor-grader. AR har ni medlemmer. Rektor er født formand. De øvrige medlemmer blev valgt i november; seks repræsentanter for VIP erne inden for forskellige fagområder og to repræsentanter for de studerende. Ny epoke på Universitetet Første møde i Akademisk Råd blev holdt 16. december, hvor rektor kunne byde velkommen til en helt ny epoke på Universitetet. AR skal rådgive rektorat og bestyrelse om væsentlige punkter i det videnskabelige arbejde. Ekspeditionssager, som tidligere blev behandlet i Konsistorium, vil fremover blive behandlet i stående udvalg under AR. Rådet vil mødes fire til seks gange om året til forskel fra Konsistorium, som samledes cirka hver måned. Alle er velkomne til møderne Ligesom til møderne i Konsistorium er der offentlig adgang til møderne i Akademisk Råd. Men sager kan behandles bag lukkede døre, hvis det findes nødvendigt, f.eks. ved personsager. Mødedatoer, dagsordener og mødemateriale er tilgængeligt for medarbejderne på intranettet, og de studerende vil få adgang til materialet via en kursushjemmeside. Kun akademiske medarbejdere og studerende kan blive medlemmer af Akademisk Råd til forskel fra Konsistorium, hvor der også sad TAP-medlemmer. Efter TAP ernes ønske har bestyrelsen besluttet, og indskrevet i AR s forretningsorden, at der skal vælges en TAP-observatør. Indtil valget repræsenteres TAP erne af de to TAP-repræsentanter, som var medlemmer af Konsistorium. Prorektor, administrationschef og studienævnsformænd er observatører til møderne i Akademisk Råd. 8

9 DFU s dyrestald nu godkendt til TRANSGENE DYR men rammerne for in vivo forsøg er ikke optimale AF LEKTOR ANNE MARIE HEEGAARD, INSTITUT FOR FARMAKOLOGI DFU s dyrestald er netop af Arbejdstilsynet blevet godkendt til opstaldning og avl af transgene dyr, det vil sige, at det nu er muligt at benytte f.eks. knock-out mus internt til sin forskning. Dette er en del af visionen om at etablere et tidssvarende in vivo forskningsmiljø, som efterhånden vil gøre det muligt at udføre in vivo forskning på internationalt niveau. Et andet tiltag har været at desinficere stalden og etablere regelmæssig sundhedskontrol, således at dyrenes aktuelle sundhedsstatus kendes. Målet er en høj sundhedsstatus. Dette er efterhånden blevet et krav, hvis der skal udføres pålidelig forskning, idet latente eller fulminante infektioner hos forsøgsdyr påvirker dyrenes velfærd og kan give varierende og fejlagtige forsøgsresultater. Vores aktuelle rammer for in vivo forsøg er dog endnu ikke optimale, og der er allerede så stort pres på dyrestalden, at både opstaldnings- og laboratoriekapaciteten er for lille. Dette resulterer i en betydelig begrænsning af det forskningsmæssige ambitionsniveau. Forbedrede in vivo faciliteter kunne være til gavn for mange af DFU s forskere f.eks. inden for forskningsområderne lægemiddelmetabolisme, kemisk toksikologi, formulering, absorption og membrantransportører, in vivo effekt af naturstoffer, immunofarmakologi og neurofarmakologi. Min vision er en ny dyrestald i DFU-regi med et højt serviceniveau, der tilgodeser behov fra alle institutter, og som vil give mange flere af DFU s forskere mulighed for at integrere in vivo eksperimenter i deres forskning. DFU og Pressen Om fedmeforskningen: Stoffet kan indtages i pilleform. Det er en nyopdagelse. Før troede vi, at det kun kunne sprøjtes ind i organismen. Og det ville sikkert afholde mange fra at lade sig behandle med det (oleoylethanolamid, red.). Sagt af adjunkt Gitte Gitte pedersen, Institut for Farmakologi. ( Pille mod fedme, Jyllands-Posten, og omtalt i mindst 18 andre dagblade samt i DR, TV 2 Nyhederne, Radioavisen, Sky Radio m.fl. og på diverse mediers hjemmesider, 6. og 7. januar) Det havde ikke hjulpet (at indgive patentansøgningen tidligere, red.). Vi kunne kun håbe på, at amerikanernes patent ikke var så bredt. Men der var da en overgang, hvor vi gik rundt og havde dollartegn i øjnene. Sagt af docent Harald H. Hansen, Institut for Farmakologi, om oleoylethanolamid. ( Fedmeforskere tæt på det store kup, dagbladet Børsen, 24. januar) Om ikke-dansktalende børns medicinforbrug: Børn og unge, der taler et andet sprog end dansk, bruger procent mere medicin end dansktalende jævnaldrende, viser ny undersøgelse af professor Ebba Holme Hansen, Institut for Samfundsfarmaci, og professor Bjørn Holstein, Panuminstituttet. Bragt i en lang række dagblade og elektroniske medier. ( Indvandrerbørn tager mere medicin, Politiken m.fl., januar) Om sundere levevis: Jeg tror ikke, folk i almindelighed gider interessere sig for det (en mikro-chip, der aflæser mængden af usundt indhold i fødevarer, red.). Nej, løsningen er mere enkel. Spis noget mindre, navnlig af de søde fødevarer, og bevæg dig noget mere. Sagt af docent Harald H. Hansen, Institut for Farmakologi, og næstformand i Ernæringsrådet.

10 FORSKNINGSBEVILLINGER 2004: Hvem har søgt hvad og hvem har AF ANNETTE HOUMAN Ledelsen på DFU med bestyrelsen i spidsen ønsker et overblik over, hvem der søger hvor store beløb hos hvilke fonde og forskningsråd, og hvor mange af ansøgningerne, der ender med en bevilling. Formålet er at få nærmere kendskab til søgeaktiviteten, når det gælder eksterne midler. Derfor har fuldmægtig i Økonomisk Forvaltning, Thomas Berg, udarbejdet en oversigt for 2004, som både viser, hvem der har søgt eksterne midler, hvor meget de har søgt og hvor samt hvor mange ansøgninger, der er resulteret i midler. Af oversigten fremgår, at DFU-ansatte i 2004 har indsendt 81 ansøgninger og søgt om i alt kr. Af de 81 ansøgninger er de 46 gået igennem og har hentet kr. til forskningen på DFU. Altså en succesrate på 56 pct. på antal ansøgninger og 35 pct. på de beløb, som der er blevet søgt om. Satse mere på private bevillinger fremover Om det er en fremgang i forhold til tidligere er svært at vurdere, da vi ikke har opgjort antallet af ansøgninger, bevillinger og succesrater før. Der kan også stadig nå at komme flere bevillinger, dvs. ansøgninger, som er sendt af sted i 2004, men hvor midlerne ikke er modtaget endnu, siger Thomas Berg og tilføjer: Umiddelbart vil jeg tro, at der er blevet sendt flere ansøgninger af sted i 2004 i forhold til tidligere år, og at der er modtaget flere private bevillinger altså bevillinger fra organisationer, fonde og virksomheder. Derimod er der nok ikke mulighed for at opnå flere eller større offentlige bevillinger. Her ligger rammerne ret stabilt samtidig med, at mængden af ansøgninger vokser. De modtagne beløb varierer fra et legat på kr. til EUmidler på kr. og flere har modtaget mere end én millionbevilling. Følgende medarbejdere har modtaget bevillinger på en mio. kr. og opefter i 2004: Institut for Analytisk Kemi: Bent Halling-Sørensen, EU 6. rammeprogram, to bevillinger over en mio. Institut for Farmakologi: Helle Waagepetersen, SSVF. Institut for Farmaci: Claus Selch Larsen, SSVF, og Bente Steffansen, EU s 6. rammeprogram. Institut for Medicinalkemi: Christian Adam Olsen, STVF; Christina Kasper, Lundbeckfonden og SSVF; Flemming Steen Jørgensen, SSVF; Hans Bräuner-Osborne, SSVF; Lars Skov, Carlsbergfondet, og Ole Kristensen, SNF. Talent-bevilling til ung forsker En af modtagerne af en millionbevilling i 2004 er cand. polyt., ph.d. (pharm.) Christian Adam Olsen, amanuensis på Institut for Medicinalkemi. Han har modtaget næsten 1.5 mio. kr. fra STVF s Talent-program. Det er sjældent, at DFU-forskere modtager bevillinger fra Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd. De fleste forskningsrådsbevillinger er fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, SSVF, og det er især sjældent, at så ung en forsker får en så stor bevilling. Christian Adam Olsen er 30 år og har været ph.d.-studerende på instituttet, hvor han arbejdede med polyamintoxiner med udgangspunkt i hvepsegift. Nu giver bevillingen ham mulighed for at blive her yderligere to år. Metoder til at syntetisere polyaminer Under mit ph.d.-studium brugte jeg mest tid på at udvikle kemiske metoder til at syntetisere polyaminer ved hjælp af fastfasesyntese. Denne type kemi ville jeg gerne arbejde videre med, fortæller Christians Adam Olsen. Nu er han så i gang med sit nye projekt Diversitetsorienteret fastfastsyntese af biblioteker af diaminosyrer. Bevillingen fra STVF giver ham mulighed for at bruge de næste par år på at udvikle metoder og desuden til at ansætte en laborant det sidste år, når metoderne skal benyttes til fremstilling af større stofbiblioteker. Planen er at forsøge at opbygge biblioteker af unaturlige aminosyrer indeholdende flere forskellige funktionaliteter. Naturen laver 20 aminosyrer, som f.eks. proteiner og enzymer er opbygget af, og derudover er mange andre byggeblokke kommercielt tilgængelige. Nu vil vi forsøge at konstruere helt nye kemiske strukturer af aminosyrer, så udfordringen bliver både i form af design og kemisk udvikling, siger Christian Adam Olsen. 10

11 fået hvor meget? Nyt fra FESTUDVALGET Eftersom festudvalgets hjemmeside ikke er kommet op at køre endnu, har vi fået hostet billederne fra festerne på så kom forbi og tjek de afslørende billeder ud! FASTELAVNSFEST 25. februar På DFU-dagen holder festudvalget en fantastisk fastelavnsfest kl i kantinen. Der vil blive solgt billetter i kantinen onsdag, torsdag og fredag kl i samme uge. Tjek opslagene for flere oplysninger. P.S. udklædning er meget velkomment. Christian Adam Olsen har modtaget næsten 1.5 mio. kr. fra STVF til sit projekt Diversitetsorienteret fastfastsyntese af biblioteker af diaminosyrer. Her er han ved at udføre projektets første fastfasesyntese. Diversitetsorienteret lægemiddeludvikling I diversitetsorienteret lægemiddeludvikling fremstiller man store mængder af kemiske stoffer med en så forskelligartet struktur som muligt og tester dem i biologiske assays, dvs. systemer af f.eks. receptorer eller enzymer i modsætning til den mere traditionelle tankegang, hvor man tager udgangspunkt i et target. Tanken er så, at hvis man får udfyldt en tilpas stor del af det kemiske rum, vil det være muligt at identificere helt nye typer af molekyler, som udviser nye biologiske virkningsmekanismer, siger han. Projektet udføres i Natural Products Research-gruppen, som udover at isolere diverse strukturer fra naturlige kilder nu får mulighed for selv at skabe diversitet syntetisk i laboratoriet. Jeg tror, at jeg fik bevillingen gennem STVF, fordi mit projekt er af teknisk karakter. Planen er at udvikle kemiske metoder og fremstille nye byggeblokke, som ikke alene kan fungere som små drug-like prober i udforskningen af forskellige biologiske systemer, men som også kan inkorporeres i f.eks. peptider eller endda proteiner, forklarer Christian Adam Olsen. Foto: AHO Mvh. Festudvalget www Så har DFU s nye bruger- og printervenlige rekrutteringshjemmeside set dagens lys. Der er implementeret nyt søgeværktøj på sitet. En søgning på øl giver 15 hits, men vin noteres for beskedne 6 om end ord som selvfølgelig og sving tæller med i det samlede resultat. Statistikken kan fortælle, at der det første døgn var 216 forskellige besøgende. At der kun i tidsrummet mellem kl. 3 og 5 om natten var stille. At der var lige mange læsere til studiedelen og profildelen. At basisforskning var den mest besøgte side af profilerne. Kun to personer ofrede mere end en time på besøget, mens halvdelen må vi med skam melde var væk, inden der var gået 30 sekunder. 30 af de 216 vendte dog senere tilbage for yderligere information. Ifølge webmaster Henrik Korzen kan vi forvente at få implementerret det overordnede søgeværktøj om kort tid. Vi venter i spænding og lover at vende tilbage med mere signifikante resultater snarest. JM 11

12 NOVO SCHOLARSHIP PROGRAMME: Scolarship til to DFU-studerende i år AF ANNETTE HOUMAN I år er der to specialestuderende fra DFU blandt modtagerne af et Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendium på kr. til et helt års arbejde med specialet. De to stud.pharm. er, som gik i gang med deres specialer 1. februar, er Bolette Christiansen, 22 år, og Marianne Lerbæk Thomsen, 25 år. De har begge professor Hans Bräuner-Osborne, Institut for Medicinalkemi, som vejleder. Bolette Christiansen skal det næste år undersøge flere detaljer af en ny hidtil ukendt receptor, som forskere på Institut for Medicinalkemi har fundet (se Lægemiddelforskning 2004) og se på struktur, funktion og farmakologi. Hun ved endnu ikke, om hun vælger en forskerfremtid. Men nu har jeg et helt år til at prøve at arbejde som forsker, og så må vi tage den derfra, siger Bolette Christiansen. Hun er netop kommet hjem fra et semester på University of North Carolina at Chapel Hill for også at prøve at læse i udlandet. Jeg fik i øvrigt et legat gennem Danmark-Amerika-fondet, og fik i det hele taget meget stor hjælp af fonden i forbindelse med opholdet, så jeg vil gerne opfordre mine medstuderende til at være opmærksom på opslag herfra, tilføjer hun. Skriver speciale uden for DFU Marianne Lerbæk Thomsen havde besluttet at skrive sit speciale uden for DFU. Via Hans Bräuner-Osborne tog hun kontakt til professor Ulrik Gether på Panum sidste sommer og fik i løbet af efteråret et konkret speciale op at stå. Derfor vil hun det næste Foto: AHO Stud.pharm. erne Bolette Christiansen (tv.) og Marianne Lerbæk Thomsen kan nu som modtagere af et Novo Nordisk/Novozymes Scholarship på kr. koncentrere sig om deres etårige specialer. 12

13 NEKROLOG Professor Jan Engberg, Institut for Farmakologi, døde den 20. december efter kort tids sygdom. Han blev 60 år. Jan Engberg blev i 1991 udnævnt til professor i mikrobiologi og molekylærbiologi ved Biologisk Institut, Danmarks Farmaceutiske Universitet. Han var uddannet som biokemiker og var før sin udnævnelse til professor ansat som lektor ved biokemisk afdeling på Panum Instituttet. år have sin gang på Panum med Hans Brüner-Osborne som intern vejleder. Jeg skal arbejde med andre targets, end man gør her på DFU, nemlig transportøren for neurotransmitteren dopamin. Jeg skal identificere stofgruppen benztropiner og se på, hvor de binder på dopamintransportøren. Det er bl.a. den transportør, kokain virker på, forklarer Marianne Lerbæk Thomsen. Heller ikke Marianne Lerbæk Thomasen har endnu gjort op med sig selv, om fremtiden ligger i forskerverdenen. Hun har dog netop fulgt kurset i forsøgsdyrskundskab på KVL i januar uden at have konkrete planer om at skulle arbejde med forsøgsdyr, men, som hun siger, har man ikke kurset, kan man ikke arbejde med forsøgsdyr. Hun er meget glad for at have modtaget et scholarship, så hun ikke behøver at tænke på at tjene penge ved siden af SU en, men kan koncentrere sig fuldt ud om specialet det næste år. Svært at få råd til etårigt speciale Hans Bräuner-Osborne fortæller, at mange har lyst til at bruge et år på specialet, men at økonomien ofte spænder ben for drømmen. Det er ikke let at finde tid til at tjene penge, når man skal bruge næsten al sin tid på specialet. Derfor er det en god ide at søge stipendier. Vælger man at skrive speciale i samarbejde med en virksomhed, er det som regel også etårige specialer, og ofte yder virksomheden økonomisk støtte de sidste seks måneder, siger han og opfordrer interesserede til at søge de stipendier, de kan. Han har selv været med til at uddele scholarships de seneste tre år som medlem af bedømmelsesudvalget i Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen. Udvælgelseskriteriet for Carlsberg Mindelegats scolarships, og sikkert også Novo Nordisk/Novozymes scolarships, er karaktererne og selvfølgelig personen selv. Laver man specialet i udlandet, giver det nok et nøk opad. Men man må se i øjnene, at der skal et snit på over 10 til, for at man kan komme i betragtning, siger Hans Bräuner-Osborne. Til orientering har Bolette Christiansen et snit på 11,1 og Marianne Lerbæk Thomsen et snit på 10,8. Genteknologi havde længe været et varmt emne både forskningsmæssigt og undervisningsmæssigt, og det var intentionen, at den nye professor skulle udvikle lægemiddelforskning med genteknologiske metoder. Jan valgte at satse på at anvende genteknologi til at fremstille antistoffer in vitro. Det blev starten til den antistofteknologiske forskningsgruppe, der i de følgende år udviklede sig til en veletableret gruppe. I mange år havde Jan et frugtbart samarbejde med professor Lars Fugger, Skejby Sygehus. Dette kulminerede i 2003 med, at Jan og Lars Fugger modtog den meriterende Descartes-pris for deres fremragende forskning. Ud over at høste stor hæder for sin forskning, har Jan været et forbillede for de mange forskere, han har været vejleder og mentor for. Hans forskningsmæssige ildhu og faglige integritet har været legendarisk. Jan har altid prioriteret kvalitet frem for kvantitet og har på den måde været en værdig repræsentant for forskningen på DFU. I sit daglige arbejde kendte vi Jan som en varm og humoristisk person, der har været vellidt af alle. Jan vil blive savnet både for sin ildhu i forskningen og som en god kollega. På instituttets vegne Institutleder Erik Wind Hansen Institut for Farmakologi Formidler naturvidenskab i gymnasiet De to modtagere af Novo Nordisk/Novozymes Scholarship får foruden den økonomiske støtte også mulighed for at komme ud på gymnasier og fortælle om, hvor vigtig naturvidenskabelig forskning er for samfundet. Som scholarshipmodtagere er de nemlig også blevet Science Ambassadører, som gratis kan bestilles af gymnasierne. På den måde er det Novo Nordisks håb at stimulere interessen for naturvidenskab og teknik. Begge specialestuderende ser frem til at komme ud og prøve at formidle, hvorfor netop deres videnskabelige område er spændende og relevant. Professor Jan Engberg, DFU, døde den 20. december 2004 efter kort tids sygdom. Foto: JM 13

14 Nyt blod i DFU-BESTYRELSEN AF ANNETTE HOUMAN Bestyrelsen har fået to nye medlemmer et eksternt og et internt. Udefra kommer rektor på Frederiksberg Gymnasium, Jannik Johansen, som er indtrådt efter Dorte Olesen, adm. direktør for UNI-C. Og indefra overtager stud.pharm. Jacob Odgaard pladsen efter Lisbeth Nilsson, som har afsluttet sin uddannelse. Jacob Odgaard blev valgt ind i bestyrelsen ved valget i november og repræsenterer dermed de studerende i DFU-bestyrelsen sammen med Klaus Kofoed, som blev genvalgt. Jannik Johansen, rektor på Frederiksberg Gymnasium, ser som medlem af DFU s bestyrelse frem til at styrke dialogen mellem gymnasieskolen og universitetet. Det er meget vigtigt for gymnasieskolerne at have antennerne ud og være i dialog med videreuddannelsesinstitutionerne, som aftager vores studenter, så vi finder ud af, om det vi gør, er godt nok. Samtidig kan vi give gode råd til universiteterne, så vi sikrer, at de unge får øje på de naturvidenskabelige uddannelser. Jeg vil gerne bidrage til at styrke denne dialog, siger Jannik Johansen, som er 55 år og har været rektor på Frederiksberg Gymnasium siden Jannik Johansen er cand.scient. i fysik og matematik fra Københavns Universitet og senere lic.scient. (ph.d.) også fra KU. Hans hjerte banker for naturvidenskab, og han har gennem årene engageret sig meget i at få de årige gjort interesseret i naturvidenskaben. Siden 1986 har Jannik Johansen været formand for Eksperimentariums bestyrelse, han er manden bag projektet Forskerspire, som han satte i gang i 1997 og er formand for, han har været medlem af Dansk Naturvidenskabsfestival og er eksternt medlem af Det Naturvidenskabelige Fakultetsråd på KU. For at nævne et udpluk af de mange tillidshverv. DFU er et velfungerende lille universitet Jeg har takket ja til at indtræde i netop DFU s bestyrelse, fordi alle, jeg rådspurgte mig hos, omtalte DFU som et veldrevet og velfungerende lille universitet. Dertil kommer, at DFU er en meget spændende uddannelsesinstitution, fordi den ligger centralt i spændingsfeltet mellem det offentlige og det private en offentlig forsknings- og uddannelsesinstitution med et frugtbart samarbejde med industrien. På en enkelt dag i januar indsamlede elever og lærere fra Frederiksberg Gymnasium kr. til ofrene for katastrofen i Asien. Pengene, som rektor Jannik Johansen står med, blev sendt videre til Læger uden Grænser ifølge rektor fordi gymnasiet bl.a. er storleverandør af studerende til medicinstudiet. Også DFU rekrutterer en del studerende fra Frederiksberg Gymnasium. Og så hører jeg mange steder fra, at DFU har et virkelig godt image blandt de unge. Vi leverer fra Frederiksberg Gymnasium selv en del unge til farmaceutuddannelsen, og jeg ser frem til at få mere at vide om de unge, som læser på DFU, hvem er de, hvor kommer de fra osv. 14

15 Jeg ser også frem til at sætte mig ind i, hvordan DFU som et lille universitet samarbejder med andre universiteter. Jeg forestiller mig, at man må samarbejde på mange niveauer for at tiltrække de unge. Er de danske universiteter gode nok til at koordinere deres uddannelsestilbud, så de samlet set har det bedste udbud af uddannelser? Må tage den globale udfordring seriøst Jeg tror, at konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerne fremover vil fungere på et andet plan. Hvorfor skulle vi tro, at fremtidens unge vil læse i Danmark? Vi må forholde os til, at de unge i fremtiden vil være meget mere internationalt orienteret. Jeg tror, det bliver en kamp at tiltrække dygtige unge både fra ind- og udland til de danske universiteter. I USA læser man jo ikke nødvendigvis på det nærmeste universitet. Her har man en vidtstrakt universitetskultur. Man går ikke efter det lokale. Her går man efter det bedste. Taler vi ph.d.-uddannelserne, har vi efterhånden et globaliseret forskningsmarked. I f.eks. Kina begynder hundredetusinder hvert år på en ph.d.-uddannelse. Danske medicinalvirksomheder har jo fine kontakter i Kina, så her burde være spændende potentialer for uddannelsessamarbejde, lyder opfordringen fra Jannik Johansen. Det er nødvendigt at tage den globale udfordring seriøst, ellers er jeg bange for, at toget er kørt for de danske universiteter. Jacob Odgaard, stud.pharm., tredje årgang, ønsker at bidrage til, at DFU bliver et superuniversitet, der kan måle sig internationalt med de bedste inden for de farmaceutiske videnskaber. Jeg har altid været interesseret i ledelse gerne på det strategiske niveau. Det blev jeg bekræftet i, da jeg i forbindelse med stormødet om DFU s strategi var med til at skrive de studerendes oplæg til bestyrelsen. Her fik jeg for alvor øje på mange spændende områder, som bestyrelsen skal arbejde med og tage stilling til. Hvor jeg i Studienævnet er med til at fokusere på studiet, kommer jeg i bestyrelsen til at arbejde med visionerne. Det er en spændende kombination, siger Jacob Odgaard, 24 år, der ud over at blive valgt ind i bestyrelsen også blev genvalgt til Studienævnet ved valget i november. Tidligere har jeg været rusvejleder og medlem af festudvalget. Man får et meget stort netværk blandt sine medstuderende, når man engagerer sig i det sociale liv på Universitetet. Stud.pharm. Jacob Odgaard repræsenterer de studerende i DFU-bestyrelsen sammen med stud.pharm. Klaus Kofoed, som har været med fra bestyrelsens start. Nu kender jeg studiet og miljøet virkelig godt. Jeg har en god ide om, hvad der virker, og hvad der ikke virker, når det gælder undervisningen, det faglige niveau osv. Så jeg mener, at jeg er i stand til at repræsentere de studerende i bestyrelsen. Engageret og vant til at diskutere alt Jacob Odgaard er vant til at give udtryk for sine holdninger. Han kan nærmest ikke lade være. Mit engagement udspringer af, at jeg er opvokset i en familie, hvor vi altid har diskuteret meget. Alt blev vendt og drejet. Senere har jeg så lært, at man ved at engagere sig, f.eks. i studenterpolitik, kan få ret stor indflydelse på de ting, man ønsker ændret. I bestyrelsen er det mit mål at bidrage til, at DFU bliver et superuniversitet inden for de farmaceutiske videnskaber, og vi skal kunne måle os blandt de bedste farmaceutiske læreanstalter i Europa, bl.a. til glæde for de studerende på DFU. Vi skal have forskning på højeste internationale niveau på Universitetet. Dette skal være med til at gøre det attraktivt at forske, men i højeste grad også at undervise på DFU! Desuden vil jeg meget gerne være med til at sætte de fysiske rammer for de studerende på dagsordnen, siger Jacob Odgaard. Et stort ansvar som bestyrelsesmedlem Jeg er glad og stolt over at være valgt, men jeg er også bevidst om, at det er et stort ansvar, jeg har påtaget mig. Det er dygtige folk, der sidder i bestyrelsen, og det er store opgaver, der skal løses. Heldigvis har jeg Klaus Kofoed at støtte mig til, han har jo siddet i bestyrelsen fra starten. Desværre kunne jeg ikke deltage i årets første bestyrelsesmøde den 26. januar, da jeg skulle til eksamen i farmakognosi, så nu glæder jeg mig til deltage i mødet til april. Foto: AHO 15

16 Dansk Farmakologi 2005: Bedste poster kom fra DFU AF ANNETTE HOUMAN Specialestuderende, stud.pharm. Tine Broløs løb med prisen for bedste poster i sin gruppe på konferencen Dansk Farmakologi 2005 i Odense i januar. Der var fire poster-grupper med ni posters i hver. Tine Broløs, som er ved at lægge sidste hånd på sit speciale på Institut for Farmakologi, vandt, fordi hendes poster var overskuelig og let at forstå, og fordi den samtidig præsenterede elementer af noget nyt og uforudsigeligt tilmed noget, der kunne oversættes direkte fra dyremodel til menneske. Under poster-overskriften Co-administration of gabapentin and venlafaxine in a rat model of neuropathic pain præsenterede Tine Broløs resultaterne af sine forsøg med at måle den smertedæmpende effekt af at kombinere de to lægemiddelstoffer gabapentin og venlafaxin i forskellige forhold. Gabapentin er et antiepilepsi-middel, og venlafaxin er et antidepressivt middel, og begge stoffer anvendes allerede hver for sig til behandling af smerter efter skader på nerver, hvor personen typisk bliver oversensitiv på det skadede område. Vi fandt blandt andet frem til, at den smertestillende effekt af kombinationen pludselig falder, når mængden af venlafaxin når et vist niveau i forhold til gabapentin. Vi opdagede, at rotterne urinerede mere, jo højere koncentration de fik af stoffet. Gabapentin er et vandopløseligt stof, der udskilles gennem nyrerne, og et tidligere forsøg her fra instituttet har vist, at gabapentins smertedæmpende effekt afhænger af rotternes væskeindtag. Nu har vi opstillet den hypotese, at venlafaxin, gennem en øget urinudskillelse, øger udskillelsen af gabapentin, som derfor virker dårligere. Det er nyt. Og nu ville det jo være spændende at fortsætte forsøgene og f.eks. undersøge, om gabapentin rent faktisk findes i urinen, forklarer Tine Broløs med stor entusiasme. Specialestuderende på Institut for farmakologi, stud.pharm. Tine Broløs, løb med prisen for den bedste poster i sin gruppe på Dansk Farmakologi Jeg er meget begejstret for at arbejde in vivo, og jeg kan godt forestille mig, at jeg vil søge job inden for det farmakologiske område, når jeg om få uger er færdig med uddannelsen. Eller søge et ph.d.-stipendium, hvis det bliver muligt. Det er et meget spændende felt at arbejde indenfor. Det forbinder den medicinalkemiske basisforskning med den kliniske anvendelse, siger hun videre. Tine Broløs arbejder sammen med ph.d.-studerende Frederik Rode med professor Ole J. Bjerrum som vejleder. Foto: AHO HUSK: DFU holder Åbent Hus 28. februar Mandag den 28. februar mellem kl. 13 og åbner DFU dørene på vid gab og byder potentielle farmaceutstuderende indenfor. Som tidligere år vises de rundt på Universitetet og oplever miljøet i auditorier, laboratorier, institutter, kantinen og Alternativet. Vi håber naturligvis på flot fremmøde, og at de unge vil føle sig velkomne, hvor de kommer frem. Detaljeret Åbent Hus-program kan ses på DFU s hjemmeside. LVA Foto: JM Interessen for DFU s Åbent Hus-arrangement i 2004 var overvældende. Omkring 230 potentielle studerende mod normalt cirka 180 blev vist rundt på DFU i hold og kom blandt andet forbi Ø6, hvor de blev præsenteret for et festligt uddrag af DFU s kemishow. 16

17 Nyt fra Studievejledningen: Om internationalt kontor og udlandsophold Overvejer du et studieophold i udlandet, så kontakt Studievejledningen. Fremover skal din første henvendelse om ophold i udlandet nemlig ske til os. Hidtil har det om onsdagen været muligt at tale med Anne-Marie Jensen fra det internationale kontor om udlandsophold den ordning er nu ændret. Om Lægemiddelfremstilling, projekt. Er du studerende på studieordningen af 2000 eller tidligere, og mangler du studieenheden F14-3 Lægemiddelfremstilling, projekt, skal du være opmærksom på, at denne studieenhed udbydes i den nuværende form for sidste gang i efteråret 2005 med tilmelding 1. marts. Når du ikke at tage denne studieenhed i efteråret, skal du følge studieenheden Bachelor projekt, som udbydes for første gang i foråret Der er direkte meritoverførsel imellem disse to studieenheder. Har du spørgsmål til ovenstående, eller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Studievejledningen. Vi har åben for personlig henvendelse mandag, onsdag og fredag mellem 11 og 13, og telefonisk henvendelse de samme dage mellem 10 og 11. Studievejledningen udvider Da Marie Fog skal på studieophold i Haslev fra februar, og Studievejledningen udvides med en person på grund af meroptag på farmaceutuddannelsen og den nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab, er der ansat to nye studievejledere. De to nye er Lotte Lund og Morten T. Pedersen, begge årgang 2002, som sammen med Dennis Jespersen og Ole Back nu udgør holdet af studenterstudievejledere. Marie Fog overtager muligvis Ole Backs job, når hun kommer tilbage til sommer. Studievejledningen består endvidere af fuldmægtig cand. pharm Lærke Vester-Andersen og studiechef cand.pharm Ilse Fjalland, der tager sig af særlige opgaver inden for studie- og erhvervsvejledning. LVA De to nye studievejledere er Morten T. Pedersen, som står bagerst, og Lotte Lund yderst til højre. Dennis Jespersen til venstre og Ole Back i midten er gamle i gårde. Det samme er Marie Fog, forrest, som er på studieophold det næste halve år. Marie vender muligvis tilbage til Studievejledningen til sommer. Foto: AHO 17

18 NY KARAKTERSKALA skal 13-skalaen erstattes? AF PROREKTOR BJARNE FJALLAND For cirka et år siden nedsatte regeringen en karakterkommission, der skulle komme med et oplæg til en modernisering af karaktersystemet. Karakterkommissionens betænkning blev offentliggjort kort før jul og er nu sendt til offentlig debat, inden der (formentlig før sommerferien) tages endelig stilling til en eventuel ændring af karakterskalaen. Karakterkommissionen har identificeret fem krav, som bør opfyldes af en moderne karakterskala: Den skal være internationalt anvendelig, så den imødekommer den øgede internationalisering inden for uddannelserne. Den skal altså være kompatibel med ECTS-skalaen (den nuværende 13-skala er ikke kompatibel med ECTS-skalaen). For at kunne oversætte karakterer fra et lands nationale skala til et andet lands nationale skala, er der inden for Bologna-samarbejdet indført en fælles skala, ECTS-skalaen, som oversættelsesskala mellem de europæiske landes nationale skalaer. ECTS-skalaen er en bogstavskala, hvortil der er knyttet en på forhånd fastlagt procentvis fordeling af de enkelte karakterer for beståede præstationer. Karakterskalaen består af fem forskellige trin for bestået og to trin for ikke-bestået. Skalaen skal anvendes ensartet i hele uddannelsessystemet, og bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse (13- skalaen bruges ikke ensartet i hele uddannelsessystemet. Der er tendens til, at spredningen på karakterskalaen øges, des længere man kommer op i uddannelsessystemet. Og skalaen bruges både absolut og relativt). Kommissionen finder det endvidere afgørende, at der benyttes samme karakterskala i hele uddannelsessystemet (13-skalaen bruges stort set i hele det danske uddannelsessystem). Den benyttede skala skal have en klar trindifferentiering dvs. at der er tydelig spring fra en karakter til nabokarakteren. Skal skalaen være kompatibel med ECTS-skalaen, må det forventes, at spredningen af de studerende på trinene tilstræbes at være overensstemmende med fordelingen af ECTS-skalaen. Her er fordelingen på karaktererne 10%, 25%, 30%, 25%, 10%. Bemærk, at ECTS-skalaen kun har beståede karakterer, hvorfor spredningen nødvendigvis vil være anderledes på den danske karakterskala (Kommissionens interviewmateriale tyder på, at 13-skalaen har for mange trin til, at der kan ske en klar trindifferentiering skal en præstation f.eks. vurderes til 7 eller 8?). Endelig lægger kommissionen vægt på, at skalaen gør det muligt at beregne gennemsnit (dette krav opfylder 13-skalaen). Karakterkommissionen har holdt 13-skalaen og anvendelsen af denne op mod de fem krav. 13-skalaen lever således ikke op til tre af de fem krav, Kommissionen stiller. 13-skalaen kan ændres, således at den opfylder alle ovennævnte krav. Det er dog kommissionens vurdering, at det ikke er hensigtsmæssigt at bibeholde en skala og lade den gennemgå store ændringer, da der er stærke traditioner for karaktergivning på de forskellige uddannelser. Kommissionen frygter derfor, at sådanne ændringer ikke ville slå igennem og anbefaler på basis heraf: at 13-skalaen afskaffes. at der indføres en ny karakterskala med følgende trin: -3, 0, 2, 4, 7, 10, 12, hvori der indgår to ikke-bestå og fem beståkarakterer. at der udarbejdes præcise målbeskrivelser for de enkelte fag/ undervisningsforløb, således at det er muligt at karakterisere graden af målopfyldelse ved en given præstation. at der sammen med indførelsen af den nye karakterskala gøres en særlig indsats for at oplyse om principper og retningslinier for karaktergivning generelt og for den nye skala i særdeleshed over for brugere og aftagere. at der foretages en evaluering af karakterskalaen hvert femte år, således at udviklingen i anvendelse af skalaen følges. Kommissionens betænkning er som nævnt sendt i offentlig høring. DFU har med brev af 18. januar opfordret ansatte og studerende til at debattere karakterkommissionens betænkning. Vi håber på en konstruktiv debat, som også bør omfatte inddragelse af universitetets censorer. Vi håber på konstruktive tilbagemeldinger senest den 20. april Betænkningen kan hentes på pub.uvm.dk/2004/karakterer/ Kommissionens udgangspunkt for konstruktionen af den nye karakterskala har været ECTS-skalaen, og kommissionen har foreslået følgende beskrivelse af karaktererne i den nye skala: Karakter Relation til ECTS Betegnelse Beskrivelse 12 A Fremragende Ingen eller få uvæsentlige mangler 10 B Udmærket Nogle mindre væsentlige mangler 7 C Godt Adskillige mangler 4 D Nogenlunde Adskillige væsentlige mangler 2 E Tilstrækkeligt Det minimalt acceptable 0 Fx Utilstrækkeligt Utilstrækkeligt -3 F Helt utilstrækkeligt Helt utilstrækkeligt 18

19 Lektor Nyhederne i den nye STILLINGSSTRUKTUR PÅ DFU I den nyreviderede stillingsstruktur, der trådte i kraft 1. januar, er meget som det plejer at være. Men der er også nyheder. De nyheder, der hyppigst får betydning for os er: Der er indført mulighed for, at adjunkter efter positiv bedømmelse kan overgå til et lektorat uden opslag. Der er åbnet mulighed for, at adjunktperioden kan vare op til fire år. Hvis en adjunkt ved sin ansættelse tidligere var ansat som postdoc, gives der merit for postdoc-tiden. Stillingskategorien forskningsstipendiat er blevet erstattet af kategorien postdoc. Kategorien postdoc er mere rummelig og kan anvendes, hvor vi har behov for at ansætte en ph.d. som postdoc, eller hvor der skal varetages tidsbegrænsede forskningsopgaver. Ansættelsen kan ske i indtil tre år ved DFU. Udenlandske forskere, der hidtil er blevet ansat som gæstelektorer og gæsteprofessorer, vil fremover kunne ansættes i tidsbegrænsede stillinger som lektorer eller professorer. Der er etableret en ny stillingskategori, seniorrådgiver. Dette er en lektorstilling, hvor kravet er, at vedkommende har en baggrund i en sektorforskningsinstitution. Professor Krav til udadvendte aktiviteter Det nævnes nu i stillingsstrukturen, at de ordinære stillinger, foruden forskning og forskningsbaseret undervisning, kan om- Adjunkt fatte videnudveksling med samfundet. Kravene til stillingsindhold er blevet mere tydelige for så vidt angår de mere udadvendte samarbejder og aktiviteter. For adjunkters vedkommende kan der stilles krav om varetagelse af andre opgaver i begrænset omfang. For lektorers vedkommende kan der være stillet krav om deltagelse i den offentlige debat, ligesom der kan stilles kvalifikationskrav i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter. Professoraternes hovedopgaver er forskning, herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling, og forskningsbaseret undervisning og opgaver med videnudveksling med samfundet. Ved ansættelse af en professor lægges vægt på vedkommendes evne til forskningsledelse og evt. andre ledelsesfunktioner, f.eks. i relation til universitetets eksterne samarbejde. Der kan også stilles krav om kvalifikationer i forhold til viden og teknologioverførsel samt patentering og samarbejde med eksterne parter. De nye postdoc-stillinger er normalt forskerstillinger, men der kan være undervisning i et vist omfang. Det er tidsbegrænsede stillinger op til tre år. De ligner de tidligere stillinger som forskningsadjunkter. Postdoc Hele stillingsstrukturen med protokollat og cirkulære kan ses på DFU s intranet. AF SEKRETARIATSCHEF ELISABETH RIIS DANFYT, Dansk Selskab for Plantemedicin inviterer til foredrag tirsdag den 22. februar kl i Benzon Auditoriet Danmarks Farmaceutiske Universitet, Universitetsparken 2, 2100 Kbh. Ø Europæisk plantemedicin fra Soutra til i dag V. Brian Lamb, herbalist Brian V. Lamb, MCPP, Skotland, herbalist, vil tage os på en tidsrejse rundt i plantemedicinens verden. Tidsmæssigt starter han med middelalderhospitalet i Soutra. Med udgangspunkt i de seneste års fund fra udgravningerne dér, giver han eksempler på anvendelsen af plantemedicin, hvis effekt vi end ikke kender fra nutidens produkter. Han kommer ind på samspillet mellem plantemedicin og kroppen og det, at Plant medicines are an extension to food in a time of special need. Han giver sit bud på, hvorfor plantebaseret medicin her i det 21. århundrede finder større og større udbredelse. ALLE ER VELKOMNE Arrangementet foregår på engelsk Tilmelding og medlemskab er ikke nødvendig Arrangementet er gratis 19

20 NOVO NORDISK PH.D. PLUS PRIZES: Et økonomisk skulderklap til unge forskere AF ANNETTE HOUMAN OG PRISMODTAGERNE Siden 2001 har udvalgte ph.d.-studerende og postdoc s på DFU nydt godt af omkring kr. gennem Novo Nordisk Ph.D. Plus Prizes-programmet. Ph.D. Plus Prizes-programmet har to formål dels at yde økonomisk støtte til dygtige unge forskere og deres projekter, dels at bidrage til stimulering af det forskningsmiljø, de befinder sig i. Fordeling af midlerne bliver varetaget af rektor Sven Frøkjær, DRA s bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen og formand for Ph.d.-udvalget, Ulf Madsen i samråd med repræsentanter fra Novo Nordisk. RCSB Protein Data Bank, hvor alle frit kan hente og studere tredimensionelle strukturer af proteiner, DNA og modificerede analoger af disse. Endvidere blev det muligt at afslutte analyserne af strukturen af en selv-komplementær PNA-dodecamer og sammenligningen af denne med strukturen af den korresponderende Dickerson-Drew DNA-dodecamer. Arbejdet har ført til to videnskabelige publikationer samt et manuskript, der vil blive indsendt i nærmeste fremtid. I juni 2004 blev der uddelt fire Plus Prizes: Cand.pharm., ph.d. (pharm.) Britt Petersson, Institut for Medicinalkemi, modtog kr. Cand.polyt., ph.d. (pharm.) Christian Adam Olsen, Institut for Medicinalkemi, modtog kr. Cand.polyt., ph.d.-studerende Charlotte Grube Jørgensen, Institut for Medicinalkemi, modtog kr. Cand.scient., ph.d. (pharm.) Anders Skov Kristensen, Institut for Farmakologi, modtog kr. Midlerne er blandt andet gået til at runde et ph.d.-studium af, dække udgifterne til et par måneders postdoc-løn og udgifterne til at deltage i en international kemikongres i USA. Britt Petersson fik med prisen mulighed for at afrunde forskningsarbejdet i forbindelse med sit ph.d.-studium. Under studiet har hun arbejdet med peptide nucleic acids (PNA), der er analoger af DNA. Det er lykkedes at bestemme tredimensionelle strukturer af komplekser af PNA. Resultaterne har været banebrydende i den forstand, at det nu er erkendt, at PNA-molekyler udover at danne Watson-Crick-baseparing med PNA, DNA og RNA også er i stand til at ændre håndethed inden for den samme PNA-streng. Dette betyder, at PNA besidder store evner til at tilpasse sig sine omgivelser. Desuden er det for første gang vist, at PNAmolekyler er i stand til at danne en triplex i krystaller via Hoogsteen-baseparing. Prismidlerne bidrog til, at Britt Petersson fik mulighed for at deponere strukturerne i den offentligt tilgængelige database PNA dodecamer dobbelt helix. 20

21 Christian Adam Olsen, Institut for Medicinalkemi, fik Plus Prize-midler til to måneders postdoc-løn. Han er nu ansat som amanuensis på instituttet. Foto: AHO Anders Skov Kristensen benyttede sin PhD Plus-pris til efter afslutning af sit ph.d.-studium at fortsætte arbejdet på et projekt, som i sin tid var startet under et ophold på Emory Universitetet i Atlanta, USA. Her havde Anders Skov Kristensen som led i sit ph.d.-projekt været gæst i laboratoriet hos Dr. Stephen Traynelis for at lære såkaldt enkelt-kanals elektrofysiologi, en teknik med stor værdi for udforskningen af den type proteiner, AMPA-receptorerne, som har været det forskningsmæssige fokuspunkt igennem Anders Skov Kristensens ph.d.-tid. Under opholdet var det naturligt at benytte de tillærte teknikker til et samarbejdsprojekt med værtslaboratioret. Her arbejdede Anders Skov Kristensen med at undersøge, hvordan AMPA-receptoren ændrer sin biologiske funktion, når denne påvirkes af kinase enzymet CamKII. AMPA-receptorer er vigtige molekyler for hjernecellers evne til at kommunikere med hinanden via signalstoffet glutamat. Deres regulering via CamKII menes at spille en afgørende rolle i visse biokemiske processer, som finder sted under dannelsen af hukommelse. Under disse processer menes CamKII at udgøre en molekylær gearkasse for AMPA-receptoren, idet CamKII skifter receptorens respons til glutamat fra lav til høj. De indledende resultater fra studiet gav mulighed for at opstille en model, som kan forklare, hvorledes den enkelte receptor skifter gear. Prismidlerne gjorde det muligt at udføre ekstra forsøg med det formål at bekræfte modellen, og studiet nærmer sig nu sin afslutning og hermed manuskriptstadiet. Christian Adam Olsen blev på baggrund af arbejdet beskrevet i ph.d.-afhandlingen: Development of methods for solid-phase synthesis of neuroactive polyamine derivatives tildelt to måneders postdoc-løn gennem Novo Nordisk Ph.D. Plus Prize-programmet. Under ph.d.-forløbet blev der arbejdet intensivt med udvikling af fastfasemetoder til fremstilling af polyaminer og neuroaktive polyamintoxiner, heriblandt unaturlige analoger af stoffer isoleret fra bl.a. hvepsegift. Der blev blandt andet arbejdet med en kemisk reaktion kaldet Fukuyama-Mitsunobu-metoden, og videreudvikling af denne metode blev opnået både i forbindelse med traditionel organisk kemisk syntese i opløsning og syntese på polymerkugler (fastfasesyntese). I løbet af de to måneders postdoc-forskningsarbejde blev metodens tolerans af substrater undersøgt, og der blev foretaget en test af, hvor mange på hinanden efterfølgende koblinger metoden tillader ved polyamin-fremstilling. Indledningsvis blev mere end 20 forskellige kombinationer af relevante kemiske reagenser, solventer og base undersøgt i et testforsøg. Nogle få kombinationer viste sig at fungere i forbindelse med de sterisk hindrede substrater, som der her blev screenet for, og efter yderligere tests viste et enkelt set betingelser sig at være optimale. Desuden blev sekvenser på op til fem på hinanden efterfølgende koblinger udført (dog kun to koblinger med sterisk hindrede substrater). Det viste sig desværre, at metoden ikke er ideel til fremstilling af meget lange kæder, da udbyttet af de syntetiserede toxiner faldt drastisk efter bare to koblinger. Det er dog muligt at isolere tilfredsstillende mængder stof på dette trin. De to udførte undersøgelser udgør hermed en opdateret analyse af muligheder og begrænsninger ved Fukuyama-Misunobu-fastfasesyntese af polyaminer, og de opnåede resultater er skrevet sammen til et manuskript, som er submittet til Tetrahedron. Tilbagemelding herfra afventes. Anders Skov Kristensen er nu postdoc på Emory University i Atlanta. 21

22 Charlotte Grube Jørgensen blev indtaget af Philadelphias skyline, da hun ankom for at deltage i ACS-konferencen. The bunsen burner of the 21st century mikrobølgeovnen Charlotte Grube Jørgensen er ph.d.-studerende ved Institut for Medicinalkemi. I sensommeren 2004 rejste hun til Philadelphia for at deltage i the American Chemical Society s (ACS) halvårlige internationale konference. Rejsen og deltagelsen var finansieret af Novo Nordisk Ph.D. Plus Prize. Om det faglige udbytte af konferencen fortæller Charlotte G. Jørgensen: ACS-konferencen er kendt som verdens største inden for medicinalkemi med over deltagere og præsentationer, og næsten alle grene inden for kemier er repræsenteret. På andendagen for konferencen skulle jeg selv præsentere en poster omhandlende mit ph.d.-projekt Syntese af metabotrope glutamat receptor ligander. Kort fortalt har jeg lavet isothiazol analoger af et naturstof, som hedder ibotensyre. Om aftenen kom jeg til at stå ved siden af andre forskere, som arbejder inden for glutamat-området. Det var meget spændende at snakke med folk og en udfordring at skulle svare på alle spørgsmålene på engelsk. Jeg fik hen ved halvtreds henvendelser i form af enten spørgsmål eller visitkort og var mildest talt overvældet over interessen i de to timer, sessionen varede. I de efterfølgende dage gik jeg rundt mellem foredrag i medicinalkemi og i organisk kemi. Store navne såsom Barry Trost, Robert Grubbs og Stuart Schreiber gæstede konferencen og holdt plenar-foredrag. Den mest inspirerende sektion for mig omhandlede anvendelsen af mikrobølger i kemiske reaktioner. Umiddelbart inden konferencen havde jeg været på et kursus i anvendelse af mikrobølgeovne. Jeg havde derfor et vældig godt grundlag for at vide, hvilke reaktioner man kan afprøve i et mikrobølgeapparat. Derudover tog jeg til foredrag om medicinalkemisk forskning i fedme. Der var en hel session sat af til at belyse den nyeste forskning inden for dette område. Det var meget interessant, og det bliver spændende at følge udviklingen de næste par år. Mit udbytte af konferencen var både fagligt og socialt godt. Foruden at få en masse ideer til nye stoffer og ny kemi fik jeg snakket med udenlandske forskere. Derudover hørte jeg også om andre emner end dem, jeg normalt beskæftiger mig med. Jeg kan helt klart anbefale denne store konference for andre kemiinteresserede. På papiret kan en ACS-konference virke uoverskuelig, men for en organisk kemiker/medicinalkemiker er det et slaraffenland, hvor man surfer frem og tilbage mellem de mange forskellige områder inden for kemien. Institut for Medicinalkemi har indkøbt en mikrobølgeovn. Medicinalindustrien i Danmark har i flere år draget nytte af at anvende specialbyggede mikrobølgeapparater til at opvarme kemiske reaktioner. I dag er det muligt at opskalere synteserne, så det er både kemikeren, der arbejder i lille og større skala, der kan anvende apparaturet. Stort set alle reaktioner, som kræver opvarmning, kan afprøves i mikrobølgeovnen. Man skal være opmærksom på, at det er ikke alle reaktioner, der kan tåle den hurtige og kraftige opvarmning. Man kan netop drage fordel af den hurtige opvarmning i de tilfælde, hvor biprodukter bliver dannet under den langsomme opvarmning med oliebad eller varmekappe. Andre fordele er, at man opnår resultaterne hurtigt. En succesfuld reaktion, som normalt tager fra dage til uger med konventionel opvarmning, kan tage fra sekunder til minutter i den specialbyggede mikrobølgeovn. Det skyldes til dels, at det er muligt at overophede i lukkede beholdere. Mikrobølgeapparatet har især sin styrke i de situationer, hvor man ønsker at optimere sin reaktion. I løbet af en eftermiddag kan man afprøve en hel serie af reaktionsbetingelser i stedet for at gå og vente på resultaterne i flere dage. Det er svært at fremhæve specielle reaktioner, da man praktisk talt kan afprøve alle reaktioner, der kræver opvarmning. En af de reaktioner, man ofte hører om i forbindelse med mikrobølgeovne, er Suzuki-reaktionen, hvor man kobler arylhalider med borsyrer ved anvendelse af en palladium katalysator: zuzuki-reaktionen Ph.d.-studerende Charlotte Grube Jørgensen blev meget inspireret af at høre om anvendelsen af mikrobølger i kemiske reaktioner på ACS-konferencen i Philadelphia. Så nu står der en mikrobølgeovn på Institut for Medicinalkemi. 22

23 VIGTIGT NYT FRA ØKONOMISK FORVALTNING: Leverandører skal nu sende elektronisk faktura til DFU AF ØKONOMICHEF VILLY DAHL JENSEN Fra 1. februar 2005 skal følgende oplysninger gives til alle indenlandske leverandører senest ved afgivelse af indkøbsordren: 1. DFU s EAN-nummer: Reference til afdeling og person: Fx: Adm./Villy Dahl Jensen 3. DFU s ordrenummer: Da DFU pt. ikke anvender et ordresystem, skal der indtil videre angives ikkeoplyst (i et ord) 4. DFU s CVR-nummer: skal som altid opgives ved alle indkøb. Hvis en faktura ikke indeholder disse oplysninger, kan DFU tilbageholde betalingen, indtil informationerne er tilvejebragt. Det skyldes, at det offentlige (stat, amter og kommuner og dermed også DFU) den 1. februar 2005 er gået over til kun at modtage elektronisk faktura fra alle leverandører i Danmark. Efter denne dato er der hjemmel til at afvise fakturaer, som er fremsendt som almindelig papirfaktura. På samme måde skal DFU også kunne sende faktura elektronisk til andre offentlige institutioner eller virksomheder. Det er dog stadig muligt at sende papirfaktura til private virksomheder eller enkelt personer. Hvad er en elektronisk faktura? En elektronisk faktura er en kodet fil, som kan læses af DFU s regnskabs system. Formatet hedder OIOXML. En elektronisk faktura er altså ikke et billede af en faktura i et pdf-dokument. Det er heller ikke et regneark eller et worddokument fremsendt med en til DFU. Hvordan sender leverandører en elektronisk faktura til DFU? Elektroniske fakturaer sendes i et lukket netværk (VANS), hvor kun autoriserede leverandører har adgang. DFU er koblet på dette net gennem en af disse leverandører. DFU modtager alle elektroniske fakturaer gennem dette netværk. Enten skal leverandøren være koblet op på netværket eller bruge et såkaldt Læs Ind-bureau, som kan konvertere en papirfaktura til en elektronisk OIOXML-faktura. For små virksomheder er det gratis. Der er lagt en vejledning til danske leverandører på DFU's hjemmeside. EAN-nummer skal oplyses til leverandøren senest ved afgivelse af ordren. Desuden skal fakturaen have en reference til en afdeling og en person på DFU og et ordrenummer fra DFU, som indtil videre skal være ikkeoplyst (i et ord). Hvordan får indkøberen sin faktura til attestering? Den elektroniske faktura går fra VANS-netværket ind i DFU s regnskabssystem. Indtil videre vil den blive udskrevet herfra og sendt til attestering og kontering i en papirversion, som det hidtil er foregået. I løbet af 2005 vil vi se på muligheden for at attestere og kontere fakturaen elektronisk. Hvad er ikke omfattet af kravet om elektronisk faktura? Udenlandske leverandører er ikke forpligtet til at sende fakturaen elektronisk. De har dog muligheden, idet EAN-nummeret er unikt på verdensplan. Almindelige småkøb med kontant betaling f.eks. i form af udlæg skal ikke faktureres elektronisk. Hvis der sendes en faktura, skal den dog altid være elektronisk. Rejseafregninger skal som hidtil dokumenteres med almindelige bilag. Hvordan indføres ordningen på DFU? Indførelse af elektronisk faktura kan ikke undgå at skabe en del forvirring i starten. Vi vil derfor og af hensyn til leverandørerne følge finansministerens opfordring til at udvise særlig fleksibilitet i de første måneder ved at undlade at udskyde betaling som følge af manglende oplysninger eller modtagelse af faktura på papir. Derefter vil kravene gradvist blive skærpet for til sidst at være uden undtagelser. Hvordan finder fakturaen frem til DFU? På VANS-netværket har alle adresserne eller postkasserne et EAN-nummer. DFU s EAN-nummer er Dette 23

24 FORSKNINGENS DAG 2005 nu på engelsk AF FULDMÆGTIG MARIANNE W. JØRGENSEN, PH.D.-ADMINISTRATIONEN Traditionen tro blev det nye år indledt med Forskningens Dag, der er en unik mulighed for at få et lille indblik i DFU s forskning set fra de ph.d.-studerendes side. Forskningens Dag eller Day of research blev holdt den 1. februar, hvor 25 ph.d.-studerende præsenterede deres forskningsprojekt på postere, og 12 ph.d.-studerende gav et kort mundtligt oplæg om deres forskningsprojekt. Alle institutter var repræsenterede på dagen. Og som noget nyt foregik det hele på engelsk. Nanoteknologi og fedtemadder Dagen blev indledt med en ekstern gæsteforelæsning om Nanotechnology and drug research af leder af Nano-Science Centret ved Københavns Universitet, professor Thomas Bjørnholm. Thomas Bjørnholm fortalte bl.a., at nanoteknologi ikke er et nyt fænomen, det har altid været der, men måden at studere nanoteknologi på er noget nyt. Og så kom der sammenligninger med en grammofonplade og en fedtemad... Det spændende var bl.a. de perspektiver, Thomas Bjørnholm ser inden for nanoteknologi, f.eks. nanoelectronics, som han dog ikke måtte tale meget om, brug af nanopartikler i lægemidler til kræftbehandling og studier i organiske molekyler med henblik på behandling af knogleskørhed. Under alle omstændigheder er det et stort og voksende forskningsområde med egen bachelorog kandidatuddannelse samt mange ph.d.-studerende. Overraskende gode til engelsk Så var det de ph.d.-studerendes tur. Generelt skal det bemærkes, at de gjorde det rigtigt godt og på et overraskende godt engelsk. Anne-Marie Jacobsen fra Institut for Analytisk Kemi talte om Analysis of Veterinary Antibiotics and Steroid Hormones in Soil and Slurry med en meget klar disposition og et utal af teknikker i værktøjskassen. Christian Skonberg fra Institut for Analytisk Kemi talte om Reactive Drug Metabolites: Studies on the Reactivity of Xenobiotic CoA-Thioesters. Han fortalte bl.a. meget ærligt om det at mangle resultater og behovet for at gentage forsøg, hvilket de fleste ph.d.-studerende sikkert udsættes for under projektet. Anne Kruse Lykkeberg fra Institut for Analytisk Kemi talte om Tiamulin Metabolism in Liver Microsomes from a Pig og pegede bl.a. på nogle spændende fremtidige udforskningsområder om antibakteriel aktivitet i metabolitter, og om de kan findes in vivo og/eller i miljøet. Rikke Andersen fra Institut for Farmaci talte om Conformational Requirements for Binding of Tripeptides to the Human Intestinal Di-/Tripeptide Transporter, hpept1. Kurset i multivariat data analyse er vist obligatorisk, når der skal holdes rede på 500 variable! Tog prisen for bedste oplæg Tina Hoff Duedahl fra Institut for Farmaci talte om Intravenous Dextromethorphan to Human Volunteers: Relationships between Pharmacokinetics and Anti-Hyperalgesic Effect. Og det gjorde hun så godt, at hun fik dagens pris for bedste mundtlige oplæg. Chokolade til de første fem, der kan gætte, hvem som gemte sig bag masken Anne Flachs Nielsen fra Institut for Farmaci talte om Performance of Effervescent and Pneumatic Atomiser in The Atomisation of Sprays Intended for Microencapsulation of Solids by Spray Drying and Fluid Bed Coating. Anne taler bare et godt engelsk! Mikkel Aastrup Nørreslet fra Institut for Samfundsfarmaci talte om The Medicine Consumer med en anderledes og provokerende indgang til projektet. Foto: AHO Professor Thomas Bjørnholm (tv.), leder af Nano-Science Centret ved KU, indledte Forskningens Dag med et indlæg om nanoteknologi og drug research. Efterfølgende i auditoriets mørke måtte rektor Sven Frøkjær og docent Harald H. Hansen lige have svar på endnu et par spørgsmål. 24

25 Lasse Bak fra Institut for Farmakologi talte om Cellular Energetics of Glutamatergic Neurotransmission: Do Neurons Prefer Extracellular Glucose or Lactate for Oxidative Energy Metabolism? Han fortalte bl.a., at teser og resultater ikke altid hænger sammen, hvilket mange ph.d.-studerende sikkert kan nikke genkendende til. Halvandet års arbejde præsenteret på to sek. Kasper Bø Hansen fra Institut for Medicinalkemi fortalte om Studies on the Structural Basis for Activation of NMDA Receptors. Det er spændende, hvad der sker med den lomme efter diverse mutationer! Charlotte Grube Jørgensen fra Institut for Medicinalkemi talte om Synthesis and Pharmacology of Metabotropic Glutamate Receptor Ligands. Hun lavede også en god præsentation af sit projekt. Peter Naur fra Institut for Medicinalkemi talte om Structure Determination of the Ligand Binding Domain of Ionotropic Glutamate Receptors og præsenterede bl.a. 1,5 års arbejde i laboratoriet på 2 sekunder, hvilket også siger noget om det at være ph.d.-studerende. Prisen for bedste oplæg gik til Tina Hoff Duedahl (tv.) fra Institut for Farmaci, og for andet år i træk løb Karin-Marie Olesen fra Institut for Analytisk Kemi med prisen for den bedste poster. Til sidst talte Helmer Søhoel fra Institut for Medicinalkemi om Inhibitors of SERCA, Design, Synthesis and Pharmacological Evaluation. Mon ikke han kan udvikle nye thapsigargin analoger til design og syntese af et nyt lægemiddel en dag? Foto: AHO Bedste poster for andet år i træk Herefter fulgte prisuddelingen for den bedste poster og det bedste mundtlige oplæg. Frederik Christiansen fra Institut for Medicinalkemi og de tre ph.d.-studerende i Ph.d.-studienævnet havde vurderet posterne og valgte Karen-Marie Olesens poster, bl.a. fordi den var iøjnefaldende, harmonisk og indbydende med relevant tekst og en klar meddelelse. Det skal lige siges, at Karen-Marie Olesen fra Institut for Analytisk Kemi også fik posterprisen i 2004 dog med en anden poster og et andet bedømmelsesudvalg. Så hun kan bare det der! VIP-medlemmerne i Ph.d.-studienævnet og undertegnede valgte efter mange overvejelser Tina Hoff Duedals mundtlige oplæg som dagens bedste. Hun forstod bl.a. at kommunikere sit projekt til et bredt publikum og at vedholde opmærksomheden gennem hele oplægget. Alt i alt en god dag med mange tilhørere og det var en fornøjelse at se flere adjunkter, lektorer og professorer på tilskuerrækkerne! Foto: AHO Jess Have Olesen, Institut for Analytisk Kemi, foran sin poster under posterpræsentationen på Forskningens Dag. 25

26 MEDICOINDUSTRIEN har brug for farmaceuterne AF DIREKTØR DITTE NØRGAARD-ANDERSEN, MEDICOINDUSTRIEN De færreste forbinder farmaceuter og medicoindustrien med hinanden. Årsagen er formentlig, at medicinsk udstyr er noget teknisk, der kobles sammen med ingeniører. Ingeniører er da også meget væsentlige for medicoindustrien, men jo mere reguleret branchen bliver, jo mere bliver der også brug for det, som farmaceuter er så gode til, nemlig registrering og dokumentering. Medicoindustrien har dog også brug for farmaceuters viden om lægemidler, for i dag kobles medicinsk udstyr og lægemidler ofte sammen. Tænk bare på sårplejeprodukter, der tilføres f.eks. sølvkomplekser, og knoglecement, der tilføres antibiotika. Hvad er medicinsk udstyr? Begrebet medicinsk udstyr dækker over et meget bredt spekter af produkter. Populært sagt er det alt det udstyr, der omgiver os, når vi bliver indlagt på et sygehus. Som eksempler kan nævnes pacemakere, røntgenapparater, CT-scannere, produkter til minimalkirurgi f.eks. ballonkatetre til udvidelse af blodårer, sårplejeprodukter, øjenkontaktlinser, hofte-, knæ- og brystimplantater og dentaludstyr. Hertil kommer hjælpemidler som kørestole, stomiposer mv. Medicoindustrien et dansk guldæg Medicoindustrien er blevet kaldt et guldæg i dansk erhvervsliv. De danske medicovirksomheders samlede omsætning er på 31 mia. kr., og der er over medarbejdere, heraf ca i Danmark. Danmark er derfor en af verdens største producenter af medicinsk udstyr pr. indbygger. Det karakteristiske ved branchen er det tværfaglige samarbejde. Der er mange forskellige profiler og kompetencer ansat i virksomhederne, og derudover er der et meget tæt samarbejde med læger og sygeplejersker. Det er sundhedspersonalet, der Brancheorganisationen Medicoindustrien: Brancheorganisationen Medicoindustrien tæller 87 medlemsvirksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr. Formålet med organisationen er at sikre medlemmerne de bedste rammebetingelser bl.a. gennem tæt kontakt til myndighederne. Megen lovgivning kommer fra EU, så Medicoindustrien er også meget aktiv i den europæiske brancheorganisation EUCOMED. Medicoindustrien har i årenes løb fået opbygget et tæt netværk for virksomhederne. Netværket er organiseret i udvalg og erfa-grupper. Læs mere om organisationen og branchen på www. medicoindustrien.dk ved, hvad der er brug for i patienthandlingen, og derfor som oftest dem, der får ideerne til nye produkter. Det giver et anderledes og spændende arbejdsmiljø. Farmaceuternes kompetencer efterspurgt I dag er det muligt at behandle patienterne for langt flere sygdomme, end det var tidligere, og behandlingen er både mere effektiv og skånsom. Vi tager det alle som en selvfølge, at vi kan få kunstige reservedele, hvis knoglerne bryder sammen, og at vi ikke skal have skåret hele brystkassen op, fordi vi skal have fjernet en åreforkalkning i hjertet, ligesom det er en naturlighed, at vi kan sidde til bords med en, der har fået ført tarmen ud i siden, uden at det lugter og larmer. Det er imidlertid ingen selvfølge. Det skyldes, at læger og sygeplejersker sammen med dygtige ingeniører har udviklet disse produkter, og at farmaceuter løbende har dokumenteret, at produkterne var i orden. 26

27 Ditte Nørgaard-Andersen er direktør i brancheorganisationen Medicoindustrien. I udviklingsfasen er det farmaceuterne, der står for den biologiske/toksikologiske vurdering og afprøvning, for den kliniske evaluering og afprøvning, og det er farmaceuterne, der tager sig af de mikrobiologiske forholdsregler og sterilisation. Enormt udviklingspotentiale i industrien Medicoindustrien har i mange år stået i skyggen af lægemiddelindustrien. Det er imidlertid ved at ændre sig. Mange har fået øjnene op for udviklingsmulighederne i medicoindustrien. Der er et enormt udviklingspotentiale, for vi bliver ældre og ældre og forventer at være i fuld vigør til det sidste. Så det er kun fantasien, der sætter grænsen for udviklingen. Vi håber, at de kommende farmaceuter vil være en del af denne udvikling, så Danmark også fremover kan bryste sig af at være en af verdens største producenter af medicinsk udstyr. Kristin Jøranli, 25 år, cand.pharm. i 2003, ansat 1. januar 2004 som klinisk koordinator i Afdelingen for klinisk dokumentation i stomidivisionen, Coloplast A/S i Humlebæk: Med i hele forløbet af den kliniske afprøvninger fra første arbejdsdag Min interesse for at arbejde med klinisk afprøvning blev vagt efter at have haft valgfaget Klinisk afprøvning af lægemidler. Da jeg sidste år i august blev færdig som farmaceut, så jeg et stillingsopslag som klinisk koordinator hos Coloplast i stomidivisionen, og jeg tænkte, at det kunne være spændende at prøve at arbejde med klinisk afprøvning inden for medicinsk udstyr. Jeg fik jobbet og blev ansat 1. januar i år. Inden da havde jeg faktisk aldrig set en stomipose før. Den består af et stort plaster, der klæbes på patienten dér, hvor tarmen er opereret ud. Plasteret kaldes klæberen, hvorpå der er svejset en pose. I den kliniske afprøvning er det typisk klæberens egenskaber, vi tester og udvikler, så patienten kan leve et så normalt liv som muligt. Jeg synes, det er rart at være med at udvikle produkter, der kan forbedre nogle menneskers livskvalitet. Ofte afprøvning i udlandet Vi afprøver poserne i samarbejde med stomiopererede og stomisygeplejersker, også i udlandet. Vi har datterselskaber i alle de europæiske lande, og jeg har siden min ansættelse været koordinator for fire kliniske afprøvninger, to i Danmark, en i Spanien og en i Tyskland. Vi afprøver ofte i Tyskland og Spanien, fordi myndighederne der er relativt hurtige til at godkende vores forsøgsprotokoller, så vi kan komme i gang. Det tager som regel en til to måneder, fra dokumenterne indsendes, til vi kan begynde. Jeg sidder i en projektgruppe primært sammen med forskellige slags ingeniører, bl.a. maskiningeniører og plastingeniører. Jeg er den eneste farmaceut i min gruppe, men vi er efterhånden tre farmaceuter i afdelingen for klinisk dokumentation i stomidivisionen. Der er også farmaceuter i de to andre divisioner, sårdivisionen, som udvikler sårplejeprodukter, og kontinensdivisionen, som arbejder med katedre. Foruden at arbejde med klinisk afprøvning er der en del farmaceuter ansat f.eks. i QA-funktioner i produktionen. Skriver den kliniske rapport og tolker data I projektgruppen beslutter vi, hvad vi vil afprøve, og jeg udarbejder derefter en forsøgsprotokol. Dernæst kontaktes stomisygeplejersker på forskellige sygehuse for at høre, om de vil deltage i studiet. Vi udarbejder spørgeskemaer, som sygeplejerskerne og patienterne udfylder i løbet af afprøvningen. Inden det hele 27

28 - Der er rimelig meget kunst her i udviklingsafdelingen. Blandt andet har vi et mødelokale, der er indrettet som et kunstlokale. Det hedder Colon, som jo betyder tyktarm på latin, og der er bl.a. tænkehatte og limtræsbjælker, der skal forestille tarmen, fortæller Kristin Jøranli, som er klinisk koordinator hos Coloplast. Foto: AHO kan gå i gang, skal vi have myndighedernes tilladelse til at gennemføre afprøvningen. Når spørgeskemaerne kommer retur med resultaterne, bearbejdes de i vores statistiske afdeling, som udarbejder en statistisk rapport. Ud fra den rapport skriver jeg den kliniske rapport, altså tolker data, og opsummerer, hvad vi kan læse ud af data, og fremlægger det i projektgruppen, hvorefter vi beslutter, hvad næste skridt skal være. Om produktet er i orden, skal justeres eller måske kasseres. Studierne er mindre komplicerede Nu har jeg været på Coloplast et år og i den tid har jeg allerede været med til at starte og afslutte fire studier. Jeg har været med hele vejen, og det har virkelig været spændende. I hvert studie deltager mellem 30 og 80 patienter, så det er til at overskue, og produktet er meget håndgribeligt at arbejde med. Derfor gennemføres hvert studie hurtigere end f.eks. afprøvning af lægemidler. Jeg tror ikke, at der er mange nyuddannede farmaceuter i medicinalindustrien, som får mulighed for at deltage i studier hele vejen igennem, lige fra de ansættes, fordi studierne ofte er meget store og komplicerede. Det har man altså mulighed for, er det min erfaring, her i medicoindustrien. Som klinisk koordinator i en medicovirksomhed bruger jeg ikke så meget min kemiske og farmakologiske baggrund og så alligevel. For mit kendskab til farmakoterapi og farmakologi giver en meget god indgang til at forstå sygdomsbilledet, som patienterne, der afprøver stomiposerne, har været igennem. At operere tarmen ud og lave en stomi er jo først et skridt der tages, når al anden behandling er opgivet. Ellers bruger jeg meget den brede faglige baggrund, man har som farmaceut. Selv om det er klinisk afprøvning, der er mit arbejdsfelt, ved man jo også lidt om produktion, op-skalering og validering, og så kan man jo følge med, når der diskuteres i projektgruppen. AHO Kun få farmaceuter i medicoindustrien Farmaceutforeningen har ikke en præcis opgørelse over antallet af farmaceuter, som er beskæftiget i medicoindustrien. Et forsigtigt bud lyder på omkring 50 ud af foreningens små erhvervsaktive medlemmer. Af de omkring 50 farmaceuter er de 20 ansat i Coloplast. 28

29 Foto: Unomedical Sterilisationschef hos Unomedical, Alan Happel, forestår valideringsprocessen for virksomhedens forskellige sterilisationsanlæg, udarbejder valideringsprotokoller og sørger for, at de bliver gennemført. Her forsvinder han næsten mellem to af Unomedicals mange sterilisationsanlæg. Alan Happel, 50 år, cand.pharm. i 1987, ansat som sterilisationschef hos Unomedical a/s i Nordsjælland gennem 14 år: Ansvarlig for sterilisationsproceduren i ind- og udland Mit job er ekstremt spændende. Jeg er ansat som sterilisationschef hos Unomedical, det tidligere Maersk-Medical. Unomedical producerer engangsartikler til sygehuse og hjemmeplejen, alle slags slanger/dræn og katetre, opsamlingsbeholdere, urinposer, samt infusionssæt til diabetikere, og vi er over medarbejdere i Danmark. Efter produktion og emballering af vores produkter skal de igennem en sterilisationsproces. Her forestår jeg valideringsprocessen for vores forskellige sterilisationsanlæg, udarbejder valideringsprotokoller og sørger for, at de bliver gennemført. Der udføres både en fysisk og en mikrobiologisk validering for at sikre, at produkterne får en sterilitet, der lever op til de interna- tionale standarder. På den baggrund udarbejder jeg valideringsrapporter og har kontakten til de pågældende myndigheder. Godt rustet som farmaceut Som farmaceut er man virkelig godt rustet til at varetage dette job. Til trods herfor er der kun ansat én farmaceut i hele Unomedical. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, det forholder sig sådan, men måske er det, fordi farmaceuterne ikke er klar over jobmulighederne i denne branche. Under studiet lærer vi meget om sterilisationsprincipperne og en hel del om mikrobiologi. Vi kender autoklaven og har en stor viden om steril lægemiddel- 29

30 fremstilling. Selv om man ikke fremstiller lægemidler i medicoindustrien, så er springet fra lægemiddelindustrien ikke så stort, hvad sterilisationsprincipperne angår. Spændende opgaver i udlandet Jeg har ansvaret for valideringen både i Danmark og for vore datterselskaber i udlandet. Dette indebærer, at jeg jævnligt rejser til Australien og Malaysia, og tidligere en del til Indien også for at sikre processerne hos vores datterselskaber. Især installation af nye anlæg i udlandet er udfordrende. Vi arbejder ofte intenst i døgndrift i flere dage for at sikre ens validering af sterilisationsprocesser overalt. Det er hårdt arbejde men også meget spændende. Der er naturligvis også mere almindelige arbejdsdage ude på fabrikkerne rundt om i verden, når jeg kun skal undervise medarbejderne og tilse anlæg og processer. Mine ophold på de udenlandske fabrikker varer typisk en måned ad gangen. Det lyder eksotisk. Det er det også, men det kan samtidigt være endog meget krævende. For det er mig, der er specialisten, mig der har ansvaret og er på konstant. Det kræver, at man kan holde hovedet koldt og kan svare på et hav af spørgsmål. Jeg er født i Canada og taler både engelsk og dansk flydende. Det letter naturligvis arbejdet med at rapportere og kommunikere med kolleger i ind- og udland samt myndigheder. Fra apotek til medicoindustrien Inden jeg kom til Unomedical for 14 år siden, arbejdede jeg på et apotek. Som nyuddannet farmaceut var det et godt sted at starte karrieren, og gennem et par år arbejdede jeg på forskellige apoteker jeg har arbejdet i Gråsten, i Frederiksværk og i St. Heddinge. Det var dengang, der var en del produktion på apotekerne. Men så fik jeg lyst til at prøve noget helt andet og søgte derfor en stilling i en medicovirksomhed i Nordsjælland med ansvaret for hygiejnen i ren-rum i produktionen. Sådan begyndte det. Efter flere opkøb er virksomheden i dag en del af Unomedical, hvor jeg nu har ansvaret for al sterilisation i hele virksomheden. Jeg har ingen folk under mig i den forstand bortset fra dygtige laboranter, som udfører sterilisationskontrol ved dyrkning af sporeprøver. Jeg har kontaktpersoner ude i de forskellige enheder, som udfører valideringsarbejdet, måler, indsamler data og sender dem retur til mig, hvorefter jeg bearbejder dem og sikrer mig, at alt foregår på korrekt vis. Jeg har et stort ansvar, får virkelig gjort brug af min farmaceutiske baggrund, møder mange kolleger i ind- og udland og underviser mange ansatte. Jeg underviser også i regi af brancheorganisationen Medicoindustrien, hvor jeg sidder i sterilisationsudvalget. To gange om året holder organisationen et introduktionskursus til medicoindustrien for alle nyansatte i medlemsvirksomhederne, dvs. jurister, laboranter, læger, farmaceuter, ingeniører, korrespondenter osv. Her bidrager jeg med indlæg om sterilisation. Jeg kan kun opfordre andre farmaceuter til også at gå nye og andre veje. AHO 30 plexus 16 februar december H. Lundbeck med financierer professorat på DFU H. Lundbeck A/S har tilbudt DFU at medfinansiere et professorat med tilhørende forskningsgruppe i en periode på fem til syv år. Det er første gang, at en virksomhed medfinancierer et professorat på DFU. DFU har takket ja til Lundbecks tilbud om medfinansiering af et professorat, da det vil give DFU yderligere muligheder for at styrke Universitetets strategiske forskningsområder. Det er endnu ikke besluttet, på hvilket institut professoratet skal placeres. Men det bliver inden for et område, der besidder et betydeligt internationalt fremtidsperspektiv. Akademisk Råd vil på baggrund af forslag fra institutterne tage stilling til professoratets placering og forskningsområde i løbet af marts. AHO Fleksibelt Studiejob som kontaktkonsulent Du er: - udadvendt - smilende i stemmen - erfaren edb-bruger - ml. 18 og 35 år Vi tilbyder: - fleksible arbejdstider - høj fast løn - spændende arbejdsmiljø - oplæring i kommunikation Dit primære arbejdsområde bliver salg af et kendt forbrugermagasin. Dette kan kombineres med andre opgaver. Da kvalitet er et nøgleord, søger vi ikke "smarte" sælgere, men pålidelige, høflige og arbejdsomme personer, som har en smilende og positiv attitude. Send din ansøgning til: AROS Media H.C. Ørstedsvej 70, Frederiksberg AROS Media arbejder blandt andre for: Star Tour, KUONI, Profil-Rejser, ELFOR, Dansk Røde Kors og Bilpriser.dk. Læs mere om AROS Media på

31 Nyt i STADS-Selvbetjening AF BIRTHE BORGHOLM, ADMINISTRATIONENS EDB-FUNKTION STADS Selvbetjeningssystemet for de studerende har nu været kørende på DFU i to år. Siden starten i januar 2003 er systemet løbende blevet udbygget, så den studerende nu via Internettet hjemmefra, fra udlandet, fra brugerrum m.v. har mulighed for at tilmelde sig eksamen tilmelde sig øvelser, herunder angive holdønske se tilmeldinger til eksamen, herunder eksamensnumre og hvorvidt tilmeldingen er blevet godkendt se tilmeldinger til øvelser, herunder holdplacering og hvorvidt tilmeldingen er blevet godkendt se egne eksamens- og øvelsesresultater udskrive oversigt over beståede resultater udskrive studieordning med alle forsøg Oversigt over deltagere på ens eget øvelseshold Oversigten kan ses, når studiekontoret har foretaget den endelige holdplacering. Vælg menupunktet Undervisning, Vis til- og afmeldinger På den ønskede aktivitet klikkes på feltet Holdplacering I løbet af februar 2005 vil systemet blive yderligere udbygget med følgende funktionalitet: Statistik over eksamensog øvelsesresultater Vælg menupunktet Vis resultater og klik på den ønskede aktivitet for at komme til detaljebilledet (figur 1). Klik dernæst på ikonet Statistik nederst i detaljebilledet, og figur 2 vises. Herefter vises en liste over alle deltagere på holdet: Figur 1 Ændring af permanent og/eller midlertidig adresse samt telefonnummer Vælg menupunktet Administration, Adresseændringer m.v. Figur 2 31

32 Kom til DFU-dag fredag den 25. februar kl i Auditorium 4 DFU-dagen er et fælles festarrangement for alle ansatte og studerende på DFU. Hvad kan vi som farmaceuter gøre i en katastrofesituation? Det vil organisationen Farmaceuter uden Grænser gøre os klogere på. Bagefter giver journalisten og eventyreren Thomas Breinholt os muligheden for at sætte vores fordomme på en prøve og måske åbne vores øjne for nye sider af tilværelsen. Program Kl Kl Kl Kl Farmaceuter uden Grænser Pharmasingers Pause Thomas Breinholt: Debat omkring emnet Åndernes magt Vi glæder os til at se jer. DFU-dagsudvalget Thomas Breinholt sætter vores fordomme på prøve på DFU-dagen. I lære som FARMACEUTSTUDERENDE 32 Tidligt på året blev Søren Brøgger Christensen, Institut for Medicinalkemi, kontaktet af Aarhus Katedralskole om mulighederne for at få arrangeret et spektroksopikursus for en gymnasieklasse, der har fysik og kemi på højt niveau, og som deltager i en forsøgsordning, hvor spektroskopiske teknikker er en del af pensum i kemi. Lektorerne Søren Brøgger Christensen og Dan Stærk påtog sig denne opgave, og torsdag den 20. januar blev kurset afholdt for 12 gymnasieelever som et heldagsarrangement. Kurset startede med, at Dan Stærk gav et foredrag om brugen af infrarød (IR) og kernemagnetisk resonans (NMR) spektroskopi til strukturopklaring af organiske stoffer. Herefter gav Søren Brøgger Christensen et foredrag, hvor det blev belyst, hvorledes spektroskopiske teknikker kan anvendes til strukturopklaring af biologisk aktive naturstoffer, eksemplificeret ved naturstoffer med virkning mod malariaparasitter, Efter frokost blev eleverne inddelt i hold, som på skift skulle optage NMR-spektre og tolke i forvejen optagne spektre. Ifølge Dan Stærk, som er ansvarlig for det obligatoriske spektroskopikursus på første semester, så havde gymnasieeleverne et godt kendskab til både IR- og NMR-spektroskopi. De formåede at løse temmelig komplekse spektre på kort tid, og de forstod at kombinere oplysninger fra de forskellige spektre. Den samme tendens ses ved det indledende spektroskopikursus, hvor de, der har haft spektroskopi under Det er Dan Stærks (billedet) og Søren Brøgger Christensens indtryk, at eleverne og læreren var meget glade for spektroskopikurset, og de overvejer at gøre det til et permanent tilbud for gymnasieklasser, der ønsker at besøge DFU. forsøgsordningen i gymnasiet, har en klar fordel, fortæller Dan Stærk, som håber på, at spektroskopi fremover bliver gjort til en obligatorisk del af kemiundervisningen i gymnasiet. Dagen blev afsluttet med et foredrag om farmaceutstudiet af en farmaceutstuderende og at dømme efter tilbagemeldingen fra eleverne og deres lærer, så er der måske startet en lille farmaceutspire i hjertet på nogle af eleverne. JM Foto: JM

33 Velbesøgt UDDANNELSESMESSE i Forum Traditionen tro var fire friske studievejledere klar til at tage imod potentielle studerende på årets uddannelsesmesse i Forum, der løb af stablen 3. til 5. februar. Udstyret med brede smil tog vi vel imod både folkeskoleelever, gymnasieelever og mange andre uddannelsessøgende, der var interesserede i farmaceutuddannelsen. Vi beskrev kort studiets opbygning med de kemiske og biologiske grundfag og fortsatte med en beskrivelse af de mere farmaci-specifikke fag, oftest ledsaget af fysiske eksempler i form af tabletter, suppositorier og insulinpenne. Farmakologi-fagene blev naturligvis også beskrevet, gerne fulgt op med et eksempel fra undervisningen. På den måde får de interesserede et indblik i, hvad netop vores uddannelse kan tilbyde i forhold til andre kemiske/biologiske uddannelser. Vores sociale miljø og de gode og meget alsidige jobmuligheder var også stærkt tiltrækkende for mange, der kunne se de mange klare fordele ved at vælge farmaceutuddannelsen. Vi delte som altid stand med KVL, hvilket vi også gjorde ved to uddannelsesmesser i Fredericia og Ålborg. Vi havde et besøgsantal på omkring 200 i Forum, hvilket svarer til besøgstallet på DFU-standen de foregående år. Der var også et par stykker forbi for at høre om den nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab, hvilket jo er godt nyt. Studievejleder Dennis Jespersen fortæller en potentiel farmaceutstuderende om uddannelsens fortræffeligheder på messen i Forum. Foto: Ole Back Studievejledningen Lotte Lund (tv.) er en af de to nye studievejledere, som stod på DFU-standen i Forum. Foto: Ole Back 33

34 DE STUDERENDES UNDERVISNINGSMILJØ Foto: JM I Auditorium 3 kan luften være lummer, især når der er fuldt hus. 34 For lidt plads og for dårlig luft men et godt socialt miljø. Det er de mest markante meldinger fra den undervisningsmiljøvurdering, som Sikkerhedsudvalget har gennemført. Kan der så gøres noget ved de påpegede problemer? AF SIKKERHEDSLEDER JØRGEN STAGE JOHANSEN Alle elever og studerende i Danmark fra børn i grundskolen til voksne på videregående uddannelser har krav på et godt undervisningsmiljø. Det står i undervisningsmiljøloven, som Folketinget vedtog i 2001, efter at partierne i årevis havde diskuteret, om studerende skulle være fuldt omfattet af Arbejdsmiljøloven. Undervisningsmiljøloven giver elever og studerende ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til uddannelsesstedernes sikkerhedsudvalg, og uddannelsesstedets ledelse skal minimum hvert tredje år sørge for, at der laves en skriftlig undervisningsmiljøvurdering. Loven betød også oprettelse af Dansk Center for Undervisningsmiljø, der yder vejledning og rådgivning til elever og studerende, uddannelsessteder og myndigheder i undervisningsmiljøspørgsmål. Da farmaceutstuderende siden 1983 har kunnet vælge repræsentanter til Sikkerhedsudvalget, er undervisningsmiljøvurderingen eneste nyskabelse af betydning, og med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø i uddannelsen som lovgivningen ikke bekymrer sig om har Danmarks Farmaceutiske Universitet i mange år været kendt for et højt niveau. Arbejdsmiljøloven (Beskæftigelsesministeriet) regulerer primært forholdet mellem en arbejdsgiver og ansatte. Studerende er omfattet af lovens udvidede område, f.eks. når de håndterer farlige stoffer ved laboratorieøvelser. Derimod er studerende ikke omfattet af arbejdsmiljøloven ved teoretisk undervisning. Undervisningsmiljøloven (Undervisningsministeriet) giver studerende ret til valg af undervisningsmiljørepræsentanter og pålægger uddannelsesstederne at gennemføre undervisningsmiljøvurdering parallelt med arbejdsmiljølovens bestemmelser om valg af sikkerhedsrepræsentanter og arbejdspladsvurdering. Kortlægning af undervisningsmiljøet En undervisningsmiljøvurdering skal ifølge loven kortlægge de studerendes fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Introduktionen i forbindelse med den gennemførte undervisningsmiljøvurdering nævnte eksempler på de forskellige typer af undervisningsmiljø med en præcisering af, at undervisningsmiljøvurderingen ikke skulle omfatte evaluering af selve undervisningen, som jo foretages af institutterne og studienævnet i samarbejde. Det fysiske undervisningsmiljø kan være indeklima, ventilationsforhold og ergonomi. Hvordan er undervisningslokalerne med hensyn til temperatur, træk, luftkvalitet, belysning, støj, pladsforhold, sidde- og arbejdsstillinger?

35 Et par citater om det fysiske undervisningsmiljø: Det undrer mig, at der ikke er plads til alle i kantinen i frokostpausen. Det burde være muligt for alle at finde et sted at sidde ned! Det samme gør sig gældende med grupperum i forbindelse med diverse projekter, hvor det nærmest er umuligt at finde et sted at være. Alternativet er alt for lille, og lydniveauet er for højt. Man føler, man er i en mørk kælder. I klasselokalerne U1-U6 bliver der hurtigt meget dårlig luft. Vinduerne kan selvfølgelig åbnes, men så er der så meget trafikstøj, at man ikke kan høre, hvad læreren siger. Et sted, man hurtigt bliver træt af at sidde, er desværre computerlokalerne. Der trænger virkelig til udluftning i U10 og N1. De to lokaler får man hovedpine af at sidde i. Det psykiske undervisningsmiljø handler om de sociale og individuelle forhold, som har betydning for de studerendes psykiske velbefindende og trivsel. Det kan være det sociale liv, forventninger, arbejdspres og samarbejdet mellem studerende, lærere og ledelse. Et par citater om det psykiske undervisningsmiljø: Det sociale liv de studerende imellem er ganske enestående, og vejledere m.m. er generelt nemme at komme i kontakt med. Det sociale miljø på DFU er rigtig godt og opvejer således arbejdspresset, der er på studiet. Som religiøst troende finder jeg det enormt stressende og bebyrdende for mit forhold til studiet og medstuderende, at jeg ikke har mulighed for at meditere/udføre bøn i et andagtsrum. Få men grundige svar Sikkerhedsudvalget valgte at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen, så de studerende fik mulighed for at kommentere helt frit en metode, som Sikkerhedsudvalget også har anvendt ved arbejdspladsvurdering. Udgangspunktet har været, at Sikkerhedsudvalget koncentrerer sig om dem, der har noget på hjertet. Da Universitetet ikke har liste med alle studerende, skete udsendelsen elektronisk via kursushjemmesidesystemet, som skulle dække pct. af de studerende. Med mange svar ville en åben kommentering have givet et større redigeringsarbejde, men der kom kun 14! Til gengæld var svarene grundige og jævnt fordelt på årgange. Fysisk undervisningsmiljø Nogle gennemgående kommentarer handler som forventet om dårlige pladsforhold. Pladsen i kantinen og Alternativet er alt for begrænset, og biblioteket mangler en læsesal. Også adgangen til grupperum og computerfaciliteter er alt for ringe. De studerende klager samtidig over støjgener, en naturlig følgevirkning, når mange personer stuves sammen. De studerende vurderer luftkvaliteten som meget dårlig i Sydblokkens klasselokaler, og computerlokalerne U10 og N1 bliver sammenlignet med en sauna. Også i Auditorium 3 kan luften være lummer. Den skærpede rygepolitik, som betyder, at rygere henvises til tagkantinen, har hjulpet på indeklimaet, men tilsyneladende overholdes rygeforbudet ikke altid i studenterhuset. Det æstetiske undervisningsmiljø kan være bygningernes vedligeholdelse og atmosfære, anvendte byggematerialer, udsmykning, rengøringsstandard og udearealer. Et par citater om det æstetiske undervisningsmiljø: Rengøringsstandarden på især toiletterne ville sagtens kunne være bedre. Dette gælder især på toiletterne ved Alternativet og kantinen. Skabene i kælderlokalerne er ikke særligt hensigtsmæssige, mere direkte ulækre. Undervisningslokalerne er meget neutrale og kolde Alt for lidt plads til cykelparkering. Foto: AHO Mere plads til cykler er et af ønskerne blandt de studerende. 35

36 Foto: AHO - Et sted, man hurtigt bliver træt af at sidde, er desværre computerlokalerne. Der trænger virkelig til udluftning i U10 og N1, lyder en af kommentarerne i undervisningsmiljøvurderingen. På billedet er hver en plads optaget i U10 og luften meget tung. Psykisk undervisningsmiljø At der er et helt utroligt studiemiljø på DFU, hverken kan eller skal man komme udenom. Gamle sejlivede traditioner og en afslappet atmosfære årgangene imellem. Den beskrivelse kan findes på nettet som introduktion til tilværelsen som farmaceutstuderende, og langt de fleste svar i undervisningsmiljøvurderingen underbygger den påstand. En enkelt besvarelse minder dog om, at der er et mindretal blandt de studerende, for hvem religiøse forhold betyder mere end fester og sociale sammenkomster. Æstetisk undervisningsmiljø Omgivelsernes udseende betyder noget for, hvordan mennesker føler sig tilpas, og det påvirker også undervisningssituationen. Antallet af meldinger for dette lidt diffuse område er begrænset og handler primært om rengøringsniveau og maling, men f.eks. får de kaotiske forhold ved cykelparkeringen også en kommentar. Tid til opfølgning Sikkerhedsudvalget skal nu sammen med ledelse, byggeudvalg m.fl. drøfte opfølgning af undervisningsmiljøvurderingen. Afhjælpning af de udtalte problemer med pladsmangel og komfortventilation er selvsagt bekostelig og tidskrævende, men helt håbløst ser det dog ikke ud. Med overtagelsen af arealerne på Fysio- og Ergoterapeutskolerne udnyttes det ekstra antal kvadratmeter til at flytte biblioteket til Universitetsparken 4, hvor det udvides med en stillelæsesal og fire grupperum. Omrokeringer giver også mulighed for at få flere grupperum i Sydblokken, og en udvidelse af kapaciteten af computerrum er undervejs i lokalet ved siden af den eksisterende databar U10. Byggeudvalget arbejder også med projekt til forbedring af cykelparkeringen. Med hensyn til komfortventilation i undervisningslokaler, computerrum og auditorier er det nødvendigt med undersøgelser, der kan belyse problemets årsag, omfang og løsningsmuligheder. Administrationens personale har tidligere peget på dårligt indeklima i Sydblokken, og om muligt bør kommende ombygninger i Sydblokken tage hensyn til det. Det positive og det fraværende Midt i bestræbelserne på at kortlægge problemer, er det værd at hæfte sig ved de forhold, som har givet anledning til positiv eller ingen kritik. Farmaceutstudiet fremhæves endnu en gang for et godt studiemiljø, men det er også værd at notere sig, at kritik af forholdene i øvelseslaboratorierne herunder ventilationsforholdene stort set er fraværende. Det er et område, som Sikkerhedsudvalget har arbejdet målrettet med gennem mange år, og som tidligere farmaceutstuderende havde et helbredstruet forhold til. Ved Arbejdstilsynets niveauplacering af DFU (se Plexus 4/2004) udtrykte Arbejdstilsynet da også anerkendelse af forholdene i øvelseslaboratorierne. 36

37 Så var der atter overdragelsesdag på DFU AF STUD.PHARM. JACOB ODGAARD, STN OG BESTYRELSEN, PÅ STUDENTER- POLITIKERNES VEGNE Der er indført selveje på DFU fra årsskiftet. Det betyder dog ikke, at DFU nu selv ejer bygningerne. Vi bor fortsat til leje hos Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger. Konsekvenserne af SELVEJE AF ØKONOMICHEF VILLY DAHL JENSEN I forbindelse med vedtagelse af den nye universitetslov blev der indført selveje på DFU og de øvrige universiteter. Selveje er et begreb, som kan dække over mange ting med vidt forskellige konsekvenser. Derfor er der hér en kort beskrivelse af det faktiske indhold af selvejet i forhold til DFU og de konsekvenser det medfører. Umiddelbart efter vedtagelse af universitetsloven ophørte staten med at garanterer for dispositioner foretaget af DFU. Det betyder, at erstatningskrav mod DFU ikke længere kan videreføres til den danske stat. Dermed bliver det i praksis muligt for DFU at gå fallit. Ved samme lejlighed overtog DFU alle rettigheder til egne opfindelser (immaterielle rettigheder) og fik dermed overdraget retten til at kommercialisere egne opfindelser. Den 1. januar 2005 er DFU overgået til at være en tilskudsinstitution på finansloven. Bevillingsgrundlaget er stadig det samme, men Økonomistyrelsen udbetaler nu vores årlige bevilling i 12 rater til den første i hver måned. Tilskuddet går ind på DFU s bankkonto. Fra denne tilskudskonto betales de fleste af DFU s lønninger og øvrige driftsudgifter. Hidtil har det været sådan, at DFU automatisk kunne låne likviditet i Økonomistyrelsen til dækning af eventuelt overtræk på denne konto. Det kan DFU ikke længere. Hvis der ikke er penge på kontoen, kan der ikke foretages udbetalinger. Det stiller nye krav til styring af likviditeten på DFU. I løbet af 2005 vil der derfor blive udarbejdet et system, som i samarbejde med institutterne/afdelingerne kan håndtere dette. Med hjemmel i universitetsloven er der desuden fra 1. januar 2005 indgået en såkaldt 9 aftale mellem Rigsrevisor og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Aftalen fastslå, at der skal antages en institutionsrevisor på DFU, som på vegne af Rigsrevisor skal revidere DFU s regnskaber mv. Som følge af valget til de forskellige kollegiale organer på DFU i november, holdt en del af Fællesrådet overdragelsesdag lørdag den 27. november. Overdragelsesdagen er en dag, hvor nyvalgte medlemmer i studienævn, Akademisk Råd, DSR-bestyrelsen og DFU-bestyrelsen bliver klædt på til at bestride deres nye poster. Det er samtidig dagen, hvor man tager afsked med de afgående medlemmer. Dagen forløb med et fastlagt program, der strakte sig fra kl til kl Først blev organisationen på DFU gennemgået i fællesskab, hvorefter de forskellige organer gik ud i arbejdsgrupper, hvor opgaver, ansvarsområder og udvalgsposter blev uddelt. Det nye er Akademisk Råd Som noget nyt er der som følge af den nye universitetslov blevet oprettet et Akademisk Råd, og her gik de nye Akademisk Rådmedlemmer med DSR-bestyrelsen i første halvdel af gruppearbejdet og arbejdede for sig selv i anden halvdel. Målet med overdragelsesdagen er som sagt at klæde nye studenterpolitikere på til arbejdet på deres nye poster. Dette sker igennem råd, vejledning, udveksling af erfaring og gode historier. Det er en klar opfattelse blandt studenterpolitikerne, at overdragelsesdagen opfylder målet. Et vemodigt farvel og tak Dagens vemodige kapitel var afskeden med de afgående studenterpolitikere. Vi skylder dem stor tak for det store og veludførte arbejde, de har gjort for alle på DFU. Endelig vil vi også takke for den store valgdeltagelse. Det betyder meget for studenterpolitikerne at have så mange af deres medstuderendes stemmer bag sig! Således veloplyste og ved godt mod er det nye hold af studenterpolitikere nu klar til at møde et forår fuld af udfordringer. Vi glæder os til at gøre at godt stykke arbejde, til glæde for alle på DFU. Kamilla Witt var en af de gamle studenterpolitikere, der skiftede poster ved valget i november. Fra at være formand for DSR er hun nu en af de to studenterrepræsentanter i Akademisk Råd. 37

38 VALGDEBATTEN kom inden for murene AF ANITA N. KRISTENSEN, FORMAND FOR DSR Fredag den 4. februar fik vi en lille del af optakten til folketingsvalget inden for murene, idet De Studerendes Råd i samarbejde med Rasmus Jarlov havde arrangeret en paneldebat med de fire politikere, som stiller op til valget: Rasmus Jarlov (K), Naser Khader (B), Søren Pind (V) og Majbrit Berlau (Ø). Det var med stor spænding, vi så frem til, om der overhovedet ville dukke nogen op til et sådant politisk arrangement, men det viste sig, til min store glæde, at interessen for politik findes på DFU; mere end 100 personer mødte op i Alternativet, som dannede rammen for et spørgelystent publikum. Der var lagt op til debat om emnerne uddannelse og velfærd. Derudover var integration af stor interesse for mange af de fremmødte. Under politikernes indledende oplæg kom en af politikerne med synspunktet Fri medicin lidt af en bombe at smide på et farmaceutisk universitet, og det skabte selvsagt en del røre blandt de fremmødte. Da arrangementet blev holdt samtidig med, at der var frebar i kantinen, sluttede en god debat af med videre festligheder og snakken om, hvilket parti der mon skulle stemmes på. Naser Khader, Det Radikale Venstre, indledte valgdebatten på DFU den 4. februar. Til højre for ham sidder Søren Pind fra Venstre og Rasmus Jarlov fra de Konservative. Længst til højre uden for billedet sidder Majbrit Berlau fra Enhedslisten. Foto: AHO Foto: AHO Spørgelysten var stor blandt de over 100 fremmødte primært studerende som efter valgdebatten fortsatte med frebar. Majbrit Berlau fra Enhedslisten i en diskussion om fri medicin foran en stopfyldt Alternativet. 38

39 Så markedsføres cand.scient.-uddannelsen DFU s nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab markedsføres i løbet af foråret. Bl.a. vil der blive annonceret i Urban og MetroXpress, og en rekrutteringspjece har netop set dagens lys. Her præsenteres uddannelsen, og der er interview med fire af de studerende, som er i gang med uddannelsen. Derudover er planlægningen af et informationsmøde for potentielle studerende ved at tage form. Informationsmødet holdes mandag den 4. april mellem kl. 13 og cirka 16. Navnene på to af de tre uddannelsesretninger fagpakker er ændret, så de nu hedder: 1) Drug discovery 2) Drug development 3) Lægemidler, mennesker og samfund. Samtidigt er studieordningen tilrettet se den og læs mere om uddannelsen på TNJ Flere pc-arbejdspladser til de studerende IT-afdelingen er i gang med at indrette et nyt lokale med ni computere til brug for de studerende. Lokalet kommer til at hedde U11 og ligger ved siden af U10. Foruden de nye pc er vil der blive opsat en ny printer, så et stor ønske om mere printerkapacitet kan opfyldes. Lokalet forventes at være klart til brug i begyndelsen af det nye semester. JBS Benzon Symposium No. 54 i 2007 Indkaldelse af ansøgninger Alfred Benzon Fonden indkalder hermed ansøgninger vedrørende emne for og organisation af Benzon Symposium No. 54 i sommeren Yderligere oplysninger og ansøgningsskema findes på Fondens hjemmeside for symposier, Ansøgningsfrist 21. februar TILMELDINGSFRISTER I FORÅRET 2005 Øvelseskurser i efteråret 2005: marts 2005 Tilmelding til øvelser kan ske via selvbetjeningssystemet fra den 15. februar Afmelding efter tilmeldingsfristen skal ske skriftligt til Studiekontoret. Valgfrie studieenheder i studieåret 2005/2006: marts 2005 Tilmelding til valgfrie studieenheder er udbudt på vores hjemmeside fra den 15. februar. Specialeopgave, bindende aftale, i studieåret 2005/2006: marts 2005 Tilmelding foregår på det respektive institut. Sommereksamen maj/juni 2005: april 2005 Tilmelding til eksamen kan ske via selvbetjeningssystemet fra den 15. marts Afmelding efter tilmeldingsfristen skal ske skriftligt til Studiekontoret. Studiekontoret 39

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900

DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 DET FARMACEUTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET FARMACEUTISKE FAKULTET J.nr.: 017-0007/10-0900 PH.D.-UDVALGET Referent: MWJ Endeligt referat Ph.d.-udvalget holdt møde onsdag den 27. oktober 2010.

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser?

Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Hvordan skaber man en af Danmarks Bedste Arbejdspladser? Ditte Vigsø Great Place to Work Institute Danmark 11. november 2009 Hvad er en god arbejdsplads -for dig? 1 Hvorfor skabe en god arbejdsplads? Her

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (82 besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt

Eliteidræt og uddannelse. For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever. Virum Gymnasium. Vi rummer mere... VG - Elite Idræt Malene Degn på vej mod VM sølv på MT B Eliteidræt og uddannelse For Team Danmark og øvrige eliteidrætselever Virum Gymnasium Vi rummer mere... 1 Forord til Elite og udannelse Team Danmark ordningen for

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse mandag den 19. marts 2012 Medlemmer af bestyrelsen: Svend Aage Koch-Christensen Fhv. adm. direktør Formand. Udpeget af DI Fyn Herdis Hanghøi Socialudvalgsformand

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole FORRETNINGSORDEN for Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles bestyrelse I medfør af 14, stk. 1 i vedtægt for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fastsættes herved følgende forretningsorden for Danmarks

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College VIA University College Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen GODKENDT Sted: VIA University College Hedeager 2, lokale 31.10 8200 Aarhus N Mødedato: Den 10. december 2014 kl. 12.30-14.30 Deltagere

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2007/08 Dækkende perioden 1. april 2007 til 31. august

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskab fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Ref. af bestyrelsesmøde Mandag 3.10.2011 Kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Tine Clausen, Theis Jensen, Erik Carter, Ellen Sørensen, Leise Buhl Jensen, Henrik Andreasen, Vibeke Grave,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014

REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 24. november 2014 Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Social- og Sundhedsskolen Skive, Arvikavej 7 Deltagere: Bente Bang, Kenneth Bjerregaard, Ove Kent Jørgensen, Ulla Møller Thomsen,

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Rekruttering og evaluering af ledere

Rekruttering og evaluering af ledere Rekruttering og evaluering af ledere Ledernes Hovedorganisation August 2005 Rekruttering af ledere Lederne har en nøglerolle på virksomhederne, og er helt afgørende for resultatet og den videre eksistens.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013.

Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Anders Rosdahl 20. marts 2013 Referat af møde i censorformandskabet 19. marts 2013. Deltagere: Cecilie Sveistrup, Hanne Gillett, Ida Husby, Jette Benn, Karen Søndergaard, Mariane Furbo, Anders Rosdahl.

Læs mere

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften

Juni 2014 Kære forældre Stafet for livet Sidste uge inden sommerferien Grillaften Juni 2014 1 2 3 Ti Forældrekaffe SFO 4 5 To Grundlovsdag Stafet for Livet 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 On Dimission 9. klasse 26 To Grill-aften 27 Fr Sidste skoledag 28 29 30

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere