Forsvarsudvalget L Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsvarsudvalget L 167 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt"

Transkript

1 Forsvarsudvalget L Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

2 Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: ISBN (internet): Tryk: Oplag: ISBN: Telefon: Fax:

3 Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige IT- & Telestyrelsen februar 2007

4 Indhold [ 1 Resumé Åbne standarder i det offentlige Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Anvendelse af obligatoriske, åbne standarder Yderligere initiativer Implementeringsinitiativer 12 2 Indledning Rammen for det offentliges digitaliseringsarbejde Den fællesoffentlige standardiseringsproces Om standarder Forskellige kategorier af standarder Definition af åbne standarder Standarder skal give værdi Konkurrencehensyn Større sammenhæng og interoperabilitet Frit valg af software Krav om, at der ikke er væsentlige meromkostninger 18 3 Implementeringsplan Tidsplan for implementeringen Løbende initiativer 20 4 Udmøntning af B Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Definition af åbne standarder Udvælgelsen af sæt af obligatoriske, åbne standarder Anvendelse af obligatoriske, åbne standarder Følg eller forklar Indberetning ved anvendelse af undtagelsesbestemmelserne Ansvarsfordeling for det offentlige standardiseringsarbejde Implementeringsinitiativer 29 5 Obligatoriske, åbne standarder Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Dataudveksling mellem offentlige myndigheder Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder Elektroniske indkøb i det offentlige Digital signatur Offentlige netsteder/hjemmesider It-sikkerhed Revision af øvrige standarder i OIO-kataloget Implementeringsinitiativer 31 6 Særligt om dokumentstandarder 33

5 6.1 Obligatoriske standarder Pilotforsøg om OpenXML og ODF Implementeringsinitiativer 34 7 Kampagner og rådgivning Kampagne og vejledning Kompetenceudvikling Implementeringsinitiativer 36 8 Det videre arbejde De første tilpasninger Nye sæt af standarder Implementeringsinitiativer 38 BILAG A: Struktur af OIO-kataloget 39 Om OIO-kataloget 39 International forankring 39 Justeringer af OIO-kataloget 39 OIO-katalogets struktur 40 Vurderingskriterier 41 Vurderingskriterier for tekniske standarder og metodestandarder 41 Samlet vurdering 42 Vurderingsudfald for tekniske standarder og metodestandarder 44 Vurderingskriterier for datastandarder 46 Vurderingsudfald for datastandarder 46 Dokumentationskrav til OIO-kataloget 47 Vedligeholdelses- og gyldighedsproces 47 BILAG B: Styringsmodel for det offentlige standardiseringsarbejde 48 Hidtidige roller 48 Justering af styringsmodellen 49 Ny rollefordeling 49 Relation til sektorstandardiseringsarbejdet 49 Sektorstandardiseringsudvalg 50 Ministeriernes ansvar 51 Princip for afvigelser i sektorer 51 Videnskabsministeriets rolle i forhold til sektorstandardiseringsarbejdet 51 Ændringer i den styringsmæssige ramme for den fællesoffentlige standardisering 52 Bilag C: Nærmere beskrivelse af de første obligatoriske standarder 53 BILAG D: Indsatsen for tilgængelighed 55 Kortlægning af tilgængelighed på offentlige hjemmesider 55 BILAG E: Adgang til data 56 BILAG F: Økonomisk konsekvensvurdering 58 Generel information 58 Udarbejdelse af økonomisk konsekvensvurdering 58 Samlet vurdering 59 BILAG G: EU-forhold 60 Notifikationsproceduren efter 98/34 direktivet 60

6 Udbudsreglerne efter udbudsdirektiv 61 EU-standarder 62

7 1 Resumé > Denne rapport omhandler anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. Rapporten er udarbejdet i forlængelse af folketingsbeslutning B 103 om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige (herefter kaldet B 103), der blev vedtaget den 2. juni Udgangspunktet for implementeringen er de anbefalinger, som indgår i rapporten fra Udvalget om bedre interoperabilitet Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder fra 11. august 2006 (herefter kaldet Virkemiddelrapporten). B 103 blev i Virkemiddelrapporten foreslået udmøntet ved regeringsbeslutning og aftale mellem regeringen og de kommunale parter frem for lovgivning. Dette foreslås i denne rapport gennemført ved, at regeringen træffer beslutning om anvendelse af åbne standarder i staten, og at regeringen efterfølgende indgår aftale herom med de kommunale parter om anvendelse af åbne standarder i regioner og kommuner. I rapporten lægges op til, at B 103 gennemføres gradvist ved, at en række åbne standarder bliver obligatoriske at anvende for den offentlige sektor i takt med, at det bliver teknisk muligt. Rapporten peger samtidig på de første sæt af åbne standarder, som kan blive obligatoriske at anvende fra den 1. januar 2008, hvis en økonomisk konsekvensvurdering viser, at dette ikke vil medføre meromkostninger for den offentlige sektor. Folketingsbeslutning om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. Det er lagt til grund, at udmøntningen af B 103 ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige (jf. Videnskabsudvalgets betænkning af 1. juni 2006), og at åbne standarder skal være med i grundlaget for nye investeringer, men at der ikke som følge af B 103 er et krav om, at ældre systemer skal omlægges til åbne standarder. Det er endvidere lagt til grund, at der kan være undtagelser fra den generelle regel om, at grundlaget skal være åbne standarder (jf. forslagsstillernes bemærkninger til folketingsbeslutningen), og at disse undtagelser i så fald skal begrundes. Dermed medfører B 103 ikke økonomiske konsekvenser for kommuner og amter. 7

8 De væsentligste elementer i implementeringen er følgende: > Fra den 1. januar 2008 skal alle nye offentlige it-løsninger anvende de obligatoriske, åbne standarder, der er relevante for it-løsningen, med mindre der er væsentlige grunde til ikke at overholde disse standarder. > Hvis der er væsentlige grunde til ikke at overholde de relevante obligatoriske, åbne standarder, skal der ved kontraktunderskrivelse udarbejdes rapportering med begrundelse for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. > For it-løsninger, hvor den tekniske anskaffelse ligger over EU s udbudsgrænse, skal begrundelserne indberettes til IT- og Telestyrelsen med henblik på offentliggørelse. > Alle ministre skal sikre, at der udarbejdes obligatoriske standarder inden for egne ressortområder, hvor det er relevant. Dette skal ske i samarbejde med de kommunale parter i forlængelse af det eksisterende fællesoffentlige samarbejde på digitaliseringsområdet. 1.1 Åbne standarder i det offentlige Udbredte og anerkendte standarder er en forudsætning for, > at der kan være konkurrence og valgmulighed mellem flere producenter og leverandører på et område, hvor flere systemer og komponenter skal spille sammen, > at der kan være samspil (interoperabilitet) mellem flere systemer, løsninger og organisationer, og > at det bliver overskueligt at ændre opgaver og organisering uden at skulle udskifte it-løsninger. Alt dette giver potentiale for større effektivitet og bedre opgaveløsning. Åbne standarder (i modsætning til lukkede, leverandørstyrede standarder) er en forudsætning for, at alle har ret til og mulighed for at bruge standarderne, og at de fastlægges i en proces, hvor alle relevante synspunkter inddrages i arbejdet. Men åbne standarder løser ikke alle problemer i forhold til konkurrence, interoperabilitet og fleksibilitet. Reel konkurrence forudsætter for eksempel også, at der er etablerede udbudsprocesser og et marked. Interoperabilitet og fleksibilitet kræver, at der eksisterer en sammenhængende arkitektur, der blandt andet beskriver, hvordan de overordnede processer og opgaver spiller sammen indbyrdes, og hvordan de hænger sammen med data og teknik. Der er et klart potentiale, men også udfordringer i at indføre åbne standarder. Hvis standarderne endnu ikke er modne eller fuldt integrerede i udbredte løsninger, kan det medføre øgede omkostninger eller øget tidsforbrug at indføre de pågældende 8

9 løsninger, og gevinsten må da hentes over en vis periode. Der kan også være tilfælde, hvor den første enhed, der indfører standarden, kommer til at betale en etableringsomkostning, mens det er andre enheder, der får glæde heraf. Det kan da være relevant at finde frem til en fælles finansiering. Det forudsættes, at disse forhold indgår i konsekvensvurderinger forud for beslutninger om fastsættelse af obligatoriske standarder. At en standard er åben indebærer, at: > standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig, > standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden, og > standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces (standardiseringsorganisation). 1.2 Første sæt af obligatoriske, åbne standarder Denne rapport foreslår, at en række åbne standarder inden for syv områder kan gøres obligatoriske fra den 1. januar 2008, hvis en økonomisk konsekvensvurdering viser, at dette ikke vil medføre meromkostninger for den offentlige sektor. Der lægges op til, at åbne standarder gøres obligatoriske i takt med, at det bliver teknisk muligt dette betyder, at standarden teknisk set er moden, og at der findes et marked, der kan levere løsninger til konkurrencedygtige priser. De foreslåede obligatoriske standarder fra den 1. januar 2008 omfatter følgende områder: > Standarder for dataudveksling mellem offentlige myndigheder > Standarder til elektronisk sags- og dokumenthåndtering > Standarder til udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder (Open Documentformat og Office OpenXML) > Standarder til elektroniske indkøb i det offentlige > Standarder for digital signatur > Standarder for offentlige netsteder / hjemmesider > Standarder for it-sikkerhed (dog kun for staten) Inden for visse områder er der alene tale om en enkelt standard, mens der inden for andre områder er tale om flere standarder, der samlet giver et sæt af standarder. Et eksempel på dette er standarder for området elektronisk sags- og dokumenthåndtering, hvor en række standarder foreslås gjort obligatoriske. 9

10 Med hensyn til standarder for udveksling af dokumenter mellem offentlige myndigheder foreslås det i rapporten, at det bliver obligatorisk at anvende mindst én af dokumentstandarderne Open Document Format eller Office OpenXML. Idet begge standarder kun i begrænset omfang anvendes i det offentlige i dag, vil der i løbet af 2007 blive gennemført et studie med henblik på at indhente fornøden yderligere erfaring med disse standarder inden den 1. januar Krav om anvendelse af de obligatoriske, åbne standarder medfører ikke en forpligtelse eller tilskyndelse til at fremskynde myndigheders indkøb, opgradering eller implementering af nye eller eksisterende it-løsninger. 1.3 Anvendelse af obligatoriske, åbne standarder Der er tre væsentlige hovedmål med anvendelsen af åbne standarder. > Anvendelsen af åbne standarder skal fremme konkurrencen på det danske softwaremarked. > Anvendelsen af åbne standarder skal fremme sammenhæng (interoperabilitet) mellem it-systemer på tværs af den offentlige sektor. > Anvendelsen af åbne standarder skal så vidt muligt give borgere og virksomheder et friere valg af software. For at sikre værdien af de åbne standarder hos den enkelte myndighed er det vigtigt at undgå, at den enkelte myndighed tvinges til at foretage uhensigtsmæssige valg. Af denne grund fastsættes en række undtagelsesbestemmelser for kravet om anvendelse af obligatoriske, åbne standarder. Myndigheder er i forbindelse med udbud og udviklingsprojekter undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis myndigheden dermed tvinges til en løsning, der enten: > er væsentligt fordyrende i forhold til anvendelse af andre standarder, > svækker sikkerhedsniveauet kritisk i forhold til anvendelse af andre standarder, > medfører væsentlig funktionel forringelse, der er direkte forårsaget af, at den er baseret på de obligatoriske, åbne standarder, > øger implementeringstiden markant, > medfører konflikt med standarder, der på grund af internationale forpligtelser er gældende inden for enkeltområder Myndigheder er endvidere undtaget fra reglerne om at anvende obligatoriske, åbne standarder, hvis løsningen ikke indebærer dataudveksling med andre systemer. Såfremt et eller flere af ovenstående punkter gør sig gældende, kan den givne myndighed vælge at fravige konkrete obligatoriske, åbne standarder i den givne løsning. Nye løsninger, hvor den tekniske anskaffelse har samlede omkostninger, der overstiger EU s udbudsgrænse, skal indberette en rapportering med begrundelse for 10

11 anvendelse af undtagelsesbestemmelserne til IT- og Telestyrelsen i forbindelse med underskrivelse af kontrakten. Nye løsninger, hvis samlede omkostninger ligger under denne grænse, skal ligeledes anvende obligatoriske, åbne standarder, medmindre de falder ind under undtagelsesbestemmelserne. Disse løsninger er dog ikke underlagt kravet om indberetning. Ved offentlige myndigheder forstås i denne rapport kommunale og regionale forvaltninger, statslige departementer, styrelser og direktorater. 1.4 Yderligere initiativer Denne rapport beskriver en række yderligere initiativer, der skal sikre implementeringen af B 103. Det omfatter blandt andet følgende initiativer: > Igangsættelse af informationskampagner rettet mod myndigheder og leverandører. > Udarbejdelse af vejledninger om de obligatoriske, åbne standarder. > Udarbejdelse af vejledninger om følg eller forklar -modellen, herunder hvordan den finder anvendelse i forbindelse med udbudsprocessen. > Tilpasning af det fællesoffentlige standardiseringsarbejde, så obligatoriske standarder kan besluttes, herunder krav om udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af sæt af standarder, der kandiderer til at blive gjort obligatoriske for den offentlige sektor. > Årlig udarbejdelse af status for myndighedernes anvendelse af obligatoriske, åbne standarder baseret på indberetninger fra de offentlige myndigheder. > Løbende ajourføring og videreudvikling af standarder. Åbne standarder, der gøres obligatoriske efter den 1. januar 2008, skal før en endelig beslutning træffes, vurderes i forhold til en række vurderingskriterier gengivet i denne rapport, herunder en økonomisk konsekvensvurdering. Udarbejdelsen af vurderingen skal ske med aktiv inddragelse af offentlige myndigheder og relevante leverandører af it-løsninger. Vurderingerne af de mulige nye obligatoriske, åbne standarder skal gøres til genstand for en bred offentlig høring, før videnskabsministeren endeligt tager stilling til at gøre en eller flere af de givne åbne standarder obligatoriske. Når en åben standard fremover gøres obligatorisk, effektueres kravet først efter en karensperiode, der som udgangspunkt bør være på ni måneder fra offentliggørelsen. Karensperioden kan ændres, hvis særlige forhold dokumenteret i forbindelse med udarbejdelsen af vurderingen af den givne åbne standard taler herfor. 11

12 1.5 Implementeringsinitiativer Kapitlerne 4-8 afsluttes alle med en liste over implementeringsinitiativer, der følger af de emner, som er behandlet i kapitlet. Alle disse initiativer er samlet i kronologisk rækkefølge i implementeringsplanen, der er gengivet i kapitel 3. 12

13 2 Indledning > I februar 2006 udgav Videnskabsministeriet, Finansministeriet, Den Digitale Taskforce, KL og Amtsrådsforeningen rapporten Udveksling af data mellem offentlige myndigheder Analyse af udfordringer og barrierer. Rapporten pegede blandt andet på, at det kunne være hensigtsmæssigt at fastsætte mere bindende krav om overholdelse af fælles og åbne standarder for it-systemer med henblik på at fremme interoperabiliteten det vil sige sammenhængen mellem offentlige it-systemer på specifikke områder, hvor det giver værdi i form af besparelser eller forbedret borgerbetjening. Som opfølgning på dette arbejde besluttede regeringen og de kommunale parter i den fælles Styregruppe for Tværoffentlige Samarbejder i marts 2006 at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg om bedre interoperabilitet. Udvalget skulle analysere, hvordan anbefalingerne til fremme af interoperabilitet konkret kunne udmøntes. Folketinget har den 2. juni 2006 vedtaget folketingsbeslutning B 103 med følgende formulering: Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen. Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder. I lyset af folketingsbeslutningen den 2. juni 2006 besluttede udvalget at fokusere på virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem anvendelsen af åbne standarder og adgang til data. Udvalget valgte desuden i sin afrapportering at forholde sig til, hvordan folketingsbeslutningen om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige i praksis kan implementeres på den mest hensigtsmæssige måde. Udvalgets arbejde resulterede den 11. august 2006 i offentliggørelsen af rapporten Virkemidler til fremme af interoperabilitet gennem fælles, åbne standarder (herefter kaldet Virkemiddelrapporten). Denne rapport ligger i forlængelse af anbefalingerne i Virkemiddelrapporten. Nærværende rapport er en samlet beskrivelse af de initiativer, der foreslås igangsat i løbet af 2007 og de efterfølgende år. Rapporten er udarbejdet i forlængelse af B Rammen for det offentliges digitaliseringsarbejde 13

14 Rammen for det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde er den fællesoffentlige itarkitektur, der er beskrevet i Hvidbog om it-arkitektur (2003), samt den kommende digitaliseringsstrategi for I hvidbogen opstilles der fem principper for offentlig it-arkitektur: > interoperabilitet > sikkerhed > åbenhed > fleksibilitet og > skalerbarhed Det fremhæves i Hvidbogen, at offentlige myndigheder bør tage ansvaret for, at egne it-systemer fungerer i et gensidigt samspil. Dette ansvar bør ikke overlades til leverandørerne af it-systemerne, men være en forudsætning for udbud og indgå i kravspecifikationerne. It-løsninger skal således ses i en sammenhæng, som omfatter forretningsprocesser, informationer og teknik. Denne sammenhæng kaldes ofte serviceorienteret arkitektur (SOA) og er en forudsætning for interoperabilitet. 2.2 Den fællesoffentlige standardiseringsproces Virkemiddelrapporten anbefaler, at det fremtidige arbejde med åbne standarder baseres på den eksisterende fællesoffentlige standardiseringsproces. At standardiseringsprocessen betegnes som fællesoffentlig er udtryk for, at regeringen fastsætter standarderne i samarbejde med KL og Danske Regioner. Omdrejningspunktet for den fællesoffentlige standardiseringsproces er OIO-kataloget, som er et fællesoffentligt katalog med anbefalinger i forhold til anvendelse af en række tekniske it-standarder og metodestandarder (tidligere kaldet processtandarder), der har relevans for den offentlige sektor, og Infostrukturbasen (ISB), der er et katalog over anbefalede datastandarder. I praksis medregnes datastandarderne i ISB en også i de anbefalede standarder i OIO-kataloget. OIO er en fælles betegnelse for en række fællesoffentlige aktiviteter inden for itområdet og står for Offentlig Information Online. Det fællesoffentlige standardiseringsarbejde har hidtil hovedsaglig fokuseret på rådgivning og vejledning af de enkelte myndigheder om anvendelse af fællesoffentlige standarder inden for itprojekter. Med udmøntningen af B 103 bliver arbejdet i fremtiden også normsættende i forhold til anvendelse af udvalgte fælles, åbne standarder. Det vil sige, at der for visse typer af nye it-løsninger vil være et krav om tilpasning til og/eller anvendelse af en bestemt åben og fælles it-standard. Kravet vil dog kunne fraviges, hvis der kan påvises væsentlige grunde til dette, jf. undtagelsesbestemmelserne beskrevet i afsnit

15 2.3 Om standarder Den væsentligste forudsætning for at skabe sammenhænge mellem it-systemer med forskellige funktioner og it-systemer leveret af forskellige og konkurrerende leverandører er at sikre, at it-systemerne er baseret på de samme åbne standarder og udveksler data og information med fælles sprog. Siden 2003 har regeringen haft fokus på at udvikle en række fælles, åbne standarder, som sikrer sammenhæng mellem it-systemer. Dette er blandt andet kommet til udtryk i fastsættelsen af standarder for elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (FESD-standarder) og e-handel. I forhold til e-handel blev en standard i 2005 gjort obligatorisk i forbindelse med udmøntningen af lovgivningen om e-faktura i det offentlige. Når alle myndigheder anvender fælles, åbne standarder, kan der skabes interoperabilitet mellem offentlige myndigheders systemer. Dette kan på nogle områder bidrage til at realisere gevinsterne ved digital forvaltning Forskellige kategorier af standarder I den offentlige debat fokuseres især på spørgsmålet om åbne og lukkede tekniske standarder, der ofte understøttes af forskellige leverandører. Standardisering i offentlige myndigheder har en bredere anvendelse, idet standardiseringen også omfatter såkaldte datastandarder og - på enkelte områder - også metodestandarder. Der opereres i OIO-kataloget med tre kategorier af it-standarder: Tekniske standarder, datastandarder og metodestandarder (hidtil kaldet processtandarder). De tekniske standarder er i mange situationer usynlige for brugerne, men er en forudsætning, når der skal udveksles information mellem it-systemerne. Et eksempel er webservice-standarden SOAP. En åben standard, der tillader applikationer at kommunikere med hinanden. Et andet eksempel er standarder/formater for tekstbehandlingsdokumenter. Datastandarderne sikrer, at de begreber, der udveksles mellem it-systemer og deres komponenter, er entydigt defineret. En sådan standard kan for eksempel definere, hvorvidt et adressefelt indeholder både gadenavn og -nummer, eller om nummeret findes i et separat felt. Sådanne forhold er ikke specificeret i de tekniske standarder, men de er vigtige for at sikre en problemfri udveksling af information, hvor itsystemerne skal forstå hinanden. Datastandarder er et centralt område for standardisering inden for digital forvaltning. Det skyldes, at standardisering baseret på det åbne XML-format 1 er en forudsætning for effektiv udveksling af oplysninger/data mellem offentlige myndigheder. Man kan sige, at datastandardisering handler om at 1 XML står for Xtended Markup Language og er en standard for, hvordan man på en systematisk måde kan navngive data, der udveksles, så de har samme betydning for sender og modtager. 15

16 blive enige om at tale det samme sprog i de forskellige offentlige myndigheder, så itsystemerne kan tale sammen. Metodestandarderne beskriver fælles fremgangsmåder og handler i høj grad om, hvordan og hvortil information sendes og behandles, samt hvordan informationer og systemer skal håndteres. Der er tale om en kategori af standarder, der i højere grad handler om mennesker og arbejdsprocesser end om de tekniske aspekter. Et eksempel på en metodestandard er Dansk Standard 484:2005 Standard for it-sikkerhed. 2.4 Definition af åbne standarder Som følge af vedtagelsen af B 103 er det nødvendigt at ændre den hidtidige definition af åbne standarder, da folketingsbeslutningen tog udgangspunkt i en anden definition. Den anvendte definition bygger på de kriterier, der anvendes af forslagsstillerne til B 103 og inkluderer derudover det hidtidige kriterium om, at en eventuel ejer af standarden skal fraskrive sig muligheden for senere at gøre standarden leverandørejet. Definition på åbne standarder for det fremtidige standardiseringsarbejde bliver således følgende: At en standard er åben indebærer, at: > standarden skal være fuldstændigt dokumenteret og offentligt tilgængelig, > standarden skal være frit implementérbar uden økonomiske, politiske eller juridiske begrænsninger på implementering og anvendelse, hverken nu eller i fremtiden, og > standarden skal være standardiseret og vedligeholdt i et åbent forum via en åben proces (standardiseringsorganisation). 2.5 Standarder skal give værdi Der er tre væsentlige hovedmål med anvendelsen af åbne standarder. > Anvendelsen af åbne standarder skal fremme konkurrencen på det danske softwaremarked. > Anvendelsen af åbne standarder skal fremme sammenhæng (interoperabilitet) mellem it-systemer på tværs af den offentlige sektor. > Anvendelsen af åbne standarder skal så vidt muligt give borgere og virksomheder et friere valg af software Konkurrencehensyn Ved at sørge for at alle it-systemer i det offentlige bruger åbne standarder, sikres det, at ingen enkelt aktør kan monopolisere en del eller hele markedet blot ved at eje en 16

17 lukket og ofte benyttet standard. B 103 kan derfor gøre det lettere for både små og store virksomheder at konkurrere med hinanden. Konkurrence fremmer nytænkning og kan på langt sigt give bedre og mere effektive it-løsninger. Statens indkøb af it-ydelser skal også i fremtiden følge en ansvarlig og sparsommelig indkøbspolitisk, hvor åbne standarder ved at fremme konkurrencen på markedet kan være med til at sikre lavere priser. Konkurrencestyrelsens konkurrenceredegørelse fra 2005 fremhæver, at lige adgang til at anvende standarder fremmer konkurrencen i en række situationer, hvor der eksisterer såkaldte netværkseffekter. Netværkseffekter er i denne sammenhæng udtryk for det forhold, at der kan være fordele ved, at alle kommunikerer i samme sprog: Det er vigtigt, at man på områder præget af netværkseffekter sikrer, at alle har adgang til standarder på lige vilkår. Det vil fremme konkurrencen mellem virksomhederne, og herved undgår man adgangsbarrierer til markedet. Der kan være store fordele forbundet med at have en fælles standard for en branche, særligt hvad angår teknologier Større sammenhæng og interoperabilitet Der er en række områder, hvor det kan have stor værdi med fuldt tværgående interoperabilitet. Dette gælder for eksempel i forhold til hjemmesider, tekstbehandlingsdokumenter, elektronisk sags- og dokumenthåndtering, betalinger og brugerstyring. Fælles standarder kan bidrage hertil. Det kan være nødvendigt at sikre interoperabilitet og sammenhæng ved at indgå aftaler, etablere fælles arbejdsprocesser, sikre fælles opfattelse af informationers betydning og så vidt muligt anvende fælles infrastruktur. Fælles aftaler kan blandt andet sikre, at man bruger de samme standarder, at det er aftalt, hvordan man håndterer eventuelle ændringer, og at man er enige om, hvilke funktioner og services/metoder (arbejdsprocesser), der skal sammenkobles mellem aftaleparterne. Fælles arbejdsprocesser handler om, at der er sikret en fornuftig arbejds- og funktionsdeling mellem de forskellige aktørers sags- og arbejdsgangsunderstøttende systemer. For at digitalisere arbejdsgange mellem flere it-systemer er det nødvendigt, at der er en fælles opfattelse af de enkelte digitaliserede informationers betydning. Fælles infrastruktur handler om at sikre ensartede sikkerhedskrav og at sikre, at maskine til maskine -kommunikationen altid er tilgængelig uanset hvilke 17

18 informationer, der skal udveksles Frit valg af software I B 103 lægges der vægt på, at det offentliges anvendelse af informationsteknologi skal gøre borgeren i stand til at kunne modtage og sende digitale informationer til og fra det offentlige. Anvendelsen af åbne standarder, hvor det er teknisk muligt, kan bidrage til at sikre borgere et friere valg af software i kommunikationen med offentlige myndigheder. Dette gælder især i forhold til kommunikationen med offentlige myndigheder og i forhold til adgangen til offentlige myndigheders netsteder og selvbetjeningsløsninger. 2.6 Krav om, at der ikke er væsentlige meromkostninger Det fremgår af betænkningen over beslutningsforslaget fra Udvalget om Videnskab og Teknologi, at implementeringen ikke må få negative økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor: Partierne [S, DF, RV, SF, EL] lægger til grund, at beslutningsforslaget ikke må medføre øgede udgifter for det offentlige. Dette sikres ved at stille krav om, at der skal foreligge en økonomisk konsekvensvurdering af implementeringen og anvendelsen af en standard eller et sæt af standarder. Den økonomiske konsekvensvurdering skal angive, at der ikke er offentlige meromkostninger, før det kan besluttes at gøre en standard obligatorisk. At de obligatoriske krav ikke fører til væsentlige meromkostninger, sikres desuden ved at indføre en række muligheder for undtagelse fra kravet om anvendelse af de fastsatte obligatoriske standarder. Undtagelsesmulighederne fremgår af den Følg eller forklar-model, som er beskrevet nærmere i kapitel 4. 18

19 3 Implementeringsplan > Implementeringen af B 103 er en proces, der strækker sig over en årrække. Der planlægges igangsat en række initiativer, der skal sikre, at implementeringen sker så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt. Hvor intet andet er anført, er IT- og Telestyrelsen den udførende part. I det følgende opridses tidsplanen for disse initiativer. 3.1 Tidsplan for implementeringen Februar 2007 > Nærværende rapport sendes i høring. > Igangsættelse af studie om åbne dokumentstandarder. Marts 2007 > Høring over denne rapport afsluttet. > Økonomiske konsekvensvurderinger (business cases) for de sæt af standarder, der foreslås gjort obligatoriske den 1. januar 2008, sendes i kort høring. Juni 2007 > Endelig fastlæggelse ved regeringsbeslutning og aftale mellem regeringen og de kommunale parter af implementeringen af folketingsbeslutning B 103 om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige. September 2007 > Plan for revurdering af standarder i OIO-kataloget. > Plan for fastsættelse af obligatoriske, åbne standarder i forhold til kommunikation med borgere, virksomheder og institutioner på områder, hvor det i dag ikke er teknisk muligt. > Offentliggørelse af vejledningsmateriale om implementering i de enkelte myndigheder og igangsættelse af informationsaktiviteter. November 2007 > Deadline for indsendelse af ministeriernes handlingsplaner for udarbejdelse af standarder inden for egne ressortområder i forlængelse af det eksisterende fællesoffentlige digitaliseringsarbejde. December 2007 > Offentliggørelse af alle ministeriers handlingsplaner for udarbejdelse af standarder. > Afslutning af studie om åbne dokumentstandarder. 19

20 3.2 Løbende initiativer > Løbende ajourføring og videreudvikling af standarderne samt fastsættelse af obligatoriske standarder i takt med, at det bliver teknisk muligt. > Offentliggørelse af halvårlige statusmeddelelser om obligatoriske standarder i OIO-kataloget. > Årlig udarbejdelse af status for myndighedernes anvendelse af obligatoriske, åbne standarder, baseret på indberetninger om anvendelse af undtagelsesbestemmelser fra offentlige myndigheder. > Opdatering og udarbejdelse af vejledninger om anvendelse af obligatoriske standarder. > Opdatering af vejledning om indberetning af rapporteringer med begrundelse for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. 20

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet):

Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: http://www.itst.dk ISBN (internet): Anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Publikationen kan også hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering

OI OXML som obligatorisk, åben standard. - uddybende vejledning. 1 Om dette dokument. 2 Baggrund. 2.1 Datastandardisering OI OXML som obligatorisk, åben standard - uddybende vejledning 1 Om dette dokument Dette dokument beskriver anbefalet praksis for at anvende OIOXML som åben, obligatorisk standard. IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE

BILAG 1 INTERVIEWGUIDE BILAG 1 INTERVIEWGUIDE VAKKS-undersøgelse af Konkurrencepakken (lovforslag) I de indledende faser af VAKKS-undersøgelsen af lovforslaget har vi haft drøftelser med en lovansvarlig fra Konkurrencestyrelsen

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten

. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten . spe. Bestemmelser der indarbejdes i Samarbejdsbilaget samt i Kontrakten Nedenstående er opdelt i to afsnit. Første afsnit indeholder bestemmelser, der forventes indarbejdet i Samarbejdsbilaget. Andet

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 21 Status for it-projekter. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april Peter Jensby Lange 21 Status for it-projekter Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen status for it-projekter

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT

KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT KONKURRENCEBETINGELSER FORANALYSE TIL STANDARDKONTRAKT FOR OUTSOURCET IT-DRIFT 1. INDLEDNING Digitaliseringsstyrelsen ønsker med denne konkurrenceudsættelse at indhente tilbud på løsning af opgaven Foranalyse

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde

Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Vejledning til standardkontrakter vedr. sociale tilbud på det specialiserede børne- og ungeområde og voksenområde Standardkontrakternes formål I styringsaftalen for 2014, indgået mellem kommunerne i region

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor

Økonomisk konsekvensvurdering af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Rambøll Management af anvendelse af obligatoriske, åbne standarder for software i den offentlige sektor Modelopstilling og anvendelse på seks specifikke standardforslag April 2007 af anvendelse af obligatoriske,

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Principper for organisering af it-området i Koncernservice

Principper for organisering af it-området i Koncernservice Bilag 5 til rapport om Koncernservice Principper for organisering af it-området i Koncernservice Projektet har i sit arbejde diskuteret en række principielle forhold vedr. organiseringen af it-området

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder.

Driftsoptimering. Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Driftsoptimering Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest udsatte områder. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber tilrettelægger driften med fokus på de mest

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Helsinge Vandværk s.m.b.a.

Helsinge Vandværk s.m.b.a. Helsinge Vandværk s.m.b.a. Årsberetning 1. juli 31. december af 12. april 2011 Intern overvågning af indgåelse af aftaler 1 I overensstemmelse med bestemmelserne i Vejledning olm internt overvågningsprogram

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Styring af statslige digitaliseringsprojekter

Styring af statslige digitaliseringsprojekter Styring af statslige digitaliseringsprojekter Dagsorden Baggrunden for udarbejdelsen af beretningen Undersøgelsens formål og afgrænsning De udvalgte projekter Vurderingskriterier Konklusioner Statsrevisorernes

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering

KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering NOTAT Den 17. oktober 2014 KL høringssvar vedr. beskæftigelsesreformen - bilag om digitalisering Dette bilag indeholder nærmere bemærkninger til bestemmelserne om itunderstøttelsen i de to lovudkast, som

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

Den offentlige sektors brug af it 2010

Den offentlige sektors brug af it 2010 Den offentlige sektors brug af it 21 Den offentlige sektors brug af it 21 Udgivet af Danmarks Statistik 7. marts 211 som e-publ ISBN 978-87-51-1924-1 ISSN 193-6485 Pdf-udgaven kan hentes gratis på Danmarks

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk

Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk August 2012 Sag Kommissorium for Styregruppen for Virk.dk ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Baggrund Virksomhedsportalen Virk.dk blev etableret i 2003, og er jf. den

Læs mere

Sagens faktiske omstændigheder Rammeaftale 02.18 er udbudt ved udbudsbekendtgørelse nr. 2008/S 9-010105 af 15. januar 2008.

Sagens faktiske omstændigheder Rammeaftale 02.18 er udbudt ved udbudsbekendtgørelse nr. 2008/S 9-010105 af 15. januar 2008. Region Midtjylland Att. Peter Nielsen Skottenborg 26 8800 Viborg 28. april 2010 Sag 4/0420-0100-0160 / KBN Deres ref. Henvendelse vedrørende SKIs anvendelse af rammeaftale 02.18 i relation til en konkret

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud.

Københavns Kommune offentliggør kontrakten ved en offentlig annonce på www.kk.dk/udbud. Udbudsbetingelser vedrørende annoncering af Tour de SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen annoncerer her kontrakt om opgaver vedrørende gennemførelse af personalefest den 21. september 2012 - Tour de SUF

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Indhold Indledning... 4 Overvågningsansvarlig... 6 Beskrivelse af overvågningsprogrammet... 7 Operationel og daglig brug af programmet... 9 Indledning Dette er den anden

Læs mere

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard

Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard Digital Signatur OCES en fælles offentlig certifikat-standard IT- og Telestyrelsen December 2002 Resumé Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har udarbejdet en ny fælles offentlig standard

Læs mere

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen

Tilbudsbetingelser. for. CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen Tilbudsbetingelser for CSR i små og mellemstore virksomheder: Fra princip til praksis under team CSR v/erhvervsstyrelsen 1 1. ORIENTERING 1.1 Udbuddet Erhvervsstyrelsen udbyder hermed opgaven CSR i små

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om brugerinddragelse og brugervenlighed i offentlige digitale løsninger Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV

Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Leverings- og vedligeholdelsesvilkår for Moderniseringsstyrelsen lokale datavarehus LDV Indhold 1. DEFINITIONER... 2 2. BAGGRUND OG FORMÅL... 2 3. MODERNISERINGSSTYRELSENS YDELSER... 3 4. INSTITUTIONENS

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb

Sag og Dokument - Høringskonference. Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Sag og Dokument - Høringskonference Nanna Skovgaard, Kontorchef Center for Offentlig Digitalisering og Indkøb Jeg vil sige noget om Hvad det er vi gør i Økonomistyrelsen? Erfaringer fra FESD Hvor vi står

Læs mere