Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Transkript

1 Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

2 Innovativ uddannelse Faglige færdigheder har ikke samme blivende værdi som tidligere. De skal hele tiden genskabes i nye processer, for der skabes ikke længere ny værdi ved at benytte eksisterende fakta Teknologier, der endnu ikke er opfundet, bruges til at løse problemer, vi endnu ikke kender Fremtidens undervisere skal ikke blot formidle kendt stof, men coache elever til at skabe ny viden.

3 Læring som dominerende drivkraft 24/7 modellen Børn lærer forskelligt og undervisningen bør tilpasses hvert enkelt barn Læring baseret motivation Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed

4 Styringsudfordringer Hvordan uddanne, når vi ikke kender de kompetencer der bliver brug for? Hvordan planlægge det situationsbestemte? Hvordan styre til fleksibilitet? Hvordan at organisationsudvikle, når kvalitet italesættes som noget der opstår i interaktion på tværs? Hvordan udvikle faglighed når roller bliver ubestemte?

5 Styring der vil gøre op med struktur Der er behov for en frigørelse af folkeskolen. Folkeskolens arbejdstilrettelæggelse ligner industrisamfundets. Men vi lever i et videnssamfund med helt andre vilkår. Kan skolens udgiftsniveau dæmpes samtidig med at skolen indrettes til og målrettes mod et moderne videnssamfund? Det kan den blandt andet ved at afskaffe 1-tallernes tyranni; 1 lærer = 1 klasse = 1 klasselokale osv. er en forældet og dyr organisering af undervisningen.

6 Fleksibilitet / struktur Aktiviteterne bestemmer skemaet ikke den anden vej rundt I projektet er det ikke os, lærerne, der kontrollerer processerne. Vi skaber blot rammerne som eleverne kan arbejde i. Den fleksible skole bygger på fleksibel holddannelse og fleksibel personalebemanding som grundlag for at gennemføre undervisning og andre aktiviteter, som i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte elevs positive udvikling. Derfor skal arbejdet i lærerteamet tilrettelægges, så læringsprocessen bliver afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisationsformer.

7 Kommunal uddannelsespolitik Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring

8 Potentialitetskategorier Fra undervisning til læring Klassen skal på museum - Fra klasser til fleksibel holddannelse Skemaet må ikke begrænse læring Fra klasseværelset til læringsmiljøer Kategorier som er fleksible og ikke på forhånd determinerer

9 Michel Serres: joker - blank domino Jo mere tom jo flere anknytningsmuligheder

10 Blank arkitektur potentielle rum Møbler, rum og indretning har ikke én identitet, men kan forandres efter behov Hjul, hejselemme, fleksible skillevægge. Designet tilstrækkelig blank og uspecifik kan en trappe være en plads for en elev, der har brug for et øjeblik alene, en lille gruppe af koncentrerede elever eller publikum til den årlige teaterforestilling.

11 Fleksibilitet som målet med lockouten Fravær af centrale regler = større lokalt ledelsesrum = bedre undervisning / læring

12 Pausen som bidrag til det, den var en pause fra Jasmin 1. kl.: I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra Frederik 8. kl.: Cykler hen til Handelsgymnasiet det giver point I skolens cykelkonkurrence Gør en god skole bedre

13 Lede efter værdi i grænser og udenfor egen organisering Faciliteterne er designet til at passe til både skole og SFO... Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår

14 Der drømmes om hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmetræningen kan indgå i læring Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, skolens mure) ses som uhensigtsmæssige for pædagogikkens udfoldelse Skolen alene dukker op som mangelfuld Refleksionen over skolens grænser skaber ny grænseløshed

15 Potentialitetsledelse At skabe og lede på fremtidige, endnu ukendte muligheder i elever, lærere, ledelse, organisering og samarbejdspartnere Overskride grænser mellem leg og læring, mellem skole-hjem, skole-sfo

16 Begribe genstanden for ledelse som emergens Alle situationer iagttages som potentiel læring Problematisere grænser mellem skole og omverden Være skeptisk overfor orden/støj distinktioner Fleksibilitet, ubestemthed og kontingens som ressource Det handler ikke om at realisere muligheder men om fortsat at producere organisationen som et overskud af potentialitet POTENTIALITETSLEDELSE

17 Grænser for ansvar? Taler vi om potentialitet i det politiske rum og efterlader aktualitetsproblemer til pædagoger og lærere? Risikerer vi, at legitimere urimelige besparelser ud fra nogle urealistiske forestillinger om, at hvis bare man er fleksibel nok, så er ressourcespørgsmålet underordnet? UDFORDRINGER..

18 Polykontekstuel verdensanskuelse Forlige sig med basal ustyrlighed Håndtere spændinger mellem potentialitet og aktualitet Finde de strukturer, der kan understøtte processer uden at begrænse dem At skabe kvalitet som både ydelse og proces At håndtere at en entydig definition kerneopgaven for altid er tabt LEDELSESKOMPETENCER?