Lokal undervisningsplan for. Social- og Sundhedsuddannelsen, inklusiv Grundforløb 2. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsuddannelsen, inklusiv Grundforløb 2 Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. januar

2 Indhold Grundforløb 2 til Social- og sundhedsuddannelsen Fagets formål og profil Faglige mål og fagligt indhold Tilrettelæggelse Dokumentation Evaluering og bedømmelse Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Fag og niveauer på uddannelsens trin Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Fag og niveauer på uddannelsens trin Ansættelse og optag Elevens personlige uddannelsesplan Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering for unge under 25 år (EUD) Realkompetencevurdering for voksne over 25 år (EUV) Elevtyper Godskrivning Elevens arbejdstid Talentspor Valgfri specialefag Valgfag Bedømmelsesplan Samarbejde mellem praktik og skole Lærerkvalifikationer Overgangsordning Taksonomi

3 Indledende bemærkning Uddannelsen til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent starter for de fleste elever med Grundforløb 2. Denne lokale undervisningsplan er derfor en samlet beskrivelse af et helt uddannelsesforløb på social- og sundhedsuddannelsen inklusive Grundforløb 2. Grundforløb 2 til Social- og sundhedsuddannelsen Beskrivelse af det uddannelsesspecifikke fag på Grundforløb 2 i social- og sundhedsuddannelsen Vejledende uddannelsestid Faget har en vejledende varighed på 12 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven lære at anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 1.2 Fagets profil Fagets profil har en tæt sammenhæng med hovedforløbet til Social- og sundhedsuddannelsen og tilrettelægges med henblik på at eleven opnår de relevante kompetencer på et grundlæggende niveau. Faget er opdelt i fem temaer, som beskrives nærmere i det efterfølgende og i bilaget med de specifikke temaoversiger inkl. Bedømmelseskriterier. 3

4 En færdiguddannet social- og sundhedshjælper har følgende kompetencer: 1) Udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, i dagcenter/aktivitetscenter og lignede situationer. En færdiguddannet social- og sundhedsassistent har følgende kompetencer: 1) Udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænede opgaver på hospitaler, plejehjem, hjemmepleje, inden for psykiatri og lignende situationer. 2. Faglige mål og fagligt indhold I grundforløbet er de faglige mål beskrevet i tre kategorier: viden, færdighed og kompetence. Undervisningsministeriet har følgende definition på de begreber: 1. Viden Viden er noget man har, til forskel fra færdighed, der betegner noget, man kan, og kompetence, der betegner noget, man gør. For at kunne aflæse elevens viden, kan man enten bede eleven om at gentage, redegøre for eller forklare noget, eller man kan aflæse viden i elevens færdigheder og kompetencer. 2. Færdigheder Færdighed betegner en dygtighed og en evne for et eller andet. Man kan fx være dygtig til at stå på ski, danse, til engelsk eller til matematik. På engelsk hedder færdighed skill, og to be skilled er at være dygtig. Færdigheden viser sig som teknikker og indgår i udførelsen af opgaver og problemer. 3. Kompetencer Kompetence er personens potentielle handlingsformåen i en given situation og betegner personens evne til at gøre noget i bestemte kontekster. Kompetence betyder at man har viljen og evnen til at bruge sin viden og færdighed i en given situation. Viden og færdighedsmålene understøtter kompetencemålene, som vist i følgende illustration (et eksempel): Læs mere om de taksonomiske beskrivelsesrammer her 4

5 2.1. Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende udvalgte områder inden for social- og sundhedsuddannelsen: 1.1.Social-og sundhedsvæsnets opbygning og faggruppens placering heri 1.2. Tværsektorielt, tværfagligt samarbejde, herunder teamsamarbejde 1.3. Rettigheder og pligter som fagperson i et ansættelsesforhold på social- og sundhedsområdet 1.4. Patientrettigheder og forhold, der knytter sig til lovgivningen på social- og sundhedsområdet, herunder tavshedspligt 1.5. Brancherettet informationsteknologi, herunder elektronisk kommunikation og informationsindsamling 1.6. Sundhedsfaglig dokumentation og ansvar herfor 1.7. Sikkerheds- og arbejdsmiljøorganisationen, herunder det psykiske arbejdsmiljø med fokus på trivsel og forebyggelse af vold 1.8. Gældende ergonomiske principper ved personlig og praktisk hjælp, med og uden hjælpemidler 1.9. Fysiske, mikrobiologiske og kemiske faktorer, der påvirker hygiejnen Kroppens basale opbygning, dens organsystemer og basale funktioner Hyppigst forekommende livsstilsrelaterede sygdomme, herunder KOL, diabetes, demens, hjerte-kar lidelser Omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, under hensynstagen til etik, og borgerens intimsfære og blufærdighed Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til vejledning og guidning Rehabiliterende opgaver og virkning af disse Sundhedsbegrebet, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Kommunikationsteori, herunder konflikthåndtering og kommunikation i forhold til forskellige målgrupper Fagsprogets betydning og de mest almindelige fagudtryk inden for sundhedsområdet Kulturforståelse og borgerinddragelse Psykologiske og sociologiske processer, der omhandler individets samspil med andre Selvevalueringsredskaber, herunder evaluering af egen læring De mest anvendte digitale og velfærdsteknologiske hjælpemidler Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelsen af relevante forskrifter: 2.1. Grundlæggende metoder og redskaber herunder: Forklaring af betydning af egen fagrolle i det tværprofessionelle samarbejde 5

6 Forklaring af det faglige og personlige ansvar, der er forbundet med at arbejde inden for social- og sundhedsområdet Anvendelsen af relevant IT i det tværfaglige samarbejde Forklaring af betydningen af at videregive observationer og udførte opgaver til relevante samarbejdspartnere Forklaring af arbejdsmiljøorganisationens betydning for medarbejdernes trivsel, herunder egen indflydelse på et godt psykisk arbejdsmiljø Demonstration af hvordan man indretter arbejdspladsen og bruger sin krop, under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige og ergonomiske regler Redskaber til at udføre personlig og praktisk hjælp, så smitteveje mellem borgere brydes Redskaber til at opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø Forklaring af kroppens normale funktion og aldringsproces Demonstration af hvordan man yder omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under hensynstagen til borgerens helbredstilstand og intimsfære Forklaring af hvordan man fremmer og hæmmer motivation til livsstilsændringer og til egenomsorg Demonstration af hvordan man igangsætter rehabiliterende aktiviteter under hensyntagen til den tværfaglige indsats Identifikation af forskellen på sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Metoder til aktiv lytning og til at kunne udvise empati i samarbejdet Anvendelsen af fagsprog i både skrift og i tale Demonstration af metoder til involverende og konfliktnedtrappende kommunikation med borgere og pårørende Demonstration af hvordan man møder patienter og borgere på en etisk, empatisk og respektfuld måde Professionel ageren i et fagligt fællesskab Metoder til at reflektere i en faglig sammenhæng Anvendelsen af de mest almindelige digitale og teknologiske hjælpemidler og metoder til at vejlede borgere i brugen af disse Eleven har kompetence til at kunne: 3.1. Forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri 3.2. Forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi 3.3. Udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren 6

7 3.4. Med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse 3.5. Med udgangspunkt i borgerenes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter 3.6. Anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende 3.7. Møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen 3.8. Udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring, med fokus på egne ressourcer og begrænsninger 3.9. Vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler 2.2 Certifikater eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): Kompetencer svarende til førstehjælp, herunder hjerte-lungeredning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved sygdom og førstehjælp ved tilskadekomst efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september 2014 Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014 Opnåelse af certifikater indgår som en del af det tematiserede forløb. 2.3 Fagligt indhold Eleverne skal have gennemført og bestået følgende grundfag på følgende niveauer: Dansk på D- niveau Naturfag på E-niveau Forløbet er opdelt i temaer. Der undervises tværfagligt og helhedsorienteret med udgangspunkt i det fagområde eleven uddanner sig til. Hvert tema indeholder konkrete mål inden for viden, færdigheder og kompetence. Der arbejdes bl.a. med metoder inden for bl.a. situationsbeskrivende cases, innovationsprocesser, skills-inspirerede aktiviteter og forumspil. Der er fokus på at understøtte elevernes evner til at igangsætte aktiviteter, motivere til aktivitet, gennemføre, evaluere og dokumentere aktiviteter. Elevernes evne til refleksion indgår som et centralt element. Se SOPUs metode og redskabskatalog her Temaer i det uddannelsesspecifikke fag (uddybes i bilag): Intro Udvikling/aldring, funktionsnedsættelse og livsstil Dokumentation og faglig kommunikation Arbejdsmiljø, ergonomi og hygiejne Afslutning, overgang og grundforløbsprøve 7

8 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige emner og problemstillinger således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Det bærende element i undervisningen er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Det problemorienterede, induktive 1 og kollaborative 2 undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. For at styrke den pædagogiske undervisningsdifferentiering i forbindelse med både unge og voksne, anvender SOPU forskellige pædagogiske tilgange for at motivere den enkelte elev. I forhold til elever under 25, har skolen fokus på Motivationspædagogik. Her fokuseret på hvordan underviseren kan udnytte og styrke elevens sociale og personlige kompetencer, for at skabe øget motivation hos eleven og understøtte opnåelsen af de faglige mål. I den erfaringsbaserede læringsproces er der fokus på koblingen mellem egne erfaringer, koblingen til andres erfaringer og den viden der skal knytte til erfaringerne for at skabe læring og nye kompetencer. Denne tilgang præger pædagogikken omkring eleverne over 25. For at læse mere om de pædagogiske tilgange i SOPUs reformordbog se her 3.3. Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag indgår i samspil med grundfagene Naturfag og Dansk Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Faget inddrager den faglige viden og de faglige færdigheder, som eleverne har opnået gennem grundfagsog valgfagsundervisningen. Undervisningen tilrettelægges så vidensmål og færdighedsmål opleves i et samspil. I begyndelsen af undervisningen vil undervisningen fortrinsvis være tilrettelagt af vidensmål og færdighedsmål. Efterhånden om eleven tilegner sig viden og færdigheder, vil fagets kompetencemål komme mere i spil i undervisningen. Omsætning af fagets mål i praksis vil indeholde elementer af grundfagene dansk og naturfag. For at sikre grundfaget status indarbejdes grundfagsfaglige indhold i det uddannelsesspecifikke fags læringsaktiviteter. 1 Induktiv læring har bl.a. fokus på at inddrage erfaringer og observationer 2 Kollaborativ læring har bl.a. fokus på læring i fællesskaber 8

9 Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til at styrke samspillet med det uddannelsesspecifikke fag, grundfagene og den øvrige undervisning i elevens erhvervsuddannelse. Praksisorienteret og helhedsorienteret undervisningen handler dels om at grundfagsundervisningen knyttes op på de projekter og emner, som eleverne arbejder med i undervisningen. Helhedsorienteret undervisning handler dog også om, at de grundfagselementer der ikke naturligt kan indgå i de projektorienterede læringsaktiviteter bliver brancherettede. Valgfagsundervisningen er tilrettelagt som en del af elevens modul 3, hvor eleverne arbejder med deres individuelle fag/mål koblet til det projekt som eleven arbejde med, som en del af den øvrige undervisning. Grundfag På Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelsen er de relevante grundfag dansk og naturfag. Valgfag Der er på Grundforløb 2 på SOPU afsat svarende til 4 uger til valgfagsundervisning. Valgfagene er et helt afgørende element i at opnå de kompetencer der skal til for at kunne fortsætte på social og sundhedsuddannelsen. Eleven på Grundforløb 2 SOSU har mulighed for at vælge støttefag, bonusfag eller grundfaget Dansk på D niveau. Valgfag tilrettelægges i modul 3 Båndet i Elevens Dag. Læringsaktiviteter i valgfag kobles til de øvrige læringsaktiviteter i pågældende helhedsorienterede scenarier i grundforløbets anden del temaer. Elevens valg af valgfagsundervisning vælges som udgangspunkt inden for de første 2 uger af uddannelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af elevens personlige uddannelsesplan. Oversigt over mulige valg. Eleven vælger for hele perioden: GF2-SOSU Tema 1 Intro Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 Afslutning FP9 3 med GF1 Bonusfag eller støttefag Dansk D Dansk D - FP10 med GF1** Bonusfag eller støttefag** Bonusfag eller støttefag** - FP9 uden GF1 Dansk (E) D*** Dansk (E) D*** - FP10 uden GF1 Bonusfag eller støttefag Dansk D Dansk D - *Det tilrådes, at disse elever også arbejder med dansk i Tema 1 og 2 for at kunne nå D-niveau. ** Det anbefales at vælge støttefag først og bonusfag bagefter. Eleven kan også vælge støttefag hele perioden eller bonusfag hele perioden. *** ud fra den vejledende uddannelsestid er dansk på Niveau E, men da dansk er tilrettelagt, så der arbejdes med alle mål igennem først tema 1-2 og dernæst tema 3-4 opnås dansk Niveau D. FP9: Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse FP10: Folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse 9

10 Støttefag som valgfag For elever, som har behov for ekstra støtte til at opfylde uddannelsens mål, tilbyder SOPU valgfagsundervisning til at støtte elevens boglige eller praktiske læring. Eleven tilbydes understøttende læringsaktiviteter af underviser, læsevejledere og mentorer med udgangspunkt i elevens individuelle behov, f.eks. yderligere udforskning af dagens emner og læringsaktiviteter, fordybelse i begreber, tilegnelse af fagsprog og talbegreber, forståelse af- og indlæring af fagudtryk, øvning i mundtlig udtryksfærdighed og præsentationer og fortrolighed med digitale medier og træning i brug af disse. Bonusfag som valgfag For elever som ønsker udfordringer inden for særlige faglige elementer og problemstillinger kan valgfaget anvendes til fordybelse inden for emner af relevans for elevens uddannelse. På SOPU tilbydes elever at arbejde med projekter, der hvert forløber ca. 1 uge i Båndet. Gennem SOPU bonusfag får elever trænet deres færdigheder som fremtidig fagperson. Eleven inddrager faglig viden og planlægger i forhold til målgruppe, den professionelle rolle i samarbejde med kolleger. Projekter er følgende: a. Håndelag, hvor eleven arbejder med aktiviteter, der kan anvendes med unge eller ældre, f.eks. maleri, mosaikker eller smykker. Projektet bedømmes med fernisering, hvor produktet præsenteres. b. Leg, krop og bevægelse, hvor eleven undersøger, og afprøver, lege fra før og nu. Projektet bedømmes ved en anerkendende evaluering af legene. c. Leg med IT, hvor eleven afprøver forskellige digitale programmer: blogs og lav egen hjemmeside. Projektet bedømmes ved en digital evaluering. d. Mad og måltider, hvor eleven arbejder med planlægning og tilberedelse af mindre måltider tilpasset forskellige målgrupper, f.eks. retter fra hele verden eller økologisk mad. Projektet bedømmes ved præsentation af måltider og en helhedsorienteret evaluering. e. Nærområdet, hvor eleven planlægger, udfører og deltager i andres aktiviteter i nærområdet, f.eks. naturoplevelser, bevægelse eller sanseoplevelser. Projektet bedømmes ved en evaluering af aktivitetens placering, organisering og gennemførsel. f. Performance, hvor eleven laver rollespil og træner mundtlig formidling og kommunikation. Dette øves gennem f.eks. hverdagssituationer, jobsamtaler eller sælg dit produkt. Projektet bedømmes ved en evaluering med fokus på, hvad den enkeltes har fået ud af det. g. Spil, hvor eleven undersøger forskellige former for spil og udvikler sit eget - fra idé til produkt, f.eks. brætspil, spørgsmålsspil eller terningespil. Projektet bedømmes ved afprøvning og evaluering af spil. Projekterne i bonusfag udbydes igen i 2. halvdel af grundforløb 2. Her vil der være fokus på nye emner inden for projekterne, da eleven har opnået en større faglighed gennem 1. halvdel af grundforløb 2. Der kan ligeledes differentieres inden for metodevalg. Grundfag som valgfag På Grundforløb 2 SOSU udbydes Dansk D som valgfagsundervisning - særligt er dansk rettet mod elever, som ikke har haft adgang til Grundforløb 1, og som derved mangler dansk D for at kunne opfylde overgangskravet til hovedforløbet. Dansk tilrettelægges, så undervisningen kobles til den øvrige undervisning. 10

11 4. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, f.eks. temaopgaver, synopsis, port folio, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt Krav til elevens dokumentation På SOPU er der fokus på processen i forbindelse med dokumentation. Dokumentation indgår derfor løbende som en del af læringsaktiviteterne, og kan både være skriftlig og visuel i form af f.eks. film. Der differentieres på kravene til dokumentation i forhold til elevgruppen. Formidling indgår som en tydelig del af arbejdet med dokumentation. Der er ikke fastsat krav til længde på et givent produkt, idet der arbejdes med både tekst, billeder, film og andre medier. 5. Evaluering og bedømmelse 5.1. løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder, i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Der er fastsat 30 minutter til prøven inklusiv 5 minutter til votering og tilbagemelding. Eleven har mulighed for at disponere over de første ca. 10 minutter af eksaminationen Prøvegrundlag: Prøvegrundlaget er baseret på elevens innovative projekt, som eleven har udarbejdet til prøven. Elevens projekt danner genstand for eksamination. Det elevproducerede projekt tager udgangspunkt i, de af eleven, udvalgte mål for faget. Eksaminationen vil bygge på en dialog om disse udvalgte mål. 11

12 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Der tages udgangspunkt i at eleven kan demonstrere grundlæggende kompetencer inden for følgende områder: Faggruppens rolle Faglig og dokumentation og kommunikation Ergonomi, sikkerheds- og arbejdsmiljø Personlig og praktisk hjælp Sundhedsfremmende aktiviteter Etik og respekt i mødet med målgruppen Vejlede om teknologiske hjælpemidler Bedømmelseskriterier I en standpunktsbedømmelse af elevens kompetencer i det uddannelsesspecifikke fag, vil indgå de nedenfor beskrevet kriterier for bedømmelse. Det vil være elevens projekt og de udvalgte fokusområder der afgør, hvilke kompetencemål der inddrages i bedømmelsen. I forbindelse med temaoversigterne angives bedømmelseskriterier for hvert tema. Disse kriterier anvendes til den løbende evaluering og bedømmelse. Uddannelsens mål 1) forklare borgerens forløb i social- og sundhedsvæsenet og faggruppens rolle heri 2) forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, og formidle observationer af opgaver til relevante samarbejdspartnere ved brug af informationsteknologi 3) udøve jobfunktionen under hensynstagen til de sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper og demonstrere afbrydelse af smitteveje hos borgeren 4) med udgangspunkt i en rehabiliterende tilgang yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funktionsnedsættelse 5) med udgangspunkt i borgernes ønsker og livskvalitet igangsætte og understøtte sundhedsfremmende aktiviteter 6) anvende faglig, målrettet kommunikation i skrift og tale med samarbejdspartnere, borgere og pårørende 7) møde borgere og pårørende på en etisk og respektfuld måde, herunder medvirke til at forebygge simple konflikter i jobudøvelsen 8) udvise motivation og tage aktivt ansvar for egen læring med fokus på egne ressourcer og begrænsninger 9) vejlede og støtte borgere i kontakten med det digitale Danmark samt vejlede borgeren i brugen af de mest almindelige teknologiske hjælpemidler Bedømmelseskriterier Eleven kan forklare hvilken funktion social- og sundhedshjælperen har i social- og sundhedsvæsnet Eleven kan anvende sundhedsfaglig dokumentation og formidle observationer Eleven kan overholde de ergonomiske principper, samt fremvise afbrydelse af smitteveje Eleven kan yde omsorg, personlig og praktisk hjælp til borgere med funkionsnedsættelse Eleven kan igangsætte sundhedsfremmende aktiviteter med udgangspunkt i borgerens livskvalitet Kan på et grundlæggende niveau anvende fagsprog i skrift og tale Eleven kan foretage bevidste valg i opbygningen af en etisk og respektfuld relation til målgruppen, samt foretage bevidste handlinger, der forebygger konflikter Eleven kan udvise ansvar for egen læring og kendskab til egne ressourcer og begrænsninger i læreprocessen Eleven kan vejlede om de mest almindelige teknologiske hjælpemidler 12

13 I forbindelse med elevens innovative projekt vil følgende fokusområder indgå i en vurdering af elevens kompetencer i det uddannelsesspecifikke fag: Det logiske Det kreative Det værdiskabende Det praksisnære 6.0 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger I forbindelse med optagelse på grundforløbets anden del drøftes det individuelle uddannelsesforløb med skolens uddannelsesvejledning. Inden uddannelsesstart vurderer skolens uddannelsesvejledere elevens formelle kompetencer. Efter uddannelsesstart fastlægges det endelige forløb, inkl. valgfag og grundfagsniveauer, inden for de første 2 uger. Den personlige uddannelsesplan er en del af Elevplan og afspejler det individuelle uddannelsesforløb samt den foretagne realkompetenceafklaring. Uddannelsesplanen udarbejdes dels inden uddannelsesstart, dels i løbet af de første 2 uger på uddannelsen. Den personlige uddannelsesplan skal indeholde konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til grundforløbets 2. del samt Hovedforløb. 7.0 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Det lokale uddannelsesudvalg på SOPU har drøftet inddragelse af praksis på Grundforløb 2. Følgende fokusområder vil indgå i den videre udvikling under overskriften Samfundet ind på skolen skolen ud i samfundet. Foreløbige forslag til aktiviteter: Workshop fra praktikken på skolen brugere og elever i samspil Beboere fra plejecentre eller psykiske bosteder inviteres ind i fx aktiviteter i båndet Konkurrencer Gå-grupper med borgere baseret på frivillighed Inddrage foreninger fx besøgsvenner, ældreråd/elevråd Borgerfortællinger på skolen eks. digitalt Besøgsdag i praksis Få stillet opgave fra fx en kørestolsbruger: jeg vil gerne invitere min kæreste på middag, uden der er en hjælper tilstede, hvordan gør man det? 13

14 8.0 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Underviserne på grundforløb 2 har indgående kendskab til det hovedforløb der ligger i forlængelse af grundforløbet. Underviserne har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Dertil kommer relevant og aktuel erhvervserfaring og erhvervspædagogisk efteruddannelse. Der kan arbejdes med de samme ressourcer og udstyr som på det relevante hovedforløb, dog tilpasset niveauet på grundforløbet. 9.0 Overgangsordninger Denne lokale undervisningsplan gælder for elever der starter på SOPU på grundforløb 2 efter Eventuelle ændringer laves i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 14

15 Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) har som overordnet formål, at elever gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmepleje og på plejehjem. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer i udgangspunktet 17 uger og er tilrettelagt som vekseluddannelse med både praktik- og skoleperioder. Fag og niveauer på uddannelsens trin 1 Fag Varighed i uger Præstationsstandarder Talentspor Social- og 2 Avanceret sundhedssektoren Pleje og dokumentation 5 Avanceret Ekspert Rehabilitering og social- 3,5 Avanceret Ekspert og sundhedsfaglig indsats Psykologi og 2,5 Avanceret kommunikation Arbejdsmiljø og 1 Avanceret ergonomi Valgfri specialefag 1 Avanceret Valgfag/ 2 E Engelsk (Valgfri) Samlet varighed af skoleundervisningen 17 uger Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) har som overordnet formål, at elever gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til som autoriseret sundhedsperson at udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænede opgaver på hospitaler, plejehjem og inden for psykiatrien. Hovedforløbet varer i udgangspunktet 32 uger og er tilrettelagt som vekseluddannelse med både praktikog skoleperioder. Praktikperioderne foregår i henholdsvis det somatiske område, det psykiatriske og det kommunale område. 15

16 Fag og niveauer på uddannelsens trin 2: Fag Varighed EUD/EUV3 Varighed EUV 1+2 Præstationsstander Dansk 2 2 C Engelsk 4 4 D Naturfag 2 2 C Talentspor Koordinering, 3 3 Avanceret Ekspert kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje 5 4 Avanceret Ekspert Somatisk 3 3 Avanceret sygdomslære Psykiatrisk 2 2 Avanceret sygdomslære Farmakologi og 2 2 Avanceret medicinhåndtering Forebyggelse og 3 2 Avanceret Ekspert rehabilitering Sundhedspædagogik 3 2 Avanceret og kommunikation Valgfri 2 1 uddannelsesspecifikke fag Valgfag 1 1 Samlet varighed 32 uger 28 uger Ansættelse og optag Ansøgning til uddannelsen sendes til den kommune eller region, hvor eleven ønsker ansættelse. Som ansøger skal man orientere sig på kommunens hjemmeside i forhold til korrekt ansøgningsprocedure, krav til dokumentation o. lign. Den ansættende myndighed foretager vurdering og ansættelsesproces. Skolen varetager optag på uddannelsen og planlægger den konkrete uddannelsesplan ud fra elevens erfaring med job og uddannelse. Elevens personlige uddannelsesplan Som den indledende del af uddannelsesforløbet udarbejder skolen, eleven og evt. i samarbejde med ansættende myndighed elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen omfatter en realkompetencevurdering (RKV) af elevens kompetencer og forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, og den personlige uddannelsesplan udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med uddannelsens kompetencemål. 16

17 Realkompetencevurdering På SOPU arbejder vi med både reelle og formelle kompetencer med henblik på at fastlægge et individuelt uddannelsesforløb. Inden uddannelsesstart afklares de formelle kompetencer og dermed grundlaget for uddannelsesaftalen. I Uddannelsesvejledningen afklares det, om eleven har kompetencer til at opnå merit for grundfagene på baggrund af elevens formelle kompetencer. I henhold til 56 stk. 5 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser består realkompetencevurderingen af: 1. En regelbunden vurdering af elevens teoretiske og praktiske kompetencer 2. En skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer Realkompetencevurdering for unge under 25 år (EUD) Realkompetencevurdering finder sted inden for uddannelsens første 2 uger jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 56 stk. 3. Ved kompetencevurderingen for unge foretages en faglig vurdering af elevens kompetence og herunder mulighed for godskrivning af elementer i uddannelsen, samt valg af fag på højere niveau i forhold til godskrivningen. Hvis eleven ved påbegyndelse af uddannelsen er under 25 år (EUD), vil eleven tilhøre denne kategori, selv om eleven ved overgangen til trin 2 er fyldt 25 år. Realkompetencevurdering for voksne over 25 år (EUV) Hvis eleven er over 25 år og skal følge uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, afklares i uddannelsesvejledningen, om eleven skal følge uddannelsen som EUV 1, EUV 2 eller EUV 3 ud fra kriterierne fastsat af det faglige udvalg i bilag 1 i bekendtgørelse for Social- og sundhedsuddannelsen. Kriterier for EUV1 Kriterier for vurdering af om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. 66 y, stk. 1, i Lov om erhvervsuddannelser, hvilket betyder, at eleven skal følge uddannelsen uden grundforløb og praktik. Kriterier for godskrivning af grundforløb og praktikuddannelsen på trin 1 Kriterier for godskrivning af grundforløb og praktikuddannelsen på trin 2 Dokumenteret erhvervserfaring fra begge arbejdsområder: Ud over kravene til erhvervserfaring på trin 1, skal eleven dokumenteret erhvervserfaring af mindst ½ års Hjemmepleje varighed fra hvert af tre områder: Plejecentre Det primær kommunale område Det somatiske område Det psykiatriske område Dokumenteret erfaring med følgende jobfunktioner: Ud over kravene til trin 1, skal eleven dokumentere Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på erfaring med følgende jobfunktioner: dagvagt Erfaring fra flere vagtlag med hovedvægt på Væsentlig arbejdserfaring med pleje- og dagvagt omsorgsopgaver Arbejdserfaring med selvstændigt tværfagligt Have indgået i team og tværsektorielt samarbejde, grundlæggende Have indgået i faglig sparring sygepleje, afbrydelse af smitteveje, dokumentation af sygepleje, rehabiliterende indsatser, samt anvendelse af velfærdsteknologi Erhvervserfaringen skal være erhvervet inden for de seneste 4 år fra uddannelsens start. Erhvervserfaringen skal være erhvervet inden for de seneste 4 år fra uddannelsens start. Kilde: 17

18 Elevtyper Elever der på trin 1 er EUV 1, vil skifte elevtype til EUV 2 ved overgangen til trin 2, medmindre eleven kan dokumentere 2 års relevant erhvervserfaring på trin 2 jf. bilag 1 i Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. Elever der på trin 1 følger uddannelsen som EUV 3 på baggrund af ingen uddannelse eller erhvervserfaring, vil på trin 2 blive indplaceret som EUV 2, da en gennemført trin 1 uddannelse anses som en kompetencegivende uddannelse. Godskrivning Godskrivning for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer svarende til målene for grundfagene. Hvis eleven kan dokumentere det reelle niveau i grundfaget, vil eleven opnå merit for faget. Skolen vil som en del af realkompetencevurderingen afgøre, om indholdet af elevens gennemførte undervisning fuldt ud modsvarer indholdet af undervisningen i det grundfag, eleven skal fritages for. Hvis skolen vurderer, at det gennemførte fag ikke fuldt ud modsvarer faget på uddannelsen, kan skolen kræve, at eleven deltager i den del af undervisningen i faget, der er nødvendig for at opnå uddannelsens mål. Eleven vil dog altid opnå godskrivning for standpunktsbedømmelse og prøve. Dansk og Engelsk: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i begge fag, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. Naturfag: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i faget, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. Naturfag og Dansk eller Engelsk: Hvis eleven kan dokumentere det påkrævede niveau i fagene, vil eleven opnå afkortning af uddannelsen med 4 uger. 18

19 EUV forløb uden praktik og grundforløb EUV 1 EUV 2 Mulighed for hele/dele af GF2 EUV3 GF2 Elevens arbejdstid Elever skal regne med en arbejdsuge på 37 timer. Undervisningstiden er 26 timers undervisning hvilket svarer til 7 lektioner på 45 minutter hver dag. Ved uddannelsens start bliver den konkrete planlægning af forløb, inkl. modulerne, præsenteret og gennemgået. I praktikperioderne er eleverne fuldtidsbeskæftigede, hvilket betyder, at eleverne har en ugentlig arbejdstid svarende til 37 timer. I denne arbejdstid indgår alle de forskellige elementer af læringsforløbet. Talentspor Talentspor er gældende i skoleundervisningen i hovedforløbet. Afklaring om valg af talentspor sker ved indgåelse af uddannelsesaftale eller senest i forbindelse med realkompetencevurdering inden for uddannelsens først 2 uger. Elever på talentspor er en del af læringsfællesskabet på linje med alle andre elever (Se mere i Bilag 1). Definition af talent: Når unge og voksne i uddannelsessystemet udviser flere af følgende egenskaber: Særlige forudsætninger inden for et eller flere områder Motivation Potentiale Engagement Innovative ideer Talentsporet ses som en formalisering af den uformelle differentiering, som allerede praktiseres i praktikken og på skolen. 19

20 Fag på højere niveau 4 Fag på valgfrit højere niveau er uddannelsesspecifikke fag, som PASS har beskrevet på et højere niveau end det obligatoriske, det vil i praksis sige ekspertniveau. Eleven kan vælge et eller flere af disse fag. Elever, der vælger alle de mulige fag på ekspertniveau, er på talentspor. Formalia vedr. talentspor og uddannelsesplaner 5 Talentspor vælges ved uddannelsens start og forudsætter at mindst 25% af undervisningen på et højere niveau (ekspertniveau) end det obligatoriske (avanceret niveau). Valg af talentspor sker ved uddannelsens start og skal fremgå af uddannelsesaftalen. Uddannelsens start er her ved indgåelse af uddannelsesaftale med ansættende myndighed. Ønsker eleven senere at tilvælge talentspor, kan der udfærdiges et tillæg til uddannelsesaftalen. Hvis en elev fortryder sit valg af talentspor, så vil det være muligt at ændre en indgået uddannelsesaftale ved at eleven fravælger at følge talentspor i en uddannelse. Reglerne i forbindelse med ændring af en uddannelsesaftale er de samme som ved andre forhold, hvor der sker en ændring i en uddannelsesaftale. Det vil fremgå at elevens skolebevis de fag som eleven har fulgt i skoleundervisningen, herunder niveau. Det vil endvidere fremgå, om eleven har fulgt talentsporet i uddannelsen. Talentsporet består af undervisning i følgende fag på højere niveau: Social- og sundhedshjælperuddannelsen (trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) Pleje og dokumentation Koordinering, kvalitetssikring og Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig dokumentation indsats Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Elever der ønsker det og har forudsætninger for det, kan vælge at følge uddannelsens talentspor, som er et samlet spor på trin 1 og trin 2 og består af 2 fag på social- og sundhedshjælperuddannelsen, og 3 fag på social- og sundhedsassistentuddannelsen. For at kunne følge uddannelsens talentspor skal eleven vælge talentspor på både på trin 1 og trin 2. Elever, der påbegynder social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin2) med en social- og sundhedshjælperuddannelse påbegyndt før 1. august 2015, er omfattet af en overgangsordning. Valgfri specialefag De valgfri specialefag har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence og udbydes på hovedforløbet. De valgfri specialefag er begrundet i uddannelsens kompetencemål både praktisk og teoretisk og foregår på avanceret niveau. Fagene giver eleven mulighed for at fordybe sig i et særligt fagområde, og dermed opnå en specifik erhvervskompetence. Eleven skal på trin 1 vælge ét valgfrit specialefag, som skal bestås. Målene for de valgfri specialefag fremgår af uddannelsesordningen. 4 Jf. det faglige udvalg, PASS: 5 Jf. det faglige udvalg, PASS: 20

21 Elever under 25 (EUD) på trin 2 skal vælge 2 valgfri specialefag, og elever over 25 (EUV) skal vælge 1 valgfrit specialefag. De valgfri specialefag fordeler sig således på uddannelsen: Social og sundhedshjælper - (1 uge) Social- og sundhedsassistent (1-2 uger) Borger med psykisk sygdom Palliation 1 Demens 1 Rehabilitering Velfærdsteknologi Den opererede patient/borger Palliation 2 Demens 2 Rehabilitering 2 Velfærdsteknologi 2 Organisation og ledelse Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 (Avanceret) Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2 (Ekspert*) *Det er en forudsætning for at følge det valgfri uddannelsesspecifikke fag Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 og Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 2 at fagene vælges som samlet pakke, og at eleven først følger del 1 og dernæst del 2. Elever, der følger uddannelsen som erhvervsuddannelse som voksne (EUV 1 og EUV 2) og dermed har 1 uges valgfrit uddannelsesspecifikt fag til rådighed, vil højst kunne opnå del 1 i faget Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient på avanceret niveau. Valgfag Valgfag skal give mulighed for yderligere indsigt i uddannelsernes faglige og almene fag. Også andre fag, som kan understøtte elevens faglige, sociale og personlige udvikling, kan indgå som valgfag. SOPU udbyder følgende valgfag på trin 1 og trin 2: Kultur og sundhed Formålet med valgfaget er, at eleven opnår forståelse, åbenhed og respekt for andre kulturer herunder sundhedsbegreber og opfattelse, samt at eleven opnår forståelse for egne og andres handlemønstre i forhold til sundhedsadfærd. Gråzonesprog - et valgfag om faglig kommunikation Valgfaget udvikler elevens faglige identitet som pædagogisk assistent gennem tilegnelse af en række metoder og praktiske værktøjer, der styrker deres faglige og professionelle kommunikation i skole og praktik. Eleverne oparbejder sproglig bevidsthed om fagets sprog ud fra opgaver med læsning, lytning, ordkendskab, teksttypekendskab og skrivning, svarende til kategorierne i EUD screeningen. Målgruppen for valgfaget er elever, som ønsker at træne fagets sprog, så de bliver bedre formidlere i relation til deres samarbejdspartnere. 21

22 Innovation Innovationsvalgfaget er bygget op omkring innovationstrappen. Det er en metode, hvor eleverne trænes i en kreativ tankegang, som gør dem i stand til at udvælge behov/problemområder fra praktikken, indsamle viden og erfaringer inden for deres brancheområde, ideudvikle og komme med en løsning på problemet. Igennem valgfaget præsenteres eleverne for innovative metoder, som bidrager til, at eleverne tilegner sig innovative arbejdsmetoder. Velfærdsteknologi Formålet med valgfaget er, at eleven får mulighed for at arbejde med den generelle IT kompetence, der skal til for at kunne anvende velfærdsteknologiske hjælpemidler. Valgfaget er bygget op omkring brugen af IT programmer, og målgruppen er elever der ønsker at blive bedre til at anvende digitale medier og andre velfærdsteknologiske arbejdsredskaber. Engelsk (trin 1) Eleven arbejder med grundfaget Engelsk niveau E. Elever der vælger dette valgfag skal arbejde med engelsk i begge valgfagsuger, og kan derfor kun vælge dette valgfag. Eleverne skal oplyses om at dette fag kan blive udtrukket til eksamen, hvorved eleven skal til prøve i faget. 22

23 Bedømmelsesplan Gennem uddannelsen sker en løbende bedømmelse i samtlige uddannelsesspecifikke fag og grundfag. Underviserne afgiver delkarakterer i Elevplan efter hver skoleperiode, som tilføjes skolevejledningen. Der kan afholdes samtaler mellem elev og kontaktlærer som et led i den løbende bedømmelse. Eleven bedømmes efter en helhedsbetragtning ud fra de mål, der er blevet undervist i i den pågældende skoleperiode, ud fra fagets generelle målsætninger og niveau samt ud fra de overordnede kompetencemål i uddannelsen. Til hver læringsaktivitet er knyttet et antal kompetencemål og et antal læringselementer med mål for det enkelte uddannelsesspecifikke fag og grundfag. Eleven bedømmes med erhvervsfagligt fokus. Det vil sige, at fokus for vurderingen er, hvordan elevens adfærd, kommunikation og samarbejdsevne vil fungere i en professionel sammenhæng. Det er elevens præstation i læringsaktiviteterne, som er grundlaget for den løbende bedømmelse. Det omfatter både eventuelle skriftlige afleveringer og elevens deltagelse i læringsaktiviteterne. Delkarakterer og standpunktsbedømmelse gives ud fra 7-trinsskalaen. Prøveregler for trin 1 For at der kan udstedes skolebevis på trin 1, skal eleven have bestået de uddannelsesspecifikke fag, samt et af de valgfri specialefag skal være bestået. Ved afslutningen af en praktikperiode afgiver praktikvirksomheden en praktikerklæring. Der anvendes bedømmelsen godkendt/ikke godkendt. Skolen udtrækker på trin 1 ét af de uddannelsesspecifikke fag (dog undtaget Arbejdsmiljø og ergonomi) til prøve. For elever der følger Engelsk E, kan faget udtrækkes til prøve. Prøver i uddannelsesspecifikke fag samt afsluttende prøve baseres på cases. Prøver i grundfag følger grundfagsbekendtgørelsen. Prøveregler for trin 2 For at der kan udstedes skolebevis for trin 2, skal eleven have bestået de uddannelsesspecifikke fag og grundfaget naturfag C, samt have et gennemsnit på mindst 02 i de uddannelsesspecifikke fag og grundfag. Ingen af karaktererne for grundfagene må være -3. Farmakologi og medicinhåndtering udtrækkes altid til prøve. Eleven skal aflevere en skriftlig opgave. Elevens skriftlige besvarelse indgår i den mundtlige prøves eksaminationsgrundlag, men indgår ikke i karaktergivningen. Skolen udtrækker ét fag blandt de øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag til prøve. For elever som har valgt Engelsk D, kan faget udtrækkes til prøve. De øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Valgfri specialefag udtrækkes ikke til prøve. Prøver i uddannelsesspecifikke fag baseres på cases. Prøver i grundfag følger grundfagsbekendtgørelsen. Den afsluttende prøve er baseret på et praksisrelateret projekt. Kompetencemålene der anvendes til afsluttende prøve, kan ses her: Elever, der ikke har opnået bedømmelsen godkendt i en praktikperiode, tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. Prøver i grundfag og uddannelsesspecifikke fag offentliggøres på skolens hjemmeside tidligst 21 dage og senest 7 dage inden prøven. 23

24 Eleven kan gå til afsluttende prøve og få udstedt skolebevis, uden at eleven har bestået alle praktikker. Skolebevis udstedes af skolen for gennemført skoleundervisning. For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have bestået alle praktikker samt modtaget skolebevis. Samarbejde mellem praktik og skole I overensstemmelse med SOPU 's vision og værdigrundlag, er der fokus på at skabe sammenhæng mellem elevens uddannelsesforløb på skolen og i praktikken. Fokus er ligeledes at skabe gode læringsbetingelser og kontinuerligt udvikle uddannelsen, så den matcher samfundets behov. Praktikvejledere, uddannelsesansvarlige, repræsentanter fra kommuner, regioner og skole deltager i samarbejdet. For at sikre sammenhæng i uddannelsesforløbene, tilrettelægges læringsaktiviteterne begge steder, så det understøtter såvel fagmål, kompetencemål som praktikmål. Der er ydermere fokus på at udvikle og understøtte den færdiguddannede social- og socialhjælpers og social- og socialassistents faglige identitet. Lærerkvalifikationer Underviserne på Social- og sundhedsuddannelsens to trin har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Dertil kommer relevant og aktuel erhvervserfaring og erhvervspædagogisk efteruddannelse. 24

25 Overgangsordning Elever, der er påbegyndt Social- og sundhedsuddannelsen før 1. august 2015, vil ved genoptag på uddannelsen gennemgå en vurdering af elevens gennemførte del af uddannelsen med henblik på at tilrettelægge et uddannelsesforløb, der giver eleven mulighed for at færdiggøre sin uddannelse på rette niveauer. Særligt for elever i overgangsordninger på Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Eleverne har ikke ved genoptag mulighed for at overgå til talentsporet, da dette spor skal følges fra uddannelsens start. Eleverne har ikke ved genoptag mulighed for at følge fag på højere niveau (ekspert), da dette skal vælges ved uddannelses start. Et suppleringsforløb i forhold til grundfag afsluttes med afgivelse af standpunktskarakter i fagene dansk D og Naturfag E. Hvis eleven har valgt Engelsk E skal elever vælge engelsk som valgfag, og følge dette valgfag 1 uge. Særligt for elever i overgangsordninger på Social- og sundhedsassistentuddannelsen: Elever, der overgår fra (2013) ordningen og overgår til (2015) ordningen, indplaceres som EUD eller EUV3 elev. Eleverne har ikke mulighed for at overgå til talentsporet, da dette spor skal følges fra uddannelsens start. Eleverne har ikke mulighed for at følge fag på højere niveau (ekspert), da dette skal vælges ved uddannelses start. Det er en forudsætning for at kunne vælge det valgfri uddannelsesspecifikke fag Tværfaglige samarbejde om den medicinske patient, at eleven vælger faget som en samlet pakke med del 1 og del 2. Elever, der har afsluttet skoleperiode 3 på (2013) ordning, har ikke mulighed for at genoptages på (2015) ordning, men afslutter uddannelsen på (2013) ordningen. Eleven skal oplyses om, at hvis de følger engelsk D, kan dette fag blive udtrukket til prøve. 25

26 Taksonomi Social- og sundhedshjælperuddannelsen er indplaceret i den Nationale kvalifikationsramme på niveau 3 og Social- og sundhedsassistentuddannelsen på niveau 4. De uddannelsesspecifikke fag på hovedforløbet, er beskrevet i uddannelsesordningen og følger den taksonomi, der fremgår af 34 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Slutmålet i de uddannelsesspecifikke fag på trin 1 og trin 2 er beskrevet på avanceret niveau, og fag på højere niveau og talentspor er beskrevet på ekspertniveau. Begynder Rutineret Avanceret Ekspert Præstationsstandarder Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og kompetence til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre og evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen og resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. 26

27 Bilag 6 1: Talentspor Talent i skolen Et samlet talentforløb på SOPU kan se således ud for en elev, der starter sit forløb på GF1: GF 1 GF 2 Hovedforløb Innovationslinjen Bonusfag Bonusfag* Grundfag på højere niveauer Uddannelsesordningen for talentspor følges med fag på ekspertniveau på trin 1 og trin 2 *Se mere om bonusfag i lokal undervisningsplan for grundforløb 2 Ifølge Uddannelsesordningen er det elever med ønske om og forudsætninger for det, der kan være på talentsporet på hovedforløbet, og det skal fremgå af uddannelsesaftalen. Denne afklaring kan finde sted på to måder: Efter uddannelsesstart: Inden for de to første uger af uddannelsesforløbet, uanset om eleven starter på et grund- eller hovedforløb Inden uddannelsesstart: eleven vejledes til at påbegynde talentspor på baggrund af tidligere erhvervserfaring og/eller uddannelsesforløb Vedr. hovedforløb: Generelt: Eleverne på talentspor stilles i højere grad over for opgaver, som kræver, at de reflekterer og begrunder deres overvejelser i forbindelse med løsning af deres opgaver. Der lægges vægt på, at eleven kan anvende allerede tillærte kompetencer i nye sammenhænge og i forbindelse med komplekse opgaver. Læringsmulighederne i både skole og praktik skal i den forbindelse tilpasses elever på talentspor i videst muligt omfang og fokusere på kvalitet i opgaveløsningen. Særligt for Trin 1: Her er fokus på øgede kompetencer inden for pleje og dokumentationsopgaver og i forbindelse med rehabilitering. Der forventes en større sikkerhed i opgaveløsningen, da eleven målrettet skal kunne løse en række plejeopgaver. Anvendelse af refleksionsværktøjer som f.eks. logbog vil kunne understøtte denne proces i praktikken. Pleje og dokumentation og Rehabilitering og Social- og sundhedsfaglig indsats er på ekspertniveau. Det betyder, at eleverne i højere grad skal være i stand til at vurdere og begrunde deres handlinger. Særligt for Trin 2: Fokus på øgede kompetencer inden for kvalitetssikring, dokumentation, sygepleje og rehabilitering. Eleverne på talentspor forventes i højere grad at kunne løse opgaverne i praktikken på en målrettet og selvstændig måde, samt kunne reflektere over sin tilrettelæggelse af arbejdsopgaver. 6 Bilag 1-4 er udarbejdet af arbejdsgrupper nedsat af det lokale uddannelsesudvalg 27

28 Kommunikation, Koordinering og Dokumentation, Sygepleje og Forebyggelse og rehabilitering er på ekspertniveau. Det betyder, at eleverne i højere grad skal være i stand til at vurdere og begrunde deres handlinger. Talent i praktikken Vejledning: o I praktikken ønskes der vejledningsmateriale og -redskaber til elever på talentspor, herunder konkrete eksempler på, hvordan der kan opstilles læringsmuligheder på ekspertniveau i forhold til praktikmål. Det kunne være i form af et idékatalog. Taksonomi o Der ønskes udarbejdelse af praktikmål, som inddrager taksonomien fra ekspertniveauet, således at vejlederne i praktikken også har mulighed for at udfordre og vurdere elever, som er på talentsporet. I Københavns kommune har der været gennemført et pilotprojekt, hvor praktikken har arbejdet med anvendelse af taksonomien for ekspertniveauet i forbindelse med, at nogle elever gerne ville udfordres mere. Her formuleres taksonomien for ekspertniveauet ud fra følgende: At skabe, designe, konstruere, opfinde, producere, udforme, innovere, formulere og perspektivere. Eksempel på praktikmål: Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og opståede problemer og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på elevens evne til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. Hjælpeskemaet til praktikerklæringen anvendes også i forbindelse med elever på talentspor. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at angive i praktikerklæringen, om en elev er på talentspor. Transfer o Eleven skal opleve sammenhæng i hele uddannelsesforløbet, og det fordrer, at der er sammenhæng mellem ekspertniveau på skolen og læringsmuligheder i praktikken. Talent og SKILLS Alle elever møder SKILLS som læringsmetode i deres uddannelsesforløb. Både elever på talentspor og elever, der følger uddannelsen på andre vilkår, kan deltage i den nationale SKILLS konkurrence. Læs mere om SKILLS i næste afsnit. Arbejdet med elever på talentspor i både skole- og praktikperioder evalueres første gang i august

29 Bilag 2: SKILLS I forbindelse med uddannelsesforløb på SOPU arbejder eleverne med SKILLS ud fra to perspektiver: Konkurrence og læringsmetode. SKILLS åbner et vindue til faget, bidrager til at øge den faglige selvforståelse og viser bredden i de kompetencer, eleverne opnår i deres uddannelsesforløb. Det gælder for begge perspektiver, at SKILLS indgår i arbejdet med rekruttering til uddannelsen i forbindelse med f.eks. uddannelsesmesser og Åbent Hus arrangementer. Metoden er en del af brobygningsaktiviteter for både folkeskoleelever og afklaringsprojekter for unge og voksne på vej i uddannelse. Elever på Social- og Sundhedsuddannelsen vil i løbet af deres uddannelsesforløb opleve at være rollemodeller for elever på Grundforløb 1 og 2. Det kan f.eks. være i forbindelse med SKILLS aktiviteter. Se dette link for få et indblik i SKILLS 2015: Den grundlæggende struktur i en SKILLS aktivitet har tre elementer: Forberedelse, afvikling og efterfølgende faglige refleksioner. Det er en struktur, der er genkendelig fra andre læringssituationer i både praktik- og skoleperioder. Forberedelsen foregår som en dialog mellem de elever, der skal udføre den konkrete opgave og er fokuseret på opgavens faglige indhold og samarbejdet omkring opgaven. Afviklingen demonstrerer viden, færdigheder og kompetencer. Den efterfølgende refleksion foregår sammen med vejleder / underviser og er afgørende for elevernes udbytte og læring. Eleverne skal opleve en sammenhæng i forståelsen af og arbejdet med SKILLS på tværs af skole og praktik. Udvalget anbefaler derfor, at fokus på metoden indgår i praktikvejlederkurser på SOPU. SKILLS konkurrence (Trin 2) SKILLS som læringsmetode Tidsplan, opgaver, bedømmelse og rammer Anvendelsen af SKILLS indgår i både praktik- og skoleperioder. fastsættes af det faglige udvalg. På skolen er SKILLS en del af de helhedsorienterede læringsaktiviteter og bidrager dermed til det generelle fokus på Det er udelukkende elever under 25 år på Social- og Sundhedsassistentuddannelsen, der praksisnærhed. kan deltage i konkurrencen. Alle uddannelser og elever på SOPU kan arbejde med SKILLS som Både elever på talentspor og elever, der følger læringsmetode. uddannelsen på andre vilkår, kan deltage i Rammerne kan tilpasses den aktuelle situation i forhold til tid, konkurrencen. deltagerantal, antal af læringsmål, udstyr og formålet. Et eksempel Elever, der deltager i konkurrencen, skal være på et formål kan være formidling af resultater fra et tematiseret indstillet på at yde en særlig indsats. forløb. Samarbejde Det er en fælles opgave for praktik og skole at Praktikvejledere kan deltage i udarbejdelse af opgaver til sikre udvælgelse, rekruttering og træning af de anvendelse i SKILLS aktiviteter i skoleperioder. elever, der skal konkurrere. Praktikvejledere kan inviteres til at overvære SKILLS aktiviteter på skolen. Udvalget har igangsat et samarbejde omkring udviklingen af en konkret SKILLS aktivitet i forbindelse med overgangen fra Social- og Sundhedshjælperuddannelsen til Social- og Sundhedsassistentuddannelsen. Formålet skal være at tydeliggøre forskellen på kompetence- og ansvarsområder i forhold til den samme borger/patient. Ligeledes skal fokus være på det tværgående samarbejde mellem faggrupperne omkring en borger/patient; sygeplejersker, praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter o.a. relevante faggrupper. Udvalget vil inddrage erfaringer med SKILLS i det fortsatte arbejde omkring prøveformer. 29

30 Bilag 3: Farmakologi og medicinhåndtering Generelt om faget Faget Farmakologi og Medicinhåndtering indgår i de helhedsorienterede læringsaktiviteter i uddannelsen. Fokus på: Elevens progression i forhold til de temaer der arbejdes med i skoleperioderne Den praksis eleven møder i de forskellige praktikområder somatik, psykiatri og primærsektor Overgange og sammenhænge imellem sektorer sikres bl.a. ved øget fokus på anvendelsen af praktikerklæringer inkl. hjælpeskemaer. Derved synliggøres elevens læring og progression på tværs af praktikperioder og sektorer, f.eks. psykiatri og somatik Overgange og sammenhænge imellem skole- og praktikforløb sikres blandt andet ved, at de temaer, eleven arbejder med i skoleperioden, hænger sammen med den efterfølgende praktikperiode Ændrede krav, opgaver og kompetencer i overgangen fra social- og sundhedshjælperuddannelsen til social- og sundhedsassistentuddannelsen. Herunder begrebet Autorisation og betydningen af dette Medicinhåndtering som arbejdsopgave for social- og sundhedsassistenter Jeg giver kun medicin til en borger/patient, når jeg ved hvad det er, hvorfor og hvordan jeg skal gøre det. Det betyder, at centrale elementer i arbejdet med Farmakologi og medicinhåndtering er: Observation Dokumentation Refleksion Helhedsorientering i forhold til den sammenhæng hvori delopgaver vedr. farmakologi og medicinhåndtering indgår Praktikmål i den lokale undervisningsplan Det lokale uddannelsesudvalg vil igangsætte et arbejde med at tydeliggøre konkrete opgaver vedr. farmakologi og medicinhåndtering i de forskellige praktikperioder, som supplement til den eksisterende oversigt over læringsmuligheder i forhold til praktikmål. I dette arbejde vil også indgå en beskrivelse af praktikvejlederens rolle, opgaver og kompetencer i forhold til netop dette fokusområde. Der skal tages højde for, at elever kan være på forskellige forløb, herunder talentspor. Udvalget vil i forbindelse med dette arbejde anbefale, at praktikvejledere har kompetencer, der som minimum modsvarer det rutinerede niveau for social- og sundhedsassistentuddannelsens aktuelle indhold, inkl. farmakologi og medicinhåndtering. Fagsprog Udvalget anbefaler, at der arbejdes målrettet med det fagsprog, der er nødvendigt i forhold til medicinhåndtering og farmakologi, herunder anvendelse af pro.medicin.dk: Konkrete aktiviteter Udvalget anbefaler, at der arbejdes med at farmakologi og medicinhåndtering indarbejdes i SKILLS aktiviteter i løbet af uddannelsesforløbet for dermed at træne færdigheder i forhold til faget. I den forbindelse anbefales det, at praksis inddrages i form af f.eks. udarbejdelse af konkrete cases. Undervisere fra SOPU er i 2015 på besøg i praksis med henblik på at indsamle data til arbejdet med faget på skolen. 30

31 Det regionale praktikudvalg Det lokale uddannelsesudvalg er opmærksomt på, at der pågår et arbejde omkring farmakologi og medicinhåndtering i det regionale praktikudvalg. Her er fokus bl.a. på: Konkret håndtering af medicin Utilsigtede hændelser Sektorovergange Opgaver i de forskellige praktikområder At erfaringer fra anvendelse af medicinlogbogen på sygeplejestudiet inddrages I oktober / november 2015 har skolerne i Region Hovedstaden i samarbejde med det regionale praktikudvalg udarbejdet en opgave i Farmakologi og medicinhåndtering, som eleverne skal løse i deres første praktikperiode. 31

32 Bilag 4: Samarbejde mellem praktik og skole Hermed en uddybende beskrivelse af konkrete aktiviteter der styrker samarbejdet omkring elevens uddannelsesforløb: Elevernes uddannelsesforløb: 1. Samarbejde om aktiviteter i forbindelse med overgangen mellem skole og praktik 2. Introforløb i praktikken hvor der bygges videre på indhold fra skoleperiode 3. Undervisning-/aktivitetsdage i praktikken hvor teori og praksis kobles 4. Samarbejde mellem praksis og mentorer, uddannelseskonsulenter på SOPU, læsevejledere o.a. Redskaber til brug i uddannelsesforløbet 1. Praktikerklæringer 2. Skolevejledninger 3. Elevernes uddannelsesplan Generelle aktiviteter og projekter: Cafemøder med deltagelse af repræsentanter fra skole, kommuner og Region Mødefora med deltagelse af undervisere, ledelse og uddannelsesansvarlige jf. samarbejdsaftaler Arbejdsgrupper nedsat af det lokale uddannelsesudvalg Læringsredskaber I uddannelsesforløbet følges elevens læring og progression tæt. Blandt andet via: Praktikerklæringer m. hjælpeskemaer læs mere her Skolevejledning Der kan være forskel på procedurerne i de forskellige kommuner og i Regionen, men fælles er, at redskaberne udfyldes og anvendes i samarbejde mellem skole/praktik og elev. Praktikerklæring - standpunktsbedømmelser i praktikken Ved afslutning af hver praktikperiode udfylder praktikstedet en vejledende praktikerklæring inkl. bilag til eleven og sender samtidig materialet til skolen. Af erklæringen fremgår det, om eleven har opnået praktikmålene, og hvad der evt. skal være særligt fokus på i en kommende praktikperiode. Social- og sundhedsassistentelever skal bestå hver praktikperiode for sig. Der findes derfor kun afsluttende erklæringer for deres praktikperioder. Ved afslutningen af praktikuddannelsen udsteder praktikstedet en afsluttende praktikerklæring og bekræfter med underskrift, at praktikuddannelsen er gennemført, og målene er nået. Elever, der ikke har opnået bedømmelsen godkendt i et praktikforløb, tilbydes et af den ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. 32

33 Formål: Dokumentation af opnåede mål samt fremadrettet læringsfokus Anvendelse i kontaktfladerne: I midtvejs- og slutsamtale i praktikken Form: Papirform og/eller elevplan Vejledning: Der er udarbejdet en overordnet vejledning af PASS. Lokalt kan der være udarbejdet vejledning, fx i Københavns Kommune. Der arbejdes endvidere med farvekodning Begynder (rød), Rutineret (gul), Avanceret (grøn) i forhold til taksonomisk vurdering af eleven. Hjælpeskema til praktikerklæring Formål: Hjælpeskemaets vedlægges praktikerklæringen, uanset om eleven er bestået eller ej. Formålet er at synliggøre for elev og praktiksted, hvor langt eleven er nået i forhold til de enkelte praktikmål. Hjælpeskemaet vedlægges praktikerklæringen efter hver praktikperiode for at understøtte elevens læring, samt dialogen mellem eleven, praktikstederne og skolen. I hjælpeskemaet er anvendt den samme præstationsstandard, som ligger til grund for bedømmelsen af skolefagene; begynder, rutineret, og avanceret. Avanceret niveau svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet i sidste praktikperiode. Form: Papirform Det forventes, at eleven medbringer hjælpeskemaet ved relevante samtaler i forbindelse med overgange i uddannelsesforløbet. Vejledning: Nogle kommuner og regioner har udarbejdet vejledningsskema til hjælpeskemaet. Skolevejledning Formål: En beskrivelse af hvilke emner, der er arbejdet med i skoleperioden, hvilke emner eleven skal arbejde videre med samt hvilket niveau/karakter, der er opnået i alle fag. Anvendelse i kontaktfladerne: I samtale med kontaktlærer inden praktik. Form: Uploadet til Elevplan. Redskab til refleksion og læring, f.eks. logbog Formål: Bevidstgørelse af læring. Bearbejdning/refleksion af læring. Dokumentation af læring, både for praktikvejleder og elev. Anvendelse: Anvendes forskelligt på skolens afdelinger og på de enkelte praktiksteder, og nogen steder anvendes den ikke. Anvendelse i kontaktfladerne: Uddannelsessamtaler i praktikken, fastholdelsessamtaler. Eksempler på, hvordan den anvendes i praktikken: Samarbejdsredskab mellem praktikvejleder og elev Grundlag for vejledningssamtalen Studieredskab, hvor der også laves case-beskrivelser med faglige input Refleksionsredskab over læring Dagbog for mindre erfarne elever som redskab til at lære at reflektere i forbindelse med læringsaftalen 33

34 Eksempler på hvordan den anvendes i skolen: Som refleksion over egen læring Repetition Form: En bog/et hæfte som tilhører eleven, elektronisk, på internettet via blog som forsøg på det sammenhængende forløb med fokus på velfærdsteknologi. Logbogen er altid et redskab, som deles med vejlederen i praktikperioder. Skole Praktik Praktik - praktik Logbog studiebog til refleksion og læring Skolevejledning Praktikerklæring/ Hjælpeskema Redskab til refleksion og læring, f.eks. logbog Læringsaftale (gælder for elever på SOPU København) (se Formål: At arbejde systematisk og målrettet med viden, færdigheder og holdninger i elevens læring og udvikling, som tager udgangspunkt i hhv. praktik- og kompetencemål. Kontinuitet i praktikforløbene. Anvendelse i kontaktfladerne: I uddannelsessamtaler i praktikken, fastholdelsessamtaler, i forbindelse med skolevejledning. Form: Papirform efter skabelon. Der er udarbejdet vejledning både til elev og underviser/praktikvejleder. Arbejdet med læringsaftalen er koblet til en praksissituation/case samt et eller flere praktik- eller kompetencemål. Vejledning: Der er udarbejdet vejledning både til elev og underviser/praktikvejleder 34