GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år. Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år. Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller"

Transkript

1 GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller 2. udgave - Juni 2005

2 GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller Maj 2005

3

4 Forord 0 Forord Denne projektrapport er lavet i forbindelse med et afslutningsprojekt på MTM-uddannelsen på Aalborg Universitet Vi vil gerne sige tak til de, der gennem projektarbejdet har været villige til at bruge tid på at hjælpe os. Lennart Madsen, Haderslev Museum Hans Christian Andersen, Haderslev Museum Erik Sejer Rasmussen, Aalborg Historiske Museum Lars Christian Nørbach, Aalborg Historiske Museum Jan Sloth-Carlsen, Aalborg Historiske Museum Svend Aage Knudsen, Museet på Sønderskov Mads Strunge, Odense Bys Museer Per Dahl Johansen, Odense Bys Museer Claus Dam, Kulturarvsstyrelsen Niels Wickman, Museum for Holbæk og omegn Desuden tak til alle de museumsmedarbejder, som tog sig tid til at bidrag med oplysninger om status for GIS anvendelsen på deres museer. God fornøjelse med læsningen Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller GIS til forvaltning af kulturarv 1

5 Forord 0.1 Resumé Projektet "GIS til forvaltning af kulturarv" tager udgangspunkt i, at GIS er et relevant værktøj for en digitalisering af de arkæologiske museers arbejde med at beskytte den faste kulturarv. Projektet undersøger som udgangspunkt, i hvilket omfang GIS anvendes hos de arkæologiske museer i Danmark og til hvilke opgaver. Det viser sig, at GIS er udbredt hos mange museer, hvor det anvendes til registrering af arkæologiske lokaliteter og til sagsbehandling i forbindelse med beskyttelsen af fortidsminder. Undersøgelsen viser dog også, at potentialet i GIS endnu ikke udnyttes fuldt ud. Som årsag hertil, peger undersøgelsen på, at der er en række tekniske og organisatoriske barrierer for udvikling, implementering og anvendelse af GIS i museernes opgaveløsning. Behovet og interessen for at anvende GIS i de arkæologiske museers opgaveløsning er til stede. Derfor undersøger projekter om og hvordan, der kan designes et sammenhængende GISunderstøttet sagssystem til digital sagsbehandling af beskyttelsen af synlige og ikke synlige fortidsminder. Der skitseres et overordnet design for et sådant sammenhængende sagssystem, bestående af flere koblede programmoduler. Nogle af de centrale programmoduler heri er GIS og et modul til sagsstyring. Projektet beskriver, hvordan det - gennem anvendelse af objektorienteret analyse - er muligt at udvikle et GIS-understøttet sagsstyringssystem. Sluttelig præsenteres en prototype af sagsstyringssystemet, der kan fungere som den centrale del af den digitale forvaltning af kulturarven. 0.2 English summary The project title is GIS for managing national heritage. The project proposes that GIS is a viable tool for digitizing the archaeological museums workflow for the protection of national heritage. The project looks at the extent to which the museums use GIS, and for what purposes. One conclusion is that GIS has wide usage and that it is used broadly in conjunction with registering archaeological sites and for case management. The report concludes as well, that there is a large and unused potential for using GIS in case management. The project investigates the reasons behind this unused potential and suggests that there are a number of organizational and technical barriers for the development, introduction and usage of GIS. Even so, the report points out that there is a need, and interest in using GIS, within the museum community. Therefore the project investigates if, and how, a GIS supported case management system can be designed and developed for the management of visible and non-visible national heritage. A modular system with open standard interfaces enables the museums to use the elements that have relevance for their specific needs. GIS and case management modules are central for the system, but other off the shelf products may be added as needed. The project also describes how, through the use of object oriented design, it is possible to develop a case management system. Finally a prototype of the case management system is presented. 2 GIS til forvaltning af kulturarv

6 Forord GIS til forvaltning af kulturarv 3

7 Forord 4 GIS til forvaltning af kulturarv

8 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 0 Forord Resumé English summary Indholdsfortegnelse...5 Introduktion Indledning Præsentation af gruppens medlemmer Vores motiv for at tage emnet op Resumé af forprojekt GIS Kulturarv Registrering af kulturarv Formidling af kulturarv Forprojektets konklusion og perspektivering Litteratur Projektets fokus og problemformulering Digital forvaltning i den offentlige sektor Skitse til et digitalt kulturarvs-system Problemformulering Litteratur Projektets metoder Projektets overordnede metode Metode til undersøgelse af GIS-anvendelsen Metode til analyse af it-systemer Sammenfatning på valg af metoder Litteratur...42 Sektor overblik Museernes opgaver Hensigten med revision af museumsloven Museernes virkefelt Hvad skal beskyttes? Hvem har ansvar? Hvordan beskyttes fortidsminder? Andre beskyttelsesforanstaltninger Litteratur GIS til beskyttelse af den faste kulturarv Litteratur Analyse af museernes brug af GIS Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen Bearbejdning af interviewene Opgaver Teknologi Struktur Aktører Sammenfattende analyse Konklusion på analysen af museernes GIS-anvendelse Litteratur...70 GIS til forvaltning af kulturarv 5

9 Indholdsfortegnelse Sagssystemet Overblik over sagssystemet Vores idé Funktionalitetsoverblik Teknisk overblik Sammenfatning IT-teknologi Infrastruktur for Stedbestemt Information Teknologier Sammenfatning Litteratur...88 Systemanalyse Foranalyse Arbejdsform Systemdefinition og BATOFF Kravspecifikation Accepttest Sammenfatning Litteratur Analyse af problemområdet Analysen Objektudvælgelsen Klasser Klasselisten Klassediagram generalisering Klassediagram aggregering Klassediagram associering Klassediagram Klassediagram Klynger Hændelser Tilstand - Tilstandsdiagram Modellen Sammenfatning Litteratur Analyse af anvendelsesområdet Analysen Aktører Brugsmønstre Funktioner Funktionsliste Brugergrænseflader Relationer til andre it-systemer Sammenfatning Litteratur Prototype Overblik Sagsstyringssystemet Lokalitet Arkivalsk kontrol Sammenfatning GIS til forvaltning af kulturarv

10 Indholdsfortegnelse Afslutning Evaluering af metoder Leavitts model til analyse af GIS-anvendelsen Systemudvikling ved brug af OOA Indsamling af empiri Projektarbejdet Konklusion Sammenfatning Perspektivering Omverdenen Teknologi Organisation Mennesker Litteraturliste Litteratur Internetlinks GIS til forvaltning af kulturarv 7

11

12 Introduktion

13

14 Indledning 2 Indledning Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektopgaven på 2. år af MTM-studiet på Aalborg Universitet Rapporten er en beskrivelse af projektforløbet, og omhandler analyse af behov for og udvikling af et GIS-understøttet sagsstyringsværktøj. Værktøjet tænkes anvendt i de arkæologiske museers administration af den faste kulturarv. Studieordningen for MTM Geo Informatik ved Aalborg Universitet 2004 siger om formålet med 2. års projekttema: "Det overordnede formål er at blive fortrolig med såvel tekniske som organisatoriske aspekter i forbindelse med implementering af ny teknologi (GIT/GIS) i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver og i forskellige organisationer - offentlige såvel som private. Endvidere er formålet at blive fortrolig med de muligheder indførelsen af GIT/GIS kan tilbyde, herunder geografiske analyser, geo-visualisering m.m. Endvidere siger Studieordningen om projektet: "Der tages igen udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Herefter udarbejdes et konkret forslag til en GIS/GIT-løsning eller GI-anvendelse inden for det valgte emneområde (gerne med udgangspunkt i projektarbejdet fra det første år). Projektet skal indeholde såvel et designforslag som en konkret løsning. Forslaget indbefatter i princippet både tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter, dog kan man vælge at fokusere på de to førstnævnte." Projektet er gennemført i perioden november 2004 til maj 2005 med lektor Hanne Brande- Lavridsen som projektvejleder og lektor Lars Bodum som medvejleder. 2.1 Præsentation af gruppens medlemmer Lee Pointing Lee Pointing er uddannet teknisk assistent fra Lee er leder af Kort-, Data & Strakskontoret ved Odense Kommune og har arbejdet her siden Lee har bl.a. ansvaret for GIS ved Odense Kommune Peter Nicolaisen Peter Nicolaisen er uddannet landinspektør fra Peter er ansat ved Sønderjyllands Amt og har arbejdet her siden 1983 primært med fysisk planlægning. Fra 2002 har Peter fungeret som GISudviklingskoordinator i Teknisk Forvaltning Peter Horsbøll Møller Peter Horsbøll Møller er uddannet teknisk assistent fra Peter er ansat ved COWI og har arbejdet her siden Peter arbejder i afdelingen Geografisk Information & IT med fokus på udvikling af GIS-løsninger baseret på MapInfo. 2.2 Vores motiv for at tage emnet op Gruppens forprojekt på MTM-studiets 1. år: GIS til registrering, forvaltning og formidling af kulturarv havde fokus på, hvordan GIS blev brugt til formidling af stedbestemte data om den faste kulturarv i Danmark. Vi så bl.a. på, hvordan oplysninger om fortidsminder og arkæologiske fund blev registreret, lagret og kommunikeret videre til både professionelle brugere og til borgerne. Forprojektet viste, at der findes mange stedbestemte data om kulturarv, men at GIS til forvaltning af kulturarv 11

15 Indledning de er bedst egnede til professionelle brugere. Til brug blandt ikke-eksperter bør mange af kulturarvsdataene først bearbejdes med henblik på bred formidling. Netop brugen af GIS til håndtering af kulturarvsdata til professionelle formål, nærmere betegnet museernes sagsbehandling, vakte nu vores interesse. Under forprojektet fik vi indtryk af, at museerne kun i begrænset grad anvendte GIS i deres forvaltningsopgave med at sikre synlige og ikke synlige fortidslevn mod ødelæggelse f.eks. på grund af anlægsarbejder og råstofindvinding. I perspektiveringen af forprojektet pegede vi derfor på, at det måtte være relevant for de arkæologiske museer at anvende GIS i et sammenhængende it-system, bl.a. til beskyttelse af den faste kulturarv. Et sådant GIS-understøttet system, forestillede vi os, skal bruges til denne forvaltningsopgave og gøre kulturarvsdata tilgængelige digitalt, så de kan kommunikeres mellem og eventuelt bearbejdes hos alle parter, der er involveret i sagsbehandlingen. Dette vil være i tråd med visionerne for digital forvaltning. Digital forvaltning og digital kommunikation mellem myndigheder har været, og er fortsat, en central udviklings- og effektiviseringsparameter i den offentlige sektor. Overalt i den offentlige sektor bruges der derfor mange kræfter på at digitalisere sagsgange m.m. Sker det også på kulturarvsområdet? Vi var således blevet nysgerrige efter at undersøge, hvor udbredt brugen af digital udveksling af data og især GIS-anvendelsen, er hos de arkæologiske museer. Og ikke mindst var vi blevet inspireret til at undersøge, om det sammenhængende GIS-understøttede system, som vi havde skitseret i forprojektet, kunne udvikles og være til nytte i den sagsbehandling, som de arkæologiske museer udfører. Vi har derfor i dette projekt valgt at gennemføre en analyse af de arkæologiske museers GIS-anvendelse, bl.a. for at undersøge hvilke faktorer, der understøtter eller bremser udvikling og anvendelse af GIS. Med udgangspunkt heri beskriver vi, hvordan vi forestiller os, at et GIS-understøttet sagssystem til administrativ sagsbehandling for beskyttelse af synlige og ikke synlige arkæologiske levn skal udvikles, og hvilke funktionaliteter, det bør stille til rådighed for museernes brugere og samarbejdspartnere. 12 GIS til forvaltning af kulturarv

16 Resumé af forprojekt 3 Resumé af forprojekt I forprojektet havde formålet et bredt sigte. Med udgangspunkt i en nysgerrighed overfor kulturarven samt en erkendelse af, at den teknologiske udvikling med den massive udbredelse af mobiltelefoni, personlige digitale assistenter (PDA) og GPS bil-navigations-systemer har åbnet op for nye og uprøvede muligheder for registrering og formidling af kulturarven. Projektets initierende problem var derfor, at undersøge om der eksisterede et relevant og endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af data om kulturhistoriske lokaliteter til befolkningen og til myndigheder, der arbejder med opgaver i relation til kulturhistorien? I dette resumé anvendes beskrivelser og citater fra forprojektrapporten, som blev udarbejdet i forbindelse med første år af studiet MTM Geo Informatik Rapportens titel var GIS til registrering, forvaltning og formidling af Kulturarv. Rapporten var udformet som en foranalyse og belyste GIS-anvendelsesmuligheder til formidling indenfor kulturarvsområdet. Dette kapitel beskriver hovedtrækkene i forprojektrapporten. 3.1 GIS I rapportens kontekst er begrebet GIS anvendt i den betydning, at GIS er et værktøj til registrering, sammenstilling, analyse, visualisering og formidling på baggrund af tilknytning til en geografisk reference. GIS blev sat i relation til de anvendelses-kategorier, som systemet kunne finde anvendelse i: massemarkedet, operationel, strategisk og forskning. GIS er i stand til at koble de geografiske elementer med informationer på en ny måde og præsentere disse informationer på kort i stedet for i tabeller. Med et GIS er brugeren i stand til, at sammenligne data fra forskellige databaser via en fælles geografisk nøgle, f.eks. en adresse. Udover disse sammenstillinger af informationer tilbyder et GIS også en række forskellige former for geografiske forespørgsler og analyser. Ofte forbindes GIS blot med selve GIS-programmet, men der er flere ting, der tilsammen udgør et GIS. Programmet med dets funktioner er selvfølgelig et vigtigt element. Derudover er data - både geografiske i form af kort og alfanumeriske i form af værdier med tilhørende geografisk nøgle - også vigtige. For at programmet kan anvende disse data, skal der være hardware, hvor programmet kan anvendes på. Et fjerde element i et GIS er de mennesker, der skal anvende systemet; her er der tale om 2 typer: de professionelle GISbrugere, der har en stor forståelse for, hvad der sker i programmet, og almindelige brugere, der blot anvender GIS, som de anvender regneark eller tekstbehandling. Figur 3.1: Elementer i et GIS Det femte element i et GIS er de processer og metoder, der skal sikre, at anvendelsen af GIS sker korrekt, og at der ikke drages forkerte konklusioner af analyserne. Det sjette element, der indenfor de senere år er blevet et væsentligt element, er netværket. Her er der både tale om det lokale netværk, som internt i organisationerne gør det nemt at dele data, men også Internettet, som gør det muligt at formidle geografiske informationer til eksterne brugere/interessenter. GIS til forvaltning af kulturarv 13

17 Resumé af forprojekt GIS-anvendelsen kan inddeles i 4 kategorier: Massemarkedet: Løsninger med anvendelse indenfor massemarkedet henvender sig bredt til befolkningen, f.eks. i form af en webløsning, hvor brugeren kan få lavet en ruteberegning til nærmeste restaurant, hvor der serveres indisk mad, eller landmanden kan få vist hvilke beskyttelsesområder, der findes på hans ejendom. Operationel: De operationelle anvendelser går på den daglige drift, f.eks. i form af udtræk af navne og adresser på ejere, hvis ejendom vil blive berørt af en ny lokalplan. Strategisk: Strategiske anvendelser er, hvor GIS anvendes til at træffe strategiske beslutninger, f.eks. når en kommune via GIS kan gennemskue, at der bliver behov for en ny skole og undersøge, hvor det er bedst at placere denne i forhold til elever og skoleveje. Forskning: Inden for forskning anvendes GIS til analyse af trends og geografiske mønstre, f.eks. hvorvidt der er sammenhænge mellem sygdomme og levesteder. Anvendelsesområderne for kulturarvsdata omfatter både operationelle og strategiske opgaver og har også et potentiale (efter en bearbejdning) for at blive formidlet og anvendt på massemarkedet. GIS er derfor et relevant værktøj til håndtering af kulturarvsdata. 3.2 Kulturarv Kulturarv deles op i 2 grupper: løs og fast kulturarv. Kulturministeriet definerer fast kulturarv således: "Den faste kulturarv omfatter både monumenter og geografisk afgrænsede helheder, der vidner om menneskets livsvilkår i forskellige egne og historiske perioder, og hvortil der knytter sig historiske begivenheder, tro, traditioner eller æstetiske værdier". Den faste kulturarv er alle de emner, der ikke umiddelbart lader sig flytte. Her er der ofte tale om bygninger, monumenter, gravhøje, voldsteder og områder, som har en stor forekomst af kulturarv. Den løse kulturarv er de ting, der indsamles og opbevares på museerne. Der vil altså ofte være tale om mindre genstande, som stenøkser, fotos, potteskår, forskellige former for værktøj samt mange andre genstande. Men udover disse mindre genstande kan den løse kulturarv også omfatte større genstande, som f.eks. hestevogne og trykkermaskiner. Derudover omfatter den løse kulturarv også kunstgenstande. I forprojektet afgrænsede vi os til at beskæftige os med den faste kulturarv Beskyttelsen af kulturarv I Danmark er der er lang tradition for at beskytte den faste kulturarv. Den nuværende lovgivning på området, bygger på bygningsfredningsloven fra 1917 og naturbeskyttelsesloven fra I dag er beskyttelsen af den faste kulturarv reguleret af bestemmelser i: naturbeskyttelsesloven museumsloven lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer Kulturarven administreres af en række parter. 14 GIS til forvaltning af kulturarv

18 Resumé af forprojekt Kulturarvsstyrelsen På det overordnede, statslige niveau er det Kulturarvsstyrelsen (KUAS), som sorterer under Kulturministeriet, der har det administrative ansvar. KUAS blev oprettet i januar 2002 og har til formål: at rådgive landets museer inden for kunstområdet, det naturhistoriske område og kulturhistorien at behandle sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelsesloven, herunder historiske skibsvrag og andre fortidsminder på havbunden, samt restaurering og vedligeholdelse af ruiner og storstensgrave at varetage Kulturministeriets myndighedsopgaver på det arkæologiske område at varetage arbejdet inden for bygningsfrednings- og bygningsrestaureringsområdet at drive og udvikle et dokumentationscenter, bl.a. omfattende Det Kulturhistoriske Centralregister og Kunst Indeks Danmark. Med ændring af museumsloven i 2001, er der tilstræbt, at de kulturhistoriske museers viden og ekspertise kan udnyttes tidligere i kommunernes og amternes arbejde med den fysiske planlægning. De arkæologiske museer Kulturministeriet har uddelegeret ansvaret for administrationen til de 48 arkæologiske museer, se figur 3.2. De arkæologiske museer er forpligtet til at foretage registrering af fund i henhold til museumsloven: Lov nr. 473 af 7. juni Figur 3.2: De 48 arkæologiske museers ansvarsområder I lovens kapital 8 står der, at der skal foretages en sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil." GIS til forvaltning af kulturarv 15

19 Resumé af forprojekt Flere steder i loven er der henvisning til en handlingspligt i forbindelse med kommunale eller amtskommunale planlægningsinitiativer, samt ved udførelse af entreprenør arbejder. I lovgivningen er der fastlagt bestemmelser for, hvordan den økonomiske byrde skal fordeles, hvis et anlægsarbejde eller byggeprojekt må standses på grund af mistanke om forekomst af kulturarvsgenstande. Dette kan medføre en nærmere arkæologisk undersøgelse, før et arbejde kan igangsættes. Museumsloven giver Kulturministeriet og museerne udstrakte beføjelser til at gribe ind i planlægnings- og byggeprocessen, når der er risiko for ødelæggelse af arkæologiske værdier. Amter Amterne har dels administrative opgaver, og dels planlægningsmæssige opgaver, i forbindelse med beskyttelse af kulturarven. Amterne administrerer beskyttelseslinien på 100 meter, som omgiver de fleste synlige fortidsminder. Amterne skal også varetage kulturhistoriske interesser i regionplanlægningen. Regionplanerne skal indeholde retningslinier for varetagelsen af bevaringsværdier, og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Dermed skal regionplanerne også indeholde retningslinier om, hvordan man bevarer værdifulde kulturmiljøer. Amtet skal også jf. museumsloven underrette det vedkommende arkæologiske museum, når der gives tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseszone. Kommuner På det kommunale område er administration af planloven, byggeloven og naturbeskyttelsesloven i centrum. Planloven anvendes i forbindelse med byggeri eller anlægsarbejder, som har en størrelse eller betydning for det lokale samfund, og som derved udløser krav om udarbejdelse af en lokalplan. Byggeloven anvendes, når der sker nybyggeri eller bygningsændringer, der kan have betydning for fredede eller bevaringsværdige bygninger. Alle ovenstående hændelser udløser en høringspligt, hvor museerne skal inddrages, før sagsbehandlingen kan fortsætte. I forbindelse med den kommende kommunalreform er der endnu større behov for, at samarbejdet mellem de forskellige involverede parter i kulturarvsbeskyttelsen fungerer så effektivt og sammenhængende som mulig. Dataregistrering og dataudveksling må sammen med arbejdsprocesser standardiseres, således at administrationen af kulturarven bliver optimeret. 3.3 Registrering af kulturarv Registreringen af kulturarv har flere formål. Et af formålene med registreringen er, at museerne på denne måde kan dokumentere hvilke genstande, de ligger inde med. Et andet formål er at få registreret alle de fund, der gøres i forbindelse med en udgravning, så museerne er i stand til at dokumentere hvor og hvornår, der er fundet hvad. Af andre formål kan nævnes fysisk planlægning, f.eks. er amter og kommuner interesseret i at vide, hvor der er væsentlig kulturarv, så der kan tages højde for disse områder i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Endelig er forskning også et formål med registreringen. I de sidste par år har registreringen også fået til formål at kunne indgå i formidlingen af kulturarv til befolkningen via f.eks. Internettet. Nedenstående skema viser, at der er mange forskellige parter, der producerer data om kulturarv. Det betyder, at der i dag skal indsamles data fra forskellige steder, hvis der ønskes et nationalt eller lokalt overblik. 16 GIS til forvaltning af kulturarv

20 Resumé af forprojekt Register Indhold Stedfæstelse Ansvarlig Dansk Museumsindex Genstande, fotos mm. Sognenr. og i visse tilfælde Museerne, lokalarkiver (DMI) adresser Regin (RegisteringsInterface Genstande, fotos mm. Sognenr. og i visse tilfælde Kulturarvsstyrelsen og Museerne til DMI) adresser Fund og Fortidsminder Fortidsminder og arkæologiske fund Digitalt tema, Primært punkter Kulturarvsstyrelsen Museernes arkivskabe Amternes kulturmiljøregistreringer Kommuneatlas Kulturarvsareal Digitalt tema, flader Kulturarvsstyrelsen og Arkæologiske museer Beskrivelser af udgravninger Udgravningsplaner opbevaret Arkæologiske museer og fund. Ud- på forskellige medier. Analoge gravningsplaner kort, CAD-filer m.m. Kulturmiljøer Digitale temakort, flader og Amter linier Fredede og bevaringsværdige bygninger Nyere: digitalt tema, punkter Ældre: analoge kort Kulturarvsstyrelsen og kommunerne Tabel 3.1: Parter i dataproduktion Kulturmiljøer Digitalt tema, flader Kommunerne Mange af registrene indgår i opgaverne med at beskytte den faste kulturarv. Dermed er der også et behov for, at data kommunikeres og sammenstilles på tværs af organisationer. Disse forhold peger på, at GIS vil være et relevant værktøj til at tilvejebringe muligheder for at sammenstille og kommunikere data. Det kræver dog, at en række forudsætninger er opfyldt, især en fælles og standardiseret datamodel. Museumsverdenen har defineret en fælles standard for, hvorledes databaser til registrering af både løs og fast kulturarv skal skrues sammen i form af Dansk Museums Dokumentations Standard. I databaserne er der mange stedbundne data, men kun en meget lille del af disse er rent faktisk koblet til kortet, nemlig i Fund og Fortidsminder, og her mest i form af punkter. En anden ting, der også er gennemgående for disse databaser er, at de overvejende er grundlagt til brug for registrering af data. De indeholder altså med andre ord rådata, dog ofte koblet sammen på kryds og tværs i den enkelte database. Datamodellen bag disse databaser er ikke etableret med henblik på formidling og er derfor ikke velegnet til formidling. Inddatering til Fund og Fortidsminder sker endnu ikke via en digital inddatering, men derimod ved en central afskrivning af analoge fundanmeldelser. Dette er ikke en effektiv måde, og det er KUAS klar over, eftersom de arbejder på en digital inddatering via web. Endvidere er der heller ingen overordnede retningslinier for indberetning af ikke-kulturhistoriske lokaliteter. Amterne skal varetage kulturhistoriske interesser i regionplanlægningen. Som grundlag for denne planlægning skal amterne derfor registrere kulturmiljøer, som rummer bevaringsværdier. Amterne har gennemført denne registrering første gang i forbindelse med regionplanrevision Amterne har anvendt forskellige metoder og definitioner i registreringerne. GIS til forvaltning af kulturarv 17

21 Resumé af forprojekt Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Som et værktøj til administration af dette, har en række kommuner udarbejdet et kommuneatlas, der beskriver de bevaringsværdige eller arkitektonisk interessante bygninger fra før Efterhånden er kommuner begyndt at udarbejde digitale udgaver af kommuneatlasset. Figur 3.3: Eksempel på opslag i Fund og Fortidsminder 3.4 Formidling af kulturarv Begrebet formidling af kulturarv dækker naturligvis over en lang række forskellige aktiviteter, som museerne gennemfører: Bl.a. udstillinger, udgivelse af bøger og andet materiale, arrangementer og formidling via Internet. Museernes formidling gennem disse aktiviteter bør efter vores vurdering ses i en sammenhæng, fordi der ofte vil være fordele forbundet ved at kombinere brugen af de nævnte medier og aktiviteter i forbindelse generel formidling eller i forbindelse med information om aktuelle emner. Desuagtet afgrænsede vi os til at beskrive den formidling, der betjener sig af digital kommunikation via Internettet. Begrundelsen er, at projektet havde fokus på mulighederne for at bruge GIS som værktøj til formidling af information mellem fagfolk indbyrdes og mellem fagfolk og den brede befolkning. Denne afgrænsning kan være kritisk, fordi formidling af kulturarv via Internettet ikke altid kan stå alene. Det kan være relevant, at der f.eks. er en tæt kobling til museernes øvrige formidlingsaktiviteter, når det egentlige indhold i formidlingen skal tilrettelægges. I denne del af projektet er der fokuseret på de tekniske og datamæssige muligheder. Vi tog udgangspunkt i tilkendegivelser om behovet for formidling, som de kom til udtryk fra ministerium, styrelse og museer. Gennem undersøgelse af eksempler på formidling på Internettet blev det vist, at formidlingen af registreringer om den faste kulturarv ved brug af informationsteknologi har stor bevågenhed inden for alle niveauer i museumssektoren. Kulturministeriet ser også behov for at formidle registrene til professionelle samarbejdspartnere og brugere. Formålet med denne formidling er flersidig. Vi kan skelne fire formål: Det demokratiske og alment dannende brug, hvor registreringerne skal åbnes mod borgerne for at understøtte mulighederne for alle kan lære landets historie at kende. 18 GIS til forvaltning af kulturarv

22 Resumé af forprojekt Synliggørelse af kulturarven, som en oplevelsesfaktor for borgere og turister. Understøttelse af den interne videndeling og forskning (nationalt og internationalt) og til fremme effektivisering af museernes opgaveløsning, herunder kommunikation med KUAS. Til fremme af den digitale forvaltning, således at professionelle brugere, f.eks. myndigheder og rådgivere, kan anvende registrene i deres planlægning og opgaveløsning. Disse fire formål er samtidigt udtryk for et ønske om, at kulturarvsdata kommer til en bredere anvendelse. Det vil betyde, at data kommer til at indgå i anvendelsesområderne: Massemarkedet (fritid/turisme), operationelt (intern videndeling), strategisk (planlægning hos eksterne parter) og forskning. Og dermed afspejler trenden om, at data gennem GIS kan komme til anvendelse på flere felter, også på kulturarvsområdet. Det er en meget ambitiøs tilgang til den fremtidige formidling af kulturarven, og det vil kræve en betydelig indsats på flere fronter, både IT-teknisk, datamæssigt samt i tilrettelæggelse og drift af de opgaver, som knytter sig til at opbygge og vedligeholde de informationer, der skal gøres tilgængelige. Formidlingen bygger primært på de data, der findes i de faglige registre. Det er vores umiddelbare vurdering at disse registre, som er oprettet med henblik på dokumentation af fund m.m., kræver nogen indsigt i emnet for at brugeren kan have gavn af data. Dermed kan det, at give adgang til registrene via Internettet, ikke i sig selv dække behovet for at formidle kulturarven til de målgrupper, man gerne vil nå på massemarkedet. En hensigtsmæssig formidling til den brede befolkning vil derfor kræve en bearbejdning af disse data, bl.a. således at fortælleværdien bliver fremhævet og det bliver muligt at skelne mellem væsentlige og mindre væsentlige lokaliteter og informationer. Kulturministeriet ser også behov for at formidle registrene til professionelle samarbejdspartnere og brugere. Disse parter vil have gavn af at kunne slå op i registrene og bruge data i opgaveløsningen via Internettet. 3.5 Forprojektets konklusion og perspektivering I forprojektets problemformulering havde vi sat os for at besvare: Eksisterer der et relevant og endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af data om kulturhistoriske lokaliteter til befolkningen og til myndigheder, der arbejder med opgaver i relation til kulturhistorien? Den sammenfattende konklusion var: Der findes et endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af den faste kulturarv. Konklusionen byggede vi på en konstatering af, at der findes væsentlige digitale registrere med data om den faste kulturarv, og at en stor del af disse data kan stedfæstes. Samtidig kunne vi registrere, at der er et bredt behov for og ønske om - at data fra disse registre formidles til andre brugere end de myndigheder, der skaber dataene. Det er dog vigtigt at skelne mellem målgrupperne for denne formidling af kulturarvsdata. Data i registrene om den arkæologiske kulturarv er specifikke faglige data, der er indberettet med henblik på anvendelse af fagfolk. Den brede befolknings nytte af at se disse data i den ubearbejdede form er begrænset. GIS til forvaltning af kulturarv 19

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

GIS TIL REGISTRERING, FORVALTNING OG FORMIDLING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik 1. år

GIS TIL REGISTRERING, FORVALTNING OG FORMIDLING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik 1. år GIS TIL REGISTRERING, FORVALTNING OG FORMIDLING AF KULTURARV Aalborg Universitet MTM Geo Informatik 1. år Gruppe 1: Lee Pointing, Peter Horsbøll Møller, Peter Nicolaisen Juni 2004-2. udgave Indledning

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid

Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Lovgivningens rammer, muligheder og begrænsninger for undersøgelser og dokumentation af nedrivningstruede bygninger fra Renæssance og Nyere Tid Henrik Jarl Hansen, Kulturarvsstyrelsen 1 Retsgrundlaget

Læs mere

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh Digital Kommuneplan Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet landinspektør Martin Høgh Agenda 1. Hvad er en digital kommuneplan? - Hvilke datatyper indgår, forskellige ambitionsniveauer,

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres.

27. Udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres. Disposition Baggrund 27. Den arkæologiske kulturarv omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.

1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere. Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN

NATIONALMUSEET NOTAT HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER 12. DECEMBER 2009 KULTURARVSSTYRELSEN NOTAT 12. DECEMBER 2009 HOVEDMUSEERNES BISTAND TIL DE ØVRIGE STATSLIGE OG STATSAN- ERKENDTE MUSER Ved hovedmuseer forstås i museumslovens forstand Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og Statens Naturhistoriske

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum.

Genstande der savner naturlig tilknytning til museets ansvarsområde, bør ikke indlemmes i samlingerne, men søges henvist til relevant museum. Vedtægter for Billund Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status 1.1 Billund Museum ejes og drives af Billund Kommune. Billund Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum. 2. Formål og

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden

Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden Aftale mellem Aalborg Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Nordjyllands Historiske Museum for perioden 2013-2016 1 Aftalens formål: Formålet med denne aftale er med baggrund i samdriftsaftalen

Læs mere

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland

Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.

Læs mere

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk

Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1 Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06

RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 RIGSREVISIONEN København, den 2. maj 2006 RN A402/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om Rigsrevisionens revision i forhold til samlinger ved statslige museer mv. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed

Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed Diskussion af de kommunale arkivaliers tilgængelighed - M E D H E N B L I K P Å A T Ø G E B O R G E R N E S M U L I G H E D E R F O R B E N Y T T E L S E A F S A M L I N G E R N E Masterafhandling af Heidi

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt

Mål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde

BUSINESS CASE. Smarte investeringer i kernevelfærden. 1. Forslagets samlede økonomiske konsekvenser 1.000 kr. 2017 p/l Styring sområde Bilag 4 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Brugerne som medskabere Digital Historie & Kunst Flere brugere af kommunens historiske

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens

Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

GIS-strategiplan 2008. Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008 Helsingør Kommune 1. Baggrund og projektgruppe 2. Rapporten 3. Behov og ønsker 4. Muligheder og standarder 5. Principper for GIS 6. Organisation og Økonomi 7. Efterfølgende 8. (Anvendelses eksempler) 1

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland

DDN-Mapping. Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland DDN-Mapping Kortlægning af projekterne i Det Digitale Nordjylland 2 Præsentationen kommer ind på. 1 Hvorfor DDN 2 3 Foreløbige resultater af kortlægningen Perspektiver for videreudvikling og samarbejde

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013

Hemmelige Stier. Årsrapport 2013 Hemmelige Stier Årsrapport 2013 KMØ Hemmelige Stier er et delprojekt under KOMON, som er et af 9 projekter under kulturaftalen Kulturmetropol-Øresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Vedtægter for Østsjællands Museum

Vedtægter for Østsjællands Museum Vedtægter for Østsjællands Museum Baseret på Kulturarvsstyrelsens standardvedtægter for museer der er godkendt som tilskudsberettigede i henhold til museumsloven baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Bilag GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år. Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller

Bilag GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV. Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år. Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller Bilag GIS TIL FORVALTNING AF KULTURARV Aalborg Universitet MTM Geo Informatik - 2. år Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller Maj 2005 Forord 1 Forord Dette er bilagene til projektrapporten

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Geodata på vej mod et gennembrud

Geodata på vej mod et gennembrud Geodata på vej mod et gennembrud FOT Danmark Troels Andersen, CEDI Agenda Et kig fra sidelinjen På vej mod et gennembrud Centrale udfordringer Anvendelse og udvikling Et kig fra sidelinjen Debatten om

Læs mere

Digital Forvaltning Gå hjem møde Aalborg 23. Oktober 2002. Thomas Fjeldberg Projektleder Den Digitale Taskforce, Finansministeriet tfj@tforce.

Digital Forvaltning Gå hjem møde Aalborg 23. Oktober 2002. Thomas Fjeldberg Projektleder Den Digitale Taskforce, Finansministeriet tfj@tforce. Digital Forvaltning Gå hjem møde Aalborg 23. Oktober 2002 Thomas Fjeldberg Projektleder Den Digitale Taskforce, Finansministeriet tfj@tforce.dk Den fælles vision: At digitale teknologier systematisk anvendes

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kulturarv i planlægningen

Kulturarv i planlægningen Kulturarv i planlægningen Planlovsdage 2009 Lisbeth Øhrgaard Arkitekt Kulturarvsstyrelsen 25. marts 2009 SIDE 1 Kulturarv kan betale sig!!! - Skaber lokal udvikling. - Tiltrækker borgere. - Understøtter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere