KOLOFON 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER INDHOLD NO Digital forvaltning og borgerservice. Klima og trafik.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOLOFON 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER INDHOLD NO. 9 2008. Digital forvaltning og borgerservice. Klima og trafik."

Transkript

1

2 - Hundige - ophængning offentlig Et årgang INDHOLD NO Månedens synspunkt 3 Digital famaltnng og borgerserrice KOLOFON ISSN Nemmer Udgivet at Dansk Veitiduakrift ApS, reg. nr i Digital forvaltning og borgerservice Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet 6 Digitalisering i forvaltningen 9 Kontrol Isystem oker trafikksikkerheten i Norge 14 Webbaseret forvaltning al store bygværker 22 Reiseinfo pg tvers av transportfermer 26 Borgerdk - service på nettet 32 Iii kølvandet på kommunalreformen 35 Vejtorvaltningssystemer i fremtidens digitale forvaltning 36 JebManager - it-vmrktøj i den digitale vejtorvaltning 41 Bedre borgerservice gennem koerdineret trafikintormetion 48 Trafikale analyser baseret på GPS data Klima og trafik Johan Nielsen, Danske Begionar 20 Put en anden tiger i tanken 30 Transporten i klimoets tjeneste Motorvejsåbning Greve, syd 11 Udvidelsen at Danmarks største motorvej indvies 26 Motorvej i bredfermat Diverse 4 Vejmiljeprisen 2DDB 17 Vejdirekteratets brev af 10. tuni 2008 om medlemsplig af vejlaug 18 Deod gevernance i støjbekæmpelse 24 Dansk-hollandsk samarbejde øm vejtratikstoj nu afsluttet 31 Fra den store verden Evalueringstraditiener eg kvalitetskriterier i trafik- og transpertsektoren 44 Hastighedsmarkorer ender simuleret kørsel 47 Vejdirektoratets brev af 14. februar 2008 om vejlevens 102, stk. 1 af plakater i lysmaster Meddelelsesbiad for: Traesport- og Energimleisteriet Veidirektoratet Daesk Vejhissoriek Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design Nørregade 8, 9640 Farsø. Telf Fae Regnskab/abonnement lege Rasmussen Annoncer Inge Resmessen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + moms og porto Løssalg: Kr. 80,- + moms og porto tjddannelsesinstitutioner kr. 37,50 + moms og porto Medlem at: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kootrol for perioden 1. bli buni lndlmg i bladet dmkker ikke nødvendigvis redaktionens opf anelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tofting ansv. redaktarl Bygaden 48, 9000 Aalborg Talt Telf laftenl Fax aften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktarl Parkve( 5, 2830 Virum Telf Fax Mobil: Redakfionnlle medarbejdere: Akademiingenioc Carl Johan Hansen Direkter Henning Elkjmr Kaas, Colas Danmark NS Kommanikasionskonsulent Mikkel Bruun, Ve(dtrektoratet Afdelingsleder Hans Paarup, LE34 Profesnor Bent Thageoen Civilingeninr, Dr Tach. Jens Rarbech Direkter Lene Harroteds, Trafitec ApS Dansk Vejtidsskritt er på internettet: SD Kalenderen 51 Leverandørregister Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskritts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

3 2010. f.eks. ja, MÅNEDENS SYNSPUNKT Af Vejdirektør Per Jacobsen pvddk Digital forvaltning og borgerservice Mod bedre digital service, øget effektivi sering og stærkere samarbejde er titlen på regeringens strategi for digitalisering af den offentlige sektor Strategien er udsendt af Regeringen i samarbejde med KL og Danske regioner i juni Med den nationale strategi skal der ske en væsentlig indsats i den offentlige sektor på alle 3 om råder nævnt i titlen. Med rigtig gennemført digitalisering muliggøres både bedre service og kvalitet, samtidig med at der frigøres res sourcer. Det er nemlig en væsentlig forud sætning, at der ildte bare sættes strøm til eksisterende arbejdsgange, men at arbejds processerne analyseres forinden digitalise ring og implementering. En meget stor del af drivkraften for den øgede digitalisering er jo netop at effektivisere arbejdsgangene. Gamle indøvede arbejdsgange kan være en tryghed for mange medarbejdere, men det er nødvendigt, at alle i branchen udviser omstillingsparathed og kreativitet ved tilret telæggelse af de nye digitale arbejdsgange. Kun herved kan der samtidig opnås øget borgerservice og hurtigere og mere effektiv sagsbehandling i administrationen. Staten og kommuner (og tidligere am terne) har heldigvis en lang tradition for på vej- og trafikområdet at samarbejde om udvikling af løsninger. Med fortsættelse af den linje vil der kunne ske en effektivise ring af administrationen (de professionelle medarbejdere i sektoren), samtidig med at virksomheder og borgere vil opleve større kvalitet i sagsbehandlingen, idet man gen nem samarbejde om datastandarder i større udstrækning kan udnytte, at systemerne kan trække på andres data. WEB bruger grænseflader på moderne e-tjenester gør ap plikationer mere intuitive man kan tale om, at de bliver sjovere at arbejde med. En række af de tjenester, der er udviklet gen nem Vejportalsamarbejdet, er eksempler herpå. Ansøgninger udfyldes på skærmen, samtidig med at der foregår en online kon trol, hvilket resulterer i langt færre fejl i de fremsendte ansøgninger med hurtigere be handling til følge. Der er imidlertid fortsat brug for lederskab til at implementere de mulige nye arbejdsgange og dermed indføre digital sagsbehandling. Vej- og trafiksektoren er i gang med at overveje, hvordan trafikinformationer også skal kunne findes på universet borger.dk. Tilsvarende kan det overvejes, om den pro fessionelle del afvejsektoren skal opbygge et univers baseret på en udvidet version af vejsektoren.dk Der er fortsat brug for at tænke kreativt og nyt, bla, for i så høj grad som muligt at udnytte de nye mobile teknologier via diverse håndholdte dimser og med anvendelse af GPS teknologiens muligheder. Herved kan medarbejdere i marken få ad gang til alle relevante data i vejforvaltnings systemerne og samtidig skal de nemt kunne registrere hændelser på vejen med dynami ske opdateringer. En væsentlig forudsætning herfor er, at sektoren på sigt har adgang til et digitalt vej net for hele Danmark, således at vej myndighederne efter fælles standarder kan registrere de relevante hændelser og bl.a. herved kan levere det digitale vejnets infrastruktur for den fremtidige kommuni kation mellem vej og bil. Nytænkning og præsentation af kreative løsninger inden for vej- og trafiksektoren er ikke alene nødvendig af konkurrencemæs sige hensyn, men også for at få unge og kommende medarbejdere til ar interessere sig for vej- og trafiksektoren i højere grad end i dag. Vi skal i den nærmeste fremtid fortsat anstrenge os for at klarlægge, hvad bor gere og virksomheder forventer af vej- og transportmyndighederne og arbejde for at etablere tjenesterne. EU har ambitioner om etablering af den intelligente vej. Forsøg, afprøvning af prototyper og udredning kan være vejen frem for at tilvejebringe beslut ningsgrundlag for de næste skridt. SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 NV SRSgru ppctl Prisoverrækkelsen 2007 under åbningsceremonien på Vejforum. Mikael Thau, sekretær i SRS gruppen mod tager diplomet. Vejmiljøprisen 2008 forslag modtages Har du tænkt miljørigtigt i dit vejbyggeri eller vedligeholdelsesarbejde? Så har du muligheden for at deltage i konkurrencen om Vejmiljøprisen At Jens Adamsen, Vejdirektnratet, sekretær i NVF udvalg 34 jeas vd dk Nordisk Vejteknisk l orhunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) udhyder igen i år en pris for Danmarks mest miljøvenlige vejbyggeri eller vejvedligeholdelsesarhejde for at fokusere på de projekter, hvor der bliver tænkt miljøvenligt, og at trække nogle gode eksempler frem, som vi alle kan inspireres af Prisen dækker miljovenlighed i bred forstand Prisen kan gives til ethvert vejhyggeri el ler vejvedligeholdelsesarhejde, der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmetoden eller under selve driftssituationen. Prisen dækker også følgearbejder samt arbejder med pladser og torve. Miljoprisen 2007 gik til SRS-gruppen (StøjReducerende Slidlag) for projektet 1. generationssystem for udbud og udførelse af støj reducerende slidlag. Et støjreducerende slidlag kan reducere støjen mellem vejover flade og køretojers hjul med op til 3 decihel. Den forskel kan de fleste af vejens naboer høre. SRS-Gruppen er nedsat som følge af et samarbejde mellem vej myndigheder, indu stri og rådgivere, under vejregeigruppen, U.21 og har udmærket sig ved at produ cere et deklarations- og udhudsmateriale, som gør det nemt at formidle og udbrede den miljørigtige støjreducerende asfalt. As faltentreprenorer kan nu deklarere deres støjreducerende slidlag og bruge denne de klaration over for kunderne. Og omvendt kan køberne af nye slidlag nemt beskrive i et udbudsmateriale, hvilken stojreduktion man ønsker af det nye slidlag. Gruppens arbejde er tilgængeligt på vejreg ler.dk under udbudsforskrifter for veje. Forrige års prismodtager var Vejdirekto ratets Anlægsområde for at stabilisere dår lig råjord med kalk i stedet for at udskifte jorden. Tidligere prismodtagere er NCC for den nye miljøvenlige hitumen til overfladehehandling NCC Ecobit, Herning Kommune for en materialehesparende si deudvidelse afthorupvej, og Københavns Kommune for projektet Miljøtiltag på det nye Brønshøj Torv. Forslag modtages senest 15. oktober 2008 Forslag til det mest miljøvenlige vejhyg gen eller vejvedligeholdelsesarhejde skal være modtaget senest 15. oktober Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34 s danske medlemmer, der tæller repræ sentanter for Vejdirektoratet, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaltindustrien. Prisen overrækkes i forbindelse med Vejfo rum Yderligere oplysninger fås på Udvalg 34 s hjemmeside nve34.nsff 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

5 vi WWW. N CC. DK Det forpligter at være Danmarks største asfaltproducent. Vi har ikke hare et ansvar for at levere den bedste kvalitet hver gang - bar også et ansvar overfor miljøet. Derfor lægger vi koldasfalt eller miljøasfalt, hvor det er det bedst egnede produkt. Koldasfalt er baseret på genanvendelse af brugt asfalt og fremstilles med et minimalt energiforbrug, hvilket skåner miljøet. NC?W FORVENT LIDT MERE

6 ir Tips fra borgerne og der følger med i forvaltningen Digitalisering DIGlTAL FORVALTNING OG BORGERSERVICE følger konkrete eksempler på digitale løsninger og på de udfordringer, digitalisering i en offentlig organisation. på kørebanen. Det er en klar prioritering fra forvaitningens side at reagere hurtigt, med en ny aftale om fuldstændig digitalisering af kommunikationen med erhvervslivet Et eksempel på en enkel, elektronisk løsning internt såvel som eksternt. I flere tilfælde er der tale om tværkommunale løsninger, og Teknik- og Miljøforvaltningen i København gør brug af små og store digitale løsninger, og i høj grad også med borgerne følger yderligere digitalisering i fremtiden. Her digitalt vinterberedskab ger til eftersyn, fk huller i cykelstien eller is borgerne kan give tips om forhold, der træn er Giv os et praj, en funktion på Teknikog Miljoforvaitningens hjemmeside, hvor I den mere tunge ende af skalaen har vi digitaliseringen af forvaltningens vinter når borgerne vælger den digitale kanal, og på den måde understøtter brugen af digital kommunikation. Derfor er der også afsat at videreudvikle funktionen i fremtiden. henvendelser gennem Giv os et praj og til midler til hurtigt at følge op på borgernes beredskab. Vinterberedskabet er en omfat herefter registreret digitalt fra det øjeblik, en borger anmelder, at en vej mangler saltning, tende affære, der involverer rigtig mange implementerer forvaltningen til efteråret et lette arbejdsgangen på området. Alt bliver mennesker og ronsvis af udstyr. Derfor nyt digitalt sagsbehandlingssystem, der skal afsluttet. Digitaliseringen rettes også mod til der sendes folk ud tilsyn, og til sagen er Hugo Prestegaard, Teknik- og Milsfnrvaltningen, Københavns Kommune hugpre fmfkk dk Af Sara Carlsen Ravnmark, Teknik- og Milaforvaltningen, Københavns Kommune sarrav tmf,kkdk

7 borgerne, således at de fx kan få besked pr. mai! eller sms, når opgaven er løst. Interne digitale løsninger En funktion til internt brug er Tast selv. Med denne løsning kan timeregistrerede medarbejdere selv taste deres timer ind, og tallene går så direkte ind i lønsystemet. Se nere skal funktionen udvides til også at om fatte arbejdsmængder, så der således kobles med, hvad der udfores i fysiske mængder som sten og asfalt. En anden intern funktion er vores KK kort, som står til rådighed for samtlige med arbejdere. KK-kort indeholder alle basiskort over kommunen, Lx matrikelkort og tek niske kort, hvor alt fra veje, bygninger og parker til bronddæksler, stier og aftaler om renhold er lagt ind. Der er luftfotos fra 1945 og til i dag og skråfotos, hvor man kan se områderne fra fire verdenshjørner. Det er et godt værktøj og et dagligt arbejdsredskab for mange medarbejdere. Digital kundeservice og borgerbetjening Over de næste år sker der en omorganise ring afteknik- og Miljoforvaltningens kun deservice og borgerbetjening, og i den for bindelse lægges en række opgaver over til et fælles kundecenter og et erhvervscenter for hele Icommunen. Her skal en gennemgå ende digitalisering gøre det lettere at hånd tere henvendelser og styre den professionelle kontakt til borgere og erhvervsliv. En del af processen bliver derfor at få flyttet borgere og virksomheder over på de digitale kanaler. I første omgang har man valgt at fokusere på at opbygge erhvervscentret, fordi det er her, der er størst udbytte og flest ressourcer at spare for begge parter. På erhvervsområdet er der en høj grad af gentagelse og rutine, og der er derfor en klar motivationsfaktor for både virksomheder og forvaltning i at flytte kommunikationen over på de digitale medier. At flytte borgerne er anderledes kom plekst, da de har ikke samme direkte fordel ved at overgå til de digitale kanaler. En gene rel udfordring ved digitale løsninger er, at de ofte ikke bliver brugt. Det bunder typisk i, at det er nyt for brugerne at skulle håndtere sager digiralt. De fleste borgere, også ældre, er godt nok vant til at maile, søge informa tioner og handle på nettet, og de har altså nogle erfaringer, der kan udnyttes. Samtidig ser vi, at mennesker foretrækker telefonisk kontakt, især hvis de står i en ny livssitua tion: Det kræver meget store ressourcer at kunne håndtere fx en skilsmisse over nettet, og mange vil i en sådan situation foretrække den personlige kontakt. Vi skal altså have flyttet borgerne fra den personlige betjening, som de godt kan lide, Digitaliseringen afvinterberedskabet er både rettet mod administrationen og mod bor gerne. til den digitale betjening, som de er mere uvante med og utrygge ved. Chancerne for, at dette lykkes, er større, hvis vi kan give borgerne en ordentlig vejledning i, hvordan de kommunikerer med os digitalt. Derfor bliver en central opgave at træne medar bejderne i ikke at fastholde borgerne i den personlige betjening, men at guide dem i at bruge de digitale kanaler i stedet. Den digitale løsning er ikke altid den bedste Som offentlig forvaltning må man dog holde sig for øje, at digitale løsninger ikke altid er de bedste løsninger. Det gælder i første om gang om at digitalisere på de lette områder og områder med tilbagevendende sager. Et ægtepar, der skal ansøge om byggetilladelse til en carport, får typisk kun brug for dette én gang i livet, og der er derfor ingen grund til, at de skal lære processen at kende. Her er det mere hensigtsmæssigt at fastholde den personlige betjening. Sandsynligheden for, at ægteparret udfylder papirerne korrekt på egen hånd, er lille, og derfor skal de have personlig vejledning, så det ikke ender med dobbeltarbejde for både dem og sagsbe handleren. Derfor må man grundigt overveje, hvilke områder man vil digitalisere, og hvilke kon sekvenser det har. Som offentlig forvaltning gælder dog samtidig det forhold, at vi reelt ikke har et valg. Der er fra politisk side ind gået en aftale om en digitalisering af den of SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTtDSSKRIFT 7

8 om tilladelse til fx salgspladser, polsevogne og arrangementer. Det er i praksis ikke en funktion, vi i Teknik- og Miljøforvaltnin gen bruger meget, da det er en udfordring for os at få den integreret i vores sagsbe handlingssystem. Men idéen om at stille en fælles tværkommunal løsning til rådighed er god, og løsningen giver os en platform at arbejde ud fra. Så må vi selv løse de tekniske problemer, der måtte følge med. Vejdirektoratet har også udviklet en di gital løsning til at styre gravearbejder med, og det er et system, vi gør brug af i vores for valtning. Der er tale om en fuldt ud digital løsning for både brugerne og administratio nen, og den udvikles løbende. Borgerne skal have ordentlig vejledning, hvis det skal lykkes at flytte dem over på de digitale kanaler. fentlige sektor. Det betyder, at i år 2012 skal al kommunikation med erhvervslivet foregå hundrede procent digitalt, og kommunika tionen med borgerne skal kunne foregå di gitalt. Borgerne bliver ikke tvunget til at gå online, men hvis de ønsker det, skal de have muligheden for det. Digitalisering i samarbejde og fælles løs ninger Når en offentlig forvaltning digitaliserer, er det en stor fordel at se sig om efter fælles løsninger. Alt i alt er offentlige sagsbehand linger meget ens, der er tale om de samme overordnede principper, og derfor er der ingen grund til at spilde ressourcer på at udvikle TT-løsninger, der er forældede, in den de er færdige. Vi skal i stedet lade os inspirere af andres erfaringer og tilpasse vores arbejdsgange til de løsninger, andre i forvejen har succes med. Senest har Tek nik- og Miljoforvaltningens Center for Veje således besøgt Malmø for at se på, hvordan man dér administrerer vejforhold, og hvilke TT-systemer, man bruger. For hvis de ansatte i nabokommunen er glade for en model, så vil vores egne ansatte sandsynligvis være positive over for at få samme løsning ind. De bedste ambassadører for en IT-løsning er andre i samme stilling eller situation, som siger god for den, og dette er endnu en grund til at vælge løsninger, som i forvejen er afprøvet og godkendt af andre. En digital losning, som strækker sig på tværs af kommunerne, er lavet af Vejdirek toratet. som har lagt en række ansøgnings skemaer på nettet. Herigennem kan borgere og virksomheder ad elektronisk vej søge bqqqros Skaber sikre løsninger Leverandør at byggematerialer til bl. a. Anlægsarbejde Vejbygning Boligbyggeri Havne- og marine miljøer Borger.dk og virk. dk En anden fælles løsning er samarbejdet med hjemmesiderne borger.dk og virk.dk, som er borgernes henholdsvis virksomheder nes digitale indgang til det offentlige med selvbetjen ingsfunktioner og borger- og er hvervsrettet information. Siderne udgør et fundamentalt omdrejningspunkt for det fremtidige arbejde med borgere og virk somheder, og det vil gavne anvendelserne af selvbetjening, at man bruger én central ind gang, uanset om man søger byggetilladelse eller vuggestueplads. Den enkelte kommune og forvaltning kobler deres respektive tekster og løsninger på den samme indgang, og fra brugersiden er man således altid logget på den samme indgang. Den konkrete handling er altså kom munal, men den digitale tankegang kører på nationalt plan. Den fælles indgang er med til at skabe tryghed, og den hjælper med centralt at få løst den store opgave, det er at få brugerne til overhovedet at logge sig på. Det er samme navigation og lavout over hele linjen, og som bruger opererer man således i et univers, man kender og forstår. Hermed forsvinder en af de største barrierer for de digitale løsninger, nemlig brugernes utryg hed og manglende kendskab til systemerne. Udgangspunktet for, at digitale løsninger bliver en succes, er jo, at vi har nogle hjem mesider, som borgere og erhvervsliv rent faktisk bruger. Hjemmesiderne skal fungere som en platform til at aktivere de digitale løsninger, og derfor bruges der også mange ressourcer på at lave vores hjemmesider let tere tilgængelige for brugerne. I Læs meget mere om vore produkter på Byggros AIS tlf: DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

9 ,DIGITAL FORVALTNING OG BORGERSERVICE Kontroilsystem øker traf ikksikkerheten i Norge Av Lars Sverdrup Johansen, Statens vegvesen Iarsjo vegvesen no Statens vegvesen i Norge har nå tatt i bruk nye metoder for å sikre trygge kjøretøy og sjåfører på norske vejer og er online on the road. Kontrollen foregår via en håndholdt terminal (PDA) som har direkte kontakt til det sentrale kjøretøy og førerkortregisteret. For kontrollørene innebærer det en revolusjon å gå fra papirbaserte skjema til å være online og utføre alle kontroller elektronisk. Effektive kontroller på norske veger Vegdirektoratet har ansvar for trafikksik kerhet og fremkommelighet på norske vejer. Som en del av tiltakspakken for økt trafikksikkerhet gjennomfører Statens Veg vesen tilfeldige kontroller på faste kontroll stasjoner og på vilkårlige steder langs vejen. Resultatene lagres i en sentral database. Det mobile kontrolisystemet VaDIS (Vehicie and Driver Inspection System) har trådløs kommunikasjon til sjåførkort-, førerkort og kjarerøyregisteret. Nuill drepte i trafikken Ingen drepte i trafikken er et mål som skal nås gjennom flere tiltak. Effektive kontroller av kjøretøy, dokumenter og sjåførenes adferd er et viktig virkemiddel. Farlige sjåfø rer og kjøretøy fjernes effektivt fra trafikken gjennom avskiltinger, bøter og anmeldelser. Statens Vegvesen og politiet gjennomfører en rekke kontroller i Norge for å nå nul visjonen. 1- Kontrollplanlegging Den sentrale databasen med kontroildata fra hele Norge gir god oversikt over tilstanden på kjøretøy og sjåfører. Dataene forteller hvilke mangler som finnes på kjøretøyene og hvordan sjåfører overholder trafikkregler og forskrifter. Dokumentkontrollene fortel ler om sjåfører har førerkort, sjåførkort og andre kjøredokumenter i orden. Tekniske kontroller gir oversikt over tilstanden til kjøretøvene. Kontroll av kjøre- og hviletid 7 I aidrg,vtm wftoo,p. E,st Unt as PtroiJLPG,,,t,a,,t ga Steng Ligit/,sibiiay WheeWu 5oSpe,ion 1 Nnn von. *2 Kari 3. cosiaii O 4D c.5ra4n egveun 5å B Ob N s Ipect,on Ved hjelp av håndterminalene (PDA) hen ter kontrolløren frem informasjon om kjø retøyet, fører- og sjåførkort, og resultater fra tidligere kontroller. I O D.O D.o D 0 D.0 D 0 (t Ci 0 Ci Ci o 0 D 0 tt leedhitwte, jetla,i eai I4to, VF75848 :1 Sae icji a i Det mobile kontrollsystemet VaDIS (Ve hicle and Driver Inspection System) og sikring av farlig last gir et bilde av sjåføre nes adferd. Datagrunnlaget hjelper Statens Vegvesen med å planlegge og prioritere nye kontrol ler. Avansert system og høy datakvalitet Kontrollørene benytter en mobil løsning og trådløs kommunikasjon mot flere sentrale systemer i Vegdirektoratet. Den norske kon trollveiledningen er integrert i løsningen. Dette gir standardiserte kontroller over hele landet og høy kvalitet på kontrollresulta rene. Ved hjelp av håndterminalene (PDA) henter kontrolløren frem informasjon om kjøretøyet, fører- og sjåførkort, og resultater fra tidligere kontroller. Han benytter ingen papirskjemaer lengre. Med strekkodelese ren leser han kjøretøyets kjennemerke fra oblaten på skiltet og sjåførens identitet fra førerkortet. Han benytter en egen kortieser for å hente aktivitetsdata fra den digitale fartskriveren. Kjøre- og hviletid kontrolle res og valideres direkte. Eventuelle brudd på bestemmelsene fører til anmeldelse eller bøtelegging på stedet. Rapportering til myndigheter Pålagt rapportering til EU og andre myndig heter krever lite manuelt arbeid. VaDIS sin rapportmodul lager rapportene. Systemets rapporter bidrar til at kontrollørene bruker mer tid på kontrollarbeid og mindre tid på administrasjon. Farlige kjoretøy og sjåfører f)ernes Fejl og mangler på kjøretøy lagres i kontroll databasen. Datasystemet følger automatisk opp at feilene blir rettet til avtalt tid. Der som dette ikke skjer sender VaDIS melding til ejeren og senere begjæring om avskilting. SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Informasjonen om begjæring er tilgjengelig på kontrollørens håndterminal. Kjøretøy som har mangler blir tatt ut av trafikken. Førerkort og sjåførkort blir kontrollert mor sentrale registre. Falske kort blir avslørt og sjåføren anmeldt til politiet. Sjåførenes holdning til VaDIS De aller fleste sjåfører er i positive til å bli kontrollert. De ver at ved hyppige og gode kontroller vil de det bli færre trafikkfarlige sjåforer og færre trafikkfarlige kjoretoy på veiene. Innføringen av VaDIS medforer okt kvalitet og mer ensartet gjennomforing av kontroller, noe transportbransjen er opptatt av. Mer likebehandling og forutsigbarhet medfører likere konkurransevilkår og det er hele bransjen tjent med. Kontroilrapporten Kontrollvirksomheten i Norge er papirlos, men som et bevis på at en kontroll er gjen nomført skriver VaDIS kontrollresultatene automatisk ur en rapport som sjåforen får med seg for oppbevaring i kjoretoyer. Teknisk losning Systemet har fire hovedmoduler. På håndterminalen finnes selve kontroilsystemet (VaDIS klient) med kontroilveiledning og dataregistrering. Programmet kommunise ret med en basestasjon (HT Server) med Laptop og router. Videre kommunikasjon med Web Server skjer over GSM-nettet for mobile kontroller og over LAN for stasjo nære konrrollstasjoner. For administrative funksjoner benyttes en Web klient. Datatransporten er kryptert. Hvor som helst i verden VaDIS er tilgjengelig alle steder med tilgang til inrernert eller GSM-dekning. Systemet et internasjonalt og finnes for tiden både i norsk og engelsk versjon. Tilpasning til flere sptåk er enkel og løsningen er urviklet for distribusjon til flere land. Kontrollresultatene skrives automatisk ut som sjåføren får med seg for oppbevaring i kjøretøyet. A Kontrollørene bruker mer tid på kontrollarbeid og tid på administrasjon. 4 Systemets hovedmoduler. Vi siger tillykke med den nye motorvej Hundige-Greve, syd... vi var med hele vejen. Salg og udlejning af variable og alm. vejskilte, afspærringsmateriel samt Delta Bbc autoværn Vi sørger for sikkerheden ved alle vejarbejder. Vi har godkendte skiltevogne samt TMAer til hurtig udrykning. Vi har desuden eget skilteværksted, hvor vi producerer alt i skilte, selvklæbende tekst, storformat print, samt print til banner display, streamers, reklamebanner, bilreklamer og plancher til udstillinger mm. DcinikYejsikring AIS lndu,tigrenen 21 fl 2635 lihoj Telefon Teleaii q i 0 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

11 MOTORVEJSÅBNING Udvidelser at Danmarks største motorvej indvies Når den udvidede Køge Bugt Motorvej officielt indvies 29. september, får daglige bilister først og fremmest 8-10 spor med 110 km/t og støjdæmpende asfalt mellem Hundige og Greve Syd. Samtidigt har udvidelsesarbejdet siden 2005 på flere områder budt på utraditionelle løsninger. Af Komrnunikationsmedarbejder Andrew Langkjær, Vejdirektoratet Køge Bugt Motorvejen er på flere områ der rekordernes motorvej i danske sam menhænge. Når transportminister Carina Christensen officielt indvier den udvidede motorvej mellem Hundige og Greve Syd mandag den 29. september, er det fortsat Danmarks mest belastede vej med op imod bilister i døgnet. Til gengæld har bilisterne nu på det meste af den 5 kilome ter lange strækning ved Greve i alt 8 spor at fordele sig på. Og som den første motorvej i landet er der på en del af strækningen hele 10 spor til rådighed. At der har været behov for en udbygning af Køge Bugt Motorvejen har længe været kendt. Københavns vigtigste indfaldsvej oplevede før udbygningen massive kødan nelser og gennemsnitshastigheder på km/t i myldretiderne. I 2004 blev det derfor besluttet ved anlægslov at udvide vejen fra de eksisterende 8 spor til 10 spor mellem Motorring 4 og Greve N og fra 6 spor til 8 spor på strækningen fra Greve N til Greve S. Budgettet lød på 375 mio. kr. (2008- priser). Anlægsarbejdet gik i gang i efteråret 2005 og står nu som planlagt klar til brug i september 2008 inden for det aftalte bud get. I den nordgående retning åbnedes vejen i fuld bredde og 110 km/t i juli. I sydgående retning skete det i slutningen af august. Den udvidede strækning set mod nord fra Hundige Centervej til Ishøj sammenfietnin gen. SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 eller Bygget på flamingo Ved siden af de ekstra spor og den store be lastning er der imidlertid en række løsnin ger, der om ikke er rekorder, så i hvert fald er unikke for en dansk motorvej. På en Ca. 140 meter lang strækning umiddelbart nord for Greve Syd er Køge Bugt Motorvejen, der stammer fra 1972, bygget på et pælefunderet betondæk over en blød bund af bla. tørv. Det har gennem årene skabt problemer med lunker, revner og sætninger flere steder. For at foregribe dette problem i forbindelse med underlaget til de nye til- og frakørsler, måtte Vejdirekto ratet tænke i helt nye baner. Løsningen blev at opbygge de nye ramper afflamingoplader EPS-blokke, som de rettelig hedder som underlag for det udvidede betondæk. Ved at lade blokkene indgå i konstruktionen [ -I - I -I De tre nye tofagsbroer på strækningen er støbt ved siden af de gamle og derefter skubbet på plads. Løsningen sikrede en hurtigere færdiggørelse. Den karakteristiske V-formede stortepille og smalle kantprofil på de tre nye broer bliver et kendetegn for strækningen. blev de underliggende bløde lag ikke bela stet mere, end de var før udvidelsen. De anvendte blokke vejer ca. 50 kg, og kan således let håndteres af to mand. Des uden optager de ikke fugt fra den omgivende jord eller nedsivende vand. Endelig er blok kene så stive, at de også har kunnet danne underlag for fundamenter til stojskærmen på strækningen. Broer sparede tid Over vejens niveau er det strækningens tre broer på de skærende veje, der springer i øj nene. Alle tre broer er blevet udskiftet for at skabe plads til motorvejens nye spor. Også her tog Vejdirektoratet en alternativ me tode i brug. Tidligere ville man have revet vejbroerne ned og bygget nye, hvor de gamle stod. Denne proces ville have lukket hver af de tre broer i mindst syv otte måneder til stor gene for trafikken på de overførte veje og i hele regionen. Med den alternative metode blev mest muligt arbejde udført på forhånd uden at rive broerne ned. Bla. blev det nye brodæk støbt ved siden af den gamle bro og endeve derlagsvæggene blev støbt under den gamle bro. Derefter blev de gamle vejbroer revet ned én ad gangen, og de færdigstøbte brodæk blev skubbet og sænket på plads på de nye endevederlag. Med denne metode kunne vi nøjes med at lukke hver af de tre vejbroer i kun Ca. to måneder. Metoden sikrede med andre ord, at tra fikken på motorvejen og de skærende veje blev generet mindst muligt under udførel sen. De tre broer er udført i to fag. Som en væsentlig detalje ved broerne bemærker man, at søjlen i midterrabatten er udført som V-formet konstruktion, hvor brodæk ket hviler på toppen afv et. Sammen med en usædvanlig smal kantprofil giver det de tre broer et lettere udtryk. Dette æstetiske fif forventes i øvrigt at blive brugt ved frem tidige broudskiftninger på en evt, fortsat udbygning af Køge Bugt Motorvejen helt ned til Køge. Dermed bliver det et markant kendetegn for broerne på hele strækningen. Kampen mod støj Et andet vartegn både på og langs vejen er indsatsen mod trafikstøjen, som både bili ster og naboer får glæde af. Mest markant er vel de ni meter høje støjvolde langs hele strækningen. Støjvoldene består dels af en forhøjelse af de eksisterende syv meter høje volde, dels etableringen af en række nye volde, der sammen med i alt 2,2 km støjskærm skal beskytte de store parcelhuskvarterer på østsiden af motorvejen mod støjen fra tusindvis af biler. Kampen mod støjen fortsætter på selve vejen, hvor der er udlagt en tynd dyne af støjdæmpende asfalt af typen ScanTOP XL Silence. Køge Bugt Motorvejen er en klassisk pendlervej med begrænset lokal trafik, så for naboerne har netop indsatsen mod tra fikstøjen ubetinget haft den største inte resse i forhold til udbygningen. Under hele projektet har Vejdirektoratet derfor valgt at inddrage naboerne i en dialog via repræsen tanter fra de berørte grundejerforeninger og virksomheder i et såkaldt naboforum. Mø 12 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

13 13* 073 derne er blevet holdt to-tre gange om året, hvor der har været lejlighed for parterne til at udveksle ønsker og synspunkter til projektet under hele forløbet. Eksempelvis er nabo erne blevet inddraget i valget af beplantning på stojvoldene. Mere trafik og flere småuheld Vejarbejde medfører som regel, at kapacite ten af strækningen gennem et arbejdsom råde bliver reduceret, og samtidig stiger an tallet af uheld. Tællinger viser, at trafikken faktisk er steget med op til 13 pct. på dele af Køge Bugt Motorvejen mellem 2005 og 2007 på trods af udvidelsesarbejdet. Sam menlignes uheidstal i en toårig periode før og efter anlægsstart, er der knap så overra skende sket en stigning i antallet af såkaldte ekstrauheld på 70 pct. Stigningen skyldes hovedsageligt bagendekollisioner og uheld i forbindelse med vognbaneskifte eller ind Retning, hvilket er meget karakteristisk for veje med nedsat kapacitet. På positivsiden er antallet af uheld med personskade og materielskade enten uæn dret eller faldet en smule. Her viser erfarin ger ellers, at der ved lignede vejarbejder kan ske en øgning i antal. Affald og aflastning De sidste tre års arbejde har uanset trafik.le delse krævet stor tålmodighed af bilisterne på vejen, for udvidelsen er blevet gennem ført uden at lukke for trafikken på den i for vejen belastede strækning. Det har givetvis ikke altid været lige mor somt at sidde i kø på grund afvejarbejdet. I et tilfælde blev prøvelserne en aften desværre for meget for enkelte bilister, der viste deres påskønnelse afvejarbejdernes indsats ved at kaste affald ud afbilruden efter dem i forbi farten. Det generelle indtryk gennem årene har dog været positivt. Ventetiden og tålmodigheden under de ekstra kødannelser i forbindelse med arbej det bliver nu belønnet med et projekt, der i højeste grad aflaster bilisternes adgang til og fra København, og samtidig fremstår som et løft til de mange tusinde naboer langs mo torvejen med støjvolde og støjsvag asfalt. 140 meter flamingoblokke blev lagt som underlag for at sikre et særligt kritisk stykke på strækningen. ILUJ LJ - 10 SPORET MOTORVEJ MELLEM M4 OG GREVEN iïiff5rii E En Ca. i km lang strækning får 10 spor som den første motorvej i Danmark : Kildebronde.3 0- $ b 3, - 0,. t4 : K,Ideb,*r,do Nbrd34o,k K,IdrøsJe Ma,k - 7) I Pris: 375 mio. kr. Km: 5,1 Antal broer: 3 vejbroer og to stibroer, 5 underfø ringer af stier/vandløb Tidsplan: Hovedentreprenør: MiO Syd Konsortiet (MI Højgaard A/S & M.J. Eriksson A/S) Oversigtskort. i-.- REVE STRAND SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT 13

14 DlGlTAL FORVALTNING OG BORGERSERVICE Webbaseret forvaltning af store bygværker Det webbaserede forvaltningssystem DANBRO+ er udvikle til at understøtte en uddelegeret administration af Vejdirektoratets store broer og tunneler. Bygværkernes drift og vedligehold forvaltes i det daglige af rådgivende ingeniørfirmaer under flerårige rammeaftaler. DANBRO+ benyttes i kommunikationen mellem Vejdirektoratet, rådgiveren, driftspersonale og eksterne servicefirmaer som fælles styringsværktøj, dataog dokumentarkiv. Avancerede rapportfaciliteter samler data fra forskellige moduler til handlingsplaner og årsrapporter. Af akademiingeniør John Bjerrum, Vejdirektoratet jnb vd.dk Ingeniør Jens Kristian Tuxen, Vejdirektoratet jkt ud dk Chefknnnulent Bjørn Nordgaard Lassen, Rambøll Indledning Vejdirektoratet har en lang tradition for at udnytte IT i forvaltningen afveje og broer, og nu har man taget et nyt system i brug, specielt til forvaltningen af de store broer og 0;-, k Ifl1W;):I,flg.TLfl,IflIW.UpVI9,flflflV!1ag,Vr.:. 5 D4RO*4e,e,e2O29 I ti Vejchrektoratet 1. h ladgl41gn 2. Ad,eatOV 3. Anlg,b1ee8 4. L.dalg., 5. T,gl d,6 1Jde,eal 4.1 Opg1Ve3,659 Valgte elen,cnle Velkommen til DANBRO+ ix ir! Figur 1. DANBRO hovedmenu 4 3 P,sg tunneler og andre specielle bygværker. Blandt Vejdirektoratets mange broer og andre bvgværker er i alt 54 karakteriseret som store og/eller specielle. Det vil sige, at de ikke kan administreres rutinemæssigt på samme måde som de almindelige mindre broer. Det drejer sig blandt andet om de broer, der krydser farvande (Farøbroerne, Svendborgsundbroen, Sallingsundbroen mfl.), de store trafiktunneler (Limf)ords_ tunnelen mfl.) og større rnotorvejsbroer. Disse betegnes samlet som de store bygværker. Administrationen af driften af de store bygværker er udliciteret til rådgivende inge DANBRO+ 6. D* eg gøgtta1d 7. egtahal og 5610,06, I4ens I OødgtSS Slet 55,- 4 2)ll -f-- VetlOrekl010tOt j lejdirokto,otot 0] 1 Aggersundb,oen.._j lvarn,db,te,, _J Sk,5,,ge, ,detd.,,,o1n 1 62:.4,.ludveflaigt :J :14,OEdewd,.,lcml0 20] lle1.m r,de,,t1t 2 2J PIle I, i i bd1ed: Ind4e,d,gt.p. 1:. niørfirmaer gennem rammeaftaler, der løber 3-4 år. Herefter udbydes de på ny. Vejdirektoratets primære rolle består i at prioritere og udvælge, hvilke opgaver der skal udføres på de enkelte bygværker, god kende budgetter og følge op på udførelse og økonomi. Rådgivernes primære rolle er at anbefale, hvilke aktiviteter der skal gennemføres herunder indstilling om optimalt udførel sestidspunkt og prisoverslag, at sørge for, at de udvalgte opgaver bliver udført, som aftalt, og at sørge for, at oplysninger om opgavernes gennemførelse og pris til enhver tid er opdateret. Herudover udfører rådgi verne inspektioner, og de fører tilsyn med entreprenørarbejder. Det webbaserede forvaltningssystem DANBRO+ ( DANBRO Plus ) er udviklet til at understøtte alle aktiviteter i forbindelse med driften af de store bygværker. Den bæ rende ide er, at alle, der er involveret i drif ten, har adgang til alle de informationer, de har brug for i det samme system. Overordnet struktur af DANBRO DANBRO+ er et webbaseret databasesy stern, der er installeret i Vejdirektoratets Oracle-miljø og tilgængeligt for alle autori serede brugere via Internet. Fra brugerens synspunkt består pro grammet af to hovedstrukturer: Et hierarki afbygværker og de elementer de består af En menu af funktioner (moduler), som giver adgang til data og dokumenter og til værktøjer, der arbejder med data. 14 DANSK VEJTIDSSKRIFL 2008 SEPTEMBER

15 ikke de I Systemet præsenterer sig for brugeren, som vist i figur 1. Hierarkiet af bygværker og deres en keltelementer ( anlægshierarkiet ) er altid synligt i et separat vindue, der ligger over programmets vindue. Elementerne er orga niseret i en folderstruktur, der kan foldes ind eller ud efter behov. Øverste niveau i hierar kiet er et overordnet element, Vejdirektora tet. Det næste niveau indeholder de enkelte broer og tunneler. Tredje niveau er en inddeling af det en kelte bygværk i konstruktioner og installati oner og evt, andre overordnede inddelinger. På fjerde og efterfølgende niveauer er de fy siske elementer som bygværket består af, re gistreret. Der er ingen grænse for antallet af niveauer i hierarkiet og dermed for, hvor de taljeret man kan registrere elementer. I prak sis går man ned til et detaljeringsniveau, som svarer til, hvor meget man kan overskue på en gang ved tilstandsvurderinger. Eksempler på elementer på nederste detaljeringsniveau kan være en bropille og en dilatationsfuge. Alle data og dokumenter i DANBRO+ er tilknyttet et eller flere elementer i anlægs hierarkiet. Når man opretter data eller skal arbejde med data i systemet, markerer man derfor først det eller de relevante bygværker og elementer og vælger derefter en funktion i menuen. Planlægning Gennemførelse Rapportering Planlægning for år 2 Figur 2. Årets gang for opgaver I ArO Ari Ar2 i;ii1 I Arets gang Alle aktiviteter i forbindelse med driften af de store bygværker følger en fast årlig rutine, årets gang, der er skitseret i figur 2. Aktiviteterne for et år begynder i efter året året før med indmelding, prioritering og udvælgelse af de opgaver, der skal udfø res, og efterfølgende med den detaljerede planlægning af opgaverne. I løbet af året, hvor opgaverne udføres, følges løbende op på fremdrift og økonomi, og der afsluttes med afrapportering af op gaverne. I begyndelsen af det efterfølgende år færdiggøres og arkiveres opgaverne, og der udarbejdes en årsrapport, der samler op på alle opgaver og evt, andre hændelser på bygværket. I det følgende beskrives mere detalje ret, hvordan DANBRO+ understøtter årets gang. Indmelding af opgaver I det tidlige efterår indstiller rådgiveren akti viteter til udførelse, dels for det kommende år, dels for de næste 10 år, således at der er basis for at opstille såvel kort- som langtids budgetter. Indstillingen sker på basis af de behov, der allerede er indstillet tidligere, men evt, revideret som følge af fornyede inspek tioner eller andre aktiviteter der har givet ny Figur 3. Vilsundbroen er et af de bygværker der administreres med DANBRO+ information. Når han således har fastlagt forslagene til opgaver i det kommende år, mærker han dem med indstillet, hvorved de overgår til Vejdirektoratets prioritering. Nu kan rådgiveren ikke længere redigere i opgaverne før de enten er afvist eller valgt til udførelse. På den måde sikres det, at grund laget for prioriteringen ikke ændres før den er gennemført. Samtidig med indstillingen genererer rådgiveren et udkast til handlingsplan for det kommende år. Handlingsplanen er en standardrapport i DANBRO+, der samler beskrivelse og overslag for de indstillede op gaver, suppleret med bemærkninger og evt. illustreret med figurer eller fotos. Udkastet til handlingsplan er dokumentation for råd giverens indstilling med tilhørende forkla ringer, og den gemmes i dokumentarkivet for bygværket. Vej direktoratets prioritering Når rådgiverne har indstillet opgaver til det kommende år, gennemgår Vejdirektoratet den samlede opgaveliste for alle bygværker, set i lyset af generelle vedligeholdspolitikker, vedtagne strategier for de enkelte bygværker, og mindst bevillinger der er til rådighed. Generelle driftsudgifter (som elforbrug, aflønning af brovagter mv.) og udgifter til eftersyn og rutinemæssigt vedligehold vur deres individuelt, mens indstilling om større reparationsarbejder indgår i en generel op timeringsproces sammen med indstillede reparationer på Vejdirektoratets øvrige bygværker. Som resultat af disse overvejelser bliver hver enkelt opgave enten afvist eller valgt. Herved bliver opgaverne samtidig frigivet, så de igen kan redigeres af rådgiveren. Afvi ste opgaver bliver, efter aftale med Vejdirek toratet, enten udskudt til det efterfølgende år, eller evt, helt opgivet. Opgaver der skal gennemføres, men re videres mht. budget eller andre data, bliver returneret til rådgiveren, der retter dem, og returnerer dem til Vej direktoratet til fornyet prioritering. Når opgaverne for det kommende år så ledes er på plads, genererer rådgiveren en ny udgave af handlingsplanen. Denne udgave, der ligesom udkastet gemmes i dokumen tarkivet, udgør det godkendte grundlag for årets aktiviteter. Planlægning For hver af de valgte opgaver registrerer SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIET i 5

16 Figur 4. Sallingsundbroen rådgiveren, hvem der skal udføre den, og hvornår den forventes at blive igangsat og afsluttet. Opfølgning i årets løb Rådgiveren følger løbende op på udførelsen af arbejderne og forbruget af penge i forhold til det forudsatte. Fire gange om året gennemføres en for mel budgetopfølgning. Hvis der aftales æn dringer til budgettet for en opgave, registre rer rådgiveren det på opgaven. Ikke ved at rette i de godkendte tal, men ved at tilføje en budgetrevision. Samtidig registreres den fak tiske fremdrift og det tilhørende forbrug. Oversigter over faktisk fremdrift og for brug og forventet slutforbrug kan til enhver tid udskrives for alle opgaver eller for en ud valgt del af dem. Håndtering af uforudsete hændelser Det er naturligvis ikke alle opgaver, der kan planlægges på forhånd. Der kan altid ske noget, der kræver hurtig indgriben. I så fald registreres opgaven og indstil les af rådgiveren, og den bliver individuelt behandlet, valgt eller afvist afvejdirektora tet, uafhængigt af årets gang. Bortset fra denne individuelle igangsætning håndteres opgaven fuldstændig som øvrige opgaver. Akutte opgaver, der kræver øjeblikkelig handling, bliver efterfølgende indmeldt og rapporteret i DANBRO+, således at man har udførelsen dokumenteret på linje med andre opgaver. Mindre hændelser, der ikke kræver sær lige aktioner, selvstændige bevillinger mv., kan registreres i logbogsmodulet. Her kan enhver, der er involveret i driften af et byg værk, registrere hændelser. Samtidig kan man registrere, hvem der skal orienteres om hændelsen. Næste gang disse logger på DANBRO+, bliver de gjort opmærksom på, at der er besked til dem i logbogen. Registre ringer i logbogen kan markeres, så de bliver inkluderet i handlingsplan og/eller årsrap port. Rapportering af årets aktiviteter Når et år er gået, skal alle opgaver afslut tes. Dvs, den endelige pris skal registreres og dokumentation (rapporter, som udført tegninger, foto, kvalitetsdokumentation osv.) tilknyttes. Når det er sket, arkiveres opgaverne, hvorved de forsvinder fra opga vestyringen. De kan altid genfindes i arkiv modulet. Når alle opgaver på et bygværk er afrap porteret, danner rådgiveren en årsrapport. Den minder meget om handlingsplanen, nu beskriver den blot de udførte opgaver. Organisation Alle personer og firmaer, der er involveret i driften af et eller flere af de store bygværker, skal registreres i adressekartoteket i DAN BRO+. For hvert bygværk opbygges herudover en organisationsplan, der for hvert ansvars område (tilkaldevagt, eftersyn, renhold, ved ligehold osv.) dels beskriver ansvarsområdet, dels registrerer hvem (firma eller person) der er ansvarlig for området. Når man i DANBRO+ refererer til en person, f.eks. udpeger hvem der er ansvarlig for at udføre en opgave, kan det gøres ved at pege på en enhed i organisationsplanen. Ek sempel: Peter Hansen er bygværksansvarlig rådgiver for en given bro. Når det i en op gave registreres, at den bygværksansvarlige er ansvarlig for at udføre en opgave, vil hans navn fremgå af opgaven. Hvis en anden per son overtager rollen som bygværksansvarlig, vil det være vedkommendes navn, der heref ter fremgår af opgaven. Denne virkemåde er meget nyttig, ikke mindst i de tilfælde hvor rådgivningsopgaverne i forbindelse med nye udbud af rammekontrakterne skifter hæn der. Dokumentarkiv DANBRO indeholder omfattende mulig heder for tilknytning af dokumenter af en hver art. Specielt skal nævnes arkivmodulet, hvor alle hændelser på bygværkerne registre res med tilhørende dokumentation. Her fin des tegninger og anden dokumentation fra bygværkernes opførelse og senere ombyg ninger, og her ender arkiverede opgaver fra opgavestyringen, også med tilhørende do kumentation. Således fungerer DANBRO+ som komplet tegnings- og dokumentarkiv for de store bygværker. Ovrige moduler Ud over de nævnte faciliteter indeholder DANBRO+ moduler til tilstandsregistre ring og forskellige moduler, der indeholder procedurer og instrukser for drift og vedli gehold af bygværkerne. Dermed udgør sy stemet, når det er taget i fuld anvendelse, en komplet driftsinstruks for hvert enkelt af de store bygværker. Konklusioner Mere end 30 års erfaring med systematisk drift af store broer og tunneler og med ud vikling af forvaltningssystemer udgør bag grunden for DANBRO+. Procedurer for driften er blevet udviklet og forfinet gen nem årene af Vejdirektoratet i samarbejde med de rådgivende ingeniører. DANBRO+ er blevet udvikiet specifikt til at understøtte netop disse procedurer. Derfor har de per soner, der beskæftiger sig med driften af de store bygværker, ikke været nødt til at lære nye procedurer, de har bare fået et nyt værk tøj til at følge dem. Aktiviteterne i 2007 er blevet styret og dokumenteret i DANBRO+, og stadig flere af systemets faciliteter tages i brug løbende. Driften og den fortsatte videreudvikling af DANBRO+ styres af en arbejdsgruppe bestående af de ansvarlige sagsingeniører i Vejdirektoratet og repræsentanter for de in volverede rådgivende ingeniørfirmaer. Programmet leveres afciber Danmark AIS. I i 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

17 Vejdirektoratets brev aflo.juni2008 om medlemspligt af vejlaug Du har i brev at 3. juni 2008 bedt Vejdirektoratet besvare en række spørgsmål om vejlaug. Du skriver: Sribskov kommune har, jf. vedlagte brev af , sammen med en vejlaugsgruppe ud arbejdet en standardvedtægt for vejlaug og ind kaldt til møder om dannelsen at vejlaug. Der henvises i brevet til Gribskov Kommunes hjemmeside hvorfra vedlagte Standardvedtægt For Vejlaug er udskrevet. Tilsyneladende lægger kommunen op til, at ved ligeholdelsen at kommunens private fællesveje i de berørte områder skal ske ved privatretlige af taler i form af vejlaug. Da grundejerne ikke i brevet fra Gribskov Kom mune orienteres om deres retsstilling ved dan nelsen af vejlaug på kommunens initiativ, skal jeg anmode Vejdirektoratet om en udtalelse om: hvorvidt der i vejlovgivningen er hjemmel til uden grundejerens samtykke at optage grundejerens ejendom som forpligtet ifølge en vejlaugsvedtægt, hvorvidt der i vejlovgivningen er hjemmel til, at en vejlaugsvedtægt uden grundejerens samtykke tinglyses på grundejerens ejendom, hvorvidt der i vejlovgivningen er hjemmel til, at en vejlaugsvedtægt uden grundejerens samtykke tinglyses som pantstittende for kr. på grundejerens ejendom, og hvorvidt der i vejlovgivningen er hjemmel til i forhold til andre tinglyste panterettigheder at ting lyse en vejlaugsvedtægt som pantstiftende med første prioritet. Vejdirektoratets udtalelse Indledningsvis skal vi oplyse, at vi ikke opfatter dit brev som en klage over kommunens afgørelse af 15. maj men alene som en generel fore spørgsel. Hvis ejeren at den ejendom, på hvis vegne du her stiller spørgsmål, ønsker at klage over lovligheden af kommunens atgørelse af 15. maj 2008, skal vi have modtaget klagen senest 4 uger efter modta gelsen af kommunens brev af 15. maj Om vejlaug Først vil vi gerne bemærke, at vi læser kommu nens brev af 15. maj 2008 som en opfordring til frivilligt at etablere vejlaug som en eventuelt mere effektiv organisationsform til varetagelse at de enkelte grundejeres pligt til løbende at sørge for, at vejen er i god og forsvarlig stand, således som kommunen fastsætter denne standard. Der henvises hertil til bestemmelserne i privatvejslo vens 57, stk. 1 og 2. Kommunen har for at være behjælpelig i denne proces udarbejdet et forslag til standardvedtægt for et vejlaug. Privatvejsloven (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999( og vintervedligeholdelsesloven (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, med senere ændringerl indeholder ingen bestemmelser om grundejerforeninge vejtor eninger, vejlaug eller lignende. Vi kan derfor oplyse, at kommunen som vejmyn dighed ikke kan træffe afgørelser med et indhold svarende til de stillede spørgsmål. Spørgsmålet, om et vejlaug kan tilpligte ejere af ejendomme at være medlem at foreningen, er et privatretligt anliggende, som hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan udtale sig om. Hverken privatvejsloven eller vintervedligeholdel sesloven indeholder bestemmelser om, at private aftaler om fordeling at vedligeholdelsesopgaver på vejarealet skal tinglyses. Tinglysning er dog nødvendig, hvis en aftale mel lem en ejer at ejendom og et vejlaug også skal gælde fremtidige ejere af pågældende ejendom, jt. tinglysningslovens (Lov om tinglysning, jt. lov bekendtgørelse nr. 622 at 15. september 1986, med senere ændringer) 1. Vejdirektoratet, 10. juni2008 (Dok. 08/ ) KJELD HANSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 7

18 Good governance i støjbekæmpelse Støj er ofte en væsentlig factor i forbindelse med planlægning og konstruktion af nye veje samt i forbindelse med vedligeholdelse afveje i Europa. Store økonomiske ressourcer anvendes i disse år til støjbekæmpelse. Derfor er der er et løbende behovfor at optimere og forbedre anvendelsen af ressourcer til støjbekæmpelse. En måde at understøtte dette er at hente inspiration fra andre lande; en anden måde er en forstærket forsknings- og udviklingsindsats. Temaprsjektleder for støj Hans Bendtsen, Vejdirektsratet/Vejteknisk Institut og formand for CEORs stojgruppe Afdelingsksordinatsr Helen Hasz-Siegh, Vejdirektsratet/Veteknisk Institut og sekretær fsr CEDR s støjgruppe hhz vddk Europæisk støjarbejdsgruppe I 2005 etablerede foreningen af de europæi ske vejdirektører (CEDR) en støjarbejds gruppe med medlemmer fra 12 europæiske vejdirektorater. Et af arbejdsgruppens ho vedformål var at understøtte videndeling og udveksling aferfaringer om reduktion af vej trafikstøj mellem de europæiske vejdirekto rater. Som en del af dette udarbejdede støjgruppen et omfattende spørgeskema om. hvordan støjproblemer håndteres i praksis. 20 lande returnerede detaljerede besvarelser. CEDR stojgruppen har analyseret besvarel serne og har udarbejdet en rigt illustreret rapport [1] der omfatter følgende emner: 1. Støjgrænseværdier og guidelines for nye og eksisterende veje 2. Ansvar for stojbekæmpelse langs over ordnede veje i forbindelse med opførelse at ny bymæssig bebyggelse i nærheden 3. Integration af støjhensyn i forbindelse med vedligeholdelse af veje og belæg ningsskift. 4. Tekniske virkemidler til støj reduktion 5. Støj i forbindelse med anlægsarbejder 6. Formidling af viden om støj til offentlig heden i forbindelse med planlægning af veje og støjskærme mv. Anbefalinger På baggrund af 20 europæiske landes erfa ringer har CEDR stojgruppen udarbejdet 14 anbefalinger for good governance i re lation til vejtrafikstoj: 1. Det er vigtigt at medtage støjhensyn på et tidligt tidspunkt i planlægnings processen af nye veje. På denne måde kan det sikres, at der ikke senere opstår støj relaterede problemer. De nationale støjgrænseværdier og retningslinjer kan danne baggrund for dette. 2. Støj bør medtages som en vigtig para meter, når eksisterende veje ombygges og udvides. På denne måde vil støj mil jøet kunne forbedres for de mennesker, der bor i nærheden af veje, som skal udvides. 3. Ved planlægning af tiltag til støjreduk tion i forbindelse med nye vejanlæg samt ved vejudvidelser er det vigtigt at anvende en lang tidshorisont på år, når støjen fra den fremtidige og sti gende trafik beregnes. På denne måde gøres støjprojekter robuste. 4. De primære støjproblemer i Europa findes i omgivelserne til de eksisterende veje, og disse problemer bliver kun for øget af den stigende trafik. Derfor er støjbekæmpelse langs de eksisterende veje meget vigtig, så støjen fra de ek sisterende veje over en lang periode reduceres. 5. Når der planlægges og udføres kon struktions- og anlægsarbejde ved veje i nærheden af beboede områder, er det Motorvejen til lufthavnen i Wien er blevet udvidet med ekstra kørebaner. På en lang strækning ligger der boligområder nær motorvejen. Der er opført en 5,5 m høj støjskærm, som er buet ind over vejen for at optimere stojdæmpningen. i 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEf

19 en god ide, at støjen fra anlægsaktivi teterne analyseres, og at der om nød vendigt etableres foranstaltninger til at reducere støjen. 6. Støjskærme har normalt en lang levetid. Trafikanter samt beboere langs vejene skal se på og leve med skærmene hver dag. Det er derfor vigtigt at anvende støjskærme, hvis design og udformning er tilpasset hver enkelt specifik lokali tet. 7. I projekter, hvor virkemidler til støjreduktion som fx skærme planlægges og designes, er det vigtigt at sikre god kommunikation og borgerinddragelse. Dette kan give beboerne er ejerskab til projektet samt sikre, at beboernes forventninger til den fremtidige støj er realistiske. 8. Brug afstøjreducerende vejbelægninger er normalt et omkostningseffektivt vir kemiddel. 9. I forbindelse med vedligeholdelse og belægningsskift på eksisterende veje er brug af støj reducerende vej belægninger ofte et billigt virkemiddel til at reducere støjen. 10. Integration af støj som en aktiv para meter i Pavement Management Syste mer kan forøge den optimale brug af støjreducerende vejbelægninger i den løbende vejvedligeholdelsesproces. 11. Et system som det danske SRS-sy stem til støjdeklarering afbelægnings produkter kan være medvirkende til, at støjreducerende vejbelægninger kom mer på markedet. 12. En fortsættelse af et internationalt støjsamarbejde mellem de europæiske vejdirektorater er positivt og skaber ny værdi. 13. Der er et behov for fortsat forskning og udvikling af langtidsholdbare metoder til at reducere støjen som fx optimerede støjreducerende belægninger, dæk og køretøjer. 14. Som al anden infrastruktur og byg ningsværker skal også støjdæmpende foranstaltninger som belægninger, skærme, facadeisolering mv. vedlige holdes med passende mellemrum. I Holland er det besluttet, at der bl.a. for at reducere støjen skal anvendes drænasfalt på motorvejsnettet. I 2008 har Ca. 80% afmotorvejsnettet drænasfalt. Eksempel på en vej der af støjhensyn er helt overdækket med en gennemsigtig konstruk tion. REFERENCER Knowiedge Sharing on Noise Management and Abatement, Report CEDR, May Vil senere være tilgængelig på CEDR s hjem meside: SEPTEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFT i 9

20 af ved som afgiftsfritages de 94 KLIMA OG TRAFIK Put en anden tiger i tanken Hvis transportsektoren skal yde sit bidrag til beskyttelse af klimaet, er det nødvendigt både at begrænse biltrafikken og at reducere C0 denne artikel vil jeg koncentrere mig om det sidste. Igen er der to måder at gøre det på at skifte til andre drivmidler og at fremme køretøjer, der har lavere brændstofforbrug, selv om de stadig bruger benzin eller diesel. Igen er det nødvendigt at satse på begge strategier parallelt, idet lavere brændstofforbrug kan virke på kortere sigt, mens vi på længere sigt skal have andre drivmidler. Der kan være en tendens til, at det er mere sexet at tale om eldrift, brint og biobrændstoffer end at indføre mekanismer, som kan fremme køretøjer med mindre brændstofforbrug. Men det ene kan ikke erstatte det andet. 2-udslip fra det enkelte køretøj. I Transportens andel af C0 2-emissionerne. I 35% 30% 25 % 20% 15% 10% 0% Af Christian Ege, formand for Det Økologiske Råd, christian ecocouncil.dk Køretøjer med lavere CO,-udslip Der er meget store potentialer for at redu cere bilers C0 2-udslip ved at fremme køre tøjer med lavere CO,-udslip. Desværre er V AV Lupo en udgået af produktion. Den solgte ellers ganske godt i Danmark, fordi vi havde indrettet vores registreringsafgift, så den fremmede disse. Men det havde in gen andre lande gjort, og det endte med, at over halvdelen af verdens Lupo er blev solgt i Danmark. Det viser klart, at det er nød vendigt at have et samspil mellem tekno logi og økonomiske virkemidler. I dag lcan man, hvis kan nøjes med en lille bil købe en Smart car, som kører ca. 29 km/l. Vil man have en stor bil, kan man købe Toyota Prius hybridbil, som kører 23 km/i. Dieselbilerne kører generelt længere på literen end ben zinbilerne, men samtidig er det afgørende, C0 Kilde åh at man vælger en dieselbil med partikelfilter hensyn til sundheden. 2-reduktion kan ske på især to måder krav til bilproducenter og ved hjælp af økonomiske incitamenter. Det første kan kun foregå på EU-plan, mens det andet sker på nationalt niveau. EU indgik i 1998 en frivillig aftale med bilindustrien om at re ducere C0 2-udslippet fra nye personbiler til 140 g/km inden Men det blev hurtigt klart, at industrien end ikke gjorde forsøg på at leve op til aftalen. heks. i Danmark lå gennemsnittet for nye biler i 2007 på 160 g/km. Derfor besluttede man at satse på bin dende regler, og Ministerrådet besluttede i 2006, at det gennemsnitlige CO,-udslip fra nye biler skulle ned på. 120 g/km i Men da Kommissionen i 2007 fremsatte forslag til et direktiv, havde man slækket målet til 130 g/km set i forhold til bilin dustrien. Man ville så hente de sidste 10 g ved andre foranstaltninger, herunder anvendelse af biobrændsler. Dette vender jeg tilbage til. Direktivforslaget behandles for tiden i Rådet og parlamentet, og meget tyder des værre på, at det bliver yderligere svækket. D indgik Frankrig og Tyskland en af tale, som de vil prøve at gøre til grundlag for den endelige aftale om direktivet. Her læg ger de op til, at bilproducenterne skal kunne lægge 6-8 g til det krævede gennemsnit med den begrundelse, at der vil være teknologiske fremskridt, som senere vil resultere i lavere udslip. Desuden skal der være relativt milde sanktioner ved mindre overskridelser af må lene. Endelig finder de, at det langsigtede mål for 2020 kun skal være en reduktion til g/km hvor der er teknologisk potentiale til en betydeligt større reduktion, i størrelsesordenen 80 g/km. Først i 2007 gennemførte Danmark en generel differentiering af registreringsafgif ten efter CO,-udslip. Man gav biler, som kører mere end 16 eller 18 km/l for hen holdsvis benzin- og dieselbiler en lavere re gistreringsafgift, mens de, som kører kortere end dette, fik en højere. Dette har allerede haft en effekt. Man kunne dog opnå betyde ligt større effekt ved en større differentiering man har set det i Norge. I Danmark belønner man med kr. lavere afgift for hver km bilen kører længere end de nævnte grænser, mens man straffer med kr. pr. km, den kører kortere. Specielt den sid ste kunne hæves. Differentieringen er slet ikke stor nok til at gøre hybridbiler interes sante på det danske bilmarked. Der er også behov for, at næste generation såkaldte plug-in hybridbiler helt i en periode. Det er biler, som kan oplades om 20 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 SEPTEMBER

Din partner i udvikling

Din partner i udvikling Din partner i udvikling Få overblik over dine opgaver Opnå konkurrence fordele Skab merværdi for dine kunder Spar tid gennem effektivisering Overblik gennem indsigt NOVAQ as er et udviklingshus, der bygger

Læs mere

Udvidelse af motorvejen Hundige - Greve Syd

Udvidelse af motorvejen Hundige - Greve Syd Udvidelse af motorvejen Hundige - Greve Syd Indvielse den 29. september 2008 Forord Udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen mellem Hundige og Greve Syd indvies den 29. september 2008. Hermed bliver Danmarks

Læs mere

Rapportnavn: Årsrapport Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 18

Rapportnavn: Årsrapport Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 18 Vejdirektoratet DANBRO+ Rapporter Modul 4.2 Ranking, 10-års budgetter og handlingsplaner Rapportnavn: Årsrapport Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 18 1. Indledning Dette notat beskriver indhold af

Læs mere

Rapportnavn: Handlingsplan Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 19

Rapportnavn: Handlingsplan Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 19 Vejdirektoratet DANBRO+ Rapporter Modul 4.2 Ranking, 10-års budgetter og handlingsplaner Rapportnavn: Handlingsplan Dato: 2004-09-30 Revision: C Side: 1 af 19 1. Indledning Dette notat beskriver indhold

Læs mere

Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 VEJDIREKTORATET 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3

Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 VEJDIREKTORATET 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3 VEJDIREKTORATET DANBRO+ Modul 6 / Undermodul 6.1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3 3. TEKNISK BESKRIVELSE INPUT AF DATA 4 3.1 Generelt 4 3.2 Hændelseskategorier 4 3.3 Input

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 2 / Undermodul 2.1. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 2.1. Beskrivelse af D&V-organisation

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet DANBRO+ Modul 2 / Undermodul 2.1. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 2.1. Beskrivelse af D&V-organisation Side: 1 af 12 VEJDIREKTORATET DANBRO+ Modul 2.1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 2 2. FORMÅL OG ANVENDELSE 3 3. TEKNISK BESKRIVELSE INPUT AF DATA 4 3.1 Generelt 4 3.2 D&V-organisation 4 3.3 Input af data

Læs mere

DANBRO+ implementering 2008

DANBRO+ implementering 2008 DANBRO+ implementering 2008 Til projektledere m.fl. der arbejder på Vejdirektoratets store bygværker Som det har været varslet tidligere, er der gennemført forskellige ændringer, primært forenklinger,

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 0; Bilag Generelle beskrivelser; Årets gang. Dato: 2010-03-29 Revision: 2

VEJDIREKTORATET. Vejdirektoratet. DANBRO+ Forvaltningsmanual. Modul 0; Bilag Generelle beskrivelser; Årets gang. Dato: 2010-03-29 Revision: 2 VEJDIREKTORATET Generelle beskrivelser Bilag 3: Årets gang dokument: VD_Drift_Modul_0_Bilag_Årets_gang.doc Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Revision og Gyldighed... 3 2. ÅRETS GANG - OVERSIGT...

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge

kommunen skjuler det reelle ønske, hvilket er at bevare flest mulige veje på private hænder for at spare penge Peter Rydder Trondhjemsgade 8 8200 Aarhus N Dato 16. november 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/08838-17 Side 1/7 Afslag på trafiktælling på Oslogade

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov.

Movias forretningsmodel for Flextrafik skal kunne tilbyde løsninger, som understøtter kommunernes og regionernes behov. Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2013 Peter Henriksen 12 Digitaliseringsstrategi for Flextrafik Indstilling: Direktionen indstiller, At arbejdet med digitaliseringsstrategien

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af Østjyske Moto Skærup og Ve Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt Debatoplæg Juni 2006 Udbygning af E45, Østjyske Motorvej mellem Skærup og Vejle Nord Der blev i november 2003 indgået

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 8. februar 2013 12/06019 AFSLAG PÅ AFMÆRKNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ I e-mail af 10. juni 2012 har Grundejerforeningen klaget over Kommunens afslag af 7. juni 2012

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i:

Sagsfremstilling: Nedenfor beskrives de vigtigste mål og indsatser som udvalget forventes at arbejde med i 2015. Beskrivelsen tager udgangspunkt i: 04-02-2015 Side 1 TM - Fokus 2014-2015 og årsplan for 2015 Sagsnr.: 15/972 Resumé: I denne sagsfremstilling forelægges udvalget en oversigt over de vigtigste mål og indsatser, som udvalget - og administrationen

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG

DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG DIGITAL SAGSBEHANDLING DEN ELEKTRONISKE SAG Kommunernes sagsbehandling digitaliseres i stigende grad. Det gælder ikke kun sagernes behandling internt, men også kommunikationen med borgere og virksomheder.

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland Dato 25. februar 2015 Sagsbehandler Ivan Skaaning Hansen Mail ih5@vd.dk Telefon 7244 3112 Dokument 14/17548-5 Side 1/5 Varde Kommunes afgørelse af 17. november 2014 om sten langs vejene i Jegum Ferieland

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg

Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. september 2013 09/10096-39 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 Randers Kommune Miljø og teknik Veje og trafik Laksetorvet 8900 Randers AFGØRELSE AF KLAGEN

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej

Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af Thorsvej Dato 4. november 2014 Sagsbehandler Bjarne Jess Vennike Mail bjv@vd.dk Telefon 72 44 30 22 Dokument 14/13070-12 Side 1/6 Afgørelse af klage over Odsherred Kommunes udgiftsfordeling ved istandsættelse af

Læs mere

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.

Private fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

Spørgsmål og svar. Møde mellem Gladsaxe Byråd og grundejerforeningerne i Gladsaxe. Mandag den 5. maj 2014

Spørgsmål og svar. Møde mellem Gladsaxe Byråd og grundejerforeningerne i Gladsaxe. Mandag den 5. maj 2014 Spørgsmål og svar Møde mellem Gladsaxe Byråd og grundejerforeningerne i Gladsaxe Mandag den 5. maj 2014 Hegn langs banen. Kan kommunen gøre noget, således at indhegningen til banelegemet mellem Christoffers

Læs mere

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk

Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Arkitekter og Planlæggere AS Hovedkontor Frederiksdal. Beder Landevej 2 DK-8330 Beder Tel 8693 6266. Fax 8693 7893. e-mail Beder@MGarkitekter.dk Afdeling Gothersgade 35 DK-1123 København K Tel 3391 6266.

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen?

Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Kan vi ikke bare undvære lys på vejen? Hvorfor kan kommunen ikke fortsætte med at betale for vejbelysningen som hidtil? Holbæk Kommune og alle andre offentlige myndigheder kan kun påtage sig en udgift, hvis der er hjemmel i loven, dvs. hvis

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.

Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet. Indhold Sådan vedligeholdes asfaltarealer i Hvidovre kommune. Proces og fakta om asfaltområdet.... 1 1.0 Baggrund...

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Elevplaner På HVAL.DK

Elevplaner På HVAL.DK Journal nr. 13.21.12 Modulet Elevplaner På HVAL.DK Tutorial til testskoler Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Viborg amt. E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar / x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2014 13/14833-12 x x x AFGØRELSE I SAGEN OM NEDLÆGGELSE AF DELE AF VEJ Vejdirektoratet har behandlet Os klage af den 15. juli 2013 over, at kommunen

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system

DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system DET FLEKSIBLE OG BRUGERVENLIGE HR-system SUPERSystems.dk FOKUS PÅ MÅL OG MENNESKER Mennesker og informationsteknologien Den eksisterende IT-teknologi har gjort det muligt at skabe en virtuel virksomhed,

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Formandens beretning - udkast Karin Brorsen VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015 Velkommen til Generalforsamlingen i VikarBranchen. For anden gang står jeg nu som formand, og skal aflægge beretning

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015.

Dette notat præsenterer tilbagemelding på den politiske aftale for 2015 for Økonomiudvalget i forbindelse med 2. budgetopfølgning 2015. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 30. juli 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.14-S00-1-15 Opfølgning på politisk aftale 2015 Dette notat præsenterer tilbagemelding

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015):

SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 59 Offentligt SF Nordjyllands trafikløsning Limfjordstunnelen (rev. September 2015): Forbedring af sikkerhed og kapacitet ved Limfjordstunnelen

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/01595-4 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 VEJLOVGIVNINGENS EJENDOMSBEGREB Kommunen har i brev af 23. januar 2013 bedt Vejdirektoratet besvare

Læs mere

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet

EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet EG Brandsoft Varmestyring med fugtovervågning, der er integreret med Brandsoftkalendersystemet stor varmemæssig besparelse og godt for miljøet Varmestyringsmodulet, der kontrolleres fra EG Brandsoft kalenderen,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Vejledning. BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner. Version 1.0 August 2011. Byggecentrum

Vejledning. BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner. Version 1.0 August 2011. Byggecentrum Vejledning BCpro / Byggeregnskab En simpel brugerflade med avancerede funktioner Version 1.0 August 2011 Byggecentrum Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Introduktion...4 Formålet med denne vejledning...

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Mød folkene bag. Holstebromotorvejen

Mød folkene bag. Holstebromotorvejen Mød folkene bag Holstebromotorvejen Nogle af de bedste øjeblikke i arbejdslivet opstår, når man lykkes med en kompleks udfordring. Derfor går vi i Vejdirektoratet altid til opgaven med et helt særligt

Læs mere

Ministerielle skrivelser m.m.

Ministerielle skrivelser m.m. Ministerielle skrivelser m.m. Om klage over overtagelse af sti som offentlig har Vejdirektoratet i afgørelse af 10. juni 2008 afgjort: Vejdirektoratet har behandlet klage af 14. januar 2008 fra advokat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S

behandling Mølholm Forsikring A/S god klar besked om MØLHOLM FORSIKRING A/S klar besked om Mølholm Forsikring A/S god behandling Finlandgade 1, 2. th. 5100 Odense C Tlf: 65 20 21 20 Fax: 65 20 21 21 www.behandlingsgaranti.dk info@behandlingsgaranti.dk MØLHOLM FORSIKRING A/S Vi

Læs mere

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune

Regulativ. Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune Regulativ Vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i Silkeborg Kommune 1 1. januar 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Kommunale veje... 4 2.1 Snerydning... 4 2.2 Bekæmpelse af glat føre... 5 2.3 Renholdelse...

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Projektgruppen består af Else Eisenhardt (Borgerservice) og Jan Engrob (Kommunikation)

Projektgruppen består af Else Eisenhardt (Borgerservice) og Jan Engrob (Kommunikation) Vedrørende: Projektbeskrivelse - Optimering af samspillet mellem borger.dk og randers.dk Sagsnavn: Optimering af borger.dk herunder artikelimport og lokalt indhold Sagsnummer: 00.13.06-P20-1-13 Skrevet

Læs mere

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro.

InfoPro 2i. Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. InfoPro 2i Profil Softwarefirmaet MaCom A/S blev etableret i 1992. Vi udvikler og markedsfører dokumenthåndteringssystemet InfoPro. Mission MaCom's mission er at sikre og skabe struktur i vores kunders

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 4. juni 2013 13/05850-2 Ivan Skaaning Hansen ih5@vd.dk 7244 3112 NEDKLASSIFICERING AF KOMMUNEVEJE Kommunen har i mail af 4. april 2013 stillet Vejdirektoratet en

Læs mere

Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier

Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier Grundejerforeningen Hasselbakken af 1988 Ekstraordinær generalforsamling den 9. december 2014 Bilag til emnet Asfaltering af grundejerforeningens veje og stier Dette bilag indeholder materiale til punkt

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Handicaptilgængelighed

Handicaptilgængelighed Side 1 af 5 Fremrykning og udmøntningen af den udvidede anlægspulje i 2004 vedrørende handicaptilgængelighed, trafiksikkerhed og støjdæmpende tiltag På mødet mellem rege ringen og forligspartierne tirsdag

Læs mere

Samlet for Teknik- og Miljøudvalget 2.600 5.200 5.200 5.200

Samlet for Teknik- og Miljøudvalget 2.600 5.200 5.200 5.200 PRIORITERINGSKATALOG BUDGET 2012-2015 F = for (forslaget indgår i prioriteringsrummet) I = imod (forslaget indgår ikke i prioriteringsrummet) U = undlader at stemme Center 2012 2013 2014 2015 A C O V Teknik-

Læs mere

Mobile løsninger til salg, service og flådestyring. Jens Davidsen CEO WPA Mobile ApS.

Mobile løsninger til salg, service og flådestyring. Jens Davidsen CEO WPA Mobile ApS. Mobile løsninger til salg, service og flådestyring Jens Davidsen CEO WPA Mobile ApS. Indhold Historien Teknik Fordele Produkt Erfaringer Prisen Introduktion Historien Microsoft Lande / sprog Kunder DONG

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. EasyIQ IDM 5.4 Brugermanual

Indholdsfortegnelse. EasyIQ IDM 5.4 Brugermanual Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Forsiden... 2 Dine genveje... 3 Nyheder... 3 EasyIQ og EasyIQ Quick Funktioner... 3 Administration... 8 Licens... 8 Nyheder... 9 Eksterne links... 11 Log... 12 Password...

Læs mere

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001

Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nedennævnte beskrivelse er en artikel, der er bragt i Dansk Vejtidsskrift, januar 2001 Nye Vejregler for broer og tunneler Af Jørn Lauridsen Vejdirektoratet Broafdelingen Formand, Projektgruppe 4 jl@vd.dk

Læs mere

Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge.

Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge. Danmarks Statistik, Velfærd 22. januar 203 Børn og Unge, Udsatte børn Vejledning - web-baseret indberetningssystem vedr. forebyggende foranstaltninger for udsatte børn og unge. Indhold Baggrund...2 2 Formål...2

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 301 Offentligt J.nr. j.nr. 07-104724 Dato : 5. juli 2007 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.301 af 21. juni 2007. (Alm. del).

Læs mere

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder

Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Dato 17. marts 2015 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/10437-21 Side 1/6 Udlæg af vejret, M, matr. nr. 7 b Hillerød Markjorder Vejdirektoratet har behandlet

Læs mere

Prøveeksempler 2012. ClinicCare. Web

Prøveeksempler 2012. ClinicCare. Web ClinicCare Web Prøveeksempler 2012 Hvem er ClinicCare? ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundhedssektoren. Over 900 klinikker anvender idag ClinicCare. Det

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.1: Obligatorisk digital service KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering

Læs mere

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com

Betjeningsvejledning. for. Vagtcentral MAC2000. PDF created with pdffactory trial version www.pdffactory.com Betjeningsvejledning for Vagtcentral MAC2000 Vagtcentral systemet Vagtcentral programmet bruges til at oprette klienter med nødkaldeanlæg og fastlægge hvilke radioer / telefoner der skal ringes op, når

Læs mere