RET & INDSIGT LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVEDSAGEN PROBLEMSTILLINGER OG LØSNINGSMODELLER VED KONTROLBUD I FORBINDELSE MED UDBUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RET & INDSIGT LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVEDSAGEN PROBLEMSTILLINGER OG LØSNINGSMODELLER VED KONTROLBUD I FORBINDELSE MED UDBUD"

Transkript

1 NYHEDSMAGASIN FOR KOMMUNER NR. 04 /2009 RET & INDSIGT HORTEN YDER FULL-SERVICE JURIDISK RÅDGIVNING TIL KOMMUNER, OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVEDSAGEN MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET FREDNINGSSAG - HVORDAN KAN EN KOMMUNE BEDST MULIGT BESKYTTE SIN PLANLÆGNING IMOD UØNSKEDE FREDNINGSINDGREB PROBLEMSTILLINGER OG LØSNINGSMODELLER VED KONTROLBUD I FORBINDELSE MED UDBUD

2 Klavs Gravesen Afdelingsleder, Advokat Hvad er offentlig ret? Horten har en stor afdeling for offentlig ret, der er opbygget gennem mange år. Afdelingen har tradition for i vidt omfang at rådgive offentlige myndigheder og virksomheder om offentlig ret, og vi oplever, at myndigheder får et stigende behov for rådgivning. Offentlig ret er i traditionel forstand hele det juridiske område, som regulerer forholdet mellem det offentlige på den ene side og borgere/virksomheder på den anden side. Det kan være tilladelser efter byggeloven eller miljøbeskyttelsesloven, det offentliges ekspropriation af privat ejendom eller pålæggelse af en parkeringsafgift. Listen er lang, for lovgivningen inden for området er eksploderet gennem de seneste 15 år. Hos Horten har vi udviklet specialer og spidskompetencer inden for mange af de offentligretlige discipliner: Offentlig ret: - Forvaltningsret - Kommunalret - Kommuners administration, drift og it - Offentlige private partnerskaber - Privatisering - Social og arbejdsmarkedsområdet - Veje- og parkeringsforhold - Ledningsret Miljøret: - Affald - International miljøret - Miljøret - Jordforurening - Naturbeskyttelse - Planlovgivning - Spildevand og vandforsyning Energi- og forsyningsret: - Affaldsforbrænding - Efterforskning og produktion - Elforsyning - Naturgas - Vand og spildevandsforsyning - Varmeforsyning - Etablering af offentlige virksomheder - Vindmøller - Udskillelse og etablering af offentlige virksomheder Hos Horten har mange af advokaterne i afdelingen for offentlig ret desuden en fortid i centraladministrationen eller i en kommune og har derfor erfaring med de helt særlige forhold, der gør sig gældende hos offentlige myndigheder, der er underlagt en politisk ledelse. Af den grund udgør kommunalretten, herunder den kommunale styrelseslov, et andet stort rådgivningsfelt. Ud over at reglerne er mange, er der kommet øget fokus på myndighedernes sagsbehandling, som bevirker, at forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven kræver meget af sagsbehandlerens opmærksomhed. Af en eller anden grund har det altid været sådan, at man forbinder offentlig ret med rådgivning af offentlige klienter. Men disciplinen går jo begge veje, og vi oplever i stigende omfang, at private virksomheder og borgere har behov for bistand inden for dette område. En virksomhed ønsker f.eks. at få et juridisk sundhedstjek af, om man har alle foreskrevne tilladelser inden for miljø og arbejdsmiljø. I de kommende numre af Ret & Indsigt vil vi nærmere beskrive nogle af de retsområder, vi arbejder med i afdelingen for offentlig ret. Vi vil også komme med eksempler på, hvornår det er en god idé at indhente advokatbistand, og hvordan man kan tilrettelægge og styre samarbejdet mellem klient og advokat. Ret & Indsigt udgives af: Horten Philip Heymans Allé 7 Boks Hellerup Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Klavs Gravesen, Enhver gengivelse, mangfoldiggørelse eller kopiering af indhold fra denne publikation er betinget af forudgående skriftlig tilladelse fra udgiver og/eller andre rettighedshavere. Indholdet i dette nyhedsmagasin kan ikke sidestilles eller erstattes med juridisk rådgivning. Horten er ikke ansvarlig for ukorrekte eller ufuldstændige tekster og Horten Ret & Indsigt produceres af Up-Site. Redaktionen er afsluttet den 4. november 2009 Titel: Ret & indsigt ISSN (Papirform): ISSN (Online): SIDE 02 RET & INDSIGT/LEDER

3 Indholdsfortegnelse Side 4 Morgengaven, som ikke blev fredet Fredningssag - hvordan kan en kommune bedst muligt beskytte sin planlægning imod uønskede fredningsindgreb? Side 8 Landsrettens dom over Peter Brixtofte i hovedsagen Landsrettens dom tager stilling til en række principielle kommunalretlige emner. Side 12 Kontrolbud Typiske problemstillinger og løsningsmuligheder ved kontrolbud i forbindelse med udbud. Side 14 Ny organisering af affaldssektoren høringsinitiativer og korte frister Side 16 Udfordringer og muligheder ved erhvervslejekontrakter Udvikling i ejendomsmarkedet skaber anledning til genovervejelse af kommunale erhvervslejekontrakter. Side 18 Kort nyt Side 19 Nyansatte jurister SIDE 03 RET & INDSIGT/INDHOLDSFORTEGNELSE

4 Jonas Refn Advokat Morgengaven, Efter de danske regler om fredninger (i naturbeskyttelseslovens kapitel 6) har Miljøministeriet og kommunerne samt den private forening, Danmarks Naturfredningsforening, ret til at rejse fredningssager. Foreningen behøver blot at fremsende et fredningsforslag til det lokale fredningsnævn, hvorefter fredningsnævnet skal offentliggøre forslaget. Dette har i givet fald en række retsvirkninger blandt andet, at private grundejere samt statslige og kommunale myndigheder er forhindret i at disponere i strid med fredningsforslaget, medmindre fredningsnævnet og/eller Naturklagenævnet måtte bestemme andet. Statistisk set bliver foreningens fredningsforslag oftest - i mere eller mindre ændret form - tiltrådt af fredningsnævnene. Det har hidtil kun været yderst sjældent, at det gennem klage til Naturklagenævnet er lykkedes helt at få ophævet fredningsnævnenes afgørelser. En aktuel afgørelse fra Naturklagenævnet er måske udtryk for en opblødning. Den viser, at et aktivt engagement i processen kan give mulighed centrale dele fra den aktuelle sag til inspiration for, hvordan en kommune bedst muligt kan beskytte sin planlægning imod uønskede fredningsindgreb. SIDE 04 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

5 som ikke blev fredet Baggrunden for sagen om Flyvestation Værløse Kommunalreformen medførte blandt andet tvangsmæssig sammenlægning af Værløse Kommune og Farum Kommune til den nye Furesø Kommune. På grund af underskuddet og rodet i Farum Kommunes økonomi blev det besluttet, at den 440 ha store Flyvestation Værløse (med i alt ca m² bebyggelse), skulle søges overdraget vederlagsfrit til den nye Furesø Kommune. Furesø Kommune ønskede byudvikling på nogle åbne arealer, som grænser op til den eksisterende Med disse muligheder blev det på daværende tidspunkt anslået, at på et trecifret millionbeløb. Der viste sig imidlertid blandt andet det problem i til Furesø Kommune, at Danmarks Naturfredningsforening fremsendte et fredningsforslag til fredningsnævnet, da foreningen blev opmærksom på, at man planlagde byudvikling i en del af området. Fredningsnævnet traf den 12. september 2008 afgørelse om fredning af det 440 ha store område, inkl m² af områdets bebyggelse. Forhandlingerne om overdragelse af området fra staten til kommunen gik i stå, og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste bad Horten om at undersøge, om der var en chance for at få fredningen ophævet, samt i givet fald at lægge en strategi for dette. Herefter fulgte et omfattende samarbejde mellem Forsvaret og Kommunen om deres fælles interesse i at få begrænset fredningen mest muligt. Dette mundede ud i, at Naturklagenævnet den 23. juni 2009 ophævede fredningen i sin helhed. SIDE 05 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

6 Hovedelementerne i strategien for at få omgjort fredningskendelsen Det var ved gennemgang af Naturklagenævnets praksis nødvendigt at gå tilbage til en afgørelse fra 1996 for at få illustreret, hvad det krævede at få Naturklagenævnet til helt at ophæve en lignende fredning. I afgørelsen fra 1996 (Naturklagenævnets sag nr. 111/ ) udtalte Naturklagenævnet blandt andet følgende: Det er en forudsætning for anvendelse af fredningsinstituttet, som er et særegent reguleringsmiddel efter naturbeskyttelsesloven, at de naturværdier, som der er tale om at bevare, ikke på betryggende måde kan beskyttes gennem lovens almindelige regler. Denne principielle udtalelse gav støtte for, at fredningsnævnet havde begået en fejl ved slet ikke i sin kendelse at behandle betydningen af, at væsentlige dele af området allerede var omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelse i 3. Det blev også fremført som en fejl ved fredningskendelsen, at den var afsagt på et tidspunkt, hvor den fysiske arealplanlægning for området ikke var endelig fastlagt. Der forelå blandt andet et ikke endeligt vedtaget forslag til landsplandirektiv, som ville forhindre bebyggelse på store dele af de åbne græssletter, hvis det blev vedtaget. Synspunktet var, at fredningsnævnet burde have afventet udfaldet af planprocessen for at få vished for, om dette efterlod spørgsmål, som det var nødvendigt og hensigtsmæssigt at regulere ved en fredning. En arealfredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 er en form for ekspropriativt indgreb. Derfor må det forudsættes, at der skal være en klar og entydig fordel ved fredningen i forhold til beskyttelsesinteresserne. En væsentlig del af begrundelsen for fredningsnævnets afgørelse var, at der var behov for biologiske spredningskorridorer gennem et af de steder, hvor kommunen ønskede byudvikling. Kommunen blev derfor af Horten opfordret til at ændre et allerede udarbejdet idéoplæg for byudviklingen, så det også kom til at indebære, at kiler gennem området ville blive friholdt for at fastholde de i fredningskendelsen nævnte biologiske spredningskorridorer. Idéoplægget munen efter Hortens opfordring også hyrede til at deltage i Naturklagenævnets besigtigelse og det efterfølgende offentlige møde, hvor arkitekt- bag idéoplægget. Selvom idéoplægget i sagens natur langt fra var/er bindende for kommunen i samme grad som fredningen, så blev det ændrede idéoplæg rent faktisk alligevel udtrykkeligt nævnt som en del af begrundelsen for Naturklagenævnets ophævelse af fredningen. Den næste del af strategien bestod i en række henvendelser til Miljøministeriets departement samt By- og Landskabsstyrelsen med anmodninger om hurtigst mulig vedtagelse af det nævnte offentliggjorte landsplandirektivforslag. Landsplandirektivet ville friholde store dele af de åbne områder for bebyggelse, men ikke hindre den af kommunen ønskede byudvikling. Ministeriet havde tilsyneladende glemt at følge op på landsplanprocessen, så det fremstod som om landsplandirektivforslaget måske var opgivet fra ministeriets side. Dette kunne Danmarks Naturfredningsforening i givet fald have påberåbt sig som et argument for fredningen. Men det lykkedes lige akkurat at få ministeriet til at udstede landsplandirektivet få dage før Naturklagenævnet skulle træffe afgørelse i sagen. Også landsplandirektivet blev udtrykkeligt nævnt som en del af begrundelsen for Naturklagenævnets ophævelse af fredningen. Yderligere var det centralt at få påvist, at store dele af yderområderne var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (og dermed den meget restriktive dispensationshjemmel i lovens 65, stk. 3). Også dette er udtrykkeligt fremhævet i præmisserne for Naturklagenævnets afgørelse - og dermed tiltræder nævnet indirekte, at den manglende inddragelse af 3-spørgsmålet var en mangel ved fredningsnævnets afgørelse. SIDE 06 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

7 Naturklagenævnet foretager i fredningssagerne en fuld prøvelse af den/de skønsmæssige afvejninger af forskellige modstående hensyn, som fredningsnævnets afgørelse er udtryk for. Derfor var det også relevant at få dokumenteret, at fredningen rent faktisk medførte nogle utilsigtede og uhensigtsmæssige konsekvenser (ud over ovennævnte retlige mangler). For det første var det i relation til håndteringen af områdets væsentlige forureningsproblemer mest betryggende, at kommunen overtog de forurenede områder. Kommunens miljøafdeling har den fornødne ekspertise, og kommunen var indstillet på at anvende væsentlige økonomiske midler til at tage hånd om forureningsproblemerne. Der ville ikke være nær den samme sikkerhed for forsvarlig håndtering af forureningsproblemerne, hvis ikke kommunen fra starten påtog sig det fulde ejeransvar. Derfor opfordrede Horten kommunen til tydeligt at erklære sit standpunkt om, at kommunen ikke ønskede at overtage ansvaret for området med fredningen. For det andet kræver en udvikling af området i overensstemmelse med kommunens idéoplæg, at der området som en sammenhængende helhed. Med de meget begrænsede byudviklingsmuligheder, som fulgte af fredningen, ville tiltrækningskraften på professionelle og kapitalstærke investorer have været langt ringere. Dermed ville fredningen i givet fald have gjort det vanskeligt for kommunen at sikre udviklingen af området i den ønskede retning visuelt og funktionelt. I yderste konsekvens kan manglen på investorer føre til, at bygningsmassen forfalder, og at en sammenhængende byudvikling mistes eller udskydes på ubestemt tid. De to sidstnævnte hensyn (hensynet til forsvarlig håndtering af forureningsproblemerne og de nævnte visuelle hensyn m.v.) varetages primært af andre miljølove (hhv. miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt planloven) og kan ikke i almindelighed betragtes som centrale hensyn ved behandlingen af fredningssager. De må dog ikke desto mindre betragtes som lovlige i den forbindelse (jf. antagelsen om, at de såkaldte specialitetsprincipper spiller en langt mindre rolle på miljøområdet end på mange andre forvaltningsområder). Det kan derfor være relevant under fredningssager at inddrage hensyn, som også varetages af andre miljølove. Hvordan sikrer kommuner sig fredningsprocessen I fredningssagerne kan det være en kunst at forudsige, hvad der vil blive gjort til det/de afgørende temaer for den endelige administrative behandling af fredningsspørgsmålet i Naturklagenævnet. Men en aktiv deltagelse i det forberedende arbejde ved fremskaffelse af oplysninger og tilrettelæggelse af besigtigelser m.v. med Naturklagenævnets formand og sekretariat kan der være mulighed for at få et indtryk af, hvad Naturklagenævnet vil lægge særligt vægt på. Derigennem kan der vise sig muligheder for indirekte at påvirke beslutningsprocessen. Hvis fredningen af et område ønskes begrænset, kan blandt andet følgende tiltag overvejes (udover de muligheder for at påvirke processen, som følger af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6): 1. At kommunen får indrettet kommuneplanen og lokalplanlægningen på en måde, så fredningsinteresserne tilgodeses, f.eks. ved at begrænse byggemuligheder samt at bibeholde naturlige spredningskorridorer for dyr og planter, m.v. Ofte vil der (som i sagen om Flyvestation Værløse) vise sig muligheder for at kombinere dette med kommunens ønsker om f.eks. byudvikling, så begge interesser kan tilgodeses. Lokalplaner bør i den forbindelse udformes sådan, at beskyttelsen kun kan ophæves gennem vedtagelse af en ny lokalplan (og ikke ved almindelige dispensationer efter planlovens 19-20). 2. At eventuelle natura 2000-planer, samt vandplaner og handleplaner efter miljømålsloven udarbejdes, så de i videst muligt omfang også tilgodeser særlige fredningsinteresser - og imødegår behovet for yderligere restriktioner og naturgenopretning. 3. At kommunens 3-registreringer opdateres, så det kan dokumenteres, hvor store områder, som eventuelt allerede er beskyttet. Det vil også være hensigtsmæssigt at kontrollere, om oplysningerne om øvrige restriktioner på Danmarks Miljøportal er korrekte. Jo mere natur, der allerede er beskyttet, jo mindre er der behov for et fredningsindgreb. I de internationale naturbeskyttelsesområder (natura områder) er beskyttelsen efter den særlige bekendtgørelse herom i forvejen særdeles restriktiv. 4. I forbindelse med udstedelse af konkrete tilladelser og dispensationer til ejere i området kan det vurderes, om der med fordel vil kunne fastsættes vilkår om naturgenopretning. 5. Hvis kommunen står til at tjene penge på grundsalg i forbindelse med byudvikling, kan behovet for et fredningsindgreb søges begrænset ved, at væsentlige økonomiske ressourcer fra byudviklingen anvendes til naturgenopretning. 6. At kommunen gør opmærksom på, hvilke utilsigtede negative virkninger, et fredningsindgreb vil kunne medføre. Ovennævnte sag om Flyvestation Værløse er et eksempel på, at det i visse sager kan lykkes at sandsynliggøre, at en fredning samlet set vil gøre mere skade end gavn. 7. Som part i en fredningssag har kommunen efter forvaltningsloven ret til at anmode om udsættelse af sagen med henblik på at fremkomme med en udtalelse, der blandt andet kan vedrøre ovennævnte punkter. Sammenfattende kan det konkluderes, at jo mere aktivt og offensivt kommunen varetager fredningsinteresserne, jo mere kan behovet for fredningsindgreb mindskes, og kommunen kan på arealanvendelsen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Jonas Refn, SIDE 07 RET & INDSIGT/MORGENGAVEN, SOM IKKE BLEV FREDET

8 Anders Valentiner-Branth Advokat Eigil Husum Advokat SIDE 08 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

9 Landsrettens dom over Peter Brixtofte i hoved-sagen Med dommen slår landsretten fast, at kommunalbestyrelsen ikke gennem sine beslutninger selv kan udvide sit råderum, at der er en grænse for omfanget af kommunale udgifter til repræsentation mv., også selv om der er tale om et arrangement med et lovligt kommunalt formål, at kommunal støtte til professionel sport er ulovlig, at kommuner ikke, hvis der er tale om meget store beløb, kan undlade tillægsbevilling med henvisning til, at der er tale om kalkulatoriske udgifter, og at en topembedsmand i kraft af sin stilling har pligt til at sige klart fra over for ulovligheder. Det er ikke ofte, at vi på kommunalrettens område får en landsretsdom, der tager stilling til en række principielle kommunalretlige emner. Derfor er det for den enkelte kommune værd at overveje, om kommunen kan lære noget af denne dom. Som udløber af Farumsagen er der blandt andet udarbejdet en ministeriel betænkning, nedsat en kommissionsundersøgelse (beretningen kommer tidligst i 2011) og gennemført straffesager mod blandt andet Peter Brixtofte og en af de ledende embedsmænd Leif Frimand Jensen samt mod en række kommunalbestyrelsesmedlemmer. Som tidligere omtalt her i bladet førte vi sagen for kommunalbestyrelsesmedlemmerne, der blev frifundet. I hovedsagen blev borgmester Peter Brixtofte og den ledende embedsmand af Østre Landsret dømt for groft mandatsvig og tjenestemisbrug, og den ledende embedsmand blev ligeledes dømt for grov forsømmelighed i offentligt hverv. Lovlig kommunal virksomhed Sagen drejer sig i vidt omfang om, hvad der er (lovlige) kommunale formål, og ikke mindst, hvem der afgør det lovlige kommunale formål. Der har i en række år været teoretiske overvejelser om, hvorvidt den enkelte kommunalbestyrelse i kraft af sin selvbestemmelse der blandt andet kan udledes af grundlovens 82 og sin lokale forankring er nærmest til at fastlægge, hvad der er lovlige kommunale formål i den enkelte kommune. Heroverfor står en mere traditionel opfattelse af, at den enkelte kommune er underlagt legalitetsprincippet. Legalitetsprincippet indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse ikke kan sætte sig ud over de grænser, der følger af lovgivningen, og at kommunalbestyrelsens beslutninger skal have hjemmel i lovgivningen. Efter denne opfattelse kan den enkelte kommunalbestyrelse således ikke selv fastlægge, hvilke opgaver kommunen har en saglig interesse i, og det kommunale tilsyn kan gennem sin virksomhed være med til at fastlægge disse grænser. Landsretten fastslår i dommen: Et byråd kan således ikke ændre de generelle retlige grænser for, hvad der er lovlig kommunal virksomhed. Det er hermed slået fast, at legalitetsprincippet også gælder for kommuner, og at kommunalbestyrelsen ikke blot gennem sine beslutninger selv kan udvide sit råderum. Landsretten slår i den forbindelse også fast, at selv ikke en formel beslutning i SIDE 09 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

10 kommunalbestyrelsen havde kunnet gøre det lovligt for kommunen at betale for fortæring ved partimøder. Baggrunden herfor er, at sådanne møder efter landsrettens vurdering ikke tjener et lovligt kommunalt formål, hvorfor kommuner i sin fremtidig administration skal være meget opmærksom på, at sådanne udgifter skal afholdes af de enkelte partiforeninger mv. Repræsentationsudgifter Det har indtil nu ikke været klart, om der er en egentlig grænse for udgifterne pr. person ved kommunale arrangementer og hvor denne grænse i givet fald er. Landsretten udtaler herom, at hvis der er et lovligt kommunalt formål med arrangementet, kan der i denne sag tages udgangspunkt i, om en kuvertpris på kr. på gerningstidspunktet overskrides. Landsretten udtaler endvidere, at der indlægges en bagatelgrænse, så der ikke domfældes for mandatsvig, hvis overskridelsen er mindre en 40 %. Landsretten fremhæver dog samtidig, at landsretten ikke har taget stilling til fremgangsmådens generelle anvendelighed. Der er således ikke med dommen fastlagt en generel grænse for udgifterne til kommunale arrangementer, idet det udtrykkeligt også fremhæves i dommen: De kr. udgør derfor ikke nogen absolut øvre grænse gældende for kommunale arrangementer. SIDE 10 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

11 Samtidig gøres det klart, at grænsen ofte vil være på et beløb mindre end kr., f.eks. hvis der er tale om interne møder. Eller som det udtrykkes: et møde hører hjemme på rådhuset og ikke på en restaurant under indtagelse af dyr vin. Kommuner bør derfor ved deres fremtidige administration være opmærksomme på, at der er grænser for omkostninger ved kommunale arrangementer, og at kommunen i forhold til arrangementer med en høj kuvertpris skal foretage en konkret vurdering af, hvorfor den høje kuvertpris henset til det kommunale formål med arrangementet er nødvendig. Professionel sport Grænserne for kommuners engagement i professionelle sportsaktiviteter har tid- ligere været indgående behandlet af Indenrigsministeriet. Landsretten fastslår: De tiltalte har ikke kunnet være i tvivl om retsstillingen på dette område, der udelukker direkte kommunal støtte til professionel idræt. Landsretten tager endvidere stilling til den situation, hvor der er tale om et lovligt kommunalt formål, men hvor den kommunale del af arrangementet må anses som helt underordnet i forhold til det samlede omfang og i forhold til de udgifter mv., der er forbundet med arrangementet. Landsretten finder ikke, at kommunal støtte i en sådan situation er lovlig. Landsretten understreger herved også, at der ved vurdering af støtte til lovlige kommunale arrangementer, hvorved der samtidig varetages uvedkommende private interesser, skal foretages ovennævnte proportionalitetsafvejning. Krav om bevilling ved kalkulatoriske udgifter Det har hidtil været almindeligt antaget, at overskridelse af kalkulatoriske bevillinger som er kendetegnet ved, at udgifternes størrelse ikke kan fastlægges nøjagtigt i budgettet ikke forudsætter en tillægsbevilling. Dette er landsretten som udgangspunkt enig i. De kalkulatoriske udgifter kan imidlertid få et sådant omfang, at de når ud over den grænse, som af hensyn til den nødvendige overordnede økonomistyring må anses for forudsat i Indenrigsministeriets regelsæt og overvejelserne i den juridiske litteratur. Kommer en kommune ud over denne grænse, der ikke med dommen er fastsat præcist, vil kommunen være forpligtet til at rejse sagen i byrådet med henblik på at der vedtages en tillægsbevilling for det samlede beløb. Landsretten fandt, at dette konkret havde været tilfældet i Farum Kommune i 2001, og at det derfor var tale om afholdelsen af ubevilligede udgifter i væsentligt omfang, idet landsretten slog fast, at overskridelserne af en sådan størrelse, at de klart og i betydeligt omfang lå ud over den grænse, som af hensyn til den overordnede økonomistyring må kræves. Landsretten fremhævede i den forbindelse, at da Peter Brixtofte havde et absolut flertal bag sig, må kravet om åbenhed og en demokratisk vedtagelse af de nødvendige tillægsbevillinger være endnu stærkere. Kommuner må således i fremtiden være opmærksom på, at der formentlig er en absolut grænse for anvendelsen af princippet om, at overskridelse af kalkulatoriske bevillinger ikke kræver tillægsbevilling, og at det ved en eventuel overskridelse er det fulde beløb, der anses for ubevilget. Eller sagt på en anden måde, hvis grænsen efter en konkret vurdering af en kommunes udgifter eksempelvis er på mio. kr. 50, vil afholdelse af mio. kr. 48 til kalkulatoriske udgifter ikke udløse et retligt krav om en tillægsbevilling, men afholdelsen af mio. kr. 51 indebærer, at det fulde beløb må anses som afholdt i strid med bevillingsreglerne som ubevilget. Da det imidlertid følger af god skik, at der af styringsmæssige årsager snarest skal søges om tillægsbevillinger også til afholdelsen af sådanne udgifter, vil kommunen formentlig typisk ikke komme i nærheden af eventuelle grænser, inden der alligevel er indhentet tillægsbevilling. Embedsmandens pligter Endelig præciserer dommen embedsmandens pligter. Der er således i forhold til Leif Frimand Jensen anført, at han som topembedsmand var forpligtet til at sige klart fra over for det uhjemlede forbrug. Modsat fremhæver landsretten, at Leif Frimand Jensen ikke havde pligt til mere generelt at rejse spørgsmålet om den regnskabsmæssige håndtering af regninger, idet der var tale om et formkrav på et område, der lå uden for hans almindelige kompetence. I forhold til denne problematik vil vi i øvrigt kort gennemgå en interessant dom fra Højesteret (U H), der tillige belyser den kommunale topembedsmands pligter. I den konkrete sag var der tale om, at kommunen i strid med loven ikke kunne nå at udføre det pligtige antal tilsyn. Højesteret fandt, at embedsmanden ved kommunens overtrædelse af gældende ret på det punkt havde overtrådt sine tjenestepligter, da han ikke gjorde det kommunale udvalg udtrykkeligt opmærksom herpå, da han ikke sørgede for, at kommunalbestyrelsen blev forelagt et beslutningsforslag om, hvordan kommunen skulle forholde sig til den manglende gennemførelse af tilsynene, da forvaltningen tværtimod gennemførte en neddrosling heraf, og da han gav en urigtig fremstilling af sin viden om forholdene. Højesteret fandt på denne baggrund, at embedsmanden ved grov misligholdelse havde gjort sig uegnet til at forblive i stillingen. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Valentiner-Branth, eller advokat Egil Husum, SIDE 11 RET & INDSIGT/LANDSRETTENS DOM OVER PETER BRIXTOFTE I HOVED-SAGEN

12 Andreas Christensen Advokat Martin Stæhr Advokatfuldmægtig Kontrolbud I 2008 udsendte Velfærdsministeriet en ny bekendtgørelse om kommuners og regioners afgivelse af kontrolbud. Bekendtgørelsen er imidlertid ikke til meget hjælp i forhold til mange af de praktiske problemer, kommunerne oplever i forbindelse med håndteringen af udbudsprocesser, hvor der afgives kontrolbud. Når en kommune ønsker at konkurrenceudsætte en opgave, kan den vælge at lade en intern forvaltningsgren udarbejde et såkaldt kontrolbud. Ved at udarbejde et kontrolbud får kommunen mulighed for at vurdere, om det i det hele taget er rentabelt og sagligt begrundet at lade opgaven varetage af en ekstern medkontrahent. Nedenfor følger en oplistning af nogle af de typiske problemstillinger kommuner løber ind i, når der afgives kontrolbud i forbindelse med et udbud. Endvidere følger en drejebog for, hvordan sådanne problemer kan løses med henblik på at sikre en smidig og klagefri udbudsproces. 1) Gælder bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008 om kommuners og regioners beregning og afgivelse af kontrolbud både ved EU-udbud og licitationer og annonceringer efter tilbudsloven? Det følger ikke direkte af bekendtgørelsen eller af vejledningen til denne, at bekendtgørelsen også omfatter licitationer eller annonceringer efter tilbudsloven. Det er imidlertid forudsat i vejledningen, at bekendtgørelsen omfatter ethvert tilfælde, hvor en kommune vælger at konkurrenceudsætte en kommunal opgave ved et udbud. Det må således kunne lægges til grund hvilket er bekræftet af Indenrigs- og Socialministeriet at bekendtgørelsens regler om kontrolbud er gældende såvel i forbindelse med EU-udbud som i forbindelse med licitationer og annonceringer efter tilbudslovens regler. 2) Skal tilbudsgiverne orienteres om, at der afgives kontrolbud? Tidligere var det ikke et krav, at potentielle tilbudsgivere havde fået forudgående meddelelse om, at kommunen agtede at udarbejde kontrolbud. Med den nye bekendtgørelse fra 2008 er der imidlertid blevet indført et krav om, at kommunen i udbudsannonce og udbudsmateriale skal oplyse, at der foretages kontrolbud. Skulle det ske, at oplysningen om foretagelse af kontrolbud ved en fejl ikke kommer med i udbudsannoncen, anbefales det, at der indsendes en supplerende meddelelse, hvor oplysningen fremgår. I modsat fald kan det ikke afvises, at en tilbudsgiver vil kunne gøre krav på erstatning, hvis kontrolbuddet senere viser sig at være bedst, og udbuddet derefter aflyses. 3) Kontrolbud og begrænset udbud I forbindelse med anvendelsen af udbudsformen begrænset udbud ved EU-udbud er kommunen forpligtet til at oplyse i udbudsbekendtgørelsen, hvor til at modtage udbudsmaterialet og afgive tilbud. I forbindelse med den efterfølgende udvælgelse er det vigtigt at være opmærksom på, at den interne forvaltningsenhed, der skal afgive kontrolbud, ikke skal medregnes til antallet af tilbudsgivere. Er det således anført i udbudsbekendtgørelsen, at der vil af ansøgere gør det muligt. Kommunens interne forvaltningsenhed skal således ikke have en af de 5 pladser, men vil reelt set være at betragte som en 6. tilbudsgiver. 4) Indgår et kontrolbud i egnethedsbedømmelsen/udvælgelsesfasen? Konkurrencestyrelsen har i en udtalelse af 10. februar 2009 udtalt, at det ikke kan kræves, at den SIDE 12 RET & INDSIGT/KONTROLBUD

13 interne forvaltningsenhed, der ønsker at afgive eksterne tilbudsgivere. Deraf følger også, at det ikke kan kræves, at den interne forvaltningsgren skal fremlægge de oplysninger, som de eksterne tilbudsgivere er forpligtet til at fremsende sammen med forvaltningsenhed skal således ikke bekymre sig om at udarbejde selve kontrolbuddet. 5) Udarbejdelse af kontrolbud Med bekendtgørelse nr. 607 af 24. juni 2008 er der indført regler for, hvordan kontrolbuddet skal udarbejdes. Hovedelementet består i, at kontrolbuddet skal foretages på samme vilkår som eksterne bud og som specificeret i udbudsmaterialet. Kontrolbuddet skal i relation til pris omfatte de samlede langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved den udbudte opgave. Selve priskalkulationen kan være særdeles vanskelig at håndtere særligt når der er tale om komplekse tjenesteydelsesaftaler. I det omfang kommunen ikke selv råder over tilstrækkelige faglige ressourcer til at udføre arbejdet med udarbejdelse af kontrolbud, kan det derfor anbefales at antage ekstern konsulentbistand. I forbindelse med en eventuel klagesag må det forventes, at kommunen vil skulle redegøre detaljeret for, hvordan priskalkulationen er foretaget. Når kommunen foretager evalueringen af de indkomne eksterne tilbud samt kontrolbuddet, er det ikke tilladt at lade medarbejdere, der har medvirket ved udarbejdelsen af kontrolbuddet, deltage. Det kan således anbefales, at kommunen på et tidligt tidspunkt inden udbudsprocessen igangsættes lægger en strategi for, hvorledes de personelle ressourcer til henholdsvis udbudsprocessen og udarbejdelsen af kontrolbud fordeles. 6) Kontrolbud vurderes til at være det bedste tilbud Vurderer kommunen i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud, at det afgivne kontrolbud er bedre end de eksterne tilbud på baggrund af det opstillede tildelingskriterium, er der som udgangspunkt to muligheder. valtningsenhed varetage den udbudte opgave fremover. En sådan har krav på erstatning, såfremt kommunen i udbudsannoncen og udbudsmaterialet har oplyst om, at der vil blive afgivet kontrolbud, og kontrolbuddet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen fra Den anden løsning består i, at kommunen ser bort fra kontrolbuddet og i stedet tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste eksterne tilbud. En sådan løsning kan være nærliggende, hvis der kun har været minimale afvigelser mellem kontrolbuddet og det bedste eksterne bud, og hvis der samtidig fra politisk side er et klart ønske om udlicitering. følge af vindende kontrolbud til, at et afgivet kontrolbud vurderes til at være bedst, skal kommunen være opmærksom på stadig at iagttage sin underretnings- og begrundelsespligt. Alle eksterne deltagere i udbuddet skal underrettes sendes med det hurtigst mulige kommunikationsmiddel. Underretningen skal mindst indeholde en summarisk begrundelse for, hvorfor kommunen har vurderet kontrolbuddet til at være bedst. Det kan dog anbefales, at der allerede i underretningsskrivelsen gives en mere uddybende forklaring på evalueringsresultatet eventuelt i form af vedlæggelse af evalueringsrapporten - for herved at imødegå den skepsis, der måtte være hos de eksterne tilbudsgivere. Kommunen skal, såfremt der er tale om et EU-udbud, huske at EU-Publikationskontoret. Der er udarbejdet et standarddokument, der skal anvendes i sådanne situationer. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Andreas Christensen, eller advokatfuldmægtig Martin Stæhr, SIDE 13 RET & INDSIGT/KONTROLBUD

14 Charlotte Bigum Lynæs Advokat Ny organisering af aff aldssektoren Med vedtagelsen af lov nr. 513/2009 umiddelbart før sommerferien blev hovedlinjerne i den stort anlagte reform af affaldssektoren, kaldet Ny organisering af affaldssektoren eller Affaldsreformens fase I fastsat. Den 6. oktober 2009 blev lovens initiativer udmøntet i høringsudkastet til affaldsbekendtgørelsen. Den 7. oktober sendte Miljøstyrelsen udkast til 2. del af Affaldsstrategi i høring. Flere af bestemmelserne skal efter Miljøstyrelsens plan træder i kraft allerede 1. januar Dette tidspres giver grobund for usikkerhed generelt - og særligt om kommunernes opkrævning af gebyrer. Høringsperioderne for de to nævnte udkast udløber henholdsvis den 29. november 2009 og 2. december I løbet af december 2009 forventer Miljøstyrelsen at gennemarbejde svarene og udstede de endelige regler til brug for årsskiftet. Dette tidspres er problematisk for aktørerne på affaldsområdet. Som følge af overgangsbestemmelser kan affaldsplanerne dog vedtages for under de gamle regler. Fastsættelsen af affaldsgebyrer skal ske efter bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2011, mens selve opkrævningen, der som noget nyt hviler på den CVR - registrerede ejer, forventes at gælde fra 1. januar Tiden er knap for kommunerne, der skal indføre nye procedurer for denne opkrævning. Opkrævning af gebyrer Miljøbeskyttelseslovens 48 er fortsat hjemmelsbestemmelsen for opkrævning af gebyrer. Bestemmelsen er dog ændret med lov nr. 513/2009. Ændringerne i 48, stk. 1 består i en for- siere nærmere angivne kommunale opgaver, eksempelvis planlægning, etablering, drift og indsamling af data til affaldsregistret. Denne ændring fra at kunne opkræve gebyrer i den tidligere formulering til at skulle er ikke i sig opsigtsvækkende. I 48, stk. 3 medtages nu et forbud mod at opkræve samlegebyrer. Denne forpligtelse til at beregne særskilte gebyrer for alle de ordninger, som har særskilte konti giver næppe heller betragteligt ekstraarbejde. Det er vores erfaring, at kommunerne hidtil i mange tilfælde har været i stand til på en rimelig måde at henføre gebyrerne under de forskellige ordninger, selvom selve opkrævningen af praktiske årsager skete samlet. Større bliver udfordringen med ændringerne i 48, stk. 4, der introducerer en fordelingsnøgle for fordelingen af gebyrer mellem husholdninger og virksomheder. Principperne herfor er nærmere reguleret i kapitel 11 i udkast til affaldsbekendtgørelsen. Hovedprincippet er opdeling mellem private og virksomheder på baggrund af brugerundersøgelser. For genbrugspladser er der en særlig initial fordelingsnøgle både i sondringen mellem private og virksomheder samt mellem forskellige typer af virksomheder målt på størrelse. Husholdninger de nye regler fra 2011 For husholdningernes vedkommende må kommunerne gerne fastsætte et gennemsnitgebyr for alle typer boliger, herunder sommerhuse og kolonihaver, forudsat at den samlede gebyrindtægt dækker denne del af kommunens omkostninger. Indsamlingsordningerne kan i medfør af affaldsbekendtgørelsens 54. Det betyder, at kommunen fortsat kan anvende objektive kriterier som størrelse, frekvens mv. for opkrævningen. SIDE 14 RET & INDSIGT/NY ORGANISERING AF AFFALDSSEKTOREN HØRINGSINITIATIVER OG KORTE FRISTER

15 høringsinitiativer og korte frister Virksomheder de nye regler fra 2011 For virksomhedernes vedkommende, skal kommunerne opkræve et gebyr til dækning af administration af anvisning, indsamling mv. Dette gebyr fastsættes ligeledes som et gennemsnitsgebyr for alle virksomheder. Gebyr for indsamlingsordninger for virksomheder skal derimod fastsættes på baggrund af virksomhedens anvendelse af ordningen frekvens eller en kombination af de tre. Virksomheder, der er beliggende på samme adresse som virksomhedsejerens husstand, og som kan dokumentere en omsætning på under kr fritages for gebyr. Spørgsmålet er, hvornår denne dokumentation skal foreligge? Kommunen vil jo opkræve i henhold til budgetter, mens virksomhedens omsætning typisk opgøres med en anden og senere regnskabsperiode. Øvrige undtagelser fra opkrævning er de virksomheder, der er angivet med oplistede CVRnumre i bilag 8 til høringsbekendtgørelsen, eksempelvis it-konsulenter, undervisningsaktiviteter, omsorgsaktiviteter og sportsklubber. Opkrævning via CVR - de nye regler fra 2010 Opkrævningen skal som nævnt allerede fra 1. januar 2010 ske i medfør af CVR-registeret, der reguleres af lov nr. 653/2006 og bekendtgørelse nr. 1403/2007. Dette er en ændring i 48, stk. 7 i miljøbeskyttelsesloven. Ændringen betyder, at det ikke længere er ejendommens ejer, men den registrerede ejer af virksomheden, der er ansvarlig for gebyret. Kommunerne står her med den udfordring, at virksomheder startes op og lukkes ned, og det er afgørende at CVR-registeret til hver en tid er helt opdateret fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens side. Kommunerne mister adgangen til udpantning med denne ændring, men princippet om forureneren betaler synliggøres og styrkes. Vestre Landsret afgjorde dog allerede den 3. april 2009 i en dom trykt i Ufr V, at en virksomhed, som lejer også under de tidligere regler kunne pålægges affaldsgebyret som affaldsproducent. Yderligere lovgivning på vej Miljøstyrelsen har varslet, at de nye standardregulativer kommer i høring i begyndelsen af november 2009, en supplerende bekendtgørelse om bygge- og anlægsaffald ventes i høring medio november samt endelig, at der skal ske overførsel af deponeringsbestemmelserne til deponeringsbekendtgørelsen. Alt dette forventes inden årsskiftet, og vi må derfor forberede os på yderligere pressede tidshorisonter. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Charlotte Bigum Lynæs SIDE 15 RET & INDSIGT/NY ORGANISERING AF AFFALDSSEKTOREN HØRINGSINITIATIVER OG KORTE FRISTER

16 Michael Neumann Advokat Thomas Krucov Jensen Advokat Louise Krath Advokat Udfordringer erhvervsleje Udviklingen i ejendomsmarkedet skærper anledningen til at genoverveje de kommunale erhvervslejekontrakter. Ved indgåelse af nye erhvervslejekontrakter og gennemgang af de eksisterende erhvervslejekontrakter er der en række forhold, som kommunen især skal være opmærksom på. I denne artikel har vi valgt at fokusere på tre af disse forhold. Regulering til markedsleje Både udlejer og lejer skal altid overveje, om lejen svarer til markedslejen. For kommunen er dette særligt relevant, da kommunen for blandt andet at undgå konkurrenceforvridning har pligt til at udleje til markedslejen. Medmindre andet er bestemt i erhvervslejekontrakten, kan lejen kræves reguleret til markedslejen hvert fjerde år, hvis lejen væsentligt afviger fra markedslejen (ifølge retspraksis ca %). Både udlejer og lejer kan kræve lejen forhøjet/ nedsat til den gældende markedsleje. udlejer og en kyndig lejer på tidspunktet for varslingen af lejens regulering ville aftale for det pågældende erhvervslejemål. Ved fastsættelse af markedslejen indgår en række forhold i bedømmelsen, herunder særligt erhvervslejemålets beliggenhed og lejeniveauet for sammenlignelige erhvervslejemål i kvarteret, ligesom erhvervslejemålets stand, anvendelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsesstand samt erhvervslejekontraktens vilkår i øvrigt tillægges vægt. Vi anbefaler, at kommunen juridisk og økonomisk gennemgår alle erhvervslejekontrakter af større kommerciel værdi for at vurdere muligheden for markedslejeregulering. Økonomisk kan markedslejen eksempelvis fastsættes ved sammenlignelige erhvervslejemål i nærområdet eller af en ejendomsmægler. erhvervslejekontrakter kontrakten, hvilke udgiftsarter, ud over lejen, lejer skal betale vedrørende erhvervslejemålet. SIDE 16 RET & INDSIGT/UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VED ERHVERVSLEJEKONTRAKTER

17 og muligheder ved kontrakter Vi gælder både for driftsudgifter og forbrugsudgifter, herunder udgifter til udarbejdelse af energimærke, som fra og med 1. juli 2009 altid skal udleveres til forbrugsudgifter, som betales af lejer direkte til forsyningsselskabet. Efter erhvervslejeloven skal udlejer årligt udarbejde forbrugsregnskab, der skal udleveres til lejer. Regnskabet skal overholde en række formkrav. Derimod indeholder erhvervslejeloven ikke bestemmelser vedrørende regnskab for driftsudgifter et sådant regnskab udarbejdes dog sædvanligvis. anslået i erhvervslejekontrakten, kan kommunen tionen og ansættelsen skal derfor foretages med stor omhu og være så præcis og nøjagtig som muligt (det er eksempelvis ikke tilstrækkeligt at vedlægge et driftsbudget for hele ejendommen). holde fremtidige udgifter, som udlejer må indse, vil komme til. Tidsbegrænsede erhvervslejekontrakter Udgangspunktet for erhvervslejemål er, at disse ikke kan opsiges af udlejer. Erhvervslejekontrakten kan dog tidsbegrænses, således at erhvervslejemålet automatisk bortfalder ved tidsbegrænsningens ophør. Kommunens varetagelse af forskelligartede offentlige formål kan medføre et behov for den giver. Tidsbegrænsningen skal dog være sagligt begrundet i kommunens forhold. I modsat fald kan tidsbegrænsningen tilsidesættes, således at kommunen er tilbage ved udgangspunktet, at erhvervslejekontrakten ikke kan opsiges. Tidligere retspraksis gav kommunen vide rammer for saglige forhold, der kunne berettige tidsbegrænsning. Københavns Byret har imidlertid i en nylig dom tilsidesat den konkrete tidsbegrænsning ved bortforpagtning af en café. Dommen er anket til landsretten. anbefaler derfor, at årsagen til tidsbegrænsningen nøje overvejes inden indgåelse af erhvervslejekontrakten, således at begrundelsen for tidsbegrænsningen kan indarbejdes i erhvervslejekontrakten. Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Krucov Jensen, advokat Michael Neumann, eller advokat Louise Krath, Brunch om lejeret Horten afholder brunch om lejeret i vores nye domicil torsdag den 25. marts Her vil vi give en opdatering på de gældende regler inden for lejeret. Du kan læse mere om vores brunch om lejeret og tilmelde dig på arrangementer. Såfremt du kunne være interesseret i et lignende arrangement i Århus, er du velkommen til at kontakte en af forfatterne af ovenstående artikel. SIDE 17 RET & INDSIGT/UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VED ERHVERVSLEJEKONTRAKTER

18 KORT NYT 100-årshændelse I en dom af 16. oktober 2009 frifandt Østre Landsret en kommune, der var sagsøgt i anledning af en oversvømmelse af en parkeringsplads på havnen under en storm. Vandet havde ødelagt 70 biler m.m. Oversvømmelsen skete, fordi en dokport, som kommunen havde ansvaret for, brød sammen, da vandet steg til 1,75 m over det normale. Retten lagde til grund, at sammenbruddet skyldtes, at dokporten ikke var vedligeholdt i de senere år. Retten lagde imidlertid også til grund, at oversvømmelsen ikke ville have fundet sted uden de ekstreme vandstandsforhold. DMI havde karakteriseret vandstanden som en 100-årshændelse. På den baggrund mente retten ikke, at den manglende vedligeholdelse af dokporten kunne opfattes som en fejl eller forsømmelse fra kommunens side. Kommunen blev derfor frifundet. Vandindvindingstilladelser forlænges april 2010 (30 år efter vandforsyningslovens ikrafttræden). Det passer dårligt ind i planlægningen efter miljømålsloven. Derfor bliver de ved lov forlænget med 1 år efter vandplanen er vedtaget. Lovforslaget forventes fremsat i nær fremtid. I praksis betyder det en forlængelse på ca. 2 år. Forslag til de statslige vandplaner er endnu ikke offentliggjort. Det meste af 2010 eller hele 2010 vil derfor gå, før de statslige vandplaner er vedtaget. Derimod er fristen på 1 år for vandindvindingstilladelserne ikke direkte knyttet til de kommunale handleplaner. Har du spørgsmål til lovændringen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, Kommentar til spildevandsbetalingsloven I januar udkommer Mogens Moe: Spildevandsbetalingsloven en kommentar. Lovkommentaren tager udgangspunkt i den nye arbejdsfordeling mellem forsyningen og teknisk forvaltning. Den er som noget nyt primært baseret på de mange afgørelser, som domstolene og kommunaltilsynet har truffet. Men også Miljøstyrelsens Vejledning 3/2001 og Danva s materiale om betalingsloven er indarbejdet. Har du spørgsmål til dommen, er du velkommen til at kontakte advokat Mogens Moe, SIDE 18 RET & INDSIGT/KORT NYT

19 Nyansatte jurister i Horten Siden sidste nummer har vi i Horten budt velkommen til følgende jurister: Advokat Claus Bennetsen Partner i afdelingen for Corporate/Commercial Advokat Lasse Dehn-Baltzer Skatteret Advokat Niels Jørgen Oggesen Fast ejendom Advokatfuldmægtig Christian Wiese Svanberg Offentlig ret Advokatfuldmægtig Julia Brandt-Jensen Offentlig ret Advokatfuldmægtig Charlotte Yun Kjærsgaard EU, udbuds- og konkurrenceret Advokatfuldmægtig Peter Kjeldsen Hansen Insolvens og rekonstruktion SIDE 19 RET & INDSIGT/NYANSATTE JURISTER

20 Horten er blandt landets førende den offentlige sektor inden for alle juridiske specialer og har mere end 50 års erfaring som juridisk rådgiver for en lang række af landets kommuner, kommunale selskaber, offentlige myndigheder og virksomheder. Hellerup. Vi er 205 medarbejdere, heraf 110 jurister, der står klar til at tage hånd om din virksomheds eller kommunes behov for løsningsorienteret juridisk rådgivning. Ret & Indsigt på horten.dk Du kan også læse nye og gamle udgaver af Ret & Indsigt på vores hjemmeside Her kan du ligeledes opdatere dine abonnementsoplysninger og tilmelde dig Hortens elektroniske nyhedsbreve inden for en lang række juridiske specialer. Horten Philip Heymans Allé 7 Box Hellerup Tlf Fax

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder

Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013. Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Slagelse Kommune Teknik og Miljø 19. februar 2013 Administrationsgrundlag for fritagelse for administrationsgebyr for virksomheder Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven nr. 879 af 26. juni 2010. (Affaldsbekendtgørelsen

Læs mere

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND

TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND Horten Advokat Line Markert Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 159978 TYPEPROBLEMSTILLINGER VED TILSLUT- NING AF EJENDOMME I DET ÅBNE LAND 1. INDLEDNING Vordingborg

Læs mere

, -' ' *. # 0 % 0.&2,

, -' ' *. # 0 % 0.&2, Regulativ for jord Roskilde Kommune Gældende fra 1. januar 2012 ! "!##$ %!$&'& (!&& ) *&+&, -' ' *. # /# 01$,...5 0 % 0.&2, 1 Regulativet har til formål at: - Inddrage og undtage områder fra områdeklassificeringen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur

1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet. Indrettelseshensynet. Den juridiske litteratur 1 Kapitel 4.5. Indrettelseshensynet Indrettelseshensynet Den juridiske litteratur Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem:

Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem: Statsforvaltningens udtalelse af 18. december 2007 til et kommunalbestyrelsesmedlem: 18-12- 2007 De har klaget over, at Rønnede Kommune (nu Faxe Kommune) har undladt nyt offentligt udbud i forbindelse

Læs mere

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde

Klager. København, den 18. november 2008 KENDELSE. ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde 1 København, den 18. november 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Ege Christiansen Hersegade 18 4000 Roskilde Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes indklagede, at køber ikke

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Udtalelse i sag om aktindsigt om lovgrundlaget for at opkræve betaling for udlevering af dokumenter mv. efter offentlighedsloven

Udtalelse i sag om aktindsigt om lovgrundlaget for at opkræve betaling for udlevering af dokumenter mv. efter offentlighedsloven 2016-64084 Udtalelse i sag om aktindsigt om lovgrundlaget for at opkræve betaling for udlevering af dokumenter mv. efter offentlighedsloven Statsforvaltningens vejledende udtalelse til en borger: Henvendelse

Læs mere

Bekendtgørelse om affald

Bekendtgørelse om affald Fornyet høring over tilmeldeordning for virksomhedernes adgang til genbrugspladser samt nye gebyrbestemmelser Bekendtgørelse om affald. Etablering af og krav til visse ordninger for virksomheder 39. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse

Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse mst@mst.dk Høringssvar fra KL over fornyet høring om udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser bekendtgørelse om affald KL har modtaget udkast til genbrugsplads-, betalings- og gebyrbestemmelser

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0056 UL/li. København, den 3. januar 2013 KENDELSE. ctr. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler Thomas Gammelgaard v/ HDI-GERLING forsikring Indiakaj 6 2100 København Ø Nævnet har modtaget klagen den 29. marts 2012. Klagen

Læs mere

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast

Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Regulativ for jord Roskilde Kommune Udkast Indhold 1. Formål... 2 2. Gyldigheds- og anvendelsesområde... 2 3. Lovgrundlag og definitioner... 2 4. Områdeklassificering... 2 5. Analysefrie delområder...

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune:

Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune: Statsforvaltningens brev af 18. juli 2007 til Næstved Kommune: 18-07- 2007 TILSYNET Resume og konklusion Statsforvaltningen har modtaget henvendelser fra fire personer, der hver især har gjort gældende,

Læs mere

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle

J.nr Gribskov Kommunes 3 registrering af matr. nr. 1y m.fl. Dronningemølle Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København V Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 09-10400 - 7 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173691 RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR 1. BAGGRUND Socialforvaltningen, Københavns

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune

Direktionssekretariatet. Vedtægt. for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Direktionssekretariatet Vedtægt for borgerrådgiveren i Norddjurs Kommune Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Norddjurs Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 K E N D E L S E RenoNorden A/S (advokat René Offersen, v/advokat Torkil Høg København) mod Skive Kommune (Skive Renovation

Læs mere

Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen. Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen

Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen. Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen Modul 2 Dag 1 Kommunerne og Statsforvaltningen Birgitta Bundgaard, Miljøstyrelsen Overblik Kort om Folketing, regering og miljøministeren Miljøstyrelsen regeludarbejdende og regelfortolkende myndighed

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023

Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023 09-03- 2009 TILSYNET Din henvendelse om aktindsigt mv. i forbindelse med behandling af udkast til lokalplan 1023 Du har ved mail af 14. januar 2008 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland,

Læs mere

Særnummer Konkurrenceret

Særnummer Konkurrenceret SÆRNUMMER om forslag til ændring af lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. - forkortelse af klagefrister og begrænsning af mulighederne for at erklære kontrakter for uden virkning Forslag til ændring

Læs mere

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede. 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført

Læs mere

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX]

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX] Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.A. Hestbækvej 21 9640 Farsø Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf

Læs mere

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

+ bilag. A-inspektion A/S; Deres j.nr. 17796/dj. Jeg har nu færdigbehandlet sagen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Advokat Kim Håkonsson Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Dato: 13. marts 2008

Læs mere

NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14

NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14 Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155034 NOTAT OM NEDLÆGGELSE AF FORBUD EFTER PLANLOVENS 14 ANMELDELSE AF NEDRIVNING AF BYGNING PÅ SKANSEVEJ 15, HUNDESTED

Læs mere

S A G S B E H A N D L E R : R H S O E

S A G S B E H A N D L E R : R H S O E Statsforvaltningens brev til en borger 24-06- 2010 Du har i et brev af 12. januar 2010 klaget over, at Vejle Kommune bruger renovationsgebyrerne på socialområdet. Din klage var blandt andet bilagt side

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Fri proces under anke til højesteret

Fri proces under anke til højesteret Fri proces under anke til højesteret Henstillet til justitsministeriet at meddele fri proces under anke til højesteret af en sag om den fremgangsmåde, der var fulgt ved overførsel af lokalplanlægningen

Læs mere

Dansk Forening for Udbudsret Medlemsmøde den 14. september 2010. Advokat Andreas Christensen

Dansk Forening for Udbudsret Medlemsmøde den 14. september 2010. Advokat Andreas Christensen Dansk Forening for Udbudsret Medlemsmøde den 14. september 2010 Advokat Andreas Christensen side 2 Prækvalifikation Prækvalifikation Underretning af ansøgere Ordregivers begrundelse vedrørende manglende

Læs mere

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten.

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. NYE REGLER OM OVERTRÆDELSER AF UDBUDSREGLERNE Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. Der er tale om en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025720 (Niels Feilberg Jørgensen, Lars Peter Tolstrup) 9. oktober 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025720 (Niels Feilberg Jørgensen, Lars Peter Tolstrup) 9. oktober 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025720 (Niels Feilberg Jørgensen, Lars Peter Tolstrup) 9. oktober 2012 K E N D E L S E Krüger A/S (advokat John Adamsen, Surrey, England) mod Sorø Vand A/S (advokat Martin

Læs mere

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S

Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S RADIO- OG TV-NÆVNET Aftale mellem Radio- og tv-nævnet og Boxer TV A/S Bodssystem for tilsidesættelse af vilkår for tilladelse til at distribuere lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale

Læs mere

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune

Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNISK OG MILJØ Regulativ for jordhåndtering i Solrød Kommune Januar 2012 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Gyldighed og anvendelsesområde... 3 3 Lovgrundlag og definitioner... 3 4 Områdeklassificering...

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr

Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma. Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Statsforvaltningens brev af 9.2. 2012 til et firma Vedrørende Esbjerg Kommunes opkrævning af affaldsg e- byr Du har i et brev af 20. september 2011, bilagt korrespo n- dance med kommunen klaget over, at

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-449 (Mette Langborg) 14. september 2016 K E N D E L S E Motus A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Den danske stat v/ Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten v/

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Markedslejeregulering i erhvervslejemål

Markedslejeregulering i erhvervslejemål - 1 Markedslejeregulering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Går lejeniveauet op eller ned? Efter den generelle økonomiske krise har lejeniveauet de seneste år været faldende

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø

Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø Karen Rødtnes Petersen Møllegyden 51 Nymark 5471 Søndersø 06-12- 2007 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK De har i brev af 12. januar 2005 rettet henvendelse til Naturklagenævnet med anmodning

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 8. december 2004 J.nr.: 03-33/200-0216 JP Afgørelse

Læs mere

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej 8 8722 Hedensted

Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej 8 8722 Hedensted Hedensted Kommunalbestyrelse Niels Espesvej 8 8722 Hedensted 20-12- 2010 TILSYNET A rettede den 11. februar 2009 henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som ifølge styrelseslovens 1 kapitel VI

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Alle kommuner Jord & Affald J.nr. 7759-00014 Ref. bpc, awd, cfm Den 10. juli 2009 Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1) Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring

Læs mere

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner

Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven. Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner Nyskabelser og fokuspunkter for bygherrer i udbudsloven Bygherreforeningen 23. juni 2015 Tina Braad, partner tbr@bechbruun.com 2 Udbudspligten for varer og tjenesteydelser under tærskelværdien ændres Tilbudslovens

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Kend spillereglerne!

Kend spillereglerne! Kend spillereglerne! Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste De Samvirkende Invalideorganisationer Indhold Indledning 2 1. Den rigtige afgørelse

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger:

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger: Resumé: Statsforvaltningen finder på det foreliggende grundlag ikke, at der er noget, der sandsynliggør, at en nærmere undersøgelse af en sag vedrørende kommunens tilsyn med en fritidshaveforening vil

Læs mere

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD

REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD REGULATIV FOR JORD SOM ER AFFALD 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af jord, som er affald, fra alle borgere, grundejere og virksomheder i Egedal Kommune med henblik

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune 2015-11863 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 01-12- 2015 Henvendelse vedrørende delvist afslag på aktindsigt fra Guldborgsund Kommune Ved e-mails af 2. og 5. februar 2015 har du til Guldborgsund

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger

Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger Statsforvaltningens brev af 29. august 2008 til en borger 29-08- 2008 De har den 13. maj 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende klage over Aabenraa Kommunes håndtering af salg af byggegrunde

Læs mere

Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf.

Jeg har ikke detailkendskab til fredningsprojektets præcise udformning, men de to spørgsmål jeg skal se på, er heller ikke afhængig heraf. Stevns Kommune Hovedgaden 46 4652 Hårlev att.: Borgmester Mogens Haugaard Nielsen Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 26. februar 2015 Journalnr.: 205061 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær:

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat:

Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningens skrivelse af 4. oktober 2010 til en advokat: Statsforvaltningen Syddanmark har den 1. oktober 2010 modtaget din anmodning om genoptagelse af statsforvaltningens afgørelse af 28. september

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion

De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion ØSTERGADE 38 1100 KØBENHAVN K TLF. 33 33 81 00 WWW.LINDCAD.DK De retlige aspekter om myndighed og drift en introduktion DAKOFA den 24. august 2011 Advokat (L) Jacob Brandt De retlige aspekter Hvorfor er

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse

Vedr. Spørgsmål om niveauplan i byggetilladelse Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Att.: Ole Eriksen Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10891 - 13 jfl@energiogmiljo.dk

Læs mere

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening

Bestyrelsesansvar i en grundejerforening - 1 Bestyrelsesansvar i en grundejerforening Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Bestyrelsens pligter og ansvar i ikke-erhvervsdrivende foreninger har været omtalt flere gange på nærværende

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse til en borger Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke grundlag for at antage, at en af Dragør Kommune påtænkt parkeringsordning vil være i strid med 107, stk. 2,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET

REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET REGLER FOR MEDIATION VED VOLDGIFTSINSTITUTTET 1 Disse regler for mediation gælder, når parterne har aftalt, at mediationen skal foregå efter Regler for mediation ved Voldgiftsinstituttet. Mediation efter

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet.

Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. A 22-07- 2008 Vedr. Deres henvendelse vedrørende formand for Børneog Ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Søren Pape Poulsens habilitet. De har ved brev af 31. august 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt?

Kapitel 8. Tidsfrister. 8.1 Indledning. Hvad er nyt? SIDE 163 JANUAR 2016 Kapitel 8 Tidsfrister 8.1 Indledning Hvad er nyt?» Kortere minimumsfrister (se afsnit 8.1).» Mulighed for at forkorte tidsfristen i særlige tilfælde for ikkestatslige ordregivere (se

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 K E N D E L S E Eurofins Miljø A/S (advokat Henrik Holtse, Århus) mod Aalborg Kommune (advokat

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Jordregulativ Juli 2012

Jordregulativ Juli 2012 Jordregulativ Juli 2012 Udgiver: Ikrafttræden: Titel: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 1. juli 2012 www.skidt.dk Jordregulativ Side 2 af 15 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 4 2 Lovgrundlag... 5

Læs mere

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA

DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 152342 DEN NYE PRIVATVEJSLOV SET UDEFRA AF ANDERS VALENTINER-BRANTH OG HENRIK SAUER Folketinget har vedtaget en ny privatvejslov,

Læs mere

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten.

E har påstået erstatningskravet hjemvist til realitetsbehandling ved Statsadvokaten. D O M afsagt den 5. december 2013 Rettens nr. 11-3506/2013 Politiets nr. SA4-2010-521-0611 Erstatningssøgende E mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd. E var i tiden fra den 15. februar

Læs mere

for statsforvaltningens udtalelse.

for statsforvaltningens udtalelse. X Ved skrivelse af 4. november 2009 har X på vegne af Enhedslisten i Aalborg anmodet Statsforvaltningen Nordjylland om at tage stilling til, hvorvidt den kommunale myndighed i Aalborg har handlet ulovligt

Læs mere

Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og at afgørelsen derfor er ulovlig.

Advokaten mener, at hans klients partsrettigheder gentagne gange er blevet alvorligt overtrådt, og at afgørelsen derfor er ulovlig. Dato 6. oktober 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 15/13707-4 Side 1/6 Afgørelse af klage over tildeling af vejret mv. til Hybenrosevej Vejdirektoratet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-244.336/ 2005-0002361 (Kirsten Thorup, Thomas Jensen og Niels Sørensen) 30. september 2005 K E N D E L S E Løgten murer- og entreprenørforretning A/S (advokat Hans Erik

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve.

KENDELSE. Indklagede havde en byggegrund til salg, som klagerne var interesserede i at erhverve. 1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Bolig Fyn A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede som følge af fejlagtige oplysninger i salgsopstillingen

Læs mere

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD

Varde Kommune REGULATIV FOR JORD REGULATIV FOR JORD Gældende fra d. 1. juni 2012 1 Formål m.v... 3 1.1 Affaldshåndtering... 3 1.2 Jordflytning og områdeklassificering... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Definitioner... 3 4 Registrering af udenlandske

Læs mere

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm

Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Hørsholm Kommune Politisk Administrativt Sekretariat Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Resumé: Statsforvaltningen finder ikke, at kommunen kan udbetale erstatning til en borger. Statsforvaltningen finder endvidere

Læs mere

Ny Affaldsbekendtgørelse Gebyrer

Ny Affaldsbekendtgørelse Gebyrer Ny Affaldsbekendtgørelse Gebyrer Gebyrer Gebyrer Ikrafttræden Opkrævning af gebyrer via CVRregistret fra 1.1.2010 Opkrævning af gebyr for virksomheders adgang til genbrugspladser fra 1.1.2010. Undtagelser

Læs mere