Alle kræfter er sat ind på at skaffe job til de ledige dagpengemodtagere, der risikerer at miste dagpengeretten de kommende måneder.

Transkript

1 Jobjagt op i gear Alle kræfter er sat ind på at skaffe job til de ledige dagpengemodtagere, der risikerer at miste dagpengeretten de kommende måneder. Læs artiklen side 2-3 Fart på akutjob i Horsens Horsens har i starten af december opfyldt 30 procent af sin kvote ud fra aftalen om akutjob inden juli næste år. Læs artiklen side 4-5 Vikarer får fast job Hos Glud & Marstrand i Skive virker jobrotationsordningen efter hensigten. Læs artiklen side 6-7 Jobrotation: I konsulentens maskinrum Mange private virksomheder i Skive har sagt ja til jobrotation. Skive Kommune har oprettet et særligt team Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen. Læs artiklen side 8-9 Samarbejde tændte gnisten i Randers Manglen på kvalificerede svejsere og CNC-teknikere fik uddannelsesinstitution, organisationer, jobcenter og virksomheder til at tænke kreativt. Læs artiklen side Dit job i fremtiden Ny omfattende hjemmeside og tilhørende rapport slår det fast: Der bliver i højere grad brug for uddannet arbejdskraft Læs artiklen side 12-13

2 Jobjagt op i gear Alle kræfter er sat ind på at skaffe job til de ledige dagpengemodtagere, der risikerer at miste dagpengeretten de kommende måneder. Nøgleordet er samarbejde. Illustrationsfoto: Colourbox.dk Luk op for nye jobmuligheder, hedder den kampagne, der lige nu kører i overhalingsbanen på strækningerne i det midtjyske arbejdsmarkedslandskab. Det handler naturligvis om akutpakken og om at sikre job til de langtidsledige dagpengemodtagere, der er i fare for at ryge ud af dagpengesystemet. Overalt i den midtjyske region tager man fat på opgaven. Og vel at mærke ved at alle parter arbejder tæt sammen. Private og offentlige virksomheder, de faglige organisa- tioner, a-kasser, uddannelsesinstitutioner, jobcentre og Beskæftigelsesregion Midtjylland er sammen gået ind i jagten på akutjob til de ledige. Fælles opgave Regeringens Akutjob-aftale betyder på landsplan, at offentlige og private virksomheder sammen skal finde og oprette Akutjob. I Midtjylland svarer det til ca job. I betragtning af, at vi her i Midtjylland har ca job, 2

3 der årligt skifter ejermand, er opgaven realistisk. Vores fælles opgave er i høj grad at synliggøre jobåbningerne, og hvis bare 3-4 procent af disse job kan komme akutgruppen til gavn, kan vi nå vores fælles mål om at få de langtidsledige tilbage i job, siger John Hermansen, formand for Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Nye vinterdæk på køretøjet Et møde i november mellem Dansk Industri i Midtjylland og Det Regionale Beskæftigelsesråd satte yderligere skub i samarbejdet mellem virksomhederne og beskæftigelsessystemet. Mødet var en del af de mange aktiviteter, der samlet er med til at få endnu mere tempo på akutopgaven. Det Regionale Beskæftigelsesråd har afholdt en lang række møder i november og december, blandt andet med lokale beskæftigelsesråd, kommunalpolitikere og VEU-centre. Samt rullet ud på landevejen og besøgt virksomheder i Midtjylland for at tale med virksomhedsledere, medarbejdere, jobkonsulenter og ledige. Blandt andet i Odder, Ringkøbing og Viborg. Kampagne i gang Kampagnen Luk op for nye jobmuligheder spiller konkret sammen med Akutpakke I og II. Jobcentrene bruger ekstra ressourcer for at få alle relevante virksomhederne i tale. Jobkonsulenterne besøger virksomhederne og fortæller om mulighederne for tilskud til opkvalificering, virksomhedspraktik, jobrotationsordningen og så videre. Senest er der desuden via Akutpakke II kommet det til, at en arbejdsgiver kan få en kontant præmie på op til kroner, når en ledig kommer i akutjob. Se mere 3

4 Fart på akutjob i Horsens Horsens har i starten af december opfyldt 30 procent af sin kvote ud fra aftalen om akutjob inden juli næste år. Aktiv virksomhedskontakt er en af forklaringerne. Illustrationsfoto: Colourbox.dk 57 akutjob på private og offentlige arbejdspladser. Det er resultatet af indsatsen for at skaffe akutjob i Horsens i efteråret Det drejer som om faglærte og ufaglærte job, og det er inden for både det private og offentlige område. Den vigtigste årsag til de gode resultater er, at vi er opsøgende ude på virksomhederne. Vi skal ud og have dialogen med dem. Det er benarbejdet, der er afgørende, siger Kurt Nygaard, jobcenterchef i Horsens, der har ansat to ekstra konsulenter til det team, der tager sig af virksomhedskontakten. Særligt jobberedskab i gang Han kan konstatere, at der ude i virksomhederne er en stor villighed til at synliggøre de job, der er. Lige nu er jobcentret i fuld gang med at intensivere jobjagten. Horsens Kommune har etableret et særligt jobbered- 4

5 skab, hvor man samler alle kræfterne under ét tag. Medarbejdere fra a-kasser, uddannelsesinstitutioner og jobcentret er flyttet ind i det tidligere HK-hus på Rådhustorvet i Horsens. Kurt Nygaard ser frem til, at det konkrete samarbejde på en samlet fysisk adresse vil styrke jobformidlingen og akutindsatsen endnu mere. Midtjylland med i toppen Den midtjyske region er godt med i toppen af listen over kommuner, der er bedst til at skaffe akutjob. Aarhus og Viborg er i top fem, og Horsens kommer ind på en 6. plads. Tallene har man i Horsens trukket ud fra statistikken på over oprettede akutjob. Regeringens mål med akutpakken er at skaffe akutjob inden 1. juli Ifølge beskæftigelsesdirektør Frode Fårup udgør Horsens 1,5 procent i forhold til hele landet. På den baggrund udgør Horsens samlede andel af akutjob både i private og offentlige virksomheder 190. Med de 57 jobordrer på akutjob har Horsens altså nået 30 procent. Tallene er opgjort til og med 4. december. På landsplan er 20 procent af målsætningen opfyldt. Stopper ikke her Ifølge Horsens Kommunes beskæftigelsesdirektør Frode Fårup skyldes de mange akutjob ikke mindst, at virksomhederne spiller aktivt med. Han siger også, at ambitionen i Horsens Kommune er at nå op på omkring 400 akutjobordrer. Det skal ske for at sikre, at der er tilstrækkeligt grundlag for at opnå de rigtige match mellem ledige dagpengemodtagere og virksomhederne. Kurt Nygaard supplerer: Vi vil gerne skaffe flere job. Akutpakken er en tilskudsordning, som udløber til sommer. Men der vil stadig falde ledige ud af dagpengesystemet til næste sommer. Det grundlæggende behov for at skaffe jobåbninger vil forsat være der. Den indsats, vi gør her, har et længere perspektiv. Det vil blive en driftsaktivitet, vi vil fortsætte med. Og man kan sige, at akutpakken har været med til at sætte fokus på jobformidling fremfor på den tidligere aktiveringsstrategi. Ingen tvivl om, at det nu i langt højere grad vil handle om jobformidling. Vi vil i jobcentrene udvikle rutiner og procedurer for at hente jobordrer hjem og lave formidlingsaktiviteter, siger Kurt Nygaard. Se mere 5

6 Vikarer får fast job Hos Glud & Marstrand i Skive virker jobrotationsordningen efter hensigten. Virksomheden får uddannet en række medarbejdere, og vikarerne får fast arbejde. Ingrid Stjernholm (i midten) fik job hos Glud & Marstrand i Skive via virksomhedspraktik og jobrotation. Til venstre er det produktionschef Bo Villadsen og til højre fabrikschef Jan Bjerregaard. Det går godt for Glud & Marstrands fabrik i Skive. Her producerer man konservesdåser til fødevareindustrien, og det er der stigende efterspørgsel på ude i verden. Virksomheden skal være oppe på beatet med både teknologi og videreuddannelse af medarbejderne, hvis de skal være skarpe i konkurrencen på verdensmarkedet. Det har skabt basis for et større jobrotationsprojekt. Syv medarbejdere er i gang med industrioperatøruddannelsen. Det har givet plads til syv vikarer som erstatningsarbejdskraft. Men ikke nok med det. For de syv vikarer er allerede sikret job fremover på virksomheden. 6

7 Behov for uddannelse 3F gjorde os opmærksomme på jobrotationsordningen. Vi ville gerne have dygtiggjort vores medarbejdere, fordi vi får en del nyt udstyr ind ad døren, som er mere avanceret end det, vi har haft tidligere. Vi er nødt til at have medarbejdere, der er trænede i at arbejde med det avancerede udstyr. De to ting industrioperatøruddannelsen og jobrotationsordningen går rigtig godt i spænd, siger Jan Bjerregaard, fabrikschef på Glud & Marstrand i Skive. Jobrotationsordningen giver mulighed for et års ansættelse og ikke mere end det. Men vi har naturlig afgang og så videre, og det betyder, at vi gerne vil have tilknyttet vikarerne som faste medarbejdere hos os, fortæller Jan Bjerregaard. Dåseakademi for nybegyndere Samarbejdet med 3F og jobcentret har været afgørende for projektets succes. Produktionschef Bo Villadsen fremhæver blandt andet, at jobcentret har været god til at få papirgangen til at køre. Jobrotationsprojektet har haft en forløber, der har været mindst lige så vigtig som selve hovedprojektet. Jan Bjerregaard: Vi etablerede en praktikordning for personer, som blev oplært hos os. Det vil sige, at ledige fik en periode hos os i virksomhedspraktik, og efterfølgende kunne vi så kontakte dem med kort varsel, når behovet opstod. Også her har vi haft et godt samarbejde med jobcentret. I dag er alle fra virksomhedspraktikken, som de selv har døbt dåseakademiet, blevet ansat. Bo Villadsen: Måske skal vi tilbage til vores dåseakademi og have fyldt det op igen. For det er vigtigt, at man som medar- bejder bliver oplært til produktionslinjerne. Man kan ikke bare komme ind fra gaden og stå ved en maskine. Fra Flextronics til Glud & Marstrand En af de nye medarbejdere, der er kommet ind som vikar og nu er blevet fastansat, er Ingrid Stjernholm. Hun har på tætteste hold oplevet omvæltningerne i Industridanmark de senere år. I 2011 blev hun sammen med flere hundrede kolleger afskediget fra elektronikvirksomheden Flextronics i Skive. Jeg havde været på Flextronics i 25 år. Så selvfølgelig var det noget af en omvæltning. Det var uvirkeligt. Jeg troede, jeg skulle være på Flextronics, indtil jeg skulle på pension, fortæller Ingrid Stjernholm. Men der gik ikke lang tid, før hun kom over på den anden side af vejen. Hun kan nærmest vinke over til sin gamle arbejdsplads, hvis bygninger ligger et stenkast fra Glud & Marstrand i et af de store industrikvarterer i Skive. Ingrid Stjernholm benyttede sig af den pose penge, der via en varslingspulje blev udløst til de afskedigede medarbejdere, og tog bus- og taxakørekort. Jeg tænkte, at jeg måske skulle ud at køre bus eller taxa. Hvis det var der, jobbet var, ville jeg springe til. Men Ingrid nåede aldrig at sætte sig bag rattet i en bus eller taxa for at tjene til føden. Hun havde søgt job mange steder, også hos Glud & Marstrand. Og det endte med vikarjobbet og ansættelsen. Jeg søgte alle de steder, hvor der måske var et job. I forhold til Glud & Marstrand tænkte jeg, at det nok lignede det arbejde, jeg havde haft før. Jeg kan godt lide at have faste arbejdstider. Men grundlæggende skulle jeg jo bare have et job, siger Ingrid Stjernholm. 7

8 Jobrotation virker i produktionsvirksomhed Mange private virksomheder i Skive har sagt ja til jobrotation. Skive Kommune har oprettet et særligt team, der udelukkende arbejder med at kontakte og servicere virksomhederne, og det har givet resultater. Vi har været forud for akutpakken, kan man sige, og har gjort de ledige synlige over for de virksomheder, der skaber jobrotationsprojekter. Det har haft en gavnlig effekt på langtidsledigheden. I gennemsnit har de ansatte vikarer været ledige i 78 uger, forklarer projektmedarbejder Carsten Mulvad Sørensen. Nej, det har ikke været nemt, forsikrer projektmedarbejder Carsten Mulvad Sørensen, Jobcenter Skive. Det har krævet hårdt arbejde og flittig brug af den gode gamle sætning: Tag ikke et nej for et nej. Det er vigtigt at holde dampen oppe, også selv om man får nej tyve gange. Jeg har været i kontakt med utallige virksomheder. I snit har jeg talt med dem tre til fem gange, før jeg har fået fat i den rigtige person. Det handler i høj grad om at holde fast i aftalerne, siger Carsten Mulvad Sørensen. Strategien virker Vi sidder i hans kontor i kælderen på beskæftigelsescentret BOMI i Skive. Sammen med to kolleger arbejder Carsten udelukkende med at skabe kontakt til Skive Kommunes virksomheder og få aftaler om uddannelsesforløb og jobrotationsvikarer i hus. De tre projektkonsulenter udgør det særlige team, Skive Kommune og Skive Jobcenter har oprettet med ét formål: At få flere private virksomheder til at bruge jobrotationsordningen, sende medarbejdere på uddannelse og få ledige vikarer ind som erstatningsarbejdskraft. 8

9 Den satsning har givet bonus. I løbet af 2012 har 33 private og 25 offentlige virksomheder indgået aftaler om jobrotationsprojekter. Inden for det offentlige er omkring medarbejdere i videreuddannelse, og det har givet plads til 112 vikarer ifølge de seneste opgørelser. Men nok så interessant er det, at 58 medarbejdere i de private virksomheder er på uddannelse, og det har givet plads til 56 vikarer. Vi lytter til virksomhederne Der er altså en næsten en-til-en udveksling af medarbejdere og vikarer i de private virksomheder. Det hænger sammen med både strategien hos Jobcenter Skive samt erhvervsstrukturen. I starten gik vi efter de mere forkromede projekter på større virksomheder. Men det passede ikke til de mange mindre og mellemstore virksomheder, vi har i området. Så vi gjorde indsatsen mere virksomhedsrettet, lyttede til virksomhedernes behov og gik efter at få uddannelsesforløb sat i gang, der passede til deres efterspørgsel. Så kom der gang i tingene, forklarer Carsten Mulvad Sørensen. Kender virksomhedernes måde at tænke på Carsten har tidligere arbejdet som bankassistent, er uddannet i international marketing og kommer fra det private erhvervsliv. Hans kolleger har ligeledes erfaring fra private virksomheder. Så specialkorpset for jobrotation ved godt, hvad der rører sig i hovederne hos lederne i de små og mellemstore virksomheder. Vi ved godt, hvad virksomhederne vil have. Det skal gå stærkt, de har ikke tid til at vente. Og det skal vi understøtte. Vi er blevet gode til at lave alt papirarbejdet i forbindelse med jobrotationsprojekter meget hurtigt, og det har vi haft succes med, siger han. I dag eller om et år? Vi siger til virksomhederne: Vi er her for at finde ud af, hvad jeres behov er. Er det nu, er det om et halvt eller et helt år, I har brug for tilbud fra os. Vi har for eksempel et projekt med Thise Mejeri. Vi besøgte dem for halvandet år siden. Det er først nu, at det, vi dengang skitserede, er kommet op på et højere niveau. Men det har ligget og ulmet hele tiden. Nu skal de til at uddanne nogle af deres medarbejdere i at læse og skrive, og det kører vi så et rotationsprojekt på, fortæller Carsten. Der kan dog også komme andre projekter ud af den mere intense kontakt med virksomhederne. Hvis vi i snakken med virksomheden kan mærke, at der er noget yderligere, vi kunne hjælpe med, bringer vi det videre. Det kan være it-mæssige udfordringer eller andet mere erhvervsorienteret. Så beder vi Skive Erhvervscenter om at kontakte virksomheden. Så vi er også ude for at udføre erhvervsservice, siger Carsten Mulvad Sørensen. Samarbejde gavner Hos 3F i Skive er man godt tilfreds med den øgede og målrettede indsats med jobrotation. Gert Ringgaard, formand for 3F i Skive, fremhæver samarbejdet og ikke mindst det tempo, jobcentrets særlige team arbejder med. Det er meget effektivt. Når der skal laves en ændring i jobplanen, så sker det bare. Ikke noget med en uge eller 14 dage, så nogen sidder og venter, og papirarbejdet bliver en hindring. Det har de været gode til, siger Gert Ringgaard. Men også virksomhedernes indstilling over for 3F s langtidsledige medlemmer har betydning. De udfaldstruede konkurrerer på lige fod med andre ledige. Og de klarer sig godt i den konkurrence. Det er ikke sådan, at virksomheden siger: Du er udfaldstruet, så du får jobbet. Men virksomhederne har på sin vis taget forskud på akutjob-aftalen, og vi har fået en del udfaldstruede med ind i projekterne, siger Gert Ringgaard, der også mener, at det gælder om at får endnu flere ledige i gang med uddannelse og efteruddannelse, så de står bedre rustet på arbejdsmarkedet. Se statistik for jobrotation i Skive: 9

10 Samarbejde tændte gnisten i Randers Manglen på kvalificerede svejsere og CNC-teknikere fik uddannelsesinstitution, organisationer, jobcenter og virksomheder til at tænke kreativt. 70 ledige fik efteruddannelse, og de fleste af dem job. I Randers har man erfaret, at efteruddannelse og opkvalificering er rasende vigtigt for at være med på arbejdsmarkedet. 70 svejsere fik fyret op under kundskaberne, og 50 af dem fik efterfølgende job. Illustrationsfoto: Colourbox.dk I foråret 2011 opstod der en markant mangelsituation i Randers. En stor virksomhed skulle bruge 80 medarbejdere med svejsecertifikat og folk med kendskab til CNC-styrede maskiner. Uddannelsesinstitutionen Tradium åbnede ekstraordinært skolen i sommerferien, så ledige inden for branchen kunne få intensiv undervisning og være klar til job efter ferien. Men så let skulle det ikke gå. Vi fandt ud af, at der var et generelt problem. For der var en hel del, der ikke formåede at tage certifikaterne, selv om de havde svejset hele deres liv. Vi var nødt til at få dem opgraderet. Så vi satte os ned - jobcentret, 3F, Dansk Metal, DI, DA og Tradium for at finde en løsning, der kunne virke på længere sigt, siger Søren Sørensen, DI, og formand for bestyrelsen i Tradium. 70 svejsere på kursus Den akutte og ganske store mangel på kvalificerede svejsere og CNC-folk åbenbarede med andre ord, at mange af de ledige manglede de rigtige kompetencer. Behovet ude i virksomhederne var ikke forsvundet, så noget måtte man gøre. Vi indkaldte 34 virksomheder, der skrev under på, at de ville tage praktikanter i en kommende periode. Derpå indkaldte vi omkring 70 relevante kursister. Nogle skulle have et kort forløb, andre et længere forløb. Vi fandt i samarbejde 10

11 Dette er en overskrift med Region Midtjylland EU-midler, så vi kunne sætte processen i gang, fortæller Søren Sørensen. Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik Kom hurtigt i job Efteruddannelsen fandt sted i foråret Og så gik det pludselig stærkt for en del af de ledige kursusdeltagere. I løbet af ganske kort tid havde vi et par og tyve, der blev ansat, inden de blev færdige med kurset. Da kursisterne kom ud i praktik, fandt virksomhederne ud af, at de havde behov for en medarbejder på mere fast basis. Ud af de 70 kursister har omkring 50 efterfølgende fået job. Det har udviklet sig. Nu kigger vi på områder inden for Dansk El-Forbund. På et tidspunkt var der mange ledige elektrikere her i byen. Det undrede mig, at der ikke var nogen, der gik på efteruddannelse. Vi gik ind og så på det. Der var langt over hundrede kurser, man kunne tage. Med så mange kurser at vælge imellem, er det svært, at alle rammer de samme kurser. Så de fleste af kurserne blev ikke til noget, fordi der ikke var kursister nok. Derfor indkaldte vi installatørerne for at høre, hvilke behov de havde. Og så indrettede vi kurserne efter, hvad der var brug for - i samarbejde med installatørerne og Dansk El-Forbund, forklarer Søren Sørensen. Men behovet ude i virksomhederne var der vel også, før I tog initiativet til uddannelsesforløbet? Ja, men man kan sige, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Vi kendte jo ikke resultatet på forhånd. Der var da også meget overraskende for os, at når de ledige kursister kom ud i praktik, kom de i job, inden de overhovedet var færdige med kurset. Det fortæller mig, at når man får den rette person ind på en virksomhed, er der ofte et job til hende eller ham. En anden ting er, at der var en del, der skiftede fagområde fra traditionel svejsning til CNC. Så det lykkedes også at skubbe positivt til nogle af deltagerne ved at sætte fokus på uddannelse, praktik og efterspørgsel, siger Søren Sørensen. Nu med strøm på Det tættere samarbejde om uddannelse og opkvalificering fortsætter inden for andre brancher. Krisen er en øjenåbner Han mener, at mange virksomheder i disse år har opdaget, hvor vigtigt det er, at man hele tiden får opgraderet sine medarbejdere, så de har de kompetencer, der er behov for. Og at man også som virksomhed har et ansvar for, at medarbejderne har en god ballast. Det er en vigtig erkendelse, mener Søren Sørensen, der blandt andet har en fortid som produktionsdirektør på togfabrikken Bombardier i Randers. Og erkendelsen skal finde Vi skal bruge vores regionale overblik sted både hos arbejdsgiverne og medarbejderne. for at understøtte jobcentrenes indsats, siger Ole Jepsen, formand Jeg har ofte oplevet, at arbejdsgiverne ikke får sendt folk af for Det Regionale Beskæftigelsesråd sted, og at medarbejderne heller ikke tager den efteruddannelse, de har mulighed for igennem overenskomsten. Men Beskæftigelsesregion Midtjylland. jeg tror også, det mere og mere går op for folk, at det er vigtigt hele tiden at holde sig ajour, siger Søren Sørensen. 11

12 Dit job i fremtiden Ny omfattende hjemmeside og tilhørende rapport slår det fast: Der bliver i højere grad brug for uddannet arbejdskraft, og kravene til den enkeltes kompetencer vil stige. Det kan måske være svært at forstå i en tid med relativ høj ledighed også inden for faglærte grupper. Men arbejdsmarkedet er inde i en voldsom forandring, og vi skal ikke mange år frem, før efterspørgsel efter ufaglært arbejdskraft vil opleve yderligere fald. Samtidig vil der være et stigende behov for medarbejdere med en uddannelse. Det vil sige faglærte og personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. 12

13 Den nye hjemmeside Fremtidens Kompetencebehov, der også rummer en omfattende rapport, giver et overblik over den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter kompetencer på arbejdsmarkedet i Midtjylland. Godt redskab Websiden er først netop gået i luften. Men den er allerede i brug rundt om på jobcentrene. Vi bruger i forbindelse med et samarbejdsprojekt på tværs af ti jobcentre i regionen omkring bygge & anlæg. Hjemmesiden kan bruges over for den ledige, hvor vi kan gå ind og se, hvad man skal kunne både nu og fremadrettet for at være attraktiv over for en arbejdsgiver. Hjemmesiden er et godt arbejdsredskab for jobcentermedarbejdere, siger Casper Bechgaard Andersen, projektkoordinator inden for Bygge & Anlæg, Jobcenter Aarhus. Jeg har selv brugt hjemmeside som opslagsværk sammen med en ledig, der som elektriker havde været væk fra byggebranchen i en årrække. I samtalen kom vi ind på, hvordan han kunne skaffe sig viden og holde sig opdateret på, om han nu også var helt skarp på alt det, branchen byder på i dag, fortæller Casper Bechgaard Andersen. Fortæller om opgavens omfang Ole Jepsen, vice a-kasseleder, 3F i Midtjylland, og næstformand for Det Regionale Beskæftigelsesråd, kan fra sin stol i 3F kun rose initiativet med Det ser meget lovende ud. Det er et vigtigt redskab, hvor nogen har gjort sig den ulejlighed at tænke fremad og se på, hvad der bliver behov for i et længere perspektiv inden for de enkelte fagområder, siger Ole Jepsen. Vi står over for en stor opgave på det uddannelsesmæssige plan. Med den nye detaljerede hjemmeside og rapport kan vi se, hvad der bliver brug for fremadrettet. Ikke kun i forhold til de ufaglærte. Mange, der har en uddannelse, skal kigge nærmere på opkvalificering, hvis de ikke skal sakke bagud af dansen. På den anden side af krisen Rapporten understreger, at når vi kommer ud på den anden side af den økonomiske krise, vil der opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft. Fremskrivninger viser, at der på 10 års sigt vil være et overskud af ikke-uddannet arbejdskraft og en mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse. Hjemmesiden og rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut for Beskæftigelsesregion Midtjylland. Her får man et solidt indblik i, hvordan kompetencebehovene ser ud helt ned i detaljen på en lang række erhvervsområder. 13