Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Aarhus Byråd Orientering Spørgsmål fra Venstre og Konservative om langtidsledighed og Kommunebeskrivelse 2014 Kommunebeskrivelsen fra beskæftigelsesregionen, som der henvises til, er et værktøj for kommunerne for arbejdet med det følgende års beskæftigelsesplaner, hvor Beskæftigelsesministerens fire beskæftigelsespolitiske mål sætter rammerne. Sammen med resultatrevisionen for det seneste års indsats danner det baggrunden for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Resultatrevisionen for 2013 viste, at Aarhus Kommune ligger bedre end gennemsnittet for de seks største byer på tre ud af de fire Ministermål herunder i forhold til langtidsledigheden. Beskæftigelsesplan 2015 for Aarhus, som adresserede udfordringer på beskæftigelsesområdet, blev vedtaget på byrådsmødet den 24. september SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Fællessekretariatet Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Telefax: beskaeftigelse@aarhus.dk Direkte risvig@aarhus.dk Sagsbehandler: Peter Risvig 1. Spørgsmål: Kan rådmanden redegøre for, hvorfor den gennemsnitlige aktiveringsgrad i Aarhus Kommune ligger på blot 28 procent? Det er afgørende for indsatsen overfor ledige, at indsatsen har en effekt. Med beskæftigelsesreformen sættes der fokus på en tidlig indsats via et intensiveret kontaktforløb mellem den ledige, jobcentret og a-kasserne. Analyser på området viser entydigt, at det der har den bedste effekt, er en tidlig indsats via hyppige samtaler med den ledige. 1 Aktiveringsgraden måler alene på aktiveringsredskaberne og ikke på de elementer, der jf. forskningen for mange har den største effekt: Samtaler og coaching. Disse indsatser indgår altså teknisk 1 F.eks. Rosholm og Svarer

2 set ikke i opgørelsen. Ligeledes opgøres aktiveringsgraden i helårsaktivering. Det betyder, at korte målrettede forløb - som Aarhus nu i endnu højere grad anvender - heller ikke bliver synlig i opgørelsen. Side 2 af 8 Kontaktforløbet og samarbejdet med virksomhederne bliver helt centralt i indsatsen fremadrettet. Her har Aarhus Kommune været på forkant og er i 2014 i færd med at implementere Strategi for samarbejde med virksomheder. Strategien blev tiltrådt af Byrådet sammen med Beskæftigelsesplan 2014 for Jobcenter Aarhus. I forbindelse med Budget har forligspartierne yderligere igangsat en investeringsmodel i forhold til virksomhedssamarbejdet, hvor der investeres 12 mio. kr. (22 jobkonsulenter) til en styrkelse af det virksomhedsvendte arbejde. Derfor skal aktivering som begreb også sammenholdes med både en aktiv indsats via samtaler og hvilken type af aktive forløb som borgeren deltager i. Udover at efterkomme de lovgivningsmæssige frister for kontaktforløb og aktivering har Beskæftigelsesforvaltningen et tydeligt fokus på en indsats, der virker. Dvs. en indsats der bringer den enkelte ledige i beskæftigelse. Fokus er altså på hvad der har effekt for den enkelte og ikke på en høj aktiveringsprocent. Tabellen illustrerer, at der er betydelige forskelle på, hvilken effekt de enkelte redskaber i indsatsen har. Den virksomhedsrettede indsats har tydeligvis den markant største effekt. Andel i beskæftigelse 3 mdr. efter afsluttet aktiveringsforløb (kilde: jobindsats.dk) Vejledning og opkvalificering i alt Privat ansættelse med løntilskud Privat virksomhedspraktik Horsens 37,4 57,9 34,7 København 30,4 57,9 30,2 Aarhus 27,8 66,7 35,5 Hele landet 32 58,7 33 Midtjylland 33,4 61,2 36,9 Et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats ses af nedenstående figur. De kontakter pr. oktober 2014 er udtryk for hvor mange aktiveringsforløb der er igangsat på virksomheder gældende for alle forvaltningens målgrupper.

3 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Side 3 af Antal påbegyndte forløb i virksomheder, 2013 og 2014 (kilde: opgørelse fra Beskæftigelsesforvaltningen) Oktober BEF i alt 2013 BEF i alt 2014 Som det fremgår af svarene herover, har Beskæftigelsesforvaltningen entydigt fokus på hvilken indsats der virker, dvs. netop den indsats som bringer den enkelte ledige hurtigt muligt tilbage i beskæftigelse. Kombinationen af samtaler, coaching og et mere intensivt samarbejde med områdets virksomheder har den dokumenterede største effekt. Beskæftigelsesforvaltningen er i fuld gang med implementeringen af dette turnaround på beskæftigelsesområdet i Aarhus. Strategi for samarbejde med virksomheder ligger derfor fint i tråd med de seneste reformer. Det betyder, at den gennemsnitlige aktiveringsgrad både skal sammenholdes med andre typer af aktiviteter, f.eks. samtaler og ikke mindst indholdet af aktiveringen. 2. Spørgsmål: Ser rådmanden nogle særlige fordele ved ikke at aktivere langtidsledige? Det skal indledningsvis slås fast, at langtidsledige aktiveres også i Aarhus Kommune. Som nævnt ovenfor er der dog indsatser, der ikke indgår i opgørelsen og forløb der pga. omfang bliver mindre synlige.

4 Der er klare fordele ved at kunne tilbyde aktive beskæftigelsesrettede tilbud både til nyledige og langtidsledige. Aktivering sker dog ikke efter devisen: Jo mere aktivering des bedre (jf. svar på spørgsmål 1). En stor volumen i aktivering er med andre ord ikke et mål i sig selv. Der tages udgangspunkt i hvilke tilbud, der efter en konkret individuel vurdering kan bringe den ledige hurtigst muligt ind på - eller tilbage til arbejdsmarkedet. Her er et intensivt kontaktforløb ofte det mest effektive. Side 4 af 8 Et eksempel herpå er Akutpakkens personlige jobformidler hvor samtaler og coaching netop var en central del af indsatsen. Her blev der netop sat ind med et intensiveret kontaktforløb over for den langtidsledige. Dette - kombineret med et solidt kendskab til og en tæt kontakt med virksomhederne betød at mange ledige igen fik en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Aarhus har mange dimittender, som oftest bliver boende i byen indtil de får job (evt. i andre kommuner). Dimittendledige især akademikere - har derfor generelt en længere gennemsnitlig ledighed end andre grupper. Mere end 40 pct. af alle ledige i Aarhus har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Horsens/Hedensted området - som der er refereret til i henvendelsen fra V og K - er derimod karakteriseret ved en profil med faglærte og ufaglærte. En gruppe som generelt tidligere får job, når konjunkturerne skifter. Netop det begyndende opsving, som landsdelen har oplevet den seneste tid tilgodeser de mere produktionstunge kommuner som Horsens og Hedensted. Hvor erhvervssammensætningen i Aarhus i højere grad ligger på offentlig service/privat forretningsservice. Tal fra jobindsats.dk viser, at Aarhus har et antal langtidsledige, der - i forhold til befolkningen ligger under såvel København, Odense og Aalborg (jf. figur herunder). Netop kommuner, der også har en relativ høj andel ledige dimittender og en anden erhvervsstruktur end. f.eks. Horsens.

5 Side 5 af 8 2,0% Udviklingen i antal langtidsledige som andel af befolkningen. A-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Januar (kilde: jobindsats.dk) 1,8% 1,5% 1,3% 1,3% 1,1% 1,0% 1,1% 1,0% 0,8% 0,5% jan-14 feb-14 mar-14 apr-14 maj-14 jun-14 jul-14 aug-14 sep-14 Esbjerg København Odense Randers Aalborg Aarhus 6by gnsn 3. Spørgsmål: Forestiller rådmanden sig, at der kunne opnås en mindre grad af langtidsledighed, hvis aktiveringsgraden var højere i Aarhus Kommune? Jf. svar på spørgsmål 1 er der ikke en direkte sammenhæng mellem et højt aktiveringsniveau og høj effekt, herunder et lavt niveau for langtidsledige. Beskæftigelsesreformen og Aarhus Kommunes virksomhedsstrategi sætter fokus på det der virker: Intensiveret kontaktforløb og et styrket samarbejde med områdets virksomheder. For så vidt angår den førnævnte investeringsmodel, har forligspartierne vedtaget, at der med flere jobkonsulenter forventes en afkortning af ledighedslængden for hver ledig, og indsatsen vil dermed gavne personer i risiko for langtidsledighed. Ledige skal modtage de tilbud der kan bringe pgl. videre i arbejde eller uddannelse i antal og længde hverken mere eller mindre. Undersøgelser har tidligere vist, at aktivering kan fastholde den ledige i ledighed.

6 Som nævnt under svar på spørgsmål 2 har uddannelses- og erhvervsstrukturen også stor betydning for langtidsledigheden i kommunen. Side 6 af 8 4. Spørgsmål: Rådmanden bedes redegøre for, hvorfor aktiveringsgraden fra for de unge i Aarhus kommune faldt med 6,2 procent, hvilket var en nedgang i virksomhedsrettet aktivering på 1,7 procent og en nedgang på 4,5 procent i uddannelse/opkvalificering? Hvilke initiativer påtænker rådmanden at igangsætte for at forbedre kommunens indsats på området. Som det også fremgår af kommunebeskrivelsen er faldet i aktiveringsomfang sket samtidig med, at der er sket et fald i antallet og andelen af offentligt forsørgede unge. Blandt 6-byerne har kun København en lavere andel unge på offentlig forsørgelse end Aarhus (jobindsats.dk, pr. december 2013). Aarhus har en andel unge på offentlig forsørgelse, der er 16. lavest i landet. Her ligger Horsens til sammenligning nr. 60. Dette betyder altså også her, at der bør ses mere nuanceret på sammenhængen mellem aktivering og effekt for borgeren. Intelligent aktivering i form af korte, målrettede tilbud kombineret med øvrige indsatser med f.eks. vejledning, mentorer mv. skal også indregnes i det samlede tilbud til unge. Tallene for udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse indikerer dermed at kombinationen af tilbud har en effekt. I april 2012 kom der en ændring af lovgivningen, så minimumskravet til varigheden af hvert aktiveringstilbud blev sat ned fra fire uger til to uger. Det betød også, at staten reducerede i tilskuddene til kommunerne i forhold til køb af aktiviteter til ledige. I den forbindelse revurderede jobcentret sine aftaler med leverandører af aktiveringstilbud inden for vejledning og opkvalificering, så størsteparten blev forkortet i henhold til ny lovgivning. Det gælder for eksempel for en række forskellige jobsøgningskurser. Denne ændring slog igennem i løbet af 2012 og i Borgerne fik det samme antal tilbud, men med den reducerede varighed af de enkelte tilbud, faldt også den gennemsnitlige aktiveringsgrad.

7 Med budgetaftalen for 2015 blev det besluttet, at tilføre ungeområdet 8 mio. kr. til fokuserede indsatser for unge, der ikke umiddelbart vurderes at kunne påbegynde uddannelse eller job. Det ved blandt andet at styrke Ungdommens Uddannelsesvejledning, virksomhedsskolerne og styrke rollen som koordinerende sagsbehandler mhp. at øge fokus på den tværgående indsats overfor de mere udsatte unge. Side 7 af 8 5. Spørgsmål: Rådmanden bedes desuden redegøre for det generelle fald, samt hvorfor aktiveringsgraden for de unge i særlig grad falder inden for uddannelse og opkvalificering. Som nævnt ovenfor har ændret lovgivning haft konsekvenser for indsatsen. Minimumskravet til aktiveringstilbud er reduceret fra fire til to uger, og den økonomiske ramme blev derfor reduceret tilsvarende. Jobcentret målrettede generelt indsatsen efter disse rammer. I beskæftigelseslovgivningen hører der under kategorien Opkvalificering og Vejledning også f.eks. de jobsøgningskurser, som blev af kortere varighed. Som nævnt indikerer faldet i antallet af unge på overførselsindkomst, at mere målrettede, individuelle og ofte korte forløb ofte har en større effekt. 6. Spørgsmål: Rådmanden bedes samtidig redegøre for, hvordan tallene har udviklet sig i de første tre kvartaler af Andelen af unge under 30 år på uddannelseshjælp, der i perioden januar til august var berørt af aktivering, spænder fra 60,3 % til 86,4 % blandt kommunerne i regionen. I Aarhus er andelen 68,1 % for målgruppen i Horsens er tallet 61,4. Udviklingen i langtidsledigheden i Aarhus Kommune ses af figuren herunder. Det fremgår, at der i løbet af 2014 er sket et fald på godt 400 personer i løbet af året. Ligeledes er niveauet pr. september 2014 pænt under langtidsledigheden pr. september 2013.

8 Side 8 af Udviklingen i antal langtidsledige i Aarhus Kommune fra A- dagpenge og modtagere af kontant-eller uddannelseshjælp (jobparate/uddannelsesparate) (kilde:jobindsats.dk) jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Alle forsørgelsesydelser under ét Samles alle de offentlige forsørgelsesydelser under ét (inkl. efterløn), viser tallene, at Aarhus samlet set ligge under regionen samlet set 19 % mod 19,5 %. Andelen i regionen spænder fra 16,2 % til 23,8 % ,2 16,4 Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i pct. af befolkningen år. August 2014 (kilde: jobindsats.dk) 17,6 18,3 18,7 19,0 19,1 19,1 19,5 19,6 19,8 19,8 19,9 20,7 21,0 21,2 21,5 21,7 22,5 23,8