Juridisk Nyt NYE REGLER OM MIDLERTIDIGE FORBUD OG PÅBUD. Clemens Advokater. Overblik. Nye regler. Immaterialret (IPR) og proces.

Transkript

1 Maj, 2013 Clemens Advokater Juridisk Nyt Immaterialret (IPR) og proces I dette nr. af Juridisk Nyt sætter Clemens Advokater fokus på følgende emner: NYE REGLER OM MIDLERTIDIGE FORBUD OG PÅBUD Nye regler om midlertidige forbud og påbud Det lejeretlige fraflytningsopgør Regres for vikarudgifter, når en medarbejder er syg Overblik Med virkning fra den 1. juli 2013 træder en række nye regler i kraft om midlertidige forbud og påbud. Reglerne om midlertidige forbud er særligt relevante i forbindelse med håndhævelsen af immaterielle rettigheder (f.eks. varemærker, design, patenter og ophavsrettigheder), hvor det ofte har stor betydning for rettighedshaveren at få standset en krænkende aktivitet hurtigt. De nye regler medfører en række væsentlige ændringer i de regler om fogedforbud, som har været gældende indtil nu. Formålet med reglerne om midlertidige forbud er at give rekvirenten (rettighedshaveren) mulighed for på en hurtig og effektiv måde at få bremset krænkelser af rekvirentens rettigheder. En almindelig retssag er ofte ret tidskrævende og giver ikke mulighed for en hurtig afgørelse af en krænkelsessag. Hvis en virksomhed oplever, at andre misbruger virksomhedens varemærker eller patenter, vil det i mange situationer være af afgørende betydning, at virksomheden kan få standset de krænkende aktiviteter med det samme og få krænkeren til at tilbagekalde allerede solgte og krænkende produkter fra markedet. Dette kan lade sig gøre ved at gå frem efter reglerne om midlertidige forbud og påbud. Af Rasmus Munk Nielsen, advokat, LL.M., partner rmn@clemenslaw.dk T: Nye regler Den 1. juli 2013 indføres nye regler om nedlæggelse af midlertidige forbud og påbud. Reglerne har bl.a. betydning for håndhævelse af immaterielle rettigheder De nye regler om midlertidige forbud og påbud viderefører i vidt omfang de hidtidige regler om fogedforbud, men der gennemføres også en række væsentlige ændringer. En væsentlig ændring er, at sager om midlertidige forbud og påbud ikke længere skal behandles i fogedretten, men nu i stedet skal varetages af retsafdelingerne i byretterne eller i Sø- og Handelsretten. Sø- og Handelsrettens kompetence udvides i de fleste typer af immaterielle sager (undtaget er bl.a. sager om ophavsret), således at Sø- og Handelsretten nu får mulighed for at behandle krav om midlertidige forbud og påbud vedrørende disse typer af rettigheder, når blot en af sagens parter anmoder herom. Den væsentligste indholdsmæssige ændring er, at retten nu får langt bedre mulighed for at træffe afgørelse om, at en part midlertidigt skal foretage eller tåle bestemte handlinger. Hidtil har fogedretten kun haft mulighed for at pålægge en part at foretage enkeltstående positive handlinger, der skulle understøtte den undladelsespligt, som var blevet pålagt med fogedforbuddet og som

2 var af underordnet betydning i forhold til forbudspligten. Dette ændres der nu på, så retten f.eks. får mulighed for at pålægge en part at tilbagekalde og tilintetgøre allerede solgte produkter, der anses for at udgøre en krænkelse af rekvirentens rettigheder. Rettighedshaveren opnår herved mulighed for at opnå en bedre, bredere og mere effektiv beskyttelse af sine rettigheder. De nye regler åbner endvidere op for, at sager om midlertidige forbud eller påbud kan pådømmes af flere juridiske eller sagkyndige dommere. Dette udgør en ændring i forhold til de eksisterende regler, hvor en anmodning om et fogedforbud kun behandles af en enkelt fogeddommer. Hidtil har det været sådan, at et fogedforbud skulle følges op med anlæggelsen af en såkaldt justifikationssag, hvor de almindelige domstole skulle tage stilling til, om det af fogedretten nedlagte forbud var lovligt meddelt. I stedet for en justifikationssag skal den part, der anmodede om det midlertidige forbud eller påbud, nu blot anlægge en almindelig retssag om, hvorvidt den rettighed, der lå til grund for forbuddet eller påbuddet, rent faktisk består. Anlægges der ikke en sådan retssag, kan det midlertidige forbud eller påbud blive ophævet. Som noget nyt åbnes der op for, at der i sager mellem erhvervsdrivende - før tvisten er opstået kan indgås en aftale om, at der ikke skal stilles sikkerhed for den skade og ulempe, som kan påføres en modpart ved meddelelse af et forbud eller erstatning. De nye regler indebærer, at det bliver lettere at få retten til at påbyde en krænker at foretage bestemte handlinger f.eks. at tilbagekalde krænkende produkter, der allerede er bragt på markedet. Betingelserne for at få et midlertidigt forbud Grundbetingelserne for at få nedlagt et midlertidigt forbud er identiske med betingelserne for at få nedlagt et fogedforbud, men omfatter nu også nedlæggelsen af et påbud. Den part, der anmoder om at få nedlagt et forbud eller et påbud, skal for det første bevise eller sandsynliggøre, at den rettighed, der søges beskyttet (f.eks. et varemærke) ved nedlæggelsen af forbuddet eller påbuddet, faktisk består, og at den kan gøres gældende af parten (rekvirenten). Dernæst skal parten for det andet godtgøre eller sandsynliggøre, at modpartens adfærd nødvendiggør, at der nedlægges et forbud eller et påbud. Herudover skal det godtgøres eller sandsynliggøres, at rekvirentens mulighed for at opnå sin ret vil forspildes, såfremt han henvises til at afvente tvistens retlige afgørelse ved behandling som en almindelig dvs. ikke midlertidig retssag. Endelig er der også krav om, at nedlæggelsen af et midlertidigt forbud eller påbud ikke må være i strid med et almindeligt proportionalitetshensyn; dvs. at den skade eller ulempe, som nedlæggelsen af et forbud eller et påbud påfører en part, ikke må stå i åbenbart misforhold med den interesse, som rekvirenten har i, at de krænkende handlinger bremses. Side 2

3 Lejeret DET LEJERETLIGE FRAFLYTNINGSOPGØR Når en lejer fraflytter et lejemål, opstår der typisk et spørgsmål om, i hvilken stand lejer skal aflevere lejemålet til udlejer, og hvad udlejer har krav på at få dækket af istandsættelsesudgifter Når lejer fraflytter, opstår spørgsmålet om, hvorledes lejer skal aflevere lejemålet, og om udlejer har krav på istandsættelsesudgifterne. Indledning Når en lejer fraflytter et lejemål enten som følge af opsigelse eller ophævelse opstår der typisk et spørgsmål om, i hvilken stand lejer skal aflevere lejemålet til udlejer, og hvad udlejer har krav på at få dækket af istandsættelsesudgifter (fraflytningsopgøret). Hvad er aftalt? Udgangspunktet for lejers forpligtelser i så henseende vil være, hvad der konkret er aftalt mellem parterne, dvs. især hvad der fremgår af lejekontrakten. Her vil det ofte være aftalt, at lejemålet er overtaget nyistandsat og ligeledes skal afleveres nyistandsat, og i så tilfælde vil der almindeligvis især være tale om, at væggene mv. skal spartles og males, og gulvene behandles/slibes. Hvis lejemålet imidlertid er overtaget uistandsat eller som beset, kan det være vanskeligt for udlejer at dokumentere indflytningsstanden, og her må det tilrådes at få lejemålet gennemfotograferet og lavet en indflytningsrapport, som lejer skriver under på, således at der ikke opstår tvist herom, når lejer fraflytter. Forholdet er nemlig det, at ved boliglejemål (men godt ved erhvervslejemål indgået efter ) kan det ikke aftales, at lejer skal bringe lejemålet i bedre stand ved fraflytning, end lejemålet var i ved lejeaftalens indgåelse, og der er derfor betydelig risiko for, at udlejer ikke vil kunne kræve istandsættelse da det er udlejers bevisrisiko at dokumentere, at lejer hæfter for istandsættelsesarbejder. Hvis intet er aftalt omkring fraflytningsstanden hvilket dog er undtagelsen så skal lejemålet afleveres i overensstemmelse med reglerne i lejelovgivningen, dvs. for boliglejemål, Lejelovens 98, stk. 1, og for erhvervslejemål Erhvervslejelovens 74, stk. 1, hvilket vil sige, at det skal afleveres i samme stand som ved overtagelsen med undtagelse af den forringelse, der skyldes almindelig slid og ælde. Sondringen mellem istandsættelse, som lejer skal betale for, og almindelig slid og ælde, som udlejer skal betale for, er svær at drage helt præcist, men forkert gulvlakering, sodskadede vægge som følge af rygning, eller huller efter søm/ skruer er eksempler på arbejder, der typisk skal betales af lejer, mens punkterede termoruder og lyse felter på væggene typisk er almindelig slid og ælde. Vedligeholdelsesforpligtelsen Ved siden af ovennævnte regler om fraflytning gælder reglerne om vedligeholdelsespligt. Dette betyder, at selvom lejer for så vidt ikke, jf. ovenstående, er forpligtet til at betale for istandsættelse ved fraflytningen, så kan han alligevel blive pålagt dette, hvis han ikke har overholdt sin vedligeholdelsespligt, fx hvis lejer har den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse og har boet i lejemålet i 20 år uden at have malet på noget tidspunkt. Udlejer skal dog ikke forlade sig alt for meget herpå, idet der erfaringsmæssigt skal en del til, før lejer kan pålægges istandsættelsen som følge heraf. Fraflytningssyn og opgørelse Når lejer er fraflyttet, skal udlejer hvis ikke andet er aftalt gøre sit krav gældende overfor lejer senest 14 dage efter, at boliglejer er fraflyttet lejemålet, jf. Lejelovens 98, stk. 2, og senest 4 uger efter, at erhvervslejer (hvis lejekontrakten er indgået efter ), er fraflyttet, jf. Erhvervslejelovens 74, stk. 2. Som det fremgår, er det muligt at aftale i lejekontrakten, at fristen for at gøre sit krav gældende forlænges, fx til 8 uger, og dette er anbefalelsesværdigt, idet 14 dage/4 uger erfaringsmæssigt kan gå ret hurtigt især i ferier eller op til helligdage. Konsekvensen af, at udlejer ikke gør sit krav gældende overfor lejer Af Simon Langvardt Müller advokat(h), partner slm@clemenslaw.dk T: Side 3

4 Det er ikke en betingelse, at udlejer anfører beløb, når han gør sit krav gældende overfor lejer, men kravet skal dog være specificeret nok til, at lejer kan forholde sig til det inden for fristen, er ganske alvorlig, idet det medfører, at udlejer fortaber dette medmindre der er tale om forhold, der ikke kunne konstateres ved almindelig agtpågivenhed, eller lejer har handlet svigagtigt. Hvis udlejer således først opdager en skade fx en måned efter lejers fraflytning, og dette er undskyldeligt/har været skjult, har udlejer dog 2 uger til at reklamere overfor lejer regnet fra dette tidspunkt. Det er ikke en betingelse, at udlejer anfører beløb, når han gør sit krav gældende overfor lejer, men kravet skal dog være specificeret nok til, at lejer kan forholde sig til det, og så bør udlejer desuden sikre sig dokumentation for, at kravet er afsendt til lejer, fx ved rekommanderet brev, ligesom udlejer skal sørge for at sende til alle kendte adresser, herunder . Praktiske råd For at kunne nå at reklamere indenfor 14 dage, anbefales det, at udlejer umiddelbart efter at have fået rådighed over lejemålet (typisk ved at få overdraget nøglerne) indkalder lejer til et fraflytningssyn, hvor man sammen gennemgår lejemålet, og udlejer efterfølgende udleverer en kopi af en udflytningsrapport, hvoraf det fremgår, hvad lejer hæfter for. Af bevismæssige årsager er det meget vigtigt, at udlejer får en kvittering for, at lejer har fået en kopi. Ejendomsforeningen Danmarks udflytningsrapporter er trykt på gennemslagspapir med to underlægningspapirer, hvor lejer blot kan få det ene ark. (eks. Hvis lejer ikke møder op til fraflytningssyn, må udlejer selv udfylde fraflytningsrapporten og på baggrund af rapporten hurtigst muligt reklamere overfor lejer. Udlejers afregning I det omfang lejer hæfter for istandsættelsen enten som følge af en aftale om standen ved fraflytning eller i henhold til vedligeholdelsesforpligtelsen så skal lejer enten betale for istandsættelsen eller selv sørge for, at det lejede sættes i stand. Retspraksis har accepteret, at udlejer i lejeaftalen kan betinge sig, at istandsættelse udføres af håndværkere, som udlejer udpeger (efter devisen, at det trods alt udlejers ejendom, og han kan derfor også kan bestemme, hvem han vil have til at udføre arbejde herpå), og i så fald har lejer ikke selv adgang til at foretage istandsættelse, ligesom dette i øvrigt også fordrer, at lejer fortsat evt. efter konkret aftale med udlejer har rådighed over lejemålet. Spørgsmålet om udlejers udpegningsret til håndværkere er dog ikke helt utvivlsomt, idet det nok må antages, at hvis lejer har ladet arbejdet udføre af kompetente håndværkere, og det er udført håndværksmæssigt korrekt, så kan det givetvis være svært for udlejer, at kræve en om-maling af præcis de håndværkere, han udpeger. Hvis lejer skal betale for istandsættelsesarbejderne, så gøres dette mest praktisk ved, at udlejer modregner i lejers depositum og forudbetalte husleje. Hvis istandsættelsesudgifterne er mindre end depositum og den forudbetalte husleje, skal udlejer inden rimelig tid tilbagebetale differencen til lejer. Af bevismæssige årsager er det vigtigt, at udlejer får kvitteringer for alle de udgifter, der har været til renoveringen af lejemålet. Hvis udlejers krav overstiger lejers depositum og forudbetalte leje (eller lejer slet ikke har indbetalt noget), og lejer ikke betaler udlejers krav, må udlejer afhængig af beløbets størrelse inddrive pengene gennem det retslige system. Afslutning Det vigtige for udlejer ved fraflytning er at få sit istandsættelseskrav opregnet og få det sendt til lejer indenfor fristen (hvis ikke andet er aftalt, er det 2 uger i boliglejemål og 4 uger i erhvervslejemål), og det bemærkes, at det dels er vigtigt, at kravet er specificeret, og dels er vigtigt, at det er sendt til samtlige lejers kendte adresser, mens det omvendt ikke er afgørende, at der er sat beløb på. (Artiklen er også optrykt i magasinet Danske Udlejere, marts/2013, nr. 2) Side 4

5 Erstatningsret REGRES FOR VIKARUDGIFTER, NÅR EN MEDARBEJDER ER SYG Danske virksomheder går hvert år glip af mange tusinde kroner i skadeserstatninger, idet virksomhederne rent faktisk kan få dækket udgifterne til ansættelse af en vikar eller udbetaling af sygeløn til en syg medarbejder, når medarbejderen har været sygemeldt grundet en ulykke - fx et trafikuheld. Det er dog overraskende få virksomheder, der er opmærksomme på denne mulighed. Hjemlen findes direkte i Erstatningsansvarslovens 17, stk. 2, hvor det fremgår, at en arbejdsgiver - på visse betingelser kan kræve erstatning, hvis en medarbejder sygemeldes i forbindelse med fx en trafikulykke. Erstatningskravet skal konkret rettes mod den ansvarlige skadevolder for en ulykke. Erstatningskravet er et såkaldt afledet krav, og det kræves, at arbejdsgiveren har lidt et økonomisk tab. Der skal kunne dokumenteres et konkret tab, idet det ikke er nok blot at henvise til, at den skadelidte har været fraværende fra arbejdet. Har arbejdsgiveren måttet ansætte en vikar eller været nødsaget til at betale overarbejdsbetaling til andre ansatte, for at disse har påtaget sig ekstraarbejde, kan der derfor kræves erstatning herfor. Indtægtsnedgang eller overladelse af arbejde til andre virksomheder kan eventuelt også medføre, at der er krav på erstatning. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan gøre regres, at arbejdsgiveren så har udbetalt dagpenge eller sygeløn til den sygemeldte medarbejder. Regreskravet omfatter ud over lønudgiften en række andre ydelser, der knytter sig til lønnen, og som også betales under medarbejderens sygdom, og det er fx bidrag til ATP, sygeferiepenge, pensionsbidrag mv. Der kan som hovedregel kræves erstatning helt frem til det tidspunkt, hvor medarbejderen kan begynde at arbejde igen altså frem til, at medarbejderen fuldt ud raskmeldes. Det er ganske betydelige erstatningssummer, som danske virksomheder hvert år mister, idet man ikke er opmærksomme på forholdene, og muligheden for erstatning bør derfor undersøges hver gang, en medarbejder er sygemeldt grundet en ulykke. Nærmere oplysninger omkring reglerne fås ved henvendelse til enten advokat Birgit Lindø eller advokat Kurt Rasmussen. Af Kurt Rasmussen, Advokat(L), partner kr@clemenslaw.dk T: Af Birgit Lindø, Advokat(L), partner lindoe@clemenslaw.dk T: Side 5

6 Clemens Advokater Clemens Advokater tilbyder rådgivning inden for de fleste erhvervsretlige discipliner, ejendomshandler, forsikrings- og erstatningsret samt familie- og arveret. Vi beskæftiger ca. et halvt hundrede personer, heraf 20 jurister, og vi besidder både stor faglig bredde og et højt specialiseret kendskab til de enkelte retsområder. Vi rådgiver såvel en række af Danmarks største erhvervsvirksomheder som privatpersoner, og vi lægger i al rådgivning vægt på høj kvalitet og en tæt dialog med klienten. Clemens Advokater styrker sine kompetencer Det er lykkedes os at tilknytte to nye partnere til vort kontor, således at vi fremover fremstår endnu stærkere på to væsentlige fagområder - immaterialret og erstatningsret. Immaterialret: Rasmus Munk Nielsen indtrådte 1. april som partner i vort advokatfirma. Han har en betydelig erfaring med bl.a. håndtering af sager om håndhævelse og kommercialisering af immaterielle rettigheder såvel i Danmark som internationalt. Erstatningsret: Efter flere års ansættelse indtrådte Kurt Rasmussen som partner 1. april. Han besidder stærke kompetencer indenfor erstatningsret med særlig vægt på personskadeområdet. Derudover fører Kurt Rasmussen et stort antal retssager. Clemens Advokater Skt. Clemens Stræde Aarhus C T: F: E: info@clemenslaw.dk