Flagdag for femte gang

Transkript

1 Officerernes Fagblad 05 oktober 2013 Flagdag for femte gang Hvor går man hen hvis man er whistleblower? Mange indlæg på debatsiderne

2 2 nr. 05/2012 Leder PROTECTION. MOBILITY. Pansret Mandskabsvogn PMV G5

3 Leder nr. 05/ Frustrationer i officerskorpset Her i sensommeren kan jeg konstatere voksende frustrationer blandt medlemmerne. Det rumler i rækkerne både blandt de yngste og de ældre, men så sandelig også på alle gradsniveauer. Skal familien tvangsforflyttes fra den ene ende af landet til den anden? Nogle vil hævde, at det alt andet lige må være bedre end en fyreseddel. Jeg er sikker på, at flere familier har et andet syn på det. Faktisk ser vi nu officerer søge ud af forsvaret uden at have andet arbejde på hånden. Jeg vil endvidere henlede opmærksomheden på en undersøgelse foretaget af HOD for et par år siden, der viste, at unge officerer ret ofte var gift eller samlevende med en ægtefælle med en højere uddannelse og ofte som følge heraf en højere indtægt, hvilket bestemt ikke gør det mere tillokkende bare at lade sig forflytte for at bevare sit arbejde. Sådan var det måske for os gamle. De tider tror jeg er forbi, og netop i det lys vil et ansøgningssystem være godt. Usikkerheden er også knyttet til selve ansættelsesformen, for oveni kommer hele spørgsmålet om tjenestemandsansættelsen. Den skal afskaffes i videst muligt omfang, jf. forliget. Hvad betyder det konkret for allerede ansatte og kadetterne på de tre officersskoler? Det ved vi ikke noget om her godt 10 måneder efter forligets indgåelse. Noget tyder dog på, at sløret løftes i den allernærmeste fremtid. Mange medlemmer er kritiske over for måden, forliget implementeres på. Denne kritik må imidlertid énsidigt rettes mod ministeren og forligsparterne i øvrigt. Besparelsens størrelse og især tempoet i indhentning af besparelserne har tvunget forsvarets militære ledelse til en forceret implementering, der for den enkelte gør det noget uoverskueligt. Jeg skal gerne medgive, at jeg modtager alt relevant materiale og derfor har et godt billede af udviklingen, men jeg har min tvivl, om der er samme gennemskuelighed ude i de yderste led af forsvaret. Meget tyder på, at det ikke er tilfældet, og det nærer desværre usikkerheden og dermed frustrationerne. I relation til afsked af officerer skal jeg kraftigt understrege, at ledelsen naturligvis har retten til at afskedige officerer, såfremt der er for mange i forhold til stillinger/lønsum, men jeg forventer både som formand for officerskorpset og som skatteborger, at man tænker sig godt om. At det skal ske på et sagligt grundlag er klart. Det tilkendegav ministeren da også på et møde for et par uger siden. I det saglige grundlag må der naturligvis indgå en vurdering af udviklingen for officerskorpset de næste 2 4 år. Det vil være usagligt og spild af skatteborgernes penge at sende officerer på rådighedsløn, hvis der er officersmangel i løbet af ganske få år. Herudover vil det være komplet uforståeligt, at forsvaret med den ene hånd udnævner knap 200 premierløjtnanter og med den anden hånd afskediger officerer på grund af arbejdsmangel. Jeg synes, det var godt, at forsvaret stod ved de løfter, man havde givet til de unge kadetter og de studerende på VUT I og VUT II om udnævnelse efter vel gennemført studium. Jeg er ikke i tvivl om, at man naturligvis nøje har overvejet hensigtsmæssigheden heraf, men moralen vandt, og løftet til de mange blev overholdt. Anderledes kan og bør en ledelse ikke agere. Et løfte er et løfte. Der skal virkeligt tungtvejende og for de ansatte klart forståelige grunde til, at et løfte brydes. Men hvorfor kaster ledelsen sig ud i et cirkus, hvor andre løfter brydes. Den officer, der i en dialog med sin udstikker har påtaget sig et arbejde i den anden ende af landet, fordi forsvaret havde brug for officerens kompetencer på det sted i en midlertidig periode, bliver jo reelt snydt, når han overholder sin del af aftalen, medens forsvaret, for at spare et par håndører til f.eks. midlertidig tjeneste, springer fra sin del af aftalen. Ved OK 13 indgik HOD en ny aftale med forsvaret omkring funktion. Aftalen gjorde området billigere for forsvaret, idet HOD gik fra en særlig aftale til statens generelle aftale. De to parter, der indgik aftalen, havde begge hensyn at varetage, og begge har med deres underskrift bekræftet, at aftalen er god. Men jeg må erkende, at det føles som et slag i ansigtet, når jeg efterfølgende ser, hvorledes området nu håndteres. Aftalen fortolkes eller rettere misfortolkes, således at der kan spares penge. Forsvaret mener at have retten på sin side. HOD er uenig, og så må det jo køre som en faglig sag. Der skal spares penge. Det anerkender jeg, at politikerne har bestemt. Men jeg anerkender ikke, at man i bare en eneste situation sætter anstændigheden over styr. De ansatte er forsvarets vigtigste ressource. Derfor skal de behandles anstændigt også i disse tider, hvor økonomien har højeste prioritet. Det forunderlige er imidlertid, at forsvarets ledelse er enig i disse synspunkter. Hvorfor ser vi så den uanstændige behandling af forsvarets ansatte? Hilsen Bent Fabricius Officerernes Fagblad Nr. 5/2013, 22. årgang ISSN Udgivet af Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) Olof Palmes Gade København Ø. Tlf Fax: m.hod.dk Facebook: Hovedorganisationen af Officerer i Danmark Redaktionens adresse: lahrmann@hod.dk Redaktion: Henning Lahrmann, Djfb. Mobil: Privat tlf.: lahrmann@hod.dk Kommandør Bent Fabricius (ansv.h.) Mobil: Privat tlf.: bent@hod.dk Grafisk design: Woer+Gregorius Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder Annoncer: Kontaktansvarlig: Ocean Media G.A. Hagemannsvej 29A 3070 Snekkersten Telefon: cha@oceanmedia.dk Annoncechef: Casper Aistrup Annoncepriser: 1/1 side: kr /2 side: kr /4 side: kr /8 side: kr Priserne er inkl. 4 farver. Redaktionen forbeholder sig at kunne afvise annoncer, der strider mod bladets tone og ånd. Abonnement: 497,- kr. pr. år. Deadline for indlæg og annoncer: Blad nr. 6/2013: 18. november Som udkommer: 9. december Dette blad er afleveret til postekspedition den 21. oktober. Kontrolleret oplag: i perioden 1. juli juni 08 Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav. HOD yder ikke økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitiske formål.

4 4 nr. 05/2013 Mit forsvar HOD s nye bogholder To formandskandidater FOTO: Peter Eilertsen Pernille Jakobsen er pr. 1. september tiltrådt en stilling som bogholder samt sekretær i receptionen. Pernille bliver ansvarlig for føring af HOD s bogholderi samt regnskabsmæssige opgaver. Endvidere skal hun bl.a. registrere adresseændringer for medlemmer, tillidsrepræsentanter og lokalafdelingsformænd samt passe en række interne servicefunktioner i sekretariatet. Pernille er ansvarlig for sekretariatets sagsbehandling af: Føring af HOD s bogholderi Udarbejdelse af HOD s ledelsesinformation Budgettering sammen med sekretariatschefen HOD s kontoplan Forslag til vedligeholdelse af HOD s regnskabsinstruks Ad hoc regnskabsanalyser Pernille kommer fra et job i BDO Statsautoriset revisionsaktieselskab, hvor hun i ni år har arbejdet som regnskabskonsulent. Pernille har bl.a. løst regnskabs- og lønopgaver ude i virksomheder, herunder for HOD. I skrivende stund kan redaktionen Peter Kølby Pedersen også kaldet PK er blevet opfordret til at konstatere, at der er to medlemmer, som har anmeldt deres kandidatur til stille op af et udvalg under hovedbestyrelsen, der med baggrund i de af posten som HOD s nye formand. Det er oberstløjtnant Niels Henrik HB opstillede kriterier har undersøgt Tønning, 54 år, og brigadegeneral mulighederne for at finde egnede Peter Kølby Pedersen, 55 år. kandidater til formandsposten. Peter Niels Tønning er dels valgt som Kølby er chef for Planlægnings- og værnsformand Hæren, medlem af Koordinationsdivisionen i Forsvarets hovedbestyrelsen og dels lokalafdelingsformand for LKA 65 Bruxelles elinspektør. Materieltjeneste (FMT) samt materi- samt tillidsrepræsentant for officersgruppen under ÆDO, Bruxelles. skal ske på repræsentantskabsmødet Valget af ny formand for HOD Niels Tønning er tjenstgørende ved i maj NATO Headquarters i Bruxelles. HOD s hjemmeside i ny version Sammen med leverandøren har Der kommer unikke faktabokse til de forskellige login: Til dig, redaktionen gennem flere måneder arbejdet på at færdiggøre den nye Spørgsmål og Svar samt en nyhedsboks med de seneste faglige ny- hjemmeside, som forventes klar ultimo november heder. Sitet er overført til et open sourcesystem, der hedder Umbraco fra et kun Tillidsrepræsentanter(LKA), ho- En ny menu vil være TR, som lidt ældre system hos Datagraf, hvilket betyder, at vi til enhver tid kan adgang til. vedbestyrelsen og sekretariatet har overflytte sitet til en anden leverandørtere en nyhed i en særlig boks under Det vil være muligt at kommen- Sitet har fået en ansigtsløftning hver enkelt nyhedsartikel. og er nu menuopdelt, bl.a. med dropdown-menuer i toppen, som vil gøre redaktionen lade det nye site teste et Inden den offentlige publicering vil det nemmere at navigere på sitet. panel bestående af hovedbestyrelse, Der vil fortsat være login via Efternavn og medlemsnummer, så man gruppe af medlemmer. sekretariatet og en mindre fokus- kommer ind på sit eget site. Uændret udlånsrente Halvårsresultatet viser et overskud på 4,4 mill. kr., fremgår det af en meddelelse fra Låneforeningen vedr. første halvår Der har været et mindre fald i antal etablerede lån i forhold til sidste halvår. Men det samlede udlån er fortsat steget, og skyldes, at en større del af foreningens lån er 7 og 8 års lån, som blev indført i slutningen af 2008, skriver Tjenestemændenes Låneforening i sin halvårsmeddelelse Det gennemsnitlige lån er på ca. kr , og siden 1. marts 2012 har udlånsrenten været uændret på 6,25 pct. p.a. Der har ligeledes været et mindre fald i antallet låneansøgninger, der får afslag. I første halvår 2013 er der givet 182 afslag mod 249 sidste halvår, svarende til 6 pct. af de indkomne ansøgninger. Årsagen til afslagene er fortsat, at en del ansøgere tidligere har fået bevilget lån med bemærkning om, at lånet skal nedbringes til halvdelen, jfr. foreningens lånebetingelser, og ved fornyet ansøgning gives der så afslag på nyt lån. Halvårsresultatet udviser et overskud på 4,4 mill.kr. mod 4,8 mill.kr. for 1. halvår 2012, som var rekord for et halvårsresultat. Det samlede udbytte, renteindtægter og kursreguleringer på foreningens værdipapirer udviser et positivt resultat på ca. 1,1 mill. kr. mod 1,4 mill. kr. for 1. halvår På grund af den fortsatte stigning i det samlede udlån er der hensat yderligere 1,2 mill. kr. til evt. tab. Det forventes, at årets resultat som helhed vil blive positivt med et overskud på ca. 10 mill. kr. hl.

5 Mit forsvar nr. 05/ Løsninger med stort grønt aftryk Forsvarsministeren uddeler for første gang en klima- og energipris for projekter, der kan fungere i hverdagen. Af redaktør Henning Lahrmann Forsvarsministeriet har særligt fokus på klima- og energiløsninger, der ikke alene har et stort grønt aftryk, men som også giver ressourcebesparelser og bedre og smartere operative løsninger. Det er kriterierne for den konkurrence, som ministeriet har udskrevet. Alle enheder under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan deltage - det være sig sektion, kontor, afdeling eller myndighed, som har udført eller er i gang med at udføre initiativet eller projektet. Det er derfor ikke nødvendigvis den overordnede myndighed, som vil modtage prisen. Prisen, som fremover vil blive uddelt årligt, skal bidrage til at understrege det fokus, der er på klima- og energi inden for Forsvarsministeriets område. Prisen på kr. uddeles for et initiativ eller projekt, der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for klima- og energiområdet. Den uddeles for et initiativ eller projekt, der har skabt eller forventes at skabe resultater inden for klima- og energiområdet. For at vinde prisen skal de deltagende enheder dokumentere sine resultater. Det et derfor vigtigt, at indstillingen kan dokumentere, hvorvidt indsatsen har resulteret i f.eks. reduceret energi- og ressourceforbrug bredt set. Dommerkomité vurderer projekter og initiativer Prisen gives for initiativer eller projekter, der kan skabe eller har skabt resultater på klima- og energiområdet, der passer ind i ministerområdets overordnede arbejde med klima og energi, og som andre myndigheder inden for Forsvarsministeriets område og/eller andre landes forsvar og beredskab direkte eller indirekte kan drage nytte af. Forsvarsministeriet nedsætter en dommerkomité til at vælge det initiativ eller projekt, der vinder Forsvarsministerens klima- og energipris. Dommerkomitéens sammensætning er ikke på plads endnu. Prisen vil blive uddelt af forsvarsminister Nicolai Wammen ultimo Når man indstiller initiativet/projektet til Forsvarsministerens Klima- og energipris, bliver man bedt om at beskrive, hvordan det indstillede initiativ/projekt passer ind i det bredere arbejde med klima og energi. Dommerkomitéen vil lægge vægt på projekter og initiativer, der kan tjene som forbilleder for samtænkning af de tre elementer. Beskrivelse af udfordringer og barrierer, og hvordan de er overkommet, er vigtige. Dommerkomitéen vil lægge vægt på, at vinderen skal være et forbillede, der netop har taget hånd om og har fundet en løsning på udfordringer og barrierer for at tænke grønt. Derfor er det vigtigt, at I beskriver reelle problemstillinger og udfordringer i forbindelse med initiativet/projektet. På den måde kan I blive troværdige forbilleder for andre, der måske har de samme problemer. Enhver enhed, sektion, kontor, afdeling eller myndighed under Forsvarsministeriets myndighedsområde kan indsende forslag til initiativer/projekter direkte til dommerkomitéen i Forsvarsministeriet. Det er også muligt for NIV II-myndighederne at modtage indstillingerne og videresende forslagene til dommerkomitéen. Indstillingsskemaet bedes udfyldt for det eller de initiativer eller projekter, der indstilles til prisen. Der kan således indstilles mere end ét projekt. Indstillingerne skal være dommerkomitéen i hænde senest den 5. november og NIV II-myndighedernes stabe senest den 1. november. Frederik den IV ønskede et professionelt officerskorps I anledning af 300 års jubilæet for hærens faste officerskorps har Hærens Officersskole udgivet bogen Hærofficerer i 300 år. Med bidrag fra en række akademikere, officerer og kritikere undersøger bogen officerskorpset gennem de seneste 300 år samt den forudgående periode. I bogen, som er på 316 sider og rigeligt illustreret, er der bidrag fra Birgitte Refslund Sørensen, Gunner Lind, Christian Arildsen, Kjeld Hald Galster, Eric Lerdrup Bourgois, Martin Cleemann Rasmussen, Bjørn Østergaard, Claus Eskild Andersen, Niels Bo Poulsen, Aage Trommer, Torben Toftgaard Engen, Lars Reinhardt Møller og Eigil Schjønning. Bogen behandler emnerne: Hærens officerskorps gennem 300 år; hvad er officerskorpsets status? Hvilken betydning har hærens officerskorps overhovedet i dag? Hvordan bliver det opfattet, og hvordan opfatter hærens officerskorps sig selv? Hvordan opstod officerskorpset? Hvordan har hærens officerer gennem tiderne overvundet de vanskelige og ind i mellem umulige vilkår, som korpset er blevet stillet af politikerne? På trods af givne vilkår har officerskorpset altid udvist en ubetinget loyalitet overfor de folkevalgte politikere med ganske få undtagelser. Bogen kan købes for 200 kr. hos Gardershop i Lyngby eller via hjemmesiden:

6 6 nr. 05/2013 Forsvarets Dag Flagdag for femte gang Den 5. september er i hele landet slået igennem som en dag, hvor højtidelighed og fest går op i en højere enhed. Flere og flere melder sig under fanerne for at hædre den indsats, som Danmarks udsendte siden 1948 har ydet og fortsat yder i verdens konfliktområder. Af journalist Alice Binns Foto: Peter Eilertsen De fleste kan huske, da brødrene Olsen 13. maj 2000 vandt det internationale Melodi Grand Prix med Fly on the Wings of Love. Færre har erindring om begyndelsen af 1970 erne, hvor brødrene medvirkede i musicalen Hair, der handler om hippiekultur og oprør mod Vietnam-kri- sin fire år ældre bror, Jørgen, har bragt rådhushallen på kogepunktet med nogle af deres største hits gennem 30 år. I 1973 slog Brødrene Olsen igennem med albummet Angelina, og skulle nogen være i tvivl om, hvordan titelmelodien lyder, sang borgmester styrke langt ud over det begribelige. Generelt er der en tendens til at sætte lighedstegn mellem veteran og krigsskade, og hvis man ikke lige kender en, der har været udsendt, kan det være svært at få revideret denne opfattelse. Medierne har sjældent fokus på de positive vinkler af Danmarks en- gen. Det var dengang, Jørgen og Niels Glenthøj a cappella et par linjer af gagement i internationale missioner. Noller Olsen i pagt med tidens trend den under sin introduktion af duoen og Det har til gengæld chefen for Ve- lod håret gro, var modstandere af vær- aftenens øvrige program. Så var tonen terancentret i Ringsted, for det er dér, nepligt og hyldede mottoet peace, slået an, og den gode stemning fra stedets videncenter indsamler syste- love and understanding. Frederiksberg Rådhusplads, som hele matisk viden om udsendelsernes kon- Så når de populære brødre nu om eftermiddagen havde summet af livlig sekvenser for veteraner og deres pårø- dage, med stor glæde og vederlagsfrit, aktivitet og festlig musik, var bragt ind rende. Som aftenens hovedtaler lagde stiller op, fordi Frederiksbergs borg- i rådhushallen. oberst Jens Kåre Byrnak blandt andet mester, Jørgen Glenthøj (K), kalder til hyldest af veteraner, er det et meget godt billede af, hvordan stemningen er Størstedelen vender styrkede hjem Den 5. september er en festdag, hvor vægt på at udbrede budskabet om, at procent af veteranerne vender styrkede og berigede hjem med en vendt. vi skal hylde de faldne og dem, der er række værdifulde kompetencer i ryg- - Tiderne har ændret sig siden den- vendt styrkede hjem fra missionerne sækken. gang, vi var unge. Der er sket noget i samt ikke at forglemme deres pårø- Indholdet af oberst Byrnaks tale var vores samfund, som gør, at vi des- rende. Her kunne det være nærliggen- og er relevant for hele veteransagen, værre er nødt til at tage hånd om de at nævne en fjerde kategori, nemlig og den blev holdt med et lune, der na- nogle ting, som jeg i virkeligheden dem, der er vendt hjem med ar på turligt lagde op til en ophedet musi- ikke bryder mig om. Problemet er krop og sjæl. Det ville imidlertid være kalsk afslutning leveret af Den Konge- bare, at hvis vi ikke gør noget, så kom- misvisende, især hvis man få timer lige Livgardes Afghanistanband. mer det måske til at gå ud over rigtig tidligere havde oplevet de 17 fysisk Musikerne fra Livgardens Musik- mange mennesker. Det absolut mind- skadede soldater, der netop har gen- korps og sangerinden Rikke Hvidbjerg ste, vi kan gøre, er at hædre dem, der nemført Ride4Rehab. At cykle mere fyrede den af og satte et festligt punk- har været ude at kæmpe for os, siger end 600 km over syv dage, når man tum for en begivenhedsrig flagdag på 59-årige Noller til Danske Officerer, for eksempel har mistet et ben eller Frederiksberg. umiddelbart efter at han sammen med to, kræver fysisk såvel som mental Kadetter fra Hærens Officersskole på Frederiksberg Rådhusplads. Den Kongelige Livgardes Afghanistanband, assisteret af sangerinden Rikke Hvidbjerg fik næsten rådhusets tag til at lette.

7 Forsvarets Dag nr. 05/ Mange lokale flagdagsarrangementer Som den første kommune i Danmark vedtog Frederiksberg i 2011 en veteranpolitik. Samme år fejrede Frederiksberg i samarbejde med Danske Veteranhjem og Københavnske Soldaterforeningers Samvirke (KSS) første gang 5. september på Frederiksberg Rådhusplads. I 2012 fik Forsvarets Personeltjeneste mulighed for at udlevere navne og adresser på personel med militær baggrund. Det fik antallet af lokale arrangementer til at stige, fordi kommunerne nu kan sende invitationer til egne veteraner, mens det endnu ikke er muligt at oplyse navne på udsendte via politi og beredskabsstyrelsen samt sundhedspersonel. Ifølge en liste offentliggjort på Forsvarskommandoens hjemmeside blev der i år afholdt flagdagsarrangementer i 50 af landets 98 kommuner. En af disse er Lyngby-Taarbæk, hvor borgmester Søren P. Rasmussen (V) for andet år i træk havde inviteret kommunens godt 150 tidligere udsendte til reception. Kaptajn i Den kgl. Livgarde Lasse Elsborg (t.v.), der for nylig er flyttet til Lyngby, deltog med sin familie i kommunens arrangement. Lasse Elsborg har to gange været udsendt til Kosovo og senest med hold 8 i Afghanistan. Foto: Privat Officer fik prisen som Bedste Garder På Flagdagen i København holdt ISAF hold 15 en hjemkomstparade, og holdet marcherede gennem Strøget til Rådhuspladsen. Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen Mens ISAF hold 15 marcherede gennem Københavns snævre gader, regnede det med flag. Både danske og udenlandske turister nød det spændende optog af soldater på Flagdagen den 5. september. I spidsen gik kaptajn Rune Peter Friis Christensen, som inden marchen til Rådhuspladsen fik overrakt et ur som et bevis på, at han var indstillet til ærestitlen fanterist ind til benet, og han er både som soldat og taktisk fører et forbillede for sine soldater. Kaptajnen har en stor viden og erfaring inden for taktik og føring af enheder. Dette er især kommet til udtryk under kompagniets indsættelser i Afghanistan, hvor han har ført kompagniet på meget tilfredsstillende vis, og hver enkelt soldat har følt sig ledt og ført på en yderst kompetent taktiske udfordringer, hedder det i begrundelsen for indstillingen til dette års Bedste Garder. Bedste Garder. Uret var skænket af vis. Garderforeningen. Kaptajnen fører altid fra front og har Rune Christensen blev indstillet under udsendelsen med hold 15 været som Bedste Garder under mission på med ude, så snart kompagniet har haft baggrund af sin særdeles tilfredsstil- en deling på en opgave. Han forventer lende indsats som chef for l/l/den Kon- meget af sit personel, men altid mere gelige Livgarde. Alle holdets kamp- af sig selv. Han sparer aldrig sig selv delinger har uafhængigt, énstemmigt på bekostning af sine soldater og er indstillet ham. naturligt en rollemodel for kompagni- Kaptajnen har udmærket sig ved at ets yngre førere. være en meget professionel og hårdt- Rune Christensen betegnes som en arbejdende fører og leder, hvis opga- meget karismatisk leder, der altid er veløsninger og beslutninger altid bliver bevidst om sine soldaters trivsel, men gennemført på baggrund af en særde- også som kollega er kaptajnen en stor les velfunderet og detaljeret analyse, støtte. Døren er altid åben, og han har og hvor alle svagheder bliver afdækket. altid tid til at lytte, hvad enten det er Rune Christensen er kendt som in- personlige, mandskabsrelaterede eller

8 8 nr. 05/2013 Forsvarets Dag Det drejer sig om anerkendelse På Flagdagen talte chefen for Veterancentret, oberst Jens Kåre Byrnah, på Frederiksberg Rådhus. Her er et uddrag af hans meget engagerede tale. Af journalist Alice Binns Foto: Peter Eilertsen - De mange faglige og personlige kompetencer, som de har tilegnet sig under udsendelse, får til gengæld, synes jeg, sjældent ret megen spalteplads i mediebilledet og dermed heller ikke helt i vores egne fortællinger. Det er en skam. Ikke kun fordi mangelen herpå er med til at stigmatisere og sygeliggøre vores i vores kontinuerte udsendelser. Det er ikke unormalt, at folk siger: Jeg har været ude fire gange, jeg har været ude seks gange eller jeg har kun været ude to gange, og det må I undskylde. Det er vi glade for, fordi vi bygger på det, de har lært. Vi udnytter deres erfaringer og erhvervede kompetencer til gavn for enhederne og for de før- kendelse og støtte er de to ben, som veteranindsatsen bygger på. Støtten hiver vi frem, når den er påkrævet. Det gør vi i forsvaret, det gør kommunerne, det gør den øvrige offentlige sektor, og det gør de mange frivillige aktører på veteranområdet i særdeleshed også. Det skal vi fortsat blive ved med. Ingen tvivl om det. veteraner, men også fordi det helt lav- stegangsudsendte, såvel professionelt Anerkendelsen, derimod, er ikke praktisk gør det vanskeligere for vores som menneskeligt. noget, vi bare kan hive frem i ny og veteraner at overføre og oversætte de Men vi kan også bruge vore vete- næ, når behovet er der. Anerkendelse erhvervede kompetencer til civilt brug. raners kompetencer langt bedre, end er noget, som i virkeligheden bør ligge Det være sig i uddannelsessystemet, vi gør i dag. Vi bør bruge dem først og dybt i os alle som en grundlæggende hvis de er på vej derhen, eller ude på fremmest for vores samfunds skyld, respekt for vores veteraner og deres arbejdsmarkedet. men også for den enkelte veterans pårørende. En respekt for den indsats, Veteranernes kompetencer kan bruges (...) - Der er heldigvis talrige eksem- skyld. Det er godt at blive brugt for det, man kan og står for. Med vi tænker jeg dels på forsvaret internt, men også på samfundets offentlige og de har ydet for og på vegne af Danmark. En respekt, som jeg mener ikke handler om politisk ståsted og observans, men om ganske almindelig med- pler på, hvordan for eksempel tidligere civile side. menneskelighed. udsendte soldater bidrager med deres De af jer, der kan huske det er For udsendelser handler ikke alene færdigheder erhvervet under udsendel- selvfølgelig de fleste af jer rege- om krig, om at slå ihjel. Det kan des- se. Vi ser ofte gengangere af veteraner ringens veteranpolitik, ved, at aner- værre være et nødvendigt onde, og det kan være en del af det at være udsendt. Men heldigvis kun for de få. Oberst Jens Kåre Byrnah For mange af alle vores udsendte handler det om at yde støtte, om at hjælpe og om at sikre bedre forhold for andre mennesker rundt omkring i verden. Fælles for alle udsendelser er, at det er besluttet i regeringen og dermed af vores folkevalgte. Det er i sig selv noget, der gør, at vi kan tillade os at anerkende dem, der yder en indsats. Vi kan, og vi bør anerkende dem, der yder en indsats. Fortæl historien... (...) - Jeg ser derfor, at vi alle, som kerer os om vores veteraner og pårørende, har en vigtig opgave i også at fortælle netop denne historie. For udsendelse for Danmark skaber ikke alene mennesker med ar på krop og sjæl. Tværtimod. I langt de fleste tilfælde skaber det kompetente men-

9 Forsvarets Dag nr. 05/ Flagdagen er kommet godt med i provinsen nesker med mod på livet og evner til at yde en vigtig indsats for os alle, for vores samfund. Vi må alle fortælle netop den historie. Ikke kun i dag her på flagdagen, men også i morgen og i overmorgen. Og helst er det ikke kun mig, der skal fortælle den, men jeg vil også bede jer om at gøre det. I og jeres bekendte må fortælle sådanne historier. Og jeg er sikker på, at I har mange flere på lager end dem, jeg lige her kan ryste ud af ærmet. For det er også det, anerkendelse handler om: At fortælle de mange historier om vores dygtige og kompetente soldater og veteraner. Historier, som vi skylder at fortælle en anerkendelse, som vi skylder at give. Både til dem, der har behov for støtte, og til dem, som ikke har. Min forhåbning er derfor, at næste gang en veteran sætter sig ved siden af jer ved bordet til det her middagsselskab, jeg startede med at fortælle om, så vil han eller hun blive mødt af en holdning, der ikke handler om skader på krop og sjæl. Men snarere en holdning, der handler om interesse og respekt for de mange oplevelser og kompetencer, som han eller hun har med sig hjem, og om hvordan de bliver nyttiggjort. Og hvis vi alle begynder at fortælle den slags historier, så sker det også. Så ændrer vi holdninger. Og så begynder vi for alvor at anerkende vores veteraner og deres pårørende for den store opgave, de har påtaget sig og løftet med deres udsendelser for hele landet. Respekt for deres indsats. Så med opfordringen til at gå ud og fortælle sådanne historier og med ønsket om en fortsat god flagdag siger jeg tak for, at I gav jer tid til at høre min historie. Tak skal I have. Tekst og fotos: Journalist Morten Fredslund Den lokale markering af Flagdagen er vigtig, hvis hyldesten skal nå ud til veteranerne selv. Det mener en række officerer, der deltog i højtideligheden i Århus. Et rekordstort antal kommuner, byer og tjenestesteder i provinsen markerede Den nationale Flagdag den 5. september. Ikke færre end 55 arrangementer blev gennemført uden for København, der traditionen tro dannede rammen for det officielle Flagdags-arrangement for Danmarks udsendte. De mange Flagdags-arrangementer i provinsen er rekord, og det giver god mening, at Danmarks hyldest til udsendte soldater, beredskabsfolk, politibetjente og andre embedsmænd markeres vidt og bredt i hele landet. I hvert fald ifølge en række officerer, der selv deltog ved Århus bys markering af årets Flagdag. Naturligt og vigtigt - Vores udsendte soldater bor jo ikke kun i København, så det er da både naturligt og vigtigt, at markeringen af Flagdagen sker over alt i Danmark. Man skal huske på, at Flagdagen også hylder de mange tidligere udsendte, som i dag er civile. Og hvis de skal have mulighed for at deltage, er det vigtigt, at Flagdagen bredes ud over hele Danmark, siger major Henrik Christensen. Han er chef for Operationer og Uddannelse ved Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland, som også havde sendt repræsentanter ud til et par øvrige Flagdags-arrangementer i regionen. - Det tager tid at opbygge en tradition, men Flagdagen er tjenestebunden og derfor også et arrangement, man deltager i, hvis tjenesten tillader det. Men det er også en god og fin måde at hylde de udsendte på og er efter min overbevisning en tradition, der er kommet for at blive, siger Henrik Christensen. Han var en af de meget få officerer i hæruniform ved arrangementet i Århus, som var domineret af personel i søværnets uniformer. Flere af forsvarets organisationer deltog i Flagdags-arrangementer. HOD var repræsenteret ved næstformanden for Lokalafdeling 17, SOK, orlogskaptajn Jesper Leth Balsby Thingholm. Monument i Mindeparken For andet år i træk var det Mindeparken, der dannede rammerne for Flagdags-arrangementet i landets næststørste fortsættes /////

10 10 nr. 05/2013 Forsvarets Dag ///// by. I sin egenskab af garnisonskommandant var det stabschefen for Sø- det er rigtig fint, at vi også har muligheden for at deltage lokalt, sagde Per det forgangne år, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) bl.a., inden der værnets Operative Kommando, SOK, Horsholm. blev lagt kranse ved monumentet, flotilleadmiral Jan Leisborch, som holdt Samme holdning har chefen for mens Hjemmeværnets Flotille 100 spil- den indledende tale ved Monumentet Ledelsessekretariatet i SOK, komman- lede til. til ære for Danmarks udsendte, som dørkaptajn Mikael Bill. blev indviet på Flagdagen i fjor. - Dagen i dag markeres mange ste- - Når vi markerer Flagdagen ved lokale arrangementer, er vi sikre på at Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg deltog i arrangementet der i landet, såvel lokalt, i garnisons- komme ud i byer i nærheden af dem, byer, som ved det centrale arrange- vi hylder hvert år den 5. september; ment i København. Her i Århus har veteranerne. Så det giver god mening. arrangementet efterhånden udviklet Og det har da heller ikke været svært sig til et markant arrangement med en at motivere officererne i SOK til at del- deltagelse og et indhold, der på enhver tage i arrangementet, siger Mikael Bill, måde er en værdig markering af Flag- der stod for den praktiske gennemfø- dagen, sagde Jan Leisborch bl.a., efter relse af arrangementet i samarbejde at han havde budt Grev Ingolf og Grev- med Århus Kommune og komitéen bag inde Sussie af Rosenborg velkommen monumentet til ære for Danmarks ud- til arrangementet. sendte. Som sidste år var Århus borgme- 80 personer fra SOK SOK stillede med et kommando på ca. ster også til stede, og i sin tale sagde han bl.a.: 80 personer, hvor chefen for Rednings- - Vores internationale engagement tjenesten, major Per Horsholm skilte koster en høj pris. Men prisen for ikke sig ud i flyvevåbnets uniform. at gøre noget er endnu højere. Vi har - Det er første gang, jeg deltager en forpligtelse til at præge verden i en i en Flagdag, og jeg synes, det er su- bedre retning, blande os og øve ind- perfint, at vi hylder vores udsendte. Og flydelse i tæt samarbejde med andre jeg tror også, der er et stort behov for demokratiske nationer. Også når det det, efterhånden som der er kommet kræver ofre. Men vores udsendte må større og større fokus på vores opgaver aldrig være i tvivl om, at vi, hele Dan- i internationalt regi. Vi har jo altid hal- mark, står bag dem. Det viser vi bl.a. tet lidt efter udlandet, især USA, når med Flagdagen i dag, hvor vi hylder det gælder hyldest til de udsendte. Så alle danskere, der har været udsendt

11 Forsvarsforligets konsekvenser Leder nr. 05/ Massive sparekrav frem til 2017 Kravene til store besparelser og den deraf følgende nye struktur i FMT s stab har præget arbejdet det seneste halve år, fortæller brigadegeneral Peter Kølby Pedersen. Af redaktør Henning Lahrmann Fotos: Peter Eilertsen Brigadegeneral Peter Kølby Pedersen, 55 år, er chef for den nyoprettede Planlægnings- og Koordinationsdivisionen i Forsvarets Materieltjeneste (FMT) samt materielinspektør. Da redaktionen besøgte ham i FMT s domicil i Ballerup, kunne vi konstatere, at han ikke har noget prangende chefkontor. Det er et glasbur i det store kontorlandskab, som han deler med den nye stabschef, som FMT fik for et års tid siden. - Jeg, og mange andre, har brugt mange ressourcer på organisationsændringer og strukturtilpasninger det sidste halve år. Som udgangspunkt skal FMT spare ca. 100 millioner kroner i år for at leve op til intentionerne i forsvarsforliget på personaleområdet, og dette tal stiger i forligsperioden. Samlet set skal FMT bidrage med ca. 4 mia. kr. i besparelser på materielområdet i forligsperioden, forklarer Peter Kølby. - Som følge af de mange effektiviseringstiltag, som forsvarsforliget indeholder på HR-området, betyder det i praksis en meget stor reduktion af FMT s lønsum og dermed i antallet af medarbejdere og chefer. Der skal effektiviseres alle de steder i FMT, hvor det er muligt. Derfor er alt i spil lige fra besparelser på den daglige drift til fyringer af chefer og medarbejdere i både FMT s stab, ved Forsvarets Depot og Distribution (FDD) og ved Hovedværkstedet (FHV). Resultatet af vores analysearbejde er, at FMT s stab skal reduceres med ca. 65 stillinger. Med naturlig afgang og frivillig fratræden kommer vi ned på kun at skulle afskedige ca. 20 personer, siger Peter Kølby, som fortæller, at der i FMT s stab har været nedsat en arbejdsgruppe med bl.a. en medarbejderrepræsentant vedrørende reorganisering af staben. Arbejdet med reorganiseringen er stort set tilendebragt, og det er mundet ud i etableringen af følgende afdelinger under Planlægnings- og Koordinationsdivisionen: Porteføljeafdelingen, Centre of Excellence (CoE), Koordinationsafdeling, Kvalitetsafdeling, Myndighedsafdeling og en Stabsstøttesektion. CoE, Koordinationsafdelingen og Stabsstøttesektion er hver især organiseret med et antal sektioner/elementer. Personeltjenestens HR Partnerafdeling, som er under operativ kontrol af chefen for FMT, er tillige forankret i Planlægningsog Koordinationsdivisionen. Princip om Best Practice - Vi har som noget nyt etableret et porteføljekontor, som skal definere, hvilke opgaver FMT skal løse, og herefter skal vi prioritere ressourcerne. Det indebærer, at Porteføljekontoret bl.a. skal udarbejde materielkapacitetsplanen. Porteføljekontoret har endvidere ansvaret for materielstatusrapportering og deltager i den forbindelse i materielrelationsmøder med Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. En anden af opgaverne har været at se på, hvilke direktiver der fortsat skal være gældende. Der lå mange forældede direktiver, som var udsendt af de tidligere materielkommandoer. De er i stort omfang blevet annulleret eller skrevet om til FMT-direktiver. Vi ønsker tillige at indføre et princip om Best Practice, som Centre of Excellence (CoE) er ansvarlig for. Vi skal sikre standardisering i FMT s opgaveløsning ved at udarbejde og implementere standarder, ensartede metoder, værktøjer og processer, håndtere Lessons Identified og gøre dem til Lessons Learned, samt uddanne og rådgive inden for CoEkompetenceområder. CoE er FMT s videnscenter inden for program- og projektledelse, portefølje- og risikostyring, Life Cycle Cost, evalueringsmodellen ved anskaffelser, Foreign Military Sale og DeMars. CoE skal endvidere stille kvalificerede program- og projektledere til rådighed for FMT s organisation. CoE indeholder FMT s Koordinerende Ansvarlig Bruger Myndighed (KABM) og skal sikre, at FMT s brugerkrav til DeMars og relaterede systemer er fastlagt, koordineret og prioriteret, og at der sker en kvalitetssikring af FMT s De- Mars-uddannelser inden for materielfunktionen. Syv år med personelforvaltning Peter Kølby Pedersen blev materielinspektør i 2010 og samtidig udnævnt til brigadegeneral. Forud for det var han chef for Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) i seks år. Mens han var chef for DANILOG var han i 2009 Director Joint Operation Center i KFOR. fortsættes /////

12 12 nr. 05/2013 Forsvarsforligets konsekvenser ///// Tidligere - i årene havde han jobbet som bataljonschef i en af bataljonerne ved DANILOG. Gennem fire år beskæftigede Peter Kølby sig med personelforvaltning. I 2002 blev han chef for Personelforvaltningssektionen i Forsvarsstaben og fortsatte senere som chef for Officerssektionen i det nye Forsvarets Personeltjeneste. Han havde tidligere, nemlig i årene , været sagsbehandler i Forsvarsstabens Personelforvaltningssektion. Ud over hans nuværende store rejseaktivitet til udlandet har Peter Kølbys internationale tjeneste bl.a. omfattet en udsendelse til Cypern som Sector Humanitarian Officer ved DANCON/UNFICYP i 1991, samt DANCON-chef for det danske bidrag til United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea (UNMEE) i Han startede sin militære karriere ved Sjællandske Trænregiment i 1978 og gik på Hærens Officersskole i årene Efter sin afgang fra officersskolen i 1986 var han fire år ved Sjællandske Trænregiment, hvorefter han blev operationsofficer ved en trænbataljon. Efter gennemgang af OFU og Stabskursus blev Peter Kølby i 1995 sagsbehandler i Forsvarsstabens Planlægningssektion frem til 1997, hvor han blev lærer på Forsvarsakademiet i logistik under Faggruppe Landoperationer. I 2000 blev Peter Kølby udnævnt til oberstløjtnant og fik stillingen som bataljonschef ved Trænregimentet. Da han overtog stillingen som chef for DANILOG i 2005 blev han udnævnt til oberst. Smiley-ordning Som materielinspektør gennemfører Peter Kølby og hans medarbejdere en række materielfaglige evalueringer hos forsvarets myndigheder. - Vi udsender et team, som er hos myndigheden i en uges tid, hvor vi evaluerer, om de kender og overholder reglerne. Hvis vi konstaterer, at der er behov for det, tilbyder vi uddannelse, forklarer Peter Kølby. - Målet er at evaluere alle forsvarets tjenestesteder inden for en femårig periode. Det vil sige, at vi udsender op til teams om året. For at opnå den samme effekt, men med færre ressourcer, arbejder vi i øjeblikket med at indføre en egenkontrol-funktion med en smiley-ordning. Derved kan vi bruge vores ressourcer bedre på at hjælpe frem for at kontrollere. Forsvaret har delegeret en række myndighedsområder, inden for hvilke der i en vis udstrækning kan laves egne regler. Det er dog vigtigt at understrege, at forsvaret overholder regler og love, med mindre operative forhold tilsiger noget andet. Inden for hvert af de otte myndighedsområder er tillige ansat inspektører. Fra centralt hold holder vi også temamøder om aktuelle emner. Det kan f.eks. være om håndtering af farligt gods eller eksplosivstofsikkerhed. Samråd om udbud Mit ansvarsområde dækker også kvalitetssikring. FMT har et antal kvalitetsinspektører, som er med i store dele af anskaffelsesprocessen af nyt materiel og udstyr, lige fra stoffer til uniformer til anskaffelsen af nye PMV er. Peter Kølby fortæller, at FMT tillige udfører kvalitetscheck af civile, danske leverandører på vegne af NATO. Forsvaret har politikernes store bevågenhed, når det gælder indkøb af materiel og udstyr. En af de måder politikerne kan holde sig orienteret, er gennem samråd med den pågældende minister. For nylig var Peter Kølby involveret i udarbejdelsen af redegørelsen om udbud, som forsvarsministeren var i åbent samråd om i Forsvarsudvalget. Spørgsmålene drejede sig om udbudssager, som FMT havde været involveret i. Samrådet var indkaldt af Venstres medlem Troels Lund Poulsen og den konservative Lene Espersen, der ville vide mere om FMT s behandling af en række udbudssager vedrørende primært vedligeholdelse og reparation af søværnets dieselmotorer til bl.a. de daværende Standard Flex-skibe samt påstande om ulovlige ordrer for millioner. Open for Business Som garnisonskommandant for FMT s domicil i Ballerup er Peter Kølby også ansvarlig for, at der er en vagthavende officer. Det indebærer, at hans medarbejdere i FMT s stab skal

13 Forsvarsforligets konsekvenser nr. 05/ være i stand til at reagere på henvendelser døgnet rundt for at tilgodese pludseligt opståede behov på materielområdet. Som materielinspektør har han ansvaret for den praktiske kontakt til Rigsrevisionen på vegne af forsvaret og Forsvarsministeriets Interne Revision (FIR). I det daglige varetages denne opgave sammen med Koordinationsafdelingen. Rigsrevisionen, som er statens revisionsmyndighed, er en uafhængig institution under Folketinget. I den seneste beretning om forsvarets regnskaber har Rigsrevisionen i sin beretning til Statsrevisorerne udtrykt sig positivt om forsvarets regnskabsaflæggelse. Et af materielinspektørens ansvarsområder er at følge op på de internationale regler, som forsvaret skal følge. På materielområdet er det det enkelte værns medarbejdere, der varetager denne opgave. Dette arbejde føres der så tilsyn med fra materielinspektørens side. Det er Myndighedsafdelingen, der er ansvarlig for at sikre FMT s indsigt i lovgivning, internationale og nationale regler vedrørende personel- og materielsikkerhed og eksempelvis hensyn til miljø. Afdelingen løser således opgaver svarende til de civile kompetente myndigheder. Afdelingen planlægger og koordinerer samt gennemfører inspektioner og aktioner til verificering af efterlevelse af love og regler, herunder at forvaltningsgrundlaget overholdes. Peter Kølby forklarer, at FMT plejer forsvarets forpligtelser i forhold til industrien, herunder at udbudsreglerne bliver overholdt. Chefen for FMT er National Armament Director (NAD), og som chef for Planlægnings- og Koordinationsdivisionen er Peter Kølby hans Deputy. Det er FMT s Industrikontor, der sørger for den daglige kontakt til industrien. - Vores fokus er at understøtte forsvarsministerens policy Open for Business, hvor formålet er at støtte især den danske forsvarsindustri. Vi deltager derfor i mange af industriens konferencer og møder. Et aktuelt fokusområde er Green Defence, som indebærer, at forsvaret skal være mere klima- og miljøbevidst. OKO ernes behov - FMT s fokus er at yde støtte til de operative kommandoer (OKO), specielt vedrørende deres ønsker om materielanskaffelser. De er så at sige vores kunder. I 2012 anskaffede vi materiel for 7,5 milliarder kroner fordelt på ca indkøb. Det er vores opgave at tilgodese OKO ernes behov på det operative område. Samarbejdet er tæt og intenst og kan ofte ske hurtigt. F.eks. anskaffede vi hurtigt nye og mere egnede hjelme til soldaterne i Afghanistan, da behovet opstod, siger Peter Kølby. Hverdagens anskaffelser er dog mere strukturerede og reguleres af et stort og komplekst regelsæt. Sjov og anderledes oplevelse i Afghanistan - Der var stor enighed om, at DHL-stafetten var en succés og en sjov og anderledes oplevelse. Alle vores deltagende internationale samarbejdspartnere fik sig i hvert fald en oplevelse og et anderledes minde med fra deres udsendelse til Afghanistan. Og en pink T-shirt, fortæller oberst Hans Münter, som er dansk repræsentant i NATO Rule of Law Field Support Mission (NROLFSM). I år var løbet udvidet til ikke kun danske med også udenlandske kolleger fra International Security Assistance Force (ISAF). Løbere fra 10 forskellige nationer gennemførte løbet, hovedparten i blandede hold. Godt 150 løbere i forsvarets pinkfarvede T-shirts prægede morgenbilledet på Camp Phoenix og på den internationale lufthavn i Kabul. Stafetten var fordelt på de to militære lejre, Camp Phoenix i den østlige udkant af Kabul og på Kabul International Airport. Dette skyldes, at man ikke som i Danmark bare kan køre derhen, hvor man vil, for at løbe. Sikkerheden i Afghanistan kræver fortsat, at man i størst muligt omfang kun kører uden for lejren, hvis der er et operativt behov, og DHL-stafetten falder ikke ind under dette. Forsvaret havde sponseret T-shirts til alle tilmeldte hold, Aalborg Atletikklub leverede holdnumre, depecher og bannere og inkluderer holdene i Aalborgs officielle DHL-resultat, og ATW sponserede præmierne til de tre hurtigste hold. Hans Münter fortæller, at stemningen blandt løberne var høj, og der var en udpræget team spirit på alle hold, som hujede og heppede på alle løbere. Flere af de svage løbere fik moralsk støtte fra andre løbere, som fulgte dem i mål. Løberuten blev gennemløbet tre gange af hver deltager, så der var konstant aktiviteter i målområdet, hvor det var let at følge de enkelte holds resultater. Hans Münter kom i mål med smil på Den daglige drift Sidst, men ikke mindst, er Peter Kølby chef for Stabsstøttesektionen. Her varetages den daglige drift af domicilet i Ballerup, som bl.a. omfatter IT-støtte, sikkerhed, arbejdsmiljø, sekretariat og administrativ støtte. Den administrative støtte er i den sidste reorganisering blevet centraliseret for med færre ressourcer at kunne yde den samme støtte til FMT s medarbejdere.

14 14 nr. 05/2013 Fysik og doktriner Soldatens fysiske kapacitet som en del af taktiske overvejelser Studier i soldaters fysiske kapacitet bygger på erfaringer fra patruljer i Helmand Af adjunkt Bo Villumsen, Hærens Officersskole, Faggruppe Idræt. Den enkelte soldats fysiske kapacitet er afgørende for evnen til at løse fysisk krævende opgaver. Denne artikel forsøger med afsæt i krigsførelsens kredsløb at belyse, hvor vidt soldatens fysiske kapacitet bør være en del af de bagvedliggende taktiske overvejelser for opgaveløsning. Fysik og kamphandlinger Krig og kamphandlinger er komplekse situationer, hvor mange faktorer er afgørende for udfaldet. Således har strategiske, operative og taktiske niveauer, fra statslederens og generalernes beslutning til den enkelte soldats personlige færdigheder og egenskaber, afgørende indvirkning på kampens udfald (FGR KST, 2004: 6). Det underbygges også af konceptet Militær fysisk træning, der har til formål at løfte den enkelte soldats operative virke ved at løfte de fysiske færdigheder. (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:11). Men i hvilket omfang har soldatens fysiske færdigheder indvirkning på den doktrin og organisation, som anvendes til at løse den operative opgave, og er det muligt, at teknologiens udvikling kan kompensere for soldatens manglende fysiske kapacitet? beskriver forsvarets doktriner, organisation og teknologiske niveau. Denne artikel fokuserer primært på det indre kredsløb, da det er i denne kontekst, at soldatens praktiske virke finder sted, hvor det ydre kredsløb i højere grad sætter den overordnede ramme for forsvarets opgaver. I KK beskriver elementet Organisation den struktur, som er til rådighed, herunder antallet af soldater, deres uddannelsesniveau og organisering. Teknologien er den forhåndenværende teknologi, så som eksempelvis køretøjer, våben, beskyttelsesudrustning og kommunikationsredskaber. Doktriner er de grundlæggende principper, som militære styrker udfører deres handlinger efter. Doktrinerne er fundamentet for reglementer og standardprocedurer og dermed også et beslutningsredskab for førere (FGR KST, 2004:5-6). De tre elementer er indbyrdes afhængige. Ændrer forholdene sig i det ene element, må de andre to tilpasses med henblik på balance i opgaveløsningen. Dette kan eksemplificeres ved tilgangen af et nyt længererækkende og mere præcist artillerisystem. Nyt artilleri vil få betydning for både organiseringen af soldaterne, da det måske kræver et andet antal operatører, som ligeledes er anderledes uddannet. Det vil angiveligt også få indflydelse på den doktrin, som artilleriet anvendes efter, da længere rækkevidde og præcision giver nye operative muligheder. Krigsførelsens kredsløb En måde at anskue soldatergerningen fra et overordnet taktisk perspektiv er gennem krigsførelsens kredsløb (KK). KK er opbygget af et ydre og et indre kredsløb. Det ydre kredsløb beskriver samfundets ideologi, politiske struktur og udviklingsniveau, mens det indre kredsløb Soldatens fysik og doktrinen Langt de fleste af de opgaver, som forsvaret løser, kræver tilstedeværelse af kampberedte enheder. Det er derfor i høj grad den enkelte soldats kompetencer og kapaciteter, der er afgørende for opgaveløsningen. Dette gør sig også gældende for de opgaver, der den sidste årrække er blevet løst og fortsat løses i bl.a. Afghanistan. (Missionen i Afghanistan vil fungere som omdrejningspunkt i denne artikel, da der her foreligger en række målinger på danske enheder. Analysen vil dog være overførbar til alle af forsvarets opgaver, der kræver fysisk tilstedeværelse af soldater.) I Afghanistan er det i høj grad soldaten i de gående patruljer, der er udførende enhed. Patruljerne i Afghanistan gennemføres overvejende til fods med en udrustning, der gennemsnitlig vejer 35 kg (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Under patruljerne forceres forhindringer som eksempelvis grøfter og mure. Patruljerne gennemføres til tider i varmt klima med ekstremt høj fugtighed. Disse faktorer gør samlet, at der stilles store krav til soldatens fysiske kapacitet (Forsvarets Sundhedstjeneste, 2012:10). Manglende styrke eller udholdenhedsmæssig kapacitet har derfor afgørende betydning for evnen til at gennemføre de planlagte patruljer til fods. Det kan betyde, at soldaten ikke har overskud til at fokusere på opgaveløs-

15 Fysik og doktriner nr. 05/ ningen eller i værste tilfælde kollapser under patruljen. Studier har vist, at fysisk træning vil forbedre evnen til at gennemføre patruljer til fods (Knapik og Reynolds: 62), hvorfor det giver god mening at opbygge den fysiske form forud for missioner. En sidegevinst ved at hæve den fysiske kapacitet er, at risikoen for skader ligeledes nedsættes (Knapik og Reynolds: 62). En skadet soldat er kun delvist eller slet ikke i stand til at gennemføre fysisk krævende patruljer. Det må derfor fastslås, at soldatens fysiske kapacitet kan have direkte indvirkning på den doktrin, der er mulig at gennemføre. Teknologiens udvikling Teknologien har i de seneste årtier udviklet sig radikalt. Med mindre og mere avanceret udstyr kan man nu gennemføre eksempelvis mere vidtrækkende kommunikation og mere præcis måludpegning. Mindre eller særligt lettere udrustning vil nedsætte det fysiske arbejdskrav, som soldaten møder. En lettere oppakning vil give mulighed for længere patruljer og mere fleksibelt patruljemønster. Teknologiens udvikling vil derfor i et vist omfang kunne reducere behovet for soldatens fysiske kapacitet eller øge de operative muligheder, såfremt det fysiske niveau opretholdes. Et historisk studium, der har undersøgt vægten af soldatens oppakning, viser, at soldatens opbakning i det 18. århundrede vejede omkring 15 kg, og at den er steget progressivt siden da (Knapik et al, 2004). Det vurderes, at den løbende øgning i vægt netop skyldes teknologiens udvikling. Soldatens udstyrsvægt øges for at opnå bedre beskyttelse, ildkraft, kommunikation m.m. (Knapik et al, 2004). Så selv om teknologien tilbyder mindre og lettere udstyr, gør det ikke soldatens oppakning lettere. For hvert kilo, oppakningen stiger, vurderes der at være et fald på 1% i evnen til at udføre fysiske elementer, som sprint (ild og bevægelse) og passering af forhindringer (Knapik og Reynolds: 59). Teknologiens muligheder bør derfor sammenholdes med soldatens fysiske kapacitet. Det bør overvejes, om medtagning af ny teknologi er fremmende eller hæmmende for den doktrin, der bedst løser den forhåndenværende opgave. Organisationens opbygning Som nævnt stiller det nuværende patruljemønster store krav til infanteristens fysiske kapacitet. En enkelt patrulje kan være krævende, mens daglige patruljer over en given periode kan være opslidende for soldaten. Et program med daglige patruljer vil ikke give optimale forhold for restitution og kan derfor medføre forøget risiko for overbelastningsskader. Dette i særlig grad, hvis soldatens fysiske kapacitet som udgangspunkt er for lavt. Organisationen kan kompensere for en manglende fysisk kapacitet, så en doktrin med daglige patruljer til fods opretholdes gennem en længere periode. Nedsættes antallet af soldater i delingen, så den enkelte soldat kun skal gennemføre patrulje hver anden eller måske tredje dag, vil der være tid til restitution. Det vil dog angiveligt på anden vis have indflydelse på doktrinen gennem de opgaver, som delingen Danske soldater i Helmand er i stand til at løse under patruljen. Forøges organisationen derimod, så man kan sende en ny og frisk patrulje ud hver dag, vil doktrinen kunne opretholdes og soldaten restituere. Øger man organisationen, ændrer det angiveligt en masse andre parametre så som logistiske og økonomiske forhold. Man kan derfor overveje, hvor realistisk det er at øge organisationen for at kompensere for soldaternes manglende fysiske kapacitet. Teknologien kan kompensere Soldatens fysik er afgørende for opretholdelse af en doktrin, der indebærer høj frekvens af fysisk krævende opgaver. Teknologiens udvikling kan i et vist omfang kompensere for soldatens fysiske kapacitet. Det kræver dog, at man udnytter teknologiens udvikling til at minimere den samlede vægt på soldatens kampudrustning. Det er ligeledes muligt at kompensere for soldatens fysik ved at ændre på organisationen, men det vil medføre en række andre udfordringer. Det konkluderes derfor, at militær fysisk træning er taktisk relevant, såfremt man fortsat ønsker enheder, der kan løse fysisk krævende opgaver. Henvisninger: Forsvarets Sundhedstjeneste (2012): Militær fysisk træning, Center for Idræt. FSU FGR KST (2004): Krigsførelsens kredsløb, Kompendium I, Krigshistorie, Værktøjsmodulet, GRO 2, Dec 2009, Faggruppe Krigshistorie og Statskundskab, Hærens Officersskole Knapik, J. og Reynolds, K.: Load Carriage in Military Operations A review of historical physiology, biomechanical and medical aspects, Borden Institute Monograph Series. Knapik, J., Reynolds, K. og Harman, E. (2004): Soldier load carriage Historical, physiological, biomechanical and medical aspects, Military Medicine, 169.

16 16 nr. 05/2013 Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste Kamilla og bomben Eneste kvindelige bomberydder i forsvaret synes ikke, at jobbet er specielt farligt - man skal bare vide, hvordan man gør. Af Leif O. Nørgaard, DJ. Foto: Poul Anker, PF Det er i fuld overensstemmelse med sandheden, at forsvarets eneste kvindelige bomberydder af statur er til at overskue. I fuldt outfit er der måske tale om 100 kilo, hvoraf de 40 er den lidet klædelige, men nok så sikre kamp uniform, der gør det muligt for hende at gå ind og pille ved det livsfarlige isenkram, man ellers står sig bedst ved at holde nallerne fra. Men ikke kaptajn Kamilla NN. Er der ikke meget mere af hende end tobak for en skilling, så er hun bevisligt Forsvarets Ammunitionsrydningstjenestes kønneste bomberydder med licens til at uskadeliggøre alt, hvad der i princippet kan sige BANG. Hun er så også den eneste kvinde i forsvaret med det job. Hun vil gerne nøjes med at være på fornavn med læserne, for i den verden, hun lever i i uniform, og med de opgaver, hun og kollegerne påtager sig, kan det være fornuftigt nok med et sløret efternavn. Det er naturligvis redaktionen bekendt, og sikkert også adskillige andre inden- og uden for hegnet. Men der er jo ikke grund til, som Kamilla mener, ligefrem at invitere til ubehageligheder ved også at lægge efternavnet ud til offentlig beskuelse. Derfor bare Kamilla, og det må så være nok! Historien bag bomben Hun har bogstaveligt talt træffetid ude i marken ved en tilsyneladende sprængfarlig genstand, som også kan ligge på loftet i et dødsbo - eller hvor som helst for den sags skyld -, og som måske viser sig at være en teltpløk og ikke en rørbombe. Hun bliver også assisteret af Rullemarie på banegården, hvor en efterladt mistænkelig taske kan vise sig at være fyldt med glemt sportstøj. Sådan er der så meget, og ikke alt er, hvad det giver sig ud for. Men i den tjeneste løber man aldrig en risiko, og da absolut ikke en unødvendig en af slagsen. Og ikke så sjældent viser det sig, at der faktisk er tale om farlige objekter, som skal uskadeliggøres. Her og nu - eller tingesten tages med, såfremt det skønnes forsvarligt, til senere destruktion. - Sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed, siger Kamilla, som på dagen, hvor Danske Officerer er på visit, holder telefonvagten som vagthavende hos ammunitionstjenesten på Skive Kaserne, hvor Ingeniørregimentet som bekendt hører til. - Jeg startede som ammunitionsrydder, men ville gerne gå hele vejen. Det højeste og ultimative inden for den verden - min verden - er at være bomberydder, siger Kamilla, som vist nok har en kvindelig kollega i England, men så er de heller ikke flere hunkønsvæsener med den jobbeskrivelse. Det, der interesserer hende mest, er ikke så meget sprængstofferne, men hvordan en sådan bombe er skruet sammen. Hvilket djævelskab, der ligger bag - og hvordan den demonteres uden at gå af. Som nu den aktuelle fra foråret i trykkogeren ved maratonløbet, i Boston, som desværre detonerede med dræbte og kvæstede til følge. Hvordan havnede den i køkkengryden, og hvordan blev den bragt til sprængning. Hvordan er den konstrueret? Det er uvæsenets inderste væsen, ondets rod, der interesserer Kamilla. - I starten syntes jeg, at sprængstoffet i sig selv var det interessante. Det, der i dag er interessant for mig, er historien bag den hjemmelavede bombe; hvordan antændes den, hvornår og i hvilken forbindelse - og så naturligvis hvordan man undgår, at det kommer dertil, at den eksploderer. Uddannelsescenter for bomberyddere På film er det altid i sidste sekund, at den rigtige ledning klippes. Rød eller blå. Det er naturligvis ledningen med en Jeg synes ikke, at det at være bomberydder er specielt maskulint, selv om vi selvfølgelig skal gå med bombedragt, siger kaptajn Kamilla NN. Hun tager gerne mod en hjælpende hånd, når hun skal skrues ned i den 40 kilo tunge beskyttelsesdragt.

17 Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste nr. 050/ Her kommer Kamilla i fuld fart. Forsvarets eneste kvindelige bomberydder. anden farve end den, skurken vil have helten/heltinden og resten af verden til at komme helt galt af sted med. Det rigtige klip, og alt og alle er reddet endnu en gang. - Og det er jo helt hen i skoven, ler hun. Når jeg sidder ved bomben, er det altså også mig, der tager beslutningen - og sådan er det altid i sådanne situationer. Så er det lige meget, om det er et kanonslag eller en bombe. Vi laver det her hver dag og tager aldrig chancer, hverken på egne eller andres vegne. Folk er ofte bange for sprængstoffer. Det er jeg ikke, for i min verden gør jeg aldrig noget, der er farligt, og så er der heller ingen risiko forbundet med det. Statistisk set er det, jeg laver på jobbet, ikke farligere, end hvad man foretager sig på så mange arbejdspladser, siger hun, der i Irak var med til at sprænge mange ton indsamlet og opstablet ammunition i luften. - Da gik vi nu også langt væk! Nej, når talen falder på det farlige, så er det, at Kamilla næsten får knopper ved tanken: Fyrværkeri, nytårskrudt. - Det er helt sindssygt, at almindelige mennesker kan få lov at rende rundt med noget så farligt - som et eller andet kinesisk barn har siddet og bikset sammen. At folk får lov at lege med det er fuldstændig uforsvarligt. Jeg forstår ikke, at det er lovligt. Det er simpelthen alt for farligt. I Skive på kasernens område har kaptajn Kamilla NN været med til at få oprettet et uddannelsescenter for kolleger - såvel ammunitions- som bomberyddere - i en af militærets ejendomme, som vist nok skulle have været solgt. Det blev den ikke. - Vi har fået huset stillet til rådighed og kom langt med få midler på genbrusgcentret, da det skulle møbleres med lamper, stole, senge og alskens andet, som hører en bolig til. Her trænes eleverne nu - og finder bomber, eksplosiver eller andet, afhængig af hvad øvelsen går ud på. Huset er simpelthen perfekt til formålet, siger hun. Sommeren har været ekstra travl på baggrund af frit lejde-perioden, hvor alle og enhver kunne komme med lyssky våben, ammunition, håndgranater og andet djævelskab, som myndighederne gerne vil skaffe civilbefolkningen af med. Ikke en eneste dag i frit-lejde-perioden har telefonen stået tavs. Politiet har taget sig af våben i tusindvis. Men der har været mere end nok tilbage af alt det andet til Kamilla og kollegerne i Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste. Kamillas mand ved også lidt om sprængstoffer, men det interesserer ham ikke så meget som mig, siger hun. Han er også i forsvaret. Til gengæld skal det nok være rigtigt, når der her konkluderes, at familiens to børn ikke får lov at eksperimentere med nytårskrudt og knald. Hvis mor skal bestemme. Frit-lejde-kampagne Det er tankevækkende, hvor mange ulovlige skydevåben, der fortsat ligger i private hjem landet over. Politiets frit-lejde-kampagne i juni viser det: våben - fra maskinpistoler til luftbøsser, dolke og sabler - blev indleveret i de 12 politikredse, hvorefter ejerne gik hjem med ren samvittighed. Læg hertil ammunition, sprængstoffer, håndgranater med mere, som af Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste i de samme travle sommeruger blev inddraget i indsamlingen under frit-lejdekampagnen. Endnu foreligger ingen samlet oversigt over, hvor meget krudt og hvor mange kugler denne del af kampagnen løber op i.

18 18 nr. 05/2013 Officerens frikvarter Det næste jagerfly i rækken? Det har ikke skortet på meningsudvekslinger, diskussioner og verbale slagsmål i forbindelse med valget af afløseren for F16. I den seneste tid har det dog ikke været selve flyene, der har været i fokus. Det har derimod de modkøbsaftaler, der pålægger producenterne at benytte lokale underleverandører. Modkøbsaftalerne kom flyvende med Draken i midten af 1960 erne, og de fik endnu mere luft under vingerne et tiår senere. Her indgik Danmark sammen med Belgien, Holland og Norge Århundredets våbenhandel. I aftalen om et samlet køb af 344 F16- fly indgik, at de fire landes industri skulle have mindst 58 pct. medproduktion. Ordningen med modkøb er en væsentlig årsag til, at vi i et lille land som Danmark har kunnet opretholde en forsvarsindustri med en årlig omsætning på mellem 1 og 2 milliarder kroner. På EU-plan udgjorde modkøb i 2011 mere end 715 milliarder kroner og skabte halvanden million arbejdspladser i den europæiske forsvarsindustri. Spørgsmålet er, om modkøbsaftaler er forenelige med den fri konkurrence, der er en hjørnesten i EU. Svaret er - i princippet - naturligvis NEJ. Erhvervs- og Vækstministeriet har derfor arbejdet med et lovforslag, der vil stække kravet om modkøb til udenlandske leverandører. Et forslag, der selvsagt ikke falder i god jord hos den danske forsvarsindustri. Behandlingen af lovforslaget er imidlertid blevet udskudt til februar 2014, og først derefter kender man de fulde konsekvenser. En konsekvens kan dog være, at Saab, Boeing og Eurofighter kommer på linje med den sidste potentielle leverandør af nye fly, F35, som allerede har dispensation fra det danske modkøbskrav, da det var en betingelse for, at Danmark kunne deltage i Joint Strike Fighter-projektet. Før modkøbsaftalernes indtog blev en stor del af nye anskaffelser til flyvevåbnet finansieret gennem den amerikanske våbenhjælp, og så er der naturligvis også blevet købt fly uden tilskud eller hjælp. I denne udgave af Officerens Frikvarter tager vi et kig tilbage i tiden og ser på nogle af de jagerfly, der har gjort tjeneste i de sidste 60 år. Se - eller gense - de tre TV-programmer om dansk militærflyvnings historie med fællestitlen På vingerne. Især del 2, som kan ses på aspx?aid=8245 er relevant Egne køb Gloster Meteor Gloster Meteor var det første engelskproducerede jagerfly. Den kom på vingerne i 1943, men blev kun brugt i begrænset omfang under 2. Verdenskrig. Til gengæld blev det flittigt brugt af det australske luftvåben under Koreakrigen, og der blev produceret tusindvis af Meteoer i forskellige versioner op gennem 1940 erne og 50 erne. Meteoren havde en høj havarirate, der blandt andet skyldtes et meget stort brændstofforbrug og dermed kort aktionsradius. Alene i RAF havarerede 890 fly, og 450 piloter mistede livet. De første 20 Meteor i flyvevåbnet var blevet anskaffet i 1945, hvor de gjorde tjeneste under Marinens 3. Luftflotille. Senere købte flyvevåbnet yderligere 49 Meteor i forskellige versioner. Hawker Hunter Den engelske jager, Hawker Hunter, er blevet kaldt flyvevåbnets smukkeste fly, og det var ikke bare udseendet, jageren havde med sig. Hawker Hunter havde en exceptionel ydeevne og satte flere rekorder, heriblandt hastighedsrekorder. Flyet blev også rost for at være hurtigt at klargøre og nemt at manøvrere. Der blev produceret tæt på Hawker Hunters, og Hunteren fløj flere steder i verden så sent som i slutningen af 1990 erne. Flyvevåbnet købte i alt 34 Hawker Hunter, den sidste danske Hunter fløj for sidste gang i 1974.

19 Officerens frikvarter nr. 05/ Modtaget gennem våbenhjælp Med Præsident Truman ved roret besluttede den amerikanske kongres i 1949 at iværksætte en omfattende våbenhjælp til europæiske lande. Det kunne blandt andet mærkes i det nyoprettede danske flyvevåben. Flyvevåbnet voksede fra mand til ca mand, og man havde en flåde på over 300 fly. F-84 Thunderjet Flyvevåbnet fik i 1952 de første af i alt 238 F84G. Thunderjetten var den primære jager under Koreakrigen, og typen fløj over missioner og ødelagde 60% af alle mål på jorden. Der blev produceret F84 i forskellige versioner, halvdelen af dem blev brugt af forskellige NATO-landes forsvar. F100 Super Sabre F100 var det første amerikanske kampfly, der kunne gennembryde lydmuren under vandret flyvning. Flyvevåbnet modtog i én-sædede F100D og 10 to-sædede F100F som våbenhjælp. 26 fly havarerede, og flyvevåbnet måtte i 1974 købe yderligere 14 brugte F100F. Af de i alt 72 F100-fly, der gjorde tjeneste i flyvevåbnet, totalhavarerede 38, og 15 piloter mistede livet. Anskaffet med modkøbsaftaler I midten af 1960 erne skulle flyvevåbnet finde et supplement til F100. Valget stod mellem F5 Freedom Fighter, Mirage III og F35 Draken. Valget faldt på Draken, der var konstrueret til at operere fra de mange afsnit af hovedvejnettet i Sverige, der fungerede som ekstra flyvestationer. For at sikre gode aerodynamiske egenskaber havde flyet, som det første i verden, dobbelt deltaformede vinger. De 51 Drakenfly skulle have gjort tjeneste til midten af 1990 erne. På grund af den politiske udvikling i Central- og Østeuropa blev det imidlertid besluttet at begynde udfasningen allerede i slutningen af F16 Fighting Falcon Som afløser for F100 valgte flyvevåbnet F16 Fighting Falcon, der var udviklet som et lettere og billigere supplement til F15 Eagle. Der var tale om et teknologisk kvantespring i forhold til F100. Piloterne fik 360 graders udsyn, Head-up Display, et tilbagelænet sæde, der nedsatte G-påvirkningen, masser af elektronik og et fly med en uovertruffen manøvredygtighed. De første fly kom i I 1995 begyndte flyene deres Midlife update, hvor de blandt andet fik ny radar, targeting pod, electrical warfare management system og night vision. F16 har med snart 34 års tjeneste gjort deres pligt. Spørgsmålet er så, hvad den næste jager i rækken bliver? F104 Starfighter I 1964 modtog flyvevåbnet for sidste gang våbenhjælp. 29 F104 Starfighter blev fordelt på eskadrille 723 og 726 i Aalborg. I 1971 købte flyvevåbnet yderligere 22 F104. Starfighteren var let at kende med den meget slanke krop og de korte vinger. Desværre havde den også et andet kendetegn: Den havarerede i stor stil. Danmark mistede 12 F104, og i Tyskland styrtede 295 fly ned, og det kostede 115 piloter livet. Starfighteren fik derfor tilnavne som Enkemageren og Den flyvende ligkiste. F104 var i aktiv tjeneste til 1986.

20 20 nr. 05/2013 Min arbejdsuge Nogle af de værnepligtige rykker rigtig meget Det var nogle lange øvelsesdage i Finderup, hvor chefen også skal nå at coache sine officerer og befalingsmænd. Af journalist Ingrid Pedersen Fotos: John Pedersen Torsdag Hver morgen mødes jeg med officerer og befalingsmænd klokken 7 for at fordele opgaver og planlæge dagen. Jeg gennemgik blandt andet planen for skydelære med den faglærer, der tager sig af det. De værnepligtige har jo et helt fast skydeprogram, som de skal igennem. Derefter havde jeg forskelligt administrativt arbejde. De værnepligtige har det jo med at smide ting væk, og så er der noget papirarbejde forbundet med at skaffe nyt til dem. Resten af formiddagen gik med at kigge på CBRN-øvelser. De værnepligtige får nogle små papirlapper på tøjet. De giver udslag efter, hvilke kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben de kommer i kontakt med. Det er klart, at det bare er noget, de værnepligtige får et ganske perifert kendskab til, så de ved, at det kan forekomme. Det er også klart, at det er svært at sætte det ind i den rigtige kontekst, men et lille indtryk af det får de. Om eftermiddagen havde jeg tid til at dyrke lidt idræt, så jeg kørte på mountainbike i skoven. Jeg er chef for fem officerer, 20 befalingsmænd og 80 værnepligtige 14 piger og 66 drenge, der næsten lige er begyndt på hærens basisuddannelse. Jeg er tit selv med ude på øvelser i terrænet, selv om det er faglærere, der står for den praktiske undervisning. Jeg kan dog træde til som vikar, men jeg står for den teoretiske undervisning i bl.a. rettigheder og krigens love. Sidst på eftermiddagen havde jeg samtaler med fire unge mænd, der har meldt sig frivilligt til forsvaret, og som gerne vil på sergentskole. Jeg skal efter næsten 1½ måneds udvælgelse, observation og to døgns afprøvning tale med dem og vurdere deres motiver, deres samarbejdsevner, soldatermæssige færdigheder og en række andre ting herunder deres fysiske form. De er fuldt ud kvalificerede. Det er dejligt, for det er jo kedeligt, hvis man er nødt til at spolere folks fremtidsdrømme. Men det er rigtig sjovt, når man er med til at hjælpe dem på vej. Det betyder lidt for rekrutteringen, at de nu kun får SU og ikke løn -, mens de går på skolen. Hvis man er etableret med familie og bolig, har man ikke råd, og det betyder selvfølgelig, at vi mister nogle gode folk af den grund. De kan dog gå andre veje, hvis de ønsker en karriere i militæret. Jeg er også lidt spændt på, hvad ændringen af officersuddannelsen kommer til at betyde. Det er klart, at politikerne har stillet os en opgave, og den løser vi. Men jeg er usikker på, om vi får nogen, som har taget deres bachelor, og som derefter tager officersuddannelsen. Det er svært at vide, om det bliver en succés. Jeg er lidt skeptisk, men lad os nu se tiden an. Fredag Desværre måtte vi bruge noget af formiddagen på at diskutere med nogle af de værnepligtige. De havde været oppe at slås nede i byen. Det sker, hver gang vi får nye hold ind, så det er vi forberedt på, og heldigvis slås de ikke med knive eller andet. Der var tale om et internt slagsmål mellem nogle her fra kasernen. Vi må jo sige til dem, at slagsmål er en dårlig idé. Vi kan ikke forbyde dem at gå i byen, men vi kan fortælle dem om de alvorlige konsekvenser af ikke længere at have en ren straffeattest. Vi har også mulighed for at ikende disciplinarmidler i visse tilfælde. I morgen har vi pårørendedag, så en god del af dagen gik med at forberede den og min tale. Der er jo altid et par aftaler, der ikke falder på plads før i sidste øjeblik op til sådan en dag. Lørdag Pårørendedag er altid en stor begivenhed. Nogle havde mange familiemedlemmer en enkelt havde 17 med, og det er fint nok, for det viser noget om interessen for forsvaret. Mine 80 værnepligtige havde inviteret cirka 300 familiemedlemmer. Vi viser selvfølgelig noget om hverdagen på kasernen; vi har stande, hvor vi fremviser våben, og om morgenen havde vi lavet et særligt stueeftersyn. Det havde soldaterne selv opfordret til, så der så godt ud på alle stuerne. Vi fortæller selvfølgelig de pårørende, hvad vi uddanner dem til, og det handler ikke kun om de soldatermæssige opgaver. Jeg synes faktisk, vi også løser en god samfundsnyttig opgave, for vi gør dem til mere selvstændige unge mennesker. Nogle af dem kommer og tror, at andre løser alle opgaver for dem. Man taler om det, man kalder curlinggenerationen. Men der er faktisk nogle, der kommer her og aldrig selv har prøvet at rede deres seng. Det skal de her, og de skal selv pudse deres fodtøj og sørge for beklædning og for at holde orden i deres egne ting. En dag havde vi også sat dem til at gøre hovedrent på alle stuerne og toiletterne, og det var ikke for at være onde ved dem. Flere og flere af dem meldte sig syge med diarré, og raske unge mænd og kvinder gider jo ikke være syge. Vi fortalte dem noget om bakteriespredning, når man bor ti personer sammen på hver stue, så de havde god forståelse for, at det var vigtigt at komme godt i bund med rengøringen. Mange af de forældre, der kommer på pårørendedagen, synes, at det er spændende at se deres sønner og døtre som værnepligtige, men de har ikke lyst til at se dem som solda-