Risikovurdering. Hvad er grundlaget. Dream Theater : A Dramatic Turn of Events

Transkript

1 Risikovurdering Hvad er grundlaget Dream Theater : A Dramatic Turn of Events

2 1. februar

3 Risiko = Sandsynlighed konsekvens Det er lettere at acceptere risici, man kender til Det er lettere at acceptere en risiko, hvis man selv drager fordel Det er lettere at acceptere en risiko, hvis man føler, at man selv har indflydelse på den Det er lettere at acceptere en risiko, hvis konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden Foto: TV2 Øst Foto: Reuters TV Foto: Stine Larsen Foto: Pripyat, Spøgelsesby efter Chernobyl 1. februar

4 Et eksempel på vores opfattelse Motorbrændstof De fleste ved hvordan motorbrændstof lugter (benzin, diesel) og bekymrer sig ofte ikke ved at tanke bilen. Fordelen ved bilen gør at risikoen er acceptabel. De samme stoffer (i meget lavere koncentrationer) kan mentalt udgøre en stor risiko for kræft og andre kedelige effekter når de optræder i forbindelse med jordforurening. Der er ingen fordele forbundet med at bo på en forurenet ejendom. 1. februar

5 Et eksempel på forskellig tilgang TEMA-rapport fra DMU, 32/2000, Risiko og usikkerhed miljø og fødevarer 1. februar

6 Vælg den mest sandsynlige dødsårsag? Asteroid nedslag Slikautomaten vælter og slår dig ihjel Livslangt ophold ved 10 x grænseværdien Bistik

7 Overordnede principper og regulering Baggrunden er: Forsigtighedsprincippet Udmøntet af EU som en risikostyringsstrategi Er beskrevet grundigt i EU kommisionens meddelelse om forsigtighedsprincippet Efter 2007 Registration Evaluation Autorisation of Chemicals (REACH) direktivet, fuldt implementeret i 2022

8 Forsigtighedsprincippet Hvor der er trusler om uoprettelige skader, skal manglende videnskabelig sikkerhed ikke bruges som grund til at udsætte omkostningseffektive forholdsregler for at hindre skade på miljøet. Indgreb skal: Være proportionale med beskyttelsesniveau Være ikke ikke-diskriminerende (ens for alle) Være baseret på cost-benefit analyser Revideres ved nye og bedre data Placere ansvar for at fremskaffe bedre data til risikovurderingen

9 Elementerne i en risikovurdering Stoffets egenskaber (toksicitet over for mennesker og planter/dyr, fysisk-kemiske egenskaber) Vurdering af spredningsveje (luft, vand, jord) Eksponeringsmuligheder (oralt indtag, kontakt med hud, indånding, indtag over cellemembraner) Niveauer og mængder i kilde og ved eksponering

10 Risikovurdering overfor hvad Jord af hensyn til human anvendelse Grundvand primært af hensyn til humant indtag som drikkevand Luft af hensyn til human eksponering ved indånding af dampe Jord og vandige recipienter af hensyn til dyrelivet

11 Humant beskyttelsesniveau I Danmark typisk i forbindelse med forurening accept for en livstidsrisiko (70 år) på ét ekstra tilfælde af kræft/død pr. 1 million, hvis der ikke er en tærskelværdi, ellers skal niveauet sikre at ingen effekt kan forventes, selv ved udsættelse gennem et helt liv Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5, 2006

12 Udmøntes i forskellige kriterier baseret på eksponeringsanalyser & toksicitet Jordkvalitetskriterier (Jord), eksponering via jordspisning, hudkontakt Afskæringskriteriet (Jord), eksponering via jordspisning, hudkontakt Luftkvalitetskriterier (B-Værdier), virksomhedsudledninger, eksponering via indånding Afdampningskriterie, jordforurening, eksponering via indånding Drikkevandskvalitetskriterier, eksponering via drikkevand (excl. pesticider) Grundvandkvalitetskriteriet For vandmiljøet: Miljøkvalitetskriterier baseret på økotoksikologiske effekter Stoffer med tærskelværdi: TDI ud fra NOAEL for de kritiske effekter, anvendelse af usikkerhedsfaktorer Data & litteratursøgning Farlighedsvurdering og farlighedskarakterisering; identifikation af kritiske effekter Beregning af kvalitetskriterie med udgangspunkt i TDI-værdi og eksponeringsveje for de aktuelle medier Stoffer uden tærskelværdi: Beregning af TDI svarende til en tolerabel livstidsrisiko 1. februar

13 Datagrundlag - typisk undersøgelser på enkeltstofniveau Case reports/kliniske undersøgelser (normalt kun akutte effekter) Befolkningsundersøgelser/Epide miologiske undersøgelser Eksponering via arbejdsmiljø Frivillige forsøgspersoner (mest akutte effekter) Dyreeksperimenter (rotter, hunde, grise, kaniner, aber osv.) In-Vitro forsøg på organer/væv/celler QSAR (modeller) Hele populationen påvirkes indenfor et kort konc. interval = lille spredning i følsomhed LOAEL Lowest Observed Adverse Effect Level NOAEL No Observed Adverse Effect Level Stor variation i følsomhed for stoffet 1. februar

14 Beregning af TDI ikke carcinogene stoffer TDI = NOAEL UF 1 UF 2 UF 3 NOAEL kan erstattes af LOAEL eller BMD (Benchmark Dosis, modelleret NOAEL) UF 1 anvendes for at tage højde for menneskelig følsomhed ift. dyr, standardværdi 10 UF 2 anvendes i forhold til variation i følsomheden i en population (alder, køn, generelt helbred etc.), standardværdi 10 UF 3 anvendes ud fra kvaliteten af datasættet i forhold til vurdering af den konkrete effekt, gode data giver lav UF 3 dårlige data høj, typisk værdi 1-100, i enkelte tilfælde højere. En samlet usikkerhedsfaktor på over bør i udgangspunktet ikke accepteres. I sådanne tilfælde bør der tilvejebringes et bedre datagrundlag til at minimere usikkerheden på vurderingen poisoning.aspx 1. februar

15 Carcinogene stoffer (118 påviste stoffer/stofgrupper) Typisk vurderet af IARC (International Agency for Research on Cancer), EU og US- EPA Rimelig ens procedure til vurdering verden over Non-Genotoksiske carcinogener (dvs. virkemåden ikke går via beskadigelse af arvemateriale) har typisk en LOAEL, der anvendes For genotoksiske carcinogener anvendes en matematisk model Forsøg foregår typisk med høje koncentrationer, ekstrapolation derfor nødvendig Typisk anvendes en one-hit model af MST I andre lande anvendes andre modeller eks. Linearized Multi Stage, LMS (USA, WHO) En række forudsætninger om antal dyr, varighed, andre effekter, signifikans mm. er tilknyttet modellen Regneudtrykket kan findes i bl.a. Miljøprojekt 974, februar

16 Vurderingernes endelige resultat 1. februar

17 Regionernes prioriteringsniveauer Forslag for indeklima Niveau I II III IV V Beskrivelse Prioriteringsniveau I har ingen øvre koncentrationsgrænse og lokaliteten får den højeste prioritet. Regionerne bør hurtigst muligt iværksætte en afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten Den beskyttelse, som afdampningskriteriet yder, er kraftigt reduceret, og tiltag til at nedbringe indeklimakoncentrationerne til et niveau svarende til mindst priorite ringsniveau II, f.eks. forbedret udluftning, luftrenser eller ventilering af krybekælder m.v., bør anbefales. Lokaliteten får en høj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten prioriteres højt ved regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en mellemhøj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en middel prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en lav prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. 1. februar

18 Niveauer ved indeklimapåvirkning IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent IARC Gruppe 3, Ikke klassificerbart mht. cancerogenitet IARC Gruppe 2A, Sandsynligt human cancerogent IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent IARC Gruppe 3, Ikke klassificerbart mht. cancerogenitet IARC Gruppe 2B, Muligvis human cancerogent IARC Gruppe 1, Bevist human cancerogent 1. februar

19 Hvilke systemrisisci Meget langsommeligt og besværligt at samle tilstrækkeligt data Åbne og lukkede informationskilder Langtfra alle stoffer er undersøgt grundigt Ofte meget lang tid mellem eksponering og effekt/erkendelse Spredningen i befolkningens modtagelighed (UF 2 ) Kigger vi på de rigtige effekter Død Forskellige former for sygdom Nedsat fertilitet Hormon effekter (først efter 1996) Effekter af stofblandinger/cocktaileffekter Roundup som produkt eller glyphosat som rent produkt i testen Addition eller multiplikation? 1. februar

20 Statistiske dødsfald ved forskellige aktiviteter

21 Konklusion Vi har et overordnet system, der skal sikre et højt sikkerhedsniveau ift. eksponering med miljøfremmede stoffer Det overordnede mål er at reducere en påvirkning, så der ikke forekommer effekter. Stoffer der ikke har en tærskelværdi må ikke give mere end et dødsfald pr. million over 70 år. Risikoen for at dø af et lynnedslag er ca. 10 gange større. Mange stoffer er ikke tilbundsgående undersøgt Usikkerheder i modeller der anvendes til vurderingen. Usikkerhedsfaktorer prøver at tage højde for dette. Stofferne vurderes enkeltvis, dvs. evt. blandingseffekter belyses meget begrænset 1. februar

22 Chlorpyrifos 1. februar