riluftsliv i esbjerg kommune

Transkript

1 riluftsliv i esbjerg kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland...3 Vision for friluftsliv i Esbjerg Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i Esbjerg Kommune...6 Friluftsliv i Region Syddanmark...12 Friluftsrådets generelle politik...13 Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg opfordre Esbjerg Kommune til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen.

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. I oplægget redegør kredsbestyrelsen for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse fordelt over hele landet. En af disse kredse er Kreds Sydvestjylland. Kredsen dækker 4 kommuner Varde, Esbjerg, Fanø og Tønder som alle har det til fælles, at de hver især rummer en del af Vadehavet og dermed en del af den kommende nationalpark. Kredsens geografiske område De naturelementer, der betyder mest for friluftslivet i kredsens område, er Vadehavet, de flade marskenge, sandstrandene mod Nordsøen, store klitområder med lynghede og plantager samt de store åer og ådale. Herudover findes der en del mindre skovområder, som bruges rekreativt. Når Vadehavet og en del af marsken bliver nationalpark, er det væsentligt, at det fortsat bliver muligt at udøve de friluftsaktiviteter, der altid har fundet sted i området det være sig jagt, fiskeri, sejlads, roning og andre aktiviteter med den nødvendige respekt for områdets sårbarhed. Sandstrande, klitter og plantager rummer en enorm tiltrækningskraft. Det giver sig udtryk i de store sommerhusområder i Varde og Fanø Kommuner samt på Rømø. Herudover kommer der hvert år mange tusind turister på campingpladser og i feriecentrene i de samme områder. Desuden virker Ribe Danmarks ældste by som en turistmagnet. Ud over lokalbefolkningen er der altså tusindvis af turister, der lægger pres på naturen i visse områder. Hvis den natur, som turisterne kommer efter, og som lokalbefolkningen bruger og holder af, fortsat skal eksistere og være tiltrækkende, kan det blive nødvendigt med regler og adfærdsregulerende tiltag. Det er her, Friluftsrådet kan øve indflydelse. Friluftsrådet er en paraplyorganisation for stort set alle organiserede brugere af naturen, og rådet kan derfor være det forum, hvor man kan diskutere sig frem til sådanne tiltag. 3 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

6 Kredsbestyrelsen I Friluftsrådets daglige arbejde fungerer den lokale kredsbestyrelse som bindeleddet mellem alle lokale brugere af naturen og det centrale Friluftsråd, der udstikker de overordnede retningslinjer for kredsbestyrelsens virke. Kredsbestyrelsen i Kreds Sydvestjylland består af 7 valgte kredsbestyrelsesmedlemmer, der vælges på et årligt repræsentantskabsmøde. I den indeværende valgperiode rummer kredsbestyrelsen 1 person fra Varde Kommune, 3 personer fra Esbjerg Kommune, 2 personer fra Tønder Kommune og 1 person fra Fanø Kommune. Herudover har kredsbestyrelsen tilknyttet en suppleant fra Ribe, som deltager aktivt i kredsbestyrelsens arbejde. Der er således repræsentanter fra alle dele af den geografisk meget langstrakte kreds. Kommunalt friluftsoplæg Dette kommunale friluftsoplæg er udarbejdet af kredsbestyrelsen, og de konkrete forslag i oplægget er dels kredsbestyrelsens egne idéer, dels hvad medlemsorganisationerne har foreslået. Udfordringen for Friluftsrådet og kredsens 4 kommuner er at sikre, at udøverne af de meget forskellige friluftsaktiviteter fortsat får gode og helst forbedrede muligheder for at udfolde sig. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 4

7 Vision for friluftsliv i Esbjerg Kommune I Friluftsrådets Kreds Sydvestjylland har vi formuleret et forslag til en vision for Esbjerg Kommune: Natur og gode friluftsmuligheder skal gøre Esbjerg Kommune til en attraktiv kommune at bo i og besøge som turist. Kommunens naturområder skal i videst muligt omfang være tilgængelige året rundt med behørig respekt for bæredygtigheden. Vi håber, at kommunen kan tilslutte sig denne vision og vil arbejde for at inddrage den i planlægningen. I forbindelse med visionen ønsker vi: at Esbjerg Kommune også fremover vil værne om naturen og de landskabelige værdier og vil arbejde for, at der er en så stor biodiversitet som muligt at Esbjerg Kommune får udarbejdet et digitalt friluftskort, hvor alle kan finde oplysninger om de friluftsaktiviteter, der passer dem at indsatsen for at sikre gode friluftsmuligheder rettes både mod det organiserede og mod det uorganiserede friluftsliv og mod alle grupper i kommunen fra børnehavebørn til ældre og gangbesværede; samtidig skal de gode friluftsfaciliteter komme de mange turister til gode at enhver friluftsaktivitet skal kunne udøves mindst ét sted i kommunen uden at være hæmmet af adgangsproblemer at kommunen engagerer sig i den kommende nationalpark, så den ikke bliver et rent naturområde men også kan bruges rekreativt. 5 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

8 Forslag til fremme af friluftslivet i Esbjerg Kommune I forlængelse af vores forslag til en vision for friluftslivet i kommunen har vi udarbejdet en række forslag til fremme af friluftslivet i kommunen. På de følgende sider beskriver vi disse forslag. Der er ikke tale om en komplet samling, men snarere en række eksempler på projekter, som vi finder realiserbare på kort og mellemlangt sigt. Nogle af forslagene er generelle, mens andre er mere konkrete. Lokale grønne partnerskaber er en aftale, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Hensigten med aftalen er, at de 4 aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle. Desuden kan en del af forslagene med stor sandsynlighed opnå støtte via puljen Tips- og lottomidler til friluftsliv. Midlerne administreres af Friluftsrådet, og hvert år uddeles cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter. Læs mere på SKOVOMRÅDER Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit er i skoven 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter og bedre muligheder for at færdes og opholde sig i skovene. Forslag til skovrejsning Da kommunen er skovfattig, er det ønskeligt, at der plantes mere skov. Der er især mangel på skove i kommunens østlige og sydlige del. Konkret kunne der skabes et stort, samlet skovområde ved at fortsætte med skovrejsning mellem Østskoven og Solbjerg Plantage. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 6

9 Vi vil anbefale, at Esbjerg Kommune lader sig inspirere af den fleksible skovrejsningsmodel, som Vejle Kommune har udviklet. Læs mere på dette link: Forslag til faciliteter og skovforvaltning Der bør skabes et mere varieret skovbillede i Østskoven. Der kan for eksempel etableres mindre vandhuller og lysninger i den meget tætte og delvis uplejede skov, som ikke er særlig indbydende. Der kan laves afmærkede ruter af forskellig længde i Østskoven med tilhørende informationstavler. En del af stisystemet bør give mulighed for at fortsætte til Solbjerg Plantage. Der bør etableres overdækkede spisepladser (såkaldte madpakkehuse) på udvalgte steder i skovene. Det vil dels gøre det mere attraktivt at bruge skovene, dels virke styrende på færdslen. I tilknytning kan der laves mulighed for at grille. KYSTOMRÅDER Kommunens kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv i kommunen med et stort udviklingspotentiale. Derfor har vi en række forslag til fremme af kommunens kystfriluftsliv. Forslag til kysten nord for Esbjerg Der bør etableres mulighed for primitiv overnatning på kyststrækningen mellem Myrthue og Esbjerg by beregnet for roere og kajaksejlere. Gennem forhandling med Skov- og Naturstyrelsen bør det undersøges, om huset på Langli kan indrettes som overnatningssted. Muligheden for etablering af et primitivt overnatningssted på sydenden af Skallingen bør også undersøges. I begge tilfælde vil de også kunne bruges af vandrere. Der bør udarbejdes tidssvarende informationsmateriale om alle overnatningsmuligheder i kystområdet. Forslag til kysten syd for Esbjerg Der bør etableres primitive overnatningspladser, som skal kunne nås fra både vand- og landsiden. Det kan for eksempel være ved udmundingerne af de store åer og på Mandø. Hele Bærmevejen bør åbnes for gående og cyklister, så man kan køre langs digerne og ikke skal store omveje ind i landet. Belægningen bør desuden være mere cykelvenlig. Det ideelle er naturligvis en ubrudt cykelrute fra Esbjerg til grænsen i den nye nationalpark. Der laves overdækkede spise- og rastesteder på udvalgte steder langs diget, for eksempel ved udmundingen af de store åer. 7 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

10 Der laves overdækkede udkigs- og fugletårne forskellige steder langs diget, for eksempel ved klæggravene eller samme steder, som der er rastepladser. Der laves egentlige p-pladser på steder, hvor der er mulighed for at komme til og ud i Vadehavet. Herved er det muligt at styre færdslen. ÅER OG SØER Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Forslag til faciliteter ved åer og søer Vi foreslår, at kommunen køber eller forhandler om brugsret til de gamle og søfyldte råstofgrave, som kunne forvandles til små, bynære rekreative områder, hvor man kunne bade, grille, dyrke mountainbike eller bare gå en tur. Konkret er der muligheder i Vibæk og Solbjerg Plantage. Vi ønsker, at der skabes flere muligheder for isætning af fartøjer ved de mange store åer i kommunen. Der bør være muligheder for at raste eller overnatte flere steder langs åerne. Det kan eventuelt kombineres med adgangsmuligheder fra landsiden. Vi mener, at der bør laves flere stisystemer, så man kan gå langs åerne. Med stisystemer menes, at der skal være mulighed for at bevæge sig rundt og ikke bare ud og hjem ad samme sti. Det vil kræve, at der laves simple broer. STIER Adgang til det åbne land er nødvendigt for at dyrke friluftsliv og få de gode oplevelser, der er knyttet hertil. Derfor skal der være adgang til naturområderne, og det skal være muligt at færdes der. Fodgængere bør have bedst mulige vilkår, men også ryttere, cyklister og handicappede skal have mulighed for at færdes i landskabet. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 8

11 Friluftsrådet vil derfor opfordre Esbjerg Kommune til at udarbejde en oversigt over alle stier i kommunen og sikre, at der er et sammenhængende net. Det kan ske ved blandt andet at retablere gamle stier, etablere og udbygge spor, trampestier og befæstede stier og veje. Desuden bør kommunen sikre, at stinettet hænger sammen med nabokommunernes stinet, og samtidig satse på flersidig benyttelse af stiforløb, herunder forskellige belægningstyper til de forskellige færdselsformer. Desuden er det vigtigt, at kommunen sørger for, at eksisterende veje og stier ikke lukkes. Kommunen bør forhindre ulovlig skiltning, sikre gode parkeringsforhold ved rekreative områder og gerne udbygge dem. Efter strukturreformen har kommunen overtaget vedligeholdelsen af de nationale og regionale cykel- og vandreruter. Det er vigtigt, at kommunen opretholder den gode standard til gavn og glæde for lokalbefolkning og turister. Stinettet bør være så godt udbygget, at langt flere vælger at cykle frem for at bruge bilen. Der bør være egentlige cykelstier i et net mellem alle større byer i kommunen. Belægningen børe være sådan, at de samtidig kan bruges til andre aktiviteter som løb, rulleski eller rulleskøjter. Kommunen bør sikre, at kommunens stinet forbinder alle bysamfund. Samtidig bør kommunen satse på flersidig benyttelse af stiforløb, herunder forskellige belægningstyper. STØJENDE AKTIVITETER Friluftsliv er mere end blot stille aktiviteter. Friluftsliv er også aktiviteter, som kan virke støjende og dominerende, men som der naturligvis også skal være plads til og mulighed for at praktisere uden at genere alt for mange. Disse friluftsaktiviteter kan kommunen fremme ved at realisere planerne for et større motorsportscenter ved Korskroen, hvor der i forvejen er nogle faciliteter. 9 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

12 Kommunen kan tilgodese behovet for lokaliteter til støjende rekreative aktiviteter ved at realisere planerne for et større motorsportscenter ved Korskroen. FORMIDLING AF FRILUFTSLIV Kommunen bør øge informationsniveauet om alle friluftsaktiviteter og -muligheder. Det kan gøres ved at udbygge kommunens hjemmeside med en underside med et digitalt friluftskort, hvor borgere, turister og kommende tilflyttere kan finde informationer om alle de mange friluftsfaciliteter og -muligheder, der findes i kommunen form af stier, cykelruter, grill-pladser og andet relevant. Hjemmesiden bør være sådan, at der kan søges på relevante faciliteter eller aktiviteter, så man kan se, hvor der er hundeskove, ophalepladser, mærkede løberuter, fugletårne og andet. På samme side kan man have oversigter over alle klubber og foreninger, der har friluftsaktiviteter på programmet. Eksempler kan ses her: >> >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/1809 NATUR- OG MILJØUNDERVISNING Vi mener, at kommunens skoler har brug for grønne områder, for at eleverne kan lære om naturen i det fri. Alle kommunens skoleklasser bør have mulighed for at besøge en naturskole mindst 1 gang om året. Vi ser derfor gerne, at der tilføres flere midler til udvidelse af undervisningstilbuddene på Myrthuegård, Naturskolen og Jernalderbopladsen i Guldager og Vadehavscentret. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 10

13 Yderligere vil vi henlede kommunens opmærksomhed på Grønt Flag Grøn Skole, der er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling. Programmet er rettet mod grundskolen. Det Grønne Flag symboliserer, at skolen har gennemført et undervisningsforløb og har opprioriteret miljøspørgsmål i sin daglige drift. Kommunen bør inspirere til, at alle kommunens skoler får et Grønt Flag. Læs mere på Tilsvarende findes der et aktivitetsprogram for børneinstitutioner kaldet Grønne Spirer. Kommunen bør ligeledes inspirere til, at børneinstitutionerne sætter natur og udeliv på dagsordenen. Læs mere på groennespirer.dk 11 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

14 Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen strækker sig fra Vadehavet til Det Sydfynske Øhav. Regionens natur har et stort vækstpotentiale for friluftsliv, som kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig og/eller holde ferie. Visionen er: at der kan skabes nationalparker i regionens område at man skal kunne bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i naturen i regionen uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel. Følgende indsatser skal medvirke til at realisere visionerne: Sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold. Krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje samt stier til kysten. Krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder. Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 12

15 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd, partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> groennespirer.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 13 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

16 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! ) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres ved etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka km kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106 (kystfriluftsliv) Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 14

17 Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> dansklandbrug.dk >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) 15 Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune

18 Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sydvestjylland. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. - januar 2009 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Esbjerg Kommune 16

19

20 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådets kreds Sydvestjylland Kredsformand Svend Kristiansen Østerbyvej 32 Østerby 6280 Højer Tlf