HERNING KOMMUNE SKALMEJEGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HERNING KOMMUNE SKALMEJEGÅRDEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 8 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 12 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 14 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 2

3 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 16 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Reflektion AFSLUTNING 20 3

4 1 Indledning Byrådet i Herning Kommune har fastlagt kravene og rammerne for de pædagogiske læreplaner, og de er beskrevet i kontrakterne for dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvilke mål dagtilbuddet har indenfor de forskellige temaer. Illustration Indledning Dette er Skalmejegårdens pædagogiske læreplaner. Med vores pædagogiske læreplaner sætter vi mål for, hvordan vi ønsker at arbejde for en værdifuld hverdag for jeres barn/ børn. Læreplanerne beskriver hvilke tiltag, vi vil arbejde med for at opfylde målene. De pædagogiske læreplaner er det pædagogiske personalets arbejdsredskab og disse indeholder blandt andet de 6 læreplanstemaer. 1.2 Dagtilbuddets værdier Skalmejegårdens overordnede målsætning: Vi er en institution i bevægelse... (certificeret pædagogisk idrætsinstitution) Vi mødes i et samarbejde om børnenes hverdag Vi kan, tør og vil. 4

5 Vores værdigrundlag: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. For både børn og voksne er udvikling vigtig. Vi har mod på at tage nye initiativer, med risiko for at komme til at fejle men især på at komme til at opnå succesoplevelser. Med afsæt i ovenstående har vi i vores læreplaner for hver afdeling beskrevet, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Vi vægter et godt samarbejde og en god kommunikation i institutionen, med forældre og øvrige samarbejdspartnere. 2. Princip: Vi ønsker positive relationer, hvor tillid er et nøgleord og der plads til forskellighed. 3. Princip: Vi har et positivt livssyn og "måske" lidt humor, vi deler ud af. 4. Princip: Vi arbejder med selvledelse, hvor vi hver især tager ansvar for at nå de ønskede mål via stort engagement og faglighed. 5. Princip: Vi er inspirerende, ressourceorienterede, anerkendende og tydelige voksne 6. Princip: Vi arbejder for et godt børnemiljø, hvor der er tid til både fordybelse og udvikling. 7. Princip: Via en struktureret hverdag skaber vi mulighed for spontanitet og spændende ideer. 8. Princip: Vi ser det enkelte barn og arbejder for dets plads og deltagelse i fællesskabet. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Vi udvikler Skalmejegården blandt andet via pædagogiske idrætsaktiviteter tilrettelagt af persona-let, af børnene selv + af personale og børn i fællesskab. 5

6 Pædagogikken er inkluderende og foregår på forskellige niveauer, så der er plads til alle, men ikke til alt. Idræt, leg og bevægelse er en naturlig del i hverdagen både i vuggestuen, i vores børnehave, hvor der er forskellige grupper inkl. vores bus/ søbørnehave og på fritidshjem 1 og 2. Vi er rollemodeller for børnene og er bevidst om at gå forrest og være motiverende. Vi er en institution i bevægelse, der i et samarbejde med bla. jer forældre, kan, tør og vil arbejde for at gøre børnenes hverdag så spændende og udviklende som muligt. Illustration 2 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Pædagogiske læreplaner: Af Dagtilbudsloven fremgår det, at der skal arbejdes med følgende temaer Barnets alsidige personalige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Målene for ovenstående temaer er fastlagt for institutionerne i Herning Kommune på baggrund af et samarbejde mellem institutioner og forvaltning. Formålet med de pædagogiske læreplaner er: At daginstitutionen bidrager til, at barnets læring understøttes At der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov. Målet er at barnet skal rustes til at begå sig i livet. Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, medarbejderen skal sikre sig der er fokus på barnets potentialer og kompetencer. Barnet er selv medskaber. Hvordan vi i praksis arbejder med ovenstående, kan læses i vores læreplaner for hver afdeling. I læreplanerne beskrives, hvordan vi arbejder for en værdifuld hverdag for børn og voksne. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I Skalmejegårdens læreplaner fremgår det, hvordan vi arbejder med inklusion af børn med særlige behov. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Vi arbejder inkluderende ved at have en pædagogik og kultur, der arbejder med inklusion. Vi arbejder grundlæggende udfra relationspædagogikken og vores metode er pædagogisk idræt, der er en inkluderende pædagogik. Vi vægter tidlig indsats for at undgå at små problemer kan blive til store problemer. Vi arbejder i et samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere, fx. PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og Skalmejeskolen. Vi har en samarbejdsaftale med Skalmejeskolen på ledelses- og praksisplan. 7

8 I praksis arbejdes der endvidere med opdeling af børnene i mindre gruppe, både i almindelighed og i forhold til en særlig indsats for eksempel sprogstimulering. 2.4 Sprogindsatsen Vi arbejder med sproget hver dag ved at være i dialog med børnene, ved at sætte ord på handlinger, ved fortælling (fx. dialogisk læsning), ved skriftssprog og kropssprog. Vi har en sprog og læsestrategi i samarbejde med Skalmejeskolen, der vedrører børn fra vuggestuen til og med 6 klasse. Vi har en interaktiv touch screen, der kan benyttes til spil og lege af børn fra vuggestuealderen til og med fritidshjemalderen. Da skærmen er i et lokale med dobbeltanvendelse (det vil sige, det benyttes både af Skalmejegår-den og skolen) så kan skolen ligeledes benytte sig af den interaktive touch screen. Vi har en sprogkoordinator, der har ansvar for at videregive viden omkring sprog og løbende sætte sprog på dagsordenen i forhold til den øvrige personalegruppe. Pædagoger er blevet introduceret til sprogvurderinger og kan udarbejde disse. Der arbejdes med sproggrupper i vuggestuen og børnehaven og vi har en særlig indsats i forhold til de tosprogede børn. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Samarbejdsaftale på ledelsesplan og praksisplan mellem Skalmejegården og Skalmejeskolen. Aftale på ledelsesplan: Formål: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. At sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed både mht bygninger og drift. Det fælles værdigrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer, anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Positivt motiverende ift. samarbejdet. Samarbejde på praksisplan: Vi vil arbejde for at skabe en positiv hverdag med trivsel og udvikling for børn og personale, der er i institutionen og skolen. At sikre den bedste udnyttelse af de ressourcer der er til rådgihed. Fælles værdiggrundlag: For at vi kan skabe en positiv hverdag, vil vi have et konstruktivt samarbejde med: Åbenhed, tydelig dialog, videregivelse af relevante informationer. Anerkendelse af forskelligheden ift. faglighed og opgavens indhold. Være positivt motiverende for samarbejdet ift. kollegaer, forældre og børn. I samarbejde med Skalmejeskolen er der udarbejdet en fælles politik for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Fælles visioner: Vision 2020, der er et samarbejde mellem skole, idrætsforening og daginstitution i Skalmejedistriktet. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Samarbejde med dagplejen: På nuværende tidspunkt er samarbejdet, at de kommunale og de private dagplejerne besøger 8

9 institutionen ca 1. gang om måneden. Der findes et skema, "Hvad barnet kan" i dagplejeregi, der overleveres til børnehaven ved barnets opstart. Skalmejegårdens vuggestue Spirerne og børnehaveafdelingerne besøger løbende hinanden og har et samarbejde omkring Skalmejebørnene. De mødes omkring en planlagt pædagogisk aktivitet. Vuggestue og børnehave har også andre større fælles arrangementer fx. Sangens dag, skraldedag, motionsdag og sommerfest. Opstartsmøder kan forekomme, hvis barnet har særlige behov. Samarbejde med andre institutioner: Besøg institutionerne imellem, videregivelse af informationer til gavn for børnene ifm overgangen fra andre børnehaver (kun med tilladelse af forældrene), arrangementer der styrker kendskabet til hinanden fx. fælles juletræsfældning for børnehavebørn, besøg af børn fra Børneliv inden førskolegruppen på Skalmejegården opstartes. Overleveringsmøde mellem Børneliv og Skalmejegården ift. de førskolebørn, der begynder i førskolegruppe på Skalmejegården 1. april. Førskolebørnene besøger herefter skolen 5 gange omkring et fælles emne fra april til juni. Via besøgene med emnearbejdet møder skolens lærere førskolebørnene. Derudover kan børnene få et forhåndskendskab til lærerne og skolen. Illustration 3 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen PT. har vi 14 vuggestuebørn, 90 BH børn, 101 FH1 børn og 69 FH 2 børn. Vi har 3 børnehavegrupper, en fast hjemmegruppe og 2 grupper, der skiftevis er ved søen og hjemme 3 uger af gangen. Fritidshjem 1 har 2 aldersopdelte grupper (en gruppe med 0. kl børn og en gruppe med 1. kl børn). Fritidshjem 2 har børn fra kl. Skalmejegården har en god personalefordeling i forhold til alder og køn. Vi vægter fagligheden og har ansatte med forskellige uddannelser og særlige funktioner. Vi har pædagoger, pædagogisk assistenter, pædagogmedhjælpere og studerende ansat. Studerende/ elever kan være pædagogstuderende og pædagogisk assistent elever. Vi har løbende nogle personaler, der er i et ansættelsesforhold med løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob eller lignende. Af særlige funktioner kan nævnes AKT uddannet (adfærd, kontakt og trivsel), Marte Meo uddan-net, sprogkoordinator, pædagogisk idræts certificerede ansatte mfl. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering Vi prioriterer krop og bevægelse højt, da vi er certificeret pædagogisk idrætsinstitution. Vores børnehaveafdeling har haft særlig fokus på natur og naturfænomener og vi ønsker at generhverve det grønne flag. De sociale kompetencer er altid højt prioriteret, da det er en stor forudsætning for at kunne være inkluderet i et fællesskab. Den sproglige udvikling arbejdes der meget på både i vuggestuen og børnehaven. Der er i samarbej-de med Skalmejeskolen udviklet en strategi for sprog og læsning for Skalmejedistriktet. Den alsidige personlige udvikling er i konstant fokus. Dette gør, at vi har et godt kendskab til børn og forældre og kontinuerligt kan observere og justere i forhold til børnenes alsidige personlige ud-vikling. Vi har fx. temaarbejde med: "Hvem er jeg?", selvhjulpenhed og venskaber. Vi arbejder med årets gang i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier bl.a. højtidernes betydning og traditioner. 10

11 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Video kvalitetsrapporten, NEM Børn, Pæd. idrætsskemaer, Pæd. idrætsaktiviteter i forbindelse med forældrearrangementer, børneprofiler, forældresamtaler, forældremøder, dialogen i hverdagen (praksisfortællinger), udstillinger, sprogvurderinger, SMITTE skemaer, TRAS, KUNO BELLER, SPU, Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE, TRAS Pæd. idrætsskemaer Illustration Refleksion Vi vil bruge evalueringen af de seks læreplanstemaer til at igangsætte en refleksion, der kan bidrage til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Videreudviklingen sker blandt andet via dialog i personalegruppen med efterfølgende pædagogisk handling, der opkvalificeres på baggrund af dialogen og refleksionen. Der sker en bevidstgørelse af, hvorfor vi gør, som vi gør. Samtidig sikrer vi os, at teori og praksis hænger sammen. 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen 4.2 Mål At personalet har fokus på at skabe et godt Børnemiljø. At der gives plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ. At skabe grundlag for: At børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder. At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov. At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og kunnen. Aktivt at indgå i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi anvender pædagogisk idræt i den daglige pædagogiske praksis. 2. Tiltag: At børnene har mulighed for fri leg, hvor de selv planlægger og udfordrer deres tanker. 3. Tiltag: At vi giver børnene mulighed for at blive bevidste om dem selv og deres kunnen 4. Tiltag: At lade legen få høj prioritet, for at styrke deres relationer. 5. Tiltag: En gang om ugen etablerer vi klub år i aldersopdelte grupper. 6. Tiltag: Etablering af mindre grupper. 4.4 Tegn 1. Tegn: At børnene bliver bevidste om sig selv, deres styrker og svagheder. 2. Tegn: At børnene lærer at respektere hinanden. 3. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i centrum og får mere selvfølelse og selvtillid. 4. Tegn: At børnene har relationer til andre i institutionen og kan lege sammen på tværs af alder og stuer. 5. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i klub år. 12

13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis, hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen 5.2 Mål At arbejde med, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer de er, og at de oplever at høre til. At arbejde med positive relationer og venskaber At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrende i børnehaven. At lære børnene at være aktiv deltagere i et fællesskab, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer. At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi anvender pædagogisk idræt i den daglige pædagogiske praksis. 2. Tiltag: At personalet er anerkendende i mødet med det enkelte barn. 3. Tiltag: At være opmærksom på barnets ressourcer i de sociale sammenhænge. 4. Tiltag: Vi vil have fokus på børnenes sprog og empati overfor hinanden. 5. Tiltag: At have en struktur med tryghed og nærvær, som børnene kan trives i. 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde, taler pænt til hinanden og udviser hjælpsomhed og empati overfor hinanden. 2. Tegn: At børnene mestrer nye lege og legerelationer. 3. Tegn: At barnet trives på stuen og har en hensigtsmæssig adfærd 4. Tegn: At barnet sprogligt gør sig forståelig og derved inkluderes i fælleskabet 13

14 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis, hver dag, hele dagen. Alle voksne, hele børnegruppen 6.2 Mål Give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdagsaktiviteter. Udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. Gøre brug af Skalmejegården og Skalmejeskolens fælles strategi for sprog og læsning. Støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer. Forældreinddragelse. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi prioriterer højtlæsning og dialogisk læsning. 2. Tiltag: At sætte aktiviteter i gang som udfordrer børnenes sproglige kreativitet. 3. Tiltag: At lave rim og remser med børnene og sanglege 4. Tiltag: At sætte ord på vores og børnenes handlinger, følelser og oplevelser med hinanden. 5. Tiltag: At støtte op omkring børnenes interesse og nysgerrighed for bogstaver og tal. 6. Tiltag: At tilpasse valget af materialer 7. Tiltag: At vise børnene bøgerne/historierne visuelt. 8. Tiltag: At bruge drama 9. Tiltag: At lege sproget ind. 10. Tiltag: At benytte talelærer og PPR 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: Børnenes udtale bliver bedre. 2. Tegn: Børnene leger selv med lyde, ord, rim og remser, bogstaver og tal mv. 3. Tegn: Børnene bliver bedre til at sætte ord på deres følelser 4. Tegn: Børnene udvikler sig individuelt. 5. Tegn: Børnene viser interesse for læsning. 14

15 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Give børnene mulighed for at udfolde sig fysisk. Træne det motoriske i forskellige miljøer. Pædagogisk praksis i BH hver dag, i bussen, ved søen, på legepladsen og udvalgte aktiviteter. 7.2 Mål At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at bevæge sig. At medvirke til, at børnenes sundhed fremmes med fokus på bl.a. ernæring, hygiejne og bevægelse. Vi følger anvisningerne i vores sundhedspolitik. At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. At alle børn får en aktiv hverdag, hvor de føler glæde ved at bruge kroppen. At alle børn får gode oplevelser ved aktiv leg ved søen, på legepladsen, i salen mv. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi anvender pædagogisk idræt i den daglige pædagogiske praksis både på Skalmejevej og ved søen. 2. Tiltag: Vi har en alsidig og spændende legeplads, med boldbaner, cykler, sjippetov, bolde mv. 3. Tiltag: Vi har en stor bus, Carla, i hvilken vi kører ud til forskellige naturlegepladser. 4. Tiltag: Vi opfordrer til at forældrene er bekendt med og følger husets sundhedspolitik. 5. Tiltag: Vi følger Skalmejegårdens sundhedspolitik 6. Tiltag: Vi vasker hænder før hvert måltid og efter toiletbesøg. 7.4 Tegn 1. Tegn: At alle børn viser glæde ved at være ude og bruger flittigt både legeplads og udendørsredskaber. 2. Tegn: At alle børn er med i gymnastiksalen og bliver gode til at mestre deres krop. 3. Tegn: At de i starten passer de på sig selv, får en hjælpende hånd og senere giver slip, når de selv kan. 15

16 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Pædagogisk praksis hver dag, på legepladsen ved søen og i udvalgte aktiviteter, hvor der er højt til loftet og muligheder for at fordybe sig i naturen/ naturfænomener udenfor. Udenfor er der særlig plads og ro til både de stille og meget aktive børn. 8.2 Mål At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen. At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At skabe rammer for, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Gennem pædagogisk praksis at give børnene en forståelse for, natur, naturfænomener samt miljøbevidsthed, både når vi er på legepladsen og når vi kører ud med bussen. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: At vi bruger sø/skov og kører til naturlegepladser. 2. Tiltag: At vi laver bål og bålmad. 3. Tiltag: Vi arbejder på kreative naturværksteder. 4. Tiltag: Vi afholder bagedage med børnene hvor vi taler om mål og vægt. 5. Tiltag: Vi taler med børnene om vejret og vejrfænomener. 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser glæde ved at være i naturen. 2. Tegn: At en pind fx. kan blive til en "skyder" og at der bliver bygget huler. 3. Tegn: At børnene samler ting i naturen, arbejder med dem og spørger ind til de forskellige ting. 4. Tegn: At børnene gør opdagelser i naturen (at en tynd gren knækker lettere end en tyk gren). 5. Tegn: At børnene er nysgerrige og undrer sig f.eks. hvorfor lyner det? 16

17 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Kreative processer i den daglige pædagogiske praksis, hver dag og i Temauger. At lære om forskellige kulturer, forskellige traditioner i forskellige lande og familier. 9.2 Mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter. At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. At børnene indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi tager børnene med på værkstedet, med mulighed for at bruge forskellige materialer og redskaber. 2. Tiltag: Vi fejrer de danske traditioner, fastelavn, julefest, påskejagt efter påskeæg, fødselsdage mv. 3. Tiltag: Vi læser historier, som forbinder os med den danske kultur f.eks. Rødhætte, bukkebruse mv. 4. Tiltag: Vi holder maddage, hvor andre kulturer kan være et tema. 5. Tiltag: Der er Ipads på stuerne, hvor børnene kan spille forskellige lærerige spil. 9.4 Tegn 1. Tegn: Børnene lærer at anvende forskellige materialer, f.eks. maling, ler, gips og at klippe og klistre. 2. Tegn: Gennem Ipadspil får børnene en viden og kunnen indenfor moderne medier. 3. Tegn: Børnene viser interesse for de danske traditioner ved at være med i planlægningen og udførelsen. 4. Tegn: Børnene holder fødselsdag enten hjemme eller i BH, hvor barnet er midtpunkt og bliver fejret. 5. Tegn: Ved højtlæsning bliver børnene bevidste om danske fortællinger og udfordrer det i deres leg. Illustration 5 17

18 18

19 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø På Skalmejegården arbejder vi med Børnemiljøet i den daglige pædagogiske praksis i forhold til det fysiske, psykiske og æstetiske. Ex. Vi afholder samlinger, som omhandler børnenes trivsel. Vi tilbyder aktiviteter som børnene er medbestemmende i. Vi arbejder med at skabe indendørs og udendørs bevægelsesfremmede og inkluderende miljøer 10.2 Reflektion På baggrund af dialogen omkring børnemiljøet på Skalmejegården, vil vi fortsat arbejde for et godt børnemiljø, der er motiverende for børnenes trivsel og udvikling. 19

20 11 AFSLUTNING Skalmejegårdens læreplaner er et dynamisk redskab, der revideres en gang årligt. Vi har løbende læreplanerne på dagsordenen i de forskellige afdelinger. Vi har lavet en årsplan, hvori det fremgår, hvilket læreplanstema, der arbejdes med i de forskellige måneder. Hermed sikres, at vi i løbet af et år, kommer igennem alle seks læreplanstemaer. Se endvidere Skalmejegårdens hjemmeside: Skalmejegaarden.herning.dk 20

21 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1