Den engelske svedesyge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den engelske svedesyge"

Transkript

1 EN ANALYSE AF EPIDEMIEN I DANMARK I 1529 AF JOHN CHRISTIANSEN En af de epidemiske sygdomme, ofte refereret til som en»pestilence«eller»pestilenz«, som optrådte i senmiddelalderen, var den engelske svedesyge,»english sweating sickness«eller Sudor Anglicus (i protokoller i Lübecker Domkapitel refereret til som»pestis sudorosa«). Den havde et klinisk og epidemiologisk billede, som adskilte den fra andre af senmiddelalderens epidemier, og selvom dens samlede demografiske effekt har været væsentligt mindre end pestens, gav den anledning til omtale i krøniker, lægelige beskrivelser og korrespondancer, særligt i England, i et omfang, der nærmer sig pesten. Dette skyldes sandsynligvis, at den i modsætning til pesten ofte ramte samfundets højere lag, fordi de forhold, som kunne mindske risikoen for pestsmitte hygiejne, flugt til pestfrie områder tilsyneladende ikke havde nogen effekt ved svedesygen. Endvidere var pesten noget velkendt, som af mange ansås for Guds naturlige straf over den syndige menneskehed, mens svedesygen var en ny og gådefuld sygdom. Hvad der formentlig særlig gjorde indtryk, var den hastige smittespredning og det stormfulde forløb, som ofte resulterede i patientens død i løbet af et døgn, malende beskrevet af den engelske læge John Caius i : But that immediately killed some in opening theire windowes, some in plaieng with children in their strete dores, some in one hour, many in two it destroyed, & at the longest,to these that merilye dined, it gaue a soroful Supper. As it founde them so it toke the, some in sleape some in wake, some in mirthe some in care, some fasting some ful, some busy and some idle, and in one house some tyme all, of the whyche, if the haulfe in everye Towne escaped, it was thoughte great favour. Sygdommen ramte første gang England i 1485, og der udbrød kun 5 epidemier inden for en periode på mindre end 80 år, nemlig i 1485, 1 A Boke or Counseill against the Disease called the Sweate. London The Wellcome Trust Library, London.

2 , 1517, 1528 og 1551, hvorefter sygdommen ikke siden optrådte. Yderligere bemærkelsesværdigt var det, at alle epidemier ramte England, men ikke Skotland og Irland, og kun én af dem, nemlig epidemien i 1528, spredte sig til det europæiske kontinent. Som det har været diskuteret for pesten, kan man også her rejse spørgsmålet, om det virkelig var den samme sygdom, som optrådte i alle epidemierne. Men i modsætning til den usikkerhed, der råder med hensyn til pesten, er der takket være det korte tidsrum i hvilket svedesygen forekom og de bevarede, samtidige beskrivelser af symptomer og forløb fra anerkendte læger og lærde, solidt belæg for, at det var den samme sygdom. Da alle epidemier af sygdommen ramte England, mens kun én ramte kontinentet, er de engelske kilder langt de mest omfattende. Det gælder ikke kun samtidige kilder, men også nyere undersøgelser af sygdommens demografi, som kun er foretaget på engelsk materiale. Af denne grund er en kort diskussion af epidemierne i England nødvendig for, at den kontinentale epidemi i 1529 kan vurderes i et realistisk perspektiv. Den første epidemi optrådte i 1485, og dens symptomer blev beskrevet i 1490 af Thomas Forestier, en normannisk læge, som var i Henry Tudors følge, da denne gjorde landgang i Milford Haven i Wales i Forestier beskriver sygdommen således i en samtidig engelsk oversættelse: 3»And this sickness cometh with grete swetying and stynkyng with redness of the face and all yhe body, and a contynual thirst, with a grete hete and headache beceause of the fumes and venoms«. Det er denne symptombeskrivelse, der gentages ved de efterfølgende epidemier, mest detaljeret i John Caius beskrivelse fra 1552 (se nedenfor). Også forløbet af sygdommen er beskrevet af Forestier og svarer helt til den foran citerede beskrivelse af Caius:»We saw two prestys standing together and speaking together, and saw both of them dye sodenly. Also in die proxima we se the wyf of a taylor and sodenly dyed. Another young man walking by the street fell down sodenly«. I forbindelse med den anden epidemi i 1508 blev sygdommen beskrevet af Polydore Vergil, en italiensk diplomat og lærd, som kom til Henrik VII s hof i Han beskriver den ildelugtende sved og understreger det karakteristiske kortvarige forløb, nemlig at døden oftest indtræ- 2 Thomas Le Forestier: Tractatus contra pestilentiam,tenamonem et dissenteriam. Rouen Facsimileudgave med noter af G. Panel: Traité de la Peste. Rouen C.A. Creighton: History of epidemics in Britain. 2. ed. Vol.1. London Polydorus Vergilius: The Anglica History of Polydore Vergil A.D Royal Historical Society. Camden series. Vol 74 s. 7 ff.

3 82 John Christiansen der inden for 24 timer, men hvis denne periode overleves, helbredes patienten ofte, selvom tilbagefald er hyppige. Endvidere anføres den interessante iagttagelse, at de, der overlever men rammes af sygdommen igen, ofte kommer lettere over det senere angreb, hvad der kunne tyde på udvikling af immunitet. Vergil angiver også principperne for behandlingen, som består i at blive i sengen, godt tildækket af sengeklæder, undlade at spise men gerne drikke, som ens tørst tilsiger. Det sidste er ret afgørende, idet senere forfattere, herunder Caius, tilråder væskerestriktion, hvad der på grund af det store sved-væsketab er klart uhensigtsmæssigt. Derimod går tildækningen igen i alle senere beskrivelser. Det har været antaget, at svedesygen blev importeret fra Frankrig i 1485 med Henry Tudors tropper, og dermed var identisk med den fra Frankrig kendte Suette Miliaire eller Picardy sweat. På basis af en nøje beskrivelse af disse epidemier i Frankrig af Dartigolles, 5 kan dette dog afvises. I øvrigt er det yderst tvivlsomt, om sygdommen blev importeret fra Frankrig med Henry Tudors tropper, idet den første nedskrevne reference til sygdommen er dateret før Henrik Tudors landgang i Wales. 6 Det må således konkluderes, at de samtidige beskrivelser af symptomer og forløb støtter formodningen om, at det var den samme sygdom som optrådte i alle epidemier, samt at der ikke er holdepunkt for at antage, at svedesygen var en allerede kendt sygdom. Endvidere, at den præcise årsag (ætiologi) i sagens natur forbliver ukendt, men at beskrivelserne af sygdommens forløb taler stærkt for, at den var virusbetinget og, at den smittede fra person til person samt, at det af sveden forårsagede væsketab sandsynligvis forklarer den ofte hurtigt indtrædende død. En egentlig analyse af svedesygens dødelighed er forsøgt for epidemien i 1485 af Gottfried 7 på baggrund af registrerede testamenter og for epidemien i 1551 af Wylie & Linn 8 og Dyer 9 på basis af begravelsesregistre. Gottfried undersøgte dødeligheden af epidemien i 1485 i East 5 R. Dartigolles: Contribution à l etude de la suette miliaire. Bordeaux s.28 ff. 6 Brev fra Thomas Lord Stanley til Richard III, hvor han undskylder ikke at kunne forene sine styrker med huset Yorks fordi han har fået svedesygen. 7 R.S. Gottfried: Population, plague, and the sweating sickness: demographic movements in late fifteenth century England. J Med Hist 1977, vol. 17. s. 22 ff. 8 J.A.H Wylie & I.J. Linn: Observations upon the distribution and spread of the English sweating sickness (Sudor Anglicus) in Devon in Rep Trans Devon Advmt Sci vol 112. s A. Dyer: The English sweating sickness of 1551:an epidemic anatomized. Med History vol.41.s

4 83 Anglia og Hertfordshire og i St. Albans stift lige nord for City of London. Med de metodiske forbehold, som er forbundet med den testamentariske analyse (hyppigheden af udstedelser, kønsforskel, ukomplette registre), kan han dog konkludere, at dødeligheden har varieret fra område til område og var væsentligt lavere end under pestepidemien i , men at det faktum, at det var en ny og ukendt sygdom, som ganske vist ramte kortvarigt men til gengæld voldsomt, har betinget den omfattende omtale hos samtidige krønikeskrivere. Dødeligheden af epidemien i 1551 er den bedst undersøgte, idet man for dette år har begravelsesregistre, som blev indført i 1538, hvor Henrik VIII påbød, at der skulle føres sogneregistre over fødsler, ægteskaber og begravelser. Også denne metode rummer en række metodiske problemer, dels mere generelle, men også mere specifikke relateret til svedesygen, idet det, der karakteriserer denne sygdom, ikke så meget er antallet af dødsfald per år, som er det normalt anvendte mål for dødelighed, men koncentrationen af dødsfald over en kort periode, ofte 8-10 dage. For at opfange en sådan mortalitet kræves enten analyse af sogne med et større indbyggerantal, eller at analysen baseres på sammenlægning af flere sogne i en region. Dyer, hvis undersøgelse er den mest omfattende, har en grundig diskussion af dette metodiske problem. Han undersøgte således bl.a. dødeligheden i Londons 28 sogne og fandt, at 77 % af begravelserne i 1551 var koncentreret til de 7 dage mellem 10. og 16. juli og 90 % fandt sted mellem 10. og 20. juli altså da svedesygen ifølge krønikerne var på sit højeste. Dyers undersøgelse tillader også en vurdering af ét af de narrative karakteristika, som forbindes med sygdommen, nemlig at den særligt ramte mænd. I alle 22 sogne i City var dødeligheden i denne periode højere for mænd end for kvinder, hvad der ikke var tilfældet resten af året. Spørgsmålet er så, hvor stor demografisk effekt epidemien af svedesygen i 1551 havde. Fra London, hvor man har de bedste tal, anfører Caius, at 903 døde fra 9. til 30. juli. I dette tal er epidemiens to første dage den 7. og 8. juli imidlertid ikke inkluderet, således at et rimeligt gæt er omkring døde. I 1560 var befolkningstallet i det område, som dette tal dækker, omkring , hvad der betyder, at svedesygens ofre svarer til 1,25 % af byens befolkning. At dette tal må være nogenlunde rigtigt, bekræftes af, at i 24 sogne i London med intakte registre døde 188 af svedesygen, og da det vides, at dette område i 1548 havde en befolkning på , svarer det til en dødelighed på 1,2 % altså i realiteten det samme, som Caius anfører. Dødeligheden i mindre sogne rundt om i England har for en dels vedkommende været højere, Dyer

5 84 John Christiansen nævner således Alstonfield hvor 6,1 % af befolkningen døde. På baggrund af disse variationer samt det forhold, at ikke hele England blev ramt af epidemien, anslår han den teoretisk maksimale dødelighed på landsplan til mellem 0,5 og 0,7 %, hvad der med en befolkning på dette tidspunkt på omkring 3 mio. vil svare til, at omkring døde af svedesygen i hele England. Baggrunden for estimatet på 0,5-0,7 % er vanskeligt at gennemskue, men størrelsesordenen er næppe forkert. Det må derfor konkluderes, at følgerne af epidemien af svedesyge i England i 1551, vurderet på nationalt niveau, har været moderat. Til sammenligning anfører Wrigley og Schofield, 10 at dødeligheden under byldepestepidemien i 1563 var , og at døde under influenzaepidemien Epidemien på det europæiske kontinent i 1529 Som sagt blev kontinentet kun ramt af én epidemi af svedesygen nemlig i 1529, og den generelle opfattelse er, at denne epidemi var en udløber af epidemien i England i Kilderne siger samstemmende, at dette skete via et skib, som anløb Hamburg på rejse fra England den 25. juli 1529, altså et år efter epidemien i England. Creighton anfører, at beskrivelserne af sygdommen i de kontinentale krøniker, som er samlet i en beskrivelse af Gruner i 1805 (Itinerarium sudoris Anglici ex actis designatum, Jena 1805) er helt sammenfaldende med de beskrivelser, der er givet af Forrestier og Polydore Vergil, og mener således ikke, at der kan være tvivl om, at det drejede sig om den samme sygdom på kontinentet og i England. Også Hecker refererer i Der englische Schweiss fra til Gruners beskrivelse, men Creighton anfører, at det ikke har været muligt for ham at se dette værk 12. Ifølge Hecker 13 døde af sygdommen i Hamburg i løbet af 22 dage, hvorfra epidemien i den følgende måned spredte sig til Lübeck, Stettin og Danzig. De fleste tyske stater, de baltiske lande samt Polen, Holland og Schweiz blev ramt, mens epidemien ikke nåede Frankrig ligesom den heller ikke er beskrevet syd for alperne. Heckers bog om middelalderens epidemier, som udkom i Tyskland i 1831 og i England i 1844, samt bogen om svedesygen, som er nævnt ovenfor, har været hovedreference for alle senere forfatteres beskrivelse af epidemien på 10 E.A. Wrigley & R.S. Schofield: The population history of England Cambridge s J.F.C. Hecker: I. Der englische Schweiss. Berlin Creighton, s. 258, fodnote. 13 J.F.C. Hecker: II. Epidemics of the middle ages.3. ed. London. 248 ff.

6 85 kontinentet. Dette på trods af, at der findes en anden kilde til svedesygens udbredelse i Nordtyskland, nemlig en årbog fra det mecklenburgske historiske selskab udgivet i 1838 af Lisch, 14 som føjer nye kilder til beskrivelse af epidemien i Nordtyskland og om Heckers beskrivelse anfører:»nach Hecker sind die Angaben der Zeitgenossen über die Erscheinung und den Verlauf der Krankheit im Einzelnen ungenügend und mangelhaft. Ist es ihm auch gelungen, aus der Gesammtheit der noch erkennbaren Züge ein lebendiges, vollständig Bild ihres Angriffes auf den menschlichen Körper zu entwerfen..«, og tilføjer yderligere i en fodnote:»heckers darstellung ist für jeden Gebildeten durchaus lesenswerth, aber nicht gut zu excerpiren; wir müssen an das Buch selbst verweisen.«om end formuleringen er forsigtig, kan Lisch, der var storhertugelig bibliotekar, ikke skjule sin skepsis overfor Hecker. Det kan i øvrigt nævnes, at Creighton har rejst alvorlig kritik af Heckers kildeudnyttelse i forbindelse med hans beskrivelse af epidemierne i England. Der skal herefter gives en kort omtale af de kilder, som omtaler den engelske svedesyges forekomst i den del af det danske monarki, som Hertugdømmerne udgjorde. Neocorus (Johan Adolfi) 15 skriver i sin krønike om Ditmarsken, at»schwedsuct edder de Englische Sucht«forekom»dieses vorgemelten Jahres«, og J. Hanssen 16 anfører i sin»chronik des Landes Ditmarschen«fra 1833, at i 1529 rev den såkaldte»englische Schweisssucht«mange unge mennesker bort. Byen Schleswig ramtes ifølge Sach 17 af svedesygen (»svedtsyke«) i 1529, hvor den bortrev et stort antal mennesker, og han angiver, at de mere fattige indbyggere ikke havde penge til at bekoste begravelsen af de mange ofre. Denne formulering må, sammenholdt med hans korte beskrivelse af de ulykker, andre sygdomme forårsagede, betyde, at svedesygen i Schleswig har haft en høj dødelighed. Endelig skriver Hanssen i sin»versuch einer Chronik von Eckernfoerde«:»Um diese Zeit zumal im Jahre 1529, rasste eine bösartige Seuche-Sweetsüke, auch Sudor Anglicus genannt, viele Menschen hin«. 18 Det er interessant, at denne krønike, som går kronologisk frem i sin beskrivelse af væsentlige begivenheder i Eckernförde intet sted 14 C.G.F. Lisch: Jahrbücher des Vereins für mecklenburgische Geschichte und Alterthumskunde. Schwerin, 1838, s Neocorus (Johann Adolfi): F.E. Dahlmann (ed). Chronik des Landes Dithmarschen.Vol.2. Kiel s.69 ff. 16 J.Hanssen, H. Wolf: Chronik des Landes Dithmarschen, Hamburg,1833 s. 421 ff. 17 A. Sach: Geschichte der Stadt Schleswig nach urkundlichen Quellen. Schleswig, s E.G. Hanssen: Versuch eine Chronik von Eckernförde. Kiel, s. 15.

7 86 John Christiansen nævner andre epidemier eller sygdomme, heller ikke fra de år, hvor pesten med sikkerhed har ramt Slesvig-Holsten, som beskrevet af Ibs. I Gemeinschaftsarchiv, Schleswig, er fundet enkelte oplysninger om svedesygen, som ikke er nævnt i andre kilder. 19 Der gives under overskriften»vann der schrecklichen Kranckheit der Swedtsuke«en beskrivelse, som dels ikke efterlader tvivl om, at det drejer sig om svedesygen og dels, at det har været en alvorlig epidemi med mange døde. 20 Det må således konkluderes, at på basis af de refererede kilder kan der næppe være tvivl om, at epidemien af svedesyge ramte Hertugdømmerne i 1529, og kun i dette år, og at smitten med en vis sandsynlighed kom fra Hamborg, samt at epidemien var alvorlig. Dette sidste bekræftes til en vis grad af en testamentarisk analyse fra det nærliggende Lübeck, som viste en kraftig stigning i udstedelsen af testamenter juliaugust 1529, en stigning som var af næsten samme størrelsesorden som i peståret Gemeinschaftsarchiv,Schleswig, Abt.2,Nr.95:»Der Stadt Schleswigk Schotell Boeck Hans-Günter Saager, sagkyndig i middelalderlig plattysk, til hvem jeg er blevet henvist fra Dr. Wolfgang Thiele, Gemeinschaftsarchiv Schleswig-Flensburg, har foretaget en ord til ord oversættelse af de relevante tekster til nutidigt tysk. Det er denne oversættelse, som gengives i uddrag i den følgende note. 20 Kilde som ovenfor s. XVII: Des 29.Jahres. einigen Falles durchlief die ganze deutsche Nation die erschreckliche Seuche Schwitzseuche, aus England ursprünglich her gekommen, die darein befallen starben binnen 24 Stunden, sobald aber von den davon befallenenen die 24 Stunden überlebten, die konnten sofort essen, trinken, arbeiten, gehen, reisen, stehen was die wollten, die hatten solche unermessliche Hitze und schwitzten die davon Befallenen, dass nach menschlicher Vernunft es unmöglich gewesen, dass jene Menschen davon konnten das Leben werhalten. Dass solcher Jammer erschreckend und deshalb allenthalben, in Ländern und Städten gewesen, wodurch eine Zeitlang gottesfürchtige Leute, und der neuen angefangenen rechten evangelischen Lehre anhängig geworden, haben doch nicht lange (darin) ausgehalten sondern es ist zugegangen wie es gewöhnlich mit den Kindern sobald sie die Röteln hinter sich haben bald danach wollen sie wieder raus. Und obwohl jetzt in den benachbarten Landen und Städten in Lübeck, Rostock, Hamburg, Bremen und weiterhin wo auch in diesen Landen, Städten und Flecken ein erschrechlich eiliges oder schnelles Hinfallen der Menschen gewesen ist, hat der liebe Gott doch die Stadt, vor allen anderen gnädig und väterlich beschutzt, und obwohl auch viele hier in dieser schrechlichen Plage befallen so ist doch hier nicht mehr als unser Pastor Marquardus Schuldorp der gelehrte Mann und fleissige Prediger gestorben. Et andet sted i krøniken, hvor det anføres, at Marquardus Schuldorp var hentet til byen fra Wittenberg af kong Frederik anføres om ham :» predigte jeden Sonntag und Feiertag fünf Predigten, jederzeit besonderen Inhalts des letzten Jahres seines Leben setzte er ohne deutche Messen und Vesper, predigte alle Werktag zwei mal, beschloss sein Leben im Jahre 29 am Abend der Himmelfahrt Mariens an der Schwitzseuche«. Under omtale i krøniken af specifikke huse i Schleswig, anføres:»hernn Johann Oberchs Haus, der in der Schwitzseuche anno 29 starb, ist eigentlich Peter Jensens Haus gewesen. 21 J. Christiansen: Den engelske svedesyge. En historiografisk oversigt og en analyse af følgerne af epidemien i Danmark og Hertugdømmerne i Det kgl. Biblioteks specialesamling 2004.

8 87 Svedesygens forekomst i Danmark-Norge i 1529 I henhold til foranstående er der god grund til at antage, at svedesygen ramte alvorligt i hertugdømmerne i 1529, og i det følgende skal søges vurderet om, og i hvilket omfang, sygdommen ramte den øvrige del af kongeriget. Flere af de foran citerede referencer anfører samstemmende, at svedesygen ramte København og Helsingør. Hecker 22 således, at sygdommen ramte København den 29. september 1529, og at Helsingør var alvorligt ramt. Shaw 23 skriver næsten ordret det samme som Hecker, og Wylie & Collier, 24 at København blev ramt samtidig med Hamburg, Bremen og Lübeck, samt at medlemmer af den danske kongefamilie var angrebet. De seneste danske forfattere, der har beskæftiget sig med svedesygen, er Mansa og Allen, begge fra det 19. århundrede. Mansa 25 skriver, at epidemien i England i 1529 havde vist sig mere dræbende end de forudgående tre epidemier, samtidig med at han beskriver forholdene i Nordtyskland, Danmark og Sverige på en måde, der viser, at han mener, at disse tre lande ville være særlig sårbare overfor en epidemi. Således anfører han:»dyrtiden i Danmark var stegen til en saadan Høide, at en Tønde Rug kostede 16 Mark lybsk, som man før kunne kjøbe for 8 à 10 Skilling lybsk.«endvidere, at der i Sverige formeligt herskede hungersnød, og at stor sygelighed var udbredt, især i Skåne og Halland, og at det var under disse ildevarslende omstændigheder, at svedfeberen udbrød i Hamburg den 25. juli og nogle dage senere nåede Lübeck.»Overgangen til Danmark og de to andre skandinaviske Lande var herfra næsten uundgåelig og let.«mansa skriver videre, at de første beretninger om sygdommen i Norge er fra august 1529, og at sygdommen voldte store ødelæggelser i det sydlige Norge, herunder på Henrik Krummediges gods, og i december samme år rasede den i Oslo og på Akershus. Disse oplysninger har Allen 26 som kilde. Allen er inde på, om sygdommen måske allerede optrådte i Danmark i slutningen af I et brev fra Henrik Krummedige i december 1528 hedder det ifølge Allen:»det døer fast på Kullen«. Dette ville, som allerede tidligere nævnt, på ingen måde være usandsynligt, da epidemien 22 J.F.C. Hecker. II. s M.B. Shaw s J.A.H. Wylie & L.H. Collier: The English sweating sickness (Sudor Anglicus): A reappraisal. J Hist Med 1981.Vol. 36. s F.V. Mansa: Folkesygdommenes og sundhedsplejens historie i Danmark fra de ældste tider til begyndelsen af det attende århundrede. København s C.F. Allen: Frederik den Første, Gustav den Første, Christiern den Anden i Udlændighed. Vol.1. København s ff.

9 88 John Christiansen var på sit højeste i England i 1528, og meget vel ville kunne overføres med skib direkte til Danmark via skibstrafikken gennem Øresund. Imidlertid har han tidligere anført, at»i de sidste Måneder af 1528 og de første af 1529 herskede Pest i Skaane og Halland og formodentlig også i de tilgrændsende Landskaber«, med andre ord, den epidemi, der har hersket i Skåne og Halland i slutningen af 1528 og begyndelsen af 1529, kan lige så godt have været og har formentlig været pest. Dette tidspunkt for svedesygens optræden passer i øvrigt ikke med, hvad Allen senere anfører (se nedenfor). Der må dog tages den reservation, at en epidemi kan blusse op igen, samtidig med at det stadigvæk ikke kan udelukkes, at Øresundsregionen kan være ramt to gange ad forskellige veje, først direkte fra England i 1528 og herefter i 1529 fra udbruddet i Hamburg. Allen beskriver sygdommens udbredelse i Norge, jf. ovenfor, og anfører endvidere, at svedsoten med sikkerhed første gang omtales i begyndelsen af august 1529 i det sydlige Norge, og at sygdommen synes at have nået sin største magt i september,»da rasede den med stor Voldsomhed i Kjøbenhavn og flere byer på Sjælland, ligeledes i Jylland både på Landet og i Kjøbstederne«, og hvad der er interessant (jf. ovenfor)»i Skaane og Halland var den på samme tid ikke mindre ødelæggende Ved udgangen af November var den i fuld Gang i Skaane og Halland; i December 1529 krævede den talrige Ofre i Oslo og på Agershuus og Egnen deromkring«. Disse bemærkninger, som Allen desværre ikke relaterer til præcise kilder, sætter unægtelig spørgsmålstegn ved flere forhold i forbindelse med svedsygens indtog i Danmark. For det første er det vanskeligt at forene en jævn spredning af epidemien fra dens første udbrud på kontinentet i Hamburg i juli 1529 med det forhold, at den først lokaliseres i Norge og herefter i København og det øvrige Danmark omkring en måned senere. Dette kan dog forklares ved, at den første spredning fra Hamburg skete med et skib der sejlede direkte til Norge. Hvad der er mere vanskeligt at forklare, er Allens påstand om, at sygdommen var på sit højeste i Skåne og Halland i september 27 samtidig med, at han skriver:»ved udgangen af November 1529 var den i fuld Gang i Skaane og Halland«. Dette betyder, at svedesygen skulle have hærget med fuld styrke i Skåne og Halland i 3 måneder, hvad der er usædvanlig lang tid i forhold til de oplysninger, vi har fra krønikernes 27 C.F. Allen s. 272 ff. Allen refererer et brev fra Henrik Krummedige skrevet i september 1529 fra Varberg, hvor der står:»her er kommen en svær Plage, de døer svarlig nede i Landet og alt hastigt, saa at naar de faar det, kunne de næppe holde det en halv Dag eller en Dag i det Meste; den almægtige Gud see i Naade til os Alle«.

10 89 beskrivelser af sygdommens forløb i Nordtyskland, ligesom de engelske kilder éntydigt beskriver svedesygeepidemiernes begrænsede lokale varighed. Disse betragtninger udelukker dog ikke, at svedesygeepidemien i Skåne og Halland kan have varet i 3 måneder, idet der som ved enhver epidemisk sygdom kan ske re-infektion ved indvandring af nye smittekilder. Dog burde den immunitet, som må være opbygget under den første epidemi, have resulteret i et mildere forløb ved en fornyet epidemi, hvad Allens beskrivelse dog ikke tyder på var tilfældet. Endelig skriver Allen, at svedesygen først nåede Bergen i foråret 1530, og at sidste gang den omtales af samtidige, er i august 1530,»da den anrettede frygtelige ødelæggelser i Vigen«. Denne oplysning er baseret på en brevveksling mellem Henrik Krummedige, som var lensherre i Vigen, og hans datter Sofie (gift med Esge Bille) og mellem Henrik Krummediges hustru Anne Rudsdatter og deres datter Sofie. 28 I Henrik Krummediges privatarkiv, Kasse 1, findes forskellige kongelige og fyrstelige missiver. Man kunne forestille sig, at der her kunne findes forordninger vedrørende den grasserende epidemi, men sådanne har det ikke været muligt at finde. Ved gennemgang af Esge Pedersen Billes privatarkiv nr i Rigsarkivet findes i pakke 10 breve til Sofie Krummedige, men det er ikke lykkedes at identificere de af Allen refererede breve. Også her findes forskellige kongelige missiver fra 1529 (Esge Bille var lensmand i Bergen), men der er ikke fundet forordninger eller andet, som vedrører svedesygen. En anden adelig brevveksling bekræfter svedesygens forekomst i Danmark, nemlig et brev fra den danske lensmand på Akershus i Norge, Mogens Gyldenstjerne, til hans fætter Esge Bille, der som sagt var lensmand i Bergen. 29 I brevet, som i Marquards kildeudgave er dateret Akershus, 31. december 1528, skriver Mogens Gyldenstjerne:»Kere Eske, er myn siister Soffye i Guds vold, oc haffuer myn broder Knwd oc myn siister Margrette verit suarligen siige af ten suede sot; Gud haffue lof, teth er bleffuen beder met tenom; teth er en farlig siige «. Med 28 Jeg har forsøgt at få Allens oplysninger bekræftet ved at gennemse Henrik Krummediges privatarkiv 5815 i Rigsarkivet. Det er ikke lykkedes at finde de breve, som Allen referer til, og det brev fra Henrik Krummedige til datteren Sofie, som Allen referer til i noterne s. 314, findes ikke angivet i Rigsarkivets»Fortegnelse over privatarkiver før 1660«. Ved en forespørgsel på Rigsarkivet er det blevet oplyst, at disse brevsamlinger i 1880 erne (altså efter at Allens bog er publiceret) blev overdraget fra Det kongelige Bibliotek til Rigsarkivet. Krummediges brevsamling står ikke omtalt i den bog, som omhandler arkivafleveringer (Rigsarkivet og hjælpemidler til dets benyttelse. I. 2. bind s.933). Som sagt, Henrik Krummediges privatarkiv 5815 findes i Rigsarkivet, men om det er overført komplet fra Det Kgl Bibliotek i 1880 erne, er åbenbart usikkert. 29 E. Marquard (ed.): Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre. København s.10 ff. og s. 19.

11 90 John Christiansen andre ord, Mogens Gyldenstjernes broder og søster har haft svedesygen, men er kommet over den. Om hans søster Sofie også er død af svedesygen eller er død af anden årsag, er usikkert, men hvis ordet»oc«både kan betyde»og«og»også«(hvad formuleringer i andre af Mogens Gyldenstjernes breve kunne tyde på) taler det for, at også hans søster Sofie har haft svedesygen og er død af den. Den 13. marts 1530 skriver Mogens Gyldenstjerne ligeledes til Esge Bille:»War her Anders Billde swarligh sywg wtaff then swethennde soett dog forwandt han thet well. Item er myn kierlig bøenn till eder,athi wilde flye meg iij eller iiij arbeydz karle aff thee Heettlensche eller Færøer;ieg haffuer stoer trangh på arbeydsfolch for thenne pestilentz, som heer haffuer gaatth«. 30 Der kan næppe være tvivl om, at Gyldenstjerne taler om svedesygen. Formuleringen, som er uden forsøg på at forklare, hvad det er for en sygdom, må betyde, at han forudsætter, at Esge Bille ved, hvad det er for en sygdom, han taler om. Med andre ord, svedesygen var en kendt sygdom omkring det tidspunkt, de to breve blev skrevet, og det sidste kunne tyde på, at den i Norge har været alvorlig, siden den har medført mangel på arbejdskraft. Dateringerne rejser imidlertid nogle problemer. Det sidste brev, som er dateret 13. marts 1530, kan selvfølgelig meget vel referere til noget, der er sket tidligere. Mogens Gyldenstjernes sidste brev før dette til Esge Bille er dateret 23. januar 1530, men er af mere professionelt indhold (omhandler en herredag berammet i København 8 dage efter Sankt Hans), hvorfor det er sandsynligt, at Anders Billes angreb af svedesygen har fundet sted tidligere, formentlig i Hvis Marquards datering på det første brev imidlertid er rigtig, betyder det, at svedesygen havde ramt Mogens Gyldenstjernes bror Knud (som ifølge Allen var biskop i Odense) og søster længe før de ovenfor citerede kilder angiver, at sygdommen skulle være nået Danmark og altså også før den brød ud i Hamburg. Allen 31 citerer også denne korrespondance, men angiver datoen til 31. december 1529, hvad der jo passer bedre med oplysningerne i de andre kilder. Det er således spørgsmålet, om datoen i Marquards kildeudgivelse er forkert. Jeg har i Rigsarkivet set brevet, 32 og det slutter (som også angivet af Marquard):»Datum Agershus nyårs aften aar 1529.«Marquard tilføjer i en fodnote, at 1528 er det rigtige år, idet man lod årstallet skifte juledag. Dette argument forekommer dog tvivlsomt, idet Mogens Gyldenstjernes datering»nyårs aften aar 1529«ligeså vel kunne betyde året 1529 s sidste dag. 30 Ibid. s C.F. Allen s Rigsarkivet. Arkiv nr Esge Bille Pedersens privatarkiv. Pakke nr. 5.

12 91 Den præcise ordlyd af dateringen»31. december«er således Marquards og ikke Gyldenstjernes. Set i relation til brevet dateret 13. marts 1530 forekommer 1529 unægtelig at være det mest sandsynlige, idet dateringen 1528 ville betyde, at epidemien havde varet i mere end et år, hvad der er helt i modstrid med den korte varighed, som beskrives for epidemierne i England. Der ville dog, som tidligere anført, ikke være noget mærkeligt i, hvis svedesygen havde ramt Danmark og Norge i 1528, hvor den trods alt var på sit højeste i England. Det må endog anses for meget nærliggende, at hvis smitten er sket via en skibsbesætning, må muligheden for at medføre smitte alt andet lige være større, når epidemien er på sit højdepunkt på afgangsstedet. Da der som anført af Shaw 33 var en livlig direkte skibstrafik mellem flere af de Nordengelske havne og Nordeuropa (og selvfølgelig skibstrafik fra England gennem Øresund), er der ingen grund til at antage det for givet, at smitten til Danmark er sket via Hamburg og først nået hertil i I den Thottske Samling, 34 Regum Daniae, findes en beskrivelse af Danmarks konger skrevet på latin af Mogens Mathiasen, som var lektor i teologi og kannik i Lund. Her anføres for året 1529, efter en omtale af Roskilde bispen Lage Urnes død:»eodem anno, grassatus est per Daniam sicut et in multis Europae Regionibus morbus vulgo dictus Sudor Anglicus. Ortus autem dicitur is morbus in Anglia primum Henrico VII Angliae Rege sub annum Meminit hujus Polydorus Angliae Historicae Liber XXVI; in principo Javius habet annum 1485«. I oversættelse: 35»Samme år udbrød der såvel i Danmark som i mange andre områder af Europa en sygdom, som i folkemunde kaldtes»engelsk svedesyge«. Denne sygdom siges først at være opstået i England i løbet af året 1486, da Henrik VII regerede i England. Dette årstal nævner Polydor i»den Engelske Historie«bog 26, men Javius i begyndelsen af sin bog har årstallet 1485«. Herefter følger en bemærkning om, at samme år var der en højere pris på korn end normalt, og at dette varede ved nogle af de følgende år. Disse optegnelser er ikke samtidige, men dog tæt på hændelsen. Mogens Mathiasen blev kannik i Lund i 1561 og lektor i teologi 1563 og i 1571 provst i Torne Herred. 36 Da det er anført på dokumentets forsi- 33 M.B.Shaw. s Den Thottske Samling no.788 Fol. Det kgl. Biblioteks håndskriftsamling. Series unacum notatione succinta temporum et rerum maxime memorabilium quae singulis regnantibus per Daniam et in viciniae acciderunt. Collectore Magno Mathia, Th. Lectore et canonico Lundiensi. 35 Oversat af Marie-Louise Pade Hansen. 36 P. Engelstoft: Dansk Biografisk Leksikon. København s.170 ff.

13 92 John Christiansen de, at Mogens Mathiasen var kannik og lektor i Lund, må det efter al sandsynlighed være skrevet mellem 1563 og 1571, altså maksimalt 40 år efter epidemien. Udsagnet må derfor tillægges en vis vægt så meget mere, som det anføres i dansk Biografisk Leksikon, at Mogens Mathiasen udover sin teologiske uddannelse også var historiker. Effekten af svedesygen i Danmark er vanskelig at vurdere. Der findes ikke kirkebøger med begravelsesoplysninger fra denne periode og testamentariske oplysninger, som tillader demografiske analyser, er heller ikke tilgængelige. Testamenter fra denne periode findes dog, og Erslev 37 har i 1901 udgivet en afhandling om testamenter fra Danmarks middelalder op til Det drejer sig om i alt 93 testamenter fra årene 1183 til 1450, altså i gennemsnit ét testamente hvert tredje år. Denne frekvens ændrer sig ikke, idet der i de sidste 10 år af undersøgelsen ( ) er udstedt 4 testamenter. På basis af et sådant materiale kan der naturligvis ikke foretages analyser af dødelighed. Hvis man ser på, hvad der findes af tal angivelser i krønikerne for dødeligheden af svedesygen i Danmark, dukker det samme tal op nemlig, at der døde 400 mennesker af sygdommen i København. Hecker skriver, at den 29. september 1529 døde 400 mennesker af svedesygen i København. 38 Dette tal refereres af både Shaw, 39 Patrick 40 og Flood, 41 mens Wylie & Collier 42 blot nævner, at København blev angrebet, og at medlemmer af den kongelige familie døde af sygdommen. Også Allen nævner, at der på én dag døde 400 mennesker af svedesygen i København, 43 uden dog at angive kilde, mens Mansa angiver Huitfeldts Danmarks Riges Krønike som kilde. 44 Også Hecker refererer til denne kilde, som er udgivet i 1597, 45 og for året 1529 står:»udi dette Aar om Michelmysse tide/ paafald den Engelske Sued /Saa kaldit /for hand først udi Engeland er begyndt/ siden offuerfaldit mange Land/ At huil- 37 K. Erslev: Testamenter fra Danmarks Middelalder indtil København J.F.C. Hecker..II. s M.B. Shaw s A. Patrick: A consideration of the nature of the English sweating sickness. Medical History. Vol s J.L. Flood: Safer on the battlefield than in the city : England, the sweating sickness, and the continent. Renaissance Studies vol.17. S J. Wylie & L.H. Collier s C.F. Allen s F.V. Mansa, s A. Huitfeldt: Danmarks Riges Krønike. Frederik den 1, s historie. København Facsimile optryk af»konning Friderich Den Førstes Historie som regerede fast IX Aar. København s. 181.

14 93 cken dermet bleff beladt/døde mesten 24. Timer der effter/de vaar den Dag alene til Kiøbenhaffn/der døde aff forneffnde Sot/ 400 Mennisker. Ungt Folck døde mesten/gamle kom dennom gierne. Noura icelera, nouis poenis puniuntur. Huitfeldt angiver ingen kilde til sine oplysninger om svedesygen. Svedesygen omtales imidlertid også i Roskilde-Aarbogen, som er skrevet omkring 50 år tidligere 46 og derfor måske er den primære kilde til disse oplysninger. Her står:»vdj samme aar (1529) med Sanctj Mechels dag kom een farliig oc whørlig siuge, kaldes then engelske pestilentze eller suedhe siuge. Hun wor saa suor oc farliig, at somme indhen then xij thime, effter the begynte att suedes, bleffue døde. Hun faldt paa nogre, som saadhe oc odhe oc drucke, paa andre, som the laage oc soffue; wdj eth huss stundum laage siuff eller otthe, oc wor wnderligt, att een kunde wndgaa aff them. Wdj Androp wdj tre dage døde fire eller fem hundrede. Børn oc gamellt folck wore frij for hende, men medaldrene folck falt hun mesth paa.«dette tidspunkt (29. september) er, hvad Huitfeldt angiver, og det kan derfor ikke udelukkes, at han har både datoen og antallet af døde fra Roskilde-Aarbogen. Hvad der imidlertid er vanskeligere at forklare, er Roskilde Aarbogens stedangivelse, nemlig Androp. 47 Da det er det samme antal dødsfald, der nævnes hos Huitfeldt og i alle efterfølgende kilder som i Roskilde-Aarbogen, men altså for København, kan det måske antages, at betegnelsen Androp i krøniken refererer til København. Det virker heller ikke sandsynligt, at nogen anden dansk by end København i 1529 skulle kunne»præstere«400 døde af en epidemi på én til tre dage. Imidlertid er der ikke holdepunkter for, at Androp i 1500-tallet har været brugt med reference til København, 48 og spørgsmålet er, om betegnelsen overhovedet refererer til en dansk lokalitet. Umiddelbar før ovenstående citat fra Roskilde-Aarbogen omtales for- 46 H. Rørdam: Historiske Kildeskrifter. Roskilde-Aarbogen s Rørdam anfører, at Roskilde-Aarbogen er et uddrag af Peder Olufsens latinske værk Danorum gesta, skrevet i Roskilde og afsluttet senest J.P. Trap. København Vol.15 s. 694, vol.. 22 s.517. Her omtales 7 lokaliteter (landsbyer) med navnet Andrup og for to af dem anføres, at den ene i 1440 var kendt med stavemåden Andropp (i Frøslev sogn) og den anden i 1508 med stavemåden Androp (i Stauning sogn ved Ringkøbing fjord, mens den i årene 1787 og 1796 nævnes med stavemåden Andrup). Ingen af de 5 øvrige landsbyer med navnet Andrup er tidligere omtalt med stavemåder, som kan forveksles med Androp. I»Håndbog i danske Stednavne«forekommer navnet Androp ikke. 48 Center for Kort og Billeder, Det kg. Bibliotek rummer ingen information om stednavne, som kan sandsynliggøre en sådan sammenhæng. Det samme gælder oplysninger fra Institut for Navneforskning,Københavns Universitet.

15 94 John Christiansen hold, som vedrører kejseren og kongen af England, 49 og umiddelbart efter forhold i Holland, Brabant og Flandern. 50 Med andre ord, Androp kan henvise til en anden europæisk lokalitet udenfor Danmark, og der er noget der tyder på, at det er Antwerpen, der henvises til. 51 Det er interessant, at Hecker skriver, at i Antwerpen afholdtes der den 29. september en procession for ved bøn at undgå yderligere ulykker for byen. I de foregående dage var mennesker døde af svedesygen. 52 Det kan derfor ikke udelukkes, og det må vel endog anses for ret sandsynligt, at det er dødsfaldene i Antwerpen, Roskilde-Aarbogen henviser til. Flere kilder anfører, at Helsingør var hårdt ramt af sygdommen 53 med reference til Boesens Helsingørs Beskrivelse 54 som primær kilde. Her står:»thi Aar 1529 grasserede her og i mange andre lande sveede-sygen, en ond luft som bortrev mange mennesker. Aar 1535 var Landet i elendig Tilstand i Krigens Tider og følgende Aar grasserede Pesten «. Dette er alt, hvad Boesen skriver om svedesygen, og han angiver ingen kilde til sine oplysninger. Disse optegnelser er nedskrevet mere end 200 år efter svedesygens angreb, og selvom ordvalget tyder på en alvorlig epidemi, må denne oplysning selvsagt tages med forbehold. Det må derfor konkluderes, at en epidemi af den engelske svedesyge ramte Danmark i Det foreliggende kildemateriale tillader ikke en vurdering af epidemiens demografiske konsekvenser, idet meget tyder på, at det eneste tal for dødeligheden, som angives i samtlige publikationer om svedesygen i Danmark, nemlig at 400 døde i København på én til tre dage, skyldes en fejltolkning af Roskilde-Aarbogen. Det er dog sandsynligt, at epidemien i 1529, sådan som det var tilfældet andre steder i Nordeuropa, ramte Danmark og Norge voldsomt men kortvarigt, og at det er dette, mere end den samlede dødelighed, som har gjort indtryk på samtiden og har sat sig spor i de krøniker og 49 Roskilde Aarbogen s. 361:»Forschreffne aar aff Gudtz besynderliig gunst, gaffue oc naade, paffuen, keyseren, konigen af Franckerige, koningen af Beemen oc Wngerne, koningen aff Engeland bleffue venlige forligte oc giort een enig fredt emllum thennum«. 50 Roskilde-Aabogen s. 362:»Samme aar wdj Nouembrj maanett j Hollandt, Brabantt, Flanderne oc mest j Selandt gaff floden sig aff stranden.«51 Fra Institut for Navneforskning, Københavns Universitet er jeg blevet henvist til Johann Egli: Nomina geografica,leipzig, Her anføres at Antwerpen i 1500-tallet ofte kaldtes»andorp«(men altså ikke Androp), en form der særligt anvendtes af hanseatiske søfarere. 52 Hecker II, s J.F.C. Hecker II. s.255. F.V. Mansa s.141. M.B. Shaw s L.Boesen: Den ved Øresund beliggende Anseelige Stad Helsingørs Beskrivelse. Aalborg s. 214 (Facsimileoptryk, København, 1976).

16 95 personlige notater, som for Danmarks vedkommende er de eneste kilder, vi har til epidemien. Den engelske svedesyge, Sudor anglicus, forbliver et medicinsk renæssance mysterium, hvor spørgsmålene er flere end svarene. Hvorfor optrådte sygdommen ikke efter 1551? Næppe fordi der var udviklet immunitet efter denne epidemi, når det ikke havde været tilfældet efter de fire foregående. Hvorfor spredte kun epidemien sig til kontinentet og Danmark? Der er intet der tyder på, at samfærdslen mellem England og kontinentet var anderledes i dette år end i de andre epidemiår, men socio-økonomiske forhold kan måske have været en medvirkende faktor. I årene omkring 1529 var det nordlige Europa, herunder Danmark, tynget af høje kornpriser og uroligheder i forbindelse med reformationen, forhold som sine steder, jf. de citerede kilder, medførte hungersnød, hvad der naturligvis har svækket befolkningens modstandskraft over for epidemier. I England var årene 1528 og 1551 katastrofalt dårlige høstår (og i 1485 var landet hærget af Rose-krigene), mens der ikke er beskrevet specielt ugunstige socio-økonomiske forhold for to af de år, hvor der også var en epidemi af svedesygen, nemlig 1508 og Disse forhold er under alle omstændigheder uspecifikke og kan formentlig kun bidrage til at forklare variationer i spredningen og dødeligheden af en epidemi men næppe fremkomsten eller den pludselige forsvinden af en helt ny infektionssygdom. Svedesygen synes at forblive en medicinsk-historisk gåde.

17 96 John Christiansen SUMMARY The English Sweating Sickness in Denmark 1529 The English sweating sickness (Sudor Anglicus) an epidemic fever characterized by sudden onset, profuse sweating and often death within 24 hours, struck England for the first time in There were four subsequent epidemics in 1508, 1517, 1528 and 1551 of which only the epidemic of 1528 spread to the European continent which was hit in Unlike the plague, the sweating sickness hit the upper ranks of society to the same degree as the general population, which probably is part of the explanation for the rather copious comment in contemporary sources although the total demographic impact of the disease was far less than the effect of plague in the same period. The present article concentrates on the mortality inflicted by the epidemic of 1529 in Denmark and the Duchies of Schleswig and Holstein. A short discussion of the extensive English sources introduces the analysis since the only modern studies of the mortality of the sweating sickness have been performed in England. In 1529 there were no parish registers in Denmark and the Duchies and no registration of testaments except for the greater landowners i.e. contemporary statistical sources do not exsist. In the case of Denmark information of mortality is, therefore, based solely on narrative sources. The only figure on mortality of the sweating sickness in Denmark which is referred to repeatedly is that 400 or 500 people died in Copenhagen in three days which roughly compares to 5 % of the population. The figure seems to originate from a misinterpretation of the Roskilde Yearbook which is a purely narrative source. In all probalility the mortality figure in the Roskilde Yearbook refers to Antwerpen and not to Copenhagen.

1. sein i nutid (præsens)

1. sein i nutid (præsens) Nutid: 1. sein i nutid (præsens) Datid: Ich e - (ingen) Du st st Er/sie/es t - (ingen) Wir en en Ihr t t sie/sie en en Førnutid: er hat ge + stamme + en Ich bin, du bist... 1. Er in der Schule. 2. Wir

Læs mere

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015.

Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse. 9. april 2015. Mindehøjtidelighed Søgaard Lejren i anledning af 75 året for Danmarks besættelse 9. april 2015. Nimbus Jahrgang 36 machte bei Kronprinzessin Eindruck Kann das Motorrad denn noch fahren?, fragte Kronprinzessin

Læs mere

highline med ramme with frame mit rahmen

highline med ramme with frame mit rahmen highline med ramme with frame mit rahmen Hvad er HighLine med ramme? HighLine med ramme er en produktserie bygget omkring det velkendte unidrain system. Udløbshuset og afløbsarmaturet er de samme produkter:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Ty fortsætter b Kristian

Læs mere

Slægtsforskning i Tyskland

Slægtsforskning i Tyskland Slægtsforskning i Tyskland Hvis man ikke har fødselssted og dato fra folketællinger, kan de måske findes i pasprotokoller. Når man har fødselsstedet og fødselsdatoen man søge i: http://www.familysearch.org/eng/default.asp

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Netværkstræf / Netzwerktreffen Skabende kunst / Billedhuggerkunst Skabende kunst / Billedhuggerkunst Bildende Kunst / Bildhauerei Onsdag / Mittwoch den 6. Februar 2013 Wir treffen uns.. Vi mødes.. 6. Februar

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien

TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien TALE PÅ HIROSHIMADAGEN (årsdag for atombombardementet på Hiroshima), afholdt torsdag d. 6. august 2015 kl. 19 på Stehansplatz i Wien Hvad er vel tallet 70 Hvad vægt har det? Det er en øvelse Du må bare

Læs mere

30.09.2011. Fælggodkendelser

30.09.2011. Fælggodkendelser Fælggodkendelser TÜV godkendelse Hvad er TÜV? TÜV er en uafhængig anerkendt instans, der har hjemmel til at udstede certifikater om en given kvalitet på stort set alt, lige fra medicinsk udstyr, elektriske

Læs mere

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi

Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Forsker: Rotten var ikke skyld i pestepidemi Af: Ingrid Spilde, forskning.no 9. juni 2010 kl. 13:09 Det har længe været en kendsgerning, at det var rotten, som spredte Den Sorte Død gennem Europa. Men

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk B Karen

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse

LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse LGVT Lesegeschwindigkeits und -verständnistest 10.Klasse Der LGVT dient der Ermittlung des Leseverständnisses und der Lesegeschwindigkeit. Die Schüler lesen nach Bearbeiten des Übungsbeispiels einen Fließtext

Læs mere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere

Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere Autoren- und Herausgeberverzeichnis Fortegnelse over forfattere og udgivere aus: 1864 Menschen zwischen den Mächten 1864 Mennesker mellem magterne Herausgegeben von / udgivet af Rainer Hering und / og

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Danske vejrudsigter i modtagervind

Danske vejrudsigter i modtagervind Danske vejrudsigter i modtagervind Global kommunikation i lokalt perspektiv: Når vi ikke taler samme sprog 10. juni 2013 Mette Skovgaard Andersen, lektor, CBS Om undersøgelsen Undersøgelse forløbig Sprogparret:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Karen Nylev

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb

Undervisningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over forløb Undervisningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution IBC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Tysk A Susanne Krarup Schrøder

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO: 7. januar 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO: 7. januar 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Können Sie mir bitte helfen? Sprechen Sie Englisch? snakker du _[language]_?

Læs mere

Wallstickers Wandsticker

Wallstickers Wandsticker Wallstickers Wandsticker Færdige motiver eller design selv Dette er et lille udvalg af vore mest solgte Wallstickers. Men vi har mange flere motiver og forslag i vores online katalog. Alle Wallstickers

Læs mere

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne

Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne - Åbning Tysk Dansk Sehr geehrter Herr Präsident, Kære Hr. Direktør, Meget formel, modtager har en meget speciel titel som skal bruges i stedet for deres navne Sehr geehrter Herr, Formel, mandelig modtager,

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 340/341. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Nielsen og Maren Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Niels Jespersen & Ludze Pedersdatter Hans Frendesen & Karen Jensdtr.

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark

V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark Turister kommer til Danmark for at opleve naturen V. Maria Haugaard Christensen, VisitDenmark 1. Natur i Danmark Ifølge turisterne 2. Hvordan kan Danmark konkurrere globalt om naturoplevelser? Situationen

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3006/3007

Generation XI Ane nr. 3006/3007 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Mads Mortensen og Margrete Jørgensdatter Sprove Ane nr.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN

Der goldene Westen ÜBERSETZUNG AUFGABEN Der goldene Westen ÜBERSETZUNG For de fleste borgere i DDR var Vesttyskland»Der goldene Westen«. Man kunne jo købe alt når man havde penge. Man kendte især Vesten fra fjernsynet, og dér så man i reglen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse.

Tierisch. Om forløbet. Niveau. Varighed. Faglige mål. Læringsmål og tegn på læring. Færdigheds / vidensmål. 7. klasse. Tierisch Niveau 7. klasse Varighed 10 lektioner Om forløbet Mange elever har selv et kæledyr, og næsten alle har en mening om, hvilke dyr der er søde, og hvilke, der er rædselsfulde. Derudover er vores

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2010/12 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933. Carina Christensen Forord aus: Archive zwischen Konflikt und Kooperation Arkiver mellem konflikt og samarbejde 75 Jahre deutsch-dänisches Archivabkommen von 1933 75 år dansk-tysk arkivoverenskomst af 1933.

Læs mere

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden.

Thorvaldsen Samlingen på Nysø rummer en lang række af kunstnerens sene skitser og værker, og har siden 1926 været åben for offentligheden. 1838 vendte billedhuggeren Bertel Thorvaldsen hjem til Danmark. I 40 år havde han opholdt sig i Rom og skabt et væld af monumenter, statuer, portrætbuster og relieffer. Thorvaldsen var anerkendt som tidens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Indtræden af skattepligt for personer, der har eller erhverver bopæl her i landet - afgrænsning af forudsætning om kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende - SKM2011.300.SR Af

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren.

Das lyrische Ich des Liedes hat an Berlin also schöne Erinnerungen und möchte ja, es muβ - deshalb schon bald wieder dorthin fahren. Ernst-Ullrich Pinkert Dänen in Berlin Ein berühmter deutscher Schlager aus dem Jahr 1951 hat den Titel Ich hab noch einen Koffer in Berlin. Thema des Liedes ist die Sehnsucht nach Berlin, die besonders

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

storage with plenty of scope 79400/06 Reolsystem/Wall system/regalsystem

storage with plenty of scope 79400/06 Reolsystem/Wall system/regalsystem create and combine 79400/06 Reolsystem/Wall system/regalsystem Med Bocca har formålet været at skabe en fleksibel opbevaringsserie. Bocca er møbler i et moderne design med metalgreb og mulighed for flotte

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

6. Navneord i ental (substantiver i singularis)

6. Navneord i ental (substantiver i singularis) 6. Navneord i ental (substantiver i singularis) M = Maskulinum (hankøn) F = Femininum (hunkøn) N = Neutrum (intetkøn) Ubestemt kendeord ein eine ein Bestemt kendeord der die das Sæt følgende navneord i

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Können Sie mir bitte helfen? At spørge efter hjælp Sprechen Sie Englisch? At spørge efter om en person snakker engelsk Can you help me, please? Do you speak English? Sprechen Sie _[Sprache]_?

Læs mere

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen

Fuego. Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle. Instruktion / Instructions / Instruktionen Fuego Biopejs / Bio firelight / Bio Feuerstelle Instruktion / Instructions / Instruktionen Må kun fyldes hertil / Fill up to here only / Nur hier befüllen DK DK Læs hele instruktionen igennem inden brug

Læs mere

Amoklove. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk. Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein

Amoklove. Pædagogisk vejledning www.cfufilmogtv.dk. Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein Temaer: Kærlighed, forelskelse, ungdom Themen auf Deutsch: Liebe, verliebt sein, jung sein Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10 klasse SVT2, 2012, 10 min. Kortfilmen kan anvendes i forbindelse med temaer som jung

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk fortsætter B Tina

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e)

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark

Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Bydelsmødre Et projekt på vej fra Berlin til Danmark Jan-Christoph Napierski Den Danske Ambassade i Berlin * * * Foredrag i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 23. oktober 2007 Berlin-

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2009/11 Handelsskolen Silkeborg Hhx Tysk B Jenny

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015

Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Undervisningsbeskrivelse tysk A 2014/2015 Termin Juni 2015 Institution Handelsgymnasiet Silkeborg Uddannelse HHX Fag og niveau Tysk A fortsættersprog Lærer(e) Hold Susanne Troensegaard Ht3tya14 Undervisningsforløb

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Service und Zuvorkommenheit

Service und Zuvorkommenheit Service und Zuvorkommenheit Wertbox : Die Zimmer Nr. 52 59, 101 119, 201 214 haben eine Wertbox im Schrank. Den Code bekommen Sie am Empfang gegen eine Gebühr von DKK 25,-. Spielplatz : Der Spielplatz

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2014 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tysk valgfag HF Tysk fortsættersprog

Læs mere

Bilag III / Anlage III

Bilag III / Anlage III Bilag III / Anlage III 29.6.2012 MÅL FOR KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG ZIELE FÜR DIE KULTURREGION SØNDERJYLLAND-SCHLESWIG Udvalget for kultur, kontakt og samarbejde har prioriteret nedenstående

Læs mere

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning

LOLA RENNT. Et undervisningsforløb til film og bog. Lærervejledning LOLA RENNT Et undervisningsforløb til film og bog Lærervejledning LOLA RENNT handler om Lola, der løber for livet, nærmere bestemt kæresten Mannis liv. Han skal bruge en masse penge meget hurtigt, ellers

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Introduktion De ældste kirkebøger for de 2 sogne er desværre brændte sammen med præstegården i Snøde 15. juli 1883 Ikke desto mindre findes der begravelseslister

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 13 Institution Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Tysk fortsættersprog, niveau B GWE/ANJ

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere