SkanskaNews. Gode erfaringer med LEED i USA Alfa-Huset bliver en Green Building København som verdens miljømetropol

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SkanskaNews. Gode erfaringer med LEED i USA Alfa-Huset bliver en Green Building København som verdens miljømetropol"

Transkript

1 September 2009 Vol 61 Årgang Tema: Miljø Telefon SkanskaNews Gode erfaringer med LEED i USA Alfa-Huset bliver en Green Building København som verdens miljømetropol

2 02 Skanska indhold» leder vol Amerikansk byggeri viser vejen 06 Hvad er økolomisk gennemtræk? 08 Alfa Lavals GreenBuilding-domicil Skanska har allerede gennemført mere end 70 miljøvenlige byggerier i USA. De har opnået en LEED-certificering, der er mere vidtgående end EU s GreenBuilding-program. Læs interviewet med Danmarks første LEEDakkrediterede arkitekt. Kai-Uwe Bergmann fra Arkitektfirmaet BIG har nogle interessante synspunkter om miljøvenlighed. Staffan Holfelt Arkitekter har slået stregerne til en ejendom spækket med grønne løsninger. Skanska Øresund bygger og udlejer den som domicil til Alfa Laval. 11 Havneholmens nye grønne tårn 12 Byg klogt og skån miljøet 15 Da det gik helt galt for miljøet... Skanska Øresund opfører den højeste bygning på Havneholmen i Københavns havn. Tower bliver et lavenergihus med energibesparende løsninger og et velfungerende indeklima. Arkitekter elsker glas, som gør byggeriet let. Men det kan være svært at styre indeklimaet. Læs den spændende artikel om integreret design af fremtidens lavenergibyggeri. Skanska lærte på den hårde måde, at miljøet skal tages alvorligt. Under byggeriet af en jernbanetunnel gennem Hallandsåsen indtraf en af Sveriges værste miljøkatastrofer. Fokus på energi og miljø Mangler du din energifolder, kan du tage den her. t Har nogen allerede taget den, kan du bestille den hos Skanska Øresund på De færreste er i tvivl om, at vi skal passe bedre på Jorden. Det internationale klimatopmøde i København ved årets udgang sætter yderligere fokus på miljøet og ikke mindst brugen af energi. Denne tankegang præger også Skanska, som nu i ti år har været miljøcertificeret i henhold til ISO Og i de seneste par år har vi sat ekstra fokus på energiforbruget i de bygninger, vi opfører til vores kunder og os selv. Skanska Commercial Nordic er EU Green Building Partner. Det betyder, at i 75 % af alle vores byggerier skal energiforbruget være 25 % lavere end krævet i landets bygningsreglement. Det lavere energiforbrug er ikke kun til gavn for miljøet, men også til fordel for lejerne, der får reduceret deres driftsudgifter. Sidste skud på stammen af miljøtiltag er det amerikanske miljøcertificeringssystem LEED. Leadership in Energy and Environmental Design er en mere helhedsorienteret tilgang til miljøaspekterne i projekterne end Green Building. Skanska har i ni år arbejdet med LEED i USA, hvor vi har opført 75 certificerede projekter og råder over 350 akkrediterede medarbejdere. Nu er turen kommet til Danmark, hvor vi har fået den første medarbejder akkrediteret til at arbejde med systemet. På de følgende sider kan du læse mere om LEED. Cirka 40 % af verdens samlede energiforbrug kan relateres til byggesektoren, heraf kommer størstedelen fra driften af ejendommene. Så der er nok at tage fat på. Derfor sætter vi i dette nummer af Skanska News fokus på energi og miljø. Skanska vil være den førende projektudvikler indenfor grønt byggeri. Vi forudser en stigende efterspørgsel på energi- og miljøvenlige byggerier og mener, at vi er klædt godt på til at gavne miljøet og samtidig imødekomme lejernes ønsker ikke mindst i en tid med øget fokus på omkostninger. Karoline Geneser Projektleder, civilingeniør +info: Karoline Geneser I

3 Skanska indretning vol Nordens første hus, som forventes LEED-certificeret, er opført af Skanska i Helsinki. Skanska går foran på miljøområdet Som de første i Norden indarbejder Skanska nu det internationale miljøcertifikat LEED. Det sker sideløbende med brugen af EU s GreenBuildingprogram. Når man har sagt A, må man også sige B. Den gamle talemåde gælder i dette tilfælde energiforbrug og andre miljøforhold vedrørende bygninger: Skanska har indtil videre igangsat syv nordiske ejendomsprojekter, som skal leve op til kravene i EU GreenBuilding programmet. Den kræver bl.a., at bygningernes energiforbrug skal være 25 % lavere end den nationale lovgivning kræver i det pågældende land. Skanska går nu skridtet videre og tilbyder sine kunder certificering efter den internationale standard for Leadership in Energy and Environmental Design i daglig tale kaldet LEED. Det første hus i Norden, som forventes LEED-certificeret, er udviklet og opført af Skanska. Det er en kontorejendom, som bygges i Helsinki. Du kan læse en nærmere beskrivelse af byggeriet i faktaboksen her på siden. Alle Skanskas egne projekter inden for kontorbyggerier skal fremover leve op til de krav, som stilles for at opnå certificeringen LEED Gold eller LEED Platinum. Det samme er naturligvis planen for Skanskas egne fremtidige domiciler. Energiforbrug og miljøhensyn Hensynene til energiforbrug, miljøpåvirkning og det indendørs miljø hænger nøje sammen, hvis man vil agere bæredygtigt, siger projektleder og miljøansvarlig Karoline Geneser, Skanska Øresund A/S. I Danmark har vi gennem mange år især fokuseret på at nedbringe bygningernes energiforbrug. Det skal vi selvfølgelig fortsat gøre, men LEED handler om meget andet f.eks. hvordan bygningen er tilpasset det lokale miljø. Det gælder bl.a. hensyntagen til kystlinjer, grønne områder og lignende følsomme dele af miljøet. LEED prioriterer bl.a. en central placering, så bygningens brugere får gåafstand til nødvendige faciliteter som f.eks. indkøb og transport. Vandeffektivitet indgår også i bedømmelsen lige fra selve vandforbruget til afledningen af spildevand, ligesom der tages hensyn til anvendelsen af kemikalier og deres påvirkning på indeklimaet. Alt i alt indebærer LEED-certificeringen en omfattende hensyntagen til bygningens energiøkonomi og indpasning i det lokale miljø. Lintulahti Kontorbygningen Lintulahti i Helsinki er på i alt m 2 fordelt på otte etager. Den forventes at opnå LEED Gold-certificering samt at opfylde kravene i EU s GreenBuilding-program. Dette indebærer bl.a.: Reduktion af støvgener til omgivelserne i byggeperioden Heat Island Effect (man undgår, at byerne bliver varme, pga. for mørke belægninger) Udvendig lysforurening er minimeret Optimal udnyttelse af dagslys Sundt indeklima Afdunstning fra byggematerialer minimeres/undgås Brug af lokalt fremstillede byggematerialer Mere end 10 % af byggematerialerne indeholder genbrugsmaterialer Energiforbruget forventes at blive 27 % mindre end kravet i det finske bygningsreglement. I Danmark har vi gennem mange år især

4 04 Skanska leed vol 61 Gode erfaringer med LEED i USA Skanska-koncernens President & CEO, Johan Karlström, er overbevist om, at miljøhensyn vil blive vægtet højt i fremtiden. Og det er Skanska forberedt på. Skanska har gennem flere år arbejdet med LEED-certificering i USA. Mere end 70 af Skanskas større byggerier på det amerikanske marked er blevet certificeret. Normalt betragter vi europæere os som mere miljøvenlige end amerikanerne. Ikke desto mindre har Skanska til dato færdiggjort mere end 70 amerikanske byggerier, som har opnået certificering efter LEED (Leadership in Energy and Environmental Design), som er mere vidtgående end EU s GreenBuildingprogram. Skanska Øresunds miljøansvarlige, civilingeniør Karoline Geneser forudser, at LEED bliver et udbredt krav fra bygherrer i Europa. Skanskas første LEED-certificerede ejendom ligger i Tjekkiet, og de første nordiske projekter er sat i gang i henholdsvis Finland og Sverige. Hun understreger, at LEED og EU GreenBuilding kan bruges parallelt ved byggerier. Høj prioritet til miljøet På koncernniveau har miljøet fået en høj prioritet. En ny ledelsesgruppe, Green Construction Team, fokuserer på grøn teknologi og refererer direkte til Senior Executive Team, der er Skanska AB s direktion. Og på basis af de gode amerikanske erfaringer med LEED sætter man nu fuld fart på processen i Norden: Vi ser, at efterspørgslen på byggerier med miljø- og energimæssige certificeringer vokser. Denne trend vil blive yderligere forstærket, når markedssituationen engang vender og så er vi parate, hedder det i en udtalelse fra President & CEO Johan Karlström, Skanska. Mange større byer i USA kræver allerede i dag LEED-certificering af nybyggerier. Omkring 40 % af den amerikanske befolkning bor i disse områder, hvor vi allerede har gennemført adskillige LEEDcertificerede projekter. Vi har dermed et solidt grundlag at arbejde videre på. Hele Skanska-gruppen har siden 2002 været miljøcertificeret i henhold til ISO Og vi har vist, at vi kan matche høje miljøstandarder i såvel Norden som USA og Europa. Ved at indføre en fælles international standard som LEED, vil vi kunne dele viden og forstærke vores performance på verdensplan. Nordiske LEED-eksperter I år har Skanska igangsat et stort nordisk uddannelsesprojekt, hvor 100 medarbejdere uddannes til at lede LEED-processer inden for design og certificering. De 30 første er allerede blevet akkrediteret. Undervisningen gennemføres med eksperter og undervisere fra USA, hvor Skanska i dag har godt og vel 350 akkrediterede specialister på området. Selve den efterfølgende nordiske akkreditering af Skanska-medarbejderne bliver varetaget af den uafhængige organisation The Green Building Certification Institute. +info: Karoline Geneser I Grønne fremtidsdage. Under temaet Et grønnere samfund har Skanska arrangeret et antal såkaldte fremtidsdage i de største svenske byer. Målet har været at skabe et forum hvor Skanskamedarbejdere, kommunalpolitikere, arkitekter og embedsmænd sammen kan diskutere fremtid, miljø og byggeri. I alt 500 personer deltog. I forbindelse med fremtidsdagene, har omkring 150 kommunale ledere besvaret et spørgeskema om grønt byggeri. Undersøgelsen viser et stort behov for mere viden om, hvordan man bygger med omtanke for miljøet. 50 nye fitnessrum til hotelkæde. Skanska Direkt, Skanskas byggeservice i Sverige, leverer og installerer fitnessrum på 50 Scandic-hoteller i Sverige. Der er tale om en totalentreprisekontrakt med en geografisk spredning fra Helsingborg i syd til Kiruna i nord. Fitnessrummene opføres i eksisterende bygninger, og det skal ske uden, at hotellets gæster vil blive forstyrret.

5 Skanska leed vol Værd at vide om... Bygningsreglementet EU GreenBuilding LEED Minimumskrav Bygningsreglementet (BR2008) stiller krav om, at alle nye bygninger som minimum skal opfylde en energiramme. Det betyder, bygningens energiforbrug til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning må ikke overstige 95 kwh/m 2 pr. år Kravet gælder kontorer, skoler og visse institutioner dog kun hvis bygningerne opvarmes til min. 15 C. Hvis der i bygningen findes specielle forhold (f.eks. produktion), som stiller større krav til lys, varmt vand mv. end normalt, kan der gives et tillæg til energirammen for dette. Lavenergiklasse 1 og 2 for kontorer Udover den grundlæggende energiramme opererer Bygningsreglementet med to lavenergiklassificeringer, 1 og 2. For kontorer, skoler og visse institutioner betyder det, at en lavenergiklasse 2 bygning højst må have et energiforbrug på 70 kwh/m 2 pr. år. For lavenergiklasse 1 er kravet 50 kwh/m 2 pr. år. Hvis bygningen skal klassificeres som lavenergiklasse 1 eller 2 gives der ikke tillæg til energirammen under nogen omstændigheder. EU GreenBuilding er et program under EU-kommissionen. Programmet har til formål at fremme energibesparende tiltag i byggeriet. For at opnå status som EU GreenBuilding skal energiforbruget ligge 25 % lavere end det, der kræves i den lokale lovgivning (f.eks. bygningsreglementet i Danmark). Når en bygning har opnået status som EU GreenBuilding, er bygningen optaget som partner i programmet. Certificeringen som EU GreenBuilding foregår på et teoretisk beregningsgrundlag og er ikke afhængig af, at byggeriet er færdiggjort. LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) er et certificeringssystem, der behandler byggeriet ud fra en bred bæredygtighedsbetragtning. Systemet er opbygget, så man kan opnå et vist antal point i følgende kategorier: Byggeriets placering Vandforbrug Energi Materialer Indeklima Andre gode ideer Afhængig af hvor mange point, der opnås, er det muligt at blive certificeret, som henholdsvis Sølv, Guld eller Platin. Systemet giver en fuldstændig sammenlignelighed mellem de certificerede bygninger, ligesom det giver en frihed til at vælge inden for, hvilke områder man vil fokusere sit ønske om bæredygtighed. LEED-certificeringen er udviklet af U.S. Green Building Council, som er en nonprofit medlemsorganisation, der har bæredygtigt byggeri som sin vision. Grønt Skanska-kontor i Empire State Building. Skanska har fået kontor i den berømte Empire States Building, som blev opført under depressionen for 80 år siden. Kontoret på 32. etage er daglig arbejdsplads for 80 medarbejdere. Skanska har naturligvis sørget for, at kontoret lever op til det højeste niveau, som The United States Green Building Council opererer med: LEED-CI Platin. Militært træningsanlæg i Norge. Skanska har underskrevet en kontrakt om opførelse af nyt militært træningsanlæg ved Bergen i Norge. Kontrakten har en værdi på omkring 170 mio. kr., og indebærer opførelse af en sportshal på ca m 2, som omfatter svømme- og livredningsbassin, nærkampsrum, styrketrænings- og spinninglokaler, klatrevæg, lokaler til skadeforebyggelse og restitution samt kontorer til instruktørerne. Kontrakten omfatter også etablering af et udendørsanlæg på ca m 2 med baner til blandt andet fodbold og løb, beachvolley og forhindringsløb.

6 06 Skanska leed vol 61 Hvad? Økolomisk gennemtræk Arkitektfirmaet BIG (Bjarke Ingels Group) har sammensmeltet det bedste fra økologi og økonomi til udtrykket økolomi her tænkes grønt og økonomisk i måden, som nybyggeri designes, placeres og bruges. Det er netop i sammenhængene mellem bygningernes funktioner, at de største miljøgevinster ligger gemt. Sig ordet holistisk, og mange vil sikkert straks få ledt tankerne hen i retning af alternativ, spirituel afspændingsterapi eller lignende. For arkitekt Kai-Uwe Bergmann fra arkitektfirmaet BIG er en holistisk helhedsorienteret tilgang til arkitektur og byplanlægning vejen frem til mere bæredygtigt byggeri både hvad angår miljøet og pengepungen. Kai-Uwe Bergmann er Danmarks eneste LEED -akkrediterede arkitekt. Den amerikanske certificering for bæredygtigt byggeri, som Skanska vil anvende på byggerier i Norden og Europa, er blot en af flere metoder til at måle et byggeris bæredygtighed på. At det kan gøres på flere forskellige måder, har Kai-Uwe Bergmann oplevet på nærmeste hold. Personligt og fagligt har han en blandet international baggrund. Født i Tyskland, opvokset i USA, erfaring fra Østrig og nu bosat i Danmark. Og der er en verden til forskel på landenes erfaringer med og tilgang til bæredygtigt byggeri. I USA scorer man point og tager udgangspunkt i tjeklister. I Østrig fokuserer de mere på, hvor mange kilowatttimer per m 2 en bygning forbruger. I Østrig er viceværten universitetsuddannet, går i jakkesæt og styrer energiforbruger på en computer. Derfor kan østrigerne bygge skoler og biblioteker med et energiforbrug på kun en tiendedel af tilsvarende danske bygningers energiforbrug, siger Kai-Uwe Bergmann. I Danmark synes mange, at certificering af energirigtighed er unødvendigt, fordi man som dansker har det i sit DNA, men det har danskerne ikke. Derfor er jeg så glad for, at Skanska som projektudvikler nu bekender sig til LEED. Nu er det arkitekterne i Danmark, som får baghjul af udviklerne, der er helt fremme, siger Kai-Uwe Bergmann. I USA bliver bygninger rangeret højere på en LEED-skala, hvis de ligger tæt på Skanska partner i OpstartSverige. Antallet af nye svensk/danske virksomheder i Skåne er mere end fordoblet, siden Øresundsbroen blev indviet. I samme periode er antallet af danskere bosat i området steget med 60%. OpstartSverige er et privat/offentligt samarbejde. Formålet er at fjerne de bekymringer, som en etablering normalt vil føre med sig i stedet får små og mellemstore danske selskaber de bedste betingelser og den mest smidige vej ind på det svenske marked. Projektet støttes af Skanska og otte andre partnere. Bog skal inspirere til grønt byggeri. Skanskas lille grønne er en inspirationsbog rettet mod alle inden for byggesektoren, der ønsker at styre i retning af en grønnere tankegang. Bogen blander fakta om forskellige former for grønt byggeri med eksempler på projekter med høj miljøprofil. Håndbogen giver også tips til, hvordan man kan reducere materialeforbrug, klimapåvirkninger og energiforbrug i alt fra asfalt og broer til huse og kontorer.

7 Råsundavägen 2 Tel: Skanska leed vol Skanska AB SE Solna Sweden Fax: f.eks. bus- og togstationer. Dermed tages der højde for ikke blot bygningens materialer, men også den adfærd, som bygningens brugere udviser i dens levetid. Derfor søger bygherrer nu byggegrunde med en sådan placering. Skanskas årsrapport kan downloades fra Annual Report 2008 Annual Report 2008 Det mest bæredygtige, som arkitekter kan udrette, er at gøre bygningernes funktion så fleksibel som muligt, så man uden de store miljøpåvirkninger kan ændre boliger til erhverv og omvendt, siger Kai-Uwe Bergman. Han nævner som eksempel, at man i varme lande har tænkt for meget i energifrådsende aircondition og for lidt i naturlig ventilation. Hvis du designer og placerer en bygning, så der er plads til at skabe naturligt gennemtræk, så er det back to basics. I gamle dage var man god til at holde bygninger kølige uden aircondition, mens vi de senere år har skabt en masse unaturlige miljøer. Samtidig hjælper det på bundlinjen. Vi kan ikke tænke økologisk uden også at tænke økonomisk det er det, vi kalder økolomi, siger Kai-Uwe Bergmann. Dermed er vi tilbage i den holistiske tilgang, og Kai-Uwe Bergman giver et par tankevækkende eksempler: Hvis boliger og erhverv var tænkt mere integreret, hvorfor så ikke varme sit hus op med den energi, som computeren og serverrummet bruger i løbet af dagen? Eller hvorfor lukke en masse god varme ud fra Irma-købmandens kæmpefrysere, når det kunne opvarme en hel swimmingpool på taget. DGI Byen i København burde ligge oven på et supermarked, lyder det fra Kai-Uwe Bergmann. Årsrapporten Nu satser Skanska grønt Koncernen havde en lille omsætningsfremgang i et meget vanskeligt 2008 Skanska-koncernen opnåede i 2008 en omsætning på 143,7 milliarder svenske kroner (mod 138,8 milliarder året før). Resultatet før skat blev på 4,1 milliarder svenske kroner (mod 5,4 milliarder året før). Johan Karlström fik således en udfordrende start som koncernchef, hvilket han heller ikke lægger skjul på i selskabets årsrapport. Han forudser, at 2009 bliver et barsk år, men understreger samtidig at koncernens stærke brand, finansielle styrke og engagerede medarbejdere udgør et solidt fundament for fremtidig vækst. Skanska har gennem 2008 mærket, at mange af de mest krævende kunder lægger stadig større vægt på koncernens betydelige viden om miljørigtige løsninger. Når markedet vender, vil efterspørgslen på energieffektive løsninger blive yderligere forstærket. Derfor fortsætter vi med at opbygge viden på miljøområdet, så vi kan være parate, understreger Johan Karlström. Vi sigter mod at blive den førende grønne projektudvikler og byggevirksomhed på vore markeder. Det er både vigtigt og rigtigt både forretningsmæssigt og set ud fra et samfundsperspektiv.

8 08 Skanska green building vol 61 Alfa-Huset bliver en Green Building Alfa Laval samler flere aktiviteter i Søborg, hvor Skanska Øresund opfører og udlejer en moderne kontorejendom tegnet af Staffan Holfelt Arkitekter. Når Alfa Laval i april 2010 indvier sit nye hovedkvarter i Søborg vil ledelse og medarbejdere kunne ranke ryggen og glæde sig over, at de bidrager til et grønnere Danmark. I dag arbejder de fleste af dem i midlertidige pavilloner og på andre adresser i hovedstadsområdet. Alfa-Huset bliver en miljøvenlig Green Building, som med sine m 2 får plads til 170 medarbejdere fordelt på tre etager. Grunden og bygningen ejes af Skanska Øresund, der står for såvel byggeprojekt som udlejning. Indretningen bliver fleksibel. Hver etage opdeles i store åbne kontorer, kombineret med lukkede møderum af forskellig størrelse. Bygningen vil fortsat kunne opfylde kravene til Green Building, selv om der på et tidspunkt skulle blive ændret på indretningen. Indtil videre har Skanska igangsat syv ejendomsprojekter, som opfylder Green Building-kravet om et 25 % lavere energiforbrug end i de nationale normer for byggerier. Både som virksomhedsleder og personligt lægger adm. direktør Christian Thomsen vægt på, at miljøhensyn indgår i alle væsentlige beslutninger.

9 Skanska green building vol Alfa Lavals afdelinger for global markedsføring og nordisk salg får til huse i dette nye domicil i Søborg. Det er tegnet af Staffan Holfelt Arkitekter og lever op til Green Building-kravene. Det handler om troværdighed Alfa Laval er i dag miljøcertificeret efter ISO Vi har bl.a. forpligtet os til at reducere CO 2 -udslippet med 5 % årligt, og når vi så flytter ind i et nybyggeri, bør det naturligvis være energieffektivt, siger adm. direktør Christian Thomsen, Alfa Laval. Dybest set handler det om troværdighed. Vi markedsfører os som leverandører af løsninger på teknologiske problemer inden for energi, miljø og fødevarer. Både som professionel og privatperson er miljøhensyn en vurderingsparameter, jeg tager med i mine beslutninger hvad enten det drejer sig om ny kontorbygning, udskiftning af bilen eller vores daglige adfærd. Green Building er en god løsning for Alfa Laval, fordi økonomien samtidig bliver fornuftig: De lavere energiomkostninger opvejer den højere husleje. Dertil kommer de imagemæssige fordele i relationer til kunder og medarbejdere. Og når det nu hænger sådan sammen hvorfor så lade være? De grønne løsninger Selv om de grønne løsninger gør Alfa- Huset miljøvenligt, spiller adfærd også ind. Christian Thomsen mener dog ikke, at der bliver brug for store indgreb over for husets brugere. Automatik vil f.eks. sørge for styring af belysning, varme og ventilation. Det reducerer energiforbruget uden for kontortid. Belysningen ved den enkelte arbejdsplads bliver på 500 lux, mens den andre steder vil være svagere. Alle arbejdspladser får el-skinner, så medarbejderne let kan slukke, når de går. ISO systemerne vil efterfølgende kunne bruges til at kontrollere, om de opstillede mål bliver realiseret. +info: Elo Alsing I Alfa-Huset vil blive præget af en række energibesparende løsninger, som stort set passer sig selv. Miljørigtigt luftskifte: Overdimensionerede ventilationsanlæg og rør nedsætter lufthastighederne i kanalerne og dermed elforbruget. Naturlig køling: Ventilationsanlægget bruger udendørsluft til at køle bygningen ned med ( frikøling ). Ekstra isolering: Tag, facader og fundamenter er særlig kraftigt isolerede. Sammen med lavenergi-vinduerne minimerer det udslip af varme/kulde. Behageligt indeklima: Varmevekslerteknologi optimerer bygningens temperaturregulering og komfort. Smart belysnings-teknologi: Styring af al belysning kombineret med færre og mere energibesparende lyskilder nedbringer el-forbruget ansatte i 100 lande Populært sagt er Alfa Laval en svensk pendant til Danfoss. Kerneaktiviteterne er baseret på tre teknologier: varmeoverførsel, separering og væskehåndtering. Alfa Lavals produkter indgår typisk i processer, hvor der omsættes energi, produceres fødevarer eller sker en form for miljøpåvirkning. Overordnet er det Alfa Lavals strategi at være nr. 1 eller nr. 2 på det enkelte marked. Koncernen har aktiviteter i 100 lande og beskæftiger medarbejdere heraf i Danmark. Alfa-Huset skal bruges af afdelingerne for global markedsføring og nordisk salg. Søborg er i forvejen hovedkvarteret for udvikling og produktion af dekanter-centrifuger samt ferksvandsgeneratorer. Ud over centrifugerne producerer fabrikken i Søborg bl.a. pumper og ventiler til fødevaresektoren. Totalt beskæftiger Alfa Laval cirka 500 medarbejdere i Søborg.

10 10 Skanska udlejning vol 61 Norrporten prioriterer miljøet højt Ejendomsaktieselskabet Norrporten, som Skanska Øresund samarbejder med om flere ejendomsprojekter i Danmark, har siden foråret 2008 været miljøcertificeret i Sverige efter normen ISO Selskabet arbejder nu videre med muligheden for en tilsvarende certificering i Danmark. Bo Henriksson der er forretningsområdechef (udland) i Norrporten, lægger vægt på, at selskabets nye ejendomme har mindst mulig negativ påvirkning på miljøet og det gør han ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Fordelen ved certificering er ifølge Bo Henriksson, at alle tvinges til at fokusere på miljøet i deres daglige arbejde. Selskabet har også ansat en miljøkoordinator, som rapporter direkte til ledelsen om, hvordan den grønne indsats skrider frem. Mange lejere lægger vægt på energieffektivitet. Men miljøvenlighed handler også om andet end forbruget af energi. Bo Henriksson mener, at LEED er et godt bud på en ny international norm for miljørigtigt byggeri. Norrporten ejer ca. 300 ejendomme på tilsammen ca. 1,1 mio. m 2. Selskabets ambition er, at alle nye byggerier skal leve op til standarder som EU Green Building eller LEED. Ved alle større nybyggerier og ombygningsprojekter har vi derfor indført et miljøprogram. Det sikrer bl.a., at materialerne er produceret miljøvenligt og i vid udstrækning kan genanvendes, siger Bo Henriksson. Kort tilbagebetalingstid Norrporten demonstrerer også i praksis, at fremtidens erhvervsbyggeri skal være miljøvenligt. Selskabet har i år indviet en m 2 stor bygning i Sundsvall, som udlejes til Patent- och registreringsverket. Energiforbruget i bygningen, der er opført af Skanska, er markant lavere end kravene til EU GreenBuilding i Sverige. 90 % af bygningens samlede forbrug til opvarmning og køling produceres af en varmeveksler, der er i forbindelse med et grundvandsreservoir 80 meter under bygningen. De resterende 10 % af forbruget går til drift af varmeveksleren og består af grøn el, som er produceret ved hjælp af vind- og vandkraft. I det lange løb handler det naturligvis også om økonomi. Når vi i en ejendom som den i Sundsvall kan nøjes med at købe 10 % af energien til opvarmning og køling, nedsætter det driftsudgifter betydeligt til gavn for lejerne, siger Bo Henriksson, som tilføjer, at de ekstra investeringer i sådanne bygninger har tilbagebetalingstid på mellem fire og syv år. Bo Henriksson er overbevist om, at stadig flere virksomheder vil lægge vægt på, at deres ansatte arbejder i et miljørigtigt byggeri. I den forbindelse kan LEED være et godt bud på en ny international norm for ejendommes miljøvenlighed. Patent- og registreringsverket i Sundsvall får 90 % af sit energiforbrug dækket af grønne energikilder. Skanska har opført bygningen for Norrporten. Eksisterende bygninger kan forbedres Norrporten lægger stor vægt på, at energidriften i de ældre ejendomme gøres så effektiv som muligt. Og her er faktisk gode muligheder for at gøre noget i form af moderne styring til el, opvarmning og køling. I løbet af de seneste tre år er det på denne måde lykkedes at reducere forbruget ved at udnytte de eksisterende energisystemer bedre.

11 Skanska udlejning vol Københavns teknik- og miljøborgmester deltog ved rejsegildet på Havneholmen Tower. Fra venstre ses: Adm. direktør Peter Nymann (Skanska Øresund), projektdirektør Hans Anker Nielsen (Pihl & Søn), teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (Københavns Kommune) og projektchef Ole Samsøe Teilmann (Skanska Øresund). Havneholmens nye grønne tårn Vartegnet på Havneholmen skal leve op til kravene for EU GreenBuilding bl.a. ved at producere elektricitet ved hjælp af solceller på taget Det 11 etagers kontorhus, som Skanska Øresund opfører for Norrporten, bliver ikke alene et arkitektonisk blikfang bygningen opfylder tillige EU Green- Building-kravene. Wingårdh Arkitektkontor har givet bygningen en spændende udformning med ødsel anvendelse af glas, som vil få den m 2 store flerbrugerejendom til at virke let. Teknisk set bliver Havneholmen Tower et lavenergihus med 370 m 2 solceller på taget. Solcellerne producerer jævnstrøm, som efterfølgende bliver konverteret til 220 volt vekselstrøm. Strømmen vil blive ført direkte til ejendommens ledningsnet og skal dække en del af lejernes strømforbrug. En anden energibesparende foranstaltning er, at ejendommens facade mod nord får særligt lavenergiglas med tre lag og en u-værdi på 0,8 W/m 2 K. Dermed yder glasfacaden en særlig effektiv beskyttelse mod varmetab om vinteren. Havneholmen Tower vil i det hele taget blive forsynet med moderne teknik, der reducerer energiforbruget et eksempel: Ventilationssystemet, der medvirker til at sikre et godt indeklima, er dimensioneret med høje virkningsgrader. Systemets varmeveksler trækker enten varme (om vinteren) eller køling (om sommeren) ud af returluften. Resultat: El-forbruget til henholdsvis opvarmning og aircondition holdes nede. Projektleder i Skanska Øresund Jesper Brandt oplyser, at Havneholmen Tower har alle forudsætningerne for at opfylde EU GreenBuilding-kravene. I praksis betyder det, at de kommende lejere vil blive involveret i projektet, så de bidrager til at give Havneholmen et grønt vartegn. +info: Jesper Brandt I

12 12 Skanska indeklima vol 61 Fremtidens erhvervsbyggeri er godt for både klima og indeklima Det kan lade sig gøre at skåne både Jorden og medarbejdere for de værste klimapåvirkninger, når man planlægger og bygger nyt kontorbyggeri. Det koster ikke nødvendigvis ekstra, men kræver samarbejde, planlægning og computerkraft. Hvad sker der ved at bruge lidt ekstra glas, når domicilet skal opføres? Kontorbyggeriet bliver jo flottere, arkitekten er gladere, lyset strømmer ind og varmeregningen falder, når solen skinner! Men hvad nu, hvis medarbejderne koger eller fryser, deres produktivitet falder og virksomhedens nye, flotte kontorhus koster kassen på grund af faldende produktivitet og flere sygedage? Den bivirkning det dårlige indeklima er der for få, der tænker på, når nyt erhvervsbyggeri planlægges og udføres. Det mener Steffen Petersen, der forsker i såkaldt integreret design af nyt lavenergibyggeri hos ALECTIA. Det er en stor fejl, når vi taler om at sænke vores energiforbrug i bygninger, at vi helt mangler indeklimadelen. Det, som man kan kalde den termiske komfort, skal tænkes ind i vores lavenergibygninger, siger Steffen Petersen. Ifølge ham, skal debatten om lavenergibygninger inddrage alle de elementer

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold KALVEBOD BRYGGE 43 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 43 Attraktivt domicil - 4.397 m 2. Fantastisk udsigt, god beliggenhed og gode parkeringsforhold April 2015 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt

Læs mere

ATRIUM Havneholmen 29 1.387 m 2 ATRIUM

ATRIUM Havneholmen 29 1.387 m 2 ATRIUM Havneholmen 29 1.387 m 2 Marts 2015 LEJEMÅL Et eksempel på skandinavisk arkitektur når den er lysende. Udefra set er det samspillet mellem sort granit og glas, der falder i øjnene. Og indvendigt er det

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 Februar 2013 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt de meste eftertragtede domiciladresser i hovedstaden. Det er der flere indlysende

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 KALVEBOD BRYGGE 45 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 566 4.368 m 2 December 2012 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt de meste eftertragtede domiciladresser i hovedstaden. Det er der flere indlysende

Læs mere

Fremtidens huse. skal ikke holde i 100 år

Fremtidens huse. skal ikke holde i 100 år Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år Danske leverandører skal på banen med præfabrikerede elementer, mener arkitekten der stablede klodserne til det mest omfattende passivhusbyggeri n Af Bjarne Madsen

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Krystallen - præsentation

Krystallen - præsentation Krystallen - præsentation DFM-net 27. November 2012 Bygningschef Lars Damkjær Olesen FM Byg 27-11-2012 1 Krystallen FM Byg 27-11-2012 2 2005 FM Byg 27-12-2012 3 Krystallen 27-12-2012 4 Krystallen FM Byg

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 401 1.138 m² KALVEBOD BRYGGE 39-41

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 401 1.138 m² KALVEBOD BRYGGE 39-41 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 401 1.138 m² Maj 2015 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt de mest eftertragtede domiciladresser i hovedstaden. Det er der flere indlysende

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 Januar 2013 LEJEMÅL Et eksempel på skandinavisk arkitektur når den er lysende. Udefra set er det samspillet mellem sort granit og glas, der falder i øjnene. Og indvendigt er det

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

TÅRNHØJE KOMPETENCER I ØRESTAD

TÅRNHØJE KOMPETENCER I ØRESTAD COPENHAGEN TOWERS II TÅRNHØJE KOMPETENCER I ØRESTAD NYBYG TÅRNHØJE KOMPETENCER I ØRESTAD FUGMANN har haft den omfattende elentreprise på højhusbyggeriet Copenhagen Towers. En opgave der i omfang og kompleksitet

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 737 m! KALVEBOD BRYGGE 39-41

KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 737 m! KALVEBOD BRYGGE 39-41 KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 39-41 737 m! Februar 2013 LEJEMÅL KALVEBOD BRYGGE på den københavnske havnefront er blandt de mest eftertragtede domiciladresser i hovedstaden. Det er der flere indlysende

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM

ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 ATRIUM Havneholmen 29 998 m 2 Februar 2013 LEJEMÅL Et eksempel på skandinavisk arkitektur når den er lysende. Udefra set er det samspillet mellem sort granit og glas, der falder i øjnene. Og indvendigt er det

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab. BF BAKKEHUSENE 16 Energi-rigtige boliger Mod en bæredygtig fremtid Lav-energibyggeri, der opfylder fremtidige krav til miljørigtige og sunde løsninger med naturlige materialer. INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Modelpapir for udmøntning af lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 403 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPNOU Sags nr.: 1202706 Dok. Nr.: 973862 Dato: 14.

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Indeklima i medborgerhus

Indeklima i medborgerhus Indeklima i medborgerhus Om Hvidovre Medborgerhus Anlæg og resultater Tekniske løsninger Case for metodeudvikling Brugerne før og under byggeprocessen Kontakter Fokus på indeklimaproblemer for medarbejderne,

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI

EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI BUSINESS 6 CASE BYGGERI GRØNNE INDKØB EGEDAL KOMMUNE STILLER HØJE MILJØKRAV TIL BYGGERIERNE I NY BYDEL OG BANER MED SIT UDBUD VEJ FOR MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI Stenløse Syd er et helt byområde, som er udviklet

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach

Program. Side 1. Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Program Kl. 16.00 Velkomst v/ borgmester Hans Barlach Kl. 16.10 Introduktion til klimanetværket v/ Christian Rahbek, virksomhedsrettet klimakonsulent Hvad er klimanetværket for virksomheder, og hvad får

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower

Havneholmen 25 København. Havneholmen Tower Havneholmen 25 København Havneholmen Tower Eksklusivt erhvervslejemål med attraktiv beliggenhed. Af alle kontorområder i København er Havneholmen definitivt en af de mest spektakulære. Området er beliggende

Læs mere

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 %

Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % 16. december 2009 Byg energivenligt og reducer dine energiudgifter med 65 % Har man truffet et valg om at få bygget sit eget hus helt fra bunden, følger der mange beslutninger med; valg af byggestil, husets

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

PEBLINGEHUS Nansensgade 19 262 2.686 m 2 NANSENSGADE

PEBLINGEHUS Nansensgade 19 262 2.686 m 2 NANSENSGADE PEBLINGEHUS Nansensgade 19 262 2.686 m 2 Februar 2013 LEJEMÅL Peblingehus PEBLINGEHUS ligger i Nansensgade 19 i det indre København, tæt på såvel Nørreport som Vesterport Station, Metro, Peblinge Dosseringen

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE

Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Kalvebod Brygge 45 København KALVEBOD BRYGGE Erhvervslejemål med udsigt til nye forretningsmuligheder. Kalvebod Brygge i Københavns indre havn er en af hovedstadens mest eftertragtede adresser. Området

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet

Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Stenløse Syd Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunalt initiativ på bygnings- og energiområdet Willy Eliasen Viceborgmester Formand

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Christensen & Co Arkitekter AS

Christensen & Co Arkitekter AS Christensen & Co Arkitekter AS Michael Christensen, arkitekt maa, direktør michael@cco.as Campus Albano 95.000 m², Stockholm Bygherre: Akademiska Hus og Svenske Bostäder Campus Albano 95.000 m², Stockholm

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere