Ansøgning om kr ,- til delvis dækning af festivalens underskud

Transkript

1 Næstved Early Music Festival August Til Kulturudvalget Næstved 5. september 2016 Ansøgning om kr ,- til delvis dækning af festivalens underskud Trods større billetsalg end forventet er vi kommet ud af festivalen med et underskud på kr ,- som vi søger dækket ved at søge Mærk Næstved om kr ,- samt Augustinus og Knud Højgårds fonde om hver kr ,- Vi håber meget at Kulturudvalget vil hjælpe med de sidste kr ,- Underskuddet er opstået fordi vores ansøgning til Region Sjælland på kr ,- ikke blev imødekommet på et møde så sent som 15. august, få dage før festivalens start. Regnskabet for festivalen ser således ud; Indtægter Statens Kunstfond/Kunststyrelsen kr ,- Fondsstøtte kr ,- Billetsalg kr ,- Kulturudvalget kr ,- Mærk Næstved kr ,- Sponsorer og kontingenter kr ,- Indtægter i alt kr ,- Udgifter Kunstnerhonorarer kr ,- Rejse, ophold og forplejning kr ,- Produktion kr ,- PR- og markedsføring kr ,- Administration kr ,- Udgifter i alt kr ,- Underskud i alt kr ,- Revisorpåtegnet regnskab fremsendes på et senere tidspunkt. Med venlig hilsen Peter Stevnhoved, formand & Henning Jensen, næstformand Bilag: 1. Udtalelse fra Steen Frederiksen fhv. Musikchef 2. Interview og artikel fra Münchener Merkur med oversættelse c/o Artistic Director Peter Stevnhoved, Købmagergade 2 DK-4700 Næstved VAT no.: DK Bank: Spar Nord Næstved Reg Account Swift-BIC: SPNODK22 IBAN: DK

2 1. Udtalelse fra Steen Frederiksen Udtalelse til ansøgning om støtte til Næstved Early Music Festival Betegnelsen Tidlig musik dækker musikken fra middelalder, renæssance og barok. I de sidste år har denne musik oplevet en opblomstring efter at man over hele verden er begyndt at opføre den på originalinstrumenter (enten instrumenter fra dengang eller nybyggede kopier af de gamle instrumenter). Det giver en helt anden musikoplevelse end når musikken spilles på nutidens instrumenter. Denne udvikling har også fundet sted i Danmark. Landet rummer et halvt hundrede musikensembler, som spiller tidlig musik og NEMF bestræber sig på at præsentere disse ensembler mellem festivalerne. Den tidlige musik er kun enkelte steder en etableret del af det danske musikliv (f.eks. Concerto Copenhagen) langt de fleste musikere og sangere optræder, selv om de er professionelle, con amore og ikke for den økonomiske fortjenestes skyld. Der findes to festivaler for tidlig musik i Danmark: Copenhagen Renaissance Festival, som er en række koncerter fordelt over en måned, og Næstved Early Music Festival, som fandt sted August i år. Næstved Early Music Festivals engelske navn skyldes høje ambitioner om at festivalen bør tiltrække et stort udenlandsk publikum og indeholde koncerter med udenlandske medvirkende (ud over danske, naturligvis). Festivalen i Næstved er den eneste rigtige tidlig-musik-festival i Danmark, idet den byder på mange forskellige typer og størrelser koncerter inden for et forløb på tre dage. Temaet gennem alle koncerter var: fransk barokmusik. Musik, som vi i Danmark stort set ikke kender p.g.a. vores næsten ikke eksisterende forhold til Frankrig og fransk kultur. Såvel kirkemusik som verdslig musik. Til at fungere som konsulent og hovedtilrettelægger havde man indforskrevet verdens p.t. største navn inden for tidlig musik, spanske Jordi Savall, som både spillede solo, trio (sammen med et andet af de helt store udenlandske navne) og dirigerede festivalorkestret. Orkestret var sammensat af danske og franske musikere. På festivalen medvirkede også det franske ensemble Accademia dei Dissonanti. Koncerterne havde en meget høj kvalitet, vi sjældent oplever her til lands. De samlede et stort publikum. Næstved Festivalen opfyldte i sin første udgave at tiltrække et stort dansk publikum. At opfylde ambitionen om også at tiltrække et stort udenlandsk publikum havde sandsynligvis krævet et større budget til markedsføring i udlandet. Men festivalen havde og får stor betydning for det danske musikliv: som inspirator og målsætter for tidlig-musik-livet, og som et væsentligt element i musikpublikummets voksende bevidsthed om den tidlige musiks vingefang og oplevelses-dimensioner. Det er den slags initiativer der er et af de vigtigste elementer i udviklingen af det danske musikliv. Steen Frederiksen Fhv. Musikchef DR Fhv. Formand Léonie Sonnings Musikfond (som kun må støtte musikprisen samt stipendier) Evt. yderligere oplysninger: Mail: steen@vector.dk Telefon

3 2. Artikel fra Münchener Kultur 26. August 2016

4 Migrationen er vi selv skyld i Jordi Savall om glemsomme politikere, Europas kraft og forskellige kulturers fælles rødder Hvad har barokken med tyrkiske, armenske eller afrikanske toner at gøre? Rigtig meget, hvilket Jordi Savall ikke bliver træt af at bevise. Den catalanske gambist, dirigent og musikforsker er et menneske, som ikke alene prædiker om tolerance og respekt for andre kulturer, men også bruger det i sit musikalske udtryk. Ligesom kirketårnet i sidste ende er beslægtet med minareten, ligeså grænseoverskridende er også musikkens grundlæggende strukturer hvilket er mere end blot et videnskabeligt fænomen. Den 1. august fyldte denne rolige, karismatiske fighter 75 år og har lige været med til at skabe en ny festival for tidlig musik i Næstved. - En ny festival: Er det noget, som gør Dem nervøs, eller er det bare endnu en dråbe i havet? Det er synd, at der ikke gøres mere. Vores musik skulle egentlig gøres tilgængelig for så mange mennesker som muligt. Dette samarbejde her mellem danske, franske, belgiske eller catalanske musikere er tolerance, som er udført i praksis. Dette vidner om Europas styrke, som vi alt for ofte glemmer i disse dage. Vi har kun opbygget et rent økonomisk Europa. Et fælles kulturelt Europa eksisterer stadig ikke. Kontinentets største potentiale viser sig dog i dets historie, kultur og idealer. - Hvor kultur går forud for politik. Således er det en brite, som står i spidsen for Berliner- Filharmonikerne Det er korrekt. I mit arbejde lægger jeg vægt på følgende: Jeg forsøger at skabe en forbindelse mellem Europas historie og musik, som kan fornemmes af alle. Musikken forener os, som eksempelvis stammer fra vidt forskellige trosretninger. Der findes paralleller, som kan overraske og er tydelige for enhver. Det må der jo være en grund til. Det er stadig blevet undersøgt alt for lidt. Vi tror fortsat, at den occidentale musik er den førende universelle musik. - Hvordan kan det så være, at japanere er så forelskede i vestlig musik og kun vestlige kunstnere betyder noget for dem? Det udspringer af et kompleks, en usikkerhed. De tror, at den europæiske og især den tyske kultur rangerer højere end alle andre kulturer. Men det er ikke alene japanernes skyld, men også vores egen takket være vores bedrageriske selvbevidsthed. Selvfølgelig er Bach et af de højeste bjerge. Men også i andre kulturer findes der fantastiske, og naturligvis anderledes udformede bjergkæder. Jeg synes, at hver by bør pleje en slags lokalt klangarkiv. Det er da grotesk, at vi på museerne kan opleve forskellige retninger inden for malerkunst, men ikke har noget tilsvarende inden for musikkens verden. Hvor mange tyskere kender mine-sangernes musik? - Så De tror heller ikke på et fremskridt inden for musikken. Den slags findes kun inden for videnskaben. Da Europa opdagede den græske kultur i det 15. århundrede, var det en åbenbaring med henblik på egen klassificering. - De har længe forsøgt at påpege den kulturelle sammenhæng med dine projekter. Er De frustreret, når du betragter den nuværende situation? Jeg er frustreret, fordi det ikke kun er politik, som lider af et stort hukommelsestab. Tag for eksempel det aktuelle migrationsproblem. Over 4000 mennesker døde alene i de seneste måneder på deres vej fra Afrika til Europa. Men hvem husker, at over 30 millioner afrikanere endte som slaver mellem år 1500 og 1880? Vores rigdom og hele vores udvikling er baseret på denne uretmæssighed. Der blev aldrig givet nogen undskyldning og aldrig betalt nogen kompensation. Hvad forventer vi os nu af Afrika? At de skal stille sig tilfredse med deres fattigdom, deres krige og deres høje dødelighed? Andre steder i verden har vi en lignende situation. Alt det, som vi oplever nu, er konsekvensen af vores handlinger. Tag et andet eksempel: Europa har brug for nye ideer, hvad angår staternes sameksistens. Måske kan der findes eksempler i den tyske nations hellige romerske rige, som blev opløst i Hvert land var uafhængigt, men skulle følge de samme regler. - Selvom man vurderede menneskerettighederne lidt anderledes dengang. Selvfølgelig. Jeg mener dog den rene grundtanke om en ligeberettiget statslig sameksistens. Historien er fuld af elementer, som godt kunne hjælpe os med at blive bedre.

5 - Deres kollega Nikolaus Harnoncourt, som døde for nogle måneder siden, var pessimistisk. Han sagde, at de grønne skud, som vi ser nu, er de sidste angstfulde skud på et døende træ. Vi befinder os i en farlig situation. Jeg tror dog ikke, at træet vil dø. Det ville være tilfældet, hvis ikke vi havde børn. Børnene er vores nye træer. Vi skal dog passe godt på dem. Alle vores aktuelle problemer har også noget at gøre med et forkert, anti-musisk opdragelsessystem og med et system, som er baseret på profit. I det 19. århundrede betalte de rige i næsten alle byer mere for hospitaler, skoler, kultur og meget andet. I dag orienterer kapitalen sig overregionalt, globalt og mister sine nærmere omgivelser af syne. Tyskland er en undtagelse. Her har meget fra for to århundreder siden overlevet. Men se på USA, også selvom der her findes mange private sponsorer: Sundheds- og uddannelsessystemet befinder sig i en håbløs situation og næsten på samme niveau som Afrika. - Bør man ikke i en større grad bruge de nye medier til alle disse ideer? Det er jo den eneste måde at trænge igennem til de unge. Internettet kaldes for et kommunikationssystem. Der er dog tale om en skinkommunikation, hvor mennesker netop ikke møder mennesker. Det har mange positive sider, i sidste ende har det dog en anonym og dermed irreel karakter. Humanisme og forståelse for hinanden kan ikke opnås ved at klikke. Hvad der desuden mangler, er kontrolinstanser. Samlivet, det at have et forhold er måske nok menneskets mest komplicerede opgave. Det er det, alt udspringer af. Og det kan kun læres via direkte, reelle kontakter. - For kort tid siden kunne De fejre en vigtig fødselsdag. Var det en milepæl? Tja, jeg har mange, mange år på bagen. Men lad os antage, at jeg ikke lige vidste, at jeg var blevet født den 1. august Det ville ikke ændre noget for mig, fordi min fornemmelse, min mentale kapacitet, mit fysiske potentiale ikke kan bestemmes af tal. Det, jeg kan sige, er: Man er ung, så længe man stadig har illusioner og kreativitet. Derfor føler jeg mig ung. Gandhi sagde, at man bør leve hver dag, som var det den sidste. Samtidig bør man lære og studere, som om man stadig havde tusind år foran sig. For mig betyder det blandt andet: Hvis du elsker nogen, så sig det til vedkommende nu. - De virker altid dejligt velafbalanceret. Har det nogensinde været anderledes? Ja, det jeg er i dag, er jo et resultat af mange års erfaring. Mark Twain mener, at der findes to vigtige dage i et menneskes liv. Den dag, hvor man blev født. Og den dag, hvor man begriber, hvorfor og hvad man er blevet født til. - Hvornår oplevede De denne anden dag? Ubevidst da jeg var seks, syv år gammel, da jeg begyndte at synge i skolens drengekor. Og så var der endnu en dag, hvor jeg opdagede celloen. Ved hjælp af musikkens styrke blev alting anderledes. Derfor siger jeg altid til mig selv: Så længe vi kan synge, er der håb. Interview af Markus Thiel. En rolig, karismatisk fighter for tolerance gambisten og dirigenten Jordi Savall (75) ved festivalen for tidlig musik i Næstved. (foto) I barokmusikkens paradishave Et lykkeligt sammentræf og et mønstereksempel for tilsvarende tiltag: Den første festival med førende kunstnere i Næstved AF MARKUS THIEL Næst Hvabehar? Det samme spørgsmål, som formentlig beskæftiger mange i det mørkeste Bayern, stillede Peter Stevnhoved også sig selv, da hans præstekone fik en stilling i Næstved, 90 minutters kørsel syd for København. Hvad skal man finde på at lave her? For eksempel skabe en musikfestival. For os havde det knapt nok haft en betydning, hvis ikke der var sket et lykkeligt sammentræf. Stevnhoved, tidligere manager for barokorkestret Concerto Copenhagen, gjorde brug af sine forbindelser, fik fat i den fremragende gruppes

6 koncertmester Peter Spissky og nogle musikervenner, og frem for alt lykkedes det ham at forpligte en af de førende personligheder inden for tidlig musik, Jordi Savall (se ovenstående), til tre koncerter. Barokfeberen raser i en by med indbyggere. Fem fastansatte, 30 frivillige, en række sponsorer og et afslappet, nysgerrigt, begejstret publikum, som på tre festivaldage (ofte med to timers mellemrum) i tre forskellige kirker nød de 70-minutter lange koncerter inklusive musikalsk bytur og som heller ikke blev sure over, at alle koncerttidspunkter måtte flyttes på grund af Savalls ubønhørligt forlængede prøver. Eksempelvis kan nævnes L Accademia dei Dissonanti, et fransk ensemble, som lavede en charmeoffensiv i en kirke uden for byen som gav værker af Charpentier, Lambert eller Lully en erotisk klang. Publikum lod sig ligeledes smitte af violinisten Peter Spisskys temperamentet og entertainerkvaliteter, da han barokkede igennem programmerne med sit Camerata Øresund. Højdepunkterne var selvfølgelig møderne med Jordi Savall: den natlige, kontemplative solo-gambe-koncert, den store kor- og orkesterkoncert, hvor Lullys suite fra Alceste eller Charpentiers Te Deum (med eurovisionsfanfare!) mistede alt den udvendige tamtam. Og en eftermiddagskoncert, hvor Savall viste, hvorfor han er vor tids førende gambist fordi han også mestrer at forbinde følsomhed og refleksion i Couperins eller Marais vanskelige værker med vild, men aldrig effektfuld virtuositet. Da Peter Spissky i slutningen af finalekoncerten drev Rameaus instrumentalværker fra operaen Dardanus til tempo-vanvid, kunne to ting mærkes på musikerne, som havde været i gang næsten i døgndrift: udmattelsen, men også en spillelyst, som kun kunne forklares med adrenalin, som overdosisagtigt havde ophobet sig. Barokfansene var ikke kun kommet fra Tyskland, men også fra Frankrig og Polen. Festivalleder Peter Stevnhoved medgiver, at markedsføringen nok levner plads til forbedring. Der er nemlig allerede planer om en ny gennemgang i 2018: I stedet for fransk barok som nu, vil man beskæftige sig med den tidlige italienske barokmusik. Sløret for stjernen (Antonini? Alessandrini?) løftes endnu ikke. Det kan dog afsløres, at man vil stable en opera på benene med en svensk medproducent. Barokkens temporære paradishave ligger åbenbart i den sydlige ende af Sjælland. (oversættelse Eva-Maria Arntz)