Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language"

Transkript

1 Der var engang Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language Line Lykke Hagen (108348) og Janne Locander (108191) BA projektgruppe 20 Hold S09 Vejleder: Annika Elisabeth Ring Wive (AW) Emne: Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog VIA University College Campus Holstebro Pædagoguddannelsen Januar 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 5 Metodeafsnit... 5 Kritik af metode... 8 Sprog Form, indhold og funktion - Line Sprogtilegnelse - Janne Vygotskij Zone for Nærmeste Udvikling Implicit og eksplicit læring Sprogudvikling i børnehaven - Janne De understøttende sprogstrategier Janne Kommunikation Line Nonverbal kommunikation Janne Gensvar Line Samtale Line Model for æstetisk kommunikation Line Undervisningstone og udvekslingstone - Line Historiefortælling Fortælling og identitet Janne Fortælleteknik Line Fantasi Historiefortælling med strejf af fantasi og sansning Det narrative Fortællerteknik - Line Dialogisk Læsning - Janne Hvad skal vi vide inden vi går ud i felten? - Janne Placeringsstrategi - Janne Fortælling i praksis Der var ingen bog! Line Beskrivelse af historiens landskab : - Janne Side 2 af 48

3 Dag 1 Tirsdag d. 27. november 2012 kl. 9:30 - Janne Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 2 Onsdag d. 28. november 2012 kl. 9: Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 1. Tirsdag d. 27. november 2012 kl Line Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 2. Onsdag d. 28. november 2012 kl Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Det fandt vi ud af/delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Historien om Bob Bilag Bilag Side 3 af 48

4 Indledning Børnene sætter sig på gulvet, de kigger på hinanden og på de voksne. Øjnene vandrer rundt i lokalet, somme tider rammer de nogle andre øjne, somme tider får de øje på noget de ikke har set før. Nogle af børnene kigger op i loftet og på billederne på væggene. Nogle af dem kigger ned på deres hænder, der rører det bløde tæppe. Der er helt stille i rummet inden fortællingen går i gang. Øjnene ser ekstra godt efter, ørerne lytter ekstra godt efter, fingrene mærker ekstra godt efter. Der var engang Enhver der hører disse ord, ved hvad der nu skal ske. Ordene er en velkendt remse og begyndelsen på en fortælling. Med det samme mærker man hvordan hele kroppen skærper opmærksomheden mod fortælleren. Selv har vi begge oplevet hvordan det at fortælle for børnehavebørn er noget helt særligt. Den stemning der opstår omkring en fortællesituation og selve fortællingen, sætter et aftryk i alle der deltager og sommetider bliver husket længe efter, både af børn og voksne. Sproget er en central og bærende del i enhver fortælling. Derfor leder det vores tanker hen på muligheden for at bruge fortælling til at udvikle børnenes sprog. På baggrund af læreplanerne, dagtilbudsloven 8, vil vi skulle arbejde med sprog og sprogudvikling i børnehaven. Samtidig er kommunikation et vigtigt led i barnets identitetsdannelse og udvikling af sociale kompetencer (Jappe, 2010, s. 147). Problemformulering Vi vil undersøge, hvordan man som pædagog i en daginstitution kan bruge fortællingen i hverdagen, som et redskab til at skabe et sprogligt og fortællende miljø omkring børnene. Med vores projekt, vil vi opnå viden om sprog, sprogudvikling og historiefortælling for børnehavebørn, samt afprøve det i praksis, for at opnå færdigheder og kompetencer indenfor disse. Derfor lyder vores problemformulering; Hvordan kan pædagogen ved hjælp af historiefortælling styrke barnets tilegnelse af sprog? Hvorfor er sproget så vigtigt i forhold til barnets udvikling? Hvilke metoder kan vi bruge i fortællingen, for at kunne anvende den som et redskab til sprogudvikling? Og hvilke kommunikative elementer kan vi bruge, for at skabe den gode kommunikation? Side 4 af 48

5 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores emne til den almene børnegruppe i børnehaven fremfor børn, der har behov for en særlig indsats i forhold til sprogtilegnelse og udvikling. Det har vi gjort på baggrund af læreplaner og lovgivning, som siger, at vi som pædagoger, skal skabe alsidige aktiviteter, der styrker og udvikler børnenes sproglige kompetencer. Derudover skal vi give børnene mulighed for at udvikle fantasi (Jappe, 2010, s. 147). Emnet fanger også vores interesse, da vi ønsker at skabe et sundt sprogmiljø, for det enkelte barn, hvor mulighed for udvikling af kommunikation, identitet og sociale kompetencer, spiller en central rolle og er en forudsætning for sproget. Det er vigtigt at pointere, at vi i forhold til sprog, har fokus på talesproget og ikke skriftsproget. Vi er opmærksomme på at der generelt er flere ting i talesprogsudviklingen der påvirker og har forudsætning for skriftsproget, men i forbindelse med historiefortælling, lægger vi vægt på tale og ikke på skrift. Igennem historiefortællingen vil vi ikke forsøge at lave en måling på om der er sket en sprogudvikling hos børnene, da vi tænker, at det ikke er muligt for os at opnå. Vi vil i stedet fokusere på, at kunne give børnene inspiration og aktivitetsmuligheder, hvor de kan lege med sproget og bruge sproget. Dermed har vi skabt mulighed for udvikling og sprogtilegnelse. Vi vil se på selve fortællingen og ikke på fortællingens historiske baggrund. I forhold til læringsteori, vil vi udelukkende tage udgangspunkt i Vygotskijs socialkonstruktivisme. Metodeafsnit Line: Vi har valgt at undersøge, hvordan man kan bruge historiefortælling i praksis som et redskab til at skabe et udviklende sprogmiljø. For at undersøge dette vil vi bruge litteratur fra undervisningen og anden relevant litteratur vedrørende sprog og sprogarbejde i dagtilbud, samt sprogudvikling, sprogtilegnelse og fortælling. Derudover vil vi indhente empiri ved feltobservationer, samt modtage undervisning af henholdsvis Jette Løntoft om sprogarbejde i børnehaven og Marie Højholt om samtaler og sprogmiljø. Vi deler kommunikationen i vores sprogarbejde op i to genrer: en fortællegenre og en samtalegenre, fordi vi mener det er to forskellige måder at kommunikere på. Vi vil gennem fortællingen fokusere på barnets sproglige kompetencer og udvikling, samt identitetsdannelse, fantasi og sanser. Derudover vil vi lægge vægt på vores egen faglighed og praksis, samt kompetenceudvikling. Vi vil med andre ord finde ud af hvordan vi bruger os selv og vores faglighed til at lave historiefortælling, som teoretisk set kan have en sproglig udviklende effekt. Vores professionsfaglige tanke omkring dette emne, er at vi blandt andet, ifølge læreplanerne skal støtte det enkelte barn i dets sproglige udvikling. Sprog udvikles meget hos børnehavebarnet Side 5 af 48

6 3-6 år, som er vores fokus. Denne sproglige udvikling er desuden vigtig for en række andre udviklingsområder hos barnet, f.eks. sociale kompetencer, identitetsdannelse, fantasi og samtidig er det en indgangsdør til en verden af viden og erfaring. Vi er opmærksomme på, at historiefortælling og sprog begge er store områder hver for sig, men vi ønsker at belyse historiefortællingen som et redskab til at udvikle og stimulerer sproget hos barnet i børnehaven. Derfor vil vi tilegne os kendskab og viden om sproget, som et emne og historiefortællingen som et emne og kæde dem sammen. Idet vi går ud og prøver vores fortælling af, vil vi koble teori sammen med praksis og efterfølgende analysere på det. En nærmere beskrivelse af vores feltarbejde med fortællingen, ses i afsnittet om Fortælling i praksis. Vi bruger observation i vores feltarbejde. I første omgang, hvor vi deltager og observerer i aktiviteten med børnene. I anden omgang vælger vi samtidig at filme vores aktivitet, for at underbygge vores observation og for at kunne se forløbet i en samlet helhed (Raudaskoski, 2010, s ). Videoen kan rekvireres efter ønske. Vi bevæger os dermed mellem to typer feltroller; deltageren som observatør, når vi deltager i aktiviteten og den totale observatør, når vi observerer ud fra videoen (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 101). Vores roller i de to typer observationer, kan dog diskuteres fordi vi ikke indgår i institutionens felt, men vi har selv skabt feltet med vores aktivitet. Derudover indtager vi ikke rollen som den totale observatør fuldstændigt, fordi vi indgår i en social interaktion med børnene i observationen og vi kan dermed være farvet i vores opfattelse af dem. Da vi er aktivt deltagende i fortællingen, vil det måske være vanskeligt at opfange alle de signaler børnene udsender. Samtidig vil vi bruge optagelserne til at se på, om vores nonverbale kommunikation stemmer overens med vores verbale kommunikation og om vi favner alle børnene, både med kropssprog og kommunikation. Imellem udførelserne af fortællingen vil vi også bruge videoobservationen til at lave eventuelle ændringer i selve udførelsen, f.eks. ændre på historien, fjerne eller tilføje rekvisitter, ændre børnenes eller vores placering osv. Vi er opmærksomme på, at når vi stiller et kamera op, kan det have betydning for ægtheden af det vi observerer, da kameraets tilstedeværelse både kan påvirke vores og børnenes adfærd (Raudaskoski, 2010, s ). I forhold til observation kan man diskutere hvilken grad af struktur der er i det observerede felt, ved vores historiefortælling. Er det kunstige eller naturlige omgivelser (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 48). På den ene side, kan det være naturlige omgivelser, idet børnene er vant til fortællinger, de kender stedet og de kender hinanden. Men på den anden side, kan det kaldes kunstigt, fordi de bliver plantet i et rum, Side 6 af 48

7 væk fra den store gruppe, sammen med voksne de ikke kender. Det, der nok vil være mest iøjnefaldende for børnene er kameraet, der er placeret for at filme forløbet. Og børnene vil måske føle, at de bliver stillet til skue. Janne: I forhold til grad af struktur i dataindsamlingen, er det en struktureret tilgang vi har valgt (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 48). Vi ved, hvad vi kigger efter i observationen, men er samtidig bekendte med, at vi først får den endelige observation når vi ser det, vi har filmet. Vi kan ikke lave den totale observation, når vi er så stor en del af forløbet. Vi har fået adgang til vores felt ved, at tage kontakt til institutionen og herigennem henvendt os til forældrene, med en beskrivelse af projektet, samt indhentet tilladelse til, at børnene må filmes. Vi har gjort os de etiske overvejelser, at det ikke er alle forældre der er interesserede i, at deres barn filmes. Derfor skal vi have en underskrift, da børnene ikke kan svare på egne og forældrenes vegne. Institutionen har som udgangspunkt ikke nogen betydning for vores feltarbejde, da vi mener at kunne udføre aktiviteten et hvilket som helst sted, uafhængigt af institutionen. Derimod bruger vi institutionens børn, i udvalgte grupper, som repræsentanter for danske børnehavebørn og for aldersgruppen generelt. Vi er dog opmærksomme på betydningen af henholdsvis børnenes og vores forhold til rummets indretning. Rummet vi udfører aktiviteten i, ligger lidt afsides resten af institutionen. Det bærer præg af stilhed, fordi lyde og aktiviteter fra stuerne ikke umiddelbart høres. Det kan inddeles i 4 afdelinger; et køkken, et værksted, et afskærmet område med en madras og en helt tom afdeling. Line kender rummet fra et tidligere feltarbejde. Janne har været i halvårs praktik i institutionen, og har derfor et større kendskab til rummets daglige brug, f.eks. til planlagte aktiviteter, udklædning, læsesituationer og personalemøder. Generelt er rummet anvendt, når der skal laves noget med en mindre gruppe børn. Vi havde fokus, på hvordan vi brugte os selv og vores teoretiske viden, som aktører i fortællingen, med henblik på sprog. Dette bygger på den hermeneutisk videnskabsteoretiske tilgang. Det vil sige at vi tolker på det vi ser igennem filmen. En kritik heraf og af den hermeneutisk videnskabsteoretiske tilgang generelt er, at det udelukkende er vores egen fortolkning der kommer til udtryk. Hvor andre ville kunne fortolke det anderledes. Det kunne også være muligt, at subjektet har ment noget andet, haft en anden hensigt eller oplevelse i situationen. Når vi fortolker, er vi opmærksomme på, at det ikke er et endegyldigt resultat og vi ikke har mulighed for, at lave en kvantitativ måling af sprogets udvikling eller ordforråd, igennem vores fortælling. Men ved brug af faglig viden og teori kan vi komme frem til en forståelse af, hvordan de forskellige virkemidler har effekt på den sproglige udvikling. Det Side 7 af 48

8 gælder vores viden om sprogets byggesten og barnets sproglige udviklingstrin samt fortællingen og dens effekt på identitetsdannelse, fantasi og den sproglige stimulering. Vi kan igennem feltarbejdet analysere på empiri og komme frem til en konklusion af arbejdet. Vi anvender forskellige typer af litteratur (Pedersen, 2012), bl.a.: - Litteratur med professionsrelateret viden, som bidrager til viden af praksiserfaringer. Det kan vi bruge til, at få indsigt i, hvordan teorien kan bruges i praksis. - Videnskabelige værker og hovedværker, som er baseret på forskning, giver os resultater for, hvordan teori virker i praksis. - Lærebøger giver os en bred generel viden og vi har mulighed for at få bredde i vores undersøgelse og for selv at tillægge mere teori. Litteraturen har givet os et godt fagligt indblik i de mange facetter, der er indenfor sprog og fortælling. Der har været meget kvalificeret viden og meget af det har vi undersøgt i praksis. Kritik af metode Line: Selve fortællingen, har vi haft mange metodiske overvejelser omkring. Vi ville gerne lave en historiefortælling, hvor rekvisitter og sanser var en del af selve historien og hvor børnene samtidig kunne byde ind og være aktive i fortællingen. Som udgangspunkt havde vi tænkt, at 4-6 børn ville være passende til vores fortælleaktivitet, da vi lægger vægt på, at kunne se og høre alle børn. Da vi skulle indhente forældreunderskrifter, med tilladelse til at filme børnene, var det kun muligt, at få 4 børn i hver gruppe. Det skyldtes at flere af de forældre, der blev kontaktet ikke ønskede, at deres børn skulle deltage. Vi havde kun skriftlig kontakt til dem og ellers var kontakten mellem pædagogerne og forældrene. Vi tænker, at de måske ikke har følt sig informeret nok om projektet og har derfor måske haft svært ved at forstå tilmeldingsblanketten. Det resulterede i mindre grupper, end vi havde håbet på. Oprindeligt havde vi 4 børn i hver gruppe, men 1 barn udeblev og vi endte med en gruppe på kun 3 børn. Derfor vægter vores observationer ikke helt lige og det er klart, at vi i gruppen med 3 børn kommer til at fylde mere som voksne og bliver mere dominerende i forhold til børnene. Selve metoden har været givende i forhold til vores problemformulering. Vi fik prøvet teori af i praksis og herefter observeret på det. At vi bruger os selv i selve fortællingen, kan både være en fordel og en ulempe. I og med at vi har planlagt aktiviteten, har vi til dels mulighed for at inddrage nogle af de ting vi gerne ville se, og på den anden side kan vi ikke på forhånd vide, hvordan børnene vil reagere og handle. En fordel er, at vi kan anvende nogle af de teorier vi har tilegnet os og se hvilken effekt, de har på børnene og på fortællingen. Side 8 af 48

9 Da vi kom ud i børnehaven og skulle gøre tingene klar, snakkede vi om, hvordan vi skulle placere os i forhold til børnene og i forhold til de ting, vi skulle bruge. Ud fra teori om placering, ville vi placere os så vi kunne have kontakt til alle børn. (Palludan, 2005, s ). Efterfølgende observerede vi på videoen, at Jannes placering kan diskuteres i forhold til børnene. Dette vil vi uddybe under afsnittet, Der var ingen bog Vi er begge enige om, at Janne har en god kontakt til alle børn, men samtidig er vi også enige om, at placeringen kan være uheldig. Og det kunne vi ønske, at vi havde set fra den ene dag til den anden. I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at selvom vi selv har opstillet aktiviteten og situationen, så kan vi alligevel ikke kontrollere alle ting, men reflektere over dem og lære af dem. Når vi arbejder med sprog, skal vi være bevidste og enige om, hvilket sprogsyn vi har. I forhold til vores fokus på sprog i historiefortællingen, har vi valgt et funktionalistisk sprogsyn, fordi vi har fokus på helheden i sprogtilegnelsen, og ikke form, indhold og funktion hver for sig. Samtidig fokuserer vi på historiefortællingen som et redskab til at udvikle og stimulere sproget: det kvalitative og kvantitative sprog. Altså et godt samlet sprog. Janne: Når vi i vores empiriindsamling, både laver en deltagende observation og en efterfølgende videoobservation, støder vi på spørgsmålet om det er muligt at være objektiv i en deltagende observation? Vi har som udgangspunkt haft den intention at være forholdsvis objektive og ikke lade os påvirke for meget af egne erfaringer og faglighed. Men en total objektivitet er heller ikke mulig i en kvalitativ undersøgelse, fordi vi som observanter vil fortolke det vi ser, hvor subjektivitet må siges at være netop fordelen. En total objektivitet i vores metode, finder vi i sagens natur derfor vanskelig at opretholde. Dette skyldes dels, at vi under vores fortælling forsøger at deltage i et aktivt og ligeværdigt samspil med børnene og derfor som mennesker vil indtage en følelsesmæssig og kulturelt bestemt holdning til hinanden som i enhver anden social interaktion. Dels skyldes det, at vi i videoobservationen observerer os selv. På den måde vil vi ikke kunne undgå en vis subjektivitet som observanter. For at kunne validere vores undersøgelse mere grundigt, ville vi gerne have afprøvet vores fortælling i flere grupper. Vi afholder os fra dette, udelukkende på grund af den tidsmæssige ramme, dette projekt skal udarbejdes i. Havde muligheden for flere observationer været der, forestiller vi os blandt andet disse muligheder: Flere fortællesessioner med samme grupper, altså over en længere periode end to dage, flere forskellige gruppesammensætninger, måske udføre samme fortælling, i grupper med børn på samme alderstrin, inddrage grupper fra andre Side 9 af 48

10 institutioner osv. Vi forsøger dog i opgaven at gøre opmærksom på, at vores konklusioner er på baggrund af et begrænset materiale. Sprog Vi lægger ud med sprog, fordi sproget er en væsentlig del af fortællingen, og fordi vi har fokus på det pædagogiske arbejde med sprog i børnehaven. Vi vil i det følgende afsnit gennemgå grundlæggende teori om sproget og sprogtilegnelse. Derefter vil vi kigge på sproget som kommunikationsform og samtalen som en del af sprogtilegnelsen og udviklingen. Form, indhold og funktion - Line Sproget er en af vores mange måder at kommunikere på. Herunder tænker jeg især på talesproget, som er vigtigt i forhold til, at kunne give udtryk for sig selv. Om man er sulten, træt, glad eller vil fortælle om noget, man har oplevet eller man gerne vil opnå. Samtidig gør talesproget det lettere for os at komme i kontakt med et andet menneske, og det er umiddelbart lettere at indgå i et socialt fællesskab. Talesproget er et system, der kan studeres ud fra flere perspektiver. Nærmere betegnet sprogets form, indhold og funktion, som er et vigtigt element, i forhold til sprogtilegnelse og udvikling. Sprogets form indeholder 3 dele, nemlig sproglyde, ord og længere sætninger. Også kaldet fonologi, morfologi og syntaks. Fonologi er sproglyde. Herunder skal sproglydenes struktur og talelydenes funktion læres. Derudover hvordan talelydene bliver brugt og hvordan de opfattes. Morfologi handler om orddannelse og hvordan ordene dannes. Der er to forskellige slags morfemer. De leksikale morfemer har en indholdsmæssig betydning, hvilket vil sige at ordet kan stå alene og stadig frembringe en betydning. Som f.eks. gå, kage, glad, blomst. De grammatiske morfemer indeholder grammatiske formord, som ikke kan frembringe en betydning alene, som de leksikale kan. Det er f.eks. og, men, der m.m. De grammatiske morfemer er også i stand til at bøje og ændre ordenes endelser. Syntaks er et regelsystem, der styrer, hvordan vi sætter ordene sammen. Herunder også hvordan ordenes rækkefølge påvirker udsagnet. Det handler altså om at kunne sætte ordene rigtig sammen (Svensson, 2011, s. 17). Det er vigtigt for den mundtlige kommunikation, at barnet kan udtale ordene både enkeltvis og i en sproglig kontekst, så det er forståeligt for andre (Kjertmann, 2009, s. 42). Sprogets indhold er ordenes og sætningernes betydning også kaldet semantik. Altså en betydningslære, hvor man ser på, hvordan ord og sætninger bliver sat sammen (Svensson, Side 10 af 48

11 2011, s. 14). Herunder ligger også ordforråd, som både indeholder sprogforståelse og sprogproduktion. Dette kaldes også det impressive sprog og det ekspressive sprog. Det handler om at få børnene til at forstå og bruge ordene (Hodal, 2005, s. 31). Sprogets funktion er måden sproget anvendes på, også kaldet pragmatik, der handler om hvordan sproget anvendes i sociale sammenhænge. Man bruger sproget forskelligt, alt afhængigt af hvilken social sammenhæng det er i. Man taler f.eks. på én måde sammen med kammeraterne og på en helt anden måde med sine bedsteforældre. Herunder ligger også aspekter, som er en stor del af sprogets funktion, f.eks. turtagning hvor man skiftes til at tale og lytte. Det handler også om at udtrykke sig klart og tydeligt og at kunne forbinde det verbale med det nonverbale, altså kropssproget, men også den emotionelle tone, som kommer til udtryk gennem det vi signalerer med vores stemme (Svensson, 2011, s. 13). Hvis jeg f.eks. viser og siger, at jeg er begejstret for noget, men min stemme lyder trist og skuffet, så vil det muligvis ikke være en troværdig begejstring den anden part opfatter. Kort og godt, er det formsiden der vedrører ordets opbygning. Det vil sige udtalen. Indholdssiden drejer sig om ordenes betydning, og funktionssiden er hvordan sproget anvendes. I en samtale bruges alle sider af sproget. Funktionen er det første trin i børnenes sprogudvikling. Funktion og indhold er tilsammen de to vigtigste elementer. Derfor udvikles et godt sprog på baggrund af indhold og funktion (Hodal, 2005, s. 33). Når der arbejdes med sprog, skal der tages stilling til hvilket sprogsyn man har, det afhænger af hvilket fokus vi har på sprogarbejdet. Hvis man f.eks. ønsker at lave en særlig indsats i forhold til børn med sprogproblemer og kun vil fokusere på nogle aspekter, hedder det et strukturalistisk sprogsyn. Her vil man kun arbejde med et af de sproglige elementer, f.eks. fonologi. Når man har et funktionalistisk sprogsyn, vil man arbejde med form, indhold og funktion som helhed og ikke arbejde med kun en del (Mors, 2007, s. 21). I forhold til vores produkt vil vi arbejde med et funktionalistisk sprogsyn, da vi som sådan ikke går ind og fokuserer på de enkelte dele i indhold, form og funktion. Men vi mener, at det er en vigtig baggrundsviden, når vi skal arbejde med historiefortællingen, med fokus på sprog. I det vi bruger Vygotskys socialkonstruktivisme, kan vi også kalde det for et konstruktivistisk sprogsyn (Svensson, 2011, s. 25). Derfor kan vi spørge os selv, hvilke elementer dominerer i forhold til vores historiefortælling? Side 11 af 48

12 Sprogtilegnelse - Janne I hverdagens fortællesituationer kan antallet af børn variere. Samtidig kan de enkelte børn også være på forskellige udviklingstrin i deres sprog. Fortælles der i forbindelse med en samling eller opstår fortællesituationen spontant i en mere intim sammenhæng? Bruges fortælling som en sproglig indsats, med fokus på enkelte elementer i sproget, f.eks. sprogets form, eller bruges fortælling som en del af institutionens sproglige miljø og kultur? Alle disse er faktorer, der vil spille ind, når pædagogen skal fortælle og i forbindelse med valg af historie. Den pædagog, børnene møder i deres hverdag, kender barnets sproglige formåen i samarbejde med forældrene. Derfor har hun mulighed for, ved hjælp af sin viden om sprogets form, indhold og funktion samt viden om Zonen for Nærmeste Udvikling, som introduceres nedenfor, at målrette fortællingen og samtalen i forhold til det enkelte barn. Ved vores historiefortælling, kender vi ikke børnene eller deres sproglige udvikling. Derfor har vi ikke mulighed for at vide, hvilke elementer, i sproget vi skal lægge vægt på for at lede børnene til netop deres næste udviklingstrin. Men vi har en grundlæggende viden om, hvor børnehavebørn befinder sig i den sproglige udvikling og hvilke elementer der bør arbejdes med for at udvikle deres sprog. Vygotskij I det følgende afsnit vil jeg redegøre for psykologen Lev Vygotskijs teori om social konstruktivisme. Konstruktivismen siger, at barnet lærer sproget ved selv aktivt at konstruere sit sprog gennem sansepåvirkninger og bevægelser (Svensson, 2011, s ). Vygotskij og socialkonstruktivismen mener, at sproget tilegnes gennem aktiv deltagelse og i samspil med andre, det vil sige at sprogudviklingen ikke kun er kognitivt afhængig, men også i høj grad afhængig af den sociale, kulturelle og historiske kontekst barnet vokser op i (Svensson, 2011, s ). I forhold til vores måde at fortælle på mener vi, at socialkonstruktivismen som sprogtilegnelsesteori er særlig relevant, fordi det sociale element kommer i spil, når der opstår en fælles opmærksomhed i gruppen under fortællingen. Og når vi på dag 2 genfortæller historien sker der en interaktion børnene og os imellem. Konstruktivismen kommer ind i det øjeblik vi bruger rekvisitter og sansepåvirkninger sammen med vores fortælling og fordi samtalen, og især børnenes aktive deltagelse i fortællingen, er et element i vores version. Derudover påpeger Vygotskij også hvor vigtigt det er, at barnet deltager i kulturel virksomhed, som man jo må sige at historiefortælling er, sammen med erfarne personer, der i en social sammenhæng kan udfordre barnet kognitivt (Svensson, 2011, s ). Side 12 af 48

13 I sin gennemgang af Vygotskijs sprogtilegnelsesteori fremhæver Katrin Svensson desuden de pædagogiske konsekvenser af denne: Barnet skal have masser af muligheder for at omgås voksne og børn i forskellige aldre, for at samtale og samspille med dem. (Svensson, 2011, s. 30). Zone for Nærmeste Udvikling Dette udsagn leder direkte over til det begreb Vygotskij bruger i forbindelse med læring og mestring. Han mente ikke at man skulle være bange for at præsentere børn for abstrakte begreber eller aktiviteter, fordi selvom disse ikke bliver implanteret i barnet, baner oplevelserne måske vej for videre udvikling (Strandberg, 2009, s ). Præsenteres barnet for dets zone for nærmeste udvikling i samspil med en voksen eller en mere kompetent jævnaldrende, udvides barnets udviklingsniveau fra det faktiske til det potentielle, fra det barnet kan, til det som barnet næsten kan (Strandberg, 2009, s ). Sammenkædes dette med andre begreber ser vi, at der hvor barnet ikke kan, går pædagogen foran. Bevæger vi os indenfor barnets faktiske udviklingsniveau, går pædagogen bag ved barnet og ved det potentielle udviklingsniveau, går pædagogen ved siden af barnet (Bergholdt, 2011, s. 56). I vores fortælling, vil vi bruge Vygotskijs teori om zone for nærmeste udvikling i vores gruppedannelse. Vi vil i børnegrupperne forsøge at have en så bred aldersspredning som muligt, så vi både får samspillet mellem jævnaldrende børn, der er på forskellige udviklingsniveauer, samt os selv som vejledende voksne. Implicit og eksplicit læring Vi kan spørge os selv: Giver det mening at børnene er bevidste om læringen? Der tales om eksplicit og implicit læring, altså om barnet er bevidst eller ubevidst om hvilken læring der er i gang (Sprogpakken, 2012). Umiddelbart vil jeg mene, at fortælling er implicit sproglæring, fordi vi som pædagoger har en viden om den mundtlige fortællings effekt på børnenes sprogtilegnelse og udvikling. Barnet lærer noget implicit og motivationen til at deltage i aktiviteten er det sjove og hyggelige i at få fortalt en historie. Men måske kan man også sige, at hvis pædagogen benævner temaet for fortællingen, f.eks. I dag vil jeg fortælle jer en historie om dyrene i zoologisk have, bliver læringen eksplicit. Dermed er pædagogen bevidst om temaet: Dyr i zoologisk have, hvor børnene skal lære om dyrene og fx deres lyde. Den specifikke læring er børnene måske ikke bevidste om, men der kan argumenteres for, at ved at pædagogen benævner temaet, bliver barnet bevidst om dette og derfor mere opmærksom på det. Side 13 af 48

14 Sprogudvikling i børnehaven - Janne For at kunne arbejde med sprog i børnehaven, bør man have en generel viden om, hvordan barnets sprog udvikles i alderen 3-6 år. Derfor vil jeg her gennemgå de milepæle, der er i barnets sproglige udvikling mens det går i børnehave. 3 år I 3 års alderen begynder barnet at kunne anvende de grammatiske regler der er gældende for sproget og er efterhånden i stand til at tale i sætninger, stille spørgsmål og svare, som i en dialog (Sprogpakken, 2012) (Kjertmann, 2009, s ). Barnet kan udtrykke ønsker, stille enkle spørgsmål og lytte, men mest ud fra barnets egen forståelse, dvs. det er ikke i stand til at sætte sig ind i andres forståelse endnu. Ordforrådet udvikles markant, dog er det ikke sjældent at det overgeneraliserer, f.eks. er alt med vinger en fugl, eller at det hæfter enkelte ord ved enkelte genstande, f.eks. kun barnets egen seng er en seng. Barnet kan anvende, men endnu ikke forstå tidsbegreber og det er bekendt med morfologi, men anvender det ikke nødvendigvis korrekt i alle sammenhænge (Svensson, 2011, s ). 4 år Ordforrådet udvikles yderligere, barnet danner mere og mere komplekse sætninger og samtidig er barnet i stand til at fortælle om egne erfaringer (Sprogpakken, 2012). Barnet taler næsten korrekt og er efterhånden i stand til at målrette sit sprog til tilhøreren, f.eks. tale forskelligt alt afhængig af tilhørerens alder, dvs. det kan sætte sig ind i andres forståelse (Svensson, 2011, s ). 5 år Barnet bliver mere og mere øvet i komplekse sætningsdannelser og er i stand til at føre længere samtaler. Det er i stand til i større udstrækning at forstå abstrakte ord og formuleringer og er i stand til at genfortælle historier og egne oplevelser (Sprogpakken, 2012) (Svensson, 2011, s. 69). 6 år I 6 års alderen opstår der en ny interesse for sproget, bl.a. er rim og remser, bande- og vrøvleord spændende for barnet. Det kan anvende sproget i sociale sammenhænge og har udvidet evnen til at fortælle. Her er interessen for skriftsproget også vokset (Sprogpakken, 2012) (Svensson, 2011, s. 69). Side 14 af 48

15 De understøttende sprogstrategier Janne Sprogpakken er et samarbejde mellem professionshøjskolerne, VIA, UCC og UCL samt Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Center for Børnesprog. Det er et efteruddannelsesmateriale til pædagoger, der arbejder med børns sprog. Målet er at opkvalificere pædagogernes kompetencer inden for sprogstimulering (Sprogpakken, 2012). Sprogpakken videreformidler den nyeste viden indenfor børns udvikling og sprogtilegnelse og giver konkrete metoder og redskaber til det daglige sprogarbejde både i barnets institution og i hjemmet (Sprogpakken, 2012). Et centralt og meget anvendeligt element i Sprogpakken er 10 understøttende sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. (Sprogpakken, 2012). De tager højde for det enkelte barns sproglige kompetencer og kan inkorporeres i alle de samtaler, der kan forekomme i dagligdagen (Sprogpakken, 2012). De 10 Understøttende Sprogstrategier: 1) Følg barnets interesse 2) Brug åbnende spørgsmål 3) Vent på barnets svar 4) Fortolk, og udvid hvad barnet siger 5) Hjælp barnet med at sætte ord på 6) Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7) Relater til noget, barnet kender 8) Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9) Ret ikke barnets fejl direkte 10) Leg med sproget, når det er muligt Da de understøttende sprogstrategier er baseret på den nyeste forskning, og dermed er metoder der ser ud til at fungere optimalt for at udvikle barnets sprog og sprogmiljøet, vil vi i vores fortælling bruge strategierne, så vidt muligt. Vi vil i et senere afsnit, med eksempler fra vores observation, vise hvordan de understøttende sprogstrategier kan implementeres i en fortællesituation, som redskab til at udvikle barnets sproglige kompetence. Det er ikke meningen at alle 10 sprogstrategier skal bruges i hver enkelte aktivitet, de skal bruges jævnt fordelt over samtlige kommunikative møder i hverdagen (Sprogpakken, 2012). Derfor er det heller ikke muligt for os at afkrydse samtlige sprogstrategier når vi gennemser materialet fra vores feltarbejde. Dog vil vi forsøge at give nogle eksempler på, hvordan vi bruger Side 15 af 48

16 Sprogpakkens understøttende sprogstrategier i vores samtaler med børnene under fortællingen. Disse vil måske ikke være pragteksempler, men dog tilnærmelsesvis gode nok til at understrege pointen. Kommunikation Line Når vi arbejder med historiefortælling, er den kommunikative side også vigtig at kende til. Kommunikationen er nemlig en vigtig del i det at fortælle. I forhold til dét vi ønsker med vores historiefortælling, er det væsentlig at belyse tovejskommunikationen, hvilket vil sige at både afsender og modtager har mulighed for at tale. Selvom vi er afsendere(os), der har et budskab(historien) at formidle til modtageren(børnene), håber vi på at kunne skabe en dialog med børnene. Denne model; afsender-budskab-modtager, kaldes den treleddede kommunikationsmodel. (Hald, 2009, s. 30). Som sagt håber vi på, at skabe en dialog med børnene, blandt andet for at udfordre dem sprogligt, men også for sprogtilegnelsen, jf. Vygotskijs socialkonstruktivisme i forhold til det aktive barn. Når vi kommunikerer, bruger vi både den verbale og den nonverbale kommunikation. I forhold til historiefortælling er den nonverbale kommunikation en ekstra god funktion, fordi den sammen med det verbale, kan forstærke ord og følelser. (Hald, 2009, s. 46). Nonverbal kommunikation Janne Talesproget er kun én af flere kommunikationsmetoder, en anden og måske ligeså vigtig er kropssproget, kaldet det nonverbale sprog. Alt det usagte vi kommunikerer med kroppen. Gestik, ansigtsmimik, fysisk nærhed eller afstand er alle sammen elementer i det nonverbale udtryk og samtidig som kropssproget kan kommunikeres ubevidst, bliver det for det meste også opfattet ubevidst. Det nonverbale sprog kan være med til at understrege det verbale, men samtidig kan det man viser med sit kropssprog være så afvigende fra det man siger, at det forvirrer modtageren og budskabet kan tolkes forkert (Svensson, 2011, s ). I vores fortællesituation er det vigtigt, at vi er opmærksomme på om vores kropssprog stemmer overens med fortællingen, at vi desuden udtrykker overfor børnene, at de gerne må deltage i fortællingen og røre ved rekvisitterne. Når vi fortæller, er vores udtryk altså ikke kun selve fortællingen, men også i stor grad vores nonverbale sprog vores kropssprog. Gensvar Line Når vi kommunikerer med hinanden, og især når pædagogen kommunikerer med barnet, er det vigtigt at være bevidst om sit gensvar, som også kan være de understøttende sprogstrategier, jf. sprogpakkens understøttende sprogstrategier. Altså hvordan man reagere Side 16 af 48

17 på den andens kommunikation. Et gensvar kan både være et svar og et spørgsmål. Valget af gensvar er med til at målrette samtalen, da det både kan opmuntre den anden til at fortsætte fortællingen og det kan også virke lukkende i forhold til bestemte aspekter i samtalen. Det er afhængigt af flere faktorer, som f.eks. samtalens art, indhold i samtalen, relationen mellem samtaleparterne og ikke mindst konteksten (Mørch, 2010, s. 104). Vi er opmærksomme på, at når vi skal prøve vores produkt af, kender vi ikke børnene. Nogle af børnene, kender Janne ret godt, hvor de slet ikke kender Line. Begge kan være faktorer, der i sig selv kan begrænse kommunikationen imellem os. Til gengæld bliver fortællingen, som er en helt anden genre, et fælles tredje, så vi har et fælles emne at tale om. En fælles opmærksomhed, som jeg senere vil definere. Der er tre typer gensvar; udvidende og afgrænsende gensvar, kognitive og affektive gensvar og konfronterende og tildækkende gensvar (Mørch, 2010, s. 103). I forhold til historiefortælling, er det mest relevant at se på de to første. Udvidende og afgrænsende gensvar vil sige, at man hjælper den anden til at udvide eller uddybe situationen eller problemet. En opfordring til, at give et tydeligere billede af emnet. Samtidig afgrænses emnet til det relevante og til de informationer der er vigtige i samtalen. Kognitive og affektive gensvar vil sige, at man søger efter konkret information af faktisk og objektiv natur, som f.eks. varighed eller et fænomen m.m. Og samtidig søger man at fastholde de følelsesmæssige sider af sagen (Mørch, 2010, s ). Som nævnt er det de to typer gensvar, der er relevante for os at bruge, idet vi først og fremmest opnår mere sproglighed ved at opfordre det enkelte barn til at fortsætte sin fortælling, men samtidig hjælpe det til at komme med de vigtigste og mest relevante informationer. Derudover er det vigtigt for børnene, at de kan sætte ord på konkrete informationer i historien, som f.eks. nat, dag, tid, sted mm. Samt de følelsesmæssige sider. Jeg vil mene, at de gensvar man vælger, kan kobles til de understøttende sprogstrategier. Selvfølgelig vil man med nogle af strategierne åbne en samtale, men man vil samtidig også bruge strategierne, som et slags gensvar, f.eks. følg barnets interesse, jf. Sprogpakkens understøttende sprogstrategier. Hvis vi formår at bruge de rette gensvar, giver det god anledning for børnene, at bruge deres sprog. Netop at bruge sit sprog og blive udfordret til at formulere sig, er essensen i sprogudviklingen og ikke mindst at tilegne sig et større ordforråd i de sociale sammenhænge. (Sidenius, 2007, s ). Hvis vi ser tilbage på Vygotskys socialkonstruktivisme, vil dette også stemme overens. (Svensson, 2011, s. 25). Side 17 af 48

18 Samtale Line Samtalen er også et emne, vi vil tage fat på i forhold til vores historiefortælling. Idet vi tager børnene med ud til en aktivitet, bliver det derfor en planlagt samtale, hvor vi begge dage har et overordnet tema, som der skal samtales ud fra. Det er derfor ikke en hverdagssamtale eller spontansamtale, der normalt er på en stue. I en planlagt samtale vil vi voksne, stadig være en modspiller i samtalen og hermed får den voksne stor betydning for barnets sprogudvikling (Gjems, 2010, s. 75). Samtalen har oftest denne struktur: Åbner, respons og udvikling. Sådan at et emne åbnes, hvoraf der gives respons og dermed sker der en udvikling i samtalen. Det at samtale, kræver desuden kommunikative, sociale og sproglige færdigheder (Gjems, 2010, s. 62). Kan man sige, at det kræver dannelse? I forhold til børnenes sproglige udvikling, er det kun de ældste børn i børnehaven, der kan samtale ud fra disse færdigheder i og med, at et barn på tre år, ikke er i stand til at sætte sig ind i andres forståelse (Svensson, 2011, s ), jf. sprogudviklingstrin. Som lovet, vil jeg også gerne definere Liv Gjems begreb fælles opmærksomhed, hvor hun mener, at jo flere situationer der er med en fælles opmærksomhed, jo hurtigere og jo mere sprog får barnet. Altså er det igennem samtalen barnet udvikler sit sprog mest, men specielt ved fælles opmærksomhed, et fælles tredje. (Gjems, 2010, s ). Denne fælles opmærksomhed, vil vi igennem vores historiefortælling opnå. Barnets sproglige kompetence indeholder flere elementer. Det er det barnet er og vil, det barnet gør og kan og til sidst det barnet ved. Oversat er det barnets selvværd, holdninger, mestringer, færdigheder og viden. Dette udvikles i et samspil mellem medfødte muligheder for udvikling af sprog, social kompetence, personlighedsudvikling, kognitiv og kropslig udvikling. (Sidenius, 2007, s. 49) Alle disse kompetencer fører tilbage til dagtilbuddets læreplaner, som står i dagtilbudsloven 8, stk. 2. (Jappe, 2010, s. 147). Model for æstetisk kommunikation Line Side 18 af 48

19 (Austring, 2011, s. 27) Model: Fortællingens kommunikation af betydning forløber både i retning fra 1-5 og fra 5 til 3, som pilene angiver, idet både kodning og afkodning indebærer aktiv skabelse af mening (Austring, 2011, s. 27). Modellen er en udbygning af den tidligere benævnte model, jf. Halds treleddede kommunikationsmodel. Men i denne model er den æstetiske virksomhed medtænkt. Hvis vi f.eks. ser på fortællingen i forhold til kommunikation, så vil der altid være en afsender og en modtager af selve fortællingen. Men idet afsender indkoder fortællingen, vil modtageren afkode den. Desuden kan der være to afsenderled, først forfatteren og så pædagogen. Men når pædagogen laver den mundtlige fortælling, er de to afsenderled integreret i pædagogens udtryk og barnet ville kun fornemme en. Modtageren er også en vigtig faktor. Når barnet hører en fortælling, bruger det aktivt sin opmærksomhed og sin evne til at afkode fortællingen, mens det sammenholder fortællingen med den viden det har om sig selv og verden (Austring, 2011, s. 26). Herunder også identitet, som gøres rede for senere. Pædagogen tilpasser sin fortælling til barnets erfaring og sproglige udviklingsniveau, jf. Vygotskijs nærmeste udviklingszone. Men alligevel, er det ikke sikkert, at barnet formår at afkode pædagogens kodning. Det kan ske hvis der er støj i kommunikationen. Dvs. ting, som forhindrer barnet i at afkode pædagogens kommunikation, f.eks. at fortællingen kræver mere erfaring for barnet, at pædagogen ikke mestrer fortællingen godt nok, træthed hos begge parter, at barnet er socialiseret ind i en anden kulturs kodning og symbolik end fortællerens, eller fysiske forhold, som dårlig akustik, sult, sygdom, uro osv. (Austring, 2011, s. 27). Pædagogen kan tage højde for støjkilderne, hvis hun er bevidst om dem. Alt i alt, er kommunikationen en bred vifte af muligheder og begrænsninger. Ifølge disse teorier, skal vi være meget bevidste omkring, hvordan vi kommunikerer (verbalt og nonverbalt) til og med børnene, når vi laver historiefortællingen. Vi ønsker at skabe undervisning i udveksling, som gøres rede for senere, samtidig med at vi bruger de to typer gensvar og sprogstrategierne. Derudover skal vi læne os op ad Vygotskijs nærmeste udviklingszone og være bevidste om, at der kan opstå støjkilder. Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at være så bevidst i sin kommunikation? Og om der er noget der er vigtigere at anvende end andet? Undervisningstone og udvekslingstone - Line Når vi skal lave en mundtlig historiefortælling, kommer vi ud for enten at bruge undervisningstonen eller udvekslingstonen. To hverdagsbegreber af Charlotte Palludan. Side 19 af 48

20 Undervisningstonen betyder at pædagogen er forklarende og instruerende og barnet vil være lyttende og opremsende. Barnet er et objekt for den voksnes undervisning. Udvekslingstonen betyder at pædagogen og barnet taler sammen. De har en dialog, hvor begge har mulighed for at spørge, fortælle og udveksle oplevelser, viden, meninger m.m. De er begge subjekter for samtalen (Palludan, 2005, s. 133). I forhold til vores historiefortælling vil vi fortælle historien på dag 1, og derfor vil jeg umiddelbart tænke, at det vil bære mest præg af undervisningstonen, hvor vi på dag 2 vil have børnene med og håber på at kunne nærme os udvekslingstonen mere. Men Charlotte Palludan bruger også et begreb, der hedder undervisning i udveksling, som betyder at barnet har mulighed for at etablere sig og blive etableret. Altså at det kan biddrage til samtalen i undervisningssituationen, som f.eks. til en samling (Palludan, 2005, s. 132). Måske er det i virkeligheden denne undervisning i udvekslingen vi håber på at kunne skabe igennem vores historiefortælling. Derfor vil vi i fortællingen være opmærksomme på, om børnene forsøger at bryde undervisningstonen, med udvekslingstonen. Historiefortælling Efter at have fordybet os i teori omkring sprog og kommunikation, kan vi nu bevæge os videre til den mundtlige fortælling og dens egenskaber, samt muligheden for at bruge fortællingen som et redskab til sprogarbejde i børnehaven. Efterfølgende vil vi, som forberedelse til at arbejde med fortælling i praksis, gennemgå forskellige teknikker til at opnå en vellykket fortælling. Fortælling og identitet Janne Nogle af de bedste historier min mor kunne fortælle mig, da jeg var barn, var historien om mig selv. Historien om da jeg blev født. Historien om når jeg spillede klaver hos min moster og onkel og tvang alle min onkels kortspilsgæster til at klappe, når jeg var færdig. Alle er de små historier, der siger noget om, hvem jeg var og hvem jeg er. På samme måde tror jeg, at vi alle har fortællinger om os selv som vi bruger til forskellige formål; Nogle til jobsamtaler, nogle andre når vi møder nye mennesker, men alle sammen er de med til at danne vores identiteter. Vi kan endda skabe den identitet vi ønsker, ved at udvælge og måske endda ændre på fortællingerne om os selv. Det at fortælle om sig selv, har stor psykologisk betydning og ved bevidst eller ubevidst at fortælle sin egen livshistorie skaber vi os selv (Brok, 2005, s. 32). Når forældre og pædagoger italesætter barnets følelser og behov, udbygger de ikke bare barnets ordforråd og giver det et Side 20 af 48

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring

Vores definition af læring. Forudsætning for den gode udvikling og læring Forord Læreplanerne er udviklet og evalueret på baggrund af de tidligere. Vi har medtaget de sidste års forandringer og nye tiltag og ser læreplanerne som et spejl af forandringsprocesserne på Bornholm,

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32

Faktaoplysninger. Navn. Billede. Mailadresse. Telefon nr. 7616 2970 7616 2970 Antal børn 3-5 år 104. Antal børn 0-2 år 32 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013-2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere