Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der var engang. Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog. - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language"

Transkript

1 Der var engang Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog - Once upon a time Storytelling in kindergarten focusing on language Line Lykke Hagen (108348) og Janne Locander (108191) BA projektgruppe 20 Hold S09 Vejleder: Annika Elisabeth Ring Wive (AW) Emne: Historiefortælling i børnehaven med fokus på sprog VIA University College Campus Holstebro Pædagoguddannelsen Januar 2013

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 5 Metodeafsnit... 5 Kritik af metode... 8 Sprog Form, indhold og funktion - Line Sprogtilegnelse - Janne Vygotskij Zone for Nærmeste Udvikling Implicit og eksplicit læring Sprogudvikling i børnehaven - Janne De understøttende sprogstrategier Janne Kommunikation Line Nonverbal kommunikation Janne Gensvar Line Samtale Line Model for æstetisk kommunikation Line Undervisningstone og udvekslingstone - Line Historiefortælling Fortælling og identitet Janne Fortælleteknik Line Fantasi Historiefortælling med strejf af fantasi og sansning Det narrative Fortællerteknik - Line Dialogisk Læsning - Janne Hvad skal vi vide inden vi går ud i felten? - Janne Placeringsstrategi - Janne Fortælling i praksis Der var ingen bog! Line Beskrivelse af historiens landskab : - Janne Side 2 af 48

3 Dag 1 Tirsdag d. 27. november 2012 kl. 9:30 - Janne Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 2 Onsdag d. 28. november 2012 kl. 9: Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 1. Tirsdag d. 27. november 2012 kl Line Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Dag 2. Onsdag d. 28. november 2012 kl Fokus på børnene Fokus på os og effekten heraf Overordnet Det fandt vi ud af/delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag 1: Historien om Bob Bilag Bilag Side 3 af 48

4 Indledning Børnene sætter sig på gulvet, de kigger på hinanden og på de voksne. Øjnene vandrer rundt i lokalet, somme tider rammer de nogle andre øjne, somme tider får de øje på noget de ikke har set før. Nogle af børnene kigger op i loftet og på billederne på væggene. Nogle af dem kigger ned på deres hænder, der rører det bløde tæppe. Der er helt stille i rummet inden fortællingen går i gang. Øjnene ser ekstra godt efter, ørerne lytter ekstra godt efter, fingrene mærker ekstra godt efter. Der var engang Enhver der hører disse ord, ved hvad der nu skal ske. Ordene er en velkendt remse og begyndelsen på en fortælling. Med det samme mærker man hvordan hele kroppen skærper opmærksomheden mod fortælleren. Selv har vi begge oplevet hvordan det at fortælle for børnehavebørn er noget helt særligt. Den stemning der opstår omkring en fortællesituation og selve fortællingen, sætter et aftryk i alle der deltager og sommetider bliver husket længe efter, både af børn og voksne. Sproget er en central og bærende del i enhver fortælling. Derfor leder det vores tanker hen på muligheden for at bruge fortælling til at udvikle børnenes sprog. På baggrund af læreplanerne, dagtilbudsloven 8, vil vi skulle arbejde med sprog og sprogudvikling i børnehaven. Samtidig er kommunikation et vigtigt led i barnets identitetsdannelse og udvikling af sociale kompetencer (Jappe, 2010, s. 147). Problemformulering Vi vil undersøge, hvordan man som pædagog i en daginstitution kan bruge fortællingen i hverdagen, som et redskab til at skabe et sprogligt og fortællende miljø omkring børnene. Med vores projekt, vil vi opnå viden om sprog, sprogudvikling og historiefortælling for børnehavebørn, samt afprøve det i praksis, for at opnå færdigheder og kompetencer indenfor disse. Derfor lyder vores problemformulering; Hvordan kan pædagogen ved hjælp af historiefortælling styrke barnets tilegnelse af sprog? Hvorfor er sproget så vigtigt i forhold til barnets udvikling? Hvilke metoder kan vi bruge i fortællingen, for at kunne anvende den som et redskab til sprogudvikling? Og hvilke kommunikative elementer kan vi bruge, for at skabe den gode kommunikation? Side 4 af 48

5 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse vores emne til den almene børnegruppe i børnehaven fremfor børn, der har behov for en særlig indsats i forhold til sprogtilegnelse og udvikling. Det har vi gjort på baggrund af læreplaner og lovgivning, som siger, at vi som pædagoger, skal skabe alsidige aktiviteter, der styrker og udvikler børnenes sproglige kompetencer. Derudover skal vi give børnene mulighed for at udvikle fantasi (Jappe, 2010, s. 147). Emnet fanger også vores interesse, da vi ønsker at skabe et sundt sprogmiljø, for det enkelte barn, hvor mulighed for udvikling af kommunikation, identitet og sociale kompetencer, spiller en central rolle og er en forudsætning for sproget. Det er vigtigt at pointere, at vi i forhold til sprog, har fokus på talesproget og ikke skriftsproget. Vi er opmærksomme på at der generelt er flere ting i talesprogsudviklingen der påvirker og har forudsætning for skriftsproget, men i forbindelse med historiefortælling, lægger vi vægt på tale og ikke på skrift. Igennem historiefortællingen vil vi ikke forsøge at lave en måling på om der er sket en sprogudvikling hos børnene, da vi tænker, at det ikke er muligt for os at opnå. Vi vil i stedet fokusere på, at kunne give børnene inspiration og aktivitetsmuligheder, hvor de kan lege med sproget og bruge sproget. Dermed har vi skabt mulighed for udvikling og sprogtilegnelse. Vi vil se på selve fortællingen og ikke på fortællingens historiske baggrund. I forhold til læringsteori, vil vi udelukkende tage udgangspunkt i Vygotskijs socialkonstruktivisme. Metodeafsnit Line: Vi har valgt at undersøge, hvordan man kan bruge historiefortælling i praksis som et redskab til at skabe et udviklende sprogmiljø. For at undersøge dette vil vi bruge litteratur fra undervisningen og anden relevant litteratur vedrørende sprog og sprogarbejde i dagtilbud, samt sprogudvikling, sprogtilegnelse og fortælling. Derudover vil vi indhente empiri ved feltobservationer, samt modtage undervisning af henholdsvis Jette Løntoft om sprogarbejde i børnehaven og Marie Højholt om samtaler og sprogmiljø. Vi deler kommunikationen i vores sprogarbejde op i to genrer: en fortællegenre og en samtalegenre, fordi vi mener det er to forskellige måder at kommunikere på. Vi vil gennem fortællingen fokusere på barnets sproglige kompetencer og udvikling, samt identitetsdannelse, fantasi og sanser. Derudover vil vi lægge vægt på vores egen faglighed og praksis, samt kompetenceudvikling. Vi vil med andre ord finde ud af hvordan vi bruger os selv og vores faglighed til at lave historiefortælling, som teoretisk set kan have en sproglig udviklende effekt. Vores professionsfaglige tanke omkring dette emne, er at vi blandt andet, ifølge læreplanerne skal støtte det enkelte barn i dets sproglige udvikling. Sprog udvikles meget hos børnehavebarnet Side 5 af 48

6 3-6 år, som er vores fokus. Denne sproglige udvikling er desuden vigtig for en række andre udviklingsområder hos barnet, f.eks. sociale kompetencer, identitetsdannelse, fantasi og samtidig er det en indgangsdør til en verden af viden og erfaring. Vi er opmærksomme på, at historiefortælling og sprog begge er store områder hver for sig, men vi ønsker at belyse historiefortællingen som et redskab til at udvikle og stimulerer sproget hos barnet i børnehaven. Derfor vil vi tilegne os kendskab og viden om sproget, som et emne og historiefortællingen som et emne og kæde dem sammen. Idet vi går ud og prøver vores fortælling af, vil vi koble teori sammen med praksis og efterfølgende analysere på det. En nærmere beskrivelse af vores feltarbejde med fortællingen, ses i afsnittet om Fortælling i praksis. Vi bruger observation i vores feltarbejde. I første omgang, hvor vi deltager og observerer i aktiviteten med børnene. I anden omgang vælger vi samtidig at filme vores aktivitet, for at underbygge vores observation og for at kunne se forløbet i en samlet helhed (Raudaskoski, 2010, s ). Videoen kan rekvireres efter ønske. Vi bevæger os dermed mellem to typer feltroller; deltageren som observatør, når vi deltager i aktiviteten og den totale observatør, når vi observerer ud fra videoen (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 101). Vores roller i de to typer observationer, kan dog diskuteres fordi vi ikke indgår i institutionens felt, men vi har selv skabt feltet med vores aktivitet. Derudover indtager vi ikke rollen som den totale observatør fuldstændigt, fordi vi indgår i en social interaktion med børnene i observationen og vi kan dermed være farvet i vores opfattelse af dem. Da vi er aktivt deltagende i fortællingen, vil det måske være vanskeligt at opfange alle de signaler børnene udsender. Samtidig vil vi bruge optagelserne til at se på, om vores nonverbale kommunikation stemmer overens med vores verbale kommunikation og om vi favner alle børnene, både med kropssprog og kommunikation. Imellem udførelserne af fortællingen vil vi også bruge videoobservationen til at lave eventuelle ændringer i selve udførelsen, f.eks. ændre på historien, fjerne eller tilføje rekvisitter, ændre børnenes eller vores placering osv. Vi er opmærksomme på, at når vi stiller et kamera op, kan det have betydning for ægtheden af det vi observerer, da kameraets tilstedeværelse både kan påvirke vores og børnenes adfærd (Raudaskoski, 2010, s ). I forhold til observation kan man diskutere hvilken grad af struktur der er i det observerede felt, ved vores historiefortælling. Er det kunstige eller naturlige omgivelser (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 48). På den ene side, kan det være naturlige omgivelser, idet børnene er vant til fortællinger, de kender stedet og de kender hinanden. Men på den anden side, kan det kaldes kunstigt, fordi de bliver plantet i et rum, Side 6 af 48

7 væk fra den store gruppe, sammen med voksne de ikke kender. Det, der nok vil være mest iøjnefaldende for børnene er kameraet, der er placeret for at filme forløbet. Og børnene vil måske føle, at de bliver stillet til skue. Janne: I forhold til grad af struktur i dataindsamlingen, er det en struktureret tilgang vi har valgt (Kristiansen & Krogstrup, 2003, s. 48). Vi ved, hvad vi kigger efter i observationen, men er samtidig bekendte med, at vi først får den endelige observation når vi ser det, vi har filmet. Vi kan ikke lave den totale observation, når vi er så stor en del af forløbet. Vi har fået adgang til vores felt ved, at tage kontakt til institutionen og herigennem henvendt os til forældrene, med en beskrivelse af projektet, samt indhentet tilladelse til, at børnene må filmes. Vi har gjort os de etiske overvejelser, at det ikke er alle forældre der er interesserede i, at deres barn filmes. Derfor skal vi have en underskrift, da børnene ikke kan svare på egne og forældrenes vegne. Institutionen har som udgangspunkt ikke nogen betydning for vores feltarbejde, da vi mener at kunne udføre aktiviteten et hvilket som helst sted, uafhængigt af institutionen. Derimod bruger vi institutionens børn, i udvalgte grupper, som repræsentanter for danske børnehavebørn og for aldersgruppen generelt. Vi er dog opmærksomme på betydningen af henholdsvis børnenes og vores forhold til rummets indretning. Rummet vi udfører aktiviteten i, ligger lidt afsides resten af institutionen. Det bærer præg af stilhed, fordi lyde og aktiviteter fra stuerne ikke umiddelbart høres. Det kan inddeles i 4 afdelinger; et køkken, et værksted, et afskærmet område med en madras og en helt tom afdeling. Line kender rummet fra et tidligere feltarbejde. Janne har været i halvårs praktik i institutionen, og har derfor et større kendskab til rummets daglige brug, f.eks. til planlagte aktiviteter, udklædning, læsesituationer og personalemøder. Generelt er rummet anvendt, når der skal laves noget med en mindre gruppe børn. Vi havde fokus, på hvordan vi brugte os selv og vores teoretiske viden, som aktører i fortællingen, med henblik på sprog. Dette bygger på den hermeneutisk videnskabsteoretiske tilgang. Det vil sige at vi tolker på det vi ser igennem filmen. En kritik heraf og af den hermeneutisk videnskabsteoretiske tilgang generelt er, at det udelukkende er vores egen fortolkning der kommer til udtryk. Hvor andre ville kunne fortolke det anderledes. Det kunne også være muligt, at subjektet har ment noget andet, haft en anden hensigt eller oplevelse i situationen. Når vi fortolker, er vi opmærksomme på, at det ikke er et endegyldigt resultat og vi ikke har mulighed for, at lave en kvantitativ måling af sprogets udvikling eller ordforråd, igennem vores fortælling. Men ved brug af faglig viden og teori kan vi komme frem til en forståelse af, hvordan de forskellige virkemidler har effekt på den sproglige udvikling. Det Side 7 af 48

8 gælder vores viden om sprogets byggesten og barnets sproglige udviklingstrin samt fortællingen og dens effekt på identitetsdannelse, fantasi og den sproglige stimulering. Vi kan igennem feltarbejdet analysere på empiri og komme frem til en konklusion af arbejdet. Vi anvender forskellige typer af litteratur (Pedersen, 2012), bl.a.: - Litteratur med professionsrelateret viden, som bidrager til viden af praksiserfaringer. Det kan vi bruge til, at få indsigt i, hvordan teorien kan bruges i praksis. - Videnskabelige værker og hovedværker, som er baseret på forskning, giver os resultater for, hvordan teori virker i praksis. - Lærebøger giver os en bred generel viden og vi har mulighed for at få bredde i vores undersøgelse og for selv at tillægge mere teori. Litteraturen har givet os et godt fagligt indblik i de mange facetter, der er indenfor sprog og fortælling. Der har været meget kvalificeret viden og meget af det har vi undersøgt i praksis. Kritik af metode Line: Selve fortællingen, har vi haft mange metodiske overvejelser omkring. Vi ville gerne lave en historiefortælling, hvor rekvisitter og sanser var en del af selve historien og hvor børnene samtidig kunne byde ind og være aktive i fortællingen. Som udgangspunkt havde vi tænkt, at 4-6 børn ville være passende til vores fortælleaktivitet, da vi lægger vægt på, at kunne se og høre alle børn. Da vi skulle indhente forældreunderskrifter, med tilladelse til at filme børnene, var det kun muligt, at få 4 børn i hver gruppe. Det skyldtes at flere af de forældre, der blev kontaktet ikke ønskede, at deres børn skulle deltage. Vi havde kun skriftlig kontakt til dem og ellers var kontakten mellem pædagogerne og forældrene. Vi tænker, at de måske ikke har følt sig informeret nok om projektet og har derfor måske haft svært ved at forstå tilmeldingsblanketten. Det resulterede i mindre grupper, end vi havde håbet på. Oprindeligt havde vi 4 børn i hver gruppe, men 1 barn udeblev og vi endte med en gruppe på kun 3 børn. Derfor vægter vores observationer ikke helt lige og det er klart, at vi i gruppen med 3 børn kommer til at fylde mere som voksne og bliver mere dominerende i forhold til børnene. Selve metoden har været givende i forhold til vores problemformulering. Vi fik prøvet teori af i praksis og herefter observeret på det. At vi bruger os selv i selve fortællingen, kan både være en fordel og en ulempe. I og med at vi har planlagt aktiviteten, har vi til dels mulighed for at inddrage nogle af de ting vi gerne ville se, og på den anden side kan vi ikke på forhånd vide, hvordan børnene vil reagere og handle. En fordel er, at vi kan anvende nogle af de teorier vi har tilegnet os og se hvilken effekt, de har på børnene og på fortællingen. Side 8 af 48

9 Da vi kom ud i børnehaven og skulle gøre tingene klar, snakkede vi om, hvordan vi skulle placere os i forhold til børnene og i forhold til de ting, vi skulle bruge. Ud fra teori om placering, ville vi placere os så vi kunne have kontakt til alle børn. (Palludan, 2005, s ). Efterfølgende observerede vi på videoen, at Jannes placering kan diskuteres i forhold til børnene. Dette vil vi uddybe under afsnittet, Der var ingen bog Vi er begge enige om, at Janne har en god kontakt til alle børn, men samtidig er vi også enige om, at placeringen kan være uheldig. Og det kunne vi ønske, at vi havde set fra den ene dag til den anden. I den forbindelse blev vi opmærksomme på, at selvom vi selv har opstillet aktiviteten og situationen, så kan vi alligevel ikke kontrollere alle ting, men reflektere over dem og lære af dem. Når vi arbejder med sprog, skal vi være bevidste og enige om, hvilket sprogsyn vi har. I forhold til vores fokus på sprog i historiefortællingen, har vi valgt et funktionalistisk sprogsyn, fordi vi har fokus på helheden i sprogtilegnelsen, og ikke form, indhold og funktion hver for sig. Samtidig fokuserer vi på historiefortællingen som et redskab til at udvikle og stimulere sproget: det kvalitative og kvantitative sprog. Altså et godt samlet sprog. Janne: Når vi i vores empiriindsamling, både laver en deltagende observation og en efterfølgende videoobservation, støder vi på spørgsmålet om det er muligt at være objektiv i en deltagende observation? Vi har som udgangspunkt haft den intention at være forholdsvis objektive og ikke lade os påvirke for meget af egne erfaringer og faglighed. Men en total objektivitet er heller ikke mulig i en kvalitativ undersøgelse, fordi vi som observanter vil fortolke det vi ser, hvor subjektivitet må siges at være netop fordelen. En total objektivitet i vores metode, finder vi i sagens natur derfor vanskelig at opretholde. Dette skyldes dels, at vi under vores fortælling forsøger at deltage i et aktivt og ligeværdigt samspil med børnene og derfor som mennesker vil indtage en følelsesmæssig og kulturelt bestemt holdning til hinanden som i enhver anden social interaktion. Dels skyldes det, at vi i videoobservationen observerer os selv. På den måde vil vi ikke kunne undgå en vis subjektivitet som observanter. For at kunne validere vores undersøgelse mere grundigt, ville vi gerne have afprøvet vores fortælling i flere grupper. Vi afholder os fra dette, udelukkende på grund af den tidsmæssige ramme, dette projekt skal udarbejdes i. Havde muligheden for flere observationer været der, forestiller vi os blandt andet disse muligheder: Flere fortællesessioner med samme grupper, altså over en længere periode end to dage, flere forskellige gruppesammensætninger, måske udføre samme fortælling, i grupper med børn på samme alderstrin, inddrage grupper fra andre Side 9 af 48

10 institutioner osv. Vi forsøger dog i opgaven at gøre opmærksom på, at vores konklusioner er på baggrund af et begrænset materiale. Sprog Vi lægger ud med sprog, fordi sproget er en væsentlig del af fortællingen, og fordi vi har fokus på det pædagogiske arbejde med sprog i børnehaven. Vi vil i det følgende afsnit gennemgå grundlæggende teori om sproget og sprogtilegnelse. Derefter vil vi kigge på sproget som kommunikationsform og samtalen som en del af sprogtilegnelsen og udviklingen. Form, indhold og funktion - Line Sproget er en af vores mange måder at kommunikere på. Herunder tænker jeg især på talesproget, som er vigtigt i forhold til, at kunne give udtryk for sig selv. Om man er sulten, træt, glad eller vil fortælle om noget, man har oplevet eller man gerne vil opnå. Samtidig gør talesproget det lettere for os at komme i kontakt med et andet menneske, og det er umiddelbart lettere at indgå i et socialt fællesskab. Talesproget er et system, der kan studeres ud fra flere perspektiver. Nærmere betegnet sprogets form, indhold og funktion, som er et vigtigt element, i forhold til sprogtilegnelse og udvikling. Sprogets form indeholder 3 dele, nemlig sproglyde, ord og længere sætninger. Også kaldet fonologi, morfologi og syntaks. Fonologi er sproglyde. Herunder skal sproglydenes struktur og talelydenes funktion læres. Derudover hvordan talelydene bliver brugt og hvordan de opfattes. Morfologi handler om orddannelse og hvordan ordene dannes. Der er to forskellige slags morfemer. De leksikale morfemer har en indholdsmæssig betydning, hvilket vil sige at ordet kan stå alene og stadig frembringe en betydning. Som f.eks. gå, kage, glad, blomst. De grammatiske morfemer indeholder grammatiske formord, som ikke kan frembringe en betydning alene, som de leksikale kan. Det er f.eks. og, men, der m.m. De grammatiske morfemer er også i stand til at bøje og ændre ordenes endelser. Syntaks er et regelsystem, der styrer, hvordan vi sætter ordene sammen. Herunder også hvordan ordenes rækkefølge påvirker udsagnet. Det handler altså om at kunne sætte ordene rigtig sammen (Svensson, 2011, s. 17). Det er vigtigt for den mundtlige kommunikation, at barnet kan udtale ordene både enkeltvis og i en sproglig kontekst, så det er forståeligt for andre (Kjertmann, 2009, s. 42). Sprogets indhold er ordenes og sætningernes betydning også kaldet semantik. Altså en betydningslære, hvor man ser på, hvordan ord og sætninger bliver sat sammen (Svensson, Side 10 af 48

11 2011, s. 14). Herunder ligger også ordforråd, som både indeholder sprogforståelse og sprogproduktion. Dette kaldes også det impressive sprog og det ekspressive sprog. Det handler om at få børnene til at forstå og bruge ordene (Hodal, 2005, s. 31). Sprogets funktion er måden sproget anvendes på, også kaldet pragmatik, der handler om hvordan sproget anvendes i sociale sammenhænge. Man bruger sproget forskelligt, alt afhængigt af hvilken social sammenhæng det er i. Man taler f.eks. på én måde sammen med kammeraterne og på en helt anden måde med sine bedsteforældre. Herunder ligger også aspekter, som er en stor del af sprogets funktion, f.eks. turtagning hvor man skiftes til at tale og lytte. Det handler også om at udtrykke sig klart og tydeligt og at kunne forbinde det verbale med det nonverbale, altså kropssproget, men også den emotionelle tone, som kommer til udtryk gennem det vi signalerer med vores stemme (Svensson, 2011, s. 13). Hvis jeg f.eks. viser og siger, at jeg er begejstret for noget, men min stemme lyder trist og skuffet, så vil det muligvis ikke være en troværdig begejstring den anden part opfatter. Kort og godt, er det formsiden der vedrører ordets opbygning. Det vil sige udtalen. Indholdssiden drejer sig om ordenes betydning, og funktionssiden er hvordan sproget anvendes. I en samtale bruges alle sider af sproget. Funktionen er det første trin i børnenes sprogudvikling. Funktion og indhold er tilsammen de to vigtigste elementer. Derfor udvikles et godt sprog på baggrund af indhold og funktion (Hodal, 2005, s. 33). Når der arbejdes med sprog, skal der tages stilling til hvilket sprogsyn man har, det afhænger af hvilket fokus vi har på sprogarbejdet. Hvis man f.eks. ønsker at lave en særlig indsats i forhold til børn med sprogproblemer og kun vil fokusere på nogle aspekter, hedder det et strukturalistisk sprogsyn. Her vil man kun arbejde med et af de sproglige elementer, f.eks. fonologi. Når man har et funktionalistisk sprogsyn, vil man arbejde med form, indhold og funktion som helhed og ikke arbejde med kun en del (Mors, 2007, s. 21). I forhold til vores produkt vil vi arbejde med et funktionalistisk sprogsyn, da vi som sådan ikke går ind og fokuserer på de enkelte dele i indhold, form og funktion. Men vi mener, at det er en vigtig baggrundsviden, når vi skal arbejde med historiefortællingen, med fokus på sprog. I det vi bruger Vygotskys socialkonstruktivisme, kan vi også kalde det for et konstruktivistisk sprogsyn (Svensson, 2011, s. 25). Derfor kan vi spørge os selv, hvilke elementer dominerer i forhold til vores historiefortælling? Side 11 af 48

12 Sprogtilegnelse - Janne I hverdagens fortællesituationer kan antallet af børn variere. Samtidig kan de enkelte børn også være på forskellige udviklingstrin i deres sprog. Fortælles der i forbindelse med en samling eller opstår fortællesituationen spontant i en mere intim sammenhæng? Bruges fortælling som en sproglig indsats, med fokus på enkelte elementer i sproget, f.eks. sprogets form, eller bruges fortælling som en del af institutionens sproglige miljø og kultur? Alle disse er faktorer, der vil spille ind, når pædagogen skal fortælle og i forbindelse med valg af historie. Den pædagog, børnene møder i deres hverdag, kender barnets sproglige formåen i samarbejde med forældrene. Derfor har hun mulighed for, ved hjælp af sin viden om sprogets form, indhold og funktion samt viden om Zonen for Nærmeste Udvikling, som introduceres nedenfor, at målrette fortællingen og samtalen i forhold til det enkelte barn. Ved vores historiefortælling, kender vi ikke børnene eller deres sproglige udvikling. Derfor har vi ikke mulighed for at vide, hvilke elementer, i sproget vi skal lægge vægt på for at lede børnene til netop deres næste udviklingstrin. Men vi har en grundlæggende viden om, hvor børnehavebørn befinder sig i den sproglige udvikling og hvilke elementer der bør arbejdes med for at udvikle deres sprog. Vygotskij I det følgende afsnit vil jeg redegøre for psykologen Lev Vygotskijs teori om social konstruktivisme. Konstruktivismen siger, at barnet lærer sproget ved selv aktivt at konstruere sit sprog gennem sansepåvirkninger og bevægelser (Svensson, 2011, s ). Vygotskij og socialkonstruktivismen mener, at sproget tilegnes gennem aktiv deltagelse og i samspil med andre, det vil sige at sprogudviklingen ikke kun er kognitivt afhængig, men også i høj grad afhængig af den sociale, kulturelle og historiske kontekst barnet vokser op i (Svensson, 2011, s ). I forhold til vores måde at fortælle på mener vi, at socialkonstruktivismen som sprogtilegnelsesteori er særlig relevant, fordi det sociale element kommer i spil, når der opstår en fælles opmærksomhed i gruppen under fortællingen. Og når vi på dag 2 genfortæller historien sker der en interaktion børnene og os imellem. Konstruktivismen kommer ind i det øjeblik vi bruger rekvisitter og sansepåvirkninger sammen med vores fortælling og fordi samtalen, og især børnenes aktive deltagelse i fortællingen, er et element i vores version. Derudover påpeger Vygotskij også hvor vigtigt det er, at barnet deltager i kulturel virksomhed, som man jo må sige at historiefortælling er, sammen med erfarne personer, der i en social sammenhæng kan udfordre barnet kognitivt (Svensson, 2011, s ). Side 12 af 48

13 I sin gennemgang af Vygotskijs sprogtilegnelsesteori fremhæver Katrin Svensson desuden de pædagogiske konsekvenser af denne: Barnet skal have masser af muligheder for at omgås voksne og børn i forskellige aldre, for at samtale og samspille med dem. (Svensson, 2011, s. 30). Zone for Nærmeste Udvikling Dette udsagn leder direkte over til det begreb Vygotskij bruger i forbindelse med læring og mestring. Han mente ikke at man skulle være bange for at præsentere børn for abstrakte begreber eller aktiviteter, fordi selvom disse ikke bliver implanteret i barnet, baner oplevelserne måske vej for videre udvikling (Strandberg, 2009, s ). Præsenteres barnet for dets zone for nærmeste udvikling i samspil med en voksen eller en mere kompetent jævnaldrende, udvides barnets udviklingsniveau fra det faktiske til det potentielle, fra det barnet kan, til det som barnet næsten kan (Strandberg, 2009, s ). Sammenkædes dette med andre begreber ser vi, at der hvor barnet ikke kan, går pædagogen foran. Bevæger vi os indenfor barnets faktiske udviklingsniveau, går pædagogen bag ved barnet og ved det potentielle udviklingsniveau, går pædagogen ved siden af barnet (Bergholdt, 2011, s. 56). I vores fortælling, vil vi bruge Vygotskijs teori om zone for nærmeste udvikling i vores gruppedannelse. Vi vil i børnegrupperne forsøge at have en så bred aldersspredning som muligt, så vi både får samspillet mellem jævnaldrende børn, der er på forskellige udviklingsniveauer, samt os selv som vejledende voksne. Implicit og eksplicit læring Vi kan spørge os selv: Giver det mening at børnene er bevidste om læringen? Der tales om eksplicit og implicit læring, altså om barnet er bevidst eller ubevidst om hvilken læring der er i gang (Sprogpakken, 2012). Umiddelbart vil jeg mene, at fortælling er implicit sproglæring, fordi vi som pædagoger har en viden om den mundtlige fortællings effekt på børnenes sprogtilegnelse og udvikling. Barnet lærer noget implicit og motivationen til at deltage i aktiviteten er det sjove og hyggelige i at få fortalt en historie. Men måske kan man også sige, at hvis pædagogen benævner temaet for fortællingen, f.eks. I dag vil jeg fortælle jer en historie om dyrene i zoologisk have, bliver læringen eksplicit. Dermed er pædagogen bevidst om temaet: Dyr i zoologisk have, hvor børnene skal lære om dyrene og fx deres lyde. Den specifikke læring er børnene måske ikke bevidste om, men der kan argumenteres for, at ved at pædagogen benævner temaet, bliver barnet bevidst om dette og derfor mere opmærksom på det. Side 13 af 48

14 Sprogudvikling i børnehaven - Janne For at kunne arbejde med sprog i børnehaven, bør man have en generel viden om, hvordan barnets sprog udvikles i alderen 3-6 år. Derfor vil jeg her gennemgå de milepæle, der er i barnets sproglige udvikling mens det går i børnehave. 3 år I 3 års alderen begynder barnet at kunne anvende de grammatiske regler der er gældende for sproget og er efterhånden i stand til at tale i sætninger, stille spørgsmål og svare, som i en dialog (Sprogpakken, 2012) (Kjertmann, 2009, s ). Barnet kan udtrykke ønsker, stille enkle spørgsmål og lytte, men mest ud fra barnets egen forståelse, dvs. det er ikke i stand til at sætte sig ind i andres forståelse endnu. Ordforrådet udvikles markant, dog er det ikke sjældent at det overgeneraliserer, f.eks. er alt med vinger en fugl, eller at det hæfter enkelte ord ved enkelte genstande, f.eks. kun barnets egen seng er en seng. Barnet kan anvende, men endnu ikke forstå tidsbegreber og det er bekendt med morfologi, men anvender det ikke nødvendigvis korrekt i alle sammenhænge (Svensson, 2011, s ). 4 år Ordforrådet udvikles yderligere, barnet danner mere og mere komplekse sætninger og samtidig er barnet i stand til at fortælle om egne erfaringer (Sprogpakken, 2012). Barnet taler næsten korrekt og er efterhånden i stand til at målrette sit sprog til tilhøreren, f.eks. tale forskelligt alt afhængig af tilhørerens alder, dvs. det kan sætte sig ind i andres forståelse (Svensson, 2011, s ). 5 år Barnet bliver mere og mere øvet i komplekse sætningsdannelser og er i stand til at føre længere samtaler. Det er i stand til i større udstrækning at forstå abstrakte ord og formuleringer og er i stand til at genfortælle historier og egne oplevelser (Sprogpakken, 2012) (Svensson, 2011, s. 69). 6 år I 6 års alderen opstår der en ny interesse for sproget, bl.a. er rim og remser, bande- og vrøvleord spændende for barnet. Det kan anvende sproget i sociale sammenhænge og har udvidet evnen til at fortælle. Her er interessen for skriftsproget også vokset (Sprogpakken, 2012) (Svensson, 2011, s. 69). Side 14 af 48

15 De understøttende sprogstrategier Janne Sprogpakken er et samarbejde mellem professionshøjskolerne, VIA, UCC og UCL samt Center for Offentlig Kompetenceudvikling og Center for Børnesprog. Det er et efteruddannelsesmateriale til pædagoger, der arbejder med børns sprog. Målet er at opkvalificere pædagogernes kompetencer inden for sprogstimulering (Sprogpakken, 2012). Sprogpakken videreformidler den nyeste viden indenfor børns udvikling og sprogtilegnelse og giver konkrete metoder og redskaber til det daglige sprogarbejde både i barnets institution og i hjemmet (Sprogpakken, 2012). Et centralt og meget anvendeligt element i Sprogpakken er 10 understøttende sprogstrategier, som på forskellig måde understøtter og stimulerer den sproglige udvikling. (Sprogpakken, 2012). De tager højde for det enkelte barns sproglige kompetencer og kan inkorporeres i alle de samtaler, der kan forekomme i dagligdagen (Sprogpakken, 2012). De 10 Understøttende Sprogstrategier: 1) Følg barnets interesse 2) Brug åbnende spørgsmål 3) Vent på barnets svar 4) Fortolk, og udvid hvad barnet siger 5) Hjælp barnet med at sætte ord på 6) Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen 7) Relater til noget, barnet kender 8) Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen 9) Ret ikke barnets fejl direkte 10) Leg med sproget, når det er muligt Da de understøttende sprogstrategier er baseret på den nyeste forskning, og dermed er metoder der ser ud til at fungere optimalt for at udvikle barnets sprog og sprogmiljøet, vil vi i vores fortælling bruge strategierne, så vidt muligt. Vi vil i et senere afsnit, med eksempler fra vores observation, vise hvordan de understøttende sprogstrategier kan implementeres i en fortællesituation, som redskab til at udvikle barnets sproglige kompetence. Det er ikke meningen at alle 10 sprogstrategier skal bruges i hver enkelte aktivitet, de skal bruges jævnt fordelt over samtlige kommunikative møder i hverdagen (Sprogpakken, 2012). Derfor er det heller ikke muligt for os at afkrydse samtlige sprogstrategier når vi gennemser materialet fra vores feltarbejde. Dog vil vi forsøge at give nogle eksempler på, hvordan vi bruger Side 15 af 48

16 Sprogpakkens understøttende sprogstrategier i vores samtaler med børnene under fortællingen. Disse vil måske ikke være pragteksempler, men dog tilnærmelsesvis gode nok til at understrege pointen. Kommunikation Line Når vi arbejder med historiefortælling, er den kommunikative side også vigtig at kende til. Kommunikationen er nemlig en vigtig del i det at fortælle. I forhold til dét vi ønsker med vores historiefortælling, er det væsentlig at belyse tovejskommunikationen, hvilket vil sige at både afsender og modtager har mulighed for at tale. Selvom vi er afsendere(os), der har et budskab(historien) at formidle til modtageren(børnene), håber vi på at kunne skabe en dialog med børnene. Denne model; afsender-budskab-modtager, kaldes den treleddede kommunikationsmodel. (Hald, 2009, s. 30). Som sagt håber vi på, at skabe en dialog med børnene, blandt andet for at udfordre dem sprogligt, men også for sprogtilegnelsen, jf. Vygotskijs socialkonstruktivisme i forhold til det aktive barn. Når vi kommunikerer, bruger vi både den verbale og den nonverbale kommunikation. I forhold til historiefortælling er den nonverbale kommunikation en ekstra god funktion, fordi den sammen med det verbale, kan forstærke ord og følelser. (Hald, 2009, s. 46). Nonverbal kommunikation Janne Talesproget er kun én af flere kommunikationsmetoder, en anden og måske ligeså vigtig er kropssproget, kaldet det nonverbale sprog. Alt det usagte vi kommunikerer med kroppen. Gestik, ansigtsmimik, fysisk nærhed eller afstand er alle sammen elementer i det nonverbale udtryk og samtidig som kropssproget kan kommunikeres ubevidst, bliver det for det meste også opfattet ubevidst. Det nonverbale sprog kan være med til at understrege det verbale, men samtidig kan det man viser med sit kropssprog være så afvigende fra det man siger, at det forvirrer modtageren og budskabet kan tolkes forkert (Svensson, 2011, s ). I vores fortællesituation er det vigtigt, at vi er opmærksomme på om vores kropssprog stemmer overens med fortællingen, at vi desuden udtrykker overfor børnene, at de gerne må deltage i fortællingen og røre ved rekvisitterne. Når vi fortæller, er vores udtryk altså ikke kun selve fortællingen, men også i stor grad vores nonverbale sprog vores kropssprog. Gensvar Line Når vi kommunikerer med hinanden, og især når pædagogen kommunikerer med barnet, er det vigtigt at være bevidst om sit gensvar, som også kan være de understøttende sprogstrategier, jf. sprogpakkens understøttende sprogstrategier. Altså hvordan man reagere Side 16 af 48

17 på den andens kommunikation. Et gensvar kan både være et svar og et spørgsmål. Valget af gensvar er med til at målrette samtalen, da det både kan opmuntre den anden til at fortsætte fortællingen og det kan også virke lukkende i forhold til bestemte aspekter i samtalen. Det er afhængigt af flere faktorer, som f.eks. samtalens art, indhold i samtalen, relationen mellem samtaleparterne og ikke mindst konteksten (Mørch, 2010, s. 104). Vi er opmærksomme på, at når vi skal prøve vores produkt af, kender vi ikke børnene. Nogle af børnene, kender Janne ret godt, hvor de slet ikke kender Line. Begge kan være faktorer, der i sig selv kan begrænse kommunikationen imellem os. Til gengæld bliver fortællingen, som er en helt anden genre, et fælles tredje, så vi har et fælles emne at tale om. En fælles opmærksomhed, som jeg senere vil definere. Der er tre typer gensvar; udvidende og afgrænsende gensvar, kognitive og affektive gensvar og konfronterende og tildækkende gensvar (Mørch, 2010, s. 103). I forhold til historiefortælling, er det mest relevant at se på de to første. Udvidende og afgrænsende gensvar vil sige, at man hjælper den anden til at udvide eller uddybe situationen eller problemet. En opfordring til, at give et tydeligere billede af emnet. Samtidig afgrænses emnet til det relevante og til de informationer der er vigtige i samtalen. Kognitive og affektive gensvar vil sige, at man søger efter konkret information af faktisk og objektiv natur, som f.eks. varighed eller et fænomen m.m. Og samtidig søger man at fastholde de følelsesmæssige sider af sagen (Mørch, 2010, s ). Som nævnt er det de to typer gensvar, der er relevante for os at bruge, idet vi først og fremmest opnår mere sproglighed ved at opfordre det enkelte barn til at fortsætte sin fortælling, men samtidig hjælpe det til at komme med de vigtigste og mest relevante informationer. Derudover er det vigtigt for børnene, at de kan sætte ord på konkrete informationer i historien, som f.eks. nat, dag, tid, sted mm. Samt de følelsesmæssige sider. Jeg vil mene, at de gensvar man vælger, kan kobles til de understøttende sprogstrategier. Selvfølgelig vil man med nogle af strategierne åbne en samtale, men man vil samtidig også bruge strategierne, som et slags gensvar, f.eks. følg barnets interesse, jf. Sprogpakkens understøttende sprogstrategier. Hvis vi formår at bruge de rette gensvar, giver det god anledning for børnene, at bruge deres sprog. Netop at bruge sit sprog og blive udfordret til at formulere sig, er essensen i sprogudviklingen og ikke mindst at tilegne sig et større ordforråd i de sociale sammenhænge. (Sidenius, 2007, s ). Hvis vi ser tilbage på Vygotskys socialkonstruktivisme, vil dette også stemme overens. (Svensson, 2011, s. 25). Side 17 af 48

18 Samtale Line Samtalen er også et emne, vi vil tage fat på i forhold til vores historiefortælling. Idet vi tager børnene med ud til en aktivitet, bliver det derfor en planlagt samtale, hvor vi begge dage har et overordnet tema, som der skal samtales ud fra. Det er derfor ikke en hverdagssamtale eller spontansamtale, der normalt er på en stue. I en planlagt samtale vil vi voksne, stadig være en modspiller i samtalen og hermed får den voksne stor betydning for barnets sprogudvikling (Gjems, 2010, s. 75). Samtalen har oftest denne struktur: Åbner, respons og udvikling. Sådan at et emne åbnes, hvoraf der gives respons og dermed sker der en udvikling i samtalen. Det at samtale, kræver desuden kommunikative, sociale og sproglige færdigheder (Gjems, 2010, s. 62). Kan man sige, at det kræver dannelse? I forhold til børnenes sproglige udvikling, er det kun de ældste børn i børnehaven, der kan samtale ud fra disse færdigheder i og med, at et barn på tre år, ikke er i stand til at sætte sig ind i andres forståelse (Svensson, 2011, s ), jf. sprogudviklingstrin. Som lovet, vil jeg også gerne definere Liv Gjems begreb fælles opmærksomhed, hvor hun mener, at jo flere situationer der er med en fælles opmærksomhed, jo hurtigere og jo mere sprog får barnet. Altså er det igennem samtalen barnet udvikler sit sprog mest, men specielt ved fælles opmærksomhed, et fælles tredje. (Gjems, 2010, s ). Denne fælles opmærksomhed, vil vi igennem vores historiefortælling opnå. Barnets sproglige kompetence indeholder flere elementer. Det er det barnet er og vil, det barnet gør og kan og til sidst det barnet ved. Oversat er det barnets selvværd, holdninger, mestringer, færdigheder og viden. Dette udvikles i et samspil mellem medfødte muligheder for udvikling af sprog, social kompetence, personlighedsudvikling, kognitiv og kropslig udvikling. (Sidenius, 2007, s. 49) Alle disse kompetencer fører tilbage til dagtilbuddets læreplaner, som står i dagtilbudsloven 8, stk. 2. (Jappe, 2010, s. 147). Model for æstetisk kommunikation Line Side 18 af 48

19 (Austring, 2011, s. 27) Model: Fortællingens kommunikation af betydning forløber både i retning fra 1-5 og fra 5 til 3, som pilene angiver, idet både kodning og afkodning indebærer aktiv skabelse af mening (Austring, 2011, s. 27). Modellen er en udbygning af den tidligere benævnte model, jf. Halds treleddede kommunikationsmodel. Men i denne model er den æstetiske virksomhed medtænkt. Hvis vi f.eks. ser på fortællingen i forhold til kommunikation, så vil der altid være en afsender og en modtager af selve fortællingen. Men idet afsender indkoder fortællingen, vil modtageren afkode den. Desuden kan der være to afsenderled, først forfatteren og så pædagogen. Men når pædagogen laver den mundtlige fortælling, er de to afsenderled integreret i pædagogens udtryk og barnet ville kun fornemme en. Modtageren er også en vigtig faktor. Når barnet hører en fortælling, bruger det aktivt sin opmærksomhed og sin evne til at afkode fortællingen, mens det sammenholder fortællingen med den viden det har om sig selv og verden (Austring, 2011, s. 26). Herunder også identitet, som gøres rede for senere. Pædagogen tilpasser sin fortælling til barnets erfaring og sproglige udviklingsniveau, jf. Vygotskijs nærmeste udviklingszone. Men alligevel, er det ikke sikkert, at barnet formår at afkode pædagogens kodning. Det kan ske hvis der er støj i kommunikationen. Dvs. ting, som forhindrer barnet i at afkode pædagogens kommunikation, f.eks. at fortællingen kræver mere erfaring for barnet, at pædagogen ikke mestrer fortællingen godt nok, træthed hos begge parter, at barnet er socialiseret ind i en anden kulturs kodning og symbolik end fortællerens, eller fysiske forhold, som dårlig akustik, sult, sygdom, uro osv. (Austring, 2011, s. 27). Pædagogen kan tage højde for støjkilderne, hvis hun er bevidst om dem. Alt i alt, er kommunikationen en bred vifte af muligheder og begrænsninger. Ifølge disse teorier, skal vi være meget bevidste omkring, hvordan vi kommunikerer (verbalt og nonverbalt) til og med børnene, når vi laver historiefortællingen. Vi ønsker at skabe undervisning i udveksling, som gøres rede for senere, samtidig med at vi bruger de to typer gensvar og sprogstrategierne. Derudover skal vi læne os op ad Vygotskijs nærmeste udviklingszone og være bevidste om, at der kan opstå støjkilder. Spørgsmålet er om det kan lade sig gøre at være så bevidst i sin kommunikation? Og om der er noget der er vigtigere at anvende end andet? Undervisningstone og udvekslingstone - Line Når vi skal lave en mundtlig historiefortælling, kommer vi ud for enten at bruge undervisningstonen eller udvekslingstonen. To hverdagsbegreber af Charlotte Palludan. Side 19 af 48

20 Undervisningstonen betyder at pædagogen er forklarende og instruerende og barnet vil være lyttende og opremsende. Barnet er et objekt for den voksnes undervisning. Udvekslingstonen betyder at pædagogen og barnet taler sammen. De har en dialog, hvor begge har mulighed for at spørge, fortælle og udveksle oplevelser, viden, meninger m.m. De er begge subjekter for samtalen (Palludan, 2005, s. 133). I forhold til vores historiefortælling vil vi fortælle historien på dag 1, og derfor vil jeg umiddelbart tænke, at det vil bære mest præg af undervisningstonen, hvor vi på dag 2 vil have børnene med og håber på at kunne nærme os udvekslingstonen mere. Men Charlotte Palludan bruger også et begreb, der hedder undervisning i udveksling, som betyder at barnet har mulighed for at etablere sig og blive etableret. Altså at det kan biddrage til samtalen i undervisningssituationen, som f.eks. til en samling (Palludan, 2005, s. 132). Måske er det i virkeligheden denne undervisning i udvekslingen vi håber på at kunne skabe igennem vores historiefortælling. Derfor vil vi i fortællingen være opmærksomme på, om børnene forsøger at bryde undervisningstonen, med udvekslingstonen. Historiefortælling Efter at have fordybet os i teori omkring sprog og kommunikation, kan vi nu bevæge os videre til den mundtlige fortælling og dens egenskaber, samt muligheden for at bruge fortællingen som et redskab til sprogarbejde i børnehaven. Efterfølgende vil vi, som forberedelse til at arbejde med fortælling i praksis, gennemgå forskellige teknikker til at opnå en vellykket fortælling. Fortælling og identitet Janne Nogle af de bedste historier min mor kunne fortælle mig, da jeg var barn, var historien om mig selv. Historien om da jeg blev født. Historien om når jeg spillede klaver hos min moster og onkel og tvang alle min onkels kortspilsgæster til at klappe, når jeg var færdig. Alle er de små historier, der siger noget om, hvem jeg var og hvem jeg er. På samme måde tror jeg, at vi alle har fortællinger om os selv som vi bruger til forskellige formål; Nogle til jobsamtaler, nogle andre når vi møder nye mennesker, men alle sammen er de med til at danne vores identiteter. Vi kan endda skabe den identitet vi ønsker, ved at udvælge og måske endda ændre på fortællingerne om os selv. Det at fortælle om sig selv, har stor psykologisk betydning og ved bevidst eller ubevidst at fortælle sin egen livshistorie skaber vi os selv (Brok, 2005, s. 32). Når forældre og pædagoger italesætter barnets følelser og behov, udbygger de ikke bare barnets ordforråd og giver det et Side 20 af 48

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde Sprogpakken Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde er det nyt? Pædagoger i dagtilbud har altid arbejdet med emner i kortere eller længere

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud

Sprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside:

Faktaoplysninger. Den integrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe. Telefon Hjemmeside: 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder april 2014 til Marts 2017... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog....

Læs mere

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring Foreningen for tosprogede småbørns vilkår Konference i Kolding Fredag d. 21. marts 2014 Mette Ginman mmg@ucc.dk Program Flersproget pædagogik Introduktion

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børneuniversets læreplan:

Børneuniversets læreplan: Børneuniversets læreplan: Vi bruger dagligt lærerplanerne i vores pædagogiske arbejde. Fremtidens Dagtilbud (se afsnittet om dette i virksomhedsplanen) er Børneuniverset tilknyttet indtil 2016, som tager

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styrk hverdagssamtalen

Styrk hverdagssamtalen UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

September 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11

Indholdsfortegnelse. Digitalisering...11 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder september 2014 til juni 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Understøttende sprogstrategier

Understøttende sprogstrategier UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som

Læs mere

Narrativer - en nøgle til inklusion

Narrativer - en nøgle til inklusion Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 LÆREPLANER 2014-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION TIL LÆREPLANER 3 2. OVERGANG MELLEM DAGTILBUD 6 3. BØRNEMILJØ 6 4. FOKUSPUNKTER FOR 2014-2015: INKLUSION MED FOKUS PÅ VENSKABER 8 2 af 9 1. INTRODUKTION

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.?

Pædagogisk Metode. Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode. - hvilken position skal den voksne indtage, har den voksne indtaget mm.? Pædagogisk Metode Olriks Børnehave - vores pædagogisk metode Refleksionsskema til aktiviteter - hvad er det pædagogiske formål? På baggrund af Ole Henrik Hansen drøftelsesspørgsmål Er skemaet udfyldt før

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup Generel pædagogisk læreplan Slangerup Indholdsfortegnelse Indhold Personlige kompetencer... 3 Sociale kompetencer... 3 Sproglige kompetencer.... 4 Krop og bevægelse... 4 Kultur og kulturelle udtryksformer....

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere