Klimanetværksmøde. >> side 9. Ballerup Kommune miljøcertificeret. >> side 10. Har du styr på din olietank? >> side 3. >> side 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimanetværksmøde. >> side 9. Ballerup Kommune miljøcertificeret. >> side 10. Har du styr på din olietank? >> side 3. >> side 2"

Transkript

1 BASF reducerer støj >> side 2 Har du styr på din olietank? >> side 3 NR. 2 - juni 11 I 9. årg. I miljø og teknik TIL VIRKSOMHEDER I ballerup kommune Klimanetværksmøde >> side 9 Ballerup Kommune miljøcertificeret >> side 10

2 2 3 BASF A/S reducerer støj BASF A/S Production Site Ballerup, er specialiseret i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farvestoffer. Vore produkter anvendes hovedsagelig til fødevare-, drikkevareog medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere. BASF koncernen er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Koncernens portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter, og landbrugsprodukter til olie og gas. BASF har et ønske om at være i harmoni med sine omgivelser, og arbejder altid på at gøre tingene bedre. For at mindske støjbelastningen til omgivelserne har virksomheden i de seneste par år gennemført et omfattende projekt, som har reduceret støjen markant. Projektet har resulteret i, at BASF i dag overholder de skrappe danske krav på dette område. Af: Bo Kilund og Lone Titelbech, BASF A/S BASF s produktion i Ballerup ligger ikke langt fra et almindeligt boligområde, og i 2006 modtog virksomheden et par henvendelser om generende støj fra beboerne tæt på virksomheden. Disse henvendelser var starten på et omfattende og systematisk arbejde, som målrettet gik på at reducere støjbelastningen fra virksomheden yderligere. Første etape i projektet blev gennemført i andet halvår af 2006 og betød, at BASF gennemførte omfattende dæmpning af de mest støjende afkast, samt etablering af egentlige bulderhuse på de steder, hvor dette var nødvendigt. Derudover blev flere køleanlæg dæmpet, og i et særligt område blev en større samling støjkilder afskærmet af en støjvæg. Det var et meget omfattende arbejde, og for at kunne dokumentere, at arbejdet havde haft den ønskede virkning, blev der i 2007 af et Ventilator på køleanlæg (inkl. støjskærm) samt luftindtag mod nord Afkast vandret med lyddæmper Jethætte (inkl. lyddæmpere) Afkast (inkl. lyddæmpere)

3 Har du styr på din olietank? Er du en af dem, der stadig ikke har styr på dit ansvar for din store olietank? En del tanke mangler stadig at blive inspiceret og kontrolleret. Af Lill Dueholm Igennem de senere år har kommunen gjort en særlig indsats for at få styr på olietanke; både (mellem-) store og små (villaolietanke). Langt de fleste olietanke er nedgravede og indeholder enten fyringsolie eller motorbrændstof. Især disse udgør en øget risiko for jordog grundvandsforurening, hvis de ikke inspiceres og tæthedsprøves med faste intervaller. Af 42 i bekendtgørelse nr. 259 af 23. marts 2010 ( Olietankbekendtgørelsen ) fremgår det, at ejeren af tanke 6000 l, skal sikre, at de inspiceres og tæthedsprøves af en sagkyndig med mindst 5 eller 10 års intervaller (afhængig af korrosionsbeskyttelse). Tankene skulle have været inspiceret og tæthedsprøvet senest den 1. april 2010 (med mulighed for udsættelse til 1. april 2011). Desuden skal tankejere overholde deres pligt til at udføre egenkontrol, herunder beholdningsregnskaber, inspektioner, kontrollere korrosionsbeskyttelse og/ eller evt. automatisk overvågning m.m. Miljø & Teknik planlægger inden sommerferien 2011, at tage direkte kontakt til de berørte grundejere (der mangler oplysninger om egenkontrol på ca. 40 lokaliteter), og derved få en status for evt. udført egenkontrol. eksternt firma gennemført en akkrediteret støjkortlægning af virksomheden. Kortlægningen viste en betydelig reduktion i støjbelastningen til omgivelserne, men kortlægningen viste også, at der stadig var få overskridelser i nogle af immissionspunkterne om natten. Dette gav BASF anledning til at fortsætte arbejdet. I 2009 udarbejdede et eksternt firma et forslag til en handlingsplan, som målrettet gik på at reducere støjen yderligere og sikre, at virksomheden til enhver tid ville ligge inden for de fastsatte grænseværdier. Rapporten konkluderede, at idet der hos BASF er 190 støjkilder, må hver støjkilde maksimalt bidrage med 24 decibel. Ud af de 190 støjkilder bidrog 33 af dem med for højt niveau og skulle derfor reduceres for at opnå det ønskede mål. I 2010 blev der således gennemført en støjdæmpning (tætninger, støjskærme, lyddæmpere m.m.) af disse 33 støjkilder. På foregående side er eksempler på nogle af de gennemførte støjdæmpende foranstaltninger. I perioden april-juni 2010 blev der foretaget nye nærfeltsmålinger af alle de støjkilder, der var støjdæmpet for at sikre, at den ønskede reduktion var opnået. Herefter blev støjbidraget i alle 6 immisionspunkter i virksomhedens omgivelser genberegnet. Resultatet ses i nedenstående tabel. Som det fremgår af tabellen, er grænseværdierne i alle immisionspunkterne overholdt på alle tider af døgnet. Immissionspunkt Støjbelastning db(a) alle kilder juni 2010 Dag krav Aften krav Nat krav (kl.7-18) (kl.18-22) (kl.22-7) Nr. 1 Boligområde Nr. 2 Boligområde Nr. 3 Industriområde Nr. 4 Industriområde Nr. 5 Industriområde Nr. 6 Industriområde

4 4 5 Tilsynsberetning 2010 Antallet af miljøtilsyn i 2010 er faldet en del i forhold til året før. Omfanget af kortlægnings- og planlægningsopgaver er øget bl.a. på områderne affald, energi og jord. Af Lill Dueholm Der føres tilsyn med de forskellige kategorier af virksomheder (i-mærkede liste-, liste-, bilag 1- og branchevirksomheder) efter KL-aftalen. Det betyder, at tilsynsfrekvensen er mellem 1-4 år, alt efter virksomhedernes kategorisering; 1, 2 og 3, hvor 1 er de mest miljøpositive virksomheder. Virksomhedernes kategorisering tages op efter hvert tilsynsbesøg. Tilsynsindsatsen betyder, at 49 virksomheder har modtaget i alt 57 besøg i 2010 (alle planlagte tilsyn er udført). Til sammenligning fik 96 virksomheder 104 besøg i Den opkrævede brugerbetaling fra virksomhederne er faldet fra kr. til kr. Det beskedne fald i brugerbetalingen sammenholdt med faldet i tilsynsbesøg, skyldes et øget tidsforbrug til tilsyn i form af sagsbehandling på specielt de større virksomheder. Sagsbehandlingen omfatter blandt andet: Revision og meddelelse af miljøgodkendelser og spildevandstilladelser, meddelelse af påbud, opfølgning og indgåelse af frivillige aftaler om reduktion af støj og luftforurening mv. Tilsynet omfatter også løbende miljøvurderinger af nye projekter for ændringer og ombygninger på virksomhederne. Andet miljøarbejde En anden del af det arbejde og de tilsyn, der udføres, omfatter de såkaldte 42 virksomheder, der ikke er omfattet af brugerbetaling. Det er fx råd, vejledning, udarbejdelse af spildevandstilladelser, klimanetværksarbejde samt kampagner til jord-, sundheds- og grundvandsbeskyttelse. Derudover er der ført tilsyn med Ballerup Rideskole (landbrug; i forbindelse med etablering af ny stald). Der er udarbejdet en del 8 tilladelser (tilladelser til at fjerne jord fra ejendomme med kendte jordforureninger) og behandlet mange jordanmeldelser. Derudover er der afholdt tre møder i klimanetværket for virksomheder, som er udvidet fra 22 til 42 virksomheder i løbet af Fjernvarmeprojekt kører videre og Carbon20 EU Life-projekt startede så småt op sidst på året. Håndhævelser/reaktioner Antallet af henstillinger, indskærpelser, påbud, forbud og politianmeldelser er faldet en smule i forhold til året før. Årets tilsynstema Årets frivillige tilsynstema fra Miljøstyrelsen omhandler belægninger. Vi har valgt ikke at bidrage til tilsynstemaet Til orientering kan det oplyses, at Miljø & Teknik planlægger at besøge ca. 80 virksomheder i 2011; herunder de 10 svømmebade i kommunen. Tilsynstemaet er opbevaring af farligt affald. Fordeling af tilsyn Antal virksomheder Antal besøgte Udførte tilsyn pr virksomheder i-mærkede listevirksomheder Øvrige listevirksomheder Gebyrpligtige bilag 1 virksomheder Autoværksteder Renserier virksomheder Landbrug/Rideskole 2 1 1

5 Grænseværdier for kemikalier i jord, vand og luft En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemiske stof, der er acceptabelt i bestemte sammenhænge. Af Dorte Nejrup Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter grænseværdier for kemikalier i jord og drikkevand samt for udledninger til luft og spildevand. Miljøstyrelsen har på deres hjemmeside en række fakta om grænseværdier for kemikalier, der kort gennemgås her. Der er langt mere at læse om, hvordan grænseværdier fastsættes på under virksomhed & myndighed og grænseværdier. Grænseværdier for jord Grænseværdier for kemikalier i jord bruges, når forurenet jord skal vurderes, når der skal ryddes op på forurenede grunde, og når mennesker, der bor på lettere forurenede grunde, skal rådgives. Miljøstyrelsen har udarbejdet kvalitetskriterier for en række kemiske forureninger, der kan forekomme i jorden. For hver kemisk forurening er der fastsat op til tre kvalitetskriterier: - Jordkvalitetskriteriet er det niveau, hvor jorden frit kan anvendes. - Grundvandskvalitetskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. - Afdampningskriteriet er et tal, der fortæller, hvor meget forurening, dampe fra jorden må afgive til udeluften eller til den indendørs luft, og dermed påvirke indeklimaet. Forurenet jord skal vurderes i forhold til alle tre kvalitetskriterier. Det betyder, at selvom jordkvalitetskriteriet er overholdt, kan der stadig være problemer med, at jorden afgiver forurenede dampe til luften indendørs eller siver ned til grundvandet. Der findes herudover et fjerde kriterium for jord, nemlig afskæringskriteriet. Afskæringskriteriet er det forureningsniveau, hvor man bør rydde op eller dække med fast belægning, som for eksempel fliser, så mennesker ikke kommer i kontakt med jorden, hvis grunden bruges til boliger, børneinstitutioner eller legepladser. Grænseværdier for luft Grænseværdier for kemikalier i luft bruges som forebyggende grænseværdier til at begrænse forurening fra virksomheder, energiproduktion og affaldsforbrænding. De bruges også til at begrænse udslippet af de dampe, der opstår, når man oplagrer og distribuerer benzin. Der skelnes mellem; - Luftkvalitetskriterier, der skal forebygge skader på mennesker og miljø, der vedvarende er udsat for et kemisk stof i luften. Luftkvalitetskriteriet for de forskellige stoffer bruges til at fastsætte B-værdien. - B-værdier (bidragsværdier) fortæller virksomheder, hvor meget de højst må bidrage med af et bestemt stof til luften. B-værdier er til for at beskytte befolkningen mod skadelige effekter fra luftforurening. Derfor tages der højde for, at særligt følsomme grupper (børn, ældre, syge) bliver beskyttet, og at borgerne ikke vedvarende udsættes for forureningen. B-værdier skal derfor betragtes som sikkerhedsgrænser og ikke faregrænser. Grænseværdier for vand Miljøstyrelsen fastsætter kvalitetskriterier for drikkevand og grundvand for By- og Landskabsstyrelsen, sådan at drikkevandet er sundhedsmæssigt forsvarligt, ser rent ud og er uden farve, smag eller lugt. Kvalitetskriterier for drikkevand fastsættes af hensyn til borgernes sundhed. Normalt fastsættes kriteriet for det enkelte stof ud fra en tolerabel daglig indtagelse (TDI), hvor kun 10 % af denne må stamme fra drikkevandet, hvis stoffet også kan forekomme i fødevarer og luften. For eksempel kan der findes rester af pesticid i både fødevarer og i drikkevand. Grundvandskvalitetskriteriet gælder for grundvandsmagasiner, der bruges eller kan bruges til at hente drikkevand fra. Kvalitetskriterier for grundvand fastsætter myndighederne ud fra, at grundvandet skal kunne opfylde kravene til drikkevand efter en simpel vandbehandling.

6 6 7 Projekter til reduktion af CO 2 Energistyrelsen har udpeget to pilotprojekter fra ARLA Foods A.m.b.a. og BioNorden A/S, der samlet kan reducere Danmarks drivhusgasudledning uden for den kvotebelagte sektor med ton CO 2. Energistyrelsen og ARLA Foods a.m.b.a. vil indgå et samarbejde om udvikling af et stort biogasanlæg i Nr. Vium ved Videbæk. BioNorden A/S behandler spildevandsslam på Lolland på en ny og innovativ måde. Den nye behandlingsmetode omdanner spildevandsslam til et lugtfrit slutprodukt, der kan bruges til blandt andet jordrensning. Grøn Kirke Danske kirker er gennem de sidste år blevet bevidste og mere udadvendte med hensyn til miljøforhold og klima. Danske Kirkers Råd har taget initiativ til Grøn Kirke, en betegnelse kirker kan anvende, hvis de beslutter at tage en række initiativer på miljøområdet. Staten vil købe CO 2 reduktioner fra de to projekter inden for en samlet ramme på 8 mio. kr. nyheder 17. maj 2011 Ulovligt freon i Danmark Miljøstyrelsen har i samarbejde med SKAT og Østjyllands Politi beslaglagt 326 kg freon. Beholderne med freon blev fundet på et bulgarsk skib i Århus Havn. Regnvand i haver og parker Miljøministeriet og Haveselskabet igangsætter et projekt for at forebygge oversvømmelser efter ekstrem regn. Projektet skal udvikle redskaber til kommuner og borgere, der kan fremme boligområders afkobling af regnvand fra kloakken. Projektet skal bringe kommuner, forsyningsvirksomheder og anlægsgartnere sammen med henblik på at afdække, hvilke planter der både kan tåle tørke og meget regn. Projektet forventes at vare et år april 2011 Af Ole Lützen Danske Kirkers Råd, der er et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark, har nedsat en klimagruppe, der står bag initiativet til grønne kirker i Danmark. Der er i alt ca. 85 grønne kirker i Danmark på nuværende tidspunkt. Betingelserne for at kunne kalde sig Grøn Kirke er, at den pågældende kirke kan tilslutte sig en række forpligtelser i form af initiativer inden for 6 områder. Områderne omfatter Gudstjenesteliv, Information, undervisning og diakoni, Kirkens indkøb, Kirkens transport, Kirkens anvendelse af energi samt Behandling af kirkens affald (reduktion og håndtering). Inden for disse 6 områder er der opstillet i alt 48 tiltag. Hvis kirken kan tilslutte sig 25 af disse tiltag, med mindst 2 tiltag i hvert område, kan kirken kalde sig for Grøn Kirke. De første grønne kirker i Danmark kom i marts I marts 2011 var der 85 grønne kirker, og flere er på vej. Der er tilsvarende initiativer i andre lande, blandt andet i Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Initiativet til Grøn Kirke kan omfatte, at kirkerne udarbejder handlingsplaner på forskellige områder, fx på energiområdet, hvor der kan opstilles en målsætning for, hvor meget og hvordan energiforbruget skal reduceres. Især energi kan være en stor post på miljøregnskabet for især ældre kirker, og samtidig kan det være en stor post på budgettet. Der er endnu ikke systematisk indsamlet materiale fra de grønne kirker om resultaterne af deres tilslutning til Grøn Kirke. På nuværende tidspunkt skal initiativet også ses som en inspirationskilde til at komme i gang med miljø- og klimaarbejdet. Der er gennemført nogle få ana-

7 Kort nyt Arbejdstilsynet tjekkede byggepladser 5. maj gennemførte Arbejdstilsynet den første af to aktioner på byggepladser over hele landet. Farligt arbejde i højden, fx på tage, stilladser og fra stiger, er blandt de hyppigst forekommende sikkerhedsproblemer, når Arbejdstilsynet fører tilsyn på byggepladserne. Samtidigt fører arbejde i højden hvert år til mange alvorlige ulykker blandt byggeriets medarbejdere, herunder også dødsulykker. Alligevel oplever Arbejdstilsynet ofte, at man på byggepladserne ikke får rettet ordentligt op på problemerne, heller ikke selv om Arbejdstilsynet netop har været forbi og givet påbud. De byggepladser, hvor der blev konstateret alvorlige sikkerhedsproblemer, eller hvor Arbejdstilsynet vurderede forholdene kaotiske og uoverskuelige, kan regne med snart igen at få besøg af Arbejdstilsynets tilsynsførende. 5. maj 2011 lyser af arbejdet i nogle af kirkerne, for at få en idé om initiativets betydning og omfang, siger Hanna Shmidt, der er Grøn kirkemedarbejder i Danske Kirkers Råd. På et senere tidspunkt kan det blive aktuelt at monitere mere systematisk for at justere og tilpasse tiltagene. De 48 punkter eller initiativer, som kirken skal have tilsluttet sig mindst 25 af, for at kunne kalde sig en Grøn kirke, omfatter fx punkter om at formidle stof om miljø og retfærdighed i kirkebladet, begrænse indkøbene samt at vælge miljømærkede varer ved indkøb. Dertil kommer, at der skal tænkes miljø og retfærdighed med i gudstjenesten, hvor dette vil være naturligt. På energiområdet er der forslag til tiltag som at få foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirken, samt i det hele taget at gennemføre initiativer, der kan reducere energiforbruget, fx ved anvendelse af lavenergipærer, huske at slukke for lys og kontormaskiner, samt kun tænde for opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Der er også foreslået initiativer med hensyn til transport; fx at bruge cykler i større omfang, samt undgå fly og i stedet bruge tog. Med hensyn til affald, kan kirkerne bl.a. anvende genbrugspapir, kopiere på begge sider af papiret, sortere affaldet korrekt, så så meget som muligt kan genanvendes, samt kompostere småt organisk affald. I hovedstadsområdet er der 16 kirker, der kan kalde sig grønne. Strandmarkskirken i Hvidovre er en af dem. Som en del af kirkens mål vedtog menighedsrådet i 2009, at der skulle skabes en grøn miljøprofil for kirken. Strandmarkskirken har tilslutttet sig 30 af de 48 punkter. På hjemmesiden www. gronkirke.dk findes de 48 punkter, samt bl.a. en omtale af de kirker, der har tilsluttet sig initiativet. Kemi og frisører Frisører arbejder kun lidt over otte år i faget. Smerter, håndeksem og allergi er årsager til, at frisørerne forlader branchen. Det viser en ny undersøgelse fra Videncenter for Frisører og Kosmetikere. Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at frisørerne ikke må udsættes for påvirkninger fra farlige kemikalier i produkterne. Frisørerne skal undgå kontakt med produkterne ved altid at anvende beskyttelseshandsker og udsugning, når de arbejder med farlige produkter. Frisørbranchen mødtes i starten af maj med Arbejdstilsynet. Målet med mødet var at fortsætte arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet for frisørerne april 2011

8 8 9 Madspild Der bliver hver dag smidt rigtig meget mad ud, som i stedet kunne være spist af andre eller dig selv på en senere tidspunkt. Fødevarevirksomheder kan med fordel indgå en aftale om at donere overskudsfødevarer til andre. Af Dorte Nejrup Et skøn siger, at hver dansker i gennemsnit smider 125 kg mad i skraldespanden om året. Dertil kommer fødevarer, der kasseres af restauranter, kantiner, supermarkeder og i fødevareindustrien. Samlet set vurderes det, at der kasseres omkring tons fødevarer årligt. Flere organisationer prøver på forskellig vis at begrænse udsmidning af madvarer. Kampagner, der er bl.a. er rettet mod forbrugere, fødevareproducenter og supermarkeder. Stop spild af mad Er en non-profit forbrugerbevægelse, som kæmper mod madspild og har sat fokus på madspild. Stop spild af mad står bl.a. bag en kampagne, hvor restauranter o.l. opfordres til systematisk at give mulighed for, at deres gæster kan tage deres madrester med hjem enten til et måltid til dagen efter eller til deres kæledyr. Såkaldte Doggybags. Der er først og fremmest tale om en forbrugerbevægelse med over medlemmer. På organisationens hjemmeside er der desuden vejledning til, hvordan man kan hjælpe ved donationer hjemløse og fattige med madoverskud. Læs mere på fødevarebanken Er en organisation, der først og fremmest er rettet mod fødevarerproducenter. fødevarebanken er en frivillig, velgørende organisation, der er finansieret gennem Socialministeriets satspuljemidler. Ideen med organisationen er at bygge bro mellem dem, som har mad i overskud og dem, som ikke har nok. fødevarebanken modtager og indsamler overskydende mad af høj kvalitet, som ikke længere har en salgsmæssig værdi. Der kan fx være tale om trykfejl på etiketten, kampagnevarer som ikke sælger, udgående produkter, beskadiget emballage eller kort salgstid. Organisationen er autoriserede til at håndtere alle former for mad friske, kølede og frosne, og samarbejder med virksomheder såsom grossister, detailhandel, cateringvirksomheder og fødevareproducenter. Udgangspunktet er, at fødevarevirksomheder hjælpes af med overskudsfødevarer, og dermed sparer penge på renovation. Varerne distribueres til brugerorganisationer for socialt udsatte. Ved at organisere fordelingen af fødevarerne sikres det, at varer, som ellers ville blive for gamle, kommer flere udsatte grupper til gavn, og at disse organisationerne samtidig kan spare på deres madbudgetter og i stedet bruge penge på projekter. fødevarebanken, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, har et netværk af frivillige chauffører, assistenter m.fl. Det betyder, at de kan indgå faste aftaler med fødevareproducenter, hvor overskudsfødevarer kan afhentes dagligt eller ugentligt alt efter behov. Som udgangspunkt er organisationen interesseret i at modtage alle slags varer fx frugt og grønt, brød, mælkeprodukter, alle varer, som har en ubrudt emballage, fx glas, dåser eller i poser, varer, som ikke har overskredet sidste holdbarhedsdato (men er tæt på). Generelt varer, som du selv ville spise. fødevarebanken kan kontaktes på tlf , Læs mere på I 2010 videreformidlede fødevarebanken 115 tons fødevarer til brugerorganisationer for socialt udsatte i Hovedstadsområdet. I 2011 forventer fødevarebanken at kunne fordoble denne mængde og derved nå ud til endnu flere madfattige danskere.

9 Klimanetværksmøde om Mobility Management Der blev den 28. april 2011 afholdt klimanetværksmøde i Ballerup Superarena. Temaet for mødet var Mobility Management. Af Lill Dueholm Ved mødet deltog virksomhederne: Condurra, PDA Land ApS, Aalborg Universitet (Ballerup), Toms Gruppen, Multidata. Nordea Liv & Pension, Ingeniørhøjskolen København, Formula A/S, Post Danmark Frimærker, IBM Danmark ApS, Novo Nordisk Måløv, H. Jessen Jürgensen samt YIT A/S. Inden mødets opstart var det muligt, at prøve kræfter med banecykling i Ballerup Superarena. Et par håndfulde pedalentusiaster sprang ud i det og havde et par sjove timer. Formel M og Mobility Management Ballerup Kommune v/tina Wexøe fortalte om Formel M projektet, som handler om Mobility Management og de mål, Ballerup har sat sig på området. Formel M handler om trafikplanlægning; M står for mobilitet, mennesker og miljø. Formel M projektet går ud på at samle erfaringer i samarbejde med andre kommuner og udbrede disse erfaringer. I forhold til virksomheder kan kommunen bl.a. tilbyde kortlægning af pendling, sparring om mulige tiltag. Ballerup har også et samarbejde med økologisk råd om 200 pendlercykler. Gate21 - Formel M Anja Puggard, Gate 21 fortalte om Gate 21 og Formel M. Gate 21 er et projektsted, hvor der bliver samlet penge ind og startet klima/miljø- projekter op. Hun gav nogle eksempler på Mobility Management. Her kom også idéer på bordet fra mødedeltagerne. Det var bl.a. forslag om Fællestransport fra Kastrup Lufthavn, forlængelse af vi cykler til arbejde (vi cykler stadig til arbejde) og forlængelse af rød/grøn lys periode i lyskryds. Novo Nordisk Søren Bruhn Winther fra Novo Nordisk fortalte om de projekter, de har gang i på Novo Nordisk. De arbejder med Mobility Management i fire faser kortlægning, analyse, planlægning og implementering. Selvom de stadig er i analysefasen, er der så stor begejstring for projekterne, at de ansatte selv er begyndt at sætte dem i gang hos Novo. De har bl.a. købt elbiler til transport mellem de forskellige sites. Cykelkoordinering Trine Stig Mikkelsen fra Ballerup Kommune fortalte om hendes arbejde med cykelkoordinering/pendlercykler mv. i Ballerup Kommune. Som virksomhed er du velkommen til at kontakte Trine Stig Mikkelsen for yderligere informationer. Carbon 20 Kasper Ullum fra Ballerup Kommune oplyste kort om EU projektet Carbon 20, der er opstartet i Det var nu tid til at rekruttere virksomheder, som ønsker at deltage i projektet. Ultimo maj blev der fremsendt en mail til en række virksomheder, der tidligere har vist interesse i projektet, samt til de 45 virksomheder som er medlem af Ballerup Klimanetværk. På kommunes hjemmeside ses mødereferater og præsentationer fra de klimanetværksmøder, der har været afholdt de sidste tre år. Hjemmesiden kan findes på Ballerup.dk Natur, Miljø & Affald Klima & Bæredygtighed Klima & Erhverv Næste møde Næste møde vil blive afholdt den 22. september 2011 kl hos Ingeniørhøjskolen. Temaet er Vugge til vugge/bæredygtig udvikling. For oplysninger om klimanetværket: kontakt Kasper Ullum på telefon eller mail

10 10 11 Ballerup Kommune har nu fået det blå stempel for gode miljøvaner og rutiner Erfaringer viser, at når der arbejdes struktureret og kontinuerligt med miljøtiltag, bliver den samlede effekt større end ved enkeltstående tiltag. Det er som bekendt den daglige rutine, som giver de store effekter, når man vil skabe ændringer. Derfor har Ballerup Kommune nu for alvor taget hul på at blive miljøcertificeret. Af projektleder for miljøledelse, Charlotte Drud Hvorfor miljøcertificering? Der bliver da arbejdet vældig meget med grønne tiltag allerede! Det umiddelbare svar er, fordi det er et mål i Green Cities samarbejdet, som Ballerup er en del af. Og ja, der bliver arbejdet og tænkt grønt i Ballerup Kommune! Sådan har det været i mange år, og det har medført, at Ballerup er godt med fremme på det miljømæssige felt. Nu er målet så at blive endnu bedre. Miljøledelse i praksis Miljøledelse er et redskab til at skabe forbedringer til gavn for det ydre miljø ved at; - skabe overblik over hvad virksomhedens (kommunens) miljøbelastninger består i - sætte mål for forbedringer på de områder, hvor indsatsen har størst gavnlig effekt på miljøet. - holde fast i resultaterne og ikke mindst til at synliggøre dem. Forcen ved at indføre certificeret miljøledelse i hele organisationen er, at alle ansatte får et fælles sprog, en fælles forståelse og et fælles mål at arbejde ud fra. Kravet for at kunne blive miljøcertificeret er, at man mindsker den negative påvirkning på det ydre miljø, og at indsatsen skal gøres der, hvor det har størst miljømæssig effekt. De overvejelser giver anledning til diskussioner og hovedbrud som på sigt øger kendskabet og bevidstheden om problematikken, og dermed skaber en øget sammenhængskraft omkring miljømæssige beslutninger. I tilgift kan kommunen fortælle om sine miljøresultater med større vægt, da de bliver verificeret fra uvildigt hold. Status for Ballerup Kommune Der er blevet gennemført et pilotprojekt, hvor tre institutioner blev certificerede. En af institutionerne er Svømmehallen East Kilbride badet, som har været certificeret siden 2006 og har Kort om Green Cities Green Cities er et frivilligt forpligtende samarbejde, med ganske ambitiøse miljømål. Green Cities blev etableret i år 2000 af Ballerup, København og Albertslund Kommuner (dengang hed det Dogme2000). Senere er også Allerød, Fredericia og Herning trådt ind i samarbejdet og flere kommuner overvejer, om de skal gå ind i samarbejdet. Ved begyndelsen af samarbejdet blev der formuleret 3 dogmer, der beskriver idégrundlaget for samarbejdet: Menneskets påvirkning af naturen skal måles Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet Miljøarbejdet skal forankres Green Cities har også opstillet 10 bæredygtighedsområder, som samarbejdet skal have fokus på: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring. Med udgangspunkt i dogmerne og bæredygtighedsområderne er der opstillet 16 fælles mål, hvoraf kravet om certificeret miljøledelse er et af dem hvilket giver rigtig god mening, da de tre dogmer og essensen af miljøledelse er to sider af samme sag, som det kan ses af det artiklen. Lysstyrken tilpasses efter vejret. Her er et eksempel på dagslysstyret belysning på en solrig forårsdag. Armaturet tættest på vinduet er slukket, mens det længere inde i rummet er tændt på 50 % styrke (foto: Karsten Linding)

11 opnået virkelig gode miljøresultater. Rådhuset og Vej & Park centeret er nu også certificerede. De resterende eksterne enheder (daginstitutioner, skoler, Fritidshjem, Kulturinstitutioner, Plejecentre, hjemmeplejen, behandlingssteder m.m.) vil løbende komme med i certificeringen. Således vil hele kommunen være certificeret ultimo Konkrete miljøtiltag På rådhuset har miljøindsatsen i første omgang koncentreret sig om el- og varmeforbruget. Ventilationssystemet på Ballerup Rådhus var ikke blevet skiftet, siden bygningen blev opført. I forbindelse med ombygningen, er det blevet udskiftet med et energieffektivt system med varmegenindvinding og detaljeret computerstyring. Det har kommunens energirådgivere beregnet til at give en besparelse kwh pr. år (ca. 87 tons CO2), svarende til 36 procent af det samlede fjernvarmeforbrug på rådhuset. Belysningen er også renoveret og her forventes besparelsen at blive kwh pr. år (ca 200 tons CO 2 ) svarende til 25 procent af det samlede el-forbrug på rådhuset. Renoveringen af belysningen er sket ved at opsætte nye energieffektive armaturer, som i kontorområderne har elektronisk forkobling og T5-rør, med dagslysstyring og bevægelsessensorer. Styringen er områdeopdelt, således at lyset kun er tændt i de områder, hvor der er behov for det. I printerrum og på toiletter styres lyset med sensorer. I kroner og ører giver det en besparelse på den gode side af en million. I denne miljømæssige sammenhæng er dette dog blot en bivirkning, en positiv bivirkning! Kort om Green Cities Green Cities er et frivilligt forpligtende samarbejde, med ganske ambitiøse miljømål. Green Cities blev etableret i år 2000 af Ballerup, København og Albertslund Kommuner (dengang hed det Dogme2000). Senere er også Allerød, Fredericia og Herning trådt ind i samarbejdet og flere kommuner overvejer, om de skal gå ind i samarbejdet. Ved begyndelsen af samarbejdet blev der formuleret 3 dogmer, der beskriver idégrundlaget for samarbejdet: - Menneskets påvirkning af naturen skal måles - Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet - Miljøarbejdet skal forankres Green Cities har også opstillet 10 bæredygtighedsområder, som samarbejdet skal have fokus på: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlæg- ning og forankring. Med udgangspunkt i dogmerne og bæredygtighedsområderne er der opstillet 16 fælles mål, hvoraf kravet om certificeret miljøledelse er et af dem hvilket giver rigtig god mening, da de tre dogmer og essensen af miljøledelse er to sider af samme sag, som det kan ses af det følgende. Grønne indkøb i fremtiden I takt med implementeringen af miljøledelse, vil Ballerup Kommune sætte mere og mere fokus på de opnåede resultater, og det er vores håb, at en øget profilering af kommunen også kommer de private virksomheder i kommunen til gavn. Ligeledes vil Ballerup Kommune gerne dele erfaringer og inspirere til miljøtiltag i virksomhederne. Dette sker allerede i form af tiltag som Ballerup Klimanetværk, Carbon20 projektet, Formel M projektet. Det er projekter, som inddrager virksomhederne i arbejdet med at reducere CO 2 udslippet og påvirkninger på miljøet. Disse projekter er alle omtalt i Klimanetværkets referat, andet sted i dette nummer. Samtidig med besparelser på forbrug, arbejdes der kontinuerligt med at stille miljøkrav til alle, som ønsker at levere til Ballerup Kommune. Kravene vil blive opdateret i takt med, at teknologien forbedres, og den generelle viden om miljøproblematikker øges. Borgmester Ove E. Dalsgaard får overrakt miljøledelsescertifikatet af Salgschef Per Runchel, DS Certificering (foto: Karsten Linding) Sidst men ikke mindst vil der løbende ske en miljøtræning af alle børn og unge i kommunens institutioner. Således må det forventes, at disse børn i fremtiden vil stille større miljøkrav til de produkter, de køber. Den påvirkning sker parallelt i de øvrige Green Cities kommuner, så miljøkravene fra de fremtidige forbrugere vil forhåbentlig bliver meget mere markante, end de er i dag.

12 B Store besparelser at hente i autobranchen Autoforhandler og serviceværksted Andersen & Martinis Lyngby afdeling har opnået en besparelse på ca kr. på deres energiforbrug fra 2009 til Det er opstået ved forskellige tiltag. Af Lill Dueholm Montering af en motorventil på kompressoranlæg mellem tryktanken og skruekompressor. Motorventil er koblet på lyskontakt til værkstedet (investering på ca kr. og sparede 7 % energi i værksted). Nedsættelse af tryk fra 10 til 8 bar på trykbeholderen til luftværktøj. Opsætning af sensorer i de lokaler hvor der ikke er personale hele tiden, fx kundeindskrivning, lager, toiletter m.v. 3-4 årlige servicegennemgange på oliefyr/ naturgasanlæg. oplyser, at de har serviceværksted, pladeværksted, malerværksted, bilsalg, klargøring og vaskehal. Virksomhedens bygningsareal er på i alt m 2. Allan Windekilde Christensen, Logistik, Miljø & Sikkerhedschef på virksomheden Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø og Teknik, - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Brøndby, Frederiksberg, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm. Oplag: 500 stk.

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune

Miljøtilsyn. Information til virksomheder i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Miljøtilsyn Information til virksomheder i Solrød Kommune Solrød Kommune fører miljøtilsyn med alle virksomheder i kommunen. Denne folder indeholder information om, hvorfor

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 08.07.2015 CVR-nummer 29190925 P-nummer 1003351542 Virksomhed Aarhus Universitetshospital, maskinværksted Adresse

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby. Via mail: bn@saeby.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej 2-4 9300 Sæby Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 Via mail:

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013

Miljøtilsynsplan 2013 Miljøtilsynsplan 2013 udarbejdet af Land, By og Kultur, 18. juli 2013 M i l j ø t i l s y n s p l a n 2 0 1 3 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1. Indledning... 3 2. Planens geografiske område...

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 6.2.2015 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1010680367 e-doc journal nr. 13/022862 (TS) Virksomhed Adresse Postnummer

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE:

BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: BLIV GRØN KIRKE TJEKLISTE TIL AT BLIVE EN MERE KLIMA- OG MILJØVENLIG KIRKE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE EN GRØN KIRKE: - GLÆDE OG RESPEKT FOR HELE GUDS SKABERVÆRK - KLIMA-, MILJØ- OG NATURHENSYN - GLOBAL RETFÆRDIGHED

Læs mere

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3

Tilsyn med virksomheder eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Tilsyn med eksklusive landbrug og pelsdyrfarme efter aftalen om minimumsfrekvenser, frem til 23. maj 2013, Del 1/3 Kommunenavn Haderslev Indledning (max 1500 Kommunen skal årligt afgive en beretning om

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG

BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG BLØDT VAND TIL GAVN FOR DIG 1 GAVNLIGT FOR ØKONOMIEN, MILJØET OG DIN DAGLIGDAG HOFOR vil trække kalken ud af vandet gøre det blødt fordi forbrugerne ønsker det. Blødt vand indebærer nemlig store fordele

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Ansvar gennem grøn leverandørstyring. - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - et Carbon 20 innovationsprojekt Ansvar gennem grøn leverandørstyring - Fritz Hansen Møbelproducenten Fritz Hansen, som er kendt for sine designmøbler, har længe arbejdet

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER

SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER SVANEMÆRKNING AF DANSKE DAGLIGVAREBUTIKKER HVORFOR ER MILJØMÆRKNING AF DAGLIGVAREBUTIKKER VIGTIGT Det giver god mening at lade sin dagligvarebutik miljømærke. Med Svanen er der ikke tale om grønvask, men

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter

Forskrift. Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift Forskrift for opbevaring af miljøfarlige råvarer, affald, stoffer og produkter Forskrift for opbevaring af farlige stoffer 1. Baggrund og Lovgrundlag Uhensigtsmæssig opbevaring og håndtering

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen

Vej & Park miljøvenlig forvaltning. sådan styrer vi miljøindsatsen Vej & Park miljøvenlig forvaltning sådan styrer vi miljøindsatsen [2] [3] Vej & Park tar ansvar for miljøet Vej & Park har ansvaret for en række væsentlige miljøpåvirkninger i byens offentlige rum. Derfor

Læs mere

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne?

Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? N a b o i n f o r m at i o n o m O v n l i n j e 5 Nordforbrænding bygger en ny, effektiv og miljørigtig ovnlinje. Hvad betyder det for naboerne? Derfor bygger vi en ny ovnlinje Ovn, kedel og røggasrensningsanlæg

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk

Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 13.08.2015 CVR-nummer 33162936 P-nummer 1017478407 e-doc journal nr. 13/026855 Virksomhed Shell Service Adresse

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Dig og de andre fordele

Dig og de andre fordele Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.

Læs mere

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation

Scion DTU. Velkommen til Scion DTU. Miljøpolitik. Hørsholm. Serious about Innovation. Serious about Innovation Scion DTU Miljøpolitik Velkommen til Scion DTU Hørsholm Miljøpolitik for Scion DTU Scion DTU a/s værner om sine omgivelser, sine kunder og sine medarbejdere ved kontinuerligt at have fokus på miljø- og

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Inspirationsmøde om transport

Inspirationsmøde om transport Inspirationsmøde om transport Velkomst v. Borgmester Jesper Würtzen Post Danmark om transportoptimering Post Nord, transportoptimering og besparelser i brændstof og CO 2 Præsentation ved leverandører Markedsplads

Læs mere

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier

Forskrift. håndtering og opbevaring. olie og kemikalier Forskrift om håndtering og opbevaring af olie og kemikalier BAGGRUND Olie og kemikalier skal opbevares og håndteres forsvarligt for at undgå forurening af jord, grundvand, søer og vandløb og for at eventuelt

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed

KOMMUNE. Natur & Miljø. Renseriet Aps. Gert Petersen. Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps. Virksomhed KOMMUNE Natur & Miljø Renseriet Aps Att.: Gert Petersen 22. januar 2009 Miljøtilsyn den 8. december 2009 på Renseriet Aps Virksomhed Kontaktperson: Gert Petersen Etablering af virksomhed 1934 Etablering

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00046 Ref. MARIP Dato: 15.10.2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Vattenfall A/S - Nordjyllandsværket Virksomhedens adresse Nefovej 50,

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

Erritsø-Hallen, Miljømål

Erritsø-Hallen, Miljømål Erritsø-Hallen, Miljømål Miljøpolitikkens punkt 1: Vedligeholde og udbygge indsatsen på miljøområdet ved at gennemføre besparelsesprojekter på energi- og vandforbruget. Det samlede elforbrug aflæses mindst

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1273-00007 Ref. PEMJE/BENJO Dato: 3. februar 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 26704863 Virksomhedstype

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

har I styr på vandforbruget?

har I styr på vandforbruget? har I styr på vandforbruget? spar vand spar penge: få tilskud til vandbesparende installationer vi skal spare på vandet ikke fordi der mangler vand, men fordi der snart mangler rent vand Rent vand er en

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hvordan gik det med miljøet i 2011?

Hvordan gik det med miljøet i 2011? Hvordan gik det med miljøet i 2011? >> side 2 Tag ja-hatten på og spar penge >> side 9 Grønne fodspor i Albertslund >> bagsiden NR. 2 JUNI 2012 TIL VIRKSOMHEDER I ALBERTSLUND KOMMUNE Nyt layout mere info

Læs mere

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds

Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds 21-12- 2010 TILSYNET Vedrørende støjgener fra Fox and Hounds Ved brev modtaget den 28. maj 2009 har du rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører

Læs mere