PROJEKTBESKRIVELSE for udvikling af Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) for Dansk Taekwondo Forbund (DTaF)

Transkript

1 NOTAT 7. JUNI 2013 DIF UDVIKLING DIF talentudviklingsprojekt: "Fælles vej med plads til forskellighed" PROJEKTBESKRIVELSE for udvikling af Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) for Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) Judo Danmark (del af Dansk Judo og Ju-Jitsu Union / DJU) Dansk Fægte-Forbund (DFF) Dansk Karate Forbund (DKarF) Danmarks Bokse-Union (DABU) 1. Baggrund Dette projekt er unikt ved, at en række af DIF's specialforbund i fællesskab går sammen med DIF om at udvikle og implementere et Aldersrelateret Træningskoncept (ATK). Ideen med at gå sammen er at drage nytte af hinandens erfaringer og spidskompetencer på de områder, hvor der er naturlige snitflader mellem de idrætter, som forbundene rummer. Dernæst er det også tanken, at en stor del af det indhold, som den almene ATK skal rumme, kan drage nytte af de mere end 20 ATK projekter, som indtil nu er udarbejdet i DIF's specialforbund i samarbejde med Team Danmark. 2. Projektperioden Projektperioden strækker sig fra 1. august 2013 til 31. oktober Projektets formål og målsætninger Projektets formål er at fremme den sportslige udvikling i forbundene, således at bredde-, talent- og elitearbejdet styrkes. Forbedret aldersrelateret træning og et bedre miljø blandt udøverne i klubberne vil føre til bedre fastholdelse af medlemmer og give et større og bedre rekrutteringsgrundlag for elitearbejdet i fremtiden i de følgende fem forbund, der har valgt at gå sammen: Dansk Taekwondo Forbund (DTaF) Judo Danmark (del af Dansk Judo og Ju-Jitsu Union / DJU) Dansk Fægte-Forbund (DFF) Dansk Karate Forbund (DKarF) Danmarks Bokse-Union (DABU) Da der er tale om mindre forbund, der hver for sig ville have svært ved gennemføre et ATK-projekt, giver det god mening at gå sammen. Af fordele ved samarbejde kan bl.a. nævnes: Der opnås stordriftsfordele, idet der via det fælles projekt skabes ressourcer til at projektledelse i form af en fuldtidsstilling, således at projektet bliver mindre sårbart, forbundene får nemmere ved at kunne levere sine bidrag til de områder, som et ATK-projekt skal indeholde, idet man kan drage nytte af hinanden, der frigøres midler i de enkelte forbund til bedre at kunne inddrage internationale erfaringer, der frigøres midler, som sikrer, at det fælles projekt også kan inddrage specialister fra Team Danmark og DIF til dækning af specialområder, hvor forbundene måske ikke selv har de nødvendige spidskompetencer,

2 der frigøres midler i de enkelte forbund til at kunne fokusere i endnu højere grad på selve implementeringen og tilgængeligheden af det materiale, som skal udarbejdes via ATK, det sikres endvidere, at forbundene har tilstrækkelige ressourcer til at involvere sig i dette projekt, idet belastningen af det enkelte forbunds midler reduceres. Udover de åbenlyse fordele, er der også en række udfordringer: Styring af projektet er centralt. Når der er tale om et fælles projekt med flere involverede forbund, skal det sikres, at målene med projektets nås, og at alle forbund afdækkes. Denne risiko imødegås ved ansættelse af en fælles projektleder, som har erfaring med at analysere og arbejde med ATK. Udarbejdelse af ATK ud fra et fællesprojekt vil uvilkårligt medføre, at der vil være smalle områder, som ikke i første omgang bliver afdækket set ud fra den enkelte idræt. Denne risiko imødegås ved at det enkelte forbund får til opgave at sikre og kontrollere, at også disse områder dækkes - primært gennem egne ressourcer, men i dialog med den fælles projektleder. SIDE 2 AF Mål for projektet Målene for projektet ved projektperiodens udløb er: At alle 5 forbund står med en fælles almen ATK og en idrætsspecifik ATK af høj kvalitet At alle 5 forbund står med et brugervenligt ATK, hvor de teknologiske muligheder er udnyttet fuldt ud inden for den økonomiske ramme At alle 5 forbund har bidraget i en sådan grad. at der er skabt synergi gennem samarbejdet At ATK bliver en del af de enkelte forbunds træneruddannelse At implementeringen af ATK er indledt i hvert enkelt forbund med realistiske planer for den videre implementering For at sikre, at ATK bliver implementeret i trænernes daglige arbejde i klubberne så hurtigt og effektivt som muligt, lægges der i projektet vægt på at udnytte de teknologiske muligheder så godt som overhovedet muligt inden for den økonomiske ramme. Det betyder bl.a., at materialet fra starten skal være tilgængeligt på internet, tablets og smartphones. Det drøftes allerede (med Peter Gottlieb, DIF's udviklingsafdeling) i hvilket omfang, projektet vil kunne benytte DIF's fælles licenser og platforme (Sitecore), hvilket vil gøre udviklingen af de fem ATK-hjemmesider med tilhørende "responsive design"- sider for tablets og smartphones (alternativt apps), både væsentligt billigere og mere fleksibelt end ved brug af eksterne leverandører. I det hele taget vil projektet kunne lægges sig i slipstrømmen af DIF's aktuelle erfaringer med udvikling af den nye dif.dk, ekstranet etc. Hvad det skriftlige materiale angår, vil det efter planen blive layoutet og gjort klar til tryk i form af en pdf-fil, som kommer til at ligge på hvert forbunds ATK-hjemmeside. Efterfølgende er det op til det enkelte forbund og brugerne i hvilket omfang, materialet skal trykkes. Denne løsning vil medføre højere grad af fleksibilitet både i forhold til anvendelse og økonomi og i forhold til løbende opdateringer. 5. Indhold af ATK Temaerne i den almene ATK er: Fysisk træning Teknisk træning

3 Taktisk træning Mental træning Ernæring Psykisk og social udvikling Træningsmiljø Hver ATK vil bestå af en almen del og en idrætsspecifik del. 6. Projektets evaluering I slutningen af projektperioden (september 2014) evalueres projektet. Det sker med udgangspunkt i de opstillede målsætninger. Herudover er der i projektperioden lagt en række milepæle og statusmøder ind, således at der er mulighed for at justere, hvis behovet opstår. På statusmøderne vil delleverancer på de forskellige områder løbende blive godkendt. 7. Organisering af projektet Organisationsplanen for det fælles projekt ser således ud: SIDE 3 AF 14 Styregruppe DIF elitechef Projektleder Beskrivergruppe Taekwondo Beskrivergruppe Judo Beskrivergruppe Fægtning Beskrivergruppe Boksning Beskrivergruppe Karate Styregruppen er ansvarlig for: overordnet at sikre, at projektet opfylder dets formål, og overholder de fastsatte deadlines og budget godkendelse af projektleder at sikre den optimale balance mellem det fælles projekt og de enkelte idrætters individualitet at sikre, at projektet evalueres i forhold til de opstillede mål at godkende overordnede retningslinier for udarbejde af materialer, samarbejdsaftaler med leverandører etc. I styregruppen sidder en repræsentant (med beslutningskompetence) fra hvert forbund og en repræsentant fra DIF. Projektlederen deltager i styregruppens møder. Projektlederen er ansvarlig for: beskrivelse af den almene ATK udarbejdelse af endelige tidsplan for projektet udarbejdelse af løbende status for den almene del at sikre at projektet til enhver tid følger tidsplanen at sikre den røde tråd i de idrætsspecifikke ATK'er

4 indgåelse af aftaler (efter godkendelse styregruppens overordnede retningslinier) om materialer, leverandører, film og fotografering m.v. i samarbejde med forbundene at udarbejde en overordnet implementeringsplan for ATK økonomistyring og regnskabsaflæggelse Projektlederen refererer i det daglige til DIF's udviklingschef. Projektlederen forventes fysisk at blive placeret i DIF's udviklingsafdeling. Det enkelte forbund er bl.a. ansvarligt for: at levere idrætsspecifikt materiale på højt niveau til ATK at rekruttere kompetente personer til beskrivergrupperne i forhold til den idrætsspecifikke ATK (beskrivergrupperne refererer til projektlederen) at aftale økonomi med beskrivergrupperne udarbejdelse af en specifik implementeringsplan for ATK i eget forbund (med udgangspunkt i den fælles overordnede implementeringsplan) implementering af ATK'en i eget forbund at sikre den nødvendige økonomi til implementering af ATK SIDE 4 AF 14 DIF er ansvarlig for: kontraktansættelse af projektlederen i DIF's udviklingsafdeling kontorhold etc. økonomistyring (i samarbejde med projektlederen), bogføring og regnskabsaflæggelse 8. Projektets implementering For at sikre en effektiv implementering af ATK'en skal der udarbejdes en overordnet implementeringsplan. Denne kan både have tværgående og individuelle elementer i forhold til forbundene. I forhold til det tværgående kunne det fx være en ATKcertificering af klubberne, fælles hjemmeside hvor erfaringer udveksles eller fælles trænerworkshops. Trænere og klubbestyrelser bør være en del af certificeringen. Trænerne, fordi det er dem, der står med ansvaret i det daglige, og bestyrelserne, fordi det er dem, som overordnet set er arbejdsgiver og udstikker krav og forventninger til trænergruppen. Ved at gøre certificeringen til en integreret del af projektet styrkes implementeringen. Det er med til at give en blåstempling på linje med projektet Godt idrætsmiljø for unge. I den forbindelse skal der løbende være fokus på at følge op certificeringen, så kvaliteten sikres. For at sikre en så kvalitativ implementering som muligt, er der lagt op til, at projektlederens væsentligste fokus i den sidste del af ansættelsesperioden er til understøttelse af forbundenes implementering af ATK. I det enkelte forbund kunne det f.eks. handle om at integrere ATK i træneruddannelsen. Det kan også være etablering af målrettede ATKuddannelsesforløb. 9. Fremtidsperspektiver Det er de deltagende forbund og DIF's håb, at samarbejdet mellem forbundene og DIF i forbindelse med dette projekt efter udløbet af projektperioden kan medføre nye former for samarbejde. Det kunne f.eks. være i form af individuelle eller fælles elite- og talentudviklingsprojekter i samarbejde mellem DIF og et eller flere af de deltagende forbund, eller administrative samarbejder om talentudviklingskoordination, træneruddannelse m.v.. Der er enighed om at drøfte mulige fremtidige samarbejdsflader i styregruppen inden projektets afslutning.

5 10. Foreløbig tidsplan (Datoer markeret med fed er "milepæle") 18. juni 2013 Projektet forelægges DIF's bestyrelse Juni møde i styregruppen Juni 2013 Kommissorium for styregruppe aftales Juni 2013 Jobbeskrivelse for projektleder aftales Juni 2013 De praktiske forhold for projektleder afklaret (kontor, pc m.v. + afklaring omkring administration af økonomi og oversigt over ratebetaling for de enkelte forbund) 1. august 2013 Ansættelse af projektleder August-september 2013 Afdækning af de eksisterende ATK-projekter fra andre forbund 1. september 2013 Endelig tidsplan godkendes i styregruppen 1. september 2013 De 5 idrætsspecifikke beskrivergrupper skal være udpeget, og kommissorier og overordnet tidsplan for disse udarbejdet 1. oktober 2013 Disposition og detaljeret tidsplan (med deadlines for delleverancer) for den almene ATK godkendes i styregruppen 15. oktober 2013 Disposition for den idrætsspecifikke ATK godkendes i styregruppen 1. november Status på den almene ATK 15. december Status på den idrætsspecifikke ATK 15. december Struktur på hjemmeside og evt. app godkendt i styregruppen 1. februar 2014 Alle 5 hjemmesider/apps klar til at lægge materialer på 1. februar 2014 Den almene ATK beskrevet 15. februar Status på den idrætsspecifikke ATK 15.marts 2014 Endelig godkendelse af den almene ATK i styregruppen 1. april 2014 Kommissorium for implementeringsgruppe 1. maj 2014 De idrætsspecifikke ATK'er beskrevet 1. juni udkast til indhold i ATK-certificering Juni 2014 Plan for videooptagelser af øvelser m.v. drejebog klar for hvert forbund Juni 2014 Plan for implementering af ATK for hvert forbund 1. juni 2014 Endelig godkendelse af de idrætsspecifikke ATK August 2014 Endelig godkendelse af ATKcertificeringsmateriale September 2014 Evaluering af projektet September 2014 Implementering af ATK 31. oktober 2014 Projektlederen stopper SIDE 5 AF Budget Det forudsættes i budgettet, at DIF yder projektstøtte til betaling af halvdelen af de fælles udgifter, mens hvert deltagende forbund betaler 1/5 af den anden halvdel. Som tidligere anført vil det udover de fælles udgifter være op til hvert forbund at træffe beslutning om og finansiere trykning af skriftligt materiale og andre specifikke implementeringsomkostninger i form af kursusvirksomhed, løbende hostingudgifter etc.

6 Samlet budget for ATK-projektet "Fælles vej med plads til forskellighed" Samlet Forbundsdel DIF del Forbunds- DIF del budget del Hjemmesider i responsive design eller incl. apps Layout af skriftligt SIDE 6 AF 14 materiale Billedmaterialer Videooptagelser Projektleder Løn incl. ferie-penge i mdr. IT, telefon, kontorhold Transport Idrætsspecifikke grupper Løn beskrivere Transport Administrative omkostninger Møder styregruppe, beskrivergrupper Projektansøgning Diverse incl faglitteratur I alt Forbundenes talent- og elitearbejde De 5 forbund er i dag på forskellige niveauer i forhold til struktureret talent- og elitearbejde. Dette afsnit er et kort resumé over, hvor de enkelte forbund står i dag. For en mere uddybende beskrivelse kan de underliggende bilag rekvireres Judo Danmark Judo Danmark udarbejdede i 2012 politikker for bredde, talent og elite samt strategier for talent og elite. Kravene til at være en del af eliten er en væsentlig skærpelse i forhold til tidligere. Judo Danmarks målgruppe for talent- og elitearbejdet ser således ud: Målgruppen for talentpolitikken er kæmpere fra 11 år til og med kadet (U17). Kæmperne skal have vilje og fysik til at træne minimum 3-4 gange om ugen, og skal følge Judo Danmarks planlagte aktiviteter for talenter. Målgruppen for elitepolitikken er Juniorer (U20) og seniorer, som har niveau til at vinde kampe til internationale stævner under EJU. Min. 10 træningspas om ugen. Alle træningspas noteres i kæmpernes dagbøger, som følges op af landtræneren. Resumé af de sportslige strategier i Judo Danmark: Visionen for talent- og elitearbejde er: "Vi skaber talent- og elitemiljøer".

7 Strategierne har følgende overskrifter: Uddannelse af landstrænere og assisterende landstrænere. Uddannelse af sportsudvalget/sportschef Uddannelse af klubtrænere. Udfærdigelse af ATK projekt Udfærdigelse af projekt Rio Olympisk deltagelse. Udfærdigelse af krav til deltagelse i European Games i Baku 2015 Sammen med øgede krav til kæmperne er der fokus på at øge kompetenceniveauet på det organisatoriske niveau både i forhold til trænere og ledere. De øgede krav og fokus på kompetenceudvikling er sammen med ATK omdrejningspunktet i den sportslige strategi. Træneruddannelse i Judo Danmark: "Jo bedre træner, jo bedre elever " Trænerens rolle er utrolig vigtig. Det har derfor stor betydning, at træneren hele tiden holder sig opdateret i forhold til udviklingen både på det tekniske niveau, men også på de fysiske og mentale elementer. En træners kompetence skulle gerne række over flere medlemsgrupper både børn, unge, eliten og senior" kæmpere. SIDE 7 AF 14 Judo Danmarks trænerhus består af 160 timers teori og praktik, hvor alle facetter i at være træner bliver gennemgået en alsidig uddannelse, der svarer til det internationale niveau 2 for trænere. Huset består af 10 kurser; to grundmoduler (A+B samt 1 + 2) og en overbygning bestående af 6 uafhængige kurser. Deltagelse på grundmodulerne er forudsætning for at tage overbygningen - der kan dog i sjældne tilfælde dispenseres, såfremt instruktørens erfaring og faglige viden berettiger dertil. Al undervisning varetages af godkendte instruktører. Efter gennemgang af DJU's trænerhus kvalificerer man sig til at deltage på Idrættens Diplomtræner uddannelse (niveau 3), som henvender sig til trænere, der ønsker at have med de bedste danske kæmpere at gøre. Diplomtræner uddannelsen er samtidig adgangskrav til at deltage på Idrættens Træner Akademi (niveau 4) en elitetræneruddannelse på europæisk niveau. Der er via europæisk Judo Union mulighed for judotræneruddannelse på Universiteter i Italien, England og Rusland. Sportsligt niveau i Judo Danmark På det sportslige niveau har det danske landshold i de senere år støt og roligt hævet sit europæiske niveau og har flere topplaceringer i Europa Cups både på Cadet, junior og seniorsiden. Ligeledes har dansk judo haft top 3-placeringer i VM for Cadet og Youth Olympic Games på juniorsiden Dansk Taekwondo Forbund DTaF udarbejdede i 2012 politikker og strategier for bredde, talent og elite. I Dansk Taekwondo Forbund er målgruppen for talent- og elitearbejdet følgende: Talentgruppen er udøvere, der har potentiale til at blive eliteudøvere jf. elitepolitikken. Udøverne skal være min. 14 år for kamp og min. 11 år for teknik. Herudover skal de træne min. 12 timer om ugen og være aktiv stævnedeltager. Elitegruppen er udøvere med medaljepotentiale i konkurrencediscipliner, som repræsenterer Danmark ved EM, VM og OL for seniorer. Kravene til at være en del af eliten er en væsentlig skærpelse fra tidligere. Resumé af de sportslige strategier i DTaF

8 Visionen for talent- og elitearbejdet er: "Blandt de fem bedste i Europa på talentområdet, hvor det sportslige bygger på en overordnet rød tråd, hvilende på ATK med plads til individualitet med lige vilkår for alle. Organisatorisk er der en klar ansvarog kompetencefordeling byggende på samarbejde, gennemsigtelighed og gensidig respekt". Skærpelse af kravene til eliten: Strategien for den sportslige udvikling af eliten indebærer en skærpelse af kravene til eliten. Det betyder, at der skal være gennemsigtige udtagelseskriterier, hvor kun udøvere med medaljechance bliver udtaget til mesterskaber. Denne udtagelse sker på baggrund af et pointsystem, der hviler på antal vundne kampe. Dette medfører en fuldstændig objektiv udtagelse. Strategien indebærer også en særlig prioritering af midler til forberedelse til mesterskaber samt bedre forhold for de allerbedste. Der implementeres de samme tiltag på både kamp- og tekniksiden, bare med små justeringer, så det passer til gruppen. SIDE 8 AF 14 Der skal udvikles dobbelt så mange talenter: Inden for talentudvikling skal der arbejdes på en fordobling af talentmassen samt udarbejdelse af en handlingsplan for udvikling af teknik i flere klubber. Desuden skal der opdateres en rangliste efter hvert pointgivende stævne, der skal være månedlige camps på højt niveau, og der skal afstemmes krav og forventninger med forældrene Det organisatoriske fundament for talent- og elitearbejdet: Der skal ske en styrkelse af den interne organisation, hvor der skal være en fælles forståelse af begrebet elite og af at vi arbejder mod et fælles mål. Der skal ansættes en sportslig koordinator, der dækker både kamp og teknik, og der skal være fokus på en adskillelse af det sportslige og det politiske. Strategien peger desuden hen mod, at DTaF skal være et Team Danmark-støttet forbund igen, og så skal der udarbejdes en rekrutteringsplan for dommerområdet. Udviklingscentre: Planen er, at der skal etableres udviklingscentre, der skal forestå elite- og talentarbejdet. Disse centre skal være et samarbejde mellem forbund, klub og kommune, hvor alle tre parter bidrager økonomisk. Der skal f.eks. være tilskud til træneraflønning, udstyr og uddannelse. Der skal være årlige koordinerende møder mellem udviklingscentrene, og de skal samarbejde om fælles kalendersystem, hjemmeside samt nationale og internationale træningslejre. Kravene til disse udviklingscentre bør være klar inden sommerferien 2013, så de første centre kan godkendes fra 1. august med økonomisk støtte fra januar 2014, forudsat at kravene er opfyldt. Der vil blive stilet efter, at træningsmiljøerne i udviklingscentrene skal være på et internationalt niveau. Der vil således være en større skærpelse af krav og forventninger til centrene end tidligere Trænerudvikling i fokus: En af de organisatoriske byggesten i strategien er udviklingen af trænerniveauet. Dette vil ske gennem løbende SPOT-kurser, hvor udvikling af individuelle handlingsplaner kunne være i centrum. Desuden vil der opstilles nogle krav til løbende trænerudvikling og en revision af træneruddannelse i forhold til ATK. Træneruddannelse i DTaF Træneruddannelsen i DTaF er bygget op med følgende elementer:

9 Hjælpetræner: Kurset er et godt fundament og startsted for at give elever, der vil være trænere, et godt og positivt syn på en sådan udfordring. Kurset passer ind i DIF s trænerkoncept som en appetitvækker til de videregående træneruddannelser. Træner 1: DTaF's Træner 1 uddannelse retter sig mod personer, som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Målgruppe: Udøvere, fungerende trænere eller forældre, som gerne vil være endnu bedre trænere. Varighed: Uddannelsen består af 24 undervisningslektioner Træner 2: DTaF's Træner 2 uddannelse retter sig mod personer, som har et par sæsoners trænererfaring på klubniveau, og som gerne vil opkvalificere deres kompetencer indenfor trænergerningen. Målgruppe: For at kunne deltage på Træner 2 uddannelsen skal man have gennemført DIF's Træner 1, eller have tilsvarende idrætsteoretiske kvalifikationer. Varighed: Uddannelsen består af 60 undervisningslektioner Træner 3: DTaF har udviklet forbundsdelen til dette trænerniveau. Specialkursus for højtgraduerede: DTaF's Specialkursus for Sabeum Nim er er for de højest graduerede instruktører i klubberne. Kurset vil opdatere deltagerne på idrætsteori inden for trænerrollen, idrætspsykologi, konditionstræning, styrketræning, aldersrelateret træning, idrætsskader og træningsplanlægning. Målgruppe: For at deltage på dette kursus skal man min. være 4. dan og have været træner i klubben over 10 år. Kurset vil først blive fyldt op med de danfortrænere der vil deltage derefter fyldes op med klubtrænere. Langt de fleste af disse deltagere vil have gennemgået instruktør SIDE 9 AF 14 Sportsligt niveau i DTaF DTaF har tidligere har haft aftale med Team Danmark for støtteperioden DTaF havde deltagere i OL-kvalifikation men ikke til OL 2012, hvorfor forbundet ikke pt. har aftale med TD for perioden Boksning Resumé af de sportslige strategier i DaBU: Den sportslige strategi i DaBU har siden 2009 omhandlet følgende punkter: Som i alle andre boksenationer følger alt elitearbejde i DaBU den olympiske cyklus. DaBU's elitetrupper med A-B-C-D kandidater er et kvalifikationssystem: D: U17-bruttotrup, hvor de, der opfylder kravet, kommer med til EM (lige år) eller VM U17 (ulige år). C: U19-bruttotrup do, EM (ulige år) eller VM U19 (lige år). B: Senior elite, som er landsholdsbokser og har som mål at opkvalificere sig til A- kandidat. A: er OL kandidater i den aktuelle OL cyklus og er automatisk udtaget til EM, VM og OL- kvalifikations turnering. For at blive A-kandidat skal man være nordisk mester samt have vundet medaljer i AIBA turneringer eller være WSB bokser. (World Series Boxing). Pt. har DaBU ingen A-kandidater. I 2013 var målet at blive bedste nation ved nordiske mesterskaber. Danmark blev bedste nation ved NM Målet for 2012 var at kvalificere mindst en bokser ud af 4 OL-brutto kandidater. 1 bokser var med i London OL 2012.

10 Eliteudvalget fremsender hvert år i juli måned en beretning til DaBUs repræsentantskab, som afholdes primo september, med en aktuel status for resultater tilbage fra sidste repræsentantskab samt rapport fra NM,EM, VM og OL samt resultatlister fra alle kampe bokset i DaBU regi. Endvidere en beretning om internationale forandringer, som DaBU's elitesektion skal implementere og tilpasse sig under skyldigt hensyn til dansk lovgivning. Fremtidsperspektiver for dansk eliteboksning er ligeledes beskrevet. Målsætningen frem mod det næste OL i 2016 vedtages i efteråret 2013, når EM og VM deltagelse 2013 er gennemført for kvinder, samt for U17-, U19- og Elite mænd. Så vil det sportslige niveau for alle kategorier med dansk deltagelse være kendt. Træneruddannelse i DaBU DaBU har et trænerhus, som består af følgende elementer: Nye trænere: Kurset afholdes 2 gange årligt med 16 deltagere. Kurset afvikles over en weekend og er baseret på trænere, som ønsker en almen viden vedrørende boksning, og som ønsker at gå videre som træner. Kurset består af 16 lektioner, 6 lektioner i praktik samt 10 lektioner teori. Kuret skal give træneren en almen viden omkring boksetræning samt om love og regler indenfor boksningen. SIDE 10 AF 14 Niveau 1 Træner 1: Kurset afholdes en gang årligt med deltager. Kurset afvikles over 3 forlængede weekender med 35 DIF lektioner samt 25 DaBU lektioner. Kurset henvender sig til trænere, som har haft timers træningspraktik i egen klub og har med kampboksere at gøre. Kurset består af følgende DIF kurser: Idræt og træning = 9 lektioner, Træning af børn og unge = 12 lektioner, Idrætsskader nej tak = 3 lektioner, Trænerrollen = 6 lektioner, Aldersrelateret træning for børn og unge, Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise. Hertil kommer følgende DaBU lektioner: DaBUs træningslære = 25 lektioner samt orientering vedrørende Justitsministeriets bekendtgørelse om offentlige boksekampe, DaBUs ernæringspolitik, DaBUs love og regler samt om AIBA's reglementer. Kurset afsluttes med en eksamen i teori samt praktik. Efter kurset forventes det, at træneren kan træne U15-, U17- og U19-boksere op til landsholdsklasse. Dette kursus er adgangsgivende til Niveau 2 kurset. Niveau 2 Træner 2: Kurset afholdes hvert andet år med deltagere, men hvis der er behov, holdes det hvert år. Kurset afvikles over 3 forlængede weekender samt en ekstra dag, 64 DIF lektioner samt 25 DaBU lektioner. Kurset henvender til trænere, som har haft timers træningspraktik i egen klub og har bestået Niveau 1 kurset. Kurset består af følgende DIF kurser: Fysisk træning = 12 lektioner, Konditionstræning Aerob Anaerob = 6 lektioner, Styrketræning = 6 lektioner, Træningsplanlægning = 4 lektioner, Idrætsskader = 12 lektioner, Idrætspsykologi = 10 lektioner, Tekniktræning = 10 lektioner, Idrættens organisering = 4 lektioner, DaBUs træningslære = 25 lektioner. Efter kurset forventes det, at træneren kan træne og planlægge en sæson for talentog eliteboksere. Dette kursus er adgangsgivende til DIF's diplomtrænerkursus. DaBU 3 - Elitetrænerkursus: Kurset er under ændring og opbygning. Kurset vil henvende sig til landsholdtrænere, kommende og nye. Kurset vil komme til at bestå af det sidste nye tiltag vedrørende talentudvikling inden for amatørboksningen og de tiltag som forventes færdig i Rutinerede trænere: Kurset afholdes hvert år med deltagere. Kurset afvikles over en weekend. Kurset henvender sig til elitetrænere, som ønsker det sidste nye indenfor træning af boksere. Undervisningen består af det sidste nye internationale tiltag vedrørende træning og ændringer i love og regler.

11 Niveau 3: DIF diplomtræneruddannelse på 180 lektioner + 50 lektioner i DABU-regi Niveau 4: Idrættens trænerakademi på 325 lektioner lektioner i DABU-regi Karate Resumé af de sportslige strategier i DKarF Dansk Karate Forbund har igennem de sidste 3 år været igennem en større omvæltning. Fra at være på kanten af et sammenbrud, er det nu lykkes forbundet igen at være på en positiv og udviklende kurs. Det betyder at dansk karate er i en opbyggende fase, med en god opbakning omkring eliten og talentarbejdet. Forbundets sportslige strategi er derfor under udarbejdelse af det nyvalgte eliteudvalg. Denne overordnede strategi forventes klar i efteråret. Træneruddannelse i DKarF Træneruddannelse i DKarF er struktureret således: Træner 1 = licensinstruktør (16 lektioner) Træner 2 = forbundsinstruktør (32 lektioner) Træner 3 + træner 4 (her foreligger ikke generelt materiale, men individuelle forløb bliver varetaget af underviser Tejs Damkjær) Supplerende kurser: - Børneinstruktør (8 lektioner). Styrkeinstruktør (8 lektioner) SIDE 11 AF 14 Underviser på kurserne er Tejs Damkjær, som er cand. scient. i idræt ved August Krogh, fagansvarlig for fysiologi på diplomtræneruddannelsen i DIF, fagansvarlig for uddannelseshuset i DKarF og cheftræner i Dragør Karate. Alle ansatte trænere i Dansk Karate Forbund kan gratis tage niveau 1 og 2, derudover får de tilskud til at gennemføre diplomtræneruddannelsen hos DIF. Det er DKarF's mål, at alle talent- og landstrænere som minimum er diplomtrænere gennem DIF Fægtning DFF har udarbejdet politikker for bredde og elitearbejdet samt en elitestrategi. I perioden gennemførte DFF i samarbejde med DIF og Team Danmark et Forberedelsesprojekt for Talentudvikling indeholdende strategi og mål for talentarbejdet. Mål og handlinger for talentarbejdet er indarbejdet i DFF's Handlingsplaner for elite, bredde og B&U-arbejdet i DFF. Resumé af de sportslige strategier i DFF Arbejdet med de unge talenter bl.a. i regi af Forberedelsesprojekt for Talentudvikling har skabt flere topresultater internationalt. Opbygningen af strukturer på landsplan skal være med til at sikre, at den spirende elitefægtning i Danmark i de kommende år fortsat udvikles og samtidig fastholdes i seniorrækkerne. DFF's langsigtede mål er at opbygge en seniorelite, der kan gøre sig gældende blandt verdens bedste fægtenationer. Et af målene for DFF's elitearbejde med relevans for udviklingen af et aldersrelateret træningskoncept er endvidere: "At skabe en succesfuld overgang fra talent i ungdomsrækkerne til seniorelite" (fra DFF's Elitepolitik 2013).

12 DFF's målgrupper for talent- og elitearbejdet ser således ud: Talenter: En bred, inkluderende talentgruppe på tværs af alderskategorierne: Puslinge (U12), dreng/pige (U14) og kadetter (U16). Målgruppen i den brede talentgruppe er de fægtere, der ligger i top 10 på de nationale ranglister i de respektive alderskategorier på disciplinerne fleuret og kårde. Kadet Bruttolandshold: En smal talentgruppe, der omfatter en mindre gruppe af kadetfægtere (U16), som målrettet arbejder på at blive internationale elitefægtere. Til Bruttolandsholdene er der opstillet en række nærmere kriterier. Hertil kommer udtagelseskriterier for deltagelse ved EM og VM - nettolandshold. Elite: Målgruppen for elitepolitikken er Juniorer (U20) og Seniorer, som målrettet arbejder på at blive internationale elitefægtere. For disse fægtere er der etableret bruttolandshold. For optagelse på Bruttolandshold er der opstillet en række nærmere kriterier. Hertil kommer udtagelseskriterier for deltagelse ved EM og VM - nettolandshold. SIDE 12 AF 14 DFF's Elitestrategi DFF's elitestrategi omfatter en række indsatsområder, der tager udgangspunkt i en elitekraftcenter-model, som vil blive til i et tæt samarbejde mellem DFF og de to førende eliteklubber. Indsatsområderne er i overskriftsform: Organisation og ledelse Træning Faciliteter og udstyr Økonomi/kommercielle muligheder Skadesforebyggelse, ernæring og mentaltræning Rekruttering og fastholdelse Nationalt kraftcenter Koordinerende samarbejde mellem DFF og eliteklubberne Træneruddannelse i DFF DFF har i de seneste år, bl.a. med baggrund i samarbejdet med DIF og Team Danmark om et Forberedelsesprojekt for Talentudvikling ( ), fået udviklet sin træneruddannelse fra sporadisk at tilbyde et begynder/grundtrænerkursus, til at træneruddannelse nu er et kontinuerligt og relevant tilbud til klubberne på flere uddannelsesniveauer. Uddannelsen følger snævert DIF's uddannelsesmodel (det fælleseuropæiske ENSSEE-system), og er således struktureret med 4 uddannelsesniveauer, hvor hvert niveau består af 3 dele: Specialforbundsdel (idrætsspecifikke læringsdele) DIF-del (alment idrætslige emner) Praktikdel (erfaringsopbygning i klubregi). Når træneren har gennemført alle 3 dele på et niveau, anses træneren for færdigudannet på niveauet og modtager et uddannelsesbevis. På ledelsesniveau er der arbejdet med udvikling af uddannelsespolitikker, uddannelsesbeskrivelser (Niv. 1-3) og mål og handlingsplaner for træneruddannelse.

13 På udførelsesniveau er der udviklet kursusindhold, årlige kursusplaner, en række undervisningsmaterialer og ikke mindst afholdt kurser på 3 af 4 uddannelsesniveauer. Det er vores forventning, at udvikling af ATK vil styrke trænernes kundskaber og færdigheder yderligere, forbedre formidling af kursernes læringsindhold, styrke undervisningsmaterialer og skabe yderligere rød tråd i trænerarbejdet. I perioden har specialforbundsdelene været udbudt (DIF-dele tages gennem DIF) således: Niveau 1: Hjælpetræner - 34spf-lektioner. Udbudt: 2-3 gange årligt. Fokus: Træner/hjælpetræner for begyndere og bredde. Børne - og ungdomstræning. Niveau 2: Klubtræner - 28 spf-lektioner. Udbudt: 1 gang årligt. Fokus: Klubtræner med ansvar for hele klubbens træning. Niveau 3: Eliteklubtræner 35 spf-lektioner ekskl. eksamen. Udbudt: 1 gang i perioden ( deltagere - næste kursus ca. 2014). Fokus: Eliteklubtræner (diplomtræner). Klubtræner for talent, subelite og elite. Niveau 4: Landstræner. Ikke udbudt i perioden. I perioden har årligt 1-2 håndplukkede trænere med støtte fra DFF været sendt på kurser i udlandet hos det europæiske eller internationale forbund med henblik på videreuddannelse svarende til Niv. 3-4 i specialidrætten (varighed 14 dage - 2,5 måneder). SIDE 13 AF 14 For så vidt angår deltagerantal må DFF's træneruddannelse Niv. 1-3, når henses til fægtesportens ringe størrelse, det lave organisatoriske udgangspunkt før 2009 og de gennem årene fastsatte mål, betragtes som en succes. Sportsligt niveau i DFF Det er DFF's ønske at styrke den nuværende organisation af talent - og elitearbejdet med: Sportschef, assisterende landstrænere og kraftcentre i landets 2 største klubber. Med udgangspunkt i DFF's fælles projekt med DIF og Team Danmark "Forberedelsesprojekt for Talentudvikling" ( ) pågår fortsat et talentarbejde i ungdomsrækkerne (kadet U16 og Junior U20). Talenter i ungdomsrækkerne deltager udover nationale turneringer til EM og VM samt fra 14-årsalderen i internationale stævner på den europæiske rangliste (EFC Cadet Circuit), mens juniorer konkurrerer ved verdensranglistestævner (FIE, år). Der er til EM, VM og OL 12 guldmedaljer fordelt på 3 våben: fleuret, kårde og sabel, individuelt og hold. DFF's talent - og elitearbejde har i de senere år under Forberedelsesprojektet for Talentudvikling primært haft fokus på udvikling talenter i kadet (U16) og junior (U20) i disciplinerne: Kårde herre individuelt og hold (HK), fleuret herre individuelt og hold (FH), og kårde damer individuelt og hold (DK). Milepæle - resultater: Dansk fægtnings første junior europamester - EM Guld på kårde til Frederik von der Osten 2012.

14 Dansk fægtning har for første gang taget EM-medaljer ved 2 junior EM-er i træk: EM Guld (sæson ) til Frederik von der Osten, Bronze til samme ved EM (sæson ). (Før dette var seneste medalje Junior EM bronze 1993.) Dansk fægtning har for første gang haft en top 1 placering og sæsonvinder af junior verdensranglisten: Frederik von der Osten i kategorien kårde sæson Dansk fægtning har for første gang haft 3 juniorer samtidigt i top 10 på verdensrangslisterne: Sæson : Frederik von der Osten (nr. 5 kårdejunior), Troels Robl (nr. 10 samme kategori), Alexander Tsoronis (nr. 6 fleuretjunior). De bedst præsterende udøvere vil i de kommende år rykke op i seniorrækkerne. Derfor skal en øget indsats lægges på seniorkategorier, og en succesfuld overgang fra junior til seniorkategorier skal sikres (brobygning og fastholdelse) - uden at fortsat talentudvikling i yngre årgange negligeres. SIDE 14 AF 14