Erhvervsmæssige. nøgle tal di Thy/Mors

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsmæssige. nøgle tal di Thy/Mors"

Transkript

1 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Thy/Mors 1

2 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN:

3 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder konkurrerer med producenter og leverandører over hele verden. Men de lokale rammevilkår har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne: Jobcentrene er med til at sikre, at virksomhederne kan få arbejdskraft. Folkeskolen lægger fundamentet for arbejdsstyrkens kompetencer, og det er kommunen, som har hovedansvaret for godkendelser, infrastruktur og erhvervsservice. Pjecen indeholder nøgletal om de erhvervsmæssige vilkår for DI Thy/Mors. For at sikre et bredere sammenligningsgrundlag inddrages data fra andre kommuner i Regionen. DI håber, at pjecen kan skabe dialog om de lokale erhvervsvilkår. Mange kommuner kan hente inspiration fra andre, som gør en god indsats. Fakta om DI Thy/Mors egionalforeningen dækker DI s med R lemsvirksom heder i kommunerne og DI Thy/Mors repræsenterer knap 200 virksomheder DI Thy/Mors har til formål at: Koordinere og formulere erhvervslivets interesser over for det lokale politiske system Være talerør for fremstillings-, rådgivnings- og serviceindustrien i de regionale og lokale medier Gennemføre medlemsaktiviteter, der styrker det tværgående sammenhold i medlemskredsen og giver virksomhederne net værk Udpege medlemmer til lokale og regionale råd, nævn og udvalg 3

4 DI Thy/Mors: Befolkning og erhverv Antallet af arbejdsløse har de seneste år været historisk lavt i Danmark. I 2008 faldt niveauet til færre end 500 ledige i DI Thy/Mors område. Antallet af ledige forventes at stige som følge af den økonomiske afmatning, men selv med en fordobling er antallet stadig historisk lavt, og efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft vil fortsat være en af de væsentligste udfordringer for erhvervslivet i DI Thy/Mors. Ledighed i DI Thy/Mors område Antal personer * * Foreløbige tal for oktober 2008 Kilde: Danmarks Statistik, 2008 På landsplan beskæftiger DI s medlemmer omkring 25 pct. af alle lønmodtagere i det private erhvervsliv. DI Thy/Mors medlemmer er et bredt udsnit af globalt orienterede fremstillings-, rådgivnings- og servicevirksomheder. Privatansattes fordeling i pct. på udvalgte brancher I alt Antal Jern- og metalindustri Anden Industri Engroshandel Transport og kommunikation Autohandel og service Forretningsservice Hele landet Kilde: Danmarks Statistik, Fødevareindustri

5 Arbejdskraft: Udfordringen skal også løses i kommunerne Den demografiske udvikling er en udfordring for begge kommuner i DI Thy/Mors. Gruppen af ældre, som forlader arbejdsmarkedet, overstiger markant gruppen, som kommer ind. Derfor er det afgørende, at kommunerne sikrer, at alle kvalificerede personer står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at flere kommer til. Det handler både om tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft, jobmæssig og geografisk mobilitet, mindre fravær, højere erhvervsfrekvens samt uddannelse, som matcher virksomhedernes behov. Gruppen af ældre stiger markant i DI Thy/Mors område Ændring i aldersgrupper fra 2008 til 2030 Antal personer GOD PRAKSIS Vision Bo og Arbejde DI Thy/Mors har i samarbejde med kommunerne og, de lokale erhvervsråd og uddannelsessteder startet projektet Vision Bo og Arbejde. Målet er at fast holde den udenlandske arbejdskraft. Det sker i erkendelse af, at kommunerne ikke har borgere nok i fremtiden til at vareta ge alle jobs. Ved aktiv integration søger man ikke blot at tiltrække men også at få udlændinge til at bosætte sig med deres familier i lokalområdet. 65+ år 0 14 år år Kilde: Danmarks Statistik, 2008 DI mener: Kommunerne skal skabe gode rammer for udenlandsk arbejdskraft og deres familier, så adgang til kompetente medarbejdere sikres. Det handler både om at tilbyde adgang til nødvendig information, relevante job- og uddannelsestilbud til familien og aktiv integration i sociale netværk. 5

6 Kommuneøkonomi: Historisk mulighed for at effektivisere Flere ældre lægger pres på serviceudgifterne i næsten alle landets kommuner i de kommende år. Men færre børn og unge betyder samtidig lavere udgifter til dagpasning og folkeskole, og i fire ud af ti kommuner betyder befolkningsudviklingen lavere udgifter de næste syv år. Udgiftsændring som følge af befolkningsudviklingen Kommunerne har derfor nu en gylden mulighed for at fokusere på en mere effektiv drift og levering af velfærdsydelserne, inden aldringen for alvor tager fat. I årene efter 2015 skønnes de stadigt stigende udgifter til ældrepleje at dominere billedet, og det demografiske udgiftstræk skønnes i gennemsnit at øge de kommunale serviceudgifter med godt 1,3 mia. kr. hvert år fra 2020 til Gennemsnitlig årlig realvækst i udgifterne som følge af den demografiske udvikling i Mio. kr. Dagpasning Folkeskole Ældrepleje Øvrige I alt Kilde: Danmarks Statistik, Dream og DI beregninger Både i og kommune falder udgifter inden for dagspasning og folkeskole frem til DI mener: Det er afgørende, at kommunerne løbende tilpasser deres ydelser, så de matcher behovet og herved kan imødekomme det stigende ressourcebehov som følge af den voksende gruppe ældre. 6

7 Kommunalt sygefravær: Der er mange ressourcer at hente ved at nedbringe kommunernes sygefravær Sygefraværet i de danske kommuner overstiger både sygefraværet i den private og den statslige sektor. Kommunerne står over for en ledelsesmæssig opgave, som skal sikre, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte reduceres. 37 mia. kr. koster sygefraværet samfundet hvert år. Kilde: Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefravær, april 2008 I DI Thy/Mors område er der stor forskel på antallet af sygefraværsdage pr. ansat. I og har en ansat knap fem sygefraværsdage mere pr. år end i kommune. og kan frigøre omkring henholdsvis og dagsværk, hvis sygefraværet reduceres til samme niveau som de tre bedste kommuner i regionen. * God praksis: Nyt koncept skal nedbringe sygefra været i kommunerne. De svenske kom muner har med konceptet aktiv ar bejdsmedicin oplevet et fald i sygefra været på 20 pct. Nu har Falck Healthcare bragt konceptet til Danmark, og en ræk ke kommuner har allerede indledt sam arbejde med Falck. Målet er at reducere sygefraværet gennem en aktiv indsats både før og efter de ansattes fravær. Kilde: Kilde: Danske Kommuner, sep Sygefraværsdage for ansatte i kommunen Dagsværk som kan frigøres* Antal sygefraværsdage blandt kommunalt ansatte pr. år, 2007 ** Gns. af tre bedste Dagsværk som kan frigøres ved sammenligning med de tre kommuner i Region Nordjylland med lavest sygefravær(, Mariagerfjord, ) ** Kommunen ligger under gennemsnittet af de tre kommuner i Region Nordjylland med lavest sygefravær 7

8 Kontanthjælpsmodtagere: Kommunernes indsats varierer Personer på dagpenge skal pr. definition stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Kontanthjælps modtagere opdeles derimod i arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate. Kommunerne har ansvaret for kontanthjælpsmodtagere og dermed også for at vurdere, om de kan tage et arbejde eller ej. Kommunernes rolle øges fra 1. august 2009, hvor de lokale jobcentre udelukkende skal drives af kommunerne. Ikke-arbejdsmarkedsparate i DI Thy/Mors i 2007 og 2008 Andel af årige ikke-arbejdsmarkedsparate på kontant- og starthjælp Pct. 0,0 1,0 0,5 Landets bedste (Allerød) Der er stor variation kommunerne imellem med hensyn til hvor stor en andel af deres kontanthjælpsmodtagere, de vurderer til at være arbejdsmarkedsparate. Kommunerne kan blive bedre til at visitere deres kontanthjælpsmodtagere korrekt og dermed give dem en bedre støtte. Det vil øge arbejdsstyrken og synliggøre dem, som står til rådighed for arbejde. I DI Thy/Mors er der stor forskel mellem de to kommuners andel af ikke-arbejdsmarkedsparate. Hvor ,5 2,0 Hele landet 2008 Kilde: kommune ligger tæt på landsgennemsnittet, ligger på 1,1 pct. På landsplan er der sket en stigning i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate fra 2007 til Andelen er faldet i kommune, men forblevet uændret i. DI mener: Det er afgørende, at kommunerne yder en effektiv indsats over for personer på kontanthjælp med henblik på at få de arbejdsmarkedsparate hurtigt i beskæftigelse og få de ikke-arbejdsmarkedsparate opkvalificeret, så de kan komme i job. 8

9 Integration: Høj erhvervsfrekvens blandt indvandrere og efterkommere styrker arbejdsmarkedet og integrationen En af de helt store udfordringer, som kommunerne står over for, er integration af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Integration på arbejdsmarkedet giver en lang række fordele, både for arbejdstagere og arbejdsgivere og for kommunen, som herved får skatteindtægt i stedet for forsørgelsesudgifter. Erhvervsfrekvensen viser, hvor stor en andel arbejdsstyrken udgør, og afspejler herved gruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses stor variation i erhvervsfrekvensen imellem de enkelte kommuner. I kommune står ingen af de relativt få efterkommere til rådighed for arbejdsmarkedet. Både og ligger over landsgennemsnittet inden for gruppen af indvandrere. God Praksis: Integration i virksomhederne i Heden sted Med en erhvervsfrekvens på 83,7 for efterkommere og 69,2 for indvandre re, ligger Hedensted i toppen blandt de danske kommuner. Aktiveringsindsatsen i Hedensted foregår i tæt samarbejde med private virksomheder, og aktiverin gen sker som første prioritet i det priva te, som støtter op om samarbejdet. De økonomiske omkostninger ved indsatsen får kommunen adskillige gange igen. Foruden beskæftigelse skabes der gode sociale relationer mellem bruger og virk somhed, som styrker integrationen. Kilde: Chef for jobcenter i Hedensted, Hans Christian Knudsen Arbejdskraft blandt indvandrere og efterkommere Erhvervsfrekvensen blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande i 2007 Pct Indvandrere Efterkommere Hele landet Hele landet Kilde: Danmarks Statistik 9

10

11 Folkeskolen: Skolen kan styrkes, hvis lærerne får mere tid til undervisning Uddannelse er så vigtig, at hver krone tæller. Der skal ikke skæres i udgifterne til folkeskolerne, men folkeskolens samlede ressourceforbrug kan forbedres og målrettes en styrkelse af fagligheden og kvaliteten i uddannelsen. Bedre anvendelse af lærerressourcerne kan modvirke lærermangel og styrke uddannelserne. Opgørelser viser, at der kan frigøres mange ressourcer, hvis lærernes arbejdstid prioriteres anderledes. Det er væsentligt, at disse tal er grundlag for kommunale prioriteringer og skolepolitiske drøftelser, herunder vurdering af om den nye overenskomst udgør en mere fleksibel og tidssvarende ramme for folkeskolen, og hvorvidt den medvirker til en bedre anvendelse af lærerressourcerne. Blandt kommunerne i DI Thy/Mors er der stor forskel på, hvor mange katedertimer lærerne har. Forskellen viser, at det i praksis er muligt at frigøre mange ressourcer til undervisning, hvis andelen af katedertimer opprioriteres undervisningstimer kan blive frigjort i DI Thy/Mors område, hvis lærerne i begge kommuner får lige så mange katedertimer som gennemsnittet af de fem kommuner i landet, hvor lærerne har flest katedertimer. Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger Mange ressourcer kan frigøres ved at prioritere katedertimer Ugentlige undervisningstimer pr. fuldtidslærer Årsværk som kan frigøres* ,5 16,0 16,5 17,0 17,5 18,0 Gns. af fem bedste * Årsværk som kan frigøres i forhold til gennemsnit af landets fem bedste kommuner (Dragør, Solrød, Lejre, Mariagerfjord, Fredensborg) Kilde: Finansministeriet 2008, DI beregninger 11

12 Uddannelse: Flere unge skal videre efter folkeskolen Flere unge skal i gang med en kompetencegivende uddannelse. Det er væsentligt for erhvervslivet og for de unge selv, hvis fremtid sikres langt bedre med en uddannelse. Der er store regionale forskelle på uddannelsestraditioner efter grundskolen. kommune har en markant højere andel, som ikke går videre efter grundskolen end kommune. Begge kommuner har oplevet en stigning i andelen fra 1997 til Det er vigtigt, at kommunerne fastholder fokus på, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Her er det også vigtig at fastholde de unge, som gerne vil arbejde ved bl.a. at kombinere job og uddannelse. UU vejlederne skal have kendskab til de karrieremuligheder, der findes på erhvervsuddannelserne. God Praksis: Kompetenceløft i Varde I samarbejde med erhvervs liv og uddannelsesinstitutioner samler Varde Kommune i 2009 en række ungdoms-, efteruddannelser og. klasser i Campus Varde. Med Campus Varde skal uddan nelsesniveauet i kommunen løftes, der skabes sammen hæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og samspillet mellem erhvervsliv og uddannelse styrkes. Kilde: Forstander Vagn Jørgensen, Varde handelsskole og Handelsgymnasium årige som ikke kommer videre efter folkeskolen Pct Landets bedste (Vallensbæk) Hele landet 2007 Kilde: Danmarks Statistik DI mener: Uddannelse skaber velfærd både for den enkelte og for samfundet. Kommunerne skal sikre, at så mange som muligt fortsætter i uddannelsessystemet efter grundskolen

13 Uddannelse: Erhvervsfaglige og videregående uddannelser er vejen til job Tilgængelighed af kvalificeret arbejdskraft skal sikres gennem uddannelse. De åriges uddannelsesniveau er en smule bedre end hos de årige. På landsplan er andelen med en videregående uddannelse steget, men andelen med en erhvervsuddannelse er faldet. Den største gruppe i den samlede arbejdsstyrke er faglærte. Gruppen udgør i dag mere end 1 mio., men der forventes relativt færre, når de store årgange går på pension. Blandt gruppen med videregående uddannelse er den største gruppe personer med ansættelse i den offentlige sektor. For at kunne imødekomme behovet fra virksomhederne er der brug for flere med erhvervsuddannelser samt videregående uddannelser, der peger mod den private sektor. 53 pct. af virksomhederne i Region Nordjylland for- venter, at rekruttering af arbejdskraft bliver et problem inden for det kommende halve år. Pro blemet forventes størst inden for rekruttering af faglærte og højtuddannede. Kilde: DI-medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep Flere med videregående og erhvervsfaglig uddannelse og åriges uddannelsesniveau år år år år år år år år år år år Hele landet år Pct Erhvervsfaglig Videregående 80 0 Uden udd. Kilde: Danmarks Statistik,

14 14

15 Infrastruktur: Kommunale trafikløsninger skal fremme mobiliteten Kommunerne har ansvaret for 95 pct. af vejnettet i Danmark og en stor del af den kollektive trafik. Det giver mulighed for at gøre en forskel. Gode transportforbindelser er attraktive for både borgere og virksomheder og kan være udslagsgivende, når de vælger, hvor de vil etablere sig. Ind- og udpendling i kommunerne Hele landet Andel indpendlere Andel udpendlere Indpendlere: Personer med arbejdssted i kommunen, men bopæl i en anden kommune, 2007 Udpendlere: Personer med arbejdssted i en anden kommune, 2007 Kilde: Velfærdsministeriet 2008 venter, at forbedringer af infrastrukturen vil gøre det lettere at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: DI medlemsundersøgelse blandt 572 virksomheder, sep Næsten halvdelen af alle danskere arbejder ikke i den kommune, hvor de bor, og den gennemsnitlige pendlingsafstand har været støt stigende gennem de senere år. Ind- og udpendlere i pct. af personer med arbejdssted i kommunen 0 65 pct. af virksomhederne i Region Nordjylland for- Den stigende pendling betyder, at de lokale geografiske arbejdsmarkeder er blevet større. Fra 1992 til i dag er antallet af pendlingsregioner reduceret fra 42 til 27. Udviklingen hen imod færre pendlingsregioner skærper vigtigheden af, at kommunerne tænker infrastruktur i større sammenhænge og ud over egne kommunegrænser. DI mener: Vi bruger mere og mere tid på vejene tid som kan bruges mere effektivt og afhjælpe konsekvenserne af den faldende arbejdsstyrke. Den kommunale infrastruktur skal planlægges ud fra pendlingsmønstre og sikre arbejdskraftens fleksibilitet 15

16 Kommunal effektivitet: Konkurrence øger servicen og effektiviteten For at kommunerne kan imødekomme borgernes krav om kommunale ydelser er det afgørende, at servicen er effektiv, både når det gælder kvalitet og ressourcer. Et redskab til en mere effektiv service er konkurrenceudsættelse, hvor også private aktører har mulighed for at byde ind. Øget konkurrence betyder, at leverandører tvinges til at levere den bedst mulige service til kommunerne. Det medfører højere effektivitet, bedre kvalitet og mere innovation i den offentlige sektor. Andel af kommunale opgaver som varetages af private (PLI*) Pct * PLI Privat leverandørindikator Kilde: Kommunale Nøgletal Landets bedste (Gribskov) 35 Samlet set steg konkurrenceudsættelse i landets kommuner fra 2006 til Renses der for de gamle amtslige opgaver, er udviklingen dog negativ i 22 kommuner, og målet er at opnå samme positive udvikling, som det er set i de resterende 76 kommuner. I DI Thy/Mors kommuner varierer udliciteringsgraden fra 19,2 pct. i til 24,1 pct. i kommune. Begge kommuner har øget deres udliciteringsgrad fra 2006 til 2007.

17 Kommunal effektivitet: Potentiale for øget konkurrence Der er stor variation i udliciteringsgraden inden for kommunernes hovedkonti. God praksis: Konkurrence ind i ældreplejen I Sol rød kommune tog man i 2003 initiativ til at udbyde halvdelen af driften af kom munens nye plejecentre. Udlicite ringen har betydet, at både den private og kom munale del har opnået stor succes målt på brugertilfredshed. Udli citeringen har øget fokus på konkurrence og skabt ud vikling og højnet kvaliteten. Udliciteringsgraden er generelt højere inden for de hårde opgaver. Inden for både de hårde og i særdeleshed inden for de bløde opgaver er der plads til langt mere konkurrenceudsættelse. I kommune varetages 55 pct. af opgaverne inden for trafik og infrastruktur af private leverandører mod kun godt 35 pct. i. Inden for sundhed er udliciteringsgraden knap 25 pct. på mod kun ca. 15 pct. i og. Kilde: Direktør Svend Tabor, Solrød Kommune, 2008 Mange muligheder for udlicitering fordelt på kommunernes hovedkonti Udliciteringsgrad (PLI) fordelt på kommunernes hovedkonti 2007 Gennemsnit By-udvikling Forsyning Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhed Sociale opgaver Administration 26,0 53,8 25,5 41,6 25,4 44,5 29,0 23,8 19,8 23,7 28,0 39,2 19,8 12,5 24,6 24,6 24,6 55,2 42,0 52,7 19,2 18,5 17,3 25,1 24,1 37,3 48,2 55,3 22,3 15,2 16,3 32,9 21,9 49,0 34,5 29,6 16,6 12,4 18,5 26,0 19,2 40,9 47,7 36,7 16,6 16,7 12,6 23,8 Kilde: Kommunale Nøgletal og DI beregninger 17

18 Kommunal administration: Stor forskel på antallet af administrative medarbejdere Kommunerne oplever et stigende pres på deres ydelser, hvilket gør det ekstra vigtigt at bruge ressourcerne med omtanke. Sammenlignes andelen af administrative medarbejdere i de enkelte kommuner med den fjerdedel af landets kommuner, som anvender færrest i administrationen, ses der potentiale for øget effektivisering. Begge kommuner i DI Thy/Mors har flere ansatte i administrationen end de 25 pct. af kommunerne, som har lavest administrative andel. Kommunerne i DI Thy/Mors kan frigøre henholdsvis og arbejdstimer, hvis de når samme andel af administrative medarbejdere, som de 25 pct. kommuner i landet med lavest andel. Administrative medarbejderes andel af alle kommunens ansatte Timer som kan frigøres* ** Pct Gns. af landets bedste Note: Administrative medarbejdere: chefer, akademikere, kontor- og It-personale er beregnet som andel af alle kommunens ansatte * Adm. timer som kan frigøres i forhold til gennemsnit af de 25 pct. bedste i landet ** Kommunen ligger under gns. af de 25 pct. af landets kommuner med lavest andel adm. medarbejdere Kilde:Det fælleskommunale løndatakontor, 2007 og DI-beregninger DI mener: Kommunerne skal løbende benchmarke sammensætningen og antallet af ansatte med andre kommuner for at sikre den mest optimale anvendelse af ressourcerne. 18

19 Skatter og afgifter: Vækst og udvikling skal støttes ikke straffes Kommunerne tegner sig for over halvdelen af det offentlige forbrug og har et stort ansvar for, at der er balance i samfundsøkonomien. Skattestoppet har sikret, at de kommunale skatter nu stort set holdes i ro. Kommunernes udgifter er derimod steget år for år. Med den seneste økonomiaftale med kommunerne er indført instrumenter, der skal sikre bedre overholdelse af de aftalte budgetter. Inden for den samlede ramme er der mulighed for at tilpasse økonomien kommunerne i mellem. Det betyder, at hvis skatten stiger i én kommune, skal den tilsvarende sænkes i en anden kommune. God praksis: I 2009 har København, Tårnby, Ruders dal og Norddjurs kom muner som de ene ste valgt at nedsætte skatten. Kilde: Danske Kommuner, sep I DI Thy/Mors ligger begge kommuner over den gennemsnitlige udskrivningsprocent på landsplan. Kommuneskatten 2009 Pct. 23,5 24,0 24,5 Kilde: Kommunale Nøgletal 25,0 25,5 26,0 26,5 27,0 Hele landet DI mener: Det er vigtigt, at kommunerne hele tiden arbejder på at udvikle den kommunale service for at hæve kvaliteten og minimere omkostningerne. Samtidig bør kommuner med økonomisk råderum gå forrest med nedsættelser af skatten. 19

20 DI vil med pjecen give inspiration og sætte en dialog i gang om en effektiv varetagelse af de kommunale opgaver. Det vil være til gavn for både borgere og erhvervsliv og kan samtidig gøre kommunerne mere attraktive. DI Thy/Mors arbejder for, at fremstillings-, serviceog rådgivningsvirksomheder får de bedst mulige rammevilkår. Det gælder inden for områder som erhvervsfremme, erhvervsservice, uddannelse, arbejdskraftudbud, skat samt kommunal service. > DI København V Telefon di@di.dk di.dk

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Vendsyssel 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-777-0 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di -FALSTER 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-766-4 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di / 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-770-1 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di bornholm 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-762-6 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Vestsjælland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-778-7 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di FYN 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-733-763-3 800.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di midt vest 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-77-1 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Østjylland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-779-4 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009. Køge bugt

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009. Køge bugt Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di ROskilde/ bugt 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-769-5 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di HORSENS 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-764-0 400.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di Trekantområdet 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-776-3 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di sønderjylland 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-774-9 600.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di norddjurs 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-768-8 300.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 9 di Hovedstaden Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 98-8---..9 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske virksomheder

Læs mere

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009

Erhvervsmæssige. nøgle tal 2009 Erhvervsmæssige nøgle tal 2009 di 1 Redaktion: Morten Ørnsholt og Marie Skov Christensen Tryk: Kailow Graphic ISBN: 978-87-7353-780-0 500.01.09 2 Lokale erhvervsvilkår: Kommunerne kan gøre en forskel Danske

Læs mere

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne

Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne Organisation for erhvervslivet 1. december 2008 Historisk mulighed for at effektivisere i kommunerne AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK I 2015 har kommunerne behov for fem en halv mia.

Læs mere

syv myter om kommunerne og erhvervslivet

syv myter om kommunerne og erhvervslivet syv myter om kommunerne og erhvervslivet Udgivet af DI Redaktion: Marie Skov Lillelund og Morten Ørnsholt Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7353-818-0 15000.10.09 Lokale erhvervsvilkår er forudsætning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen

Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? A Claus Aastrup Seidelin, Seniorchefkonsulent clas@di.dk, 2779 6422 Kristian Binderup Jørgensen, Ledende økonom kbj@kraka.org, 3140 8705 SEPTEMBER 2019 Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv? Virksomheder,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde

Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde Peter Beyer Østergaard pebo@di.dk, 3377 4683 MAJ 2018 Måltal sætter skub i offentlig-privat samarbejde Regeringens udspil med mål om at kommunerne i 2025 sender 35 pct. af deres udbudsegnede opgaver i

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Visionen for LO Hovedstaden

Visionen for LO Hovedstaden Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed

Notat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.

Læs mere

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d

D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland

Fakta om Region Midtjylland Fakta om Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1,2 mio. indbyggere. De seneste 5 år har regionen haft en gennemsnitlig årlig vækst i befolkningstallet på 0,7, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen

Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.

Læs mere

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010 Kås Beskæftigelse og pendling I Kommune pr. 1. januar 21 Dato 4.1.212 I perioden fra 27 til 21 er der sket et markant fald i antallet af beskæftigede personer i Kommune både blandt de, der både har bopæl

Læs mere

Vækstlaget i Syddanmark

Vækstlaget i Syddanmark Tænk Stort 22. sep. 08 Vækstlaget i Syddanmark Undersøgelse af mindre og mellemstore virksomheders rammevilkår og vejen til innovation Organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver- og erhvervsorganisation,

Læs mere

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område

Procesindustrien Marts Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Procesindustrien Marts 2008 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Krisen har ændret billedet......nu handler det om at ruste sig til fremtiden I lyset af den aktuelle økonomiske

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar

Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune. - Udgivet februar Arbejdsmarkedet i Frederikshavn Kommune - Udgivet februar 2014 - 2 Indledning I januar har Beskæftigelsesrådet Nordjylland offentliggjort den årlige analyserapport. Her præsenteres de vigtigste udfordringer

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. KVT. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere