Omstrukturering i danske virksomheder

Transkript

1 2016 Omstrukturering i danske virksomheder FORFATTER: MADS ANKER JENSEN VEJLEDER: HEIDI AGEN KANDIDATAFHANDLING: CAND. MERC. AUD. UDANNELSESINSTITUTION: AARHUS UNIVERSITET AFLEVERING: 13. MAJ 2016 ANTAL ANSLAG:

2 1. English summary Indledning Problemstilling Afgrænsning Metode Disposition Kildekritik Kundskabsniveau Præsentation af case-virksomhed Virksomheden Begreber Forkortelser Omstrukturering Holdingstruktur Fordele og ulemper ved holdingstruktur Stiftelse af holdingselskab Omstruktureringsmodeller Aktieombytning Aktieombytning generelt Selskabsform Flertal af stemmer Ejerandele Skattepligt Vederlag Frister og dokumenter Skattefri aktieombytning med tilladelse Tilladelse fra SKAT Forretningsmæssige dispositioner Generationsskifte Omstrukturering Hæftelse Væsentlige ændringer Skattefri aktieombytning uden tilladelse Uden tilladelse Ejertidskrav Værdiansættelse Andre forhold Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Side 2 af 84

3 3.4 Tilførsel af aktiver Betingelser for tilførsel af aktiver Selskabsform Samlet eller gren af en virksomhed Fungere ved hjælp af egne midler Vederlæggelse Efterfølgende dispositioner Andre forhold Skattefri tilførsel af aktiver med tilladelse Forretningsmæssig begrundelse Ændrede forhold Skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Spaltning Ophørsspaltning Grenspaltning Overordnede betingelser for at gennemføre en spaltning Selskabsform Spaltningstype Vederlæggelse Spaltningsdato Anmeldelse til skat Skattefri spaltning med tilladelse Forretningsmæssig begrundelse Ændrede vilkår Skattefri spaltning uden tilladelse Skatteretlige konsekvenser Selskabsretlige konsekvenser Fusion Gennemførsel af en skattefri fusion Selskabsform Vederlæggelse Fusionsdato Anmeldelse til SKAT Skatteretlige konsekvenser Side 3 af 84

4 3.6.3 Selskabsretlige konsekvenser Delkonklusion Case omstrukturering Problemstilling Etablering af holdingstruktur Aktieombytning Gennemførsel af aktieombytning i praksis Selskabsform Flertal af stemmer Ejerandele Skattepligt Vederlag Frister og dokumenter Ejertidskravet Værdiansættelse af aktierne Goodwillberegning Værdiansættelse af virksomheden Konsekvenser Konsekvenser for driftsselskabet Konsekvenser for holdingselskabet Konsekvenser for aktionærerne Problemstilling Etablering af yderligere holdingselskaber Gennemførelse af spaltning Gennemførelse af skattefri ophørsspaltning uden tilladelse Selskabsform Vederlag Spaltningsdatoen Anmeldelse af spaltning Ejertidskravet Åbningsbalance Konsekvenser Det indskydende selskab De modtagende selskaber Aktionærerne Problemstilling Fusion Side 4 af 84

5 Gennemførelse af skattefri fusion Selskabsform Vederlag Fusionsdatoen Åbningsbalance Konsekvenser Det indskydende selskab Det modtagende selskab Aktionærerne Delkonklusion Analyse af omstruktureringsmodeller Forskelle og ligheder Modellernes relevans og anvendelighed Aktieombytning Tilførsel af aktiver Spaltning Fusion Beslutningsdiagram Samspil mellem lovgivningen på omstruktureringsområdet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Side 5 af 84

6 1. English summary This assignment is made to investigate the Danish rules about restructuring and demonstrate the ability to decide, on an overall level, which method of restructuring to use in a certain situation. A company goes through lots of different phases in its lifecycle. The different phase s means that the perfect company structure is almost impossible to make before the company started. Because of that it s important, as an adviser or company owner, to know about the different methods to restructure a company. It s important because making the right company structure can make a lot of problems easier to solve. These problems can be regarding sale of a company, dividing between owners or generational transitions e.g. when a father hands over his company to his son. The Danish rules about restructuring are highly affected of the legislation from the European Union. The rules about restructuring can be divided in to 4 groups; exchange of shares, transfer of assets, demerger and merger. Restructuring can be made both as a tax-exempt and taxable transaction. Taxable restructuring often means that capital gain tax need to be paid when a company disposes e.g. its assets in a company or when a shareholder disposes his shares in a company. Tax-exempt restructuring often means that the company which receives assets or shares also receives the tax liability which hangs on the shares or assets. Tax-exempt restructuring can be made with or without the permission from the tax authorities, except for the tax-exempt merger where a permission can t be given. In general tax-exempt restructuring builds on the concept of succession. The different restructuring methods have different relevance depending on which problems companies and company owners are facing. Exchange of shares and transfer of assets are often relevant when a holding structur is the target. Demerger is often used to transfer an activity to another company or divide a company in to two which means that the company divided seizes to exist. Merger is often used to make on company absorb other companies when there are little or no activity in the absorbed companies. More than one restructuring method can be used in order to solve the same challenge. The choice of model depends on the given case in hand. The assignment concludes that it is possible to give guidelines as to which restructuring method is relevant in a given case. However the final approach will always depend on an individual evaluation. Side 6 af 84

7 2. Indledning De fleste virksomheder gennemgår den samme livscyklus, dog med varierende succes. Virksomheden dannes med en ide eller vision, efter noget tid får virksomheden vækst og vokser sig større. Når virksomheden, efter en periode, har vokset sig så stor, som det er muligt, går virksomheden ind i en konsolideringsfase, hvorefter den på sigt bliver afviklet. Udviklingen er selvfølgeligt simplificeret meget, men som udgangspunkt gennemgår alle virksomheder de ovennævnte faser. 1 Ofte vælges der ved erhvervelse eller opstart af en virksomhed ikke nødvendigvis den mest optimale virksomhedsstruktur. Det være sig uanset om der er tale om peronligt drevet virksomhed eller en virksomhed drevet i selskabsform. Dermed vil det løbende være nødvendigt at ændre virksomhedsstrukturen efter de forhold, som virksomheden befinder sig under. I denne proces kan det være nødvendigt at foretage omstruktureringer af virksomheden ved hjælp af eksempelvis aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning, fusion eller lignende. 2 Hvis der er tale om personlig virksomhed, kunne dette også foregå ved omdannelse fra personligt drevet virksomhed til selskab. Et ønske om at foretage omstrukturering af en virksomhed kan have mange årsager. Det kan være for at skabe hæftelsesbegrænsning i forhold til kreditorer eller for at opdele en virksomheds aktivitet i flere selskaber. Ligeledes er omstrukturering også særdeles anvendeligt med henblik på at gøre en virksomhed klar til et salg eller alternativt et generationsskifte. Omstrukturering af selskaber kan i denne forbindelse afhjælpe nogle af de udfordringer, der kan opstå ved en sådan overdragelse. Området omstrukturering af selskaber er valgt som emne for afhandlingen, da det er særdeles relevant for mit daglige arbejde som rådgiver. Derudover er området også særdeles vigtigt for samfundet, da der naturligt nok er en løbende udskiftning af ejere af de mange små og mellemstore virksomheder, som der er i Danmark. I denne afhandling ønsker jeg at have fokus på omstrukturering af selskaber. Der er flere muligheder for at foretage omstrukturering af selskaber. Fokus vurderes i denne forbindelse at skulle være på omstrukturering ved hjælp af 4 overordnede metoder: aktieombytning, tilførsel af aktiver, fusion samt spaltning. Først og fremmest vil den teoretiske baggrund for metoderne blive 1 Skattefri virksomhedsomdannelse af Jan Nygaard m.fl. 2. udgave, kap. 2 side Se forklaring på metoderne i senere afsnit i opgaven. Side 7 af 84

8 gennemgået. Dernæst vil den gennemgåede teori blive anvendt i praksis ved gennemgang af den i afsnit 2.7 beskrevne case. Slutteligt er det ønsket at foretage en analyse af, hvornår de enkelte omstruktureringsmodeller overordnet set er mest relevante at bruge, samt udarbejde et beslutningsdiagram, som vil kunne anvendes til at træffe afgørelse om hvilken af ovennævnt 4 omstruktureringsmodeller, man skal benytte i en given situation. Gennem afhandlingen ønskes det at højne læserens kendskab til mulighederne for at foretage omstrukturering af selskaber ved hjælp af ovennævnte omstruktureringsmodeller samt at kunne hjælpe læseren med at træffe beslutning om hvilken omstruktureringsmodel, der vil være relevant i den enkelte omstruktureringssituation. 2.1 Problemstilling Som det er blevet nævnt i indledningen, ønskes mulighederne for omstrukturering af selskaber belyst ved gennemgang af 4 overordnede omstruktureringsmetoder: aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning og fusion. Med udgangspunkt i indledningen er følgende hovedproblemstilling valgt: Hvilke muligheder er der for at foretage omstrukturering af selskaber og kan der gives generelle anbefalinger af, hvornår den enkelte omstruktureringsmetode vil være relevant? Hovedproblemstillingen ønskes belyst ved hjælp af følgende undersøgelsesspørgsmål, som forventes at kunne bidrage til den endelige konklusion på opgaven: 1. Hvilke muligheder er der for at foretage omstrukturering af selskaber? 2. I hvilke situationer er disse omstruktureringsmodeller hver især relevante? 3. Hvilke selskabsretlige og skattemæssige konsekvenser har de forskellige omstruktureringsmetoder for henholdsvis aktionærer og selskaber? 4. Hvilke forskelle og ligheder har de enkelte omstruktureringsmodeller? 2.2 Afgrænsning Hovedopgavens formål er at behandle emnet Omstrukturering af selskaber. En del af årsagen til at foretage omstrukturering af en virksomhed kan være med sigte på senere hen at skulle gennemføre et generationsskifte. Afhandlingens formål er dog ikke kun at redegøre for Side 8 af 84

9 generationsskifte, men i stedet se på de indledende forhold der skal overvejes i forbindelse med omstruktureringer generelt. Der vil derfor som udgangspunkt blot være fokus på de muligheder, som omstrukturering giver for klargøring til generationsskifte, hvorfor der afgrænses fra beskrivelse af successionsreglerne, A/B modellen mv. Fokus vil være på danske virksomheder og derfor vil der som udgangspunk ikke være fokus på reglerne omkring omstrukturering af udenlandsk-ejede virksomheder. Som en følge heraf vil fokus ligeledes udelukkende være på den danske lovgivning. Dette, da det vurderes, at fokus på udenlandsk regelsæt vil gøre, at opgaven langt vil overskride det fastsatte omfang af afhandlingen. Reglerne omkring virksomhedsskatteloven ønskes ikke gennemgået i opgaven, hvorfor der afgrænses herfra. Ligeledes er det heller ikke hensigten at gennemgå reglerne om virksomhedsomdannelse andet end, hvis det perifert skulle vise sig nødvendigt grundet forståelseshensyn. I forbindelse med udarbejdelsen af afhandlingen har der også været fokus på værdiansættelsen, især med henblik på overdragelse mellem interesseforbundne parter. Havde opgaven haft et større omfang, ville der have været inddraget et afsnit om værdiansættelse og de gældende regler på området, da disse har stor relevans i forbindelse med overdragelse mellem interesseforbundne parter. Der afgrænses herfra. Afhandlingen afgrænses fra de regnskabsmæssige konsekvenser, en omstrukturering har. Der vil derfor udelukkende være fokus på de skatteretlige og i et mindre omfang de selskabsretlige konsekvenser ved omstruktureringer. Da et af formålene med omstruktureringer ofte er at gennemføre dem, så de involverede parter påvirkes mindst muligt likviditetsmæssigt, vil fokus især være herpå. Der vil derfor ikke være det store fokus på gennemførsel af skattepligtige omstruktureringer, da disse vurderes som oftest blot at være omfattet af de normale regler om afståelsesbeskatning. Relevante regler vil dog kort blive opridset i forbindelse med, at de enkelte omstruktureringsmetoder bliver gennemgået. Side 9 af 84

10 Hvor det vurderes nødvendigt, vil der løbende gennem hovedopgaven blive redegjort for yderligere til- og fravalg, som opstår i forbindelse med opgavens udarbejdelse. 2.3 Metode Hovedopgavens problemstilling vil blive søgt besvaret ved gennemgang af relevant litteratur samt ved brug af den tidligere omtalte case-virksomhed, som er beskrevet i afsnit 2.7. Det er ikke opgavens sigte at besvare hovedproblemstillingen ved indsamling af data fra eksempelvis spørgeskemaer eller lignende. Opgaven vil dermed udelukkende anvende primærdata i forbindelse med casestudiet. De anvendte data vil i stedet være tidsskrifter, love og regler, publikationer fra rådgivningsvirksomheder samt fagbøger om området. Som kilde og baggrundsviden vil også blive brugt undervisningen fra faget Generationsskifte samt Skat og fast ejendom. Det vurderes, at disse data vil være tilstrækkeligt til at kunne besvare opgavens problemstilling. Det vurderes, at den bedste forståelse af emnet vil blive opnået ved hjælp af en kombinationen mellem teori og praksis. Dette ønskes også for at undgå, at afhandlingen bliver ren teorigennemgang samt for at illustrere evnerne til at anvende de beskrevne modeller og teorier. Opgaven vil blive udarbejdet på et forklarende og forstående niveau. Henvisninger til love og regler vil blive indarbejdet i den løbende tekst for at lette læsningen og sørge for, at læseren skal bladre så lidt frem og tilbage i opgaven som muligt. Der vil være fokus på at begrænse anvendelsen af forkortelser for at undgå at forvirre læseren og gøre opgaven så letlæselig som muligt. 2.4 Disposition Afhandlingen tager udgangspunkt i hovedspørgsmålet, som søges besvaret ved hjælp af undersøgelsesspørgsmålene. Opgavens struktur kan ses i nedenstående illustration: Side 10 af 84

11 1. English summary 2. Indledende afsnit 3. Omstrukturering 4. Case 5. Analyse 6. Konklusion Figur 1.1 Egen tilvirkning Det indledende kapitel 1 med engelsk resume er indarbejdet før de indledende afsnit, da dette findes mest rigtigt henset til resumeets formål, som er, at det engelske resume skal kunne læses og forstås enkeltstående uden yderligere læsning af opgaven. Kapitel 2 indeholder selve opgavens problemstilling, afgrænsning, metode samt disponering. I dette kapitel indgår introduktionen til den senere anvendte case også med diverse baggrundsinformationer mv. Case-beskrivelsen er her i stedet for under casen, da det vurderes relevant inden læsning at have fokus på nogle af de udfordringer og overvejelser virksomhedsejere går med inden gennemførslen af omstrukturering af deres virksomhed. Kapitel 3 indeholder teorien omkring de omstruktureringsformer, der er i fokus. Aktieombytning, tilførsel af aktier, spaltning samt fusion gennemgås med henblik på at forstå teorien inden praktisk anvendelse af denne. Afsnittet indledes med et mindre afsnit omkring holdingstruktur, da dette vurderes som et væsentligt element i forbindelse med mange omstruktureringer. Gennemgangen af de 4 omstruktureringsmodeller er struktureret på mere eller mindre samme måde. Dog vil læseren bemærke, at afsnittet om aktieombytning er væsentligt længere end de efterfølgende afsnit. Det skyldes, at der for mange af omstruktureringsmodellerne gælder de samme regler, hvorfor disse er gennemgået mere dybdegående i afsnittet om aktieombytning og der efterfølgende blot henvises hertil. Denne prioritering er foretaget med henblik på at mindske mængden af gentagelser. Der vil Side 11 af 84

12 dog være gentagelser uanset ovenstående, da der også er en hensigt om, at teoriafsnittene skal kunne læses individuelt samtidig med, at der opnås forståelse for den grundlæggende teori. Som nævnt i indledningen er der fokus på både de selskabsretlige og de skattemæssige konsekvenser af omstruktureringer. Da de selskabsretlige krav i høj grad er formalia i forhold til udarbejdelse af eksempelvis spaltningsplaner, balancer mv., er dette foretaget ved en kort gennemgang. I det omfang læseren ønsker yderligere informationer herom, henvises der til at læse de punkter af SEL, som er angivet under hver gennemgang. I kapitel 4 anvendes den gennemgåede teori i praksis på den udvalgte case-virksomhed. Scenarierne er opstillede med henblik på at gennemgå nogle af de overvejelser, som virksomhedsejere skal have i baghovedet i forbindelse med valg af omstruktureringsmodel og typen af den enkelte model. Løsningen af casen vil dermed ikke munde ud i en generel anbefaling om, hvad der skal gøres i alle omstruktureringssituationer, om end der vil være fokus på de helt generelle konsekvenser ved det enkelte scenarie og de overvejelser, der er relevante. I kapitel 5 indgår analyse af de udvalgte omstruktureringsmodeller og deres relevans i forskellige situationer. Ligeledes vil der være fokus på samspillet mellem reglerne på omstruktureringsområdet samt de forskellige krav der gælder, både skatteretligt og selskabsretligt. I kapital 6 udarbejdes der en konklusion som svar på den opstillede hovedproblemstilling samt en perspektivering i forhold til overvejelser efter opgavens skrivning. 2.5 Kildekritik Af litteraturlisten, som findes bagerst i afhandlingen, fremgår de, i forbindelse med afhandlings udarbejdelse, anvendte kilder. Igennem arbejdet med afhandlingen er det bestræbt at anvende de mest opdaterede kilder tilgængelig. Derudover har fokus været på at lave en løbende kildekritik, når der er indsamlet materiale. Afhandlingen tager så vidt muligt udgangspunkt i første- og andenhåndskilder for at minimere muligheden for, at en forfatters subjektive holdninger har påvirket emnet. Hvor forfatteres værker bliver anvendt, kan deres subjektive holdning i forhold til eksempelvis at tjene penge påvirke deres holdninger. Som udgangspunkt må der dog være en antagelse om, at kendte professorers artikler mv. har et højt fagligt niveau og er troværdige. Ved Side 12 af 84

13 revisions- og rådgivningshuses publikationer er der dog ingen tvivl om, at der kan være subjektive holdninger involveret og der vil blive forsøgt sorteret i disse. Afhandlingen vil primært være baseret på den nyeste lovgivning, den juridiske vejledning samt litteraturen Generationsskifte og omstrukturering det skatteretlige grundlag af Søren Halling-Overgaard og Birgitte Sølvkær Olesen. Bogen vil i fodnoterne blive benævnt GOO med efterfølgende angivelse af kapitel og side. Der er tale om seneste udgave. Bogen er anvendt i den på Cand. Merc. Aud. modtagne undervisning i faget generationsskifte. På trods af, at seneste udgave er fra 2013, vurderes bogen stadig at være særdeles anvendelig og relevant. Dette specielt henset til, at bogen er opbygget ved gennemgang af domme, så der også er mulighed for at skelne mellem gældende praksis og fortolkninger. Ligeledes vil skrivningen af teorien foregå ved sammenholdelse mellem bogen og den juridiske vejledning, hvorfor forskelle herimellem burde blive opdaget. Som udgangspunkt er den overvejende del af de anvendte kilder aktuelt lovstof, hvorfor dette må antages at være så troværdige kilder, som det er muligt at opdrive. Nogle publikationer mv. er dateret tilbage til Disse anses stadig for at være relevante, da der ikke er ændret væsentligt i den overordnede lovgivning vedrørende omstrukturering og generationsskifte siden De ovenfor redegjorte kilder vurderes at kunne give mulighed for at udarbejde en opgave på et, for Cand. Merc. Aud., passende akademisk niveau. Ligeledes vurderes de anvendte kilder heller ikke at give anledning til problemer med opgavens validitet. 2.6 Kundskabsniveau Det vurderes, at læseren af opgaven, for at få det rette udbytte af læsningen, bør have et kendskab til jura, skattemæssige samt selskabsretlige forhold på kandidatniveau. For at forstå afhandlingens problemstillinger vil de begreber, som vurderes essentielle for opgaven, løbende blive forklaret, hvor det er relevant. For at få noget ud af afhandlingen vurderes det, at det er nødvendigt, at læseren har en solid baggrundsviden. 2.7 Præsentation af case-virksomhed I dette afsnit vil en valgt case-virksomhed blive præsenteret. Case-virksomheden vil som tidligere nævnt blive anvendt gennemgående gennem afhandlingen med henblik på at eksemplificere de Side 13 af 84

14 problemstillinger, der opstår i virksomheder og skaber behov for omstruktureringer. Casevirksomhedens situation ved starten af omstruktureringer og generationsskifte ønskes skitseret for at se på de forhold og omstændigheder, som gør sig gældende i forbindelse hermed. Gennemgangen vil foregå på et overordnet niveau og der kan komme yderligere informationer til i forbindelse med praktiske løsninger længere henne i afhandlingen. Case-virksomheden tager udgangspunkt i en eksisterende virksomhed; talmateriale er dog omdannet i forbindelse med afhandlingen, ligesom virksomhedens aktivitet i casen heller ikke svarer til den oprindelige aktivitet, som der er i virksomheden. Talmaterialet vil som følge heraf være afrundet til hele tusinder. De seneste 3 års regnskabstal vedlægges som bilag 1, til brug for beregninger. Når talmaterialet anvendes, vil der blive henvist hertil. Det vurderes ikke, at det giver udfordringer for afhandlingen, at talmaterialet og virksomhedens aktivitet er tilpasset. Alle personer i casen er opdigtede Virksomheden Case-virksomhedens aktivitet består i at udarbejde emballage til bl.a. medicinalindustrien. Emballageløsningerne kan både være løsninger i papir og pap. I virksomheden er der også en mindre produktion af værktøjsmaskiner, hvorpå der ved salg gives 2 års garanti. Casevirksomhedens navn er Emballage Produktion A/S. Emballage Produktion A/S varer sælges over hele verden. Virksomheden har eksisteret i 10 år og ejes af stifterne Niels og Allan. Virksomheden beskæftiger 35 fuldtidsansatte og drives fra lejede produktionsbygninger. Alt produktionsanlæg er ejet af virksomheden og der eksisterer relativt lidt gæld i virksomheden ud over den normale kortfristede gæld som følge af handel med varekreditorer, moms på salg m.v. Virksomheden har overordnet set en sund økonomi og er velkonsolideret. De seneste regnskabsår har alle været med sorte tal på bundlinjen. Der har dog været en svag negativ udvikling i årets resultat for specielt det seneste regnskabsår. Virksomheden drives i selskabsform og Niels og Allan ejer begge 50 % af kapitalen i selskabet. Niels og Allan ser udfordringer i selskabets nærmeste fremtid, da konkurrencen i branchen er stigende. Som det er nu, er der ikke etableret en holdingstruktur, hvorfor selskabets aktiver kun kan sikres ved udlodning til privatsfæren med store skattebetalinger til følge. Niels og Allan ønsker at begrænse de store skattebetalinger, hvorfor de ønsker at afsøge hvilke muligheder, der er for at sikre pengene i driftsselskabet mod de fremtidige udfordringer, Side 14 af 84

15 virksomheden står over for, hvis det utænkelige skulle ske og virksomheden en dag må dreje nøglen om. 2.8 Begreber Aktier og anparter: Udtrykket aktier bruges i forbindelse med eksempelvis afsnittet om aktieombytning. Medmindre andet er angivet, kan aktier, når disse omtales, både omfatte aktier og anparter. 2.9 Forkortelser FUL: Fusionsskatteloven ABL: Aktieavancebeskatningsloven SEL: Selskabsloven Side 15 af 84

16 3. Omstrukturering I Danmark eksisterer der mange forskellige måder at drive erhvervsmæssig virksomhed på. Som hovedregel skelnes der dog mellem, om der drives personlig virksomhed eller om der drives virksomhed i selskabsform. Der er fordele og ulemper ved de enkelte måder at drive virksomhed på. Overordnet kan der dog siges om virksomhedsformen personlig virksomhed, at den oftest bruges af mindre virksomheder og ofte bruges i forbindelse med opstart af virksomhed, da der er relativt få omkostninger forbundet hermed. Den store ulempe ved at drive personlig virksomhed er dog, at man hæfter med alt, hvad man ejer og har, hvis virksomheden skulle gå hen og gå konkurs. Hvis man driver virksomhed i selskabsform ved eksempelvis ApS eller A/S, stilles der lidt større administrative krav og der er lidt flere omkostninger forbundet hermed til eksempelvis revision, selvom kravene hertil er lempet. Til gengæld hæfter ejerne af selskabet kun med den kapital, de har skudt ind i selskabet for at stifte det, samt for eventuelle personlige sikkerhedsstillelser stillet for kreditorerne. Når virksomheder opnår en vis størrelse, kan det være relevant at omdanne fra en personlig virksomhed til selskab. Dette kan gøres ved at foretage en virksomhedsomdannelse. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse vil det ofte være oplagt at stifte en holdingstruktur ved eksempelvis en aktieombytning. Holdingstruktur etableres ofte med henblik på at kunne sikre nogle af pengene fra driftsselskabet uden for dette, så kreditorerne ikke kan få del i disse ved en evt. konkurs Holdingstruktur I ejerskabet af selskaber eksisterer der ofte en holdingstruktur. En holdingstruktur dækker i denne opgave over, at der er et driftsselskab, som ejes helt eller delvist af et overliggende selskab, som regel kaldet holdingselskab eller moderselskab. Holdingselskabets eneste formål er som udgangspunkt at besidde kapitalandelen i det underliggende selskab, driftsselskabet, også kaldet et datterselskab. Et holdingselskab kan derfor defineres som et selskab, som normalt ikke selv producerer en genstand, men i stedet ejer kapitalandele i et driftsselskab. 4 Den aktivitet, som der foregår, er dermed nede i driftsselskabet. Holdingselskabet ejes af en fysisk person; det vil sige aktionæren. Opdelingen kan illustreres således: 3 Afsnittet er skrevet med udgangspunkt i generel viden fra arbejde som revisor samt GOO, kap. 1, side øverst 4 Aktie- og anpartsselskabssret side 546 midtfor Side 16 af 84

17 Fysisk person Holdingselskab ejer kapitalandel Driftsselskab sælger produkt eller ydelse Figur 1.2 Egen tilvirkning Der er flere årsager til at etablering af en holdingstruktur kan være en fordel; der er dog også enkelte ulemper forbundet hermed Fordele og ulemper ved holdingstruktur Fordele: Der er flere fordele ved at anvende en holdingstruktur. Eksempelvis er det en fordel, at der kan udloddes udbytte skattefrit fra driftsselskabet såfremt, der er et positivt resultat og holdingselskabet ejer minimum 10 % af aktierne i driftsselskabet 6. Dette er en fordel, da der på denne måde kan føres penge fra driftsselskabet til holdingselskabet uden, at disse bliver beskattet. Der er flere fordele ved denne transaktion. Første fordel er, at pengene kommer uden for kreditorerne i driftsselskabets rækkevidde. Det vil sige, at hvis pengene først er kommet op i holdingselskabet, kan kreditorerne ikke længere få fat i dem, hvis driftsselskabet går konkurs. Dette er dog kun så længe, at udbytteudlodningen ikke overstiger virksomhedens frie reserver og at udbytteudlodningen er forsvarlig henset til selskabets økonomiske stilling. 7 Der må altså ikke udloddes så meget udbytte, at selskabet går konkurs og kreditorerne lider tab. Der kan heller ikke udloddes af den, af ejeren, indskudte kapital i selskabet. Disse penge skal altså blive i selskabet. Så længe dette ikke gøres, er det dog en stor fordel, at der kan udloddes penge op i holdingselskabet, så Selskabsskattelovens 13 stk. 1 7 Selskabslovens 179 stk. 2 Side 17 af 84

18 disse ikke kan røres af kreditorerne, hvis nu driftsselskabet af en eller anden årsag skulle lide ekstraordinært store tab. En anden fordel ved at udlodde skattefrit udbytte til holdingselskabet er, at alternativet, hvis ikke der havde været et holdingselskab, var, at pengene ville være blevet udloddet til driftsselskabets ejer. Dette ville i 2016 medføre en beskatning på 27 % af de første kr. og derefter på 42 % af beløbet over jf. Personskattelovens 8a (grænsen for ægtepar er i ). Dette er en fordel, da pengene på denne måde kan blive i holdingselskabet uden, at der betales skat af dem og pengene kan eventuelt forrentes ved investering i værdipapirer eller lignende. På denne måde har selskabets ejer bedre mulighed for at styre, hvor meget han ender med at skulle betale i skat i de enkelte år, forudsat at selskabet tjener penge naturligvis. En anden fordel ved holdingstrukturen er, at hvis der ejes mere end 10 % af kapitalen i driftsselskabet, kan holdingselskabet jf. ABL 8, som udgangspunkt, skattefrit sælge sin kapitalandel i driftsselskabet. På denne måde vil ejeren dermed også undgå at blive beskattet af salget her og nu. Pengene beskattes i stedet, når de trækkes ud af holdingselskabet som løn eller oftest udbytte. 8 Det er også en fordel, at hvis man stifter holdingselskabet samtidig med driftsselskabet, er der mulighed for kun at skulle indskyde kr., som er kapitalkravet for at starte et ApS, en gang, og disse kan så anvendes til at stifte både holdingselskabet og driftsselskabet. 9 Som en sidste fordel ved at stifte et holdingselskab kan nævnes muligheden for at lave et generationsskifte. En holdingstruktur kan gøre et generationsskifte nemmere at foretage på grund af muligheden for skattefrit at modtage udbytte fra driftsselskabet. 10 Dette skyldes muligheden for at udlodde udbytte fra selskabet i form af penge gør det muligt at reducere både egenkapitalen og aktivsiden i selskabet. På denne måde slankes selskabet, hvilket i praksis gør, at selskabet bliver mindre værd. Derfor vil det også være nemmere for en anden part, interesseforbunden eller ej, at købe en given andel af virksomheden. Dette er en stor fordel, da det ellers kunne være en udfordring at opnå finansiering til at erhverve virksomheden, da finansieringen ville skulle være større Generationsskifte Brochure udarbejdet af Dansk Revision side GOO, kap. 1, side 15 øverst Side 18 af 84

19 Ulemper: Umiddelbart er der få ulemper ved at skabe en holdingstruktur, da holdingstrukturen som udgangspunkt ikke giver nye ulemper, ud over de ulemper, der kan være ved at drive virksomhed i selskabsform contra personlig virksomhed. De ulemper, der måtte være, eksisterer dog allerede som følge af, at driftsselskabet er i selskabsform, hvorfor dette ikke burde give en udfordring. Det kan dog siges, at der naturligt vil være yderligere stiftelsesomkostninger ved at stifte 2 selskaber i forhold til blot at stifte et selskab. Løbende er der også omkostningerne til at udarbejde 2 regnskaber, 2 selvangivelser m.v. Ulemperne har dog en ret begrænset karakter i forhold til de fordele som en holdingstruktur giver. 12 Som ovenstående gennemgang af fordele og ulemper viser, er der umiddelbart mange fordele ved at have en holdingstruktur; specielt når driftsvirksomheden allerede drives i selskabsform. Det er dog ikke alle selskaber, som har denne struktur fra begyndelsen af. Det kunne derfor være interessant at se på de muligheder, der er for at skabe en ejerform med en holdingstruktur, som det er skitseret i figur Stiftelse af holdingselskab For at oprette et holdingselskab stilles der ikke de store krav. Hvis holdingselskabet ønskes stiftet som et A/S, skal der indskydes en kapital svarende til kr. Hvis der i stedet ønskes stiftet et ApS, skal der indskydes kapital svarende til kr. 13 I aktieselskaber er der jf. SEL 33 også mulighed for ved stiftelse af et aktieselskab blot at indbetale 25 % af kapitalen. De sidste 75 % har selskabet så tilgode ved stifteren. Der er både mulighed for at indskyde selskabskapital kontant eller i form af andre værdier. Indskydes der andre værdier, omtales dette ofte som apportindskud. 14 Det er et krav, at indskuddet skal repræsentere en økonomisk værdi, såsom eksempelvis en bil. I forbindelse med stiftelsen af selskabet skal der udarbejdes de i SEL kapitel 3 angivne dokumenter, som omfatter vedtægter, stiftelsesdokument m.v. I forbindelse med stiftelse af selskaber generelt er der i de senere år opstået nye muligheder. En af mulighederne er stiftelse af et såkaldt iværksætterselskab. Ved ændringen af årsregnskabsloven 1. januar 2014 opstod muligheden for at danne et iværksætterselskab; reglerne herom er at finde i SEL kapital 20a. Et iværksætterselskab er en afart af anpartsselskabet, hvor der i stedet for at skulle indbetales i kapital, når selskabet stiftes, kun skal indbetales en krone. Herefter skal 25 % af Selskabsloven 4 14 Selskabslovens 35 Side 19 af 84

20 årets resultat hvert år henlægges til en bunden reserve med henblik på, at reserven skal udgøre kr., som jo også er kapitalkravet for et anpartsselskab. 15 Når reserven udgør kr., kan iværksætterselskabet omregistreres til at anpartsselskab. 16 Et iværksætterselskab kan også anvendes som holdingselskab og er en god ide, hvis den, der skal stifte selskabet, ikke har den store opstartskapital til rådighed, men gerne vil have en virksomhed med begrænset hæftelse. Et iværksætterselskab kan derfor være relevant i forbindelse med et generationsskifte til nogen, der ikke har den store egenfinansiering. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at et iværksætterselskab alene kan stiftes ved at indskyde kontanter jf. SEL 357a. På denne baggrund kan et iværksætterselskab ikke umiddelbart anvendes i forbindelse med aktieombytning eller tilførsel af aktiver. 3.2 Omstruktureringsmodeller Som det tidligere er omtalt, er fokus på de 4 overordnede omstruktureringsmodeller: 1. Aktieombytning: ved aktieombytning forstås den handling, hvor en aktiepost i et selskab indskydes i et eksisterende eller nyt selskab. Det selskab, hvor aktieposten indskydes, kaldes det modtagende selskab. Den aktionær, eksempelvis et selskab eller en privat person, som har indskudt aktieposten, får som betaling for aktieposten aktier i det modtagende selskab. Aktieombytning er en hyppigt anvendt metode til at skabe en holdingstruktur. 2. Tilførsel af aktiver: ved tilførsel af aktiver er der tale om en proces som i høj grad minder om aktieombytning og formålet er ligeledes ofte at skabe holdingstruktur. Ved tilførsel af aktiver stifter et eksisterende selskab et yderligere selskab, som så bliver datterselskab. Nogle af aktiverne i det oprindelige selskab skydes ned i det nye selskab, oftest overføres alle driftsaktiverne, dvs. de aktiver, der er nødvendige for, at driften kan køre som hidtil. Derefter er det oprindelige selskab holdingselskab. 3. Spaltning: foregår ved, at et selskab deles i to eller flere nye selskaber. Det kan eksempelvis være relevant, hvis man har to aktiviteter i et selskab og gerne vil have de to aktiviteter adskilt. Dette vil kunne give bedre mulighed for økonomisk styring, ligesom det vil begrænse risikoen, hvis den ene Side 20 af 84

21 af aktiviteterne pludselig begynder at gå dårligt økonomisk. Spaltning er også særdeles relevant i forhold til klargøring til generationsskifte. 4. Fusion: Fusion er en sammenlægning af to eller flere selskaber, så disse bliver til et. Det kan eksempelvis foregå i forbindelse med, at en virksomhed opkøber to virksomheder, som tidligere har været konkurrenter, da de laver nøjagtigt det samme, og ønsker at lægge disse virksomheder sammen til et samlet driftsselskab. Ovennævnte 4 modeller vil i afsnit blive nærmere beskrevet. Der vil være fokus på de forskellige typer af den enkelte model samt de skatte- og selskabsretlige konsekvenser ved at vælge hver enkelt model. 3.3 Aktieombytning Retsgrundlaget for omstrukturering er kendetegnet ved, at der er sket ændringer flere gange i de seneste år. Blandt andet blev der i 1993 åbnet op for anvendelse af aktieombytning jf. ABL 36. Sidenhen er aktieombytning blevet et af de mest anvendte værktøjer i forbindelse med omstruktureringer og generationsskifte. 17 Aktieombytning kan ud over generationsskifte også anvendes til at skabe en bestemt struktur i en koncern. Aktieombytning defineres som en transaktion, hvor en aktionær ombytter sine aktier i et selskab med aktier (dette bliver det erhvervede selskab) i et andet selskab (dette selskab bliver det erhvervende selskab). 18 Reglerne vedrørende aktieombytning har løbende været anvendt på forskellige måder og findes både i en skattefri og en skattepligtig udgave. Ligeledes er det også muligt at gennemføre en aktieombytning med og uden tilladelse fra SKAT. Den sidste store omvæltning på omstruktureringsområdet skete i forbindelse med skattereformen Her blev det blandt andet besluttet at ophæve det 3 års ejertidskrav, der tidligere havde været gældende. Ejertidskravet gik ud på, at medmindre aktierne eller anparterne i et driftsselskab havde været ejet af et holdingselskab i minimum 3 år, kunne der ikke udloddes skattefrit udbytte mellem driftsselskabet og holdingselskabet. Ligeledes kunne ejerandelen heller ikke afhændes uden beskatning. Begge transaktioner er efter skattereformen i 2009 mulige uanset ejertid, dog er det et krav, at 17 GOO, kap. 1, side 14 øverst 18 Den juridiske vejledning afsnit C.D Side 21 af 84

22 holdingselskabet ejer mindst 10 % af aktierne i driftsselskabet. 19 Ejertidskravet kommer dog an på, om aktieombytningen foretages med eller uden tilladelse jf. ABL 36, stk. 6. Udgangspunktet ved afståelse af aktier som privat person er, at afståelsen er skattepligtig jf. ABL 12. Transaktionen ved en skattepligtig aktieombytning er den samme som ved en skattefri aktieombytning. Der finder dog afståelsesbeskatning sted efter ABL 8-9 og 12. Som det er nævnt ovenfor, er der dog mulighed for at udskyde skatten ved at lave skattefri aktieombytning, som er det, der vil være i fokus nedenstående For at finde ud af hvilke konkrete aktieombytningsmuligheder som eksisterer, vil disse blive gennemgået og skatteretlige og selskabsretlige konsekvenser samt fordele og ulemper vil blive belyst Aktieombytning generelt Hjemlen til at foretage aktieombytning stammer fra ABL 36, stk. 1. Når en aktieombytning gennemføres, får de aktionærer, som afstår deres aktier i et selskab, lov til at udskyde beskatningstidspunktet til, når de engang sælger aktierne fra et givent holdingselskab. Det vil sige, at der opnås skattemæssig succession jf. FUL 9 og 11. Aktierne, som ejeren af et selskab får i betaling for at overdrage sine aktier i et driftsselskab til et holdingselskab, anses dermed, som om de er erhvervet på samme tidspunkt, som aktierne i driftsselskabet er erhvervet. For at kunne foretage en aktieombytning gælder der krav, som er ens, uanset om aktieombytningen gennemføres med eller uden tilladelse. Kravene omfatter: - Selskabsform - Flertal af stemmer - Ejerandele - Skattepligt - Vederlag - Frister og dokumenter 20 Nedenfor vil de enkelte krav blive gennemgået. 19 GOO, kap. 1, side GOO, kap. 8.2, side Side 22 af 84

23 Selskabsform For at få lov til at udskyde beskatningstidspunktet er det et krav, at både det modtagende og det indskydende selskab er hjemmehørende i en EU medlemsstat. De omfattede selskaber i de enkelte EU medlemslande er opremset i bilag til EU direktivet 2009/133EF. 21 I direktivet defineres, hvad der anses som værende et selskab som: 1. Hvad der ifølge en medlemsstats skattelovgivning ses for skatteretligt hørende til medlemsstaten og derfor hørende til inden for EU 2. Selskaber, som er omfattet af selskabsskat i et medlemsland jf. direktivets bilag 1, del B 3. Selskaber, som er opremset i direktivets bilag 1, del A 22 For Danmarks vedkommende vil dette dreje sig om aktieselskaber og anpartsselskaber. Dermed er der ikke tale om, at interessentskaber, partnerselskaber m.fl. har adgang til at foretage skattefri aktieombytning. Det skyldes, at de ikke betragtes som et selskab i en medlemsstat jf. ovenstående. Der kan dog søges om tilladelse til at anvende reglerne i ABL 36 alligevel. 23 Det kunne være relevant at se på, om et iværksætterselskab anses for et selskab i en medlemsstat. Dette vurderes dog at være irrelevant ud fra gennemgangen i afsnit 3.1.2, hvor det blev konkluderet, at iværksætterselskaber ikke kan anvendes til aktieombytning Flertal af stemmer For at foretage en skattefri aktieombytning er det jf. ABL 36 stk. 2 et krav, at det erhvervende selskab opnår flertallet af stemmer i det erhvervede selskab, alternativt at de allerede besidder flertallet af stemmerne. Stk. 2 er især relevant, når der er tale om, at der ved aktieombytning ønskes etableret en holdingstruktur. 24 Kravet går på, at der skal være simpelt flertal; det vil sige, det nye selskab (holdingselskabet) skal eje minimum 50,1 % af aktierne i driftsselskabet. Det skal dog også være en reel tilstand og ikke bare formalia. Der skelnes i forbindelse med aktieombytning generelt mellem ombytning efter stk. 2 og stk. 3 i ABL 36. Ombytninger efter stk. 2 er især gældende ved etablering af holdingstruktur og ved selskaber generelt, mens stk. 3 mere gælder ved selskaber, der ikke opfylder betingelserne i stk GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side 199 Side 23 af 84

24 om at være et selskab i en medlemsstat af EU. Det vil sige i de tilfælde, hvor der er tale om en virksomhed, som ikke er drevet i selskabsform eller er hjemmehørende uden for EU Ejerandele Ved en aktieombytning ombyttes der aktier, som er omfattet af ABL 1. I Danmark udgøres langt størstedelen af ejerandele i virksomheder aktier og anparter. Ejerandele kan dog også bestå af eksempelvis tegningsretter, som også vurderes at kunne omfattes af tilladelse til aktieombytning. Køberetter vurderes ikke at være omfattet af muligheden for skattefri aktieombytning, da køberetter ikke henhører under ABL. Konvertible obligationer vurderes ligeledes ikke at være omfattet af muligheden for aktieombytning, om end de indgår under loven. Det skyldes, at det aldrig har været hensigten med 36, at fordringer skulle være omfattet. Skulle problemstillingen med konvertible obligationer imidlertid opstå, er der mulighed for at undvige problemstillingen ved, at der før en aktieombytning foretages en konvertering fra obligationer til ejerandele Skattepligt Det er et krav for at foretage en skattefri aktieombytning, at aktionæren er fuldt skattepligtig til Danmark, når aktierne afstås Vederlag Det er også et krav, at vederlaget for de ombyttede aktier hovedsageligt består af ejerandele i det erhvervende selskab. Der er også mulighed for at få et kontant vederlag i forbindelse med transaktionen. Der har tidligere været en 10 % begrænsning på kontantvederlaget, men dette blev ophævet i Der er ikke en begrænsning af det kontante vederlag; der skal dog mindst være tale om, at der udstedes nye aktier, da man ellers ikke kan knytte succession op på aktierne. Hvis der udstedes kontantvederlag i forbindelse med en aktieombytning, beskattes dette som aktieavance jf. ABL 8 eller 9. Det vil sige, at hvis der ejes over 10 % af aktierne, vil vederlaget være skattefrit; ellers vil det være skattepligtigt GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side GOO, kap. 8.2, side Side 24 af 84

25 Frister og dokumenter I forbindelse med aktieombytningen er det nødvendigt at udarbejde en vurderingsberetning. Det skyldes, at der er tale om stiftelse af et selskab ved apportindskud som tidligere nævnt under afsnittet om holdingstruktur. Vurderingsberetningen udarbejdes som følge af SEL 36. Ligeledes er der frister, der skal overholdes for at gøre ombytningen gældende. Ombytningen skal være foretaget i løbet af 6 måneder efter første ombytningsdag. Praktisk betyder det, at vederlaget som skal ydes for ombytningen, skal afregnes senest 6 måneder efter, ombytningen er fundet sted. Årsagen hertil er, at værdiansættelsen af selskabet i forbindelse med ombytningen kan give anledning til udfordringer samt at værdiansættelsen skal være foretaget på baggrund af så opdateret materiale som muligt. SKAT kan dog give dispensation fra 6 måneders reglen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis tidsfristen overskrides og der ikke er givet tilladelse fra SKAT s side, så vil aktieombytningen anses for værende skattepligtig. Såfremt der gives tilladelse til skattefri aktieombytning, skal tilladelsen hertil være udnyttet senest 6 måneder efter, at tilladelsen er givet. 29 I forbindelse med en skattefri aktieombytning er der ikke de store krav til indsendelse af materiale til SKAT. Det kan dog bemærkes, at når der sker en ombytning uden tilladelse, skal der på næste selvangivelse, som selskabet indsender, krydses ja i feltet, om selskabet har foretaget skattefri aktieombytning Skattefri aktieombytning med tilladelse Ovenfor er reglerne omkring skattefri aktieombytning skitseret. Disse regler gælder både for aktieombytning med og uden tilladelse. I dette afsnit vil de forhold, som er særlige omkring skattefri aktieombytning med tilladelse, blive gennemgået. Afsnittet vil slutte af med en gennemgang af de skatteretlige konsekvenser for det modtagende selskab samt for aktionæren Tilladelse fra SKAT Skattefri aktieombytning med tilladelse baseres på ABL 36 stk. 1-3, hvorimod skattefri aktieombytning uden tilladelse baseres på 36 stk. 6. Alene ud fra formuleringen må første krav for at kunne foretage en skattefri aktieombytning med tilladelse være, at man får SKAT s tilladelse og at de særlige vilkår på hvilken, tilladelsen er givet, bliver fastsat. Bliver en skattefri aktieombytning ikke givet tilladelse eller vurderer parterne, at vilkårene for ombytningen er urimelige, kan SKAT s 29 GOO, kap. 8.2, side Side 25 af 84

26 afgørelse appelleres til landsskatteretten. Muligheden til dette er en følge af skatteforvaltningslovens 11. Hvis SKAT giver tilladelse til at foretage en aktieombytning, er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis der senere sker ændringer i grundlaget for den givne tilladelse, skal SKAT som hovedregel oplyses herom; mere om dette senere. Overholdes SKAT s vilkår for omdannelse ikke, kan det i værste fald betyde, at ombytningen ikke kan godkendes og at aktieombytningen bliver skattepligtig Forretningsmæssige dispositioner Udgangspunktet for skattefri aktieombytning med tilladelse er, at SKAT kan give tilladelse. For at kunne give tilladelse er det væsentligste krav, at ombytningen skal foretages som led i forretningsmæssige dispositioner. En væsentlig forretningsmæssig disposition er ikke, at man gerne vil undgå at betale skat. Der kan dermed ikke opnås tilladelse til en skattefri aktieombytning blot med det argument, at man ønsker at foretage skatteunddragelse eller skatteudskydelse. Ofte vil det være meget klart, når SKAT modtager en ansøgning med netop dette sigte, da der i det tilfælde sjældent er tungtvejende forretningsmæssige dispositioner, som kan lægges til grund for aktieombytningen. 31 Der kan dog forekomme situationer, hvor grænserne ikke er klart trukket op, eksempelvis i forhold til skatteudnyttelse. Skatteudnyttelse forekommer efter SKAT s betragtninger, når formålet med en skattefri aktieombytning er at opnå en mere fordelagtig position, ud fra et skattemæssigt synspunkt, uden at der er et forretningsmæssigt sigte hermed. Dette kan eksempelvis forekomme i forbindelse med aktieombytning efter en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor der kan være negativ anskaffelsessum på aktierne. Den negative anskaffelsessum kan forekomme ved, at der har været udskudt skat i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. Hvis selskabet efterfølgende går konkurs, kommer den negative anskaffelsessum så til beskatning ved aktionæren. Ved at foretage en skattefri aktieombytning vil holdingselskabet dog succedere i aktionærens sted, hvorfor den negative anskaffelsessum så vil skulle beskattes hos holdingselskabet i stedet for ved den oprindelige ejer af virksomheden, aktionæren. En sådan form for skattefri aktieombytning vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelse til, da det eneste formål er at stille aktionæren i en bedre skattemæssig situation. I tilknytning hertil kan også nævnes dommen TfS LR. Der 30 GOO, kap. 8.3, side GOO, kap. 8.3, side Side 26 af 84