Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014"

Transkript

1 Skatterammerne i Økonomiaftalen for 2014 I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 har Regeringen og KL aftalt, at nogle kommuner skal have muligheden for at forhøje skatten inden for en ramme på 250 mio. kr. - men at betingelsen er, at andre kommuner sætter skatten ned tilsvarende, så der fastholdes et uændret beskatningsniveau for kommunerne under ét. Såfremt kommunerne under ét ikke overholder et uændret (eller lavere) beskatningsniveau, vil der ske en kollektiv sanktion i det udbetalte bloktilskud. Med andre ord fastholdes skattestoppet på det kommunale område. For at give incitament til skattelettelser er der samtidig afsat en tilskudspulje, som giver tilskud på op til 75 pct. i 2014, 50 pct. i og 25 pct. i 2017 af provenutabet. Fra 2018 og frem vil der ikke være tilskud. Muligheden for skatteforhøjelser vil blive tildelt ud fra kommunens mulighed for at opnå balance på det skattefinansierede område, demografisk udgiftspres, udgiftspres på overførselsområdet, udfordringer på indtægtssiden og den generelle strukturelle balance i kommunen. Det vurderes på denne baggrund, at puljen til skatteforhøjelser ikke er relevant for Frederiksberg Kommune. Tilskud til skattelettelser tildeles fuldt ud i forhold til de angivne procenter, såfremt den samlede skattelettelse for alle kommuner er under 250 mio. kr. Der er ikke som for 2013 krav om, at kommunens beskatningsniveau skal være over landsgennemsnittet for at modtage tilskud. Hvis kommunerne samlet melder skattelettelser ind for over 250 mio. kr., vil tilskuddet blive reduceret i forhold til de angivne procentsatser, så det samlede tilskud maksimalt blive 75 pct. af 250 mio. kr. (187,5 mio. kr.). Tilskuddet reduceres for de kommuner, der modtager de nominelt største tilskud, men den nærmere mekanik er ikke beskrevet. Der gælder specielt i forbindelse med tilskudspuljen til skattelettelser, at hvis en kommune, der har modtaget tilskud i perioden igen forhøjer skatten, vil tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år være omfattet af den såkaldte frit lejde bestemmelse, som fritager kommuner, der tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med en skattestigning. Handlemuligheder i indtægtsbudgettering Kommunalbestyrelsen fastsætter en række takster og skattesatser i forbindelse med budgetlægningen. Heraf vedrører de fleste takster driften i kommunen. Dette notat beskæftiger sig udelukkende med finansieringssiden dvs. skat, generelle tilskud og udligning. På finansieringssiden er der grundlæggende tre håndtag at skrue på: udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift. Hertil kommer muligheden for at ansøge ministeriet om særlige tilskud, som er tilgængelige i det pågældende år, og som kommunen opfylder kravene til. Tabel 1 viser de fastlagte satser for udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift i sammenligning med Københavns Kommune, gennemsnittet i hovedstadskommunerne og landsgennemsnittet. De enkelte skattetyper beskrives nærmere under tabellen. I næste afsnit beskrives konsekvenser ved ændringer i satserne. 1

2 Tabel 1: Sammenligning af skatteprocenter 2013 Frederiksberg København Hovedstadsgennemsnit Landsgennemsnit Udskrivningsprocent 23,1 23,8 24,3 24,9 Grundskyldspromille 27,0 34,0 26,5 26,3 Dækningsafgift - forretningsejendomme 8,0 9,8 9,3 7,9 - offentlige ejendommes forskelsværdi 8,8 8,8 8,4 8,3 Udskrivningsprocent Udskrivningsprocenten dækker over den kommunale del af personlig indkomstskat og fastsættes af Kommunalbestyrelsen. Satsen har siden 2008 været 23,1. Frederiksberg ligger meget lavt i sammenligning med andre kommuner, og kun to kommuner har en lavere udskrivningsprocent i 2013; Gentofte med 22,8 og Rudersdal med 22,7. Det statsgaranterede indtægtsprovenu for 2014 ved uændret udskrivningsprocent er 4.730,1 mio. kr. Grundskyldspromille Kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen inden for spændet 16 til 34. Offentligt ejede ejendomme er fritaget grundskyld, og Kommunalbestyrelsen kan endvidere fritage bestemte typer ejendomme jf. nærmere bestemmelser i lov om kommunal ejendomsskat. Grundskyldspromillen på Frederiksberg har siden 1997 været 27. I alt 37 kommuner har en højere grundskyldspromille i Frederiksberg ligger dermed i den højeste halvdel af kommunerne og over gennemsnitsværdien i både hovedstadsregionen og landet. Dog er grundskyldspromillen eksempelvis markant lavere end i Københavns Kommune, som ligger på den maksimalt tilladte værdi. Det statsgaranterede indtægtsprovenu for 2014 ved uændret grundskyldspromille er 413,2 mio. kr. Dækningsafgiftspromille Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en dækningsafgift for visse ejendomme, som er fritaget for grundskyld. På Frederiksberg opkræves dækningsafgift for grundværdi på offentlige ejendomme samt for forskelsværdi mellem ejendomsværdi og grundværdi 2 på både offentlig ejendomme og forretningsejendomme. Dækningsafgift af grundværdi er lovbestemt som halvdelen af grundskyldspromillen (dog maksimalt 15 promille) og kan således ikke ændres selvstændigt. På Frederiksberg er den dermed 13,5 for Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 19,1 mio. kr. per primo august Gennemsnit kun beregnet ud fra de kommuner, der opkræver den pågældende type dækningsafgift, hvilket overvurderer den reelle gennemsnitlige skattesats. Baggrunden for, at nogle kommuner undlader opkræver, er markant lokal variation i skattegrundlag for de enkelte grundtyper. Eksempelvis opkræver Frederiksberg heller ikke dækningsafgift for produktionsjord, idet det ikke findes i kommunen. 2 Forskellen skyldes typisk bygningsværdi 2

3 Dækningsafgift af forskelsværdi på offentlige ejendomme er for 2013 fastlagt til 8,75 promille på Frederiksberg, hvilket er den maksimalt tilladte værdi. Københavns Kommune er ligeledes på den maksimale værdi, mens lands- og hovedstadsgennemsnit er vanskelige at sammenligne med, idet ikke alle kommuner opkræver dækningsafgiften. Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 9,1 mio. kr. per primo august 2013 Dækningsafgift af forskelsværdi på forretningsejendomme er for 2013 fastlagt til 8 promille. mod en maksimalt værdi på 10 promille. Frederiksberg ligger her ca. lig landsgennemsnittet for de kommuner, som opkræver dækningsafgiften, samt under gennemsnittet for hovedstadsregionen og promillen for Københavns Kommune. Skønnet for indtægtsprovenu i 2014 er 54,7 mio. kr. per primo august 2013 Konsekvenser ved ændringer Ved en reduktion af en skattesats er der i udgangspunktet et provenutab, som i størrelse afhænger af skattegrundlaget. En ændring af udskrivningsprocenten eller grundskyldspromillen har dog den yderligere effekt, at det påvirker den mellemkommunale udligning. Udligningssystemet baseres på objektive udgiftsbehov og landsgennemsnitlige skatteprocenter og kompenserer derfor ikke kommuner direkte for ændringer i skattesatser. Dog findes der en bestemmelse, som kompenserer kommuner, der bidrager særligt meget til udligningen. Den såkaldte overudligning betyder, at en kommune maksimalt kan udlignes 92 pct. af et ændret skatteprovenu. Frederiksberg er omfattet af overudligning og kompenseres derfor i en vist omfang for et indtægtstab ved en skattenedsættelse. 3 Se bilaget for en overordnet beskrivelse af mekanismerne i udligningssystemet. I Budget 2014 vil der som nævnt indledningsvis være mulighed for at få en del af evt. skattenedsættelser kompenseret af staten via tilskudspuljen til skattenedsættelser. For udskrivningsprocent og grundskyldspromille vil der både være en udligningseffekt og et tilskud til skattelettelse. For dækningsafgift på forretningsejendomme vil der være tilskud til skattelettelser men ingen udligningseffekt. For dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi vil der hverken være udlignings eller tilskud til skattelettelse. Som nævnt indledningsvist kompenserer staten for provenutabet ved en skattenedsættelse med op til 75 pct. i 2014, 50 pct. i og 25 pct. i 2017 af provenutabet. Den konkrete kompensation afhænger dog helt af, om kommunerne samlet set nedsætter skatten for mere end 250 mio. kr. I så fald er det uvist til efter budgetvedtagelsen, hvor meget kompensation den enkelte kommune modtager. Det er forventningen, at KL i den koordinerede budgetproces vil forsøge at danne sig et overblik over størrelsen af de forventede skattenedsættelser, såvel som skattestigninger. Fra 2018 og frem vil der ikke være tilskud, og kommunen skal selv bære den fulde konsekvens af skattenedsættelsen. Tabel 2 viser konsekvensen ved en reduktion i udskrivningsprocenten med 0,1 procent-point, tabel 3 konsekvensen ved en reduktion i grundskylden med 1 promille-point, og tabel 4 konsekvensen ved en reduktion i dækningsafgiften med 1 promille-point. Da alle indkomstgrundlag er baseret på skøn, er der en vis usikkerhed ved effekten. De opgjorte effekter er derfor at betragte som skøn. En reduktion med 0,2 pct. point vil være dobbelt så stor som en reduktion med 0,1 pct. point. 3 Det bemærkes, at det ikke er en generel egenskab ved systemet, men med de gældende forhold for Frederiksberg er det relevant. 3

4 Tabel 2 mio. kr alle år Udskrivningsprocent 23,0 Provenutab 20,5 22,1 22,9 23,8 89,3 Udligningsgevinst 0,0-3,2-3,3-6,6-13,1 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -15,4-9,5-9,8-4,3-38,9 Netto provenutab 5,1 9,5 9,8 12,8 37,2 For udskrivningsprocenten anslås en reduktion på 0,1 (til 23,0 pct.) at betyde en provenutab i indkomstskat på 20,5 mio. kr. i 2014 og samlet 89,3 mio. kr. i den firårige periode I udligningssystemet betyder det dog et reduceret bidrag til andre kommuner på anslået 13,1 mio. kr. for hele perioden dog først med effekt fra Effekten for 2014 vil først komme som efterregulering i 2017, og der er derfor et særskilt likviditetstab i renter herved. I tilskud fra puljen til skattelettelser modtages anslået maksimalt 15,4 mio. kr. i 2014 og maksimalt 37,2 mio. kr. i alt. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 5,1 mio. kr. i 2014 og minimum 37,2 mio. kr. i hele perioden I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet ca. 20,5 mio. kr. Tabel 3 mio. kr alle år Grundskyld 26,0 Provenutab 16,0 16,8 17,7 18,6 69,1 Udligningsgevinst 0,0-2,3-2,5-4,9-9,6 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -11,5-6,9-7,2-3,2-28,8 Netto provenutab 4,5 7,6 8,0 10,5 30,6 For grundskyldspromillen vil en reduktion på 1 (til 26 promille) medføre en reduktion af dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdi på 0,5 (til 13 promille). Det samlede provenutab i ejendomsskat på 16,0 mio. kr. i 2014 og 69,1 mio. kr. i perioden I udligningssystemet betyder det et reduceret bidrag til andre kommuner på anslået 9,6 mio. kr. samlet set for , og fra tilskud til skattelettelser kommer maksimalt 11,5 mio. kr. i 2014 og maksimalt 30,6 mio. kr. i hele perioden. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 4,5 mio. kr. i 2014 og minimum 30,6 mio. kr. i alt for I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet ca. 16 mio. kr. Tabel 4 mio. kr alle år Dækningsafgift offentlig forskelsværdi 7,75 Provenutab 1,0 1,1 1,1 1,1 4,3 Dækningsafgift forretningsejendomme 7 Provenutab 6,9 6,9 6,9 6,9 27,5 Maksimalt opnåeligt tilskud til skattelettelse -5,2-3,4-3,4-1,7-13,7 Netto provenutab 1,7 3,4 3,4 5,2 13,7 4

5 For dækningsafgift af forskelsværdi på offentlige ejendomme anslås en reduktion på 0,1 (til 7,75 promille) at betyde et provenutab på 1,0 mio. kr. i 2014 og samlet 4,3 mio. kr. for For dækningsafgift af forskelsværdi på forretningsejendomme anslås en reduktion på 0,1 (til 7 promille) at betyde et provenutab på 6,9 mio. kr. årligt fra 2014 og samlet 27,5 mio. kr. for Som tilskud til skattelettelser kommer maksimalt 5,2 mio. kr. i 2014 og maksimalt 13,7 mio. kr. i hele perioden. Nettotabet i provenu anslås derfor til minimum 1,7 mio. kr. i 2014 og minimum 13,7 mio. kr. i alt for I 2018, når statstilskuddet er bortfaldet, udgør nettoprovenutabet 6,9 mio. kr. 5

6 Bilag: faktaark Indkomstskat Udskrivningsgrundlaget defineres af skattelovgivningen og indeholder en lang række komponenter f.eks. lønindkomst, overførselsindkomst, kapitalindkomst samt diverse fradrag. Udskrivningsgrundlaget for et indkomstår bliver endeligt i maj måned to kalenderår efter. Forsinkelsen betyder, at der er vis usikkerhed i skønnene for udskrivningsgrundlaget i budgetlægningen. Budgettet baseres på KL s skøn, som i sig selv er en tilpasning af skøn fra Finans- og Økonomi- og Indenrigsministeriet. Indkomstskatteprovenu udbetales fra staten som et forskudsbeløb opgjort som udskrivningsprocenten ganget udskrivningsgrundlaget. Efterregulering sker, hvis en kommune har valgt selvbudgettering. Selvbudgettering er relevant, hvis kommunens skøn for udviklingen i befolkningstal og udskrivningsgrundlag afviger markant fra Økonomi- og Indenrigsministeriet skøn for den samlede landsudvikling (statsgarantien). Hvis kommunens egen prognose viser en mere gunstig vækst end statsgarantien vil der være et nettoprovenu ved selvbudgettering. Hvis der omvendt sker markante forværringer i den samlede økonomi, kan der være et nettotab ved selvbudgettering, som ved valg af statsgaranti vil blive finansieret af staten. Efterreguleringen sker tre år efter indkomståret og omfatter kun almindelige indkomstskat (dvs. ikke forskerskat eller dødsboskat). Der kan forekomme efterreguleringer af de andre skattetyper, men det vil typisk være enkeltstående begivenhed (eks. fejlkorrektioner) og desuden ske uafhængigt af valg af selvbudgettering. Forskerskat er en særlig ordning for højt specialiseret arbejdskraft, hvor skattegrundlaget udgør 25 pct. af vederlaget i den kontrakt, som giver hjemmel til at benytte ordningen. Kommunen modtager 1/3 af skatteprovenuet og har således ikke mulighed for at påvirke skatteindtægter på andre måder end ved at tiltrække skatteydere, som er omfattet af forskerordningen. Dødsboskat vil ofte afregnes som en del af indkomstskatteprovenuet, hvis dødsboet er simpelt. Dog får nogle dødsbo en såkaldt manuel behandling, hvis de er særligt komplicerede. I disse tilfælde afregnes særskilt med kommunen. Generelt modtager kommunen 1/3 af skatteprovenuet. Ejendomsskat Skattegrundlaget består af de afgiftspligtige grundværdier, som på Frederiksberg afviger markant fra de offentlige grundvurderinger. Som en del af skatteloftet er der sat begrænsning på stigning i grundskylden for borgerne med reguleringsprocenten. Reguleringsprocenten kan højest udgøre 7 pct. Da de offentlige vurderinger over en årrække er steget kraftigt på Frederiksberg, er de afgiftspligtige grundværdier derfor fortsat langt under de reelle grundværdier, og borgere på Frederiksberg vil opleve mærkbare større stigninger i udgiften til grundskyld, selvom grundskyldspromillen er uændret, og grundværdierne ikke har en tilsvarende vækst. Dette vil være tilfældet indtil de afgiftspligtige ejendomsvurderinger indhenter de reelle vurderinger, hvilket realistisk set ikke forventes inden for en overskuelig årrække. 6

7 kr. pr. år Det fremgår af tabel 5, at sammensætningen af boligmassen på Frederiksberg afviger markant fra resten af landet. Langt hovedparten af boligerne på Frederiksberg er etageboliger, således er der kun ca parcelhuse og 500 rækkehuse. Tabel 5. Antal boliger fordelt på boligtyper på Frederiksberg, 2013 Antal Andel FK Hele landet FK Hele landet Parcel/Stuehuse % 44% Række-,kæde- og dobbelthuse % 15% Etageboligbebyggelse % 38% Kollegier % 1% Andet % 1% Boliger i alt % 100% Kilde: DST Forskel på betaling af grundskyld med og uden loft I de følgende tre figurer vises, hvad grundskylden ville udgør uden skatteloft, og hvad der faktisk betales i grundskyld for gennemsnitlige boliger i de tre kategorier: parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder. Grundskyld uden skatteloft svarer til beregning af grundskyld af den offentlige grundværdi, og den forudsættes uændret i perioden. Grundskyld til betaling er betaling af sidste års grundskyld opreguleret med reguleringsprocenten. Reguleringsprocenten fastsættes af folketingets finansieringsudvalg og skal minimum udgøre 3 pct. og max. 7 pct. Under forudsætning af at den offentlige vurdering ikke ændrer sig, fremgår det af figurerne, at der kommer til at gå en del år, før betalingen af grundskyld er på niveau med den offentlige vurdering. For det gennemsnitlige parcelhus og rækkehus vil det være i 2029, at betalingen af grundskyld vil være på niveau med grundskyld af den offentlige vurdering. Betaling af grundskyld for en gennemsnitlig ejerlejlighed vil i 2023 være på niveau med den offentlige vurdering Parcelhus (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling 7

8 kr. pr. år kr. pr. år Rækkehus (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling Lejlighed (grundskyld ved gennemsnitlig grundværdi) Grundskyld UDEN skatteloft Grundskyld til betaling Selskabsskat Kommunen modtager 13,41 pct. af den ud fra selskabsskatteloven opgjorte indkomstskat tre år efter indkomståret. Kommunen har således ikke mulighed for at påvirke skatteindtægter på andre måder end ved at tiltrække private virksomheder. 50 pct. af skatteprovenuet indgår desuden i mellemkommunal udligning af selskabsskat. Generelle tilskud og udligning Hovedformålet med udligningssystemet er at sikre, at alle kommuner har finansiering til at levere et nogenlunde ensartet serviceniveau for borgerne. Heri ligger en erkendelse af, at udgiftsbehov og indtægtsgrundlag er vidt forskelligt i kommunerne, og at manglende udligning vil resultere i vidt forskellige serviceniveauer. Hovedparten af udligningen er derfor baseret på at opgøre kommunernes udgiftsbehov objektivt og sætte disse i relation til gennemsnitlige 8

9 skatteindtægter. Udligningen vil ofte fungere således, at en merindtægt i skat medfører mindreindtægter fra tilskud og udligning og omvendt, således at de to finansieringskilder delvist balancerer hinanden. Kommunernes samlede udgiftsbehov tager udgangspunkt i nettoudgifterne på drift og anlæg fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det samlede udgiftsbehov deles op på demografiske kriterier (aldersgrupper) og en lang række socioøkonomiske kriterier (eks. unge uden uddannelse eller antal arbejdsløse i den arbejdsdygtige alder). Demografikriterierne sikrer den overordnede fordeling, mens de socioøkonomiske kriterier tager mere specifikt højde for særligt dyre borgergrupper. Det samlede udgiftsbehov fordeles på kriterierne, og den enkelte kommunes udgiftsbehov opgøres ud fra den konkrete befolkningssammensætning. Skattetryksfaktoren opgøres ud fra det samlede beskatningsgrundlag og de samlede udskrevne skatter. Den udtrykker de gennemsnitlige skatteindtægter og anvendes i udligningsberegningerne for at udligne forskellen mellem kommuner med lavere og højere skattegrundlag. Det strukturelle underskud opgøres som forskellen mellem udgiftsbehovet, og de skatteindtægter kommunen ville få ved en gennemsnitlig skatteprocent. Et underskud betyder, at kommunen med en gennemsnitlig skatteprocent ikke vil kunne dække sit udgiftsbehov og dermed har behov for et tilskud. Omvendt betyder et overskud, at kommunen har flere midler til disposition end udgiftsniveauet kræver. I landsudligningen udlignes alle kommunernes strukturelle over-/underskud, således at kommuner med overskud bidrager til ordningen med 58 pct. af overskuddet, og kommunerne med underskud modtager et tilskud på 58 pct. af underskuddet. Da udgiftsbehovet historisk har været større end de gennemsnitlige skatteindtægter, er der et samlet strukturelt underskud for alle kommuner. Dette finansieres ved at reducere det generelle bloktilskud med et tilsvarende beløb. Frederiksberg har som de fleste andre kommuner historisk haft et strukturelt underskud. I 2013 modtager kommunen tilskud på 103,5 mio. kr. ekskl. efterregulering. I Hovedstadsudligning udlignes det strukturelle over-/underskud for hovedstadskommunerne efter samme princip som landsudligningen med 27 pct. Hovedstadsudligningen er dog konstrueret således at bidrag og tilskud samlet set går i nul, og ordningen er rent mellemkommunale udligning. Frederiksberg har historisk haft et strukturelt overskud i hovedstadsudligningen og dermed været bidragsyder til de andre kommuner. I 2013 bidrager kommunen med 234,6 mio. kr. ekskl. efterregulering. I forlængelse af landsudligningen er der desuden en udligningsordning for kommuner med højt strukturelt underskud. Kommunerne med et strukturelt underskud større end det gennemsnitlige underskud for alle kommuner modtager tilskud svarende til 32 pct. af forskellen til landsgennemsnittet. Finansieringen af tilskuddet sker via reduktion af bloktilskuddet. Frederiksberg modtager ikke tilskud fra ordningen. Som overbygning på de enkelte udligningsordninger er der indført et loft i form af overudligning. Det indebærer, at en kommune maksimalt kan udlignes 92 % af en ændring i skatteprovenuet. Da Frederiksberg har en lav udskrivningsprocent og er omfattet af både lands- og hovedstadsudligning, er udligningsbidraget til de to ordninger typisk større end 92 % af skatteprovenuet. Derfor reduceres udligningsbidraget med et vist niveau. Overudligningen 9

10 er relativt teknisk, idet der er flere modgående korrektioner, som giver en nettoreduktion af bidraget. Overudligning er desuden årsagen til, at Frederiksberg med en reduktion af skattesatser kan få en udligningsgevinst. I 2013 reduceres kommunens udligningsbidrag med i alt 22,6 mio. kr. pga. overudligning. Statens generelle tilskud til kommunerne betegnes her bloktilskud. Som tidligere nævnt reduceres det samlede beløb med de nødvendige tilskud til landsudligning og udligning af kommuner med højt strukturelt underskud. En del af bloktilskuddet er desuden betinget med baggrund i kommunernes overholdelse af økonomiaftalens ramme for service- og anlægsudgifter. Rest-bloktilskuddet fordeles efter befolkningstal. Frederiksberg modtager i ,8 mio. kr. i bloktilskud, og yderligere 72,8 mio. kr. i betinget tilskud udbetales, hvis udgiftsrammerne på landsplan overholdes. I udlændingeudligningen indgår merudgiftsbehov vedr. indvandrere, flygtninge, og efterkommere således, at kommunerne bidrager efter befolkningstal mens tilskuddene gives efter nærmere fastsatte regler (typisk demografiske kriterier). Der er således ikke mulighed for, at kommunen kan påvirke beløbet direkte. Frederiksberg modtager i mio. kr. fra ordningen. Udligning af selskabsskat sker med 50 pct. af kommunens skatteprovenu. Da tilskudsbeløbet i meget høj grad afhænger af væksten i andre kommuner, er der ikke mulighed for at påvirke udligningen markant. Det er således muligt at have stor vækst i selskabsskatprovenuet men samtidig modtage tilskud fra udligningsordningen, hvis væksten er større i resten af landet. I 2013 modtager Frederiksberg tilskud på 32,2 mio. kr. fra ordningen. Kommunen modtager desuden et beskæftigelsestilskud til udligning af konjunkturafhængig ledighed og beskæftigelsesindsats. Tilskuddet består af et grundtilskud, som baseret på regnskabet tre år før, og et merudgiftstilskud, som opgøres i henhold til skøn for udviklingen i den enkelte landsdel. Der er således ikke mulighed for at påvirke tilskuddet direkte. Frederiksberg modtager i mio. kr. i beskæftigelsestilskud Som for indkomstskatten er der for tilskud og udligning efterregulering tre år efter budgetåret, hvis kommunen vælger selvbudgettering. Tilsvarende for indkomstskatten skal der foretages en vurdering af, om kommunen selv kan foretaget et mere præcist skøn for udviklingen end ministeriet og afveje risiko ved selvbudgettering i forhold til gevinst. Typisk vil fortegnet være modsat på efterreguleringen af indkomstskat og udligning. Særtilskud Tilskudspuljer fordelt efter ansøgning: Der findes i udligningssystemet et antal særtilskudspuljer, som fordeles efter ansøgning fra kommuner. Såfremt disse ikke anvendes fuldt, fordeles restbeløbet efter befolkningstal som en del af bloktilskuddet. Frederiksberg har i 2013 modtaget tilskud fra pulje til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer. De øvrige pulje vurderes ikke relevante for kommunen. tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner tilskud til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en høj andel af borgere med sociale problemer 10

11 Tilskudspuljer fordelt efter demografi: tre puljer fordeles udelukkende efter en demografisk nøgle og kan således ikke påvirkes direkte fra kommunens side. tilskud til generelt løft af ældreplejen tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Øvrige tilskud: Der findes desuden tilskudspuljer for mindre øer, og ø-kommuner uden fast forbindelse. Disse vurderes ikke relevante for Frederiksberg. 11

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 10. juli 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser mindreindtægter på 109,0 mio. kr. i 2018 som bliver til merindtægter

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2018 samt budgetforslag 2019 til 2022 Notat 07-08-2018 J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser merindtægter på 2 mio. kr. i 2019 faldende til mindreindtægter på 267 mio. kr. i 2022,

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2017 budgetteret til 2.477,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet. ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2018 Dato: 8. oktober 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/0023967 Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021 Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2018 Dato: 10. august 2018 Tlf. dir.: 2214 0651 E-mail: okonomi@balk.dk Kontakt: Casper Mørch Pelch Sagsid: 00.30.10-P19-3-18 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 9. maj 2016 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

I alt

I alt Til borgmesteren 9. august 2012 Økonomi Økonomi Vedr. likviditeten i budgetforslaget 2013-16 I det administrative budgetforslag udgør likviditeten ultimo 2016-86 mio. kr. og opfylder derfor ikke kommunalbestyrelsens

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 4 2017 Dato: 10. august 2017 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mva1@balk.dk Kontakt: Marianne Husmer Vang Sagsid: 00.30.10-P19-8-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Notat om skatteindtægter

Notat om skatteindtægter Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 21-08-2018 18/34751 Tommy Sauer Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat om skatteindtægter 1. Typer af skatteindtægter Som baggrundsmateriale til budgetlægningen

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 5 2012 Dato: 7. august 2012 Tlf. dir.: 4477 2231 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2012-515 Dok.nr: 2012-140068 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 07-08-2018 Bilag 6 Tilskud og udligning Økonomiafdelingen 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet skatteskønnet har konsekvens

Læs mere

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Notat. Budget Indtægter. Indledning

Notat. Budget Indtægter. Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Budget 2018 - Indtægter 18. august 2017 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2018-2021. Vurderingen af indtægtsudviklingen

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen

Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 31. august 2016 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2017 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Notat. Indtægter Indledning

Notat. Indtægter Indledning Notat Stab Økonomi, IT & Digitalisering Indtægter 2019-2022 21. august 2018 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2019-2022. Vurderingen af indtægtsudviklingen er

Læs mere

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2014 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2014 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-4.000-4.000

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2011 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2011 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-5.004-5.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017

B2013 BF2014 BO2015 BO2016 BO2017 Bilag 4 Skatteskøn 21. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-1 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Skøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende redegørelse er

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter i budgetoplægget for 2013-2016. Furesø

Læs mere

Bilag 5. Tilskud og udligning

Bilag 5. Tilskud og udligning Bilag 5 Tilskud og udligning 22. april 2013 Sagsbehandler: JTP Dok.nr.: 2013/0006724-2 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen Indledning Der er en række ændringer på både skat og T/U (tilskud-udligning)

Læs mere

Indtægtsprognose

Indtægtsprognose Indtægtsprognose 2018-2021 1. Ny indtægtsprognose 2018-2021 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud og udligning i juli 2017. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Notat 2. august 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00 A001115 Bilag 6 Tilskud og udligning 1. Opsummering De samlede nøgletal for skat (bilag 5) og tilskud og udligning opsummeres i nærværende bilag, idet

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Byrådet BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat redegøres for tering af Furesø Kommunes skatteindtægter for 2015-2018, som indgår i Totaltet 2015-2018 til tets 2. behandling

Læs mere

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj 2012 24. juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-3

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016.

Tabel 1. Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016. Bilag 4 Skatteskøn 27. april 2012 Sagsbeh: JJJ Sagsnr.: 2012/0045609 Økonomiafdelingen Skatteskøn til 1. finansielle orientering Skatteindtægterne i nærværende skatteskøn er skønnet efter samme metode,

Læs mere

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018

Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 DIREKTIONENS STAB Notat Kontaktperson: Thomas Herskind Dato: 27. september 2017 Selvbudgettering eller statsgaranti i 2018 1. Resume og vurdering De aktuelle tal viser en gevinst ved selvbudgettering på

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

NOTAT. Indtægtsskøn budget

NOTAT. Indtægtsskøn budget NOTAT Indtægtsskøn budget 2016-2019 Skatter, tilskud og udligning Kommunens indtægtsside bestående af skatter, tilskud og udligning budgetteres i et af Kommunernes Landsforening udviklet prognoseprogram.

Læs mere

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2012 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2012 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0 4.000

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Bilag 6 Tilskud og udligning

Bilag 6 Tilskud og udligning Bilag 6 Tilskud og udligning Ændringsforslag til budget 2013 for tilskud og ning 16. august 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/0062713-4 Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1 Indledning Dette

Læs mere

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:

De væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er: Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne

Læs mere

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Administrationen anbefaler at statsgarantien vælges for 2018. I forbindelse med budgetvedtagelsen skal byrådet træffe et valg mellem selvbudgettering og statsgaranti i forhold til budgettering af indkomstskat,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk

Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095. Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 272958 Brevid. 2178095 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget 2016-2019 20. august

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Indtægter. Budget

Indtægter. Budget Indtægter 21 Indtægter INDTÆGTER I det følgende afsnit redegøres for kommunens generelle indtægtsside. Kommunens finansieringskilder består af: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI Dato: 2. oktober 2019 Økonomibilag nr. 4 2019 Tlf. dir.: 4175 0258 E-mail: jakb@balk.dk Kontakt: Jakob Bjældager Sagsid: 00.30.10-P19-6-18 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning Regeringen

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -70.900 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -70.900 Renter af udlån 2018 2019 2020 2021

Læs mere

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel.

NOTAT. Til beregning af forskellen mellem indtægter ved henholdsvis selvbudgettering og statsgaranti anvendes KL s skatte- og tilskudsmodel. Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Økonomiudvalg / Byråd 00.30.10-Ø00-8-17 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Dato: 25-09-2018 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti Byrådet skal ved vedtagelsen

Læs mere

Indtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag )

Indtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag ) NOTAT Sagsbeh: Johan Lorentzen J. nr.: Dato: 22-08-2018 Indtægtsbudgettering valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering (Underbilag A til Budgetbilag V, budgetforslag 2019-2022) Brøndby Kommune

Læs mere

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261 07.32.20 Renteindtægter af udlån. -52.000 Renteindtægter på udlån til Hou Lystbådehavn -52.000 Renter af udlån 2019 2020 2021 2022

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet

Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg

Læs mere

Tilskud, udligning og skatter

Tilskud, udligning og skatter Tilskud, udligning og skatter Dette notat er en gennemgang af Hjørring Kommunes vigtigste indtægtsposter, som danner grundlag for budget 2019. Indtægtsposterne består både af diverse tilskud, udligningsordninger

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal. j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 7 2016 Dato: 22. september 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 3. juni 2014 indgået aftale om den kommunale økonomi i 2015. HVIDOVRE KOMMUNE 1. BEHANDLING AF BUDGETFORSLAG 2015-18 Oplæg vedrørende finansieringsmulighederne 1. Baggrund Med udgangspunkt i budgetforslaget for 2015-2018, samt Økonomiaftalen mellem Regeringen og

Læs mere

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019 Side 1 Udgangspunkt for budgetlægningen Kommunens budgetgrundlag for budget 2019 er til Byrådets 1. behandling det vedtagne budget for 2018-2021 korrigeret

Læs mere

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget

Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget N O TAT Opdatering september 2010 Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2009 til 2014. De nye skøn har konsekvenser for KL s skøn for balancetilskuddet

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning

Forslag. Lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning 2007/2 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. oktober 2019 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-2400-53 Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere