OM GRÆNSER TIL KLASSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OM GRÆNSER TIL KLASSE"

Transkript

1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN 1 OM TIL KLASSE

2 2

3 3 Hvad er grænser? Modulet indledes med en snak om ordet grænser. Her arbejdes med elevernes forforståelse af arbejdet med at mærke sine egne grænser. Bed først eleverne om at byde ind med sætninger, hvor de bruger ordet grænser. Anerkend elevernes bud, og tal ud fra deres forslag. Grænser kan nemlig betyde flere ting. Spørg eleverne: Hvad betyder det at have grænser? Hvordan kan man mærke sin grænse? 15 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om deres egne grænser og øge deres bevidsthed om, hvornår andre overskrider deres grænser, eller hvornår de selv kan komme til at overskride andres grænser. Materialer: Ingen. 1. Alle står i en cirkel med god plads omkring sig. 2. Eleverne strækker deres arme ud til siderne. Dette markerer deres personlige rum. 3. Fagpersonen fortæller eleverne, at alle har et personligt rum, som er usynligt, og som går ca. til der, hvor deres arme når ud. 4. Eleverne går rundt mellem hinanden på en måde, så de respekterer både eget og andres usynlige rum. 5. Fagpersonen spørger eleverne, hvordan det var at gå rundt mellem hinanden på denne måde. Kom nogen for tæt på? Hvordan kunne det mærkes? 6. Eleverne strækker armene så højt op i luften, de kan. Bed dem mærke efter, hvor højt de kan strække deres arme, uden at det gør ondt. 7. Herefter sætter alle sig i en cirkel. 8. Fagpersonen spørger eleverne, hvad de kunne mærke (det gjorde ondt i kroppen). 9. Fagpersonen spørger eleverne, hvorfor ikke alle mærkede det samme, og hvad det betyder (at vi har forskellige grænser). 10. Fagpersonen taler med eleverne om: At alle har forskellige grænser, og at det at sidde tæt på hinanden (som i cirklen) kan føles svært for nogen, hvis de sidder tæt på en, de ikke kender så godt, og dejligt for dem, der sidder tæt på nogen, de kender godt og er trygge ved. At vi har forskellige grænser inden for mange ting - fx hvor meget søvn vi har brug for, hvor mange legeaftaler vi har lyst til at have, og hvilke lege, vi synes, er sjove at lege. Vi har også forskellige grænser inden for hvilket sprog, vi synes er ok, hvor meget støj vi kan lide, om der skal være lys eller ikke lys, når vi skal falde i søvn osv. Lad eleverne komme med egne eksempler, hvis de har lyst.

4 4 ER DET OKAY? 15 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om deres egne og andres grænser, og at grænserne nogle gange kan ændre sig afhængig af omstændighederne. Materialer: Kridt til at tegne på gulvet med, print af udsagn. 1. Fagpersonen laver tre baser i klassen ved at tegne tre store cirkler på gulvet med kridt. Den ene cirkel er en okay -cirkel. Den anden cirkel er en ikke okay -cirkel. Den sidste cirkel er en ved ikke -cirkel. 2. Fagpersonen læser nogle udsagn op, som eleverne skal forholde sig til. De elever, der synes, at udsagnet er okay, stiller sig i okay -cirklen. De elever, der ikke synes udsagnet er ok, stiller sig i ikke okay -cirklen, og de elever, der ikke kan tage stilling, stiller sig i ved ikke -cirklen. 3. Når eleverne har placeret sig i cirklerne, læses teksten med kursiv højt for eleverne. Derefter får elever, der ønsker det, lov til at skifte cirkel. Spørg nysgerrigt ind til, hvorfor eleverne skifter cirkel. 4. Brug følgende udsagn: En af dine klassekammerater sparker til din taske (fordi den stod i vejen for ham). Din lærer svarer dig ikke på dit spørgsmål (fordi han var ved at hjælpe en anden). Din bedste ven spytter en fra klassen i hovedet (fordi han var vred). Din storebror giver dig skylden for noget, du ikke har gjort (fordi han selv vil slippe for skældud). På din fødselsdag glemmer din bedste ven at sige tillykke til dig i skolen (men han ringer til dig om aftenen i stedet for). En i klassen slår dig i ryggen (fordi hun er sur). En i klassen kalder din lærer lort (fordi han er sur). En i klassen beskylder dig for at have taget klassens bold, hvilket du ikke har (men han så dig bære den ind dagen før). Din bedste ven kommer ikke hjem til dig efter skole, som I har aftalt (han var væltet på cyklen og kørt med ambulance til skadestuen). En dreng fra 5. klasse skubber til dig, så du falder (fordi han havde travlt). Fagpersonen runder øvelsen af med en snak i klassen om, at nogen ting bare ikke er ok, mens andre ting er ok, når man kender baggrunden for det, der sker. Spørg eleverne hvilke af udsagnene, der ikke var okay uanset grunden. Hvilke udsagn fandt eleverne omvendt forståelse for, da de fik baggrunden? VE D IKKE IKKE OKAY OKAY

5 5 NETVÆRKSBLOMST 30 minutter Formål: At styrke elevernes bevidsthed om, hvem der er nære voksne i deres liv, som de kan søge hjælp hos, hvis deres grænser bliver overtrådt. Materialer: A4 papir (hvidt), A4 papir (farvet), farveblyanter, tusser, blyanter, saks. Fagpersonen indleder øvelsen med at tale med eleverne om betydningen af ordet netværk og om, at alle mennesker har brug for et netværk. Eleverne kommer med bud på, hvem der er med i deres netværk, og fagpersonen spørger konkret ind til personer, som eleverne evt. ikke selv kommer på (pædagoger, lærere, skoleleder, forældre, bedsteforældre, naboen m.fl.). Fagpersonen taler med eleverne om, at ikke alles netværk er ens også her er vi forskellige. Nogen kan have et netværk, som mange personer er en del af, mens andre kan have få personer i sit netværk. Understreg, at størrelsen på netværket ikke er vigtigt, men det vigtige er at blive opmærksom på sit netværk. 1. Fagpersonen tegner en blomst på tavlen. Hvert blad på blomsten skal symbolisere en person, der er en del af netværket. Fagpersonen skal derfor være opmærksom på kun at lave fx tre blade på sit tavleeksempel, da der kan sidde elever i klassen, der kun vil kunne finde ganske få vigtige personer i sit netværk. Det vil også være fint, at fagpersonen inddrager sit eget netværk i den blomst, der laves på tavlen, så eleverne mærker fagpersonens ærlighed og engagement. 2. Fagpersonen skriver eksempler på navne, der vil kunne optræde i elevernes netværk, på tavlen: mor, far, mormor, morfar, farmor, farfar, nabo, onkel, moster, tante, søster, bror, lærer, pædagog. Dette for at give eleverne et redskab til at skrive efter fra tavlen. 3. Hver elev skal bruge et stykke papir, en blyant og evt. farveblyanter. 4. Eleverne tegner en blomst på papiret, ligesom fagpersonen gjorde det på tavlen. På bladene skriver de navnene på deres netværkspersoner. De kan bruge navnene på tavlen som hjælp. 5. Eleverne får 20 minutter at arbejde i, hvorefter alle sætter sig i en cirkel på gulvet. 6. Tegneøvelsen evalueres: Hvad synes eleverne var godt ved øvelsen? Hvilke personer går igen på tegningerne? Hvorfor kan det være godt at tale om, hvem der er vigtige i vores liv? Hvilke eksempler kan I komme i tanke om, hvor det er godt at have et netværk?

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor

12: Morfars far. 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 8: Farfars far 9: Farfars mor 10: Farmors far 11: Farmors mor 12: Morfars far 13: Morfars mor 14: Mormors far 15: Mormors mor 4: Farfar 5: Farmor 6: Morfar 7: Mormor 2: Far 3: Mor 1 Proband 1 Proband Ane

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Snak om det. Psykiatrifonden. Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det. Psykiatrifonden. Undervisningsmateriale til indskolingen Psykiatrifonden Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Materiale udviklet af Psykiatrifonden i Danmark og tilpasset grønlandske forhold med vejleding fra psykologfaglig konsulent cand.psych.

Læs mere

Psykiatrifonden. Snak om det. Undervisningsmateriale til indskolingen

Psykiatrifonden. Snak om det. Undervisningsmateriale til indskolingen Psykiatrifonden Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Indhold Fælles mål... 3 0.-3. klassetrin... 3 Lærervejledning til Snak om det: I klassen... 4 Hvorfor handler materialet om tanker og

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg

Titel Udgiver Redaktion/forfatter Salg Introforløbet er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik

Læs mere

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ANGST Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om angst. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som findes

Læs mere

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Tak Tik (Endeligt udkast) 8.A Sunds Skole

Tak Tik (Endeligt udkast) 8.A Sunds Skole Tak Tik (Endeligt udkast) Af 8.A Sunds Skole 1. INT. UDE I S GARAGE DAG (14), (14) og (14) kommer ind. De står derovre. Hun peger på nogle sodavand, som står på en reol. Lorte prøve. Ja! Hvem fanden ved

Læs mere

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29

SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 SKOLE-HJEM-MODULET SKOLE-HJEM-MODUL 29 30 SKOLE-HJEM-MODUL SKOLE-HJEM-MODUL 31 SKOLE-HJEM-MODULET MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Voksne skal hjælpe og beskytte børn,

Læs mere

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder En bog om børns rettigheder Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt.... Shane Brox, tv-vært, legetøjsmager og forfatter. 0.-3. Klasse Redaktion: Pernille

Læs mere

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde

Læringsmål Materialer Forberedelse og organisering Fremgangsmåde I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed jf. Sundhedsstjernen. De ved også, at de selv kan

Læs mere

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu? Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i

Læs mere

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser Batteriøvelse 5.-7. klasse Børn med sygdom har ofte ikke så meget energi som deres klassekammerater. Det betyder, at de ofte må prioritere og fravælge aktiviteter i frikvarteret og i timerne, og det kan

Læs mere

FØLELSER Brug af Termometer

FØLELSER Brug af Termometer FØLELSER Brug af Termometer Begejstret Beskriv en situation, hvor man kunne være begejstret. Hvor begejstret ville du være i den Lykkelig Beskriv en situation, hvor man kunne være lykkelig. Hvor lykkelig

Læs mere

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund.

Elevernes forforståelse skal aktiveres og de skal finde ud af, at de allerede ved meget om, hvad det vil sige at være sund. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundhed kan være mange

Læs mere

At tænke med øjnene 1. del

At tænke med øjnene 1. del At tænke med øjnene 1. del Kapitel 5: Øvelsesark 1 Side 1 af 1 Begrebet at tænke med øjnene betyder, at vi hver især bruger vores øjne og vores hjerner til at kigge på vores omgivelser og de mennesker,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske

Læs mere

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse

LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse LEKTIONSPLAN DIG OG DIN MOBIL 2. klasse Formål: Formålet med forløbet for 2. klasse er at give eleverne en guide til, hvad der er god etik omkring brugen af spil som apps og mobilen/tablet som både kommunikationsform,

Læs mere

Dine egne følelser i forskellige situationer

Dine egne følelser i forskellige situationer Navn: Dine egne følelser i forskellige situationer Dato: Kapitel 4: Øvelsesark 1 Side 1 af 3 Sådan som folk har det indeni afspejles i den måde, de reagerer på over for andre. Men før vi kan finde ud af,

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse

Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Udeskoleforløb Matematik i 1. klasse Matematik i 1. klasse Fag: matematik Klassetrin : 1. klasse Sted: Skolegården og/eller Naturen i nærheden Årstid: Hele året Kort om forløbet: Her er samlet 11 matematik

Læs mere

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1

Ugeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1 Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke

Læs mere

Overordnet. Læringsmål

Overordnet. Læringsmål I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Familierelationer: Forældre. Bedsteforældre. Forældrenes søskende. Barn. Søskende. Fætter og kusine. farmor. mormor. morfar.

Familierelationer: Forældre. Bedsteforældre. Forældrenes søskende. Barn. Søskende. Fætter og kusine. farmor. mormor. morfar. Familierelationer: Forældre Bedsteforældre farmor farfar mormor morfar Forældrenes søskende Barn Søskende bror søster Fætter og kusine fætter kusine Hvad hedder familierelationerne på dit sprog? fætter

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Død mand. Written By. Bruno Edelman

Død mand. Written By. Bruno Edelman Død mand Written By Bruno Edelman 51950968 1 INTRO En 8 mm film viser 2 farver i et glas vand blader sig og bliver til en. Mange hurtige og utydelige billeder. POV fra Erik som lille. Han leger med Mille.

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Titel: Bamseven er på besøg på årgang og børnene får de fire værdi-ord

Titel: Bamseven er på besøg på årgang og børnene får de fire værdi-ord Titel: Bamseven er på besøg på 0.-1. årgang og børnene får de fire værdi-ord Hvem: Bamseven (BV) En voksen der går rundt med bamseven (V) Rekvisit: Bamsedragt. Fri for mobberi -kufferten. Fire skiltet

Læs mere

Velkommen til netværksdag i Luftskibet

Velkommen til netværksdag i Luftskibet Vores plan for dagen er: Velkommen til netværksdag i Luftskibet Kaffe/cacao. Kage, snak og hygge. Kort præsentation af os og vores hus hvad er Alkoholbehandlingen for noget, hvilke tilbud har vi og hvorfor

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

FÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET

FÆLLES KLASSEAKTIVITET GRUPPEAKTIVITET FÆLLES KLASSEAKTIVITET Dialogkortene kan bruges som en fælles klasseaktivitet fx i de sidste 10 minutter af en lektion eller evt. i den understøttende undervisning. Det kan forløbe på den måde, at tre-fem

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Antimobbestrategi for Glyngøre skole

Antimobbestrategi for Glyngøre skole Antimobbestrategi for Glyngøre skole Baggrund: Formål: Målsætning: På Glyngøre skole har vi fokus på trivsel og ønsker fortsat at fremme denne. Det betyder for os, at alle børn skal trives og opholde sig

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Er det vold hvis...?

Er det vold hvis...? Er det vold hvis...? TIL 7.-0. KLASSETRIN Det er en fordel at eleverne har været igennem øvelsen Voldsformerne før denne øvelse. Formål Vold er mere komplekst end de fleste umiddelbart tror og har mange

Læs mere

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse.

Sammen skaber vi fortællingen om, at vi er en sund klasse. Formålet med introforløbet er at give eleverne en forståelse for, at vi sætter fokus på sundhed i dets brede og positive forstand. Det betyder, at eleverne får en forståelse for, at sundheden både vedrører

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne. Kære forældre. Vi ser frem til samarbejdet med jer. Et samarbejde med det mål, at jeres børn kan udvikle deres kompetencer og blive så dygtige som muligt. I samarbejde med daginstitutionerne omkring Kirkeskolen

Læs mere

Husk alle bevægelserne

Husk alle bevægelserne Husk alle bevægelserne Dette er en huskeleg, hvor hver elev introducerer en bevægelse. Eleverne skal stå i en cirkel, så alle kan se hinanden. Den voksne markerer cirklens start- og slutpunkt. Klassetrin:

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Psykiatrifonden. Snak om det. Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Psykiatrifonden. Snak om det. Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Psykiatrifonden Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Indhold Fælles mål... 4 4.- 6. klassetrin... 4 Lærervejledning til Snak om det: I klassen... 5 Hvorfor handler materialet om tanker

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det?

DIALOG # 3. Eleverne taler grimt til hinanden hvordan takler man det? DIALOG # 3 Eleverne taler grimt til hinanden Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Ice-breaker lege. Nedenstående lege er nogle af dem, som vi har afprøvet og fundet brugbare i pigegrupperne.

Ice-breaker lege. Nedenstående lege er nogle af dem, som vi har afprøvet og fundet brugbare i pigegrupperne. Bilag 3.1.1 Ice-breaker lege Der findes et utal af lær-hinanden-at-kende lege. Hent dem/søg inspiration på nettet, eksempelvis under spejderforeninger (FDF), fra forskellige introforløb, du har været en

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Undervisningsvejledning til indskolingen

Undervisningsvejledning til indskolingen Undervisningsvejledning til indskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Tidsforbrug Kort om undervisningen Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 5

Læs mere

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole. MAD OG MÅLTIDER Forløbet om mad og måltider kan du printe og lægge i Sundhedsmappen. Det er enkelt at gå til, og det stiller ikke krav om specifik faglig viden inden for mad- og måltider eller sundhed.

Læs mere

Styrketræning med professor. Sk lesmart. Navn. Trine Baggesen Klitgaard - -

Styrketræning med professor. Sk lesmart. Navn. Trine Baggesen Klitgaard - - Styrketræning med professor Sk lesmart Navn Trine Baggesen Klitgaard - prof@skolesmart.com - www.skolesmart.com Tag temperaturen på dig selv. Hvor glad er du? Hvor skolesmart er du? Farv ud for hvert spørgsmål,

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.

Voldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov. TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole! Forløbet om Leg, bevægelse og motion er en del af Sundhedsmappen. Hvis du har downloadet forløbet fra vores hjemmeside, kan du printe det og selv sætte det i en mappe. Det er enkelt at gå til, og det stiller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Styrketræning med professor. Sk lesmart. Navn. Trine Baggesen Klitgaard - -

Styrketræning med professor. Sk lesmart. Navn. Trine Baggesen Klitgaard - - Styrketræning med professor Sk lesmart Navn Trine Baggesen Klitgaard - prof@skolesmart.com - www.skolesmart.com Tag temperaturen på dig selv. Hvor glad er du? Hvor skolesmart er du? Farv ud for hvert spørgsmål,

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Mål og indikatorer på vej mod to år

Mål og indikatorer på vej mod to år Mål og indikatorer på vej mod to år Pædagogiske læringsmål I Institution XX understøtter vi forældresamtalerne gennem det digitale dialogredskab 'Rambøll Dialog'. Derfor har du modtaget link med adgang

Læs mere

Trivselsplan (Antimobbestrategi)

Trivselsplan (Antimobbestrategi) Trivselsplan (Antimobbestrategi) På Dragør Skole har vi en fælles trivselspolitik, der er udarbejdet af trivselsudvalget og besluttet af Skolebestyrelsen. Klassernes og den enkelte elevs trivsel er vigtig

Læs mere

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

CHAT PAARALUGU. Klassetrin: Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd Udviklet i samarbejde mellem Meeqqat Ikiortigit Red Barnet Grønland og PiSiu, Det Grønlandske Kriminalpræventive Råd CHAT PAARALUGU Klassetrin: 4.-7. Kære underviser 3 Øvelse 1: Brainstorm 4 Øvelse 2:

Læs mere

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven.

Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle 3 år. En fiktiv historie om drengen Kalle. En formiddagsfortælling, om det at være ny i børnehaven. Kalle står sammen med mor og kigger rundt. Der sidder nogle børn sammen med en voksen og laver

Læs mere