S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2"

Transkript

1 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 2

2 Skrifter om Samtalegrammatik Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-in-interaction ). DanTIN består af studerende og forskere fra og omkring Lingvistik på Aarhus Universitet. DanTIN bestyrer hjemmesiden samtalegrammatik.dk. Udgivelserne i Skrifter om Samtalegrammatik er arbejdspapirer, studenteropgaver, rapporter og andet som beskriver og analyserer samtalegrammatiske fænomener. Skrifter om Samtalegrammatik er ikke fagfællebedømt, men en redak tionsgruppe under DanTIN har vurderet udgivelserne i SoS fortjener at komme til offentlighedens kendskab. I nogle tilfælde er der tale om ældre skrifter, som DanTIN har fået lov af forfatterne til at udgive. I andre tilfælde er skrifterne lavet til SoS. Skrifter om Samtalegrammatik kan frit deles med angivelse af forfatter, årstal samt tidsskriftets navn og nummer. DanTIN udgiver også fagfællebedømte artikler. Du kan se mere om vores udgivelser, projekter og resultater på samtalegrammatik.dk, og her kan du også se hvordan du kommer i kontakt med os. Billedet til forsiden er taget af Sancho McCann. Nicholas Mikkelsen har omredigeret det. Redaktionsgruppen for dette nummer består af: Nicholas Mikkelsen 1

3 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Tunge led i forfelt og ekstraposition - et fænomen i dansk talesprogsgrammatik af KAREN BRØCKER 1 Indledning Talesproget er struktureret af systematiske, men uskrevne regler. Disse adskiller sig på mange punkter fra skriftsprogets regler. Disse er dog langt mere veldefinerede, og når talesproget bedømmes på baggrund af skriftsprogets normer, bliver det derfor ofte opfattet som ukorrekt, sjusket og forsimplet. Talesprogets grammatik er dog ikke mindre kompleks end skriftsprogets. På trods af, at tale- og skriftsprogets grammatik ikke er ens, behandles dansk grammatik alligevel som ét fænomen med skriftsproget som model (se Steensig (2009) om forskellen på dansk tale- og skriftsprogsgrammatik, og Linell (2005) for en beskrivelse af hvordan opfattelsen af talesproget er baseret på skriftsproget). Denne undersøgelse beskæftiger sig med et fænomen, hvor talesproget adskiller sig fra skriftsproget. I både tale- og skriftsproget kan sprogbrugere trække elementer, de ønsker at tage udgangspunkt i, frem forrest i sætningen. Det er også muligt at indskyde en kopi af et tungt led mellem selve leddet og resten af sætningen. Dette analyseres i sætningsskemamodellen (afsnit 3) således, at kopien står i forfeltet, og det tunge led står i ekstraposition. I skriftsproget er det mest almindeligt, at tunge led forekommer i forfeltet uden kopi. I talesprog forekommer der imidlertid hyppigt en kopi i forfeltet, mens det tunge led står i ekstraposition. "Tunge led" defineres til brug i denne undersøgelse som elementer, der er større end et pronomen, dvs. alt fra proprier og substantiver til led- og helsætninger. Denne undersøgelses hypotese er, at tunge led i forfeltet kun forekommer i særlige tilfælde i dansk talesprog. Hvis talere ønsker at tage udgangspunkt i noget, der ikke kan indeholdes i et pronomen, vil det tunge led generelt stå i ekstraposition med kopi i forfeltet. Undersøgelsen baserer sig på en syntaktisk distributionsanalysen, der er foretaget på baggrund af et korpus på 269 eksempler på tunge led i forfelt og ekstraposition. På baggrund af den analyse inddrages indsigter fra disciplinen samtaleanalyse til at belyse, hvad der betinger valget af de to konstruktioner. 2

4 Skrifter om Samtalegrammatik 2 Data Undersøgelsen er baseret på 269 eksempler fra samtaler, der er hentet fra I denne samling er der 107 eksempler på tunge led i forfeltet og 162 eksempler på tunge led i ekstraposition. Det drejer sig om samtalerne Radio/Alkohol (A), Radio/Natteravn/Berit1 (B), Sam2/Samfundskrise (S), Sam3/Gamledage (G), Sam3/Omfodbold (F), Sam3/Madlavning (M), Telefon/Bilen (Tb), Telefon/Briller (Tbr), Telefon/Middagsaftale (Tm), Telefon/Netto (Tn) og Telefon/Trappen (Tt). Eksemplerne markeres med et af bogstaverne i parentes alt efter hvilken samtale de stammer fra samt et linienummer, der henviser til hvor i den pågældende samtale eksemplet er taget fra. Eksemplerne er transskriberede fra naturligt forekommende samtaler efter CLAN-konventionerne ( I afsnit 4 er eksemplerne forsimplede, og indeholder f.eks. ikke elementer som vejrtrækning og prosodi. I afsnit 5, hvor nogle eksempler bliver bragt i kontekst, er eksemplerne imidlertid uredigerede. 3 Sætningsskemamodellen Ifølge Christensen og Christensen (2005: 198) er dansk kendetegnet ved en stabil rækkefølge mellem leddene i en sætning. Dette udnyttes i det analytiske redskab "sætningsskemaet". Sætningsskemaet blev oprindeligt udviklet af Paul Diderichsen (1946) og beskriver de forskellige leds mulige positioner i forhold til hinanden. Skemaet tager udgangspunkt i helhedsspørgsmålet, dvs. et spørgsmål med det finitte verbal på første plads i sætningen, som kan besvares med ja eller nej. For også at passe til deklarative sætninger med det finitte verbal på anden plads i sætningen udvides sætningsskemaet med et forfelt (af Diderichsen (1946) kaldet "fundamentfeltet", da sætningens fundament kan placeres her). Her kan forskellige led trækkes frem. I skemaet markeres det felt, som leddet i forfeltet ville have optaget, hvis der havde været tale om et helhedsspørgsmål, med en streg. Ud over forfeltet er hver position forbeholdt én slags led. Efter forfeltet kommer pladsen til det finitte verbal ("v"), derefter pladsen til subjektspositionen ("n"), derefter en plads til sætningsadverbialer ("a"). Herefter følger en plads til infinitte verbaler ("V"), så en plads til objekter, prædikater og reelle subjekter ("N"), og til sidst en plads til verballedsadverbialer ("A"). For at kunne redegøre for visse sproglige konstruktioner udvides skemaet med bl.a. ekstraposition. Ekstrapositionen tages i brug i sætningsskemaet, når der forekommer to led foran det finitte verbum: et tungt led, og et anaforisk pronomen eller småadverbium, der peger tilbage på det foregående led. Det er i følge Christensen og 3

5 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Christensen (2005) tilfældet ved sætninger, der indledes af infinitivsyntagmer, imperativiske helsætninger og betingelsessætninger. Herunder ses eksempler på de omtalte sætningstyper sat ind i sætningsskemaet: Fænomen Ekstraposi tion Forf elt v n a V N A Helhedsspørgsm ål Vil du ikk e køb e en rose til Carin a? Subjektet i forfeltet Jeg vil - ikk e køb e en rose til Carin a. Betingelsesleds ætning i ekstraposition Når man skal købe ind, så sk al ma n hus ke indkø bssedle n Tabel 1: Sætningsskema med forfelt og ekstraposition (modificeret fra Christensen og Christensen (2005: 199, 218)) Der er altså på dansk to måder at fremhæve "fundamentet" for en sætning på: i forfelt og i ekstraposition med kopi. I næste afsnit analyseres hyppigheden af de to konstruktioner, og forskellen i anvendelse tages op i afsnit 5. 4 Syntaktisk distributionsanalyse Dette afsnit afdækker distributionen af forskellige typer led, der kan stå i forfelt hhv. ekstraposition. Herunder ses et skema med eksempler på de forskellige typer led, der indgår i dette datakorpus samt en oversigt over, hvor hyppigt de forekommer: - Typer af led Tungt led i forfelt Tungt led i ekstraposition Eksempel Adverbiel ledsætning 1 50 (A664) hvis der er to personer der drikker fjorten genstande om ugen 4

6 Skrifter om Samtalegrammatik Genstandsledsætning 1 5 (A84) det jeg synes der rigtig problematisk Helsætning 0 5 (A192) det der problemet med med alkohol sådan set øh i denne her sammenhæng Infinitivsyntagme 1 2 (A287) det å ha en stærk stat Nominalsyntagme (F194) det firma der Præpositionssyntagme 9 9 (G658) i femåtyve år Adverbium 2 5 (S1065) før I alt: Tabel 2: Distribution af led i forfelt og ekstraposition Af forskellige adverbielle ledsætninger er der eksempler på betingelsesledsætninger, tidsledsætninger, stedledsætninger og indrømmelsesledsætninger. De forskellige typer af led forekommer med forskellig hyppighed i forfelt og i ekstraposition; nogen forekommer hyppigst eller kun i ekstraposition, nogen forekommer omtrent lige hyppigt begge steder, mens en type, nominalsyntagmer, forekommer hyppigst i forfeltet. Herunder ses en oversigt over hvordan de fordeler sig: Kun i ekstraposition Hyppigst i ekstraposition Omtrent lige hyppigt i begge felter Hyppigts i forfelt Betingelsesledsæ tninger Stedledsætninger Indrømmelsesledsætninger Helsætninger Tidsledsætninger Adverbier Genstandsledsæ tninger Præpositionssyn tagmer Infinitivsyntagm er Nominalsyntagmer Tabel 3: Distribution af led i forfelt og ekstraposition 5

7 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Der er dermed ikke nogen typer led, der udelukkende forekommer i selve forfeltet; det er altså med alle typer af led muligt at have en kopi i forfeltet og det tunge led i ekstraposition (og dermed er der eksempler på flere forskellige typer af led, end Christensen og Christensen (2005) beskriver i ekstraposition). Denne observation understøtter hypotesen om, at tunge led i forfeltet kun forekommer under særlige betingelser. I de to følgende afsnit beskrives distributionen af led i de to konstruktioner nærmere. 4.1 Tungt led i forfeltet Disse typer af led forekommer i dette datakorpus i forfeltet (rangeret efter hyppighed): nominalsyntagmer (92) præpositionssyntagmer (9) adverbier (2) infinitivsyntagmer, tidsledsætninger og genstandsledsætninger (1) Nominalsyntagmer er langt den hyppigst forekommende ledtype i både forfelt og ekstraposition. Adverbielle ledsætninger, genstandsledsætninger og infinitivsyntagmer er til gengæld de typer af led, der optræder færrest af i forfeltet; i dette datakorpus er der et enkelt eksempel af hvert. Der er imidlertid generelt få infinitivsyntagmer og genstandsledsætninger i korpuset. Derimod er der mange adverbielle ledsætninger, størstedelen forekommer bare i ekstraposition. Herunder ses eksempler på nominalsyntagmer og adverbielle ledsætninger, da disse kan belyse forskellen i brugen af de to konstruktioner, både hvor de ligner hinanden mest, og hvor de ligner hinanden mindst. I det første eksempel står der et nominalsyntagme, her propriet "Arne", i forfeltet. Det er trukket frem fra subjektets plads. På det finitte verbums plads er "står", og på verballedsadverbialets plads står "på sån en lille å-". Data Forfelt v n a V N A G628 Arne står - på sån en lille en å- Eksempel 1: Nominalsyntagme i forfeltet 6

8 Skrifter om Samtalegrammatik Dette er et typisk eksempel på et led i forfeltet, eftersom langt størstedelen af eksemplerne med et tungt led i forfeltet har en nominalsyntagme som tungt led. Eksempel nummer to er derimod et sjældent eksempel: Data Forfelt v n a V N A S å så da vi kom ned af den der bakke der inden vi når op til harlev krydset (...) i svinget der (...) Eksempel 2: Adverbiel ledsætning i forfeltet gik den i stå - Her står der en tidsledsætning, der er trukket frem fra verballedsadverbialets plads, i forfeltet. På det finitte verbums plads står "gik", i subjektets felt står "den" og på verballedsadverbialets plads står "i stå". Det er markeret med (...), at der er ophold i ytringen, hvor den anden person i samtalen producerer små, anerkendende lyde. 4.2 Tungt led i ekstraposition Alle de typer led, der forekommer i denne undersøgelse, kan forekomme i ekstraposition. Her er de rangeret efter hyppighed: nominalsyntagmer (86) adverbielle ledsætninger: betingelsesledsætninger, tidsledsætninger, stedledsætninger og indrømmelsesledsætninger (50) præpositionssyntagmer (9) genstandsledsætninger, helsætninger, adverbier (5) infinitivsyntagmer (2) Nominalsyntagmer er langt det hyppigst forekommende led i ekstraposition. Adverbielle ledsætninger er det andet hyppigst forekommende led, mens den sjældneste type led i dette datasæt er infinitivsyntagmer med et enkelt eksempel. Herunder ses eksempler på et nominalsyntagme og en adverbiel ledsætning, da det som nævnt er her, distributionen er mest ens hhv. mest forskellig mellem de to konstruktioner. Først et eksempel på et nominalsyntagme i ekstraposition. Her er det propriet "Carla", der efterfølges af det personlige pronomen "hun" i forfeltet. Disse to gør det ud for sætningens subjekt. På det finitte verbals plads står hjælpeverbet "ku", og på det infinitte verbals plads står "få". Som objekt står "nogen af de der skøre tasker der var med". 7

9 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Data Ekstraposition Forfelt v n a V N A Tb98-99 Carla hun ku - få nogen af de der skøre tasker der var med Eksempel 3: Nominalsyntagme i ekstraposition Ligesom det gælder for forfeltet, er nominalsyntagmer bestående af et proprium et typisk eksempel på et led i ekstraposition. Hermed virker de to konstruktioner distributionsmæssigt meget ens. Det samme gør sig ikke gældende for adverbielle ledsætninger. Herunder ses et eksempel på en adverbiel ledsætning som tungt led i ekstraposition i en sætning. Det tunge led udgøres af en tidsledsætning, "da jeg gik på arkitektskolen", i ekstraposition og kopien "da" i forfeltet. Tidsledsætningen er trukket frem fra en af adverbialpladserne i sætningsskemaet. På det finitte verbums plads er verbet "havde", og på objektets plads er det personlige pronomen "vi". Det objekt, som verbet "havde" gør relevant, producerer taleren ikke men starter i stedet en ny sætning. Data Ekstraposition Forfelt v n a V N A M193 da jeg gik på arkitektskolen da havde vi (-) (-) Eksempel 4: Adverbiel ledsætning i ekstraposition Denne type led er hyppigt forekommende i ekstraposition, mens der kun forekommer få eksempler på en ledsætning i selve forfeltet. Dette kunne tyde på, at når de led, der forekommer inden den centrale sætningsdel, er syntaktisk komplekse, er der en tendens til at benytte en kopi i forfeltet og skyde den del, der tages udgangspunkt i, frem i ekstraposition. Tabel 3 viste ligeledes, at både adverbielle ledsætninger og genstandsledsætninger forekommer hyppigst i ekstraposition, mens helsætninger udelukkende forekommer der. Der er med andre ord en tendens til, at syntaktisk komplekse led udelukkende eller hyppigst forekommer i ekstraposition, mens kun den mere simple ledtype nominalsyntagmer forekommer hyppigst i forfeltet. Det kræver dog et mere omfattende datakorpus at undersøge den hypotese nærmere. Denne analyse viser, at det er muligt for alle typer af led at have en kopi i forfeltet og det tunge led i ekstraposition. Dette støtter artiklens hypotese. Det samme gør distributionen af led- og helsæt- 8

10 Skrifter om Samtalegrammatik ninger, da disse forekommer hyppigt i ekstraposition, hvorimod der kun forekommer få eksempler i selve forfeltet. Derimod virker de to konstruktioner, nominalsyntagme i forfelt og nominalsyntagme i ekstraposition, umiddelbart distributionsmæssigt meget ens. I næste afsnit undersøges det, hvordan valget af konstruktion muligvis kan begrundes. På den baggrund analyseres det, hvorvidt tunge led i forfeltet kun forekommer i visse særlige tilfælde, samt hvilke særlige tilfælde der i så fald er tale om. 5 Nominalsyntagmer og referentens tilgængelighed Dette afsnit fokuserer på nominalsyntagmer, der består af et eller to proprier, og anvender indsigter fra samtaleanalyse til at belyse de faktorer, der betinger valget mellem forfelt eller ekstraposition med kopi. En mulig forklaring på, hvorfor samtaledeltagere i nogle situationer vælger at sætte deres reference i forfeltet og andre gange i ekstraposition med en kopi i forfeltet, kan findes i Sacks og Schegloffs (1979) beskrivelse af princippet om minimering af reference. Når folk refererer til personer, er der i følge Schegloff og Sacks (1979) en præference for minimering af referencen. Princippet om minimering handler om, at den korteste, simpleste referenceform er den, samtaledeltagere behandler som mindst problematisk. Når referenten er en person, kan dette f.eks. være fornavn, mens en mere kompleks, og dermed mere problematisk, reference kunne være en persons fulde navn og evt. stillingsbetegnelse, angivelse af familieforhold e.l. Et brugbart værktøj i analysen er Schegloffs (1996) definition af "lokalt indledende referencested", "lokalt indledende referenceform", "lokalt følgende referencested" og "lokalt følgende referenceform" (min oversættelse). Lokalt indledende referencesteder er "the first time in a spate of talk that some person is referred to" (Schegloff 1996: 450). Schegloff beskriver, hvordan disse som oftest udfyldes af lokalt indledende referenceformer, der adskiller sig fra lokalt følgende referenceformer ved at være mere omfattende. Lokalt følgende referenceformer forekommer oftest på lokalt følgende referencesteder, der er steder, hvor en referent, der tidligere er nævnt, nævnes igen. 5.1 Tungt led i forfelt (5)[SamtaleBank:Sam3:gamledage: (ansigt-til-ansigt)] 1 KIR: det synes jeg er et [godt billede ] 2 ANN: [ja::m det da et] s[ødt billede ] 3 LIS: [det må jeg da] se en dag 4 LIS: h[u h]u hu hu hå [hå hå hå ] 5 ANN: [ja ] 9

11 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition 6 KIR: [når man s]å [tænker på ] 7 ANN: [vi så s::ø::de] [ ja ] 8 LIS: [ hhh] [ hu hu ] 9 KIR: [ ø: An]ne å 10 (.) Arne ikke 11 KIR: Arne står på sån en lille en å- Tre voksne kvinder, Lis, Anna og Kirsten, taler om billeder fra Annas konfirmation. Billederne er ikke til stede, men Kirsten og Anna beskriver et billede for Lis. Umiddelbart inden den sætning, der er tale om her, siger Kirsten i linie 9-10: "[ ø: An]ne å (.) Arne ikke," hvorefter hun fortsætter i linie 11: "Arne står på sån en lille en å-". I dette eksempel er referenten, "Arne", altså tydeligt blevet introduceret umiddelbart inden den relevante sætning. Referenten introduceres med andre ord på et lokalt følgende referencested. Den form, der bruges til at referere til referenten, "Arne", er personens fornavn uden yderligere introduktion. Her er altså et eksempel på præferencen for minimering af reference til personer som beskrevet af Sacks og Schegloff (1979). Samtidig er det et eksempel på en simpel referenceform anvendt på et lokalt følgende referencested. En endnu mere minimal form ville være et personligt pronomen. Det er op til en anden undersøgelse at klarlægge, hvornår personlige pronomener bliver brugt i forhold til de her analyserede konstruktioner. Dette eksempel følger tendensen i det datakorpus, undersøgelsen er baseret på. Der findes i korpuset 17 eksempler på nominalsyntagmer bestående af proprier i forfeltet (eksempler så som "Sonnys far" er udeladt). Af disse er referenten i 12 af eksemplerne tilgængelig i konteksten. Tilgængelig i konteksten er til brug i denne sammenhæng defineret som fysisk til stede (altså navnet på en samtaledeltager), eksplicit nævnt i forløbet af det igangværende emne (men ikke hvis et gammelt emne tages op igen, f.eks. efter at have været afbrudt af indskud), eller indeholdt under et personligt pronomen, der netop har været nævnt. Denne definition stemmer godt overens med Schegloffs (1996) definition af lokalt følgende referencested. Derimod omhandler 5 eksempler personer, der ikke er tilgængelige i konteksten, dvs. bliver introduceret på et lokalt initialt referencested med en lokalt følgende referenceform. I to af disse bliver navnet nævnt i forbindelse med et andet navn, mens tre eksempler omhandler personer i en fast defineret gruppe (f.eks. en søskendeflok), hvor gruppen eller et andet medlem er nævnt i konteksten. En mulighed, der kan tages op i en fremtidig undersøgelse, er, at det at nævne to navne sammen eller at nævne en klart defineret gruppe kan fungere som en specificering af referenten, der derfor ikke behøves at være 10

12 Skrifter om Samtalegrammatik tilgængelig i konteksten for at kunne introduceres vha. en minimal reference. I det næste eksempel forekommer det tunge led i ekstraposition med en kopi i forfeltet. Hvor "Arne", der stod i forfeltet i det foregående eksempel, lige var blevet introduceret, er referenten i det næste eksempel, "Carla", ikke umiddelbart tilgængelig i konteksten. 5.2 Tungt led i ekstraposition (6)[SamtaleBank:Telefon:bilen:84-99 (telefon)] 1 BO: men jeg ha::r et (.) et læs tøj fra Pernille af igen 2 (0.4) 3 MOR: ne:::j det lyder da [godt::] 4 BO: [ja der] faktisk mange (.) fine ting i 5 MOR: ja 6 (0.4) 7 MOR: så vil jeg da xx[x ] 8 BO: [ hh]hh der nogen skjo::rter å der nogen 9 tee-shirts 10 (0.3) 11 BO: der sådnogen [helt] almindelige H å M tee-shirts 12 MOR: [ ja ] 13 (0.7) 14 MOR: mmm 15 BO: å så er der sån lidt tasker jeg tænkte Carla hun ku 16 få nogen af de der skøre tasker der var med I dette eksempel fortæller Bolette, at hun har modtaget en mængde tøj og beskriver hvilke ting, der er med. I linie siger hun: "å så er der sån lidt tasker jeg tænkte Carla hun ku få nogen af de der skøre tasker der var med ". Her er referenten, "Carla", ikke som i foregående eksempel umiddelbart tilgængelig i konteksten. Referenten introduceres med andre ord på et lokalt initialt referencested med en form, der er mere kompleks end den, der blev anvendt i eksempel 5. At formatet på de to referenceformer varierer, kunne tyde på, at der skal et udføres et ekstra stykke arbejde for at introducere en ny referent, og at dette arbejde i nogen grad bryder med den præference for minimering, som Sacks og Schegloff (1979) beskriver. Af de to muligheder, der fremgår i eksemplerne i dette afsnit, er proprium uden kopi den mest minimale. 11

13 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Dette eksempel følger tendensen for nominalsyntagmer i ekstraposition i det datakorpus undersøgelsen er baseret på. Der findes 28 eksempler på nominalsyntagmer i ekstraposition bestående af proprier i korpuset (igen uden eksempler så som "Sonnys far"). Heraf er tre udeladt, to fordi navnet nævnes kort efter, at klippet er startet, og det derfor ikke er muligt at se, hvorvidt de er tilgængelige i konteksten, mens et er udeladt, fordi navnet ikke kan høres. Af de resterende eksempler er der kun 7 eksempler, hvor referenten introduceres med en lokalt følgende referenceform, mens der er 20 eksempler, hvor referenten ikke umiddelbart er tilgængelige og dermed introduceres med en lokalt indledende referenceform. 4 af de 7 eksempler på referenter, der introduceres med kopi, selvom de er tilgængelige i konteksten, har imidlertid det tilfælles, at deres referent er en ud af to personer, der nævnes, og som taleren danner kontrast mellem. En mulig hypotese, der kan undersøges i fremtidige studier, kunne være, at talere kan bruge proprium i ekstraposition og kopi i forfeltet til at fremhæve en kontrast mellem to nævnte referenter. Forskellen mellem konstruktionen med et proprium i forfeltet og et proprium i ekstraposition med en kopi i forfeltet kan altså belyses vha. Sacks' og Schegloffs (1979) princip om minimering af reference til personer. Hvor personer, der ikke umiddelbart er tilgængelige i den interaktionelle kontekst, refereres til med pronomen i ekstraposition og kopi i forfeltet, kan personer, der er tilgængelige, introduceres med et pronomen i forfeltet. Derved er det muligt at overholde præferencen for minimal reference i disse tilfælde, hvor referenten allerede er tilgængelig i konteksten. Dermed gør der sig særlige vilkår gældende for konstruktionen med referenten i forfeltet, hvilket understøtter hypotesen om, at tunge led kun forekommer direkte i forfeltet i særlige situationer. 6 Konklusion Der forekommer forskellige typer af led i både forfelt og ekstraposition. Nogle forekommer kun eller overvejende i ekstraposition, nogle forekommer omtrent lige hyppigt begge steder, mens en enkelt type, nominalsyntagmer, er hyppigst i forfelt. Det er blevet vist, at syntaktisk komplekse tunge led som ledsætninger og helsætninger typisk forekommer i ekstraposition, mens der er en mere ligelig fordeling af kortere led som nominal- og præpositionssyntagmer, omend tunge led i alt forekommer hyppigere i ekstraposition end i forfelt. Distributionsanalysen understøtter dermed undersøgelsens hypotese: at tunge led kun i særlige situationer forekommer i selve forfeltet. For at belyse disse særlige situationer blev samtaledeltagernes valg mellem konstruktionen med et nominalsyntagme bestående af et proprium i forfelt hhv. ekstraposition analyseret. For denne kategori kan valget beskrives vha. Sacks' og Schegloffs (1979) princip om 12

14 Skrifter om Samtalegrammatik minimering af reference til personer. Hvis referenten er umiddelbart tilgængelig i den interaktionelle kontekst, er det muligt at overholde præferencen for minimal reference, mens referenten indføres i ekstraposition med kopi i forfeltet, hvis der er tale om en referent, der ikke umiddelbart er tilgængelig i den interaktionelle kontekst. Konklusionen på denne undersøgelse er altså, at tunge led kun i særlige situationer forekommer i selve forfeltet i dansk talesprog. Den understøttes af tre observationer: alle typer af led kan stå i ekstraposition med en kopi i forfeltet, mens dette ikke gør sig gældende for forfeltet syntaktisk komplekse led lader til at forekomme overvejende i ekstraposition ved syntaktisk simple led som proprier skal særlige betingelser være opfyldt (her at referenten er tilgængelig i konteksten), før konstruktionen med tungt led i forfeltet anvendes. For at nuancere konklusionen yderligere bør analysen udbredes til et større korpus, hvor der er mulighed for at finde flere eksempler på de forskellige typer af led. Også mht. den tendens, at mere syntaktisk komplekse led primært placeres i ekstraposition, ville et større korpus være med til at kvalificere konklusionerne. Derudover kunne det være interessant at se, hvordan de to konstruktioner med nominalsyntagmer i form af et proprium, der er analyseret i denne artikel, forholder sig til en konstruktion med et personligt pronomen i forfeltet. Dette forekommer at være en endnu mere minimal form, og en undersøgelse af, hvad der betinger valget af denne form, kunne være med til at belyse, hvad der betinger valget af de to former, denne artikel har beskæftiget sig med. Et andet emne, der kunne tages op, er, hvorvidt gruppetilhørsforhold eller navne, der nævnes sammen, kan fungere specificerende, så disse personer dermed ikke behøver en særlig introduktion, selvom de ikke umiddelbart er tilgængelige i konteksten. Et sidste emne, der kan tages op i fremtidige studier, er hvorvidt pronominer ved navne, der nævnes sammen med andre, kan anvendes til at fremhæve en kontrast. Denne artikel har fokuseret på et enkelt aspekt af dansk talesprogsgrammatik. Talesprogets grammatik er anderledes end skriftsproget. Alligevel er der i beskrivelsen af et sprogs grammatik traditionelt fokus på skriftsprogsgrammatikken, selvom denne ofte adskiller sig en del fra talesprogsgrammatikken. Dette betyder imidlertid ikke, at talesprog er en ukorrekt, sjusket form af skriftsproget, men at talesproget har en egen regelmæssighed, der fortjener at blive udforsket i sin egen ret. 13

15 Karen Brøcker: Tunge led i forfelt og ekstraposition Referencer Christensen, R.Z. og Christensen, L Dansk grammatik. Odense: Syddansk universitetsforlag , Diderichsen, Paul Elementær dansk grammatik. København: Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag. Linell, P The Written Language Bias. Its Nature, Origins and Transformations. New York: Routledge. Sacks, H. og Schegloff, E Two Preferences in the Organization of Reference to Persons in Conversation and Their Interaction. In G. Psathas (red.): Everyday Language: Studies in Ethnomethodology. New York: Irvington Publishers, Inc Schegloff, E. A. (1996) Some Practices for Referring to Persons in Talk-in-Interaction: A Partial Sketch of a Systematics, in B. Fox (red.), Studies in Anaphora (Amsterdam: John Benjamins, Steensig, J Hvad er talesprog? I Boelt, V. og Jørgensen, M. (red.) Mundtlighed. Teori og praksis. Århus: KVaN

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 4

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 4 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 4 Grønt lys efter præ-anmodninger i dansk talesprog Karen Brøcker Skrifter om Samtalegrammatik 2: 4 2015 ISSN 2445-7256 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS)

Læs mere

Karen Kiil Brøcker, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bjerring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen og Jakob Steensig

Karen Kiil Brøcker, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bjerring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen og Jakob Steensig NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Samtalesprogets grammatik. Fire fænomener og nogle metodiske overvejelser Karen Kiil Brøcker, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bjerring Lange,

Læs mere

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 6

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 6 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 6 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-in-interaction ).

Læs mere

Samtalesprogets grammatik

Samtalesprogets grammatik Jens Chr. Skous Vej 2 (Bygn. 1485, 6. sal) 8000 Århus C, Danmark Tlf.: 8716 2148, Email: linjs@hum.au.dk Web: http://person.au.dk/linjs@hum.au.dk Samtalesprogets grammatik Oplæg til Lingvistkredsens Årsmøde,

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Henriette Folkmann Pedersen DanTIN Aarhus Universitet August 2013

Henriette Folkmann Pedersen DanTIN Aarhus Universitet August 2013 1. Indledning Denne artikel er et bidrag til forskningsprojektet DanTIN (Danish Talk-in-Interaction), ledet af Jakob Steensig ved Lingvistik, Aarhus Universitet. Siden projektets start i 2009 har visionen

Læs mere

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Mediesyntaks Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2 Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Vejleder: Peder Skyum Nielsen Jonas Nygaard Blom Institut for

Læs mere

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK -

Dansk grammatik. Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen. Syddansk Universitetsforlag. UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Dansk grammatik Lisa Holm Christensen Robert Zola Christensen UNIVERSITÅTSBIBUOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHtK - Syddansk Universitetsforlag Forord 15 1. Indledning 17 Hvad er sprog? 17 Det brede perspektiv:

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 9

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 9 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 9 Kataforiske vurderinger som en strukturel ressource i samtaler Henriette Folkmann Pedersen Skrifter om Samtalegrammatik 2: 9 2015 ISSN 2445-7256 Skrifter

Læs mere

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 5

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 5 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 5 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-in-interaction ).

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet 1 SYNTAKS OG PRAGMATIK Analyse af nogle markører i Århus-undersøgelsen Henrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet HVAD VI UNDERSØGER Formålet med undersøgelsen er at undersøge

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

S.O.S. Skrifter om samtalegrammatik. Årgang 4, nr. 3

S.O.S. Skrifter om samtalegrammatik. Årgang 4, nr. 3 S.O.S. Skrifter om samtalegrammatik Årgang 4, nr. 3 Skrifter om Samtalegrammatik En samtaleanalytisk undersøgelse af respons i forbindelse med formatet hva hedder det Olja Hedelund Clausen & Nikoline Pedersen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 7

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 2, nr. 7 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 2, nr. 7 At "have haft ringet" Karen Brøcker Skrifter om Samtalegrammatik 2: 7 2015 ISSN 2445-7256 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de?

Det er klart at ledsætninger har da ledsætningsordstilling eller har de? 2014/1 marts tidsskrift sb., -et, -er, i sms. tidsskrift- el. tidsskrifts-, fx tidsskrift(s)artikel. tidsspild sb., -et el. tidsspilde sb., -t. tidsspørgsmål sb., -et, tidsspørgsmål, bf. pl. -ene. tidsstemple

Læs mere

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5.

ENGELSK GRAMMATIK. Videooversigt. De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5. ENGELSK GRAMMATIK Videooversigt De skriftlige opgaver... 2 Eksamen... 2 Grammatik... 3 Shakespeare... 4 Up your game!... 5 36 Videoer 1 De skriftlige opgaver Eksamen Den skønlitterære stil 1. Hvordan starter

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: TEKSTLIG KOHÆSION og KOHÆRENS version opd/prt 2011 09 07 Teori: KOHÆSION / KOHÆRENS Introduktion Begreberne

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii

Oprettelse og brug af E-mail i Jubii Side 1 af 11 Få din egen mailadresse Start Internettet. Skriv denne adresse i Adressefeltet: www.jubii.dk og tyk på Enterknappen. Du har nu forbindelse med søgemaskinen: Jubii Klik på punktet: E-mail Oprettelse

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel

Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel university of copenhagen Refleksivt anvendte pronominer i moderne dansk Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2009 Document Version Peer-review version Citation for

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Det talte sprogs særlige kendetegn

Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprogs særlige kendetegn Det talte sprog har nogle særlige kendetegn, som vi ikke tænker så meget over, når vi taler med hinanden. Ser man derimod en mundtlig tekst skrevet ned, vil det blive

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:

Faktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er: Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer

Læs mere

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 1

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 1 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 1 Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN ( Danish talk-ininteraction ).

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET

Hvad ved vi nu. om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Hvad ved vi nu om danske talesprog? Redigeret af Frans Gregersen og Tore Kristiansen SPROGFORANDRINGSCENTRET Denne artikel er kapitel 11 i bogen Hvad ved vi nu om danske talesprog? (red. F. Gregersen og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn

Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn Tekniske retningslinjer ved skriftlige produkter ved akademiuddannelserne, UCN act2learn INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Layout... 3 3. Kildehenvisning / referering... 4 3.1 Harvard systemet...

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 22. maj 2012 kl. 9.00-10.00. AVU122-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger

Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Non-response blandt etniske minoriteter: Hvem, hvorfor og løsninger Teresa Friis-Holmberg Nanna Ahlmark Selskab for Surveyforskning: Bortfaldet stiger men falder betydningen? 27. november 2013 Jeg ville

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 3, nr. 2

Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 3, nr. 2 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 3, nr. 2 Skrifter om Samtalegrammatik ODT og Samtalegrammatik.dk - Potentielle partnere i udforskningen af dansk samtalesprog Maria Jørgensen Skrifter om Samtalegrammatik

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK

dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK dansk TRÆNING DANSK.GYLDENDAL.DK Træning dansk.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal A/S, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose Omslag og

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp

Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

hvad forvægt og bagvægt er. at skelne mellem sætninger, der har forvægt, og sætninger der har bagvægt. at anvende forvægt og bagvægt.

hvad forvægt og bagvægt er. at skelne mellem sætninger, der har forvægt, og sætninger der har bagvægt. at anvende forvægt og bagvægt. Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere