Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Transkript

1 Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på reformen og dens implementering. Vi skriver til dig og de øvrige ordførere for at gøre opmærksom på tre centrale problemer, der er blevet synlige i forbindelse med reformens opstart og forberedelserne til den kommende udbudsrunde på erhvervsuddannelserne. På den ene side stiller de sig i vejen for, at reformen kan få den ønskede effekt. På den anden side kan de løses med relativt enkle greb, der ikke vurderes at medføre merudgifter for staten. Der er tale om problemer, som hvis ikke de løses meget hurtigt må forventes at få varige konsekvenser for reformens gennemslagskraft. Efter vores opfattelse kan det derfor ikke afvente, at loven åbnes som led i arbejdet om regelforenkling, men bør justeres hurtigst muligt. Det drejer sig om: Manglende uddannelsesgaranti på eux detail og eux handel Manglende krav om national standard for grundforløbsprøve Bedre muligheder for at udbyde suppleringskurser i grundfag på erhvervsskoler Alle tre temaer har været drøftet i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvor det er tilkendegivet, at ingen af dem kan løses administrativt. Det kræver derfor politisk stillingtagen. Manglende uddannelsesgaranti på eux detail og eux handel Med reformen indføres en helt ny eux-model på de store merkantile erhvervsuddannelser, hvor euxeleverne efter afslutning af grundforløbet fortsætter i et studiekompetencegivende år inden hovedforløbet. Målet med den nye eux-model på det merkantile område er bl.a. at gøre det mere attraktivt for flere dygtige og motiverede unge at vælge en erhvervsuddannelse som vejen til en praktikplads i stedet for en tre-årig gymnasial uddannelse. Desværre er den samstemmende melding fra erhvervsskolerne i forbindelse med det første optag, at mange unge og deres forældre vender om i døren, når de hører, at der ikke er en uddannelsesgaranti på de merkantile eux er, og derfor fravælger de eux til fordel for en gymnasial uddannelse.

2 Den manglende uddannelsesgaranti for elever på eux detail og eux handel skyldes formuleringen i bekendtgørelse om lov af erhvervsuddannelser 66 a, stk. 1, hvor det fremgår, at tilbuddet om skolepraktik gives i umiddelbar forlængelse af elevens afslutning af grundforløbet, og at elever som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned efter grundforløbets afslutning. Fortolkningen heraf er, at eux-eleverne, der efter grundforløbet fortsætter i det studiekompetencegivende år, ikke kan optages i skolepraktik, da de ikke kan påbegynde inden for en måned efter grundforløbet, og derfor ikke er berettiget til optag i skolepraktik efter afslutning af det studiekompetencegivende år. Det er ganske bekymrende, når det afholder eleverne fra at vælge en eux inden for detail og handel. Vi mener derfor, at der er et presserende behov for at give elever på eux detail og eux handel mulighed for optag i praktikcenter efter afslutning af det studiekompetencegivende år. I dag besætter elever med en gymnasial uddannelse ca. 40 pct. af praktikpladserne på handelsuddannelsen og ca. 25 pct. på detailuddannelsen. Til sammenligning har 17 pct. af de elever, der blev optaget i august, valgt eux på handelsuddannelsen, og blot 4 pct. på detailuddannelsen. Nogle af disse må forventes at læse videre umiddelbart efter afslutning af det studiekompetencegivende år, og vil derfor ikke søge praktikplads i en virksomhed. En betydelig del af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag på de to uddannelser udgøres således af studenter, og det er en forudsætning for at ændre dette rekrutteringsmønster, at eux en får et markant større volumen, end vi har set ved optaget i august, da reformen lægger op til, at studenteradgangen på det merkantile område begrænses markant efter Hvis ikke eux en herefter kan imødekomme virksomhedernes behov for kvalificerede elever med tilsvarende eller bedre kompetencer, risikerer vi reelt at afvikle en meget stor del af aktiviteten på nogle af de største erhvervsuddannelser vi har. Det har vi som samfund ingen interesse i, og vi har derfor brug for, at eux en bliver en succes. Den første større gruppe eux-elever er parat til at søge praktikplads i sommeren Der er altså kort tid til at levere et tilstrækkeligt antal eux-elever og ændre virksomhedernes rekrutteringspraksis, inden adgangen fra studenter reelt lukkes ned efter Hverken skoler eller arbejdsmarkedets parter på området forventer, at disse elever vil få behov for skolepraktik i nævneværdigt omfang. De eux-elever, der gennemfører de første to år og består deres fag og grundforløbsprøve vil være attraktive for virksomhederne. Vi ser i høj grad eux en som en væsentlig del af fremtidens rekrutteringskanal til virksomhedernes praktikpladser, og det vil vi alle medvirke til at understøtte gennem vores løbende dialog med virksomhederne. Hvilke konkrete ændringer forudsætter det? Den manglende uddannelsesgaranti for uddannelser med et særskilt kompetencegivende forløb mellem grundforløb og hovedforløb kan løses ved at tilføje følgende under 66 a, stk. 1 i Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser: Side 2/5

3 For de uddannelser hvor eleven har et studiekompetencegivende forløb i umiddelbar forlængelse af afsluttet grundforløb, gives tilbuddet i umiddelbart afslutning af det studiekompetencegivende forløb. Elever som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik en måned efter det studiekompetencegivende forløbs afslutning. Behov for national standard for grundforløbsprøven Med reformen har de faglige udvalg fastsat overgangskrav mellem grundforløb og hovedforløb, der afspejler det niveau, der er nødvendigt for at eleverne kan matche krav og forventninger i såvel skoleundervisning som praktik i hovedforløbene for de enkelte uddannelser. I forbindelse hermed har man med reformen ønsket at styrke grundforløbsprøven. I reformen er det fastsat, at grundforløbsprøven skal bestås, med mindre det faglige udvalg beslutter noget andet. Problemet er blot, at det er op til den enkelte skole at oversætte de faglige udvalgs overgangskrav til en prøve, og der er ikke noget krav om, at skoler, der udbyder den samme uddannelse, skal samarbejde om udvikling af en fælles prøve, eller at prøven/prøverne skal godkendes af det faglige udvalg. Reelt vil eleverne derfor bestå en prøve, der kan variere betydeligt afhængig af, hvor i landet den er gennemført. Det er af flere årsager et problem, som bør løses hurtigst muligt. For det første står vi over for en udbudsrunde på erhvervsuddannelserne med en række til dels modsatrettede hensyn, herunder ikke mindst hensynet til at finde en balance mellem den geografiske spredning af udbud og sikring af den faglige kvalitet i uddannelserne. I forhold til at sikre et bredt geografisk udbud af grundforløb 2 i tilknytning til udbuddet af grundforløb 1, er der brug for at sikre et ensartet fagligt niveau i undervisningen på de uddannelsesrettede grundforløb 2. For det andet drøfter vi løbende, hvordan vi kan løse problemet med at skabe en bedre balance mellem elever, der søger praktikplads, og udbuddet af praktikpladser. Det er en evig kilde til debat på dette felt, at virksomhederne ikke oplever, at tilstrækkeligt mange elever har opnået de nødvendige faglige kompetencer, når de søger praktikpladser. Det er først og fremmest det, overgangskravene fra de faglige udvalg skal medvirke til at sikre. Men når der ikke er sikkerhed for, at afprøvningen af de faglige kompetencer foregår ensartet i hele landet, vil denne debat kunne fortsætte. Det er ingen tjent med. Hverken de virksomheder, der møder eleverne, eller de elever, der har en begrundet forventning om, at en bestået grundforløbsprøve er arbejdsmarkedets blåstempling af, at de er fagligt parate til at få en praktikplads. I stedet for at hver enkelt skole udarbejder grundforløbsprøven på baggrund af de overgangskrav, de faglige udvalg har fastsat, bør der derfor stilles krav om, at skolerne i fællesskab udarbejder én fælles standard for grundforløbsprøven, som godkendes af det pågældende faglige udvalg. Det sikrer dels, at arbejdsmarkedets parter står inde for, at elever, der består prøven, er fagligt parate til at starte deres praktikuddannelse, og dels giver det eleverne en garanti for, at de krav de har opfyldt, anerkendes på arbejdsmarkedet i hele landet. Alt andet lige bør det også være billigere for skolerne frem for, at hver enkelt skole udvikler sin egen prøve. Side 3/5

4 Hvilke konkrete ændringer forudsætter det? 22, stk. 5, 1. punktum, i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser lyder: Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler og vedkommende faglige udvalg. Med henblik på at imødekomme ønsket om ensartet grundforløbsprøve kan denne bestemmelse ændres til følgende: Opgaven kan omfatte en praktisk og en teoretisk del eller en af disse dele og stilles i fællesskab af de udbydende skoler. Opgaven skal godkendes af vedkommende faglige udvalg med mindre det faglige udvalg har besluttet andet. Bedre mulighed for at udbyde suppleringskurser i grundfag på erhvervsskolerne I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne og det nye merkantile studiekompetencegivende forløb, skal eux-elever have gennemført henholdsvis 3 og 5 fag på C-niveau inden afslutning af grundforløbets del 1 og grundforløbet del 2, dvs. inden overgangen til det studiekompetencegivende år. Det betyder, at nogle af de elever, som ikke har adgang til grundforløbets del 1 og/eller grundforløbets del 2, mangler nogle af de grundfag, der er nødvendige for at kunne optages på en merkantil eux. De elever, der mangler forudsætninger, er henvist til at starte på VUC. På VUC pålægges eleven deltagerbetaling for enkeltfag. Gebyret refunderes først den dag eleven er optaget på eux. Det aktuelle optag på både grundforløb 2 og VUC viser, at en stor gruppe elever over 18 helt fravælger erhvervsuddannelserne. Erhvervsskolerne har ikke mulighed for at udbyde den relevante supplering i dag, med mindre der kan opnås enighed med et VUC om dette. Med henblik på at sikre, at eux også er attraktiv for de elever, som ikke kommer direkte fra folkeskolen og derfor ikke har adgang til grundforløbets del 1 og/eller del 2, er der behov for, at erhvervsskolerne kan tilbyde disse elever de suppleringskurser i grundfag, der muliggør, at de kan opfylde kravene til optagelse på det studiekompetencegivende år på de merkantile eux er. Ved at give erhvervsskolerne mulighed for at udbyde almene suppleringskurser til denne elevgruppe vil man kunne fastholde eleverne i et fagligt og socialt miljø, de aktivt har søgt, og det vil være med til at fastholde eleverne på sporet mod en erhvervsuddannelse. Erhvervsskolerne har stor erfaring med erhvervspædagogiske læringsmiljøer, og dermed kan eleverne prøve den anvendelsesorienterede tilgang til undervisning ved at omsætte teori til praksis i relation til de konkrete grundfag. Eleverne undgår samtidig unødvendige skoleskift, hvor der er evidens for, at eleverne ofte falder fra. Side 4/5

5 Hvilke ændringer kræver det? Erhvervsskolerne gives mulighed for at udbyde suppleringskurser i de grundfag, der er en forudsætning for optagelse på en merkantil eux efter grundforløb 2. Idet taksten til erhvervsskolerne er mindre end til HF-enkeltfag, vil forslaget medføre mindreudgifter for staten til disse suppleringskurser. De frigjorte midler kunne anvendes til at fritage elevgruppen fra den deltagerbetaling, der i dag er en forudsætning for deltagelse i HF-enkeltfag på et VUC. Reformens succes er et fælles ansvar Der skal ikke herske tvivl om, at vi bakker op om erhvervsuddannelsesreformen, der markerer et helt nødvendigt paradigmeskift for erhvervsuddannelserne med et styrket fokus på kvalitet og på arbejdsmarkedets behov for faglært arbejdskraft. Vi har alle et medansvar for at sikre, at reformen får den ønskede effekt. Derfor håber vi, at forligspartierne vil understøtte, at reformen får det nødvendige gennemslag ved at tage hånd om de presserende behov for ændringer, der er beskrevet ovenfor. Vi står naturligvis til rådighed for drøftelser og uddybninger af ovenstående, hvis der er behov for det. Med venlig hilsen Laurits K. Rønn Direktør Kim Simonsen Formand Lars Kunov Direktør Christoffer Jørgensen Formand Side 5/5