Strategi for den Beskæftigelsesrettede Integrationsindsats

Transkript

1 Strategi for den Beskæftigelsesrettede Integrationsindsats Lasse Bjerregaard Lejre Kommune

2 Indhold Afsnit Indledning og formål med strategien... 2 Læsevejledning... 2 Lejre Kommune... 3 Afsnit Sammenhængende indsats... 5 Strategiske pejlemærker og indsatsområder for strategien vedr. den beskæftigelsesrettede integrationsindsats... 6 Overordnede Pejlemærker... 6 Udvalgte strategiske indsatsområder... 6 Afsnit Redskaber i beskæftigelsesindsatsen... 7 Borgeren... 8 Kompetencer... 8 Jobparate borgere... 9 Aktivitetsparate borgere... 9 Introduktionsprogram... 9 Samarbejde med Asylcenter... 9 Virksomhederne Samarbejde på tværs i Lejre Kommune Brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for flygtninge De forskellige arbejdsmarkeder Det private arbejdsmarked Det offentlige arbejdsmarked Initiativer og udvalgte fokusområder i indsatsen Sprogcenter Samarbejde med de frivillige Samarbejde med eksterne leverandører om indsatsen Datagrundlag til måling, styring og validering af indsatsen Bilag 1- Redskaber i Beskæftigelsesindsatsen Bilag 2 - Strategiske indsatsområder og taktiske fokusområder

3 Afsnit 1 Indledning og formål med strategien Som borger på overførselsindkomst er man enten jobparat eller aktivitetsparat i det kommunale jobcentersystem. I Danmark har der været en tendens til, at man matchede flygtninge og familiesammenførte aktivitetsparate, da de alle har kultur- og sprogbarrierer og flere i kombination med helbredsproblemer samt sociale udfordringer. Man vurderede, at de ikke var i stand til at varetage et job på det danske arbejdsmarked. Således var der ultimo 2015 kun 3-5 % jobparate flygtninge i Danmark. Dette var også billedet i Lejre Kommune indtil, man ultimo 2015 matchede alle de flygtninge, der reelt var jobparate om., Trods manglende dansksprogkundskaber samt anderledes kultur. Det betød, at der var op mod 70 % jobparate flygtninge i Lejre Kommune. De nye matchkriterier i forhold til jobparathed er blevet bemærket nationalt, hvorfor mange andre kommuner så småt er ved at følge efter. Netop dette skifte i Lejre Kommune har sat kimen til en ny og væsentligt mere beskæftigelsesrettet indsats end tidligere, hvorfor denne strategi bygger videre på dette fundament. Formålet med strategien er at få lavet en samlet strategi for alle de forskellige initiativer, som den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen består af. Det skal medvirke til, at den samlede indsats bliver endnu mere målrettet og der deraf kan opnås endnu bedre resultater. Dette til gavn for såvel borgere, virksomheder og kommunens økonomi. Omsætning af strategien til taktiske og efterfølgende operationelle handlinger, vil igangsættes efter godkendelse af selve strategien. Idet strategien, i nogle tilfælde, bygger ovenpå på nuværende praksis, er nogle initiativer allerede i fuld drift. Center for Job og Social har netop fået bevilliget penge fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) til udvikling af denne indsats. For projektmidlerne ansættes en projektleder, der med reference til Afdelingsleder for Beskæftigelse og virksomhedsservice skal såvel analysere, understøtte og projektlede udviklings- og implementeringsinitiativer i tråd med strategien. Læsevejledning Strategien er opdelt i 3 hovedafsnit plus bilag Afsnit Indhold 1 Indledning, læsevejledning samt baggrund for indsatsen, lovgivning m.v. Derudover en kortere status i forhold til hvor Lejre Kommune befinder sig i dag vedr. den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen 2 Opsamling og overblik over strategiens vigtigste pejlemærker og strategiske fokusområder 3 Uddybelse af afsnit 2 med mere uddybende og forklarende tekst om de forskellige områder Bilag 1 Uddybelse af de forskellige redskaber i beskæftigelsesindsatsen, nævnt i bilag 3 Bilag 2 Skema til brug for implementering af strategien, med eksempler på taktiske indsatsområder under de forskellige strategiske fokusområder nævnt i afsnit 2 2

4 Det er hensigten, at man kan få et overblik over Lejre Kommunens strategi for den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen ved at læse afsnit 2. Afhængigt af udgangspunkt, kan man derfor læse strategien fra flere vinkler. Lejre Kommune I Lejre Kommune er der få indvandrere m.v. Det betyder, at denne indsats i væsentligste grad vil koncentrere sig omkring de flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til kommunen. Strategien rummer dog også en indsats for den del af integrationsborgerne, som har brug for en integrationsindsats, men som ikke er flygtninge eller familiesammenførte til ankomne flygtninge. Det kunne eks. være en borger fra Kina, der familiesammenføres til en dansker. Lovgivningen på integrationsområdet er nyligt blevet vendt endnu mere mod den virksomhedsrettede indsats. Den første del af Integrationsloven er trådt i kraft pr og den resterende del forventes fuldt ud vedtaget pr Således er uddrag af den forventede Integrationslov pr , som følger Den enkelte jobparate flygtning skal så vidt muligt være i et virksomhedsrette tilbud senest 14 dage efter ankomst til kommunen Der må max være 6 uger mellem hvert virksomhedsrettet tilbud Som udgangspunkt skal en flygtning vurderes jobparat Ovenstående er kun uddrag og der henvises til Integrationsloven i sin helhed: Link til Integrationsloven Der er ligeledes kommet justeringer ift. den ydelse, som integrationsborgere kan få. Det generelle ydelsesniveau er sat ned, samt indførelse af kontanthjælpsloftet og 225 timers reglen. Dette for at motivere til beskæftigelse hurtigst muligt. Kontanthjælpsloftet De nye regler om kontanthjælpsloftet betyder, at der er en grænse for, hvor meget man samlet kan modtage i kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, hvis man samtidig modtager særlig støtte til boligudgifter eller boligstøtte. Hvis den samlede hjælp er højere end det kontanthjælpsloft, vil man få udbetalt mindre i støtte fremover. 225 timers reglen 225-timers reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225 timer inden for et år. Har man modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp et år eller mere inden for de seneste tre år, skal man kunne dokumentere, mere end 225 timer inden for de seneste 12 måneder. Kan man ikke det, kan kontanthjælpen, integrationsydelsen eller uddannelseshjælpen blive sat ned. Er man gift, kan man miste sin uddannelses- eller kontanthjælp helt. For unge mellem 18 og 25 år er der desuden et særligt fokus på at opnå uddannelse. Denne strategi vil ikke nærmere berøre hvilke uddannelser, der er særligt gode, da dette kan ændre sig. Der er i den daglige indsats et særligt fokus på, at unge med forudsætninger for at uddanne sig, vejledes ift. muligheden for at tage en uddannelse. 3

5 Det har hele tiden været hensigten, at kommunerne skulle have en aktiv beskæftigelsesrettet indsats. Forskellen er, at nu bliver det gjort lovpligtigt, hvorfor det fra at være en KAN opgave nu er en SKAL opgave at sikre et beskæftigelsesrettet tilbud. Det er i sig selv ikke yderst vanskeligt at aktivere en stor mængde i et virksomhedsrettet forløb. Den yderst svære opgave er at arbejde meningsfuldt og realistisk målrettet med så relativt mange personer, uden nogen tidligere tilknytning til det danske arbejdsmarked, kombineret med relativt store sprogbarrierer. Det betyder konkret, at opgaven bliver væsentlig mere kompleks, hvis der skal findes virksomhedsrettede forløb, som øger de fremtidige beskæftigelsesmuligheder i en sådan grad, at succes på dette område kan forventes at være i tråd med ambitionerne. Denne strategi bidrager til kortlægningen af: De forskellige interessenter, der er i Lejre Kommunes integrationsindsats, De forskellige værktøjer Nogle forskellige opmærksomhedspunkter Det vigtigste formål med denne strategi er, at den skal understøtte den fremtidige taktiske planlægning af Lejre Kommunes integrationsindsats. Ligeledes skal strategien understøtte videreudviklingen af det nuværende ledelsesinformationssystem, således at indsatsen kan følges tættere i tråd med de strategiske sigtelinjer. På baggrund af startegien skal der beskrives konkrete taktiske indsatser på konkrete områder. Disse taktiske prioriteringer og initiativer skal udmønte sig i konkrete operationelle handlinger. Strategi Taktiske prioriteringer Operationelle Handlinger Status for Lejre Kommune medio 2016 er, at man i de seneste par år har arbejdet på at skabe en egentlig organisering rundt om integrationsindsatsen internt i jobcentret og på tværs af centrene i kommunen. Det betyder, at Lejre Kommune er kommet lidt senere i gang end mange andre kommuner. Siden ultimo 2015 har indsatsen været omlagt således, at vi nu er i top ift. at have flest jobparate flygtninge. Det, kombineret med de forgående års gode arbejde, har resulteret i, at der ultimo juli er kommet 460 % flere i ordinær 4

6 beskæftigelse end i hele Konkret betyder det, at der i 2015 kom 5 flygtninge i ordinært arbejde, mens tallet for 2016 indtil videre er 28 flygtninge. Der er indsatser i den nuværende fokuserede indsats, der fungerer rigtigt godt og som fortsat kan styrkes. Dette samtidig med udvikling af områder, der med fordel kan implementeres fra bunden af i den kommende indsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, både for indsatsen, men også for de nævnte resultater, at der for denne gruppe formentligt vil være et større tilbagefald til ledighed end det, vi ser for de fleste andre grupper af borgere. Det skyldes, at de ofte vil være yderste led og i nogle tilfælde bliver hyret ind på vikarlignende vilkår, således at virksomheden bruger dem i stedet for en typisk vikar. Jobcenteret understøtter såvel korte som længerevarende beskæftigelsesperioder, da dette styrker muligheden for fast tilknytning til arbejdsmarkedet og selvforsørgelse. Afsnit 2 Sammenhængende indsats Det er helt essentielt, at den beskæftigelsesrettede integrationsindsats hænger sammen med den resterende indsats, der er rundt om integrationsborgerne, samt de værdier og fokuseringer der er i Vores Sted. Kun på denne måde sikres det, at den enkelte opnår de bedst tænkelige betingelser for at få mest muligt ud af sin nye situation i Danmark. Nedenfor er skitseret dele af den indsats, der er rundt om integrationsborgerne i Lejre Kommune. Modellen viser, at en flygtning som det første kommer til asylcenteret og herefter visiteres til den kommende bopælskommune, i dette tilfælde Lejre Kommune. I modellen er jobcenteret centreret, i og med at det er den beskæftigelsesrettede indsats denne strategi tager udgangspunkt i. Jobcenteret samarbejder med mange forskellige interessenter, også flere end dem der er skitseret i modellen. Modellen viser noget af den kompleksitet og helhed, der er nødvendig for at opnå succes i arbejdet med den enkeltes fremfærd mod selvforsørgelse. Asylcenter Samfund Flygtning Sprogund ervisning Frivillige Lejre Kommune Jobcenter Borgerservice Jobcenter Dagtilbud og skoler Social Service Team integration Børn, Unge og Familier Virksomheder 5

7 Strategiske pejlemærker og indsatsområder for strategien vedr. den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Overordnede Pejlemærker Nedenfor er sammenfattet de strategiske pejlemærker for den samlede indsats. De strategiske pejlemærker er en sammenkobling af de mange strategiske fokusområder m.v. Der skal skabes flere relevante jobåbninger målrettet integrationsborgere Udvikling af flere relevante beskæftigelsesrettede tilbud indtil job eller uddannelse kan opnås Mere struktur og retning i beskæftigelsestilbuddene (eks. branchepakker eller lign.) Styrke virksomhedsnetværket målrettet mod mellem og store virksomheder, der erfaringsmæssigt understøtter integrationsborgeres vej til selvforsørgelse Tilpasning af sprogcentertilbud så det matcher gældende lovgivning samt en mere virksomhedsrettet indsats Styrkelse af den sammenhængende indsats omkring integrationsborgerne i og udenfor Lejre Kommune, herunder samarbejde med asylcentrene, frivillige m.v. Videreudvikling af Introduktionsprogrammet og dennes sammenhæng med den videre vejledning og opkvalificering Udvalgte strategiske indsatsområder Nedenfor er oplistet udvalgte strategiske fokusområder. Listen er ikke udtømmende og vil dynamisk kunne udvides og formindskes løbende i takt med de erfaringer, viden og resultater vi opnår. 6

8 Rådgiverens samtale Integrations Grund Uddannelse Ledelsesinformation/ Datagrundlag Udvikling af brugen af private leverandører Udvikling af samarbejde med de frivillige Udvikling af Sprogcenterets ydelser og leverancer som en del af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Afsøgning af om Virksomhedsprisen kan få endnu mere værdi ved hjælp af kommunikation mv. Udvikling og revurdering af Partnerskabsaftaler Udvikling af samarbejde med Asylcenter Rette match mellem borger og virksomhed Kampagner i indsatsen Afsøgning og udvælgelse af brancher med særlige gode beskæftigelsesmuligheder Udvikling af strategisk netværksopbygning Videreudvikling af projekt Introduktionsprogram Fokusering og prioritering af den virksomhedsrettede indsats Udvikling af Projekt Virksomhedsservice Konferencer som redskab Koordinering og udvikling af samarbejde på tværs i Lejre Kommune Afsnit 3 Redskaber i beskæftigelsesindsatsen Der er mange redskaber i beskæftigelsesindsatsen og det er vigtigt, at jobcenteret formår at arbejde med og vælge de rette indsatser på rette tidspunkt. Det er derfor nødvendigt at have en holdning og linje for, hvornår de enkelte redskaber benyttes og til hvem, samt hvordan de bedst muligt udnyttes for at skabe de bedste resultater. Der henvises til bilag for en kort uddybelse af de enkelte områder Nedenfor et kort udpluk af de mest gængse redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats. 7

9 Løntilskud Privat Virksomhed Uddannelse Rådgiverens møde med borgeren Ordinært arbejde Mentor Integrations Grunduddannelse Jobcenter Nyttejob Løntilskud Offentlig Virksomhed Arbejdspr øvining Virk/ Sprog - praktik Borgeren At behandle alle ens er udtryk for forskelsbehandling Det ordsprog gælder også for integrationsborgere. Groft sagt kan man opdele dem i 2 kategorier, nemlig de førnævnte jobparate og aktivitetsparate. Det er dog klart, ligesom for den resterende del af jobcenterets indsats, at enhver borger skal mødes, hvor borgeren er og, at man til hver en tid kigger på den enkeltes styrker og svagheder og arbejder med at styrke de områder, der giver den størst mulige chance for at blive selvforsørgende. Her kan man groft opdelt skitsere gruppen i denne firefaldsmodel hvor borgeren: KAN og VIL KAN, men VIL IKKE VIL, men KAN IKKE KAN og VIL IKKE Kompetencer Der tages altid udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og færdigheder i arbejdet med at hjælpe den enkelte ud på arbejdsmarkedet. For mange integrationsborgere er det desværre sådan, at de kompetencer, færdigheder og uddannelser, de har med til Danmark, ikke direkte kan bruges på det danske arbejdsmarked. Det kan eks. være, at man som bager i Danmark arbejder med industrielle maskiner og stor produktion, mens en bager i nogle lande i større grad er i en mere håndbåren produktion. For nogle uddannelser gælder det eks., at de ikke kan anerkendes i Danmark, hvorfor nogle uddannede flygtninge reelt uddannelsesmæssigt er at betragte som ufaglærte. Jobcenter Lejre har ikke indflydelse på, hvilke uddannelser og/ eller hvilke kompetencer virksomhederne vurderer at kunne bruge. Med det sagt, arbejdes der altid på at se om nogle af de medbragte kompetencer, færdigheder og uddannelser kan være en vej ind til arbejdsmarkedet. Hvis ikke det er hurtigste vej til arbejdsmarkedet, fokuseres der på enten en dansk uddannelse eller anden beskæftigelse. 8

10 Jobparate borgere For de jobparate borgere, anses de i forhold til den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen, på lige fod med den resterende del af de jobparate ledige. Målgruppen vurderes at være mindst 70 % af målgruppen ud fra den type af flygtninge, der er kommet til Lejre igennem de seneste 1½ år. De vil ofte have sproglige barrierer ift. arbejdsmarkedet. Dette anses ikke som en hindring for at komme i job, men i højere grad som et vilkår for hvilke job man kan få. Derfor anspores den enkelte borger til at investere aktivt i at styrke sine sproglige kompetencer, da et bedre sprog vil åbne flere muligheder for forskelligartede jobs. Selv borgere uden andet sprog end eks. arabisk kan opnå ordinær beskæftigelse i nogle brancher og på nogle arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at der fastholdes et arbejdsmarkedsrettet sigte i dialogen med den enkelte, således det hurtigt afdækkes hvilke af de potentielt mulige brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for integrationsborgere, som den enkelte kan varetage og evt. har en særlig motivation for. Lejre Kommune ønsker gerne at understøtte den enkelte borgers ønsker ift. job, men i det tilfælde at dette ikke er den hurtigst mulige vej til selvforsørgelse, må dette ønske søges opfyldt, mens den enkelte er i beskæftigelse. Det er altid nemmere at få et job, når man er i job. Aktivitetsparate borgere For den del af de ankomne integrationsborgere, der vurderes at have andre problemer ud over ledighed, matches man som aktivitetsparat. Det betyder at der, ofte sideløbende med et erhvervsrettet fokus, iværksættes andre tværgående tiltag, der skal bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i første omgang mod at blive jobparat. Introduktionsprogram Der er mange elementer, der afgør om hvorvidt en integrationsborger kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Ud over de givne som at kompetencer og kvalifikationer skal passe til det konkrete job, så er der også et væsentligt element som kulturel forståelse ift. arbejdsmarkedet etc. Idet kultur svært kan adskilles i privatsfæren og arbejdssfæren, har Lejre Kommune etableret projekt Integrationsprogram. Projektet er i drift, men videreudvikles fortsat. Formålet er at introducere hver enkelt integrationsborger til det danske arbejdsmarked og samfund. Ift. det beskæftigelsesrettede område er meningen, at hver enkelt bliver oprettet på Jobnet, at man får lavet et CV og at man opnår viden om det danske arbejdsmarked, herunder om hvor der er særligt gode beskæftigelsesmuligheder for de fleste integrationsborgere. Det er derfor vigtigt, at projekt integrationsprogram til hver en tid er i tråd med den retning og de strategier, der er for såvel rådgivere og virksomhedskonsulenter, således at man oplever en fælles koordineret indsats. Samarbejde med Asylcenter Alle erfaringer viser, at jo hurtigere målrettet indsats der ydes, jo bedre resultater kan der opnås. Der kan derfor være et godt rationale i at samarbejde endnu mere med asylcentrene om såvel overgangsfasen, som det indholdsmæssige af asylcentrets beskæftigelsesrettede indsats m.v. Vejle Kommune var en af de første kommuner til at styrke samarbejdet med asylcenteret i Jelling vedr. henviste asylmodtagere. Her opbyggede man et samarbejde med flg. koordinerede indhold vedr. den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen. 1) Introduktion til Branchepakkerne (Vejle kommune) 2) CV og kompetenceafklaring (Røde Kors) 3) Arbejdsmarkedskultur (Røde Kors) 4) Etablering af egen virksomhed og iværksætteri (Røde Kors) 9

11 5) Branchepakker klar til Vejle Kommune (Vejle kommune) Det skal afsøges om denne indsats kan sammentænkes med Lejre Kommunes nuværende introduktionsprogram, hvor nogle af disse emner berøres samt andre relevante emner. Virksomhederne Samarbejde på tværs i Lejre Kommune Internt i Lejre Kommune er der flere interessenter, der har fokus på den virksomhedsrettede service. Det er her centralt, at de indsatser, der er målrettet jobcenterets indsatser, strategisk bliver indtænkt i den helhedsorienterede indsats som jobcenteret leverer. Dette for at sikre, at man opnår fuldt udbytte af indsatsen ved at koordinere på tværs af Lejre Kommune mellem Erhvervs- og Virksomhedsservice. Derudover kan dele af de elementer under Lokalsamfundet Bygger Bro, der vedrører den virksomhedsrettede indsats, med fordel indarbejdes i den nuværende indsats. Brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for flygtninge Erfaringsmæssigt har man i Danmark identificeret brancher med gode beskæftigelsesmuligheder for flygtninge. Hvad det er for brancher afhænger lidt af, hvor i Danmark man befinder sig, men det er den grundlæggende fællesnævner, at de flygtninge, der opnår selvforsørgelse på det danske arbejdsmarked, opnår beskæftigelse i ufaglærte erhverv. Dette til trods for at nogle har en universitetsuddannelse etc. Det er derfor essentielt, at Lejre Kommune løbende målretter sin opsøgende virksomhedsrettede indsats mod de sektorer og virksomhedstyper, hvor det vurderes, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for flygtninge. Det betyder konkret, at der løbende skal vurderes hvilke brancher og hvilke virksomheder, der skal målrettes et opsøgende arbejde hen imod etablering af samarbejde. Det betyder også, at nogle brancher og virksomhedstyper vil blive fravalgt ift. et egentligt opsøgende arbejde, mens at man selvfølgelig til hver en tid yder virksomheder i Lejre Kommune en virksomhedsservice ved henvendelser. En af årsagerne til dette strategiske valg/ fravalg er bl.a. erfaringer med, at de virksomheder der aftager flest ledige integrationsborgere er mellemstore og større virksomheder med større mængder af ufaglært arbejdskraft. Med det sagt, er der altid undtagelser der bekræfter reglen, hvorfor at indsatsen tilrettelægges efter såvel statistisk empiri og lokale erfaringer. Projekt Virksomhedsservice For at sikre en helhedsorienteret indsats er den organisatoriske virksomhedsservice i jobcenteret justeret primo Det betyder, at hele den virksomhedsrettede del af indsatsen vedr. Kontanthjælp, A-dagpenge og Integration er samlet i et team, hvor det tidligere har været opdelt i 2 teams. Denne, mere fælles indsats, er stadig under opbygning/ udvikling, men formålet er dels at skabe en mere sammenhængende indsats, ligesom at robustheden ved at have større teams, vil styrke den samlede indsats i udsatte perioder ved. eks. sygdom og ferier. Det er i høj grad Projekt Virksomhedsservice, der operationelt skal levere den indsats ift. den direkte kontakt til de konkrete virksomheder. Samlet set vil det være målsætningen at arbejde efter følgende: Lejres beskæftigelsesindsats skal imødekomme virksomhedernes ønsker til og behov for service. Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at der er viden om efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og at flest mulige ledige job i virksomhederne i Lejre og nabokommunerne synliggøres for de ledige. 10

12 Jobcenter Lejre skal samarbejde endnu mere med såvel private og offentlige virksomheder med henblik på at opnå en større synlighed af jobåbninger, at få flere ledige i ordinære job og at få flere aktive tilbud til ledige, sygemeldte og udsatte grupper i virksomhederne. Samarbejdet mellem Jobcenter Lejre og virksomhederne skal i endnu højere grad systematiseres og professionaliseres med henblik på, at både virksomhederne og jobcenteret får udnyttet udbyttet af samarbejdet i forbindelse med rekruttering, fastholdelse og opkvalificering af medarbejdere og ledige. For at opnå ovenstående kan der opdeles i den direkte og den indirekte virksomhedsrettede indsats. Den direkte virksomhedsrettede Indsats o Selve matched mellem virksomhed og borger o Tager udgangspunkt i såvel virksomhedens behov og særegenhed, samt borgernes faglige og personlig kompetencer. o Et godt netværk og en tæt dialog med virksomhederne forbedrer denne indsats. o Indsatsen varierer, afhængigt af om der er tale om: Jobklar, som blot skal visiteres Aktivitetsparat, med andre problemer end ledighed og deraf mere håndholdt indsats fra jobcenteret Den indirekte virksomhedsrettede indsats Mere strategisk/ taktisk arbejde vedr. eks. netværksskabelse etc. Her er der ikke en konkret ledig i tankerne, men systematik, metodik, netværksskabelse, dialog og samarbejde, branding i fokus - Denne indsats kan ske på flere planer: o Den enkelte konsulent og virksomhed imellem o Direkte målrettet kontakt, eks. Canvas indsats, målrettede oplysnings-, og kontaktkampagner etc. o Strategisk netværk (eks erhvervsforening), arrangementer, medlemsskaber, konferencer osv. o Generel kommunikativ indsats målrettet alle, eks. Brugen af pressemeddelelser, sociale medier, avisartikler osv. De forskellige arbejdsmarkeder Det private arbejdsmarked Det private arbejdsmarked er et stort komplekst arbejdsmarked, som kan opdeles på mange områder, eks. ud fra geografi, brancher og størrelser. Som nævnt skal der pågå et strategisk valg, ift. hvilke virksomheder og brancher der ressourcemæssigt skal opprioriteres frem for andre, med det formål at styrke den samlede effekt af den virksomhedsrettede indsats. Groft opdelt arbejdes der ud fra flg. grupperinger, som de virksomheder der er i grupperingerne på baggrund af vedtagne minimumsrammer for indsatsen, strategisk skal op eller nedprioriteres. Forstår ikke denne sidste sætning! Indenfor Lejre Kommune Virksomheder indenfor Lejre Kommune skal serviceres, som minimum ud fra de nationalt og lokalt definerede vedtagne servicerammer og forpligtigelser. Dertil udvælges brancher og virksomheder, hvor der skal ydes en ekstra indsats. Der skal derfor strategisk differentieres ift. serviceniveau ud fra at få mest muligt ud af de samlede ressourcer, der anvendes jf. de af jobcenteret udvalgte kriterier. Udenfor Lejre Kommune Virksomheder udenfor Lejre Kommune, vil primært blive serviceret ud fra det vurderede potentiale for at skaffe ledige borgere, herunder integrationsborgere, i arbejde. Der skal udvælges brancher og 11

13 virksomhedstyper, der aktivt skal pågå en indsats for at få et samarbejde i stand med, ligesom at nuværende samarbejdsvirksomheder skal vurderes ift. potentiale. Det offentlige arbejdsmarked Det offentlige arbejdsmarked er ligesom det private arbejdsmarked en kompleks størrelse, med stor variation af såvel virksomhedstyper og typer af stillinger med dertilhørende forskellige behov for kompetencer. Det offentlige arbejdsmarked består overordnet af Stat, Regioner og Kommuner. I denne strategi adskilles udelukkende mellem Lejre Kommune som konkret offentlig virksomhed og den resterende offentlige sektor. Årsagen til dette er, at Lejre Kommune selv kan definere potentielle samarbejder samt former for samarbejde, mens den resterende del af den offentlige sektor reelt er en sektor, hvor Lejre kommunes gevinst ved samarbejde sker i konkurrence med andre jobcentre. Lejre Kommune I Lejre Kommune har Jobcenter Lejre i sagens natur en fordel i forhold til andre jobcentre. Denne fordel kan øges yderligere ved at styrke det strategiske fokus og interne koordinering. Der er fra Job- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilliget penge til denne indsats. Konkret vil der i andet halvår af 2016, planlægges besøg på Lejre Kommunes egne kommunale virksomheder. Her vil der pågå en egentlig screening og drøftelse af, hvilke typer af borgere den enkelte virksomhed vil kunne modtage. Her tænkes på alle redskaber i beskæftigelsesindsatsen. Stat, Region, Kommune, udenfor Lejre Kommune Det offentlige arbejdsmarked repræsenterer en meget stor del af det samlede arbejdsmarked i Danmark og repræsenterer, som nævnt, en bred variation af jobs og brancher. En forskel på det offentlige og det private er, at det offentlige oftest er nødsaget til at opslå en stilling for at kunne ansætte, hvilket i nogle tilfælde ændrer vejen ind på arbejdsmarkedet. Til gengæld er det ofte således, at hvis man har dokumenteret erfaring for en lignende stilling i den offentlige sektor, understøtter det i høj grad vejen til anden stilling. Initiativer og udvalgte fokusområder i indsatsen Rekrutteringsservice Jobcenter Lejre understøtter allerede virksomheder, der kontakter os i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, ligesom der er et samarbejde på tværs med andre kommuner, der understøtter rekrutteringer på tværs. Der er således et godt udgangspunkt at arbejde videre fra, idet de virksomheder, der samarbejde med Jobcenter Lejre, oplever en hurtig og effektiv service. Forbedringspotentialet kan ligge i at få flere virksomheder til at henvende sig og særligt de rigtige virksomheder, ud fra de job der vurderes at have særlig relevans for de ledige i Lejre Kommune og i denne relation med fokus på integrationsborgerne. Den nuværende indsats kan derfor understøttes af det opsøgende strategiske arbejde, i og udenfor Lejre Kommune, samt en kommunikationsindsats. Kommunikationsindsatsen kan bestå af såvel en udbredelse af det generelle kendskab til Jobcenter Lejres rekrutteringsservice. Derudover også et fokus på muligheden og potentialet ved at ansætte integrationsborgere. Virksomhedskonsulenterne oplever, at flere virksomheder efterspørger arbejdskraft, men ikke har mod på at ansætte en flygtning. 12

14 Vikarbranchen For personer med en arbejdsevne af værdi for arbejdsmarkedet, men uden en egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det at få vikarjobs være en god vej ind. Vikarbranchen rummer alle nuancer af jobtyper, brancher m.v. Der kan derfor med fordel afsøges muligheder for at styrke samarbejdet med etablerede vikarbureauer, ligesom at flygtninge kan understøttes i selv at være opsøgende ad denne kanal. Strategisk netværksopbygning I Lejre Kommune er der mange interessenter, der arbejder med kontakten til erhvervslivet, hvilket understøtter den positive udvikling i dialogen med erhvervslivet, der har været de seneste år. Med flere ambitiøse interessenter skabes der en god dynamik og mange forskellige initiativer. Det er vigtigt her at sikre, at alle aktiviteter understøtter en samlet strategi, således at der opnås bedst mulige resultater ud af de anvendte ressourcer, ligesom at man hindrer at virksomhederne oplever, at Lejre Kommune ikke taler sammen/ koordinerer etc. Alt sammen en del af Professionel Service. Det betyder konkret at: Medarbejdere i jobcentre skal koordinere indbyrdes og fokusere på at understøtte den fælles strategi Medarbejdere fra jobcenteret, der understøtte indsatser vedr. områder der ligger udenfor jobcenteret, skal sikre koordinering med det givne områdes ledelse og strategi Medarbejdere, der er ansat udenfor jobcenteret, der understøtter indsatser vedr. jobcenterets kompetenceområder, skal sikre koordinering med jobcenterets ledelse og strategi. Jobcenteret har mange erhvervskontakter og de kommer enten ved at jobcenteret yder opsøgende kontakt eller hvis virksomheder selv opsøger jobcenteret for at få hjælp til rekruttering eller andre ydelser. Indsatsen bl.a. vedr. den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, har det største forbedringspotentiale på følgende punkter. En mere strategisk og taktisk tilgang til det virksomhedsrettede arbejde, hvor den daglige indsats i endnu højere grad suppleres med centralt besluttede taktiske initiativer og prioriteringer ift. hvilke typer af virksomheder, der skal sættes særligt ind overfor m.v. En endnu højere grad af koordinering på tværs af Lejre kommune, hvor de gode initiativer, der kommer fra andre interessenter, koordineres ind i Jobcenterstrategien At jobcenterets ledelse i højere grad bidrager til samarbejdet med erhvervslivet, ved eks. at deltage i udvalgte lokale erhvervsfora. Konferencer For at brande og informere virksomheder, kan der eks. afholdes konferencer, med såvel en informativ som en salgsorienteret målsætning. Konferencerne kan udvides til også at indebære konkret matchmaking. Dog kræver det et ikke uvæsentligt antal virksomheder, der har konkrete ledige jobs svarende til de kompetencer, som de ledige borgere kan bestride. For integrationsborgerne betyder det i væsentlig grad ufaglærte jobs. Håndholdt indsats Der er som nævnt 2 overordnede kategoriseringer af integrationsborgere jobparate og aktivitetsparate. Almindeligvis ville vi arbejde ud fra at de jobparate, som er tættest på arbejdsmarkedet, ville formå at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, med ingen eller megen lille hjælp fra jobcenteret. Dette særligt i en periode med højkonjektur. 13

15 Trods det at Lejre Kommunes integrationsborgere som udgangspunkt vurderes og er jobparate, peger de nuværende erfaringer på, at de ikke selv formår at skaffe sig arbejde. Der er flere faktorer, der gør sig gældende herfor. Det kan være borgerens kulturelle forståelse vedr. det danske arbejdsmarked, mgl. sproglige kompetencer eller fra den anden side, hvor en virksomhedsejer har ingen eller dårlige erfaringer med at ansætte integrationsborgere og deraf i højere grad skal motiveres/ understøttes i processen. Det betyder, at indsatsen overfor denne gruppe af jobparate borgere i endnu højere grad skal håndholdes, både i selve samtalerne, men også ift. at få hjælp til at finde virksomheden, evt. kontakte virksomheden, understøttelse i den første tid på virksomheden bl.a. ved brug af Mentor og Vejledning etc. Kampagner Kampagner kan være nationale og lokale og med forskellige målsætninger og indhold. Jobcenter Lejre er opmærksom på de nationale tiltag der er. Nationale kampagner er oftest understøttet af en større økonomi, end det man kan anvende til lokale kampagner. Lokale kampagner kan dog i nogle tilfælde målrettes endnu mere, hvorfor de kan have en større kvalitativ effekt. Partnerskabsaftaler Der er i dag en del partnerskabsaftaler. De nuværende partnerskabsaftaler skal evalueres ift. at inkludere integrationsindsatsen i disse. For fremtidige partnerskabsaftaler skal integrationsindsatsen indgå som en naturlig del af disse. Integrations Grund Uddannelse - IGU 1. juli 2016 trådte en ny ordning i kraft for virksomheder, der ansætter flygtninge. Ordningen hedder IGU eller Integrationsgrunduddannelsen. IGU ordningen gælder flygtninge og familiesammenførte i alderen 18 til 40 år, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i under fem år og ikke tidligere har afsluttet et IGU forløb. Formålet med IGU forløbene er gennem praktisk erfaring, sproglig og faglig opkvalificering (fx AMU-kurser) at bibringe IGU-eleverne et kvalifikationsniveau, der gør dem i stand til at gennemføre en erhvervsuddannelse eller bibringer dem tilstrækkelig med kompetencer til, at de kan ansættes på almindelige vilkår. Strategisk udvikling af indhold i de beskæftigelsesrettede tilbud Jobcenter Lejre har et aktivt erhvervsnetværk og etablerer mange virksomhedsrettede forløb og scorer højt ift. virksomhedernes oplevelse af kvalitet i indsatsen. Det er derfor ikke i nævneværdig grad i kvantiteten af de virksomhedsrettede kontakter, der skal udvikles, men i højere grad i hvilke og hvordan borgerens forløb er hos virksomheden. Derfor vil Jobcenter Lejre i højere grad end tidligere fokusere indsatsen mod udvalgte virksomheder og brancher, samt udvikle mere strukturerede forløb målrettet integrationsborgere. Virksomhedernes incitamentsstrukturer Der er i og udenfor Lejre Kommune mange virksomhedsejere, der har hjertet på rette sted, når det gælder ønsket om at hjælpe borgere ind på arbejdsmarkedet. Uanset virksomhedens type, erfaringer med målgruppen, samarbejde med jobcenteret m.v. er det dog et faktum, at virksomheden har en økonomisk bundlinje og deraf incitamentsstrukturer, der også er drevet af økonomi. Det er her, at redskabsviften med eks. løntilskud, virksomhedspraktikker og IGU kommer på tale. Det vil være vigtigt fortsat at udvikle 14

16 kommunikationen, omkring de muligheder virksomhederne har. Kommunikationen skal fokusere på såvel CSR, som den økonomiske del. Sidst men ikke mindst er der pt. en bonus for private virksomheder, når de ansætter en flygtning i job eller IGU forløb Virksomhedspris Udvalget for Job og Arbejdsmarked uddeler årligt en virksomhedspris til en virksomhed ud fra definerede kriterier. Det skal fortsat ind tænkes hvorledes denne virksomhedspris kan blive endnu mere markedsført og deraf styrket i sin værdi for den samlede indsats. Puljemidler Som en del af udviklingen af indsatsen hen mod strategien, kan man afsøge, om der er nogle puljer som med fordel kan søges til at understøtte finansieringen af såvel indsatsen, som udviklingen af indsatsen. Jobcenter Lejre afsøger løbende muligheder og potentialer herfor. Netop puljemidler fra SIRI, skal i de næste 2 år anvendes på at udvikle indsatsen. Her ansættes en person med erfaring og viden om beskæftigelsesindsatsen til at understøtte såvel udvikling og videreudvikling af den strategiske indsats i en 2 årig periode. Sprogcenter Sprogcenteret har til formål at understøtte den enkeltes sproglige kompetencer. Med den nyeste justering af lovgivning lægges der endnu mere vægt på, at sprogcenteret tilpasses de virksomhedsrettede forløb, der etableres. Dette gælder såvel ordinære job, IGU, løntilskud m.v. Der pågår lige nu en revidering af lovgivning og rammerne omkring sprogcenterydelsen, hvorfor man på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud kan definere de muligheder/ begrænsninger, der er på området. Det er dog klart, at indsatsen allerede har ændret fokus til at sprogcenterindsatsen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, ligesom der allerede er lagt op til, at større private virksomheder kan overtage indsatsen. Det betyder, at der forventeligt ultimo 2016 vil skulle ske en revurdering af, hvorledes Lejre Kommune på bedst mulig måde kan anvende sprogcenterindsatsen som en del af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Samarbejde med de frivillige Der er i Lejre Kommune mange meget engagerede frivillige, der på mange fronter ønsker at bidrage til indsatsen. Deres indsats spænder fra hjælp til at finde rundt i lokalmiljøet til også at indbefatte mere beskæftigelsesrettede indsatser. Eks. er der nogle frivillige, der hjælper med CV og Jobnet samt virksomhedskontakter etc. Der er rigtigt mange gode erfaringer, der kan bygges videre på, herunder at sikre gensidig dialog og kommunikation. I den forbindelse skal det fortsat udvikles på de områder, der understøtter en målrettet beskæftigelsesindsats. Samarbejde med eksterne leverandører om indsatsen Eksterne leverandører har i mange år været en del af den samlede beskæftigelsesindsats i Danmark. De eksterne leverandører yder rundt omkring i Danmark en bred varieret indsats, med alt fra myndighedsopgaver til etablering af virksomhedspraktikker og over i ydelser, der vedrører borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er nationalt mange holdninger til brugen af andre aktører, gode som mindre gode. Vi skal i Jobcenter Lejre arbejde videre med at blive gode til at bestille de rette opgaver, med de rette 15

17 styrings- og incitamentsstrukturer kontraktuelt defineret i kontrakten. Senest er samarbejdet med foreningen Nydansker blevet yderligere udvidet ift. deres arbejde med brug af Erhvervsmentorer m.v. Det er forventningen, at der fremadrettet vil blive brugt eksterne leverandører på området vedr. den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Jobcenteret har i 2016 succesfyldt arbejdet med nye kontraktformer for at sikre endnu større sammenhæng mellem de ønskede ydelser og de kontraktlige betingelser/ forpligtigelser. I den forbindelse har det været afprøvet at arbejde med såkaldt No Cure No Pay løsninger. Det kunne eks. være en kontrakt, hvor en leverandør udelukkende opnår betaling, når der er etableret et ordinært arbejde m.v. Ift. de integrationsborgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, er det mere kompliceret at arbejde med No Cure No Pay modeller. Dette grundet den større usikkerhed og mere processuelle tilgang denne type af indsats ofte har. Det skal afsøges om endnu flere med fordel kan blive tilknyttet en ekstern leverandør, sideløbende med jobcenterets almindelige indsats. Datagrundlag til måling, styring og validering af indsatsen De data der pt. er tilgængelige på de forskellige databaser, kombineret med vores egne systemer, er ikke tilstrækkelige for at kunne tilgå data, der er up to date. Der er derfor nyligt iværksat en indsats, der på månedlig basis viser de resultater, der skabes. Det betyder, at man fremadrettet vil kunne måle og deraf styre indsatsen. Det seneste halve års resultat, viser at Lejre Kommune er på rette vej. 16

18 Bilag 1- Redskaber i Beskæftigelsesindsatsen Rådgiverens møde med borgeren Jobcenteret er en af de første instanser, som en flygtning møder, efter de er modtaget i kommunen. Mødet handler om rettigheder og pligter i forhold til den beskæftigelsesrettede del af integrationsindsatsen. Det er derfor helt essentielt, at det er her, at den enkelte oplever et beskæftigelsesrettet fokus samt, at indsatsen opleves som en samlet plan. Det betyder, at rådgiverne, i endnu højere grad end i dag, skal have en værktøjskasse af muligheder til den enkelte. Visitation til ordinært job Der er højkonjunktur og der ER ledige jobs. Desværre er mange flygtninge afskåret fra at få del i jobfesten, grundet manglende kompetencer. Jobcenter Lejre skal flytte en del af indsatsen, der i dag bruges på den generelle virksomhedsrettede indsats, hen mod strategisk udvalgte brancher og virksomheder i og udenfor Lejre Kommune, hvor der reelt er mulighed for jobs. IGU (Integrationsgrunduddannelse) Et IGU forløb varer 24 måneder (inklusiv et 20 ugers undervisningsforløb på fuld tid). Praktikdelen på virksomheden og skoleforløbet skal tilrettelægges så de tilsammen i gennemsnit udgør minimum 32 timer, maksimum 37 timer pr. uge i løbet af det toårige IGU-forløb. I praktikdelen aflønner virksomheden IGU-eleven som udgangspunkt efter de lønsatser, der gælder for erhvervsgrunduddannelsen (EGU). Arbejdsgiver tilrettelægger sammen med den enkelte IGU-elev et 20 ugers undervisningsforløb. I uddannelsesdelen modtager IGU-eleven en ydelse fra kommunen på et niveau svarende til integrationsydelse. Private virksomheder (ikke offentlige) kan opnå en bonus. Der udbetales efter ansøgning en bonus til private virksomheder på kr., når IGU-eleven har gennemført de første seks måneder af IGU forløbet (tilsvarende bonus udbetales ved EGU-forløb). Der udbetales yderligere en bonus til private virksomheder på kr., når IGU-eleven har gennemført et fuldt to årigt IGU forløb inklusiv 20 ugers dokumenteret undervisning efter udstedelsen af uddannelsesbeviset (tilsvarende bonus udbetales ved EGU-forløb). Link til Lov om Integrations Grund Uddannelse - IGU Løntilskud i en privat virksomhed Løntilskud i en privat virksomhed er en af de indsatser, der er størst evidens for virker og har deraf den største effekt ift. efterfølgende ordinær beskæftigelse. Konkret betyder det, at arbejdsgiver får et tilskud. Løntilskud i en offentlig virksomhed Løntilskud i offentlige virksomheder har erfaringsmæssigt en større spredning i effekten end løntilskud i private virksomheder. Årsagen er ofte, at der ikke er rum i offentlige budgetter til personaleudvidelser. Det betyder, at der nogle gange i højere grad er tale om en aktivering uden større mulighed for eventuel efterfølgende ansættelse, sammenlignet med privat løntilskud. Offentligt løntilskud er dog stadig en af de bedste indsatser ud fra effektmålinger. Særligt for integrationsborgere bør der fokuseres på områder, der erfaringsmæssigt har gode beskæftigelsesmuligheder for denne målgruppe. 17

19 Offentlige virksomheder er ikke kun stat, regioner og kommuner. Det er også alle organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis driftsudgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige midler. Virksomhedspraktik/ sprogpraktikker Virksomhedspraktikker er, ligesom ovenstående, tilbud på en virksomhed. De kan foregå i både offentlige og private virksomheder og har ofte en kortere varighed end løntilskud. Virksomhedspraktikkerne har ingen økonomisk omkostning for den pågældende virksomhed. Effekten af virksomhedspraktikken afhænger i høj grad af, hvor målrettet den er mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder for integrationsborgere. Vejledning og opkvalificering. Vejledning og opkvalificering kan være korte vejlednings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, som for denne målgruppe ofte vil have særligt fokus på eks. undervisning i samfundsforståelse, det danske arbejdsmarked og arbejdskultur Formålet med opkvalificering og vejledning er at afdække eller udvikle den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så han eller hun nemmere kan få et job. Mentor Efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret yde mentorstøtte. Jobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med stort set alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, så længe det vurderes, at mentoren er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Antallet af timer, der kan bevilliges støtte til, afhænger af en individuel vurdering af behov og forudsætninger hos personen. Støtten kan, med få undtagelser, bevilges for maksimum 6 måneder, med mulighed for forlængelse. Arbejdsprøvning Arbejdsprøvning er målrettet aktivitetsparate borgere, og har fokus på at vurdere den enkelte erhvervsevne og deraf mulighed for at blive matchet jobparat, for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Alternativt kan resultatet også være, at erhvervsevnen er på et niveau, hvor dette ikke er muligt og anden varig forsørgelse må finde sted. Nyttejob Formålet med nytteindsatsen er, jf. LAB, 42 a, stk. 2, at den ledige arbejder for sin ydelse, til forskel fra virksomhedspraktik, hvor formålet blandt andet kan være afklaring af beskæftigelsesmål mv. Formål når nytteindsats også gives som rådighedsafprøvende tilbud Formålet med nytteindsats, når det gives som et rådighedsafprøvende tilbud er, at afprøve den lediges vilje til medvirken og rådighed forhold til aktive tilbud, jf. LAB, 23. Link til Lov om Nytteindsats Der henvises derudover til Lejre Kommunes strategi for Nytteindsats. Uddannelse Såfremt at borgeren har de fornødne kompetencer til at klare en uddannelse, er det en mulighed at understøtte kortere uddannelsesrettede forløb, der kan bringe borgeren i ordinær uddannelse 18

20 Bilag 2 - Strategiske indsatsområder og taktiske fokusområder Strategiske indsatsområder Taktisk fokus Taktisk fokus Rådgiverens samtale Afsøgning og udvælgelse af brancher med særlige gode beskæftigelsesmuligheder IGU Rette match mellem borger og Virksomhed Udvikling af samarbejde med Asylcenter Videreudvikling af projekt Integrationsprogram Koordinering og udvikling af samarbejde på tværs i Lejre Kommune Udvikling af Projekt Virksomhedsservice Udvikling af strategisk netværksopbygning Fokusering og prioritering af den virksomhedsrettede indsats Konferencer som redskab Kampagner i indsatsen Udvikling og revurdering af Partnerskabsaftaler Afsøgning af om Virksomhedsprisen kan få endnu mere værdi ved hjælp af kommunikation mv. Afsøgning af eventuelle relevante Puljemidler Udvikling af Sprogcenterets ydelser og leverancer som en del af den beskæftigelsesrettede integrationsindsats Udvikling af samarbejde med de frivillige Udvikling af brugen af private leverandører Ledelsesinformation/ Datagrundlag 19