Klaptilladelse til oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn 2016

Transkript

1 Kystdirektoratet Højbovej 1, 7620 Lemvig Att.: Signe Marie Ingvardsen Mail: CVR: Naturbeskyttelse J.nr. NST Ref. jabro Den Klaptilladelse til oprensningsmateriale fra Esbjerg Havn 2016 Tilladelsen omfatter: Naturstyrelsen meddeler hermed en 5-årig tilladelse til klapning af in situ m 3 oprensningsmateriale fra nærmere definerede områder i tilknytning til Esbjerg Havn på en nyoprettet klapplads i Nordsøen. Oversigt over området og den anviste klapplads. Annonceres den på Naturstyrelsens hjemmeside Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristen er udløbet. Klagefristen udløber den Tilladelsen er gældende til og med den Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Vilkår for klaptilladelsen Vilkår for optagning og brugen af klappladsen Vilkår for indberetning Vilkår for tilsyn og kontrol Oplysninger i sagen Baggrund for ansøgningen Udtalelser fra høringsparter Naturstyrelsens vurdering Konklusion Offentliggørelse og klagevejledning Andre oplysninger Følgende har modtaget kopi af tilladelsen BILAG 1 Oprensningsområdets placering BILAG 2 Klappladsens beliggenhed BILAG 3 Indberetning af klapning til Søfartsstyrelsen og Naturstyrelsen BILAG 4 Analyseresultater

3 1. Vilkår for klaptilladelsen 1.1 Vilkår for optagning og brugen af klappladsen A. Tilladelsen er gældende fra og med den Tilladelsen udløber den B. Tilladelsen omfatter klapning af en samlet mængde på in situ m 3 oprensningsmateriale svarende til tons tørstof (TS) fra forhavnen til 1. og 2. bassin, indsejlingen til 5. bassin, 1. bassin, 5. bassin, beddingsområdet og 2. bassin. Områderne er markeret med gult på kortet der er vist som bilag 1. Derudover inkluderes sediment fra 6. bassin og beddingsløbet efter 2016 i det omfang, at koncentrationerne af miljøfarlige stoffer ikke overskrider de i vilkår C fremsatte koncentrationskrav. Mængden i m³ er angivet som in situ / fastmål. C. Tilladelsen omfatter klapning af materiale, som maksimalt må indeholde 0,100 mg TBT/kg tørstof. Indholdet af tungmetaller må ikke overskride de koncentrationer, der har ligget til grund for ansøgningen, og som fremgår af tabel 1 i tilladelsen. Før der kan klappes fra de med rødt markerede områder, der fremgår af bilag 1, skal der foretages nye analyser, der verificerer, at de stillede krav til sedimentets indhold af miljøfarlige stoffer kan overholdes. Kontrolanalyser af sedimentet fra de med gult markerede områder skal foretages på Kystdirektoratets regning på Naturstyrelsens anmodning herom, dog højest en gang pr. år. Før der tages prøver af sedimentet, skal Kystdirektoratet fremsende en prøvetagningsplan til Naturstyrelsens godkendelse. Alle udgifter forbundet med kontrolanalyser afholdes af ansøger, i dette tilfælde af Kystdirektoratet. D. Klapningen skal foregå på klappladsen syd for Horns Rev beliggende ca. 24 km fra Esbjerg på en havdybde omkring 14 m afgrænset af positionerne (WGS 84), jf. bilag 2: E. Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 12,0 meter i forhold til middelspringtidslavvande (MLWS) svarende til 12,82 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90). 3

4 F. Klapmaterialet skal spredes jævnt på klappladsen og må ikke indeholde større faste genstande. 1.2 Vilkår for indberetning G. Senest 8 dage før klapningen agtes påbegyndt, skal underretning herom være Naturstyrelsen i hænde. Indberetningsskema bilag 3, afsnit A anvendes til dette formål. Hvis der sker ændringer i forhold til det indberettede, skal Naturstyrelsen straks underrettes herom. Afbrydes klapningen i mere end tre måneder, skal der indgives ny underretning. H. Under klapningen skal der føres logbog over positionen for klapningen af de enkelte laster. Kopi af logbog skal opbevares hos Kystdirektoratet mindst et år efter udløb af klaptilladelsens gyldighedsperiode, så den kan fremsendes til Naturstyrelsen på anmodning herom. I. Senest 14 dage efter endt klapning underrettes Naturstyrelsen om den endeligt klappede mængde i m 3 og tons, samt om mindste dybde fundet på klappladsen og position med anvendt datum herfor. Indberetningsskema bilag 3, afsnit B anvendes til dette formål. J. Ved hvert års afslutning og senest 1. februar året efter i hele tilladelsens løbetid, sendes en samlet opgørelse til Naturstyrelsen med oplysning om den samlede mængde klappet i det foregående kalenderår, angivet i tons og m³ som fastmål. Indberetning skal også ske, selvom der ikke er foretaget klapning. Indberetningsskema bilag 3, afsnit C anvendes til dette formål. 1.3 Vilkår for tilsyn og kontrol K. Tilladelseshaveren skal stille søværts transport til rådighed, såfremt optagnings- og klapfartøjet ikke på normal vis kan anløbe havnen til inspektion. L. Kopi af tilladelsen skal forefindes på oprensningsfartøjet og klapfartøjet. Den person, som er ansvarlig for de aktiviteter, som er omfattet af denne tilladelse, skal sørge for, at entreprenøren er gjort bekendt med tilladelsens vilkår. M. De fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. Senest 8 dage før klapningen foretages, skal oplysninger om fartøjets navn og AIS-identifikation (MMSI nummer) indsendes til Naturstyrelsen jf. bilag 3 afsnit A. AIS-udstyret skal til enhver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Såfremt der sker nedbrud af AIS-udstyret, skal opgravningen / klapningen standses og Naturstyrelsen underrettes. N. Efter endt klapning skal der udføres en orienterende opmåling af klappladsen svarende til den indledende opmåling, der ligger til grund for ansøgningen. Der skal tages prøver til analyse for miljøfarlige stoffer på klappladsen efter samme prøvetagningsplan, som lå til grund for 4

5 ansøgningen til verifikation for, at indholdet af miljøfarlige stoffer ikke overstiger det forventede i forhold til ansøgningen. 2. Oplysninger i sagen 2.1 Baggrund for ansøgningen Som en del af vedligeholdelse af Esbjerg Havns sejladsdybder i Nordhavnen skal der oprenses og bortskaffes sediment i Esbjerg Havn. De oprensningsområder, der er relevante for denne tilladelse, fremgår at bilag 1. Sedimentet er aflejret i havnen over en længere årrække. En del af sedimentet er så rent, at det kan klappes i Nordsøen(angivet med gul markering på kortet i bilag 1). Det drejer sig om en maksimal mængde på in situ m 3. Den resterende del af sedimentet, som er belastet med miljøfarlige stoffer (angivet med rød markering på kortet i bilag 1), skal i første omgang deponeres i eksternt deponi, indtil et nyt anlæg ved havnen kan håndtere sedimentet. Hvis det i løbet af denne klaptilladelses løbetid opnår en renhed, der svarer til de forudsætninger, der ligger til grund for denne tilladelse, vil der også kunne klappes fra disse områder. Oprensningen til officielle vanddybder finder sted indenfor en femårig periode og afsluttes i Den del af materialet, der i denne klaptilladelses løbetid opnår en renhed, der svarer til baggrundsniveauet for miljøfarlige stoffer i Vadehavet, planlægges efterfølgende at blive tilladt bypasset inde i Vadehavet. Dette vil kræve en særskilt tilladelse hertil. Kystdirektoratet har allerede en tilladelse til årligt at klappe op til m 3 sediment fra indsejlingen til 5. bassin og forhavnen til 1. og 2. bassin (journalnr. NST ). Denne tilladelse opretholdes sideløbende med den nye tilladelse. Natura 2000-områder og habitatdirektivets bilag IV arter Klappladsen ligger imellem to Natura 2000 områder i Nordsøen. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet og Natura 2000-område nr. 246: Sydlige Nordsø. Kystdirektoratet har ladet NIRAS udarbejde en konsekvensvurdering for de to områder på baggrund af konservative modelleringer af sedimentets spredningsveje i forbindelse med klapning. Modelberegningerne viser, at klapningen af oprenset materiale vil medføre ingen eller en meget begrænset sedimentation på maksimalt 0,08 mm/m 2 i Natura 2000-område nr. 89: Vadehavet og ingen sedimentation i Natura 2000-område nr. 246: Sydlige Nordsø. Sedimentationen af klapmaterialet ligger under den naturlige sedimentation i Natura 2000-områderne og vil kun forekomme under og umiddelbart efter klapningsaktiviteterne. Sammenfattende vurderes det, at den begrænsede og midlertidige sedimentation som følge af klapning ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for ovennævnte områder. 5

6 Ligeledes er der vurderet på de relevante bilag 4 arter marsvin og snæbel, der heller ikke vurderes at blive væsentligt påvirket som følge af klapningen. Hele konsekvensvurderingen kan ses i bilag Udtalelser fra høringsparter NaturErhvervstyrelsen Vedr. ny klapplads i Nordsøen. Denne sag blev videresendt til høring i Sydvest Jysk Fiskeriforening den 2. december 2015, herfra er der ikke kommet kommentarer til ansøgningen. Fiskerimæssigt, ser jeg den nye placering af klappladsen, som bedre set i forhold til den gamle klapplads. NaturErhvervstyrelsen, afd. i Kolding, har ikke yderligere bemærkninger til ansøgningen. Søfartsstyrelsen Søfartsstyrelsen ser intet sejladssikkerhedsmæssigt til hinder for det ansøgte. Vi skal anmode om at følgende vilkår indgår i en eventuel tilladelse: Der må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 12,0 meter i forhold til middelspringtidslavvande (MLWS) svarende til 12,82 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90). Kulturstyrelsen Da der ikke er registreret fund i umiddelbar nærhed, har De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, Strandingsmuseum St. George ingen indsigelse mod det planlagte arbejde. Skulle der under arbejdet påtræffes spor af fortidsminder eller vrag skal dette dog straks anmeldes til Strandingsmuseet i henhold til museumslovens 29 h Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens 29h stk.1, ifølge hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde straks skal anmeldes til Kulturstyrelsen og arbejdet standses. 2.3 Naturstyrelsens vurdering Tidligere oprensninger De berørte områder er oprenset jævnligt. Det oprensende sediment har indtil nu været taget på land. Se nærmere beskrivelse heraf i næste afsnit. Vurdering af sedimentet De områder, der er omfattet af tilladelsen er årligt blevet overvåget, da en del af materialet tidligere er taget på land i forbindelse med de årlige oprensninger fordi især indholdet at TBT har været for højt til, at materialet kunne tillades klappet. 6

7 Det har imidlertid vist sig, at det efterhånden er lykkedes at bringe koncentrationerne af miljøfremmede stoffer ned på et niveau, hvor klapning vil være en mulighed. Materialer fra indsejlingerne tillades allerede klappet Af nedenstående tabel 1 fremgår medianværdierne for koncentrationen af miljøfarlige stoffer, som er målt i årrækken Tabel 1. De koncentrationer af miljøfarlige stoffer i Esbjerg Havn der ligger til grund for klaptilladelsen. Det er de tidligere målinger, der er lagt til grund for klapansøgningen. Målinger fra starten af 2016 kan ses i bilag 4. Heraf fremgår det, at koncentrationerne af miljøfremmede stoffer nu ligger under eller tæt på nedre aktionsniveau for alle de målte miljøparametre. Kun kobber og TBT er lettere forhøjet, men dog langt fra klapvejledningens øvre aktionsniveau. Tabellen i bilag 4 indeholder desuden en angivelse af baggrundsniveauet for de målte parametre. Baggrundsdata stammer fra det nationale overvågningsprogram for vandområder (NOVANA). Data er sammenlignet med sediment med et tilsvarende indhold af organisk materiale (målt på glødetabet), som findes i oprensningsmaterialet. Ved en sammenligning af koncentrationerne, der er målt i oprensningsmaterialet med målinger fra baggrund ses, at det alene er kobberkoncentrationen, der er lettere forhøjet i forhold til, hvad der er målt i området udenfor havnen. Der er altså tale om en meget lille påvirkning med miljøfarlige stoffer, der ligger langt indenfor rammerne af, hvad der kan tillades klappet. Modelberegninger og de deraf følgende konsekvensvurderinger viser desuden, at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af området, selvom de tidligere målinger af miljøfarlige stoffer i sedimentet bliver lagt til grund for vurderingen. Alternativer til klapning Materialet forefindes som siltet og finpartikulært sediment og vurderes derfor ikke at være egnet til nyttiggørelsesformål. Vurdering af klapningen i forhold til vandplanen Ifølge lov om miljømål skal forringelse af tilstanden i alle overfladevandområder forebygges, og der må ikke ske en øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand. Klappladsen ligger udenfor de vanddistrikter, hvor miljømålene omkring god økologisk tilstand gælder (1-sømilgrænsen), men indenfor de vanddistrikter, hvor miljømålene omkring god kemisk standard gælder (12- sømilgrænsen). God kemisk standard vurderes på baggrund af de miljøfarlige stoffer i Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet (Miljøministeriet, 2010), som er fastlagt i Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand (Miljø- og Fødevareministeriet, 2015). 7

8 Hvor havner sedimentet. Efter endt klapning findes hovedparten af sedimentet, svarende til tons ud af den samlede mængde på tons, aflejret indenfor klapområdet på 1 km 2. Den gennemsnitlige sedimentation under klapningen vil være på cirka 12 cm på selve klappladsen. Udenfor klappladsen vil sedimentationen gennemsnitligt ligge under 6 cm. Der vil i forbindelse med selve klapningen kunne ske en midlertidig tildækning af områdets bunddyr, men det vurderes, at være af underordnet betydning for vandområdet på længere sigt. Efter endt klapning vil det aflejrede materiale på klappladsen spredes meget langsomt langs bunden i de to hovedstrømretninger, når strømmen er stærk nok til at bringe materialet i suspension. Transporten af materiale ind til Vadehavet er størst under selve klapningen og op til ca. 2 måneder efter klapningen, hvorefter den aftager til en forsvindende størrelse efter yderligere 2 måneder. Ændringer i bundvandets gennemsigtighed Der vil opstå et bundlag med forøgede koncentrationer af suspenderet materiale i forbindelse med klapningen, men de forventede forøgede sedimentkoncentrationer udenfor påvirkningsområdet (ca. 4 km 2 omkring klappladsen) ligger indenfor det normale variationsmønster i Nordsøen. Risiko for iltsvind Det vurderes, at der som følge af klapning af materiale med moderat indhold af organisk stof vil forekomme et lokalt midlertidigt forhøjet iltforbrug på klappladsen. Risikoen for, at dette forhøjede iltforbrug vil føre til iltsvind og dermed påvirke organismerne på klappladsen, vurderes til at være lille, idet der er en stor opblanding i vandsøjlen. Sedimentets giftighed TBT er vurderet til at være den mest følsomme miljøparameter i forhold til den konkrete klapning, da der er en størst overskridelse i forhold til nedre aktionsniveau fra klapvejledningen. Det generelle miljøkvalitetskrav for TBT er stillet for vandfasen og er på 0,2 ng TBT/l udtrykt som årsgennemsnit (Miljø- og Fødevareministeriet, 2015). Modelberegningerne for klapningen viser, at årsgennemsnittet på 0,2 ng TBT/l teoretisk set vil kunne overskrides på klappladsen (1 km 2 ) og i et påvirkningsområde på i alt cirka 4 km 2 i forbindelse med selve klaphandlingen. Det generelle miljøkvalitetskrav for TBT vil således momentant kunne overskrides i et areal på op til 4 km 2 i forbindelse med selve klapningen, men efter klapning vil TBT koncentrationen i vandsøjlen reduceres til tæt på 0 ng/l. Beregnet som et årsgennemsnit vurderes miljøkvalitetskravet for TBT derfor ikke at blive overskredet. Ovenstående modelberegning er baseret på den konservative forudsætning, at alt klapmaterialet klappes på en gang i løbet af 200 dage. Et realistisk scenarie er dog, at kampagnerne med oprensning og klapning vil strække sig over en længere tidsperiode. En midlertidig overskridelse af korttids kvalitetskravet i den nederste del af vandsøjlen vil være forventeligt og må regnes for acceptabelt set i lyset af, at koncentrationerne for klapning ligger langt under det øvre aktionsniveau for klapning. Klapning forudsættes i henhold til klapvejledningen tilladt under hensyntagen til valg af klapplads mm. Med klappladsens placering vil en 8

9 mindre påvirkning i vandfasen ikke strække sig ind i de områder, der er særligt beskyttede. De reelle påvirkninger af klapningerne vurderes desuden at være mindre, da gennemsnitskoncentrationen af det klappede materiale i målingerne fra 2016 ligger langt under det, der er forudsat i modelberegningerne. Klappladsen Klappladsens afgrænsning med angivelse af hjørnepositioner fremgår af punkt D i vilkårene, se desuden bilag 2. Den nye klapplads har et areal på 1 km 2, og den ligger på cirka 14 meters dybde (dybder mellem 13,7-14,2 mlws baseret på opmålinger udført af Kystdirektoratet d. 13/8 2015). Klappladsens vestlige grænse ligger 4,4 km fra Natura 2000 område nr. 246: Sydlige Nordsø, og den østlige grænse ligger 6,2 km fra Natura 2000 område nr. 89: Vadehavet. Der er i efteråret 2015 foretaget sidescan imagin undersøgelser af klappladsen og deraf følgende dykkerverifikationer på baggrund af udpegede fokusområder med karakteristisk overfladestruktur fundet ved den forudgående sidescan. Bunden består i hele undersøgelsesområdet af sand, nogle steder med tomme skaller og uden fastsiddende vegetation. Området bærer præg af de kraftige strømforhold, der findes her. Til bestemmelse af blødbundsfauna blev der vha. dykning indsamlet 10 stk. dykkerindsamlede bundfaunaprøver med håndholdt 1/70 m² Hapsbundhenter, jævnt fordelt i hele undersøgelsesområdet. Alle registrerede bunddyrsarter kan betegnes som almindeligt forekommende i Nordsøen. De 10 bundfaunastationer, som blev undersøgt repræsenterer med meget stor sikkerhed de eksisterende marine levesteder for bundlevende dyr i undersøgelsesområdet. Den fundne naturtype og dyrelivet i undersøgelsesområdet kan godt klare en påvirkning af klapning og øget næringsstoftilførsel uden at tage varig skade. Det vurderes derfor, at de marinbiologiske forhold ikke er truet af klapning med et øget organisk indhold. Der er til beskrivelse af sedimentets sammensætning, næringsindhold samt indhold af miljøfarlige stoffer indsamlet 6 stk. dykkerindsamlede kajakprøver (0-30 cm). Prøverne viser, at havbunden på klappladsen har et forholdsvis højt tørstofindhold <80% og et lavt glødetab (ca. 1 mg/kg TS). Klappladsen er ikke et sedimentationsområde, hvorfor klapmaterialet også forventes af blive spredt væk fra klappladsen relativt hurtigt efter klapning. De målte koncentrationer af miljøfarlige stoffer på klappladsen er meget lave, hvilket også er forventeligt, da de miljøfarlige stoffer jo binder sig, til det organiske materiale, som stort set ikke fandtes på klappladsen på tidspunktet for prøvetagningen. For at verificere, at klapmaterialet vil blive spredt, som modelberegningerne viser, stilles der vilkår om, at prøvetagningen på klappladsen skal gentages efter endt klapning. Det er herefter forventningen, at der ikke vil kunne 9

10 spores forhøjede koncentrationer af miljøfarlige stoffer på klappladsen i forhold til klapvejledningens nedre aktionsniveau. Desuden stilles der vilkår om, at der skal ske en fornyet dybdeopmåling på klappladsen efter endt klapning, for at verificere, at der ikke vil kunne konstateres en dybdeforringelse indenfor usikkerheden af en dybdeopmåling på +-20 cm. Vanddybden på klappladsen må ikke blive mindre end 12 m i forhold til middelspringtidslavvande (MLWS) svarende til 12,82 meter i forhold til middelvandstand (DVR-90). Foruden de miljømæssige konsekvenser af at udlægge området som klapplads har ansøger også optimeret klappladsens beliggenhed i forhold til andre interesser så som fiskeri, sejlads med mere. Rapportering heraf findes som baggrundsmateriale for ansøgningen. Kumulerede effekter Klappladsen er ny, og anvendes ikke til andre formål. Modelberegninger viser, at der ikke vil ske en ophobning af sediment i området som følge af klapning, men at materialet vil være indgået i den naturlige sedimenttransport i området i løbet af et år. Der er derfor ikke tale om kumulerede effekter som følge af denne tilladelse. 2.4 Konklusion En tilladelse til den ansøgte klapning vurderes ikke at være en trussel imod vandområdets mulighed for at opnå god kemisk tilstand eller at udgøre en trussel for områdernes beskyttede naturområder. Derfor vurderes klapningen at kunne foretages i overensstemmelse med den gældende lovgivning og vejledninger herom. 3. Offentliggørelse og klagevejledning Tilladelsen vil blive annonceret på Naturstyrelsens hjemmeside. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: Ansøgeren Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Kommunalbestyrelsen Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID). Lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen Lokale foreninger og organisationer, der har rekreative interesser som formål, og som har ønsket underretning om afgørelsen, når afgørelsen berører sådanne interesser Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har beskyttelse af natur og miljø som hovedformål 10

11 Landsdækkende foreninger og organisationer der efter deres vedtægter har til formål at varetage væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klage skal ske via Klageportalen, som herefter giver Naturstyrelsen direkte besked. Klager er pålagt et gebyr på 500 kr. Nærmere information om klagemuligheder og gebyr findes på Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis man ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal man sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Såfremt der er indgivet klage, må tilladelsen først udnyttes, når Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 11

12 4. Andre oplysninger Hvis arbejdet ønskes varslet i Efterretninger for Søfarende, skal Søfartsstyrelsen underrettes herom mindst 3 uger forinden. Søfartsstyrelsen skal underrettes skriftligt eller via sfs@dma.dk. Indberetningsskema bilag 3 anvendes til dette formål. Samtidig underrettes om arbejdsmetode, anvendt materiel, herunder om der udlægges varp og om det forventede påbegyndelsestidspunkt samt om arbejdets forventede varighed. Hvis arbejdet stoppes i mere end 2 måneder, skal Søfartsstyrelsen underrettes på ny. Klapning uden tilladelse og tilsidesættelse af vilkår for denne tilladelse, herunder pligten til indberetning, kan straffes i henhold til 59 i lov om beskyttelse af havmiljøet. 5. Følgende har modtaget kopi af tilladelsen Esbjerg Kommune raadhuset@esbjergkommune.dk Søfartsstyrelsen sfs@dma.dk 12

13 NaturErhvervstyrelsen Moesgaard museum Kystdirektoratet Sundhedsstyrelsen Forbrugerrådet Danmarks Fiskeriforening Danske Råstoffer Danmarks Rederiforening Bilfærgernes Rederiforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Danske Havne Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) info@flidhavne.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering.dk@greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk Friluftsrådet fr@friluftsraadet.dk Dansk Sejlunion ds@sailing.dk 13

14 BILAG 1 Oprensningsområdets placering 14

15 BILAG 2 Klappladsens beliggenhed Klappladsen er afgrænset af følgende positioner: 15

16 BILAG 3 Indberetning af klapning til Søfartsstyrelsen og Naturstyrelsen Skemaet anvendes til indberetning før klapning, efter klapning og ved indberetning pr. 1. februar for det foregående kalenderår. Indberetningsskema er et Excel regneark. Regnearket kan downloades på vores hjemmeside. Dette er blot et billede af bilaget. År INDBERETNING AF KLAPAKTIVITET Naturstyrelsen Journalnummer Klapplads Havn Adresse Afsnit C Årsindberetning Efter årsskifte, senest 1. februar Kontaktperson m³ tons Telefonnummer Den totale klappede mængde for hele året. Dato for indberetning Afsnit A Før opgaven starter Indberetning til Naturstyrelsen: Senest 8 dage før at opgaven starter Indstilles opgaven i mere end 3 måneder, skal der indsendes en ny indberetning Indberetning til Søfatrsstyrelsen: 4 uger før at opgaven starter** Opgave 3. Opgave Opgave Forventet start (dato) Forventet varighed (antal dage) Navnet på firmaet der skal udføre opgaven Navnet på fartøjet der skal opgrave + MMSI nummer* Navnet på fartøjet der skal klappe (fx navnet på prammen) + MMSI nummer* Arbejdet nødvendiggør at afmærkninger inddrages/flyttes midlertidig (ja/nej)** Ønskes arbejdet offentliggjort i Efterretning for Søfarende (ja/nej)*' Dato for indberetning * MMSI Maritme Mobile Service Identify Number Afsnit B Efter klapning er afsluttet Indstilles opgaven i mere end 3 måneder, skal der indsendes en ny indberetning 2. Opgave 3. Opgave Indberetning 14 dage efter opgaven er afsluttet 1. Opgave Dato for afslutning af opgaven Dato for reetablering af afmærkninger, hvis de har været inddraget/flyttet** m³ tons m³ tons m³ tons Klappet mængde Dybde [m] Position Dybde [m] Position Dybde [m] Position * Mindste dybde fundet på klappladsen med tilhørende position Datum:VGS84 N: N: N: Ø: Ø: Ø: Dato for indberetning: ** Indberetning kun hvis der fjernes bøjer eller at arbejdet skal varsles i efterretning søfarende. indbretningsfristen for Her er på 4 uger. *dybden er uændret Regnearket opdateres løbende og enhver ny opdatering sendes til: Naturstyrelsen nst@nst.dk 16

17 BILAG 4 Analyseresultater Analyseresultaterne for havnebassinerne er herunder indført i vores mængdeberegningsskema. Havnens navn Esbjerg Havn Jounal nr. NST Start dato Slut dato OSPAR HELCOM NB kun indtastning i GULE FELTER Klaptilladelsen løbetid x Optaget mængde i m³ samlet klaptilladelse i m ,00 F *(L: Lastmål, F: Fastmål) Optaget mængde i tons tørstof Samlet mængde pr. år ,00 Klapplads nr Målte værdier gennemsnit mg/kg tørstof Baggrundsværdier for tungmetaller i tilsvarende ikke kildebelastet sediment med samme glødetab. (Nedre og Øvre 95% confidensinterval) a) Brutto belastning i kg Netto belastningen i kg Nedre aktionsniveau mg/kg tørstof Øvre aktionsniveau mg/kg Tørstof Kg grænse Brutto Tørstofindhold i % af vådvægt 30,71 Glødetab i % af tørstof 10,24 10,24 Arsen 23,04 9,77 44, , Bly 34,86 18,96 48, Cadmium 0,40 0,12 0,7 28 0,00 0,4 2,5 Krom 52,54 41,26 162, Kobber 28,83 6,83 27, Kviksølv 0,18 0,05 0,3 12 0,00 0,25 1 Nikkel 28,83 19,97 57, Tributyltin (TBT*) 0,02 0,001 0,024 1,399 0,00 0,007 0,200 1 Zink 139,00 70,32 208, , PAH** 0,27 19,127 0, PCB 0,00 0 0,00 0,020 0,200 ANALYSEDATA Dato for prøvetagning (eller anfør "standardværdier") jan til feb Anelyseresultater af X prøver hvis der anvendes et gennemsnit til beregning af en total mængde. NB altid mg/kg tørstof station Tørstof % glødetab % Arsen mg/kg Ts Bly mg/kg Ts Cadmium mg/kg Ts Krom mg/kg Ts Kobber mg/kg Ts 1 Bassin 28,00 10,60 24,50 38,00 0,48 49,00 28,00 2 Bassin 28 10,6 21,00 39,50 0,53 52,50 29,50 Forhavn til 1 og 2 Bassin ,80 32,00 0,27 59,50 32,80 Forhavn til 2. Bassin 30 9,9 22,5 34,50 0,46 50,00 27,50 Indsejling til 5. Bassin 32 9, ,00 0,33 55,80 29,00 Beddingsområdet 31 10,7 23,50 33,00 0,29 51,50 26,5 5. Bassin 31 10,1 25,00 36,00 0,44 49,50 28,5 middelværdien 30,71 10,24 23,04 34,86 0,40 52,54 28,83 station Kviksølv mg/kg Ts Nikkel mg/kg Ts TBT* mg/kg Ts Zink mg/kg Ts sum PAH** mg sum PCB*** mg 1 Bassin 0,20 28,00 0, ,00 0,27 0,00 2 Bassin 0,22 29,50 0, ,00 0,39 Forhavn til 1 og 2 Bassin 0,16 32,80 0, ,00 0,22 Forhavn til 2. Bassin 0,17 27,50 0, ,00 0,24 Indsejling til 5. Bassin 0,15 29,00 0, ,00 0,30 Beddingsområdet 0,16 26,50 0, ,00 0,23 5. Bassin 0,18 28,50 0, ,00 0,25 middelværdien 0,18 28,83 0,02 139,00 0,27 0,00 17

18 Bilag 5. Konsekvensvurdering Se ekstern Bilag. 18