Juni 2008 EVALUERING. Pilotforsøg med Virksomhedscentre

Transkript

1 Juni 2008 EVALUERING Pilotforsøg med Virksomhedscentre

2 INDHOLD Forord 4 1. Resultater og hovedkonklusioner 5 1a. Resultater b. Hovedkonklusioner Kort om rammen for pilotforsøget 11 De medvirkende jobcentre Tidsrammen for pilotforsøget Kontanthjælpsmodtagere og resultaterne af deres forløb i virksomhedscentrene 13 3a. Deltagerantal i pilotforsøget b. Profil af deltagerne c. Umiddelbare resultater af forløb i virksomhedscentrene d. Sammenligning af den langsigtede effekt af virksomhedscentre og andre aktiveringsforløb via DREAM databasen e. Jobcentres og virksomheders oplevelse af kandidaterne Virksomhederne og deres indsats ifht. virksomhedscentrene 32 4a. Fakta om virksomhedscentrene b. Organisering af arbejdsopgaver c. Organisering af arbejdstid d. Tre forskellige virksomhedscentermodeller e. Informationsindsats internt i virksomheden f. Mentorerne på virksomhederne f. Virksomhedernes rolle ved udslusningen Jobcentrenes indsats ifht. virksomhedscentrene 43 5a. Intern organisering b. Visitering af kontanthjælpsmodtagere c. Etablering af virksomhedscentre d. Opfølgningsindsatsen e. Samspil med praktiserende læger og andre behandlere

3 6. Implementering af virksomhedscenterkonceptet i jobcentrenes beskæftigelsesindsats Evalueringsmetode og datagrundlag 59 BILAG - 36 gode råd vedrørende etablering af virksomhedscentre 60 Om de gode råd generelle råd råd om samarbejdet med kandidaterne råd om samarbejdet med virksomhederne råd om samarbejdet internt i jobcentret råd om samarbejdet med eksterne partnere

4 Forord I juni 2006 iværksatte Arbejdsmarkedsstyrelsen med DISCUS som projektleder et pilotforsøg med deltagelse af seks indbudte jobcentre. Pilotforsøget havde til formål at gøre de første erfaringer med at oprette virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som på grund af en meget lang periode på offentlig forsørgelse eller sammensatte psyko/sociale problemer befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Målet med virksomhedscentrene er at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kan forbedre kandidaternes sociale og faglige kompetencer. Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er karakteriseret ved, at det oprettes og drives af en eller flere lokale, offentlige eller private virksomheder efter aftale med jobcentret. Virksomhedscentret består af 4-12 kontanthjælpsmodtagere fra match 3-5, som løser arbejdsopgaver for virksomheden. Derudover kan der foregå forskellige former for aktiviteter i virksomhedscentret, som understøtter den enkeltes vej ind på arbejdsmarkedet fx danskundervisning, fysisk træning o.a. Jobcentret finansierer centrene, herunder lønudgifterne til mentorer på virksomhederne og øvrige driftsudgifter. Jobcentret er ansvarligt for visiteringen af kontanthjælpsmodtagere til virksomhedscentret og er forpligtet til at følge op og understøtte indsatsen i virksomhedscentrene. I pilotforsøget er der givet projektstøtte til de seks medvirkende jobcentre, alt efter hvor mange pladser de har etableret i virksomhedscentre. Pilotforsøget har haft til formål at udvikle og afprøve modeller for virksomhedscentre på forskellige typer virksomheder samt at udvikle samarbejdsmodeller mellem jobcentre og virksomheder. Jobcentrene i Esbjerg, Høje-Taastrup, Middelfart, Rødovre, Skive og Århus har medvirket i pilotforsøget. Pilotforsøget blev afsluttet ultimo oktober I gennemføres et hovedforsøg med deltagelse 10 nye jobcentre, hvor virksomhedscenterkonceptet afprøves i en større skala. Denne evalueringsrapport præsenterer resultater og erfaringer fra pilotforsøget. I forbindelse med evalueringen er der lavet 36 gode råd til de nye jobcentre, der skal deltage i hovedforsøget. Disse råd kan ses bagerst i rapporten

5 1. Resultater og hovedkonklusioner 1a. Resultater Virksomhedscenterkonceptet har været afprøvet i seks jobcentre. I to mindre kommuner (Rødovre og Middelfart) I to mellemstore kommuner (Skive og Høje-Taastrup) I to storbykommuner (Esbjerg og Århus). 40 virksomheder har etableret virksomhedscentre. 3 centre er blevet lukket først i forsøgsperioden på grund af virksomhedsinterne forhold, mens 37 virksomheder har deltaget i hele projektperioden fra januar/februar 2007 til ultimo oktober virksomheder er private, 4 er offentlige Arbejdspladserne har fra 25 ansatte til 250 ansatte. Der har været etableret 200 pladser i virksomhedscentrene til kontanthjælpsmodtagere i match 3-5. Hovedparten af virksomhedscentrene har haft 4 til 6 pladser, de største virksomhedscentre har haft 12 pladser. 605 kontanthjælpsmodtagere har deltaget på et virksomhedscenter. 22 % fra match 3 76 % fra match 4 2 % fra match kontanthjælpsmodtagere har afsluttet deres forløb i et virksomhedscenter. 124 er ved afslutning af pilotforsøget stadig i gang med forløb (de fortsættes ud over projektperioden for pilotforsøget). Længden af de afsluttede forløb varierer: 9 % har deltaget under 14 dage 62 % ml. 14 dage og 3 mdr. 29 % over 3 mdr. 150 kontanthjælpsmodtagere er kommet direkte i job eller uddannelse. 76 direkte i ordinært job 52 i løntilskudsjob 13 i fleksjob 9 i uddannelse. Udslusningsprocenten til job eller uddannelse er på 31 % i de afsluttede forløb. Procenten er på 25 % for alle deltagerne i pilotforsøget

6 Resultater af de øvrige afsluttede 331 forløb: 50 er langtidssygemeldte 89 er i et andet kommunalt tilbud 18 har fået stoppet kontanthjælpen 9 er i individuel praktik 8 er afklaret til førtidspension 8 er i behandlingstilbud 5 er i revalideringstilbud 4 er i et andet behandlingstilbud 25 er startet i et forløb i et andet virksomhedscenter 11 er fraflyttet kommunen 104 vides ikke, da de er visiteret til sagsbehandler i anden afdeling (primært i Århus Kommune). Profilen af de deltagende kontanthjælpsmodtagere viser, at de på flere områder har meget svage jobforudsætninger: 75 % har ingen uddannelse ud over dansk folkeskole. Til sammenligning er det 65 % af alle landets førtidspensionister og 38 % af alle ledige, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen. 33 % har aldrig været på arbejdsmarkedet. Kun 12 % har været i virksomhedspraktik, mens de har været på kontanthjælp. 64 % har været på kontanthjælp over 3 år. Når deltagerne i forsøget med virksomhedscentre sammenlignes med ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan i jobindsats.dk ses at: forsøget med virksomhedscentre har haft fat i de langvarige kontanthjælpsmodtagere (64 % af forsøgsdeltagerne har været på kontanthjælp i mere end 3 år, 36 % på landsplan) forsøget har fået flere kontanthjælpsmodtagerne direkte i job eller uddannelse efter afsluttet forløb i et virksomhedscenter (31 % i forsøget, 11 % på landsplan efter aktivering) 1 forsøget har fået flere direkte i selvforsørgelse (18 % i forsøget mod 11 % på landsplan efter aktivering) 1 1 Opgørelsen er fra jobindsats.dk for perioden 3. kvartal 2005 til 2. kvartal Forsøgets resultater er opgjort ved afslutning af et forløb, på jobindsats.dk er det efter 3 mdr. Derfor tages forbehold for sammenligning. (se yderligere i rapportens afsnit 3) - 6 -

7 Sammenligning med andre aktiveringsforløb viser, at den langsigtede effekt af indsatsen i virksomhedscentrene også tydeligvis er bedre: 2 For såvel matchgruppe 3 som 4 gælder, at deltagere i pilotforsøget som udgangspunkt er svagere end sammenligningspopulationerne i match 3 og 4. I forsøgspopulationen er der således færre unge, der er en overvægt af borgere med ikke-vestlig herkomst, ydelsesancienniteten er længere og der en højere grad af passivitet før aktiveringsstart. På trods heraf er den langsigtede effekt for forsøgsdeltagerne fra match 4 bedre end for sammenligningspopulationerne fra hele matchgruppe 4: - 26 uger efter aktiveringen på et virksomhedscenter er 61 % af forsøgsdeltagerne enten i løntilskudsjob eller selvforsørgende ; til sammenligning gælder det for omkring 53 % i sammenligningspopulationerne. Forskellen udgøres af, at væsentligt flere i forsøgspopulationen (22 % mod knap 14 %) er selvforsørgende. Virksomhedscentrene er kun målrettet den tunge del af match 3. På trods af dette er effekten for forsøgsdeltagerne på næsten samme niveau som for sammenligningspopulationerne fra hele matchgruppe 3: - 13 uger efter aktiveringen er halvdelen af projektdeltagerne i løntilskudsjob eller selvforsørgende. 3 I sammenligningspopulationerne ligger andelen på mellem 49 og 57 %. 1b. Hovedkonklusioner Det er lykkedes med virksomhedscenterkonceptet at få de svage kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhederne. Og det er lykkedes at få ca. en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne direkte i job eller uddannelse. Heraf er halvdelen blevet ansat direkte i ordinært job uden brug af trappemodellen med individuel praktik og løntilskudsjob. Jobcentrenes indsats og udfordringer Det er lykkedes at få seks jobcentre med meget forskellige vilkår - hvad angår målgruppen af kontanthjælpsmodtagere, organisering af indsatsen, metoder i arbejdet, erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold o.a. til at arbejde målrettet med at få de svageste kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhederne. Jobcentrene har haft tre store udfordringer i dette arbejde: Målgruppen er ikke-arbejdsmarkedsparate borgere, som oftest har mange uløste problemer med helbred, psykiske og sociale problemer o.a. Virksomhedskonceptet lægger op til, at disse problemer skal håndteres i et forløb i et virksomhedscenter og ikke som tidligere, før en borger visiteres til 2 Sammenligning er foretaget i DREAM databasen i forhold til følgende 4 sammenligningspopulationer: Virksomhedspraktik, Særligt tilrettelagte projekter, Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse, Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering. 3 Der er for få projektdeltagere i matchgruppe 3, der på tidspunktet for DREAM-kørslen for 26 uger siden har afsluttet et forløb i virksomhedscentre, derfor kan der ikke siges noget om effekten efter 26 uger

8 et virksomhedsforløb. Dette har krævet et tæt samspil internt i jobcentret mellem sagsbehandler og jobkonsulent samt et tæt samarbejde med eksterne parter som kommunens socialforvaltning, behandlingsinstitutioner, praktiserende læger, øvrige sundhedssystem, psykologer o.a. Et virksomhedscenter rummer mindst 4 kontanthjælpsmodtagere ad gangen, altså har jobcentret skullet arbejde gruppeorienteret både ifht. visitation og opfølgning. Traditionelt har man i sagsbehandlingen arbejdet meget individuelt med de svageste ledige, og det har været en udfordring for jobcentrene at omstille sig til at arbejde gruppeorienteret både ifht. borgerne og ifht. virksomhederne. Der har været et krav i projektet om tilstedeværelse i virksomhedscentret, idet en plads i et virksomhedscenter højst må stå tom i 14 dage, for ikke at miste projektstøtte til pladsen. Det betyder, at det har været nødvendigt med en meget tæt opfølgning på kontanthjælpsmodtagerne ved fravær. Og hvis borgerens forløb er blevet afbrudt på grund af, at vedkommende har fået job eller blevet langtidssygemeldt, skulle pladsen besættes med en ny. Det har stillet krav til hurtig opfølgning og hurtig visitation. Udfordringerne er blevet løst bedst i de jobcentre, hvor der fra starten af forsøget og hele vejen i forsøgsperioden har været ledelsesbevågenhed fra jobcenterchefen eller en afdelingsleder med ledelsesansvar for såvel sagsbehandlergruppen som jobkonsulentgruppen på kontanthjælpsområdet. Virksomhedernes indsats og udfordringer Det er lykkedes over al forventning at få virksomheder til at modtage de svage kontanthjælpsmodtagere og samarbejde om forløb for borgere med meget svage jobforudsætninger. Virksomhederne har haft en række udfordringer, hvad angår borgernes manglende kompetencer, manglende arbejdsmarkedserfaring og forståelse af vilkårene på en arbejdsplads samt ikke mindst hvad angår motivation og mødestabilitet. Nogle af virksomhederne har reageret ved at efterspørge meget aflastning fra jobkonsulenterne og har sat grænser for, hvor svage kontanthjælpsmodtagerne måtte være. De fleste virksomheder er dog vokset med opgaven og har ønsket at løse så mange af problemerne som muligt selv. De har efterspurgt mere viden om målgruppens problemer, viden om konfliktløsning, erfaringsudveksling med andre virksomheder samt sparring fra jobkonsulenten. Mentoren har haft meget stor betydning for, om det enkelte virksomhedscenter har fungeret optimalt. Målgruppens psykiske og sociale problemer stiller store krav til mentorernes tålmodighed og omsorgsgén, men også gruppeorganisering og det stadige flow af kontanthjælpsmodtagere med forskelligartede forudsætninger og problemstillinger har været en stor udfordring. Mentorerne har efterspurgt såvel mentorkurser som erfaringsudveksling med andre mentorer og jobkonsulenter

9 Tre modeller for virksomhedscentre er blevet anvendt: Åben sideproduktion. Denne model ligner traditionel sideproduktion og virksomhed i virksomheden mest. Kontanthjælpsmodtagerne er som udgangspunkt placeret samme sted i virksomheden og løser arbejdsgaver i et fællesskab. Sideproduktionen er åben på den måde, at der ikke er etableret en egentlig afdeling, men at den indgår i en produktionslinie eller del af en arbejdsfunktion el.lign. Der gøres løbende forsøg med at udlåne de stærkeste af kontanthjælpsmodtagere til andre opgaver i virksomheden for at styrke kontakten til de øvrige kolleger og øge mulighederne for udslusning til job. Virtuelt virksomhedscenter. Kontanthjælpsmodtagerne løser opgaver sammen med en almindelig medarbejder i en slags følfunktion som ved individuel praktik. Virksomhedscentret udgøres af en fælles kontrakt med jobcentret, samlet ledelsesbevågenhed, fælles mentor, fælles jobkonsulent, fælles frokostpauser, fælles kompetenceudvikling og fælles støtteaktiviteter som fx motion. Netværksbaseret virksomhedscenter. Denne model ses kun i ét virksomhedscenter, nemlig i servicekontoret i en erhvervspark med 22 virksomheder, hvor virksomhedscentret løser fællesopgaver for erhvervsparken samt opgaver for den enkelte virksomhed. Samarbejde på tværs Pilotforsøget med virksomhedscentre har vist, at samarbejdskæden er afgørende for, om det kan lykkes at få flest mulige svage kontanthjælpsmodtagere ud i virksomhederne - med de uløste problemer, de måtte have - tættere på arbejdsmarkedet og i job. Virksomhedscenterkonceptet stiller store krav til samarbejdet. Samarbejdet internt i jobcentret og samarbejdet eksternt med virksomhederne - med jobkonsulenten som et afgørende led: På den ene side skal afstanden både holdningsmæssigt og helt lav-praktisk mellem sagsbehandler og jobkonsulent internt i jobcentret minimeres og samarbejdet optimeres, sådan at der kan foregå en flydende visitation til centrene uden unødige flaskehalse og ventetider; en kvalificeret opfølgning på deltagerne, hvor opståede problemer kan håndteres smidigt; en tidlig håndtering af deltagernes manglende fremmøde ifht. rådighed samt et værn omkring deltagerne fx når det drejer sig om problemer med misbrug, psykiske problemer, familiesager, uløste gældsproblemer o.a. Værnet er helt nødvendigt for, at deltagerne kan gennemføre et virksomhedsrettet forløb. På den anden side skal samarbejdet eksternt mellem jobcentret og virksomhederne intensiveres, i praksis i det daglige arbejde mellem jobkonsulent og mentor. Også her gælder det om at opnå en flydende visitation uden flaskehalse, en kvalificeret opfølgning med løsning af opståede problemer samt en tidlig indsats, hvad angår manglende fremmøde samt et nødvendigt værn omkring deltageren i virksomhedscenterforløbet

10 Endelig skal samarbejdet med de øvrige instanser som behandlingsinstitutioner, praktiserede læger, psykologer o.a. fungere som en koordineret indsats omkring borgerens forløb i virksomhedscentret således, at borgerens eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer håndteres bedst muligt, samtidig med at vedkommende deltager i et forløb i et virksomhedscenter. Jobcentrenes samarbejde både internt og eksternt er på dagsordenen i mange andre initiativer. Men anvendelsen af virksomhedscenterkonceptet, som en vej til at give de svage kontanthjælpsmodtagere et bedre afsæt til arbejdsmarkedet, nødvendiggør, at samarbejdet fungerer på tværs. Evalueringen viser klart, at samarbejdskæden ikke er stærkere end det svageste led. Hvis der fx er problemer i samarbejdet mellem sagsbehandler og jobkonsulent, mellem jobkonsulent og mentor eller ifht. de praktiserende læger, kan det ikke lade sig gøre at lave den sammenhængende indsats omkring virksomhedscentrene, som er forudsætningen for at få succes med denne målgruppe af ledige. Anbefalinger Som et resultat af erfaringsopsamlingen er der udarbejdet anbefalinger til jobcentrene for arbejdet med virksomhedscenterkonceptet. Anbefalingerne er udsendt til de 14 jobcentre i hovedforsøget i form af 36 gode råd, se bilag. De gode råd retter sig mod: samarbejdet med kontanthjælpsmodtagerne samarbejdet med virksomhederne samarbejdet internt i jobcentret samarbejdet med eksterne parter. Hovedforsøget vil vise, om det lykkes at overføre erfaringer og positive resultater fra pilotforsøget i en større skala

11 2. Kort om rammen for pilotforsøget De medvirkende jobcentre I pilotforsøget medvirkede følgende jobcentre: Esbjerg Høje-Taastrup Middelfart Rødovre Skive Århus. Der var i alt projektstøtte til 200 pladser i pilotforsøget. Pladserne blev fordelt mellem de seks jobcentre efter ansøgning. Hvert jobcenter modtog projektstøtte på i alt kr. per plads i virksomhedscentrene. Et krav for at få udbetalt støtten var, at en plads kun måtte stå tom i 14 dage, før den skulle besættes af en ny kandidat. Set over hele projektperioden etablerede de seks jobcentre i alt 40 virksomhedscentre; tre lukkede tidligt i forsøget. Denne evaluering omfatter de 37 centre, som var med i hele projektperioden. Antal virksomhedscentre og pladser i pilotforsøget, fordelt på jobcentre: Jobcenter Antal virksomhedscentre Antal pladser Esbjerg 4 20 Høje-Taastrup 8 (+1)* 42 (+ 4)* Middelfart 6 25 Rødovre 4 16 Skive 6 33 Århus 9 60 I alt 37 (38)* 196 (200)* * Et virksomhedscenter i Høje-Taastrup Kommune lukkede i sommeren Det lykkedes ikke at åbne et nyt. Derfor blev der kun anvendt 196 pladser i efteråret Tidsrammen for pilotforsøget Pilotforsøget blev igangsat i sommeren Udarbejdelse af koncept for forsøget og aftaler med jobcentre blev indgået i efteråret Hovedparten af virksomhedscentrene blev etableret i januar og februar Forsøget blev afsluttet i oktober Der er foretaget løbende erfaringsopsamling og evaluering, og denne rapport udgør den afsluttende evaluering (se mere i afsnittet om metode bagerst i rapporten.) Fra januar 2008 opskaleres pilotforsøget til et hovedforsøg med deltagelse af 10 nye jobcentre. Formålet er at afprøve virksomhedscenterkonceptet i større måle

12 stok, at udvikle konceptet hvad angår beskæftigelseseffekt og at generere erfaringer, der kan målrettes alle jobcentre. Dermed forberedes en formidling af konceptet til alle landets jobcentre i Faser i pilotforsøget: Faser Tid Aktiviteter Planlægningsfase Aug.- dec Udarbejdelse af koncept for pilotforsøget - Aftaler med jobcentre Driftsfase Jan.- okt Jobcentre og virksomhedscentre afprøver modellen Løbende evaluering Afsluttende evaluering Forberedelse af hovedforsøg Feb.- jun Opstartsbesøg i jobcentre og virksomhedscentre - Casebesøg i 6 virksomhedscentre - Løbende dataudtræk i database - Deltagelse på seminarer Sept. 07- jan Afsluttende besøg i jobcentre og virksomhedscentre - Endeligt dataudtræk - Deltagelse på afsluttende seminar - Udarbejdelse af rapport og præsentation på opstartsseminar i hovedforsøget Aug.-dec Udarbejdelse af koncept for hovedforsøget - Aftaler med jobcentre - Udarbejdelse af anbefalinger til jobcentre og virksomhedscentre

13 3. Kontanthjælpsmodtagere og resultaterne af deres forløb i virksomhedscentrene Dette kapitel giver en profil af de deltagende kontanthjælpsmodtagere samt de resultater, der er opnået. Kapitlet indeholder: a. Opgørelse af antal deltagende kontanthjælpsmodtagere i pilotforsøget b. Profil af deltagerne c. Umiddelbare resultater af forløb i virksomhedscentrene, herunder sammenligning med landstal d. Sammenligning af den langsigtede effekt af virksomhedscentre og andre aktiveringsforløb over tid e. Virksomheders og jobcentres oplevelse af deltagerne. Afsnit a, b og c er baseret på opgørelser af jobcentrenes registrering ved tilmelding og afmelding af deltagere. Afsnit d er baseret på interviews med virksomheder og jobcentre samt fokusgruppedrøftelser med kontanthjælpsmodtagere. Kandidater til job Kontanthjælpsmodtagerne bliver i pilotforsøget kaldt kandidater. Det skyldes, at betegnelser som ledig, kontanthjælpsmodtager, bruger og borger ikke virker hensigtsmæssig, når man skal fungere på en virksomhed. Det er ikke alle virksomheder, der har anvendt denne betegnelse. Nogle har kaldt dem medarbejdere eller kolleger, andre de unge eller blot Poul, Inga, Shamir og Irina. I resten af evalueringsrapporten vil de deltagende kontanthjælpsmodtagere fra match 3,4 og 5 blive omtalt som kandidater. 3a. Deltagerantal i pilotforsøget Der var i alt 200 faste pladser til kandidater i virksomhedscentrene. Pladserne har som hovedtendens været besat gennem projektperioden. Der har dog været korte perioder, hvor en plads venter på at blive fyldt op på ny. 605 kandidater har deltaget 605 kandidater har pr. 30. oktober 2007 været eller er fortsat i et forløb på et virksomhedscenter. 481 er blevet afmeldt igen efter et afsluttet forløb, mens 124 stadig var på et virksomhedscenter ved pilotforsøgets afslutning. Længden af forløb varierer o 9 % har deltaget i under 14 dage o 62 % har deltaget mellem 14 dage og 3 måneder o 29 % har deltaget i over 3 måneder

14 3b. Profil af deltagerne Følgende er en profil af de kandidater, der har deltaget i pilotforsøget. Kandidaterne er tilmeldt et virksomhedscenter 4 ved, at der er indgået en aftale mellem virksomhed, jobcenter og kandidat om, at vedkommende kandidat skal begynde på en given dato, og at der er udfyldt et skema i pilotforsøgets registreringssystem med 14 afkrydsningsspørgsmål om kandidaten. Der er en overvægt af kvinder o 59 % er kvinder, 41 % er mænd. o Jo yngre kandidaterne er, jo større er andelen af kvinder. Der er stor aldersspredning o 8 % er under 25 år o 14 % er år o 34 % er år o 31 % er år o 13 % er over 50 år. Der er en stor gruppe kandidater med ikke-vestlig herkomst o 41 % har ikke-vestlig herkomst. I Århus er andelen af ikke-vestlige kandidater 55 %, i Høje-Taastrup 41 %, i Esbjerg 35 %, i Middelfart 15 %, i Rødovre 15 % og i Skive 11 %. De fleste er fra matchgruppe 4 næsten ingen fra matchgruppe 5 o 22 % matchgruppe 3 o 76 % matchgruppe 4 o 2 % i matchgruppe 5. Tre fjerdedele har ingen uddannelse o 28 % har ikke afsluttet folkeskolen o 47 % har folkeskole som højeste uddannelsesniveau o 17 % har en erhvervs- eller gymnasial uddannelse o 8 % har en videregående uddannelse. Andelen uden uddannelse, er lavere end blandt andre befolkningsgrupper: 25 % af de beskæftigede generelt 38 % af de ledige generelt 65 % af alle førtidspensionister. 4 Antal tilmeldte og data om, hvad kandidaterne er afgået til, er opgjort per 30. oktober

15 En tredjedel har aldrig været på arbejdsmarkedet o 11 % har under 1 års erfaring o 14 % 1-3 års erfaring o 10 % 3-5 års erfaring o 13 % 5-10 års erfaring o 19 % over 10 års erfaring To tredjedele har været på kontanthjælp i over 3 år Tre fjerdedele har ingen uddannelse Årsagen til match kan være mere end én: o 20 % har fysisk funktionsnedsættelse o 14 % har psykisk funktionsnedsættelse o 24 % har sociale problemer o 18 % har motivationsproblemer o 11 % har adfærdsproblemer o 12 % har sprogbarrierer o 8 % har misbrug o 33 % andet. De fleste har været aktive på et tidspunkt, mens de modtog kontanthjælp o 57 % fået aktivt tilbud inden for 6 mdr. o 13 % for 6-12 måneder siden o 9 % for måneder siden o 9 % for mere end24 måneder siden o 12 % har intet tilbud registreret. Flertallet har været i kommunal aktivering o 68 % har været i kommunal aktivering o 12 % har været i virksomhedspraktik. Målet med tilmeldingen er overvejende ordinært job o Der kan være flere mål med et forløb: o Afklaring til ordinært job: 79 % o Afklaring til fleksjob: 9 % o Afklaring til pension: 1 % o Arbejdsmarkedstræning: 29 % o Faglig opkvalificering: 13 % o Motivationsfremme: 12 % o Personlige og sociale kompetencer: 7 %

16 3c. Umiddelbare resultater af forløb i virksomhedscentrene 481 kandidater har afsluttet forløb i virksomhedscentre. Jobcentrene har afmeldt kandidater frem til 30. oktober og udfyldt skemaer om årsag til afmelding. 150 svarende til 31 % er kommet i job eller uddannelse o 27 i ordinært job i virksomheden (6 %) o 49 i ordinært job i anden virksomhed (10 %) o 38 i løntilskud i virksomheden (8 %) o 14 i løntilskud i anden virksomhed (3 %) o 13 i fleksjob (3 %) o 9 i uddannelse (2 %). Det varierer fra kommune til kommune, hvor stor en andel, der er kommet i job eller uddannelse. Andelen svinger mellem 22 og 55 %. I alt er 46 % i matchgruppe 3 og 28 % i matchgruppe 4 kommet i job eller uddannelse. Kørslerne viser, at de kandidater, der ved afmeldingen er kommet i ordinært job har været i kortere forløb i et virksomhedscenter, end de, der er kommet i løntilskudsjob. De, der kommer hurtigt i ordinært job, springer således over trappemodellen (praktik løntilskud ordinært job). Derudover er 9 kommet i individuelle praktikforløb o 8 er kommet i praktik i en anden virksomhed o 1 er kommet i praktik på virksomheden. Og 8 er blevet afklaret til førtidspension. 50 svarende til 11 % er afmeldt som langtidssygemeldte 18 har fået kontanthjælpen stoppet (4 %). 89 svarende til 19 % er overgået til andet kommunalt tilbud 8 er i andet behandlingstilbud 5 er i revalideringstilbud 11 er flyttet til en anden kommune. 25 er tilmeldt et andet virksomhedscenter

17 For 104 kandidater, svarende til 22 %, har jobkonsulenten svaret vides ikke, heraf kommer 95 fra Jobcenter Århus. Koordinatoren i Jobcenter Århus forklarer besvarelsen med, at sagen overgår til sagsbehandler i en anden afdeling, hvorfor det ikke vides, hvad næste skridt bliver. Resultaterne sammenlignet med landstal Sammenlignes med ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan i jobindsats.dk ses det, at forsøget med virksomhedscentre har haft fat i de langvarige kontanthjælpsmodtagere (66 % af forsøgsdeltagerne har været på kontanthjælp i mere end 3 år, 36 % på landsplan) forsøget har fået flere kontanthjælpsmodtagere direkte i job eller uddannelse efter et afsluttet forløb i et virksomhedscenter (32 % i forsøget, 11 % på landsplan) 5 forsøget har fået flere kontanthjælpsmodtagere i selvforsørgelse (18 % i forsøget mod 11 % på landsplan) 3 Derudover ses det, at o der er en overvægt af kvinder både i forsøget og på landsplan o der er en lille overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere mellem 30 og 50 år o der er en stor overvægt i forsøget af deltagere med anden etnisk herkomst end dansk (41 % i forsøget, 30 % på landsplan overvægten udgøres af etniske kvinder) o det er ikke muligt at finde opgørelser i jobindsats.dk over uddannelse og arbejdsmarkedserfaring. 5 Opgørelsen er fra jobindsats.dk er for perioden 3. kvartal 2005 til 2. kvartal 2006, forsøgsperioden er fra primo januar til ultimo oktober 2007, altså 1. kvartal til 3. kvartal Forsøgets resultater er opgjort ved afslutning af et forløb, på jobindsats.dk er det 3 mdr. efter aktivering. Derfor tages forbehold for sammenligning, fx er arbejdskraftefterspørgslen steget fra 2006 til

18 3d. Sammenligning af den langsigtede effekt af virksomhedscentre og andre aktiveringsforløb via DREAM databasen Formålet med dette afsnit er at belyse, hvorvidt virksomhedscentre som aktiveringsforløb har større eller mindre succes med at bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet i forhold til andre aktiveringsforløb. Der er derfor foretaget en sammenligning ved kontanthjælpsmodtagernes afgang fra hhv. virksomhedscentre og fra andre aktiveringsforløb på landsplan. Metode De deltagende jobcentre i pilotforsøget har foretaget en indberetning til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvoraf fremgår deltagerens cpr-nummer samt start og sluttidspunkt for deltagelsen i et virksomhedscenter. På baggrund heraf har det været muligt at sammenligne med andre aktiveringsforløb på landsplan, i dette afsnit kaldet sammenligningspopulationer. Sammenligningspopulationerne består af Virksomhedspraktik Særligt tilrettelagte projekter Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering En bestemt ledig kan optræde i mere end en sammenligningspopulation, hvis vedkommende har afsluttet flere aktiveringsforløb i 2007 (også kaldet rimedans). Der sammenlignes ikke med aktivering i løntilskud, da løntilskud betragtes som et resultat af et forløb i et virksomhedscenter på samme vis som selvforsørgelse. Udtagelsen af sammenligningspopulationerne er sket efter, at første aktivering 2007 er afsluttet. Der sammenlignes dels på baggrundsdata (køn, alder, etnicitet, forudgående ydelsesanciennitet og passivitet) og dels på udslusningsstatus efter 5, 13 og 26 uger. Sammenligningen er sket for henholdsvis matchgruppe 3 og 4. Da der kun er 13 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 5 i pilotforsøget, er der ikke foretaget en sammenligning for denne matchgruppe. Der er tale om startmatch, dvs. det match den ledige havde ved påbegyndelsen af aktiveringen. Sammenligningerne er foretaget i DREAM databasen. Tal i denne sammenligning stammer således herfra og stammer således fra jobcentrenes ugentlige indberetninger til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de øvrige data i denne evaluering er baseret på jobcentrenes indberetning ved

19 tilmelding og afmelding til pilotforsøgets registrerings-system. Det betyder, at der forekommer små variationer på baggrundsdata i forhold til køn, alder, etnicitet, match og antal deltagere. Der er foretaget en kvalitetsvurdering, hvor tal fra DREAM databasen og fra pilotforsøgets registrerings-database sammenholdes. Variationerne er så små, at tallene betragtes som valide. Sammenligning i matchgruppe 4 Opsummering af sammenligning i matchgruppe 4: - Baggrundsdata viser, at der i forsøgspopulationens match 4 er en overvægt af personer i alderen år, borgere med ikke-vestlig herkomst, med længere ydelsesanciennitet og med højere grad af passivitet 6 uger før aktiveringen. - Kort efter aktiveringens ophør er forholdsmæssigt flere fra forsøgspopulationen i virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte forløb, og færre i løntilskudsjob. Andelene af selvforsørgende er stort set de samme. Efter 13 og 26 uger er andelene i løntilskud de samme, mens forholdsmæssigt mange flere fra forsøgspopulationen er selvforsørgende. Konklusion på sammenligning i matchgruppe 4: - På trods af, at baggrundsdata indikerer, at deltagerne i forsøget er vanskeligere stillet forud for aktiveringen i virksomhedscentrene, er resultaterne på niveau med eller bedre end sammenligningspopulationerne. - Efter 26 uger er 6 ud af 10 fra forsøgspopulationens match 4 enten i løntilskudsjob eller selvforsørgende. Der er procentvis lige så mange i løntilskudsjob (omkring 39 %), og mange flere fra forsøgspopulationen er selvforsørgende (22 % mod knap 14 %). Om undersøgelsespopulationerne Af DREAM databasen fremgår det, at der i pilotforsøgspopulationen er 353 kontanthjælpsmodtagere i match 4 svarende til 73 % af deltagerne i virksomhedscenterprojektet. 6 Sammenligningspopulationerne udgør: Virksomhedspraktik match 4 udgør personer Særligt tilrettelagte projekter udgør personer Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse udgør personer Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering udgør personer. Baggrundsdata for matchgruppe 4 I det følgende sammenlignes pilotforsøgspopulationen med sammenligningspopulationerne hvad angår alder, køn, herkomst, ydelsesanciennitet og passivitet før aktivering. 6 Tallet afviger en smule fra andelen i forsøgets registreringssystem, men ikke mere end man kunne forvente

20 Alder I forsøgspopulationens match 4 er der en klar underrepræsentation af unge under 25 år i forsøget i forhold til alle 4 sammenligningspopulationer: - Unge under 25 år udgør 7 % i forsøgspopulationen - Unge under 25 år udgør % i sammenligningspopulationerne. Overrepræsentationen findes i aldersgruppen år: - Ledige mellem udgør 69 % i forsøgspopulationen - Ledige mellem udgør % i sammenligningspopulationerne. Aldersfordeling - match 4 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Under 25 år 7 % 19 % 16 % 21 % 17 % år 13 % 14 % 14 % 15 % 13 % år 36 % 29 % 29 % 34 % 30 % år 33 % 26 % 27 % 22 % 27 % år 9 % 9 % 11 % 7 % 11 % år 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Over 59 år 1 % 2 % 2 % 1 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Køn 60 % i forsøgspopulationens match 4 er kvinder. For sammenligningspopulationerne gælder at - 58 % i virksomhedspraktik er kvinder - 55 % i særligt tilrettelagte projekter er kvinder - 68 %. i uddannelsesforløb er kvinder - 55 % i vejlednings- og afklaringsforløb er kvinder. Som tallene viser, er der forholdsvis flere kvinder fra uddannelsesforløb og færre fra de øvrige sammenligningspopulationer. Etnicitet 43 % i forsøgspopulationens match 4 har ikke-vestlig herkomst. Til sammenligning har - 19 % i virksomhedspraktik ikke-vestlig herkomst - 29 % i særligt tilrettelagte projekter ikke-vestlig herkomst - 44 % i uddannelsesforløb ikke-vestlig herkomst - 27 % i vejlednings- og afklaringsforløb ikke-vestlig herkomst. Ydelsesanciennitet Forsøgspopulationens match 4 har en længere ydelsesanciennitet end sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor. Eksempelvis har 20 % fra match 4 en ydelsesanciennitet på over 10 år, imod % fra sammenligningspopulationerne

21 91 % i forsøgspopulationens match 4 har modtaget kontanthjælp i over et år. Til sammenligning er det tilfældet for - 83 % fra virksomhedspraktik - 81 % fra særligt tilrettelagte projekter - 85 % fra uddannelsesforløb - 79 % fra vejlednings- og afklaringsforløb. Ydelsesanciennitet - match 4 Under 26 uger Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring 5 % 7 % 10 % 7 % 13 % uger 4 % 10 % 9 % 8 % 8 % 1-2 år 6 % 13 % 12 % 13 % 12 % 2-3 år 10 % 11 % 9 % 11 % 9 % 3-4 år 8 % 9 % 8 % 9 % 8 % 4-5 år 12 % 9 % 10 % 9 % 9 % 5-6 år 8 % 9 % 8 % 10 % 8 % 6-7 år 10 % 7 % 6 % 7 % 6 % 7-8 år 7 % 6 % 6 % 5 % 5 % 8-9 år 6 % 4 % 5 % 5 % 4 % 9-10 år 4 % 3 % 3 % 3 % 3 % Over 10 år 20 % 13 % 15 % 12 % 15 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Passivitet før aktivering Markant flere i forsøgspopulationens match 4 har været passive i op til 6 uger inden aktiveringsstart, end i sammenligningspopulationerne. Således har 88 % i forsøgspopulationens match 4 været passive i op til 6 uger inden. For sammenligningspopulationerne gælder det for - 53 % i virksomhedspraktik - 49 % i særligt tilrettelagte projekter - 54 % i uddannelsesforløb - 46 % i vejlednings- og afklaringsforløb. Sammenligning af langsigtede effekter ved udslusning i matchgruppe 4 Sammenligning af effekten ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag er foretaget 5 uger, 13 uger og 26 uger efter endt aktivering. Tallene, som er fremstillet i tabeller for henholdsvis 5, 13 og 26 uger præsenteres selvstændigt i afsnittende nedenfor

22 Opsamling af sammenligning over tid Forsøgsprojektet med virksomhedscentre var oprindeligt tænkt som et forforløb til trappemodellen. Dvs. at overgang fra et virksomhedscenter til anden aktivering for den enkelte godt kan betragtes som en succes. Det ses også af tallene, at forsøgsdeltagerne i højere grad overgår direkte til virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte projekter fra virksomhedscentrene, mens færre overgår direkte til løntilskud. Til gengæld udjævner tallene sig for løntilskud over tid, idet andelen i løntilskud stort set er den samme som i sammenligningspopulationerne efter 26 uger. Andelen selvforsørgelse efter 5 uger afviger stort set ikke fra sammenligningspopulationerne. Til gengæld er selvforsørgelsesandelen meget højere 26 uger efter i forhold til sammenligningspopulationerne (22 % mod 14 %). Andelen af passive modtagere af kontanthjælp i forsøgspopulationen er højere end i sammenligningspopulationerne hele perioden igennem. Det hænger sandsynligvis sammen med, at andelen af passive, der blev visiteret til forsøget også er højere end i sammenligningspopulationerne, jf. afsnittet ovenfor. Nedenfor præsenteres tallene selvstændigt og efter, hvor mange uger der er gået efter afgangen. 5 uger efter udslusning match 4 Andelen af selvforsørgende er på samme niveau som i sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor. Andelen af personer, der efter 5 uger er kommet i løntilskud, er lavere hos forsøgspopulationen end hos sammenligningspopulationerne. Andelen der er kommet i virksomhedspraktik er lidt højere. Andelen, der er kommet i særligt tilrettelagte projekter, er lidt højere end sammenligningspopulationerne virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte projekter og lidt mindre end sammenligningspopulationen vejledning og afklaring. Andelen af passive i forsøgspopulationerne er højere end i sammenligningspopulationerne. Udslusningsstatus efter 5 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Passiv kthj. 10 % 6 % 1 % 1 % 1 % Løntilskud 35 % 46 % 44 % 43 % 48 % Vejledning- og afklaring 7 % 7 % 16 % 9 % 4 % Særligt tilrettelagte projekter 20 % 13 % 11 % 16 % 24 % Ordinær og særligt tilrettelagte udd 1 % 3 % 3 % 7 % 3 %

23 Virksomhedspraktik 11 % 6 % 8 % 8 % 5 % Uoplyst aktivering 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % SU 1 % 1 % 2 % 1 % 1 % Fleksjob 1 % 4 % 0 % 0 % 0 % Selvforsørgelse 10 % 9 % 11 % 9 % 10 % Andet 2 % 6 % 4 % 5 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 13 uger efter udslusning match 4 Andelen af selvforsørgende er lidt højere end i sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor. Andelen af personer, der efter 13 uger i et løntilskudsjob, er på omtrent samme niveau i forsøgs- og sammenligningspopulationerne. Andelen af personer, der er i virksomhedspraktik og særligt tilrettelagte projekter, er på omtrent samme niveau i forsøgs- og sammenligningspopulationerne, dog har sammenligningspopulationen vejledning og afklaring en lidt højere andel i særligt tilrettelagte projekter. Andelen af passive i forsøgspopulationerne er fortsat højere end i sammenligningspopulationerne. Udslusningsstatus efter 13 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Passiv kthj. 10 % 6 % 2 % 2 % 1 % Løntilskud 37 % 38 % 40 % 35 % 43 % Vejledning- og afklaring 4 % 6 % 11 % 6 % 7 % Særligt tilrettelagte projekter 17 % 14 % 17 % 16 % 23 % Ordinær og særligt tilrettelagte udd. 2 % 3 % 3 % 14 % 3 % Virksomhedspraktik 9 % 8 % 7 % 7 % 6 % Uoplyst aktivering 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % SU 2 % 2 % 2 % 3 % 2 % Fleksjob 2 % 4 % 0 % 0 % 1 % Selvforsørgelse 15 % 12 % 12 % 10 % 10 % Andet 4 % 7 % 5 % 7 % 5 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 26 uger efter udslusning match 4 Andelen, der 26 uger efter afgang fra et virksomhedscenter er selvforsørgende, er højere end i sammenligningspopulationerne, jf. tabellen nedenfor

24 Andelen i løntilskud, efter 26 uger, er på niveau med sammenligningspopulationerne. Andelen af personer i forsøgspopulationen, der 26 uger efter afgang fra et virksomhedscenter er i særligt tilrettelagte projekter, er lidt lavere end i sammenligningspopulationerne. Andelen i virksomhedspraktik er til gengæld lidt højere end i sammenligningspopulationerne. Andelen af passive i forsøgspopulationen er højere end i sammenligningspopulationerne. Forskellen er dog ved at blive udlignet i forhold til tidligere sammenligninger. Udslusningsstatus efter 26 uger matchgruppe 4 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Passiv kthj. 6 % 4 % 2 % 2 % 1 % Løntilskud 39 % 38 % 40 % 36 % 42 % Vejledning- og afklaring 4 % 5 % 9 % 5 % 8 % Særligt tilrettelagte projekter 11 % 13 % 19 % 14 % 20 % Ordinær og særligt tilrettelagte udd. 2 % 2 % 2 % 12 % 3 % Virksomhedspraktik 8 % 8 % 5 % 5 % 4 % Uoplyst aktivering 1 % 0 % 0 % 0 % 0 % SU 1 % 2 % 3 % 4 % 2 % Fleksjob 0 % 5 % 1 % 0 % 1 % Selvforsørgelse 22 % 14 % 14 % 14 % 13 % Andet 6 % 8 % 6 % 9 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bemærk, der er kun 198 borgere i forsøgspopulationen efter 26 uger. Sammenligning i matchgruppe 3 Opsummering af sammenligning i matchgruppe 3: - Baggrundsdata viser, at det er den tunge del af matchgruppe 3, som har deltaget i projektet. Lige som i forsøgspopulationens matchgruppe 4 er der blandt deltagerne en overvægt af personer i alderen år, borgere med ikke-vestlig herkomst, med længere ydelsesanciennitet og med højere grad af passivitet 6 uger før aktiveringen. - Andelen af personer, der efter 13 uger er i løntilskudsjob eller er selvforsørgende, er på næsten samme niveau som i sammenligningspopulationerne. Konklusion på sammenligning i matchgruppe 3: - Halvdelen af personerne i forsøgs- og sammenligningspopulationerne er 13 uger efter endt aktivering i løntilskudsjob eller er selvforsørgende. Det er på trods af, at forsøgspopulationens baggrundsdata kraftigt indikerer, at forsøgspopulationen som udgangspunkt er væsentligt dårligere stillet

25 Om undersøgelsespopulationerne I DREAM databasen udgør pilotforsøgspopulationens matchgruppe kontanthjælpsmodtagere, svarende til 24 % af deltagerne i virksomhedscenterprojektet. 7 Da denne population har en ret beskeden størrelse, skal procentfordelinger tages med et vist forbehold, idet få personer kan give væsentlige udsving i procentfordelingen. Sammenligningspopulationerne udgør: - Virksomhedspraktik udgør personer - Særligt tilrettelagte projekter udgør personer - Ordinær eller særlig tilrettelagt uddannelse udgør personer - Korte afklarings- og vejledningsforløb samt uoplyst aktivering udgør personer. Baggrundsdata for matchgruppe 3 I det følgende sammenlignes forsøgspopulationen med sammenligningspopulationerne hvad angår alder, køn, herkomst, ydelsesanciennitet og passivitet før aktivering. Alder Der er en klar underrepræsentation af unge under 25 år i forsøget i forhold til alle 4 sammenligningspopulationer: - Unge under 25 år udgør 8 % i forsøgspopulationen - Unge under 25 år udgør % i sammenligningspopulationerne. I forsøgspopulationens matchgruppe 3 er næsten halvdelen (47 %) i alderen år og der er dermed tale om en overrepræsentation. I sammenligningspopulationerne udgør aldersgruppen år %. Aldersfordeling - match 3 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Under 25 år 8 % 23 % 22 % 20 % 26 % år 11 % 16 % 16 % 17 % 16 % år 32 % 29 % 31 % 36 % 29 % år 33 % 22 % 23 % 20 % 21 % år 14 % 8 % 7 % 6 % 7 % år 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % Over 59 år 1 % 2 % 1 % 1 % 1 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 7 Tallet afviger en smule fra andelen i forsøgets registreringssystem, men ikke mere, end man kunne forvente

26 Køn 53 % er kvinder i forsøgspopulationen. Til sammenligning er - 58 % i virksomhedspraktik kvinder - 54 % i særligt tilrettelagte projekter kvinder - 66 % i uddannelsesforløb kvinder - 54 % i vejlednings- og afklaringsforløb kvinder. Der er forholdsvis flere kvinder fra uddannelsesforløb og færre fra de øvrige sammenligningspopulationer. Etnicitet Der er en klar overvægt af borgere med ikke-vestlig herkomst i forsøgspopulationen, hvis man ser bort fra uddannelsesforløb. 42 % i forsøgspopulationens matchgruppe 3 har ikke-vestlig herkomst. Til sammenligning har - 26 % i virksomhedspraktik ikke-vestlig herkomst - 36 % i særligt tilrettelagte projekter ikke-vestlig herkomst - 52 % i uddannelsesforløb ikke-vestlig herkomst - 28 % i vejlednings- og afklaringsforløb ikke-vestlig herkomst. Ydelsesanciennitet Der er ikke den samme markante forskel på ydelsesanciennitet som i matchgruppe 4. Dog har 13 % fra forsøgspopulationen mod 7-9 % i sammenligningspopulationerne en ydelsesanciennitet på over 10 år, jf. tabellen nedenfor. Til gengæld varierer det meget, hvor store andele, der har modtaget kontanthjælp over 1 år: - 67 % fra forsøgspopulationen - 68 % fra virksomhedspraktik - 62 % fra særligt tilrettelagte projekter - 77 % fra uddannelsesforløb - 55 % fra vejlednings- og afklaringsforløb. Ydelsesanciennitet - match 4 Under 26 uger Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring 14 % 17 % 26 % 11 % 34 % uger 19 % 15 % 12 % 12 % 11 % 1-2 år 12 % 13 % 13 % 13 % 11 % 2-3 år 8 % 9 % 9 % 11 % 8 % 3-4 år 8 % 7 % 6 % 7 % 6 % 4-5 år 8 % 8 % 7 % 9 % 6 % 5-6 år 7 % 7 % 6 % 8 % 6 % 6-7 år 3 % 5 % 5 % 7 % 4 % 7-8 år 5 % 4 % 4 % 5 % 3 % 8-9 år 3 % 3 % 3 % 5 % 2 %

27 9-10 år 2 % 2 % 2 % 3 % 2 % Over 10 år 13 % 9 % 8 % 8 % 7 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Passivitet før aktivering Markant flere i forsøgspopulationen har været passive i op til 6 uger inden aktiveringsstart, end sammenligningspopulationerne. Således har 90 % i forsøgspopulationens matchuppe 3 været passive i op til 6 uger inden. For sammenligningspopulationerne gælder det for - 62 % i virksomhedspraktik - 62 % i særligt tilrettelagte projekter - 63 % i uddannelsesforløb - 63 % i vejlednings- og afklaringsforløb Sammenligning af langsigtede effekter ved udslusning i matchgruppe 3 Sammenligning af effekten ved afgang/udslusning fra virksomhedscentre og fra andre aktiveringstiltag er foretaget 5 uger og 13 uger efter endt aktivering. Bemærk, at der kun optræder 118 borgere i forsøgspopulationens matchgruppe 3. Tallene for 26 uger efter afgang er ikke medtaget i denne opgørelse, fordi der kun er tal for 53 borgere i denne forsøgspopulation. For de øvrige er der på dataudtrækstidspunktet endnu ikke gået 26 uger efter afmelding i et virksomhedscenter.. Tallene, som er fremstillet i tabeller for henholdsvis 5 og 13 uger, præsenteres selvstændigt i afsnittende nedenfor. Opsamling af sammenligning over tid Det har fra begyndelsen været intentionen, at det kun er de dårligste fra matchgruppe 3, der skulle deltage i forsøget, hvilket baggrundsdata også indikerer. Forskellen på andelen af selvforsørgende er ikke stor i forhold til sammenligningspopulationerne 5 og 13 uger efter udslusningen. Der er væsentligt færre i forsøgspopulationen, der efter 5 uger er kommet i løntilskudsjob. Efter 13 uger udjævner det sig, og andelene er stort set de samme. Andelen i virksomhedspraktik er højere efter 5 uger, men dette udjævner sig også efter 13 uger. Det samme gælder særligt tilrettelagte projekter. Både 5 og 13 uger efter er andelen af passive i forsøgspopulationerne højere end i sammenligningspopulationerne, dog ikke væsentligt højere end sammenligningspopulationen virksomhedspraktik

28 Nedenfor præsenteres tallene selvstændigt efter, hvor mange uger der er gået efter afgang fra aktivering. 5 uger efter udslusning match 3 Andelen af selvforsørgende er stort set på niveau med sammenligningspopulationerne. Lidt lavere end sammenligningspopulationerne særlige projekter og vejledning og afklaring, lidt højere end ordinære og særlige uddannelser og på samme niveau som virksomhedspraktik. Andelen af personer i forsøgspopulationerne, der 5 uger efter afgangen er i løntilskudsjob, er væsentligt lavere end i sammenligningspopulationerne. Andelen af personer i forsøgspopulationen, der 5 uger efter afgangen fra et virksomhedscenter er i virksomhedspraktik eller særligt tilrettelagte projekter, er lidt højere end i sammenligningspopulationerne. Andelen af passive i forsøgspopulationerne er højere end i sammenligningspopulationerne. Udslusningsstatus efter 5 uger matchgruppe 3 Forsøg Virksomheds- Praktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Passiv kthj. 13 % 9 % 2 % 2 % 2 % Løntilskud 25 % 40 % 35 % 42 % 40 % Vejledning- og afklaring 6 % 7 % 12 % 10 % 5 % Særligt tilrettelagte projekter 25 % 15 % 15 % 15 % 19 % Ordinær og særligt tilrettelagte udd. 3 % 3 % 3 % 7 % 2 % Virksomhedspraktik 11 % 7 % 8 % 7 % 7 % Uoplyst aktivering 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % SU 1 % 2 % 3 % 1 % 3 % Fleksjob 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % Selvforsørgelse 14 % 14 % 19 % 11 % 19 % Andet 2 % 3 % 2 % 4 % 2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bemærk, der er kun 118 borgere i forsøgspopulationen. 13 uger efter udslusning match 3 Andelene, der er selvforsørgende efter 13 uger er nogenlunde de samme i forsøgs- og sammenligningspopulationerne. Dog ligger sammenligningspopulationerne særligt tilrettelagte projekter og vejledning og afklaring lidt højere end forsøgspopulationen. Andelen af personer, der er i løntilskudsjob, er ligeledes på samme niveau. Andelen af personer, der 13 uger efter afgang fra en aktivering, er i særligt tilrettelagte projekter eller virksomhedspraktik er også på samme niveau. Det

29 skal bemærkes, at en forholdsvis stor andel, der kommer fra særligt tilrettelagte projekter eller virksomhedspraktik, igen er i den samme aktivering. Andelen af passive er på niveau med sammenligningspopulationen virksomhedspraktik og højere end de øvrige sammenligningspopulationer. Udslusningsstatus efter 13 uger matchgruppe 3 Forsøg Virksomhedspraktik Særlige projekter Ordinær og særlig udd. Vejledning og afklaring Passiv kthj. 10 % 9 % 3 % 2 % 2 % Løntilskud 32 % 35 % 32 % 32 % 35 % Vejledning- og afklaring 5 % 6 % 8 % 7 % 7 % Særligt tilrettelagte projekter 19 % 13 % 19 % 16 % 17 % Ordinær og særligt tilrettelagte udd. 2 % 3 % 3 % 10 % 3 % Virksomhedspraktik 9 % 9 % 6 % 7 % 7 % Uoplyst aktivering 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % SU 3 % 3 % 5 % 4 % 4 % Fleksjob 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % Selvforsørgelse 17 % 18 % 22 % 16 % 22 % Andet 4 % 4 % 3 % 5 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bemærk, der er kun 103 borgere i forsøgspopulationen. 3e. Jobcentres og virksomheders oplevelse af kandidaterne Jobcentre og virksomheder er blevet interviewet om, hvordan de har oplevet kandidaterne. Både jobcentre og virksomheder fremhæver, at man har arbejdet med en gruppe, som for manges vedkommende har fået lov til at gemme sig i mange år i passivitet eller i deltagelse i talrige kommunale projekter. Barrierer og muligheder Virksomhedscenterkonceptet har udfordret virksomhedernes rummelighed pga. kandidaternes manglende kompetencer, helbredsmæssige ressourcer samt motivation og mødestabilitet. Sprogproblemer har også fyldt en del i centrene. En del kandidater har haft en urealistisk forståelse af, hvad deres muligheder er, og af hvordan arbejdsmarkedet fungerer. Fx er nogle kandidater gået til læge eller andre møder i arbejdstiden, ofte uden forudgående varsel. Andre troede, de kunne ansættes efter 14 dage, fordi de nemt kunne klare de lette arbejdsopgaver og den korte arbejdstid i virksomhedscentret. I et forsøg på at afhjælpe disse problematikker er oplæring i arbejdspladskultur blevet vægtet højt i de fleste virksomhedscentre. At 76 kandidater (16 %) er kommet i ordinært job viser, at trappemodellen ikke altid er nødvendig