BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

3 Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 Udarbejdet af: Gitte Fangel og Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: 800 ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket Bibliotek, Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Råd og vink når I starter 7 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet 8 En god basis er godt begyndt 10 Overvej om I skal gå nye veje påtage jer nye roller 15 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes 19 Fokus på integration er fokus på nye biblioteksroller 20 Juelsmindemodellen for biblioteksservice til etniske minoriteter 23 Model for et jobhjørne Gellerup Biblioteks Jobhjørne 27 Start en lektiecafé 29 Forklaring på nogle af begreberne 30 Litteratur 31 Gode links 32 Bibliotek, Børn og Kultur 3

5 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

6 Forord Folkebibliotekerne kan spille en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra de sidste tre års nationale satsning med fire regionale konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter og kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund. En række biblioteker har været villige til at kaste sig ud i den nye opgave, men der er brug for at mange flere biblioteker bidrager med målrettet støtte til flygtninge og indvandreres udvikling af et aktivt medborgerskab. Biblioteket er et kulturelt frirum som de etniske minoriteter bruger flittigt, og det har et betydeligt potentiale som læringscenter. Denne publikation er primært rettet til de biblioteker som endnu ikke har så mange erfaringer på området, og som gerne vil i gang med en mere bevidst biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Publikationen giver et overblik over de processer som biblioteket bør gennemgå, og de tiltag som vil være relevante og rimeligt nemme at starte med. Den formidler viden og erfaringer som de etniske konsulenter og pilotbibliotekerne har opsamlet om forandringsprocesserne, de nye bibliotekarroller og det lokale samarbejde med frivillige og kommunens øvrige aktører på området. Konsulent i netværksområde 4, Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek, har indsamlet og skrevet de konkrete gode råd og vink, og de øvrige etniske konsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, har bidraget med fælles viden og erfaringer. Asta Broesby-Olsen, Nordborg Kommunes Biblioteker, Sussi Lund Jensen, Herning Centralbibliotek, og Marianne Bundgaard, Juelsminde Bibliotek, har givet deres erfaringer om nye bibliotekarroller og bibliotekar Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek, har krydret publikationen med vigtige iagttagelser der sætter erfaringerne i relief. Publikationen står også i gæld til virksomhedskonsulent Anni Kirk som har skrevet om forandringsprocesser på hjemmesiden Portentildanmark.nu, til Marianne Bundgaard som har skrevet en projektrapport der har været forlæg for afsnittet om Juelsmindemodellen samt afdelingsbibliotekar Lone Hedegaard, Gellerup Bibliotek, som har skrevet forlægget for afsnittet om Jobhjørnet. Inger Frydendahl Det nye Danmarks folkebibliotek 5

7 6 Biblioteket som port til de danske samfund

8 Råd og vink når I starter Når I beslutter jer for at nu skal der ydes en (ekstra) indsats i forhold til de etniske minoriteter i jeres lokalområde, er det en god idé at starte med at undersøge brugerbehov og egne ressourcer. Men inden da skal I måske overveje hvad Biblioteket som port til det danske samfund betyder i jeres tilfælde. Måske får bl.a. følgende ord og begreber særlig vægt: folkeoplysning, medborgerskab, borgerinddragelse, New Audience Development, identitetsdannelse, brobygning, streetwalking, læringscenter, empowerment, fleksibilitet, behovsstyring, brugerinvolvering, tilgængelighed, frirum, mødested, netværkssamarbejde, ABM-samarbejde, fortælling, oase, konsensus, kompetenceudvikling, personalepolitik, mangfoldighedsledelse, virksomhedsplan o.m.a. Biblioteket som port til det danske samfund 7

9 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet Vi synes nok at de etniske minoriteter er flittige biblioteksbrugere, men der er mange flere derude som vi aldrig har set og som slet ikke kender biblioteket og vore tilbud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Demografi Undersøg befolkningssammensætningen i jeres lokalområde: befolkningstal, etnisk diversitet, aldersfordeling (hvor mange er børn og unge), sproggrupper, fordeling på boligområder, uddannelsesniveau, hvor mange er i arbejde, hvor mange er socialt udsatte. Der vil være flere muligheder for at få disse oplysninger lokalt. Måske skal I kontakte flere forvaltninger evt. institutioner og skoler. Social-/Børn- og Ungeforvaltning/ Integrationsafdelingen /Folkeregisteret vil være nogle bud. Hos Statsbiblioteket/ Indvandrerbiblioteket (SBIB) vil I hvert år kunne få en opdateret liste over danske statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk og ikke-danske statsborgere fordelt på nationalitet og alder. Undersøg logistikken i kommunen: Er der afstandsproblemer som afgør hvor biblioteket må flytte sig hen? Undersøg hvad målgruppen har af behov som biblioteket eventuelt kan hjælpe med at dække. Vision og politik Når I har kortlagt hvordan denne (potentielle?) brugergruppe ser ud, kan I begynde at vurdere hvordan jeres bibliotek er gearet til at betjene de to-kulturelle borgere. Vil en fokuseret betjening være et naturligt led i den vision og handlingsplan I har for biblioteksbetjening af lokalområdet - har I en formuleret vision og/eller politik? Har kommunen? Det er som i al anden service vigtigt at I er enige om hvor I vil hen, og at ledelsen står bag. Tag en grundig snak på tværs af personalegrupper og afdelinger om hvad det er I skal i gang med. Inviter eventuelt konsulenter med kompetencer i interkulturel kommunikation, se en film, hør et foredrag, afhold en personaledag eller et fyraftensmøde. Vigtigheden af at ledelsen bakker op, og at personalet er enige om at arbejde i samme retning, kan ikke overvurderes. Ene gør ikke stærk! Samarbejdsnetværk I vil formodentlig snart opdage at finder I gode lokale samarbejdspartnere uden for bibliotekets mure, bliver meget arbejde enklere. Det kan være når I afholder et arrangement hvor I ønsker at kommunens tokulturelle borgere deltager; når I synes der er blevet lidt for uroligt ved pc erne eller i sofagruppen; når I kunne tænke jer at oprette en lektiecafé eller introduktioner til internettets utal af muligheder... mandeklub, pige/kvindegrupper eller noget helt andet. 8 Biblioteket som port til det danske samfund

10 Find derfor ud af hvad der foregår i lokalområdet som sådan omkring det I vil beskæftige jer med. Afholdes der modersmålsundervisning nogle steder, er der oprettet mødregrupper, fædregrupper, lektiecaféer, foreninger stiftet af tokulturelle grupper? Er der oplysningsforbund, kirker, klubber der står for kulturelle og samfundsdebatterende arrangementer der tager sigte på at hjælpe integrationen på vej som I kan slå jer sammen med? Ring og spørg, fortæl hvad I har tænkt og har gang i, opdyrk samarbejdsrelationer. Biblioteket som port til det danske samfund 9

11 En god basis er godt begyndt Skaf jer adgang til viden og materialer der er relevant for målgruppen Sprogposer er et magisk hjælpemiddel som er særlig velegnet til de sprogfattige, to-kulturelle børn, fordi der tales til flere sanser (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indvandrerbiblioteket udlåner depoter og enkeltlån af materialer til etniske minoriteter. Indvandrerbiblioteket opfordrer til dialog når I bestiller depoter og enkeltlån til lånere. Hvis I spørger nærmere ind til hvad låneren præcis ønsker og skriver dette i bemærkningerne på bestillingsskemaet til Indvandrerbiblioteket, er der større chance for at låneren får det rette. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der endvidere kataloger på et udvalg af sprog man kan printe ud. De er velegnede til at krydse af i også for låneren. For at få et rimeligt udvalg og cirkulation af bøger og andre materialer anbefaler Indvandrerbiblioteket at I ikke bestiller depoter på under 50 bøger og gerne op til 150 eller 200 eksemplarer, afhængig af sproget. Jo mindre depot, jo hyppigere skift. I kan låne en sprogkonsulent (i øjeblikket med følgende sprog: arabisk, tamil, persisk, bosnisk og tyrkisk) sammen med et depot og hermed få et bedre indtryk af hvad depotet indeholder noterne i bøgerne kan kun give et overfladisk indtryk af hvilken bog I står med i hånden. I kan ligeledes telefonisk kontakte en sprogkonsulent hvis kommunikation er umulig med en låner på grund af sprogvanskeligheder. På indvandrerbibliotekets hjemmeside er der grundige introduktioner til biblioteket, samlingerne, låneveje med videre på 12 sprog. Det kan give ekstra lyst til at formidle materialerne på indvandrersprogene hvis man har lidt indsigt i klassikere og hovedlinier. Her er der hjælp at hente hos Indvandrerbibliotekets konsulenter som gerne hjælper pr. telefon eller på møder der kan rekvireres lokalt eller regionalt, se mere på dk Vær opmærksom på at der i en del lande tales flere sprog. Kontakt Indvandrerbiblioteket hvis der er tvivl om hvilket sprog låneren kan få materialer på. Bibliotekerne har en central rolle når de nye to-kulturelle medborgere skal lære dansk. I materialesamlingerne står der sprogkurser, let-at-læse-bøger samt audio,- visuelt og digitalt baserede materialer. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der en top20 liste over sprogkurser og lette bøger om det danske samfund. Tilmeld dig den tilknyttede mailingliste, hvis du vil være opdateret om nyt på listen. 10 Biblioteket som port til det danske samfund

12 Biblioteket kan alene eller i samarbejde med f.eks. tale- og sprogkonsulenter stå for fremstilling af sprogkufferter/sprogposer, rim- og remsematerialer, multimedie-dansk mm. Mulighederne er utallige, hvilket projektet Biblioteket en port til det danske samfund har vist. Se derfor også Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen om sprogstimulering og Indkøbssamarbejde tilbydes folke- og skolebiblioteker af Indvandrerbiblioteket som foretager materialevalg, indkøb og katalogisering. De elektroniske materialer er i større og større grad supplement til skriftlige medier. Eksempler er Finfo.dk, kvinde.finfo.dk og avis- og tidsskriftbasen Na&t:avis- og tidsskriftbasen FINFO: En internetportal for alle med udenlandsk baggrund. Her findes oplysninger om det danske samfund og nyheder fra et stort antal lande (www.finfo.dk) Kvinde.finfo.dk: Portal med dansksproget samfundsinformation rettet mod unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (www.kvinde. finfo.dk) Na&t: avis- og tidsskriftbasen: SBIB samarbejder med indvandrerbiblioteker i Norden om en avis- og tidsskriftportal til brug i materialevalget (www.indvandrerbiblioteket.dk/ Aviser.htm) Vil du gerne være opdateret om nyt på området og fra Indvandrerbiblioteket, kan du tilmelde dig Kitab Forum http: //www.indvandrerbiblioteket.dk/forum/ kitab/index.htm Se på indretning og skiltning Vore materialer på flygtninge- og indvandrersprogene er placeret så de kan ses udefra torvet. Blade og film på forskellige sprog bruges som blikfang (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indretningen af bibliotekets fysiske rum bør gennemtænkes i forbindelse med betjening af etniske minoriteter. Det er naturligt at stille skønlitteratur på forskellige sprog sammen. Man kan overveje at placere sprogkurser, let-at-læse, film, musik, aviser, tidsskrifter og av-materialer i tilknytning hertil, men man kan også vælge at sige at de etniske minoriteter er lånere som alle andre som med venlig hjælp må lære at finde frem til relevante hylder de etniske minoriteter bliver dermed ikke en særlig gruppe. PC ere er det praktisk at opstille i grupper eller samlet, dermed er der skabt basis for etablering af et læringsmiljø med muligheder for lektiecafé og undervisningsforløb, og samtidig bliver eventuelle uromagere meget synlige. Sofahjørner kan udvikle sig til sociale mødesteder der kan blive for støjende i relation til at et bibliotek også er et sted for opgaveskrivning og informationssøgning. (Læs om denne problematik i Råd og vink publikationen Det urolige bibliotek, oktober 2005). Biblioteket som port til det danske samfund 11

13 Men der er ikke én løsning. Hvert enkelt bibliotek må forholde sig til hvilken brugergruppe man har, og hvordan biblioteket skal fungere i forhold hertil. Det vigtige er at bibliotekets personale samlet har en vision for hvordan deres bibliotek målrettes brugergruppens behov og ønsker og arbejder herfra. Pjecen HVAD er et bibliotek? foreligger på dansk, engelsk, somali, tyrkisk, persisk, arabisk, urdu, bosnisk, kroatisk og serbisk. Pjecen forklarer hvad et bibliotek er, hvordan man får lånekort, regler for aflevering samt bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter. Hent pjecerne som pdf (ca. 230 KB) på Indvandrerbibliotekets hjemmeside. Skiltning, internetregler, bibliotekets almindelige regler og bogindstik bør være på forskellige sprog. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside ligger tekster som kan anvendes til skilte og bogindstik samt regler for brug af internettet. Teksterne kan frit kopieres og benyttes af folkebibliotekerne. For at anvende fremmede alfabeter skal understøttelse af internationale sprogindstillinger aktiveres. Se på hvordan pc en kan skrive komplekse sprog. Få viden om interkulturel kommunikation Ofte opdager man at der er flere lighedspunkter end forskelle mellem kulturer det er overfladen der ser meget forskellig ud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som serviceinstitution kan man bane vej for den daglige dialog med to-kulturelle brugere ved at give personalet indsigt i hvad der opfattes som almindelig høflighed i andre kulturer, hvad er tabubelagt, hvorfor bevæger folk sig rundt i verden, hvordan mon verden kan se ud fra den andens synsvinkel? Som individer tager vi udgangspunkt i egen kulturel forståelsesramme der bygger på normer, vaner og værdier. Vær opmærksom på at kommunikation består af tale men også kropssprog. Interkulturel kommunikation er det der sker når ligeværdig dialog opstår og når begge parter bagefter er påvirket af interaktionen. Udgangspunktet er ligeværdighed, gensidig respekt, åbenhed, og at det at vi er forskellige, er et gode. Angst for det fremmede er det der understøtter fordomme. Gør som på Nørrebro lån en fordom (ud). Cand. psych Lars Koberg Christiansen giver følgende gode råd: Når det i vores professionelle arbejde indgår at kommunikere interkulturelt, burde det høre med i vores faglighed at udvikle evnen til dette. Denne evne indeholder for mig at se følgende elementer: Vi må øge vores bevidsthed om i hvor høj grad vi sædvanligvis kommunikerer indforstået. Det viser sig både i ordvalg, i udtryksmåder, i jargon. Vi benytter ofte ubevidst en udtryksmåde som forudsætter at modtageren befinder sig i det samme univers, og vi gør os ikke nok umage med at checke at det vi siger, bliver forstået i den rigtige ånd 12 Biblioteket som port til det danske samfund

14 Vi må forsøge at skabe os et indtryk af de forventninger vore brugere har til os, og sætte dem op over for de forventninger vi har til os selv. Finde ud af hvor der er overlap og hvor der er konflikt. Og gøre op med os selv om der er områder hvor vi er parate til at imødekomme fremmede forventninger Jo dårligere funderet den anden er i vores sprog, og jo mere fremmed han er for den institutionelle eller professionelle verden som vi repræsenterer, jo mere må vi forsøge at udtrykke os enkelt og klart og tydeliggøre vores rolle og kompetence Gennem de ovenfor nævnte bestræbelser vil vi give et signal om at vi er ude på at opnå forståelse og kontakt og dermed højst sandsynligt vække den samme motivation hos modtageren. Se artiklen i sin helhed på Fortæl de nye borgere om bibliotekets muligheder biblioteksintroduktion Områdets sundhedsplejerske har åbent hus for de to-kulturelle mødre på biblioteket én gang om ugen. Kvinderne får i den forbindelse en kort introduktion til bibliotekets tilbud der tager udgangspunkt i deres aktuelle behov. Det vigtigste er faktisk at de føler sig velkomne så de kommer igen resten fortæller vi efterhånden (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Ved den første biblioteksintroduktion for nye to-kulturelle borgere er det vigtigt at tage udgangspunkt i: Hvilken sproglig, uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund gruppen har med sig Hvorfor det er vigtigt med en introduktion til biblioteket, og hvad det basalt er vigtigst at formidle. Med andre ord, begrænsning og fokus på det der er af primær relevans, er vigtigt, og fortæl så dét på en enkel måde. Alt efter hvor godt dansk gruppen taler, skal det overvejes om tolk/tolke er nødvendig. Brug under introduktionen korte og lette ord, gentag, giv dig god tid, se på ansigterne om nogen måske lige skal have andre ord på tænk på at de fleste af dem der deltager, har svært ved dansk og måske aldrig har været i et bibliotek før. Gør besøget rart, få en dialog i gang. Det vigtigste er måske at biblioteket opleves som et sted man har lyst at vende tilbage til. Hvis der var noget man ikke fik helt med, så er der heldigvis mange flinke ansatte man kan spørge. Fortæl hvordan et dansk bibliotek fungerer og uddel eventuelt folderen Hvad er et bibliotek. Fremhæv at biblioteket er for alle og er gratis, forklar om bøder for at aflevere for sent demonstrer hvordan man bliver låner. Gå gennem bibliotekets publikumsafdelinger præsenter eventuelt personale i de enkelte afdelinger. Gå i voksenafdelingen omkring hylder med litteratur, aviser og tidsskrifter på Biblioteket som port til det danske samfund 13

15 sprog som gruppen taler og læser. Tag dvd, video, let-at-læse, lydbøger, cd-rom og sprogundervisningsmaterialer ud af hylden. Og glem alle andre materialer. FINFO skal selvfølgelig nævnes og demonstreres (eventuelt på en opfølgende biblioteksintroduktion). Ligeledes kvinde.finfo. Gør meget ud af børneafdelingen med billedordbøger og flersprogede bøger. Musik, dvd, video og muligheden for en hyggestund mellem forældre og barn. Musik fra hjemlandet er ligeledes vældig interessant. Gå eventuelt omkring opslagstavlen med arrangementer og pjecerne fra offentlige institutioner. Se om det spørgeskema eller den brugerprofil der er udarbejdet af Odense Centralbibliotek, kan bruges på dit bibliotek. Det hedder Kommunikationsskema og findes på under biblioteksorientering i idébanken. 14 Biblioteket som port til det danske samfund

16 Overvej, om I skal gå nye veje påtage jer nye roller Professionalisme er vigtig, men i forhold til disse sårbare brugere er et smil og en engageret og imødekommende holdning også at være professionel. Man føler sig særligt velkommen, hvis personalet kan huske ens navn og giver sig tid til lidt småsnak (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) På stadig flere folkebiblioteker suppleres den traditionelle litteraturformidling af nye rådgivnings- og læringstilbud. Bibliotekerne kan i forhold til nye medborgere bidrage med formidling af sprogstimulerende materialer og materialer til indsigt i det danske samfund. Men de kan også påtage sig rollen som læringscenter, rådgivningscenter, medborgerstøtte eller sprogudvikler, blive kulturbrobyggere, tutorer til det danske samfunds opbygning og bindeled til uddannelse og arbejdsmarked med jobhjørner og borgerservice. Når man står over for mennesker der har svært ved sproget og ingen kulturel baggrund har for at forstå hvordan ting sker og hænger sammen i Danmark, skal der i nogle situationer tænkes i helt nye og anderledes formidlingsformer. Opgaven bliver at udvikle ydelser, pakker af tilbud eller regulære programmer. De kan startes i det små som projekter. I relation til etniske minoriteter kan vi f.eks. forestille os pakker af tiltag og enkeltstående ydelser der retter sig imod udvikling af aktivt medborgerskab via generel samfunds- og kulturinformation (f.eks. projektet Vi læser avisen sammen under erfaringsbank), kompetenceudvikling generelt i forhold til det danske sprog eller specifikt i forhold til fag og uddannelse (f.eks. lektiehjælp) aktiv integrationshjælp og rådgivning, f.eks. i form af hjælp til jobansøgninger, mentorordninger og konkrete møder med dansk kultur (f.eks. Jobhjørnet) støtte til personlig udvikling, f.eks. med materialer der styrker kendskabet til egen etnisk baggrund og forholdet til andre kulturer (f.eks. tværkulturelt mødested med tværkulturelle kunstnere. Se og Få ideer og hjælp til udvikling af nye integrationsydelser på og Se i øvrigt mulighederne for at søge støtte på udviklingspuljens hjemmeside og Integrationsministeriets hjemmeside www. inm.dk Biblioteket som port til det danske samfund 15

17 Kompetencerne hos personalet må tilpasses de nye roller, og vi må spørge os selv om personlige, kreative og pædagogiske evner i højere grad bliver betydningsfulde? hvordan bibliotekerne bliver ved med at udvikle sig som kulturelle frirum og mødesteder/fora for debat og dialog? personalegruppen skal sammensættes langt bredere og ikke primært af HK - ere og bibliotekarer? to-kulturelle medarbejdere kan styrke biblioteket (ud over de faglige kompetencer) i kraft af sproglige og kulturelle ressourcer? hvordan aktiviteten videreføres efter projektperioden med de ressourcer biblioteket kan råde over? Brug personalets faglige og personlige ressourcer Til al god service hører lydhørhed i forhold til den enkelte brugers individuelle ønsker og behov. Dette gælder også med hensyn til etniske minoriteter. Man kommer langt med vilje til kommunikation og stor venlig nysgerrighed. Et spørgsmål stillet i interesse til hvorfor et andet menneske reagerer som det gør, vil altid blive opfattet positivt. Måske bunder reaktionen i en kulturel forståelsesramme. I det personlige møde mellem mennesker opstår dialog på tværs af kulturer. At personalet har en faglig viden i forhold til demografi, materialer og interkulturel kommunikation er vigtigt, men individuelle kvalifikationer som empati, rummelighed, nysgerrighed og mod til at gå ind i situationer der er problematiske, er lige så nødvendige at få i spil. Det kan give god fælles ballast hvis hele personalet deltager i en grundlæggende introduktion til diversiteten i takt og tone blandt de etniske minoritetsgrupper der er bosiddende i lokalområdet. Det kan være i form af kurser, møder og foredrag altid med rigelig tid til at få snakket igennem hvordan den enkelte og huset opfatter og vil handle i forhold til det man har hørt. Et levende bibliotek er i stadig udvikling og forandring. Derfor er I inde i en løbende proces. Det indledende møde, foredrag, eller hvad I vælger, skal følges op af flere foredrag, mere debat, og sidemandsoplæring. I kan jo også læse en bog eller to sammen - se forslag bagerst i hæftet. Hvis man som bibliotek ser personalets forskellighed som ressource, vil også en etnisk mangfoldighed i personalegruppen være en styrke og have god signalværdi. Ansæt f.eks. projektmedarbejdere eller en uromedarbejder med en anden etnisk baggrund end dansk, eller unge med to-kulturel baggrund til at sætte bøger op, til at vise rundt på biblioteket på eget sprog eller undervise i brug af internettet. Tag kontakt til brugerne Vi har stor fordel af kontakt til en gruppe ressourcestærke kvinder og piger der fungerer som ambassadører for biblioteket i deres bagland - kvinderne er ofte nøglen til hele familien (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) 16 Biblioteket som port til det danske samfund

18 Betegnelsen etniske minoriteter i Danmark spænder over en meget bredt kulturelt og socialt sammensat gruppe. Nogle kommer til Danmark næsten uden skolebaggrund og er analfabeter nogle har lange uddannelser med i bagagen. Nogle er flygtninge på grund af krig og politisk forfølgelse, har måske oplevet tortur og har store traumatiske oplevelser med sig. Nogle kommer fra mindre udviklede landbrugssamfund, nogle fra højteknologiske samfund og jobs. Andre er indvandret for at skabe et bedre liv for deres børn og sig selv. Nogle kommer fra lande og kulturer der ligner Danmark i meget høj grad, andre fra steder vi umiddelbart ser som meget fremmedartede. Der er derfor mange forhold der skal tages i betragtning når der skal gøres forsøg på at opnå generel kontakt med brugerne. Henvendelse til de etniske minoriteters egne foreninger kan være en god indgangsvinkel til kontakt, men pas på at det er foreninger der nyder bred respekt i indvandrergruppen. Find en person her der er respekteret, har indflydelse og er interesseret i at indgå i dialog med biblioteket. Hvis denne kontaktperson samtidig er parat til at yde en personlig arbejdsindsats for kommunikation på tværs af kulturer, er der virkelig åbnet nogle muligheder. Men vær i særlig grad opmærksom på at skabe kontakt til to-kulturelle biblioteksbrugere der har overskud og gerne vil bruges. Medlemmer af Integrationsråd, integrationskonsulenter, to-kulturelle i foreningslivet kan være væsentlige kontakter. Fungér som lobbyister og søg efter personer der kan fungere som gode rollemodeller og ambassadører. Opsøg samarbejdspartnere i lokalområdet - dan netværk Dette er en opgave vi ikke kan løse tilfredsstillende alene. Vi har brug for hinanden i netværket, for det er de samme mennesker som vi beskæftiger os med, og vi supplerer hinandens viden og kompetencer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som i alle sammenhænge hvor det drejer sig om at løfte store opgaver og måske ændre retning og holdning, gør det arbejdet lettere at løfte i flok. Mennesker har forskellige ressourcer menneskeligt og fagligt. Gør brug af det. Viden om hvad der rører sig, bliver tilgængelig i en bredere kreds via netværk - der opstår kontakt og viden på tværs af institutioner og forvaltninger. Man kan støtte og hjælpe hinanden. Netværk skaber broer. Netværk skabes ved at være åben og nysgerrig over for nye og anderledes samarbejdsmuligheder. Hvis du har brug for en faglig vinkel eller personlige ressourcer du ikke selv er i besiddelse af, så vær bevidst om det og kontakt den der har. Som du søger hjælp, skal du også være villig til at stå til rådighed for andre med råd og dåd. Netværk er mange ting. Netværk kan være midlertidige og opstå omkring helt afgrænsede, temabaserede opgaver som afsluttes inden for en kortere periode, Biblioteket som port til det danske samfund 17

19 men kan også være af mere vedvarende karakter (mere personligt knyttet?) og i stadig udvikling. Der er som nævnt tema-netværk, men også problem-, projekt- og politiske netværk. Det er en god idé at gå sammen med andre i lokalområdet om f.eks.: arrangementer og temamøder tolkning uro på biblioteket udvikling og gennemførelse af projekter. Bud på potentielle, lokale samarbejdspartnere er: lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, ansatte i ungdomsskoler og -klubber, uddannelses- og erhvervsvejledere, medarbejdere i kvarterløftsprojekter foreninger bredt (glem ikke de etniske minoriteters foreninger), frivilliggrupper, lokale ressourcepersoner, brugere medborgerhuse, beboerrådgivere, integrationsråd, klubber, kirker, oplysningsforbund, kommunens integrationskonsulenter, SSP-medarbejdere, børnekulturkonsulenter, sprogcentre, andre forvaltninger i kommunen, museer og arkiver, tale- og sprogkonsulenter handlende nyhedsmedier projekter og andre biblioteker. Tænk i markedsføring At se tekst på ens eget sprog i et andet land virker som et stærkt blikfang og skaber umiddelbar interesse. Vi har store forventninger til vores kommende busreklamer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Bibliotekerne benytter sig traditionelt meget af skriftlig kommunikation, når de vil gøre opmærksom på bibliotekets mange tilbud og muligheder. Det er ikke altid en god idé hvis man vil nå ud til de etniske minoriteter, både fordi der i denne målgruppe er en del svage læsere, men også fordi en overvejende del ikke søger information og nyheder gennem de lokale aviser. Tænk derfor snarere i: lokal radio og tv busreklamer opslag og snak hos de lokale butikker der drives af to-kulturelle personlig kontakt til foreninger som har mange to-kulturelle medlemmer streetwalking videreformidling gennem lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, integrationskontor, sprogcenter, frivilliggrupper, boligrådgivere. Hver gang I tænker i projekter eller arrangementer og markedsføring heraf, skal I gøre op med jer selv om det drejer sig om tiltag for, om, af og/eller med jeres to-kulturelle medborgere. Det har betydning for jeres gennemførelse af tiltag, men samtidig også for jeres markedsføring. I forbindelse med skriftlig information er det en dyd at gøre det enkelt og fatte sig i korthed. Overvej altid om det kan være en god idé at oversætte til de sprog der tales lokalt blandt de etniske minoriteter. Men primær markedsføring foregår fra mund til mund. 18 Biblioteket som port til det danske samfund

20 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes Som udgangspunkt er det meget vigtigt at få et fælles billede af den ønskede tilstand, en fælles vision et udgangspunkt som måske burde være en selvfølge, men erfaringerne viser at der ofte bruges alt for lidt tid og energi på at skabe denne fælles ønskede tilstand. Det påpeger virksomhedskonsulent Anni Kirk i en artikel der kan læses i sin helhed på I stedet kaster man sig ud i projektet i den tro at alle ved hvad der skal ske, og hvor de skal hen - for på et senere tidspunkt at finde ud af at det langt fra var tilfældet, at der var store og afgørende forskelle i opfattelsen af målet hos forskellige personer der var involveret i det samme projekt eller den samme forandringsproces. Den tid der bruges på at skabe fælles vision og mål, er godt givet ud og kan i sidste ende betyde forskellen på succes og fiasko. Anni Kirk anbefaler at man sætter fokus på denne indledende fase ved at arbejde med nogle af de grundlæggende udfordringer som er til stede i ethvert forandringsprojekt, stort eller lille. Det drejer sig om følgende: At få et fælles billede af hvor vi skal hen visionen At skabe overblik for alle involverede At skabe motivation og fremdrift At lære hinanden at kende og respektere forskellige måder at arbejde på. Det handler bl.a. om forskellige tænkestile, det faktum at vi motiveres af forskellige ting, at vi har forskelligt detaljeringsniveau og forskellige læringsstrategier At tegne retning for handlinger og aktiviteter hvilket vil hjælpe med at holde deltagerne på sporet i hverdagen At få præciseret roller og ansvarsområder At afklare hvilke ressourcer vi har, og om der er brug for flere ressourcer At få defineret de værdier der skal kendetegne processen. For langt de fleste mennesker er det vanskeligste i forandringsprocesser ikke det nye der skal ske det er usikkerheden i overgangen mellem det nye og det gamle. Derfor er involvering og inddragelse på et tidligt tidspunkt i processen ofte afgørende for deltagernes motivation, og det er vigtigt at det sker på en gennemtænkt og struktureret måde som kan være med til at skabe overblik for alle parter over deres rolle i processen. Alt for mange forandringsprocesser og projekter mislykkes, kører af sporet eller løber bare ud i sandet hvis man ikke tager behørigt hensyn til dette. Biblioteket som port til det danske samfund 19

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket

Slutrapport fra. projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Slutrapport fra projekt Nye brugere? En 180⁰ nytænkning af biblioteket Indholdsfortegnelse Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Målgruppen... 4 Kort beskrivelse af delprojekterne... 4 Mål og succeskriterier...

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket

Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage

Læs mere

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund

Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund Mangfoldighed og inkludering i det flerkulturelle samfund - behov for bibliotekstjenester til urbefolkning, nationale og sproglige minoriteter og det norske majoritetssamfund 25. marts 2006 Det 70. norske

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

2. Møde i Kvinde/pigenetværket

2. Møde i Kvinde/pigenetværket 2. Møde i Kvinde/pigenetværket Kvarterhuset / Sundby Bibliotek Torsdag den 22. februar kl. 10 13 8-03-2007 Dias 1 Dagsorden Præsentationsrunde og dagens program Godkendelse af kommissorium 1 time om behovsafdækning

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats

Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats 25. januar 2008 Status for implementering af samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet om bibliotekernes integrationsindsats Den 9. november 2006 offentliggjorde integrationsminister

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Integrationsrådet Beslutningsprotokol

Integrationsrådet Beslutningsprotokol Integrationsrådet Beslutningsprotokol 22-04-2015 16:00 Medborgerhuset, sal D Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig)

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne

Slutrapport fra. projekt Læs dansk på bibliotekerne Slutrapport fra projekt Læs dansk på bibliotekerne Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 5 Læringsforløbene... 5 Netværk... 6 Organisering... 7 Aktiviteter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent

Tidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012

Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012 Samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet 2010-2012 Dette notat omhandler en forlængelse og udbygning af den eksisterende samarbejdsaftale mellem Kulturministeriet og Integrationsministeriet

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013 Forord Powerjobsøgerne er en nonprofit-netværksgruppe for aktive og engagerede jobsøgere og er åbent for alle jobsøgere, som har lyst til at deltage aktivt og

Læs mere

Lokalt samarbejde omkring Finfo.dk i Odense

Lokalt samarbejde omkring Finfo.dk i Odense Lokalt samarbejde omkring Finfo.dk i Odense Områdeleder Dorrit Munk Jørgensen Vollsmose Bibliotek Odense Centralbibliotek dmj@odense.dk www.odensebib.dk Firkanten Vollsmose Bibliotek Ca. 82 forskellige

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig?

21. januar 2015 Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? Interviews med Bogstart-medarbejdere: Hvilke faglige gevinster og udfordringer giver Bogstart dig? I forbindelse med Bogstart-seminaret 2014 har Bogstart interviewet fire Bogstartformidlere om de faglige

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale

Dragør Bibliotekerne. Resultataftale Dragør Bibliotekerne Resultataftale 2014-2015 Organisationsudvikling Dragør Bibliotekerne Bibliotekernes kerneområder og -opgaver har ændret sig over tid. Der stilles nye krav til kompetencer, roller,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem KVINFO, BiblioteksCenter for Integration og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem KVINFO, BiblioteksCenter for Integration og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem KVINFO, BiblioteksCenter for Integration og Styrelsen for Bibliotek og Medier Denne samarbejdsaftale mellem KVINFO, BiblioteksCenter for Integration (SBCI) og Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større

Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB. en del af noget større Til kontaktpersonen QUICK GUIDE FÅ FLERE PIGER I DIN KLUB en del af noget større REKRUTTERING AF PIGER GENNEM PIGERAKETTEN TRIN 1 FØR PIGERAKETTEN Quick guiden er lavet til dig som kontaktperson, så du

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER. Der er flere tilbud, end du tror...

SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER. Der er flere tilbud, end du tror... SERVICE TIL DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER Der er flere tilbud, end du tror... 2009-2010 Siden 1938 har Statsbiblioteket været formaliseret overbygning for folkebibliotekerne VISIONEN Statsbiblioteket vil

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kommissorium for konsulenterne i den forlængede projektperiode fra 1. september 2004 til 31. august 2005

Kommissorium for konsulenterne i den forlængede projektperiode fra 1. september 2004 til 31. august 2005 KONSULENTER FOR BIBLIOTEKSBETJENING AF ETNISKE MINORITETER Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter Kommissorium for konsulenterne i den forlængede projektperiode fra 1. september 2004

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for

Læs mere

Medborgercenter Dalum, Odense SV

Medborgercenter Dalum, Odense SV Medborgercenter Dalum, Odense SV Velkommen til dialog om Medborgercentres betydning for beboere Når det umulige lykkes og det mærkes på boligområdet Kulturhuset Vollsmose 26. sep. 2012 Medborgercenter

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007

Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007 Velkommen! Officiel åbning af BiblioteksCenter for Integrations nye lokaler den 7. november 2007 Dagens program 10.10 12.10 Workshop Viden og Web (Kanonkælderen) Workshop Fremtidens Materialer (Mødelokale

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere