BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

3 Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 Udarbejdet af: Gitte Fangel og Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: 800 ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket Bibliotek, Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Råd og vink når I starter 7 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet 8 En god basis er godt begyndt 10 Overvej om I skal gå nye veje påtage jer nye roller 15 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes 19 Fokus på integration er fokus på nye biblioteksroller 20 Juelsmindemodellen for biblioteksservice til etniske minoriteter 23 Model for et jobhjørne Gellerup Biblioteks Jobhjørne 27 Start en lektiecafé 29 Forklaring på nogle af begreberne 30 Litteratur 31 Gode links 32 Bibliotek, Børn og Kultur 3

5 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

6 Forord Folkebibliotekerne kan spille en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra de sidste tre års nationale satsning med fire regionale konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter og kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund. En række biblioteker har været villige til at kaste sig ud i den nye opgave, men der er brug for at mange flere biblioteker bidrager med målrettet støtte til flygtninge og indvandreres udvikling af et aktivt medborgerskab. Biblioteket er et kulturelt frirum som de etniske minoriteter bruger flittigt, og det har et betydeligt potentiale som læringscenter. Denne publikation er primært rettet til de biblioteker som endnu ikke har så mange erfaringer på området, og som gerne vil i gang med en mere bevidst biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Publikationen giver et overblik over de processer som biblioteket bør gennemgå, og de tiltag som vil være relevante og rimeligt nemme at starte med. Den formidler viden og erfaringer som de etniske konsulenter og pilotbibliotekerne har opsamlet om forandringsprocesserne, de nye bibliotekarroller og det lokale samarbejde med frivillige og kommunens øvrige aktører på området. Konsulent i netværksområde 4, Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek, har indsamlet og skrevet de konkrete gode råd og vink, og de øvrige etniske konsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, har bidraget med fælles viden og erfaringer. Asta Broesby-Olsen, Nordborg Kommunes Biblioteker, Sussi Lund Jensen, Herning Centralbibliotek, og Marianne Bundgaard, Juelsminde Bibliotek, har givet deres erfaringer om nye bibliotekarroller og bibliotekar Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek, har krydret publikationen med vigtige iagttagelser der sætter erfaringerne i relief. Publikationen står også i gæld til virksomhedskonsulent Anni Kirk som har skrevet om forandringsprocesser på hjemmesiden Portentildanmark.nu, til Marianne Bundgaard som har skrevet en projektrapport der har været forlæg for afsnittet om Juelsmindemodellen samt afdelingsbibliotekar Lone Hedegaard, Gellerup Bibliotek, som har skrevet forlægget for afsnittet om Jobhjørnet. Inger Frydendahl Det nye Danmarks folkebibliotek 5

7 6 Biblioteket som port til de danske samfund

8 Råd og vink når I starter Når I beslutter jer for at nu skal der ydes en (ekstra) indsats i forhold til de etniske minoriteter i jeres lokalområde, er det en god idé at starte med at undersøge brugerbehov og egne ressourcer. Men inden da skal I måske overveje hvad Biblioteket som port til det danske samfund betyder i jeres tilfælde. Måske får bl.a. følgende ord og begreber særlig vægt: folkeoplysning, medborgerskab, borgerinddragelse, New Audience Development, identitetsdannelse, brobygning, streetwalking, læringscenter, empowerment, fleksibilitet, behovsstyring, brugerinvolvering, tilgængelighed, frirum, mødested, netværkssamarbejde, ABM-samarbejde, fortælling, oase, konsensus, kompetenceudvikling, personalepolitik, mangfoldighedsledelse, virksomhedsplan o.m.a. Biblioteket som port til det danske samfund 7

9 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet Vi synes nok at de etniske minoriteter er flittige biblioteksbrugere, men der er mange flere derude som vi aldrig har set og som slet ikke kender biblioteket og vore tilbud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Demografi Undersøg befolkningssammensætningen i jeres lokalområde: befolkningstal, etnisk diversitet, aldersfordeling (hvor mange er børn og unge), sproggrupper, fordeling på boligområder, uddannelsesniveau, hvor mange er i arbejde, hvor mange er socialt udsatte. Der vil være flere muligheder for at få disse oplysninger lokalt. Måske skal I kontakte flere forvaltninger evt. institutioner og skoler. Social-/Børn- og Ungeforvaltning/ Integrationsafdelingen /Folkeregisteret vil være nogle bud. Hos Statsbiblioteket/ Indvandrerbiblioteket (SBIB) vil I hvert år kunne få en opdateret liste over danske statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk og ikke-danske statsborgere fordelt på nationalitet og alder. Undersøg logistikken i kommunen: Er der afstandsproblemer som afgør hvor biblioteket må flytte sig hen? Undersøg hvad målgruppen har af behov som biblioteket eventuelt kan hjælpe med at dække. Vision og politik Når I har kortlagt hvordan denne (potentielle?) brugergruppe ser ud, kan I begynde at vurdere hvordan jeres bibliotek er gearet til at betjene de to-kulturelle borgere. Vil en fokuseret betjening være et naturligt led i den vision og handlingsplan I har for biblioteksbetjening af lokalområdet - har I en formuleret vision og/eller politik? Har kommunen? Det er som i al anden service vigtigt at I er enige om hvor I vil hen, og at ledelsen står bag. Tag en grundig snak på tværs af personalegrupper og afdelinger om hvad det er I skal i gang med. Inviter eventuelt konsulenter med kompetencer i interkulturel kommunikation, se en film, hør et foredrag, afhold en personaledag eller et fyraftensmøde. Vigtigheden af at ledelsen bakker op, og at personalet er enige om at arbejde i samme retning, kan ikke overvurderes. Ene gør ikke stærk! Samarbejdsnetværk I vil formodentlig snart opdage at finder I gode lokale samarbejdspartnere uden for bibliotekets mure, bliver meget arbejde enklere. Det kan være når I afholder et arrangement hvor I ønsker at kommunens tokulturelle borgere deltager; når I synes der er blevet lidt for uroligt ved pc erne eller i sofagruppen; når I kunne tænke jer at oprette en lektiecafé eller introduktioner til internettets utal af muligheder... mandeklub, pige/kvindegrupper eller noget helt andet. 8 Biblioteket som port til det danske samfund

10 Find derfor ud af hvad der foregår i lokalområdet som sådan omkring det I vil beskæftige jer med. Afholdes der modersmålsundervisning nogle steder, er der oprettet mødregrupper, fædregrupper, lektiecaféer, foreninger stiftet af tokulturelle grupper? Er der oplysningsforbund, kirker, klubber der står for kulturelle og samfundsdebatterende arrangementer der tager sigte på at hjælpe integrationen på vej som I kan slå jer sammen med? Ring og spørg, fortæl hvad I har tænkt og har gang i, opdyrk samarbejdsrelationer. Biblioteket som port til det danske samfund 9

11 En god basis er godt begyndt Skaf jer adgang til viden og materialer der er relevant for målgruppen Sprogposer er et magisk hjælpemiddel som er særlig velegnet til de sprogfattige, to-kulturelle børn, fordi der tales til flere sanser (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indvandrerbiblioteket udlåner depoter og enkeltlån af materialer til etniske minoriteter. Indvandrerbiblioteket opfordrer til dialog når I bestiller depoter og enkeltlån til lånere. Hvis I spørger nærmere ind til hvad låneren præcis ønsker og skriver dette i bemærkningerne på bestillingsskemaet til Indvandrerbiblioteket, er der større chance for at låneren får det rette. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der endvidere kataloger på et udvalg af sprog man kan printe ud. De er velegnede til at krydse af i også for låneren. For at få et rimeligt udvalg og cirkulation af bøger og andre materialer anbefaler Indvandrerbiblioteket at I ikke bestiller depoter på under 50 bøger og gerne op til 150 eller 200 eksemplarer, afhængig af sproget. Jo mindre depot, jo hyppigere skift. I kan låne en sprogkonsulent (i øjeblikket med følgende sprog: arabisk, tamil, persisk, bosnisk og tyrkisk) sammen med et depot og hermed få et bedre indtryk af hvad depotet indeholder noterne i bøgerne kan kun give et overfladisk indtryk af hvilken bog I står med i hånden. I kan ligeledes telefonisk kontakte en sprogkonsulent hvis kommunikation er umulig med en låner på grund af sprogvanskeligheder. På indvandrerbibliotekets hjemmeside er der grundige introduktioner til biblioteket, samlingerne, låneveje med videre på 12 sprog. Det kan give ekstra lyst til at formidle materialerne på indvandrersprogene hvis man har lidt indsigt i klassikere og hovedlinier. Her er der hjælp at hente hos Indvandrerbibliotekets konsulenter som gerne hjælper pr. telefon eller på møder der kan rekvireres lokalt eller regionalt, se mere på dk Vær opmærksom på at der i en del lande tales flere sprog. Kontakt Indvandrerbiblioteket hvis der er tvivl om hvilket sprog låneren kan få materialer på. Bibliotekerne har en central rolle når de nye to-kulturelle medborgere skal lære dansk. I materialesamlingerne står der sprogkurser, let-at-læse-bøger samt audio,- visuelt og digitalt baserede materialer. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der en top20 liste over sprogkurser og lette bøger om det danske samfund. Tilmeld dig den tilknyttede mailingliste, hvis du vil være opdateret om nyt på listen. 10 Biblioteket som port til det danske samfund

12 Biblioteket kan alene eller i samarbejde med f.eks. tale- og sprogkonsulenter stå for fremstilling af sprogkufferter/sprogposer, rim- og remsematerialer, multimedie-dansk mm. Mulighederne er utallige, hvilket projektet Biblioteket en port til det danske samfund har vist. Se derfor også Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen om sprogstimulering og Indkøbssamarbejde tilbydes folke- og skolebiblioteker af Indvandrerbiblioteket som foretager materialevalg, indkøb og katalogisering. De elektroniske materialer er i større og større grad supplement til skriftlige medier. Eksempler er Finfo.dk, kvinde.finfo.dk og avis- og tidsskriftbasen Na&t:avis- og tidsskriftbasen FINFO: En internetportal for alle med udenlandsk baggrund. Her findes oplysninger om det danske samfund og nyheder fra et stort antal lande ( Kvinde.finfo.dk: Portal med dansksproget samfundsinformation rettet mod unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk ( finfo.dk) Na&t: avis- og tidsskriftbasen: SBIB samarbejder med indvandrerbiblioteker i Norden om en avis- og tidsskriftportal til brug i materialevalget ( Aviser.htm) Vil du gerne være opdateret om nyt på området og fra Indvandrerbiblioteket, kan du tilmelde dig Kitab Forum http: // kitab/index.htm Se på indretning og skiltning Vore materialer på flygtninge- og indvandrersprogene er placeret så de kan ses udefra torvet. Blade og film på forskellige sprog bruges som blikfang (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indretningen af bibliotekets fysiske rum bør gennemtænkes i forbindelse med betjening af etniske minoriteter. Det er naturligt at stille skønlitteratur på forskellige sprog sammen. Man kan overveje at placere sprogkurser, let-at-læse, film, musik, aviser, tidsskrifter og av-materialer i tilknytning hertil, men man kan også vælge at sige at de etniske minoriteter er lånere som alle andre som med venlig hjælp må lære at finde frem til relevante hylder de etniske minoriteter bliver dermed ikke en særlig gruppe. PC ere er det praktisk at opstille i grupper eller samlet, dermed er der skabt basis for etablering af et læringsmiljø med muligheder for lektiecafé og undervisningsforløb, og samtidig bliver eventuelle uromagere meget synlige. Sofahjørner kan udvikle sig til sociale mødesteder der kan blive for støjende i relation til at et bibliotek også er et sted for opgaveskrivning og informationssøgning. (Læs om denne problematik i Råd og vink publikationen Det urolige bibliotek, oktober 2005). Biblioteket som port til det danske samfund 11

13 Men der er ikke én løsning. Hvert enkelt bibliotek må forholde sig til hvilken brugergruppe man har, og hvordan biblioteket skal fungere i forhold hertil. Det vigtige er at bibliotekets personale samlet har en vision for hvordan deres bibliotek målrettes brugergruppens behov og ønsker og arbejder herfra. Pjecen HVAD er et bibliotek? foreligger på dansk, engelsk, somali, tyrkisk, persisk, arabisk, urdu, bosnisk, kroatisk og serbisk. Pjecen forklarer hvad et bibliotek er, hvordan man får lånekort, regler for aflevering samt bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter. Hent pjecerne som pdf (ca. 230 KB) på Indvandrerbibliotekets hjemmeside. Skiltning, internetregler, bibliotekets almindelige regler og bogindstik bør være på forskellige sprog. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside ligger tekster som kan anvendes til skilte og bogindstik samt regler for brug af internettet. Teksterne kan frit kopieres og benyttes af folkebibliotekerne. For at anvende fremmede alfabeter skal understøttelse af internationale sprogindstillinger aktiveres. Se på hvordan pc en kan skrive komplekse sprog. Få viden om interkulturel kommunikation Ofte opdager man at der er flere lighedspunkter end forskelle mellem kulturer det er overfladen der ser meget forskellig ud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som serviceinstitution kan man bane vej for den daglige dialog med to-kulturelle brugere ved at give personalet indsigt i hvad der opfattes som almindelig høflighed i andre kulturer, hvad er tabubelagt, hvorfor bevæger folk sig rundt i verden, hvordan mon verden kan se ud fra den andens synsvinkel? Som individer tager vi udgangspunkt i egen kulturel forståelsesramme der bygger på normer, vaner og værdier. Vær opmærksom på at kommunikation består af tale men også kropssprog. Interkulturel kommunikation er det der sker når ligeværdig dialog opstår og når begge parter bagefter er påvirket af interaktionen. Udgangspunktet er ligeværdighed, gensidig respekt, åbenhed, og at det at vi er forskellige, er et gode. Angst for det fremmede er det der understøtter fordomme. Gør som på Nørrebro lån en fordom (ud). Cand. psych Lars Koberg Christiansen giver følgende gode råd: Når det i vores professionelle arbejde indgår at kommunikere interkulturelt, burde det høre med i vores faglighed at udvikle evnen til dette. Denne evne indeholder for mig at se følgende elementer: Vi må øge vores bevidsthed om i hvor høj grad vi sædvanligvis kommunikerer indforstået. Det viser sig både i ordvalg, i udtryksmåder, i jargon. Vi benytter ofte ubevidst en udtryksmåde som forudsætter at modtageren befinder sig i det samme univers, og vi gør os ikke nok umage med at checke at det vi siger, bliver forstået i den rigtige ånd 12 Biblioteket som port til det danske samfund

14 Vi må forsøge at skabe os et indtryk af de forventninger vore brugere har til os, og sætte dem op over for de forventninger vi har til os selv. Finde ud af hvor der er overlap og hvor der er konflikt. Og gøre op med os selv om der er områder hvor vi er parate til at imødekomme fremmede forventninger Jo dårligere funderet den anden er i vores sprog, og jo mere fremmed han er for den institutionelle eller professionelle verden som vi repræsenterer, jo mere må vi forsøge at udtrykke os enkelt og klart og tydeliggøre vores rolle og kompetence Gennem de ovenfor nævnte bestræbelser vil vi give et signal om at vi er ude på at opnå forståelse og kontakt og dermed højst sandsynligt vække den samme motivation hos modtageren. Se artiklen i sin helhed på Fortæl de nye borgere om bibliotekets muligheder biblioteksintroduktion Områdets sundhedsplejerske har åbent hus for de to-kulturelle mødre på biblioteket én gang om ugen. Kvinderne får i den forbindelse en kort introduktion til bibliotekets tilbud der tager udgangspunkt i deres aktuelle behov. Det vigtigste er faktisk at de føler sig velkomne så de kommer igen resten fortæller vi efterhånden (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Ved den første biblioteksintroduktion for nye to-kulturelle borgere er det vigtigt at tage udgangspunkt i: Hvilken sproglig, uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund gruppen har med sig Hvorfor det er vigtigt med en introduktion til biblioteket, og hvad det basalt er vigtigst at formidle. Med andre ord, begrænsning og fokus på det der er af primær relevans, er vigtigt, og fortæl så dét på en enkel måde. Alt efter hvor godt dansk gruppen taler, skal det overvejes om tolk/tolke er nødvendig. Brug under introduktionen korte og lette ord, gentag, giv dig god tid, se på ansigterne om nogen måske lige skal have andre ord på tænk på at de fleste af dem der deltager, har svært ved dansk og måske aldrig har været i et bibliotek før. Gør besøget rart, få en dialog i gang. Det vigtigste er måske at biblioteket opleves som et sted man har lyst at vende tilbage til. Hvis der var noget man ikke fik helt med, så er der heldigvis mange flinke ansatte man kan spørge. Fortæl hvordan et dansk bibliotek fungerer og uddel eventuelt folderen Hvad er et bibliotek. Fremhæv at biblioteket er for alle og er gratis, forklar om bøder for at aflevere for sent demonstrer hvordan man bliver låner. Gå gennem bibliotekets publikumsafdelinger præsenter eventuelt personale i de enkelte afdelinger. Gå i voksenafdelingen omkring hylder med litteratur, aviser og tidsskrifter på Biblioteket som port til det danske samfund 13

15 sprog som gruppen taler og læser. Tag dvd, video, let-at-læse, lydbøger, cd-rom og sprogundervisningsmaterialer ud af hylden. Og glem alle andre materialer. FINFO skal selvfølgelig nævnes og demonstreres (eventuelt på en opfølgende biblioteksintroduktion). Ligeledes kvinde.finfo. Gør meget ud af børneafdelingen med billedordbøger og flersprogede bøger. Musik, dvd, video og muligheden for en hyggestund mellem forældre og barn. Musik fra hjemlandet er ligeledes vældig interessant. Gå eventuelt omkring opslagstavlen med arrangementer og pjecerne fra offentlige institutioner. Se om det spørgeskema eller den brugerprofil der er udarbejdet af Odense Centralbibliotek, kan bruges på dit bibliotek. Det hedder Kommunikationsskema og findes på under biblioteksorientering i idébanken. 14 Biblioteket som port til det danske samfund

16 Overvej, om I skal gå nye veje påtage jer nye roller Professionalisme er vigtig, men i forhold til disse sårbare brugere er et smil og en engageret og imødekommende holdning også at være professionel. Man føler sig særligt velkommen, hvis personalet kan huske ens navn og giver sig tid til lidt småsnak (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) På stadig flere folkebiblioteker suppleres den traditionelle litteraturformidling af nye rådgivnings- og læringstilbud. Bibliotekerne kan i forhold til nye medborgere bidrage med formidling af sprogstimulerende materialer og materialer til indsigt i det danske samfund. Men de kan også påtage sig rollen som læringscenter, rådgivningscenter, medborgerstøtte eller sprogudvikler, blive kulturbrobyggere, tutorer til det danske samfunds opbygning og bindeled til uddannelse og arbejdsmarked med jobhjørner og borgerservice. Når man står over for mennesker der har svært ved sproget og ingen kulturel baggrund har for at forstå hvordan ting sker og hænger sammen i Danmark, skal der i nogle situationer tænkes i helt nye og anderledes formidlingsformer. Opgaven bliver at udvikle ydelser, pakker af tilbud eller regulære programmer. De kan startes i det små som projekter. I relation til etniske minoriteter kan vi f.eks. forestille os pakker af tiltag og enkeltstående ydelser der retter sig imod udvikling af aktivt medborgerskab via generel samfunds- og kulturinformation (f.eks. projektet Vi læser avisen sammen under erfaringsbank), kompetenceudvikling generelt i forhold til det danske sprog eller specifikt i forhold til fag og uddannelse (f.eks. lektiehjælp) aktiv integrationshjælp og rådgivning, f.eks. i form af hjælp til jobansøgninger, mentorordninger og konkrete møder med dansk kultur (f.eks. Jobhjørnet) støtte til personlig udvikling, f.eks. med materialer der styrker kendskabet til egen etnisk baggrund og forholdet til andre kulturer (f.eks. tværkulturelt mødested med tværkulturelle kunstnere. Se og Få ideer og hjælp til udvikling af nye integrationsydelser på og Se i øvrigt mulighederne for at søge støtte på udviklingspuljens hjemmeside og Integrationsministeriets hjemmeside www. inm.dk Biblioteket som port til det danske samfund 15

17 Kompetencerne hos personalet må tilpasses de nye roller, og vi må spørge os selv om personlige, kreative og pædagogiske evner i højere grad bliver betydningsfulde? hvordan bibliotekerne bliver ved med at udvikle sig som kulturelle frirum og mødesteder/fora for debat og dialog? personalegruppen skal sammensættes langt bredere og ikke primært af HK - ere og bibliotekarer? to-kulturelle medarbejdere kan styrke biblioteket (ud over de faglige kompetencer) i kraft af sproglige og kulturelle ressourcer? hvordan aktiviteten videreføres efter projektperioden med de ressourcer biblioteket kan råde over? Brug personalets faglige og personlige ressourcer Til al god service hører lydhørhed i forhold til den enkelte brugers individuelle ønsker og behov. Dette gælder også med hensyn til etniske minoriteter. Man kommer langt med vilje til kommunikation og stor venlig nysgerrighed. Et spørgsmål stillet i interesse til hvorfor et andet menneske reagerer som det gør, vil altid blive opfattet positivt. Måske bunder reaktionen i en kulturel forståelsesramme. I det personlige møde mellem mennesker opstår dialog på tværs af kulturer. At personalet har en faglig viden i forhold til demografi, materialer og interkulturel kommunikation er vigtigt, men individuelle kvalifikationer som empati, rummelighed, nysgerrighed og mod til at gå ind i situationer der er problematiske, er lige så nødvendige at få i spil. Det kan give god fælles ballast hvis hele personalet deltager i en grundlæggende introduktion til diversiteten i takt og tone blandt de etniske minoritetsgrupper der er bosiddende i lokalområdet. Det kan være i form af kurser, møder og foredrag altid med rigelig tid til at få snakket igennem hvordan den enkelte og huset opfatter og vil handle i forhold til det man har hørt. Et levende bibliotek er i stadig udvikling og forandring. Derfor er I inde i en løbende proces. Det indledende møde, foredrag, eller hvad I vælger, skal følges op af flere foredrag, mere debat, og sidemandsoplæring. I kan jo også læse en bog eller to sammen - se forslag bagerst i hæftet. Hvis man som bibliotek ser personalets forskellighed som ressource, vil også en etnisk mangfoldighed i personalegruppen være en styrke og have god signalværdi. Ansæt f.eks. projektmedarbejdere eller en uromedarbejder med en anden etnisk baggrund end dansk, eller unge med to-kulturel baggrund til at sætte bøger op, til at vise rundt på biblioteket på eget sprog eller undervise i brug af internettet. Tag kontakt til brugerne Vi har stor fordel af kontakt til en gruppe ressourcestærke kvinder og piger der fungerer som ambassadører for biblioteket i deres bagland - kvinderne er ofte nøglen til hele familien (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) 16 Biblioteket som port til det danske samfund

18 Betegnelsen etniske minoriteter i Danmark spænder over en meget bredt kulturelt og socialt sammensat gruppe. Nogle kommer til Danmark næsten uden skolebaggrund og er analfabeter nogle har lange uddannelser med i bagagen. Nogle er flygtninge på grund af krig og politisk forfølgelse, har måske oplevet tortur og har store traumatiske oplevelser med sig. Nogle kommer fra mindre udviklede landbrugssamfund, nogle fra højteknologiske samfund og jobs. Andre er indvandret for at skabe et bedre liv for deres børn og sig selv. Nogle kommer fra lande og kulturer der ligner Danmark i meget høj grad, andre fra steder vi umiddelbart ser som meget fremmedartede. Der er derfor mange forhold der skal tages i betragtning når der skal gøres forsøg på at opnå generel kontakt med brugerne. Henvendelse til de etniske minoriteters egne foreninger kan være en god indgangsvinkel til kontakt, men pas på at det er foreninger der nyder bred respekt i indvandrergruppen. Find en person her der er respekteret, har indflydelse og er interesseret i at indgå i dialog med biblioteket. Hvis denne kontaktperson samtidig er parat til at yde en personlig arbejdsindsats for kommunikation på tværs af kulturer, er der virkelig åbnet nogle muligheder. Men vær i særlig grad opmærksom på at skabe kontakt til to-kulturelle biblioteksbrugere der har overskud og gerne vil bruges. Medlemmer af Integrationsråd, integrationskonsulenter, to-kulturelle i foreningslivet kan være væsentlige kontakter. Fungér som lobbyister og søg efter personer der kan fungere som gode rollemodeller og ambassadører. Opsøg samarbejdspartnere i lokalområdet - dan netværk Dette er en opgave vi ikke kan løse tilfredsstillende alene. Vi har brug for hinanden i netværket, for det er de samme mennesker som vi beskæftiger os med, og vi supplerer hinandens viden og kompetencer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som i alle sammenhænge hvor det drejer sig om at løfte store opgaver og måske ændre retning og holdning, gør det arbejdet lettere at løfte i flok. Mennesker har forskellige ressourcer menneskeligt og fagligt. Gør brug af det. Viden om hvad der rører sig, bliver tilgængelig i en bredere kreds via netværk - der opstår kontakt og viden på tværs af institutioner og forvaltninger. Man kan støtte og hjælpe hinanden. Netværk skaber broer. Netværk skabes ved at være åben og nysgerrig over for nye og anderledes samarbejdsmuligheder. Hvis du har brug for en faglig vinkel eller personlige ressourcer du ikke selv er i besiddelse af, så vær bevidst om det og kontakt den der har. Som du søger hjælp, skal du også være villig til at stå til rådighed for andre med råd og dåd. Netværk er mange ting. Netværk kan være midlertidige og opstå omkring helt afgrænsede, temabaserede opgaver som afsluttes inden for en kortere periode, Biblioteket som port til det danske samfund 17

19 men kan også være af mere vedvarende karakter (mere personligt knyttet?) og i stadig udvikling. Der er som nævnt tema-netværk, men også problem-, projekt- og politiske netværk. Det er en god idé at gå sammen med andre i lokalområdet om f.eks.: arrangementer og temamøder tolkning uro på biblioteket udvikling og gennemførelse af projekter. Bud på potentielle, lokale samarbejdspartnere er: lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, ansatte i ungdomsskoler og -klubber, uddannelses- og erhvervsvejledere, medarbejdere i kvarterløftsprojekter foreninger bredt (glem ikke de etniske minoriteters foreninger), frivilliggrupper, lokale ressourcepersoner, brugere medborgerhuse, beboerrådgivere, integrationsråd, klubber, kirker, oplysningsforbund, kommunens integrationskonsulenter, SSP-medarbejdere, børnekulturkonsulenter, sprogcentre, andre forvaltninger i kommunen, museer og arkiver, tale- og sprogkonsulenter handlende nyhedsmedier projekter og andre biblioteker. Tænk i markedsføring At se tekst på ens eget sprog i et andet land virker som et stærkt blikfang og skaber umiddelbar interesse. Vi har store forventninger til vores kommende busreklamer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Bibliotekerne benytter sig traditionelt meget af skriftlig kommunikation, når de vil gøre opmærksom på bibliotekets mange tilbud og muligheder. Det er ikke altid en god idé hvis man vil nå ud til de etniske minoriteter, både fordi der i denne målgruppe er en del svage læsere, men også fordi en overvejende del ikke søger information og nyheder gennem de lokale aviser. Tænk derfor snarere i: lokal radio og tv busreklamer opslag og snak hos de lokale butikker der drives af to-kulturelle personlig kontakt til foreninger som har mange to-kulturelle medlemmer streetwalking videreformidling gennem lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, integrationskontor, sprogcenter, frivilliggrupper, boligrådgivere. Hver gang I tænker i projekter eller arrangementer og markedsføring heraf, skal I gøre op med jer selv om det drejer sig om tiltag for, om, af og/eller med jeres to-kulturelle medborgere. Det har betydning for jeres gennemførelse af tiltag, men samtidig også for jeres markedsføring. I forbindelse med skriftlig information er det en dyd at gøre det enkelt og fatte sig i korthed. Overvej altid om det kan være en god idé at oversætte til de sprog der tales lokalt blandt de etniske minoriteter. Men primær markedsføring foregår fra mund til mund. 18 Biblioteket som port til det danske samfund

20 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes Som udgangspunkt er det meget vigtigt at få et fælles billede af den ønskede tilstand, en fælles vision et udgangspunkt som måske burde være en selvfølge, men erfaringerne viser at der ofte bruges alt for lidt tid og energi på at skabe denne fælles ønskede tilstand. Det påpeger virksomhedskonsulent Anni Kirk i en artikel der kan læses i sin helhed på I stedet kaster man sig ud i projektet i den tro at alle ved hvad der skal ske, og hvor de skal hen - for på et senere tidspunkt at finde ud af at det langt fra var tilfældet, at der var store og afgørende forskelle i opfattelsen af målet hos forskellige personer der var involveret i det samme projekt eller den samme forandringsproces. Den tid der bruges på at skabe fælles vision og mål, er godt givet ud og kan i sidste ende betyde forskellen på succes og fiasko. Anni Kirk anbefaler at man sætter fokus på denne indledende fase ved at arbejde med nogle af de grundlæggende udfordringer som er til stede i ethvert forandringsprojekt, stort eller lille. Det drejer sig om følgende: At få et fælles billede af hvor vi skal hen visionen At skabe overblik for alle involverede At skabe motivation og fremdrift At lære hinanden at kende og respektere forskellige måder at arbejde på. Det handler bl.a. om forskellige tænkestile, det faktum at vi motiveres af forskellige ting, at vi har forskelligt detaljeringsniveau og forskellige læringsstrategier At tegne retning for handlinger og aktiviteter hvilket vil hjælpe med at holde deltagerne på sporet i hverdagen At få præciseret roller og ansvarsområder At afklare hvilke ressourcer vi har, og om der er brug for flere ressourcer At få defineret de værdier der skal kendetegne processen. For langt de fleste mennesker er det vanskeligste i forandringsprocesser ikke det nye der skal ske det er usikkerheden i overgangen mellem det nye og det gamle. Derfor er involvering og inddragelse på et tidligt tidspunkt i processen ofte afgørende for deltagernes motivation, og det er vigtigt at det sker på en gennemtænkt og struktureret måde som kan være med til at skabe overblik for alle parter over deres rolle i processen. Alt for mange forandringsprocesser og projekter mislykkes, kører af sporet eller løber bare ud i sandet hvis man ikke tager behørigt hensyn til dette. Biblioteket som port til det danske samfund 19