BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 BS

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 København 2005 Bibliotek, Børn og Kultur 1

3 Biblioteket som port til det danske samfund - vi går i gang Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 9 Udarbejdet af: Gitte Fangel og Inger Frydendahl Redaktion: Vibeke Cranfield Udgivet i 2005 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Forside: Udsnit fra omslag på Det globale i det lokale Typografi: Stone Tryk: CS Grafisk Oplag: 800 ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Publikationen indgår i en pakke med fire Råd og vink med hvert sit tema inden for biblioteksbetjening af etniske minoriteter samt publikationen Det globale i det lokale integration og biblioteker som Biblioteksstyrelsen har udgivet i samarbejde med Statsbiblioteket Bibliotek, Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Råd og vink når I starter 7 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet 8 En god basis er godt begyndt 10 Overvej om I skal gå nye veje påtage jer nye roller 15 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes 19 Fokus på integration er fokus på nye biblioteksroller 20 Juelsmindemodellen for biblioteksservice til etniske minoriteter 23 Model for et jobhjørne Gellerup Biblioteks Jobhjørne 27 Start en lektiecafé 29 Forklaring på nogle af begreberne 30 Litteratur 31 Gode links 32 Bibliotek, Børn og Kultur 3

5 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

6 Forord Folkebibliotekerne kan spille en afgørende rolle når flygtninge og indvandrere skal integreres i det danske samfund. Det viser erfaringerne fra de sidste tre års nationale satsning med fire regionale konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter og kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund. En række biblioteker har været villige til at kaste sig ud i den nye opgave, men der er brug for at mange flere biblioteker bidrager med målrettet støtte til flygtninge og indvandreres udvikling af et aktivt medborgerskab. Biblioteket er et kulturelt frirum som de etniske minoriteter bruger flittigt, og det har et betydeligt potentiale som læringscenter. Denne publikation er primært rettet til de biblioteker som endnu ikke har så mange erfaringer på området, og som gerne vil i gang med en mere bevidst biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Publikationen giver et overblik over de processer som biblioteket bør gennemgå, og de tiltag som vil være relevante og rimeligt nemme at starte med. Den formidler viden og erfaringer som de etniske konsulenter og pilotbibliotekerne har opsamlet om forandringsprocesserne, de nye bibliotekarroller og det lokale samarbejde med frivillige og kommunens øvrige aktører på området. Konsulent i netværksområde 4, Gitte Fangel, Viborg Centralbibliotek, har indsamlet og skrevet de konkrete gode råd og vink, og de øvrige etniske konsulenter Marianne Ellert, Albertslund Bibliotek/Gentofte Bibliotekerne, Berit Sandholdt Jacobsen, Greve Bibliotek, og Bente Weisbjerg, Odense Centralbibliotek, har bidraget med fælles viden og erfaringer. Asta Broesby-Olsen, Nordborg Kommunes Biblioteker, Sussi Lund Jensen, Herning Centralbibliotek, og Marianne Bundgaard, Juelsminde Bibliotek, har givet deres erfaringer om nye bibliotekarroller og bibliotekar Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek, har krydret publikationen med vigtige iagttagelser der sætter erfaringerne i relief. Publikationen står også i gæld til virksomhedskonsulent Anni Kirk som har skrevet om forandringsprocesser på hjemmesiden Portentildanmark.nu, til Marianne Bundgaard som har skrevet en projektrapport der har været forlæg for afsnittet om Juelsmindemodellen samt afdelingsbibliotekar Lone Hedegaard, Gellerup Bibliotek, som har skrevet forlægget for afsnittet om Jobhjørnet. Inger Frydendahl Det nye Danmarks folkebibliotek 5

7 6 Biblioteket som port til de danske samfund

8 Råd og vink når I starter Når I beslutter jer for at nu skal der ydes en (ekstra) indsats i forhold til de etniske minoriteter i jeres lokalområde, er det en god idé at starte med at undersøge brugerbehov og egne ressourcer. Men inden da skal I måske overveje hvad Biblioteket som port til det danske samfund betyder i jeres tilfælde. Måske får bl.a. følgende ord og begreber særlig vægt: folkeoplysning, medborgerskab, borgerinddragelse, New Audience Development, identitetsdannelse, brobygning, streetwalking, læringscenter, empowerment, fleksibilitet, behovsstyring, brugerinvolvering, tilgængelighed, frirum, mødested, netværkssamarbejde, ABM-samarbejde, fortælling, oase, konsensus, kompetenceudvikling, personalepolitik, mangfoldighedsledelse, virksomhedsplan o.m.a. Biblioteket som port til det danske samfund 7

9 Første skridt er en kortlægning af lokalområdet Vi synes nok at de etniske minoriteter er flittige biblioteksbrugere, men der er mange flere derude som vi aldrig har set og som slet ikke kender biblioteket og vore tilbud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Demografi Undersøg befolkningssammensætningen i jeres lokalområde: befolkningstal, etnisk diversitet, aldersfordeling (hvor mange er børn og unge), sproggrupper, fordeling på boligområder, uddannelsesniveau, hvor mange er i arbejde, hvor mange er socialt udsatte. Der vil være flere muligheder for at få disse oplysninger lokalt. Måske skal I kontakte flere forvaltninger evt. institutioner og skoler. Social-/Børn- og Ungeforvaltning/ Integrationsafdelingen /Folkeregisteret vil være nogle bud. Hos Statsbiblioteket/ Indvandrerbiblioteket (SBIB) vil I hvert år kunne få en opdateret liste over danske statsborgere med anden etnisk baggrund end dansk og ikke-danske statsborgere fordelt på nationalitet og alder. Undersøg logistikken i kommunen: Er der afstandsproblemer som afgør hvor biblioteket må flytte sig hen? Undersøg hvad målgruppen har af behov som biblioteket eventuelt kan hjælpe med at dække. Vision og politik Når I har kortlagt hvordan denne (potentielle?) brugergruppe ser ud, kan I begynde at vurdere hvordan jeres bibliotek er gearet til at betjene de to-kulturelle borgere. Vil en fokuseret betjening være et naturligt led i den vision og handlingsplan I har for biblioteksbetjening af lokalområdet - har I en formuleret vision og/eller politik? Har kommunen? Det er som i al anden service vigtigt at I er enige om hvor I vil hen, og at ledelsen står bag. Tag en grundig snak på tværs af personalegrupper og afdelinger om hvad det er I skal i gang med. Inviter eventuelt konsulenter med kompetencer i interkulturel kommunikation, se en film, hør et foredrag, afhold en personaledag eller et fyraftensmøde. Vigtigheden af at ledelsen bakker op, og at personalet er enige om at arbejde i samme retning, kan ikke overvurderes. Ene gør ikke stærk! Samarbejdsnetværk I vil formodentlig snart opdage at finder I gode lokale samarbejdspartnere uden for bibliotekets mure, bliver meget arbejde enklere. Det kan være når I afholder et arrangement hvor I ønsker at kommunens tokulturelle borgere deltager; når I synes der er blevet lidt for uroligt ved pc erne eller i sofagruppen; når I kunne tænke jer at oprette en lektiecafé eller introduktioner til internettets utal af muligheder... mandeklub, pige/kvindegrupper eller noget helt andet. 8 Biblioteket som port til det danske samfund

10 Find derfor ud af hvad der foregår i lokalområdet som sådan omkring det I vil beskæftige jer med. Afholdes der modersmålsundervisning nogle steder, er der oprettet mødregrupper, fædregrupper, lektiecaféer, foreninger stiftet af tokulturelle grupper? Er der oplysningsforbund, kirker, klubber der står for kulturelle og samfundsdebatterende arrangementer der tager sigte på at hjælpe integrationen på vej som I kan slå jer sammen med? Ring og spørg, fortæl hvad I har tænkt og har gang i, opdyrk samarbejdsrelationer. Biblioteket som port til det danske samfund 9

11 En god basis er godt begyndt Skaf jer adgang til viden og materialer der er relevant for målgruppen Sprogposer er et magisk hjælpemiddel som er særlig velegnet til de sprogfattige, to-kulturelle børn, fordi der tales til flere sanser (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indvandrerbiblioteket udlåner depoter og enkeltlån af materialer til etniske minoriteter. Indvandrerbiblioteket opfordrer til dialog når I bestiller depoter og enkeltlån til lånere. Hvis I spørger nærmere ind til hvad låneren præcis ønsker og skriver dette i bemærkningerne på bestillingsskemaet til Indvandrerbiblioteket, er der større chance for at låneren får det rette. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der endvidere kataloger på et udvalg af sprog man kan printe ud. De er velegnede til at krydse af i også for låneren. For at få et rimeligt udvalg og cirkulation af bøger og andre materialer anbefaler Indvandrerbiblioteket at I ikke bestiller depoter på under 50 bøger og gerne op til 150 eller 200 eksemplarer, afhængig af sproget. Jo mindre depot, jo hyppigere skift. I kan låne en sprogkonsulent (i øjeblikket med følgende sprog: arabisk, tamil, persisk, bosnisk og tyrkisk) sammen med et depot og hermed få et bedre indtryk af hvad depotet indeholder noterne i bøgerne kan kun give et overfladisk indtryk af hvilken bog I står med i hånden. I kan ligeledes telefonisk kontakte en sprogkonsulent hvis kommunikation er umulig med en låner på grund af sprogvanskeligheder. På indvandrerbibliotekets hjemmeside er der grundige introduktioner til biblioteket, samlingerne, låneveje med videre på 12 sprog. Det kan give ekstra lyst til at formidle materialerne på indvandrersprogene hvis man har lidt indsigt i klassikere og hovedlinier. Her er der hjælp at hente hos Indvandrerbibliotekets konsulenter som gerne hjælper pr. telefon eller på møder der kan rekvireres lokalt eller regionalt, se mere på dk Vær opmærksom på at der i en del lande tales flere sprog. Kontakt Indvandrerbiblioteket hvis der er tvivl om hvilket sprog låneren kan få materialer på. Bibliotekerne har en central rolle når de nye to-kulturelle medborgere skal lære dansk. I materialesamlingerne står der sprogkurser, let-at-læse-bøger samt audio,- visuelt og digitalt baserede materialer. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside er der en top20 liste over sprogkurser og lette bøger om det danske samfund. Tilmeld dig den tilknyttede mailingliste, hvis du vil være opdateret om nyt på listen. 10 Biblioteket som port til det danske samfund

12 Biblioteket kan alene eller i samarbejde med f.eks. tale- og sprogkonsulenter stå for fremstilling af sprogkufferter/sprogposer, rim- og remsematerialer, multimedie-dansk mm. Mulighederne er utallige, hvilket projektet Biblioteket en port til det danske samfund har vist. Se derfor også Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen om sprogstimulering og Indkøbssamarbejde tilbydes folke- og skolebiblioteker af Indvandrerbiblioteket som foretager materialevalg, indkøb og katalogisering. De elektroniske materialer er i større og større grad supplement til skriftlige medier. Eksempler er Finfo.dk, kvinde.finfo.dk og avis- og tidsskriftbasen Na&t:avis- og tidsskriftbasen FINFO: En internetportal for alle med udenlandsk baggrund. Her findes oplysninger om det danske samfund og nyheder fra et stort antal lande (www.finfo.dk) Kvinde.finfo.dk: Portal med dansksproget samfundsinformation rettet mod unge kvinder med anden etnisk baggrund end dansk (www.kvinde. finfo.dk) Na&t: avis- og tidsskriftbasen: SBIB samarbejder med indvandrerbiblioteker i Norden om en avis- og tidsskriftportal til brug i materialevalget (www.indvandrerbiblioteket.dk/ Aviser.htm) Vil du gerne være opdateret om nyt på området og fra Indvandrerbiblioteket, kan du tilmelde dig Kitab Forum http: //www.indvandrerbiblioteket.dk/forum/ kitab/index.htm Se på indretning og skiltning Vore materialer på flygtninge- og indvandrersprogene er placeret så de kan ses udefra torvet. Blade og film på forskellige sprog bruges som blikfang (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Indretningen af bibliotekets fysiske rum bør gennemtænkes i forbindelse med betjening af etniske minoriteter. Det er naturligt at stille skønlitteratur på forskellige sprog sammen. Man kan overveje at placere sprogkurser, let-at-læse, film, musik, aviser, tidsskrifter og av-materialer i tilknytning hertil, men man kan også vælge at sige at de etniske minoriteter er lånere som alle andre som med venlig hjælp må lære at finde frem til relevante hylder de etniske minoriteter bliver dermed ikke en særlig gruppe. PC ere er det praktisk at opstille i grupper eller samlet, dermed er der skabt basis for etablering af et læringsmiljø med muligheder for lektiecafé og undervisningsforløb, og samtidig bliver eventuelle uromagere meget synlige. Sofahjørner kan udvikle sig til sociale mødesteder der kan blive for støjende i relation til at et bibliotek også er et sted for opgaveskrivning og informationssøgning. (Læs om denne problematik i Råd og vink publikationen Det urolige bibliotek, oktober 2005). Biblioteket som port til det danske samfund 11

13 Men der er ikke én løsning. Hvert enkelt bibliotek må forholde sig til hvilken brugergruppe man har, og hvordan biblioteket skal fungere i forhold hertil. Det vigtige er at bibliotekets personale samlet har en vision for hvordan deres bibliotek målrettes brugergruppens behov og ønsker og arbejder herfra. Pjecen HVAD er et bibliotek? foreligger på dansk, engelsk, somali, tyrkisk, persisk, arabisk, urdu, bosnisk, kroatisk og serbisk. Pjecen forklarer hvad et bibliotek er, hvordan man får lånekort, regler for aflevering samt bibliotekernes tilbud til etniske minoriteter. Hent pjecerne som pdf (ca. 230 KB) på Indvandrerbibliotekets hjemmeside. Skiltning, internetregler, bibliotekets almindelige regler og bogindstik bør være på forskellige sprog. På Indvandrerbibliotekets hjemmeside ligger tekster som kan anvendes til skilte og bogindstik samt regler for brug af internettet. Teksterne kan frit kopieres og benyttes af folkebibliotekerne. For at anvende fremmede alfabeter skal understøttelse af internationale sprogindstillinger aktiveres. Se på hvordan pc en kan skrive komplekse sprog. Få viden om interkulturel kommunikation Ofte opdager man at der er flere lighedspunkter end forskelle mellem kulturer det er overfladen der ser meget forskellig ud (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som serviceinstitution kan man bane vej for den daglige dialog med to-kulturelle brugere ved at give personalet indsigt i hvad der opfattes som almindelig høflighed i andre kulturer, hvad er tabubelagt, hvorfor bevæger folk sig rundt i verden, hvordan mon verden kan se ud fra den andens synsvinkel? Som individer tager vi udgangspunkt i egen kulturel forståelsesramme der bygger på normer, vaner og værdier. Vær opmærksom på at kommunikation består af tale men også kropssprog. Interkulturel kommunikation er det der sker når ligeværdig dialog opstår og når begge parter bagefter er påvirket af interaktionen. Udgangspunktet er ligeværdighed, gensidig respekt, åbenhed, og at det at vi er forskellige, er et gode. Angst for det fremmede er det der understøtter fordomme. Gør som på Nørrebro lån en fordom (ud). Cand. psych Lars Koberg Christiansen giver følgende gode råd: Når det i vores professionelle arbejde indgår at kommunikere interkulturelt, burde det høre med i vores faglighed at udvikle evnen til dette. Denne evne indeholder for mig at se følgende elementer: Vi må øge vores bevidsthed om i hvor høj grad vi sædvanligvis kommunikerer indforstået. Det viser sig både i ordvalg, i udtryksmåder, i jargon. Vi benytter ofte ubevidst en udtryksmåde som forudsætter at modtageren befinder sig i det samme univers, og vi gør os ikke nok umage med at checke at det vi siger, bliver forstået i den rigtige ånd 12 Biblioteket som port til det danske samfund

14 Vi må forsøge at skabe os et indtryk af de forventninger vore brugere har til os, og sætte dem op over for de forventninger vi har til os selv. Finde ud af hvor der er overlap og hvor der er konflikt. Og gøre op med os selv om der er områder hvor vi er parate til at imødekomme fremmede forventninger Jo dårligere funderet den anden er i vores sprog, og jo mere fremmed han er for den institutionelle eller professionelle verden som vi repræsenterer, jo mere må vi forsøge at udtrykke os enkelt og klart og tydeliggøre vores rolle og kompetence Gennem de ovenfor nævnte bestræbelser vil vi give et signal om at vi er ude på at opnå forståelse og kontakt og dermed højst sandsynligt vække den samme motivation hos modtageren. Se artiklen i sin helhed på Fortæl de nye borgere om bibliotekets muligheder biblioteksintroduktion Områdets sundhedsplejerske har åbent hus for de to-kulturelle mødre på biblioteket én gang om ugen. Kvinderne får i den forbindelse en kort introduktion til bibliotekets tilbud der tager udgangspunkt i deres aktuelle behov. Det vigtigste er faktisk at de føler sig velkomne så de kommer igen resten fortæller vi efterhånden (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Ved den første biblioteksintroduktion for nye to-kulturelle borgere er det vigtigt at tage udgangspunkt i: Hvilken sproglig, uddannelsesmæssig, social og kulturel baggrund gruppen har med sig Hvorfor det er vigtigt med en introduktion til biblioteket, og hvad det basalt er vigtigst at formidle. Med andre ord, begrænsning og fokus på det der er af primær relevans, er vigtigt, og fortæl så dét på en enkel måde. Alt efter hvor godt dansk gruppen taler, skal det overvejes om tolk/tolke er nødvendig. Brug under introduktionen korte og lette ord, gentag, giv dig god tid, se på ansigterne om nogen måske lige skal have andre ord på tænk på at de fleste af dem der deltager, har svært ved dansk og måske aldrig har været i et bibliotek før. Gør besøget rart, få en dialog i gang. Det vigtigste er måske at biblioteket opleves som et sted man har lyst at vende tilbage til. Hvis der var noget man ikke fik helt med, så er der heldigvis mange flinke ansatte man kan spørge. Fortæl hvordan et dansk bibliotek fungerer og uddel eventuelt folderen Hvad er et bibliotek. Fremhæv at biblioteket er for alle og er gratis, forklar om bøder for at aflevere for sent demonstrer hvordan man bliver låner. Gå gennem bibliotekets publikumsafdelinger præsenter eventuelt personale i de enkelte afdelinger. Gå i voksenafdelingen omkring hylder med litteratur, aviser og tidsskrifter på Biblioteket som port til det danske samfund 13

15 sprog som gruppen taler og læser. Tag dvd, video, let-at-læse, lydbøger, cd-rom og sprogundervisningsmaterialer ud af hylden. Og glem alle andre materialer. FINFO skal selvfølgelig nævnes og demonstreres (eventuelt på en opfølgende biblioteksintroduktion). Ligeledes kvinde.finfo. Gør meget ud af børneafdelingen med billedordbøger og flersprogede bøger. Musik, dvd, video og muligheden for en hyggestund mellem forældre og barn. Musik fra hjemlandet er ligeledes vældig interessant. Gå eventuelt omkring opslagstavlen med arrangementer og pjecerne fra offentlige institutioner. Se om det spørgeskema eller den brugerprofil der er udarbejdet af Odense Centralbibliotek, kan bruges på dit bibliotek. Det hedder Kommunikationsskema og findes på under biblioteksorientering i idébanken. 14 Biblioteket som port til det danske samfund

16 Overvej, om I skal gå nye veje påtage jer nye roller Professionalisme er vigtig, men i forhold til disse sårbare brugere er et smil og en engageret og imødekommende holdning også at være professionel. Man føler sig særligt velkommen, hvis personalet kan huske ens navn og giver sig tid til lidt småsnak (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) På stadig flere folkebiblioteker suppleres den traditionelle litteraturformidling af nye rådgivnings- og læringstilbud. Bibliotekerne kan i forhold til nye medborgere bidrage med formidling af sprogstimulerende materialer og materialer til indsigt i det danske samfund. Men de kan også påtage sig rollen som læringscenter, rådgivningscenter, medborgerstøtte eller sprogudvikler, blive kulturbrobyggere, tutorer til det danske samfunds opbygning og bindeled til uddannelse og arbejdsmarked med jobhjørner og borgerservice. Når man står over for mennesker der har svært ved sproget og ingen kulturel baggrund har for at forstå hvordan ting sker og hænger sammen i Danmark, skal der i nogle situationer tænkes i helt nye og anderledes formidlingsformer. Opgaven bliver at udvikle ydelser, pakker af tilbud eller regulære programmer. De kan startes i det små som projekter. I relation til etniske minoriteter kan vi f.eks. forestille os pakker af tiltag og enkeltstående ydelser der retter sig imod udvikling af aktivt medborgerskab via generel samfunds- og kulturinformation (f.eks. projektet Vi læser avisen sammen under erfaringsbank), kompetenceudvikling generelt i forhold til det danske sprog eller specifikt i forhold til fag og uddannelse (f.eks. lektiehjælp) aktiv integrationshjælp og rådgivning, f.eks. i form af hjælp til jobansøgninger, mentorordninger og konkrete møder med dansk kultur (f.eks. Jobhjørnet) støtte til personlig udvikling, f.eks. med materialer der styrker kendskabet til egen etnisk baggrund og forholdet til andre kulturer (f.eks. tværkulturelt mødested med tværkulturelle kunstnere. Se og Få ideer og hjælp til udvikling af nye integrationsydelser på og Se i øvrigt mulighederne for at søge støtte på udviklingspuljens hjemmeside og Integrationsministeriets hjemmeside www. inm.dk Biblioteket som port til det danske samfund 15

17 Kompetencerne hos personalet må tilpasses de nye roller, og vi må spørge os selv om personlige, kreative og pædagogiske evner i højere grad bliver betydningsfulde? hvordan bibliotekerne bliver ved med at udvikle sig som kulturelle frirum og mødesteder/fora for debat og dialog? personalegruppen skal sammensættes langt bredere og ikke primært af HK - ere og bibliotekarer? to-kulturelle medarbejdere kan styrke biblioteket (ud over de faglige kompetencer) i kraft af sproglige og kulturelle ressourcer? hvordan aktiviteten videreføres efter projektperioden med de ressourcer biblioteket kan råde over? Brug personalets faglige og personlige ressourcer Til al god service hører lydhørhed i forhold til den enkelte brugers individuelle ønsker og behov. Dette gælder også med hensyn til etniske minoriteter. Man kommer langt med vilje til kommunikation og stor venlig nysgerrighed. Et spørgsmål stillet i interesse til hvorfor et andet menneske reagerer som det gør, vil altid blive opfattet positivt. Måske bunder reaktionen i en kulturel forståelsesramme. I det personlige møde mellem mennesker opstår dialog på tværs af kulturer. At personalet har en faglig viden i forhold til demografi, materialer og interkulturel kommunikation er vigtigt, men individuelle kvalifikationer som empati, rummelighed, nysgerrighed og mod til at gå ind i situationer der er problematiske, er lige så nødvendige at få i spil. Det kan give god fælles ballast hvis hele personalet deltager i en grundlæggende introduktion til diversiteten i takt og tone blandt de etniske minoritetsgrupper der er bosiddende i lokalområdet. Det kan være i form af kurser, møder og foredrag altid med rigelig tid til at få snakket igennem hvordan den enkelte og huset opfatter og vil handle i forhold til det man har hørt. Et levende bibliotek er i stadig udvikling og forandring. Derfor er I inde i en løbende proces. Det indledende møde, foredrag, eller hvad I vælger, skal følges op af flere foredrag, mere debat, og sidemandsoplæring. I kan jo også læse en bog eller to sammen - se forslag bagerst i hæftet. Hvis man som bibliotek ser personalets forskellighed som ressource, vil også en etnisk mangfoldighed i personalegruppen være en styrke og have god signalværdi. Ansæt f.eks. projektmedarbejdere eller en uromedarbejder med en anden etnisk baggrund end dansk, eller unge med to-kulturel baggrund til at sætte bøger op, til at vise rundt på biblioteket på eget sprog eller undervise i brug af internettet. Tag kontakt til brugerne Vi har stor fordel af kontakt til en gruppe ressourcestærke kvinder og piger der fungerer som ambassadører for biblioteket i deres bagland - kvinderne er ofte nøglen til hele familien (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) 16 Biblioteket som port til det danske samfund

18 Betegnelsen etniske minoriteter i Danmark spænder over en meget bredt kulturelt og socialt sammensat gruppe. Nogle kommer til Danmark næsten uden skolebaggrund og er analfabeter nogle har lange uddannelser med i bagagen. Nogle er flygtninge på grund af krig og politisk forfølgelse, har måske oplevet tortur og har store traumatiske oplevelser med sig. Nogle kommer fra mindre udviklede landbrugssamfund, nogle fra højteknologiske samfund og jobs. Andre er indvandret for at skabe et bedre liv for deres børn og sig selv. Nogle kommer fra lande og kulturer der ligner Danmark i meget høj grad, andre fra steder vi umiddelbart ser som meget fremmedartede. Der er derfor mange forhold der skal tages i betragtning når der skal gøres forsøg på at opnå generel kontakt med brugerne. Henvendelse til de etniske minoriteters egne foreninger kan være en god indgangsvinkel til kontakt, men pas på at det er foreninger der nyder bred respekt i indvandrergruppen. Find en person her der er respekteret, har indflydelse og er interesseret i at indgå i dialog med biblioteket. Hvis denne kontaktperson samtidig er parat til at yde en personlig arbejdsindsats for kommunikation på tværs af kulturer, er der virkelig åbnet nogle muligheder. Men vær i særlig grad opmærksom på at skabe kontakt til to-kulturelle biblioteksbrugere der har overskud og gerne vil bruges. Medlemmer af Integrationsråd, integrationskonsulenter, to-kulturelle i foreningslivet kan være væsentlige kontakter. Fungér som lobbyister og søg efter personer der kan fungere som gode rollemodeller og ambassadører. Opsøg samarbejdspartnere i lokalområdet - dan netværk Dette er en opgave vi ikke kan løse tilfredsstillende alene. Vi har brug for hinanden i netværket, for det er de samme mennesker som vi beskæftiger os med, og vi supplerer hinandens viden og kompetencer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Som i alle sammenhænge hvor det drejer sig om at løfte store opgaver og måske ændre retning og holdning, gør det arbejdet lettere at løfte i flok. Mennesker har forskellige ressourcer menneskeligt og fagligt. Gør brug af det. Viden om hvad der rører sig, bliver tilgængelig i en bredere kreds via netværk - der opstår kontakt og viden på tværs af institutioner og forvaltninger. Man kan støtte og hjælpe hinanden. Netværk skaber broer. Netværk skabes ved at være åben og nysgerrig over for nye og anderledes samarbejdsmuligheder. Hvis du har brug for en faglig vinkel eller personlige ressourcer du ikke selv er i besiddelse af, så vær bevidst om det og kontakt den der har. Som du søger hjælp, skal du også være villig til at stå til rådighed for andre med råd og dåd. Netværk er mange ting. Netværk kan være midlertidige og opstå omkring helt afgrænsede, temabaserede opgaver som afsluttes inden for en kortere periode, Biblioteket som port til det danske samfund 17

19 men kan også være af mere vedvarende karakter (mere personligt knyttet?) og i stadig udvikling. Der er som nævnt tema-netværk, men også problem-, projekt- og politiske netværk. Det er en god idé at gå sammen med andre i lokalområdet om f.eks.: arrangementer og temamøder tolkning uro på biblioteket udvikling og gennemførelse af projekter. Bud på potentielle, lokale samarbejdspartnere er: lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, ansatte i ungdomsskoler og -klubber, uddannelses- og erhvervsvejledere, medarbejdere i kvarterløftsprojekter foreninger bredt (glem ikke de etniske minoriteters foreninger), frivilliggrupper, lokale ressourcepersoner, brugere medborgerhuse, beboerrådgivere, integrationsråd, klubber, kirker, oplysningsforbund, kommunens integrationskonsulenter, SSP-medarbejdere, børnekulturkonsulenter, sprogcentre, andre forvaltninger i kommunen, museer og arkiver, tale- og sprogkonsulenter handlende nyhedsmedier projekter og andre biblioteker. Tænk i markedsføring At se tekst på ens eget sprog i et andet land virker som et stærkt blikfang og skaber umiddelbar interesse. Vi har store forventninger til vores kommende busreklamer (Kirsten Nørgaard, Houlkær Bibliotek) Bibliotekerne benytter sig traditionelt meget af skriftlig kommunikation, når de vil gøre opmærksom på bibliotekets mange tilbud og muligheder. Det er ikke altid en god idé hvis man vil nå ud til de etniske minoriteter, både fordi der i denne målgruppe er en del svage læsere, men også fordi en overvejende del ikke søger information og nyheder gennem de lokale aviser. Tænk derfor snarere i: lokal radio og tv busreklamer opslag og snak hos de lokale butikker der drives af to-kulturelle personlig kontakt til foreninger som har mange to-kulturelle medlemmer streetwalking videreformidling gennem lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, integrationskontor, sprogcenter, frivilliggrupper, boligrådgivere. Hver gang I tænker i projekter eller arrangementer og markedsføring heraf, skal I gøre op med jer selv om det drejer sig om tiltag for, om, af og/eller med jeres to-kulturelle medborgere. Det har betydning for jeres gennemførelse af tiltag, men samtidig også for jeres markedsføring. I forbindelse med skriftlig information er det en dyd at gøre det enkelt og fatte sig i korthed. Overvej altid om det kan være en god idé at oversætte til de sprog der tales lokalt blandt de etniske minoriteter. Men primær markedsføring foregår fra mund til mund. 18 Biblioteket som port til det danske samfund

20 Forandringsprocesser hvad skal der til for at det lykkes Som udgangspunkt er det meget vigtigt at få et fælles billede af den ønskede tilstand, en fælles vision et udgangspunkt som måske burde være en selvfølge, men erfaringerne viser at der ofte bruges alt for lidt tid og energi på at skabe denne fælles ønskede tilstand. Det påpeger virksomhedskonsulent Anni Kirk i en artikel der kan læses i sin helhed på I stedet kaster man sig ud i projektet i den tro at alle ved hvad der skal ske, og hvor de skal hen - for på et senere tidspunkt at finde ud af at det langt fra var tilfældet, at der var store og afgørende forskelle i opfattelsen af målet hos forskellige personer der var involveret i det samme projekt eller den samme forandringsproces. Den tid der bruges på at skabe fælles vision og mål, er godt givet ud og kan i sidste ende betyde forskellen på succes og fiasko. Anni Kirk anbefaler at man sætter fokus på denne indledende fase ved at arbejde med nogle af de grundlæggende udfordringer som er til stede i ethvert forandringsprojekt, stort eller lille. Det drejer sig om følgende: At få et fælles billede af hvor vi skal hen visionen At skabe overblik for alle involverede At skabe motivation og fremdrift At lære hinanden at kende og respektere forskellige måder at arbejde på. Det handler bl.a. om forskellige tænkestile, det faktum at vi motiveres af forskellige ting, at vi har forskelligt detaljeringsniveau og forskellige læringsstrategier At tegne retning for handlinger og aktiviteter hvilket vil hjælpe med at holde deltagerne på sporet i hverdagen At få præciseret roller og ansvarsområder At afklare hvilke ressourcer vi har, og om der er brug for flere ressourcer At få defineret de værdier der skal kendetegne processen. For langt de fleste mennesker er det vanskeligste i forandringsprocesser ikke det nye der skal ske det er usikkerheden i overgangen mellem det nye og det gamle. Derfor er involvering og inddragelse på et tidligt tidspunkt i processen ofte afgørende for deltagernes motivation, og det er vigtigt at det sker på en gennemtænkt og struktureret måde som kan være med til at skabe overblik for alle parter over deres rolle i processen. Alt for mange forandringsprocesser og projekter mislykkes, kører af sporet eller løber bare ud i sandet hvis man ikke tager behørigt hensyn til dette. Biblioteket som port til det danske samfund 19

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration

Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration Status & Perspektiver BiblioteksCenter for Integration v. Flemming Munch 1 Hvad skal vi snakke om Biblioteks Center for Integration Hvor langt er vi kommet? Hvad er de næste skridt 2 Lidt om deltagerne

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Community Center Gellerup

Community Center Gellerup Community Center Gellerup efteråret 2006 1. Vision: - Mangeartet institutionsform - fra Bibliotek til Community Center - Metode: - værdsættende/ai - handlekompetencer/empowerment - Medborgerskab - borgerinddragelse

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1

OC-Området. SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI temadag: Etniske minoriteter, læring og samarbejde på tværs hvad virker? 11-03-2008 Dias 1 SBCI Mission BiblioteksCenter for Integration vil på nationalt niveau understøtte bibliotekssektorens muligheder

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

//Nethood: Vejledning

//Nethood: Vejledning //Nethood: Vejledning Elektronisk udgave Januar 2013 Udarbejdet af Lisbet Vestergaard, Sophie Bruun og Ann Poulsen Udgivet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Telefon 33 73 33

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport

Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Indvandrerradioen i Århus Søndergade 4, 1 sal 8000 Århus C Tlf. 89413955 Evaluerings rapport Ungdoms vejledning om Uddannelse og arbejde til Flygtninge og indvandrer 15. November 2008 01.juni 2009 RAPPORT

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET!

BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! BYDELSMØDRENE HØRER HJEMME I BIBLIOTEKET! Bydelsmødrene Vollsmose Bibliotek - Bente Weisbjerg og Najat Bahij Medborgercentre og Bydelsmødre Status, inspiration og muligheder Temadag den 19. september 2013

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst.

Projekterfaringer. Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Projekterfaringer Når du skal lave projekter rettet mod personer af anden etnisk herkomst. Udarbejdet af: Projektleder Liv Brandstrup, Diabetesforeningen Konsulent Anne Lee, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Lektier Online nu og i fremtiden

Lektier Online nu og i fremtiden Lektier Online nu og i fremtiden 1-1 kontakt i realtid Chat Webcam / Headset Digital whiteboard Google Docs filesharing De oplevede styrker Lektier Online dedikeret lektiehjælp 1-1 kontakt via skærmen

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Lær IT på biblioteket

Lær IT på biblioteket Lær IT på biblioteket Program for forår 2014 Kik ind i bibliotekets IT-værksted på eller på. Her kan du få hjælp til at komme videre. Og du kan møde andre begyndere. Filmstriben- hvad er det? Hvordan bruger

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Drejebog for læsekompetence-projektet

Drejebog for læsekompetence-projektet Bibliotek: Albertslund Bibliotek Drejebog for læsekompetence-projektet Hold: AVU på VUC (svarende til 10 klasse) Modul Indhold på modulet Værktøjer Varighed i alt 1 (på uddannelsesinstitutionen) Program:

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange

Læs mere

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN

FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING FRITIDSJOB. Til unge i udsatte boligområder VIDENS 02 INDSAMLING FRITIDSJOB Til unge i udsatte boligområder 1 1 FRITIDSJOB FORMER FREMTIDEN Et arbejde som reklameomdeler, kasseassistent eller rengøringshjælp er mange unges første erfaring med arbejdsmarkedet.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Integrationsrådet Dagsorden

Integrationsrådet Dagsorden Integrationsrådet Dagsorden 4. marts 2014 kl. 19.00 21.00. OBS Kantinen, Silkeborg Rådhus Afbud: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere

Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere SSP Odense Første evalueringsnedslag Projekt om ægtefælleforsørgede nydanskere Det første evalueringsnedslag Fokus på projektets første fase - Vidensgrundlaget for projektstart - Opsøgende metoder - Motivation

Læs mere

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur.

Arbejdsstruktur I denne undervisningsmodel arbejdes ud fra en FØR - UNDER - EFTER struktur. Kampagnevejledning Indholdsfortegnelse Intro Arbejdsstruktur Fag Se, hvordan andre har gjort Arbejdsprocessen Roller til eleverne Dataindsamlingen Testen - survey Spilleregler for kampagnen Muligheder

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere