Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Græs og kløvergræs. Etablering Udlæg kan etableres. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:"

Transkript

1 Græs og kløvergræs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes i en kombination af afgræsning og slæt. Permanente græsarealer, hvor produktion afgræsses, og den overskydende produktion bjærges som hø eller ensilage. Permanente græsarealer, hvor produktionen er så begrænset, at den kun afgræsses. Permanente arealer, hvor produktionen er uden betydning, men græsdækket er led i grundvandsbeskyttelse eller arealet kun har et rekreativt formål. Foto: Carl Høj Laursen Sædskifte Græs og kløvergræs er sanerende på andre afgrøders sædskiftesygdomme og forbedrer jordstrukturen. Flere års græs nedbringer også frøpuljen i jorden af mange ukrudtsarter, ikke mindst af græsukrudt. Majs er en god forfrugt for kløvergræs og omvendt. Følgende problemer kan dog forekomme, hvis græs eller kløvergræs dyrkes flere år i træk. Kløvercystenematoder kan være udbredt efter flere års dyrkning af hvidkløvergræs. Det kaldes kløvertræthed. Der bør være mindst et kløverfrit år og gerne to, inden der igen etableres kløvergræs med hvidkløver. Smelderlarver kan være et problem efter flere års græsdyrkning, men kraftige angreb er sjældne. Stankelben kan være et problem efter græs på humusjorde og sortsandede arealer. Majs og ærter er mindre følsomme for angreb end andre afgrøder. Rodfiltsvamp på kartofler og gulerødder øges efter græs. Efter flere års dyrkning med græs falder græsudbyttet med ca. 10 pct. om året afhængigt af græsart, jordtype og vanding/nedbør. Etablering Udlæg kan etableres med dæksæd uden dæksæd. Dæksæd beskytter udlægget mod bl.a. sandflugt, men bliver dæksæden for kraftig, hindrer det lys og luft til udlægget. Det medfører, at udlægget kan blive for svagt og meget følsomt over for sol og tørke, når dæksæden fjernes. Det gælder specielt ved høst af helsæd. Udlægget kan etableres Nyetableret kløvergræs Foto: Karsten A. Nielsen om foråret i sensommeren. Hvilken metode, der anvendes, afhænger af tidspunktet for etablering og arealet. Udlæg forår Om foråret kan græs og kløvergræs etableres med dæksæd og uden dæksæd. Under optimale forhold i vækstperioden er der ikke væsentlig forskel i udbyttets størrelse. I områder og på arealer, der ikke får meget nedbør i begyndelsen af vækstperioden,

2 og hvor det er vanskeligt at etablere græs og kløvergræs på grund af en knoldet jordstruktur, vælges dæksæd, fordi det har en større dyrkningssikkerhed. Uden dæksæd Udlæg uden dæksæd om foråret bør kun vælges på arealer, der har en god vandholdende evne eller kan vandes. Udsædsmængden af græs og kløvergræs bør være pct. større, end hvor der anvendes dæksæd. Med dæksæd Dæksæd, der høstes grøn: Ærter er meget velegnet med hensyn til udbytte og foderværdi, desuden giver ærter ikke en generende genvækst som kornarterne. Plantebestand: 60 planter pr. m 2. Vårbyg giver et lavt udbytte ved 1. slæt, og genvæksten af byg er generende for foderværdien i de efterfølgende slæt. Udsædsmængden er ca. 60 kg vårbyg pr. ha. Havre er særdeles velegnet, hvor dæksæden ønskes afgræsset. Afgræsningen påbegyndes, når havren er cm høj. Efter en til to dages afgræsning fjernes dyrene igen fra arealet. Denne procedure gentages, indtil det nye udlæg kan bære de græssende dyr. Udsædsmængden er ca. 40 kg pr. ha. Dæksæd, der høstes som helsæd: Vårbyg: Der vælges korte, stråstive og tidlige sorter. Udsædsmængden bør kun være 60 kg pr. ha. Ærter: Der vælges halvbladløse sorter af kort til middellang type, som også har en høj afgrødehøjde ved høst. Udsædsmængden bør være planter pr. ha. Dæksæd, der høstes til modenhed: Vårbyg: Der vælges korte, stråstive og tidlige sorter. Udsædmængden bør kun være kg pr. ha. Udlæg sensommer De største chancer for en god etablering af kløvergræs i sensommeren er, når det sker så tidligt som muligt, det vil sige medio august. Det kræver dog, at der er tilstrækkelig fugtighed til rådighed i jorden. Lavbundsjord og humusrige jordtyper egner sig ikke til etablering af græs/kløver efter den 8. august på grund af risiko for opfrysning af planterne. Seneste såtid 20. august Arter Langsomtvoksende græsarter som strandsvingel, rajsvingel af strandsvingel typen, engsvingel, timothe, engrapgræs og rødsvingel. Sildig alm. rajgræs og lucerne Tidlig alm. rajgræs, middeltidlig alm, rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen samt rød og hvidkløver 1. september 10. Hybrid rajgræs september 15. Ital. rajgræs september Uden dæksæd Udlæg uden dæksæd anvendes ved såning før 25. august. Med dæksæd Udlæg med dæksæd anvendes ved sen såning (25. august 6. september), og hvor der er risiko for sandflugt tørt vanskeligt at lave et godt såbed i f.eks. meget svær lerjord. Typer af dæksæd og udsædsmængde:

3 Vinterhvede, der høstes grønt, er velegnet på alle jordstyper. Udså kg pr. ha. Vinterbyg, der høstes grønt, er mindre egnet på grund af generende genvækst efter 1. slæt. Udså 40 til 60 kg pr. ha. Vinterrug, der høstes grønt, er velegnet på lettere jordtyper og hvis der er brug for en tidlig produktion om foråret. Udså 40 kg pr. ha. Vintertriticale bør kun anvendes, hvis arealet præges af kraftig manganmangel i efteråret. Foderværdien er lavere end i vinterhvede. Udså 60 kg pr. ha. Jordbehandling og såning Pløjning giver det bedste grundlag for etablering af græs og kløver. Pløjningen afsluttes med furejævning og pakning for at bevare fugten og få jordoverfladen helt jævn og kompakt. Ved etableringen i sensommeren bør jordbehandling og såning ske inden for få timer for at bevare fugten. Såning dæksæd Til dæksæden opharves den pakkede jord så let som muligt, så der kan sikres en ensartet sådybde på 3 5 cm. Udsædsmængden af dæksæd skal være modent og kan sås med hvert andet sårør. Der afsluttes med en tromling 2, før såning af græsfrø. Billedet viser betydningen af at reducere trykket i dækkene, før jorden pakkes/komprimeres, og en let jordbearbejdning og såning gennemføres. Foto: Jens Johnsen Høy Såning græsfrø Kløver, kløvergræs og de småfrøede græsarter fremspirer i størst antal fra 1 2 cm sådybde. Udlæg af kløvergræs sås separat straks efter dæksæden på en meget jævn og kompakt jord. Såretningen kan forskydes i forhold til dæksæden, således at udlægget kan få lys og luft. Rillesåning Rillesåning er en sikker såmetode Rillesåning udføres med en almindelig såmaskine med slæbeskær eller evt. skiveskær. Sådybden skal være maks. 1 2 cm på fast bund, alle såriller bør stå skarpt og urørt efter såmaskinen. 10 til 20 pct. af frømængden skal ses i den åbne sårille. Brug af efterharve og andre former for dækning undlades. Er jorden tør og knoldet, eller er det vanskeligt at få reetableret jordens kapillære stigningsevne, tromles straks efter såning af udlæg. Normalt bør der ikke tromles, før udlægget har en højde på 5 6 cm for at undgå at ødelægge det nye udlæg. Rillesåning med traditionel radsåmaskine med slæbeskær. Systemet er en sikker løsning, men det er et krav, at jorden er ensartet og meget kompakt før såning, og der køres med moderat hastighed. Moderne såteknik, her Kuhn Venta NC Combiliner, der er udstyret med en pakvalse før såsektionen, som består

4 af dobbeltskiver med trykrulle i såsporet. Foto: Karsten A. Nielsen Frøsåkasser eller bredspredning Såning med frøsåkasser eller bredspredning kan være en usikker såmetode. Såning med frøsåkasser udføres samtidig med såning af dæksæd. Græsfrøene skal placeres på en plan jordoverflade efter såtragtene. Der skal tromles umiddelbart efter såning, inden jorden bliver udtørret. På løs jord, under tørre forhold eller på svær lerjord er det vanskeligt at gennemføre en korrekt placering af frøene. Udsæd og plantebestand Til afgræsning bør der være minimum 35 til 40 græsmarksplanter pr. m sårække eller 350 planter pr. m 2. Til slæt bør der minimum være græsmarksplanter pr. m sårække eller 200 planter pr. m 2. Planterne skal være jævnt fordelt, et lavere antal kan kun accepteres, hvis der er en meget aktiv bestand af rødkløver på arealer til slæt. Efter høst af dæksæd skal udlægget vurderes. Eftersåning skal gennemføres, hvor bestanden af græsmarksplanter er utilstrækkelig. Arter og sorter Til afgræsning I prioriteret rækkefølge vælges sorter med: God overvintring Stort udbytte af foderenheder Høj fordøjelighed Højt indhold af sukker i sommer og efterårsperioden Begrænset mængde vraggræs God resistens mod kronrust God persistens Tolerance over for kløver Begrænset tendens til stængeldannelse God dækning af jordoverfladen, dvs. en lille mængde enårig rapgræs om efteråret Moderat vækst om foråret og en relativt stor produktion i sommerperioden Græs til afgræsning skal både være meget letfordøjeligt og velsmagende. Velegnede arter og sorter har en udbredt vækstform, mange sideskud (god jorddækning) og et højt sukkerindhold gennem hele vækstperioden. Derfor er sorter af tetraploid midlertidig og sildig alm. rajgræs samt normal og småbladet hvidkløver velegnede. En god kvælstofforsyning gennem en stor og ensartet andel af kløver gør græsset mindre modtageligt mod kronrust. Til slæt I prioriteret rækkefølge vælges sorter med: God overvintring Stort udbytte af foderenheder God persistens Tolerance over for kløver Høj fordøjelighed Opret vækst God resistens mod kronrust Slætgræs skal give et letfordøjeligt og strukturrigt foder, skal fortørre hurtigt og have en opret vækst. Derfor er sorter af diploid tidlig og alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rajsvingel evt. i blanding med hundegræs af slættypen, rødkløver samt storbladet hvidkløver velegnede.

5 Blandinger Målrettet valg af blanding sker gennen følgende trin. 1. Mål for den primære anvendelse, dvs. afgræsning, slæt eller husdyrgruppe. 2. Dyrkning på arealer i omdrift eller på arealer af permanent karakter. 3. Dyrkning på god mineraljord, fugtige eller meget tørre jordtyper. 4. Blandingens produktionsprofil gennem vækstperioden, dvs. tidlig, middeltidlig eller sildig produktion. Der bør vælges en blanding fra de "Anbefalede frøblandinger til græsmarker". I disse blandinger er der krav om, at sorterne skal være afprøvet under danske klimabetingelser. Blandingerne er sammensat af forskere, rådgivere og repræsentanter fra frøbranchen, som har græs og kløver til foder som speciale. Link til Anbefalede frøblandinger til græsmarker, konventionel Link til Anbefalede frøblandinger til græsmarker, økologisk Forårstjek og pleje I marts/april kontrolleres overvintringen af græs og plantebestand. Er der mindre pletter med græs, som er ødelagt af fusarium, fjernes græsset med harve eller strigle, og der isås nyt græs meget tidligt. Er der større partier, hvor græsset er dødt, pløjes det om og omlægges på ny. Mens jorden endnu er tilpas blød, tromles græsmarken med en svær tromle, så sten og lignende bringes ned i niveau med jordoverfladen. Pleje i efteråret Kalium er med til at sikre en god overvintring. På arealer, hvor der er fjernet store udbytter ved slæt, skal kaliumforsyningen være i orden inden vinteren. Som hovedregel fjernes der 30 kg kalium på FE græs til slæt. En supplering skal ske inden begyndelsen af oktober. Gødskning Kvælstof Kvælstof til kløvergræs udlagt i sensommeren I kløvergræs, der er anlagt i sensommeren 2009, gælder det især om at bevare en aktiv bestand af kløver til at producere protein i løbet af vækstperioden. Udbyttet af foderenheder i 1. slæt øges ikke ved tilførsel af mere end: 110 kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, der er baseret på alm. rajgræs, dvs. bl. 22 og kg kvælstof pr. ha til kløvergræs, der delvis er baseret på rajsvingel, dvs. bl. 45 og 46. Større mængder kvælstof til 1. slæt har reduceret andelen af kløver voldsomt, især i blandinger, der delvis er baseret på rajsvingel. Kvælstof til kløvergræs udlagt i foråret Strategi1: Tilførsel af aftagende mængde kvælstof gennem vækstperioden i forhold til den forventede vækst af græs er en sikker og traditionel strategi, der bør anvendes under normale forhold til slæt og afgræsning. Da kvælstof i høj grad påvirker kløverens konkurrenceevne, vil den procentiske tilførsel af kvælstof forme vækstprofilen over sæsonen. Er andelen af kløver lav (0 15 %), kan andelen af kløver ikke sikre et tilstrækkeligt indhold af råprotein i 1. slæt, og der skal ikke satses på udvikling af kløver. Ved en højere andel af kløver kan man med moderate mængder kvælstof og et moderat udbytte i 1. slæt påvirke konkurrencen mellem græs og kløver og dermed styrke andelen af kløver.

6 Forslag til mængder og procentvis kvælstoffordeling Andel af kløver bedømt med øjet Kløvergræs til slæt Kvælstof niveau kg N pr. ha i alt 1) Pct. af planlagt N mængde Marts/april Efter 1. slæt eller ultimo maj Juni Efter 2. slæt eller juli 0 15 pct. kløver 320 1) pct. kløver pct. kløver over 50 pct. kløver August Til afgræsning og staldfodring tilføres moderate men lige store mængder kvælstof ad gangen. Andel af kløver bedømt med øjet Kvælstof niveau kg N pr. ha i alt 1) Kløvergræs til afgræsning 2) Pct. af planlagt N mængde Marts/april Efter 1. slæt eller ultimo maj Juni Efter 2. slæt eller juli 0 15 pct. kløver pct. kløver pct. kløver over 50 pct. kløver August ) Ved tilførsel af kvælstof til græs og kløvergræs skal ejendommens samlede kvælstofkvote overholdes. 2) På afgræsningsarealer og folde, hvor der først tages slæt, tilføres 2 2,5 gange så meget kvælstof som til afgræsning Strategi 2: Kun en eller maks. to tildelinger fra vækstperiodens begyndelse. Den strategi forudsætter, at kløveren er godt etableret. Det vil sige, at der om foråret er mindst 40 pct. kløverplanter eller en overfladedækning på over 50 pct. kløver. Til slæt og derefter afgræsning: 130 til 150 kg N pr. ha ved første udbringning til 1. slæt og evt. 40 kg N pr. ha til afgræsning. Fosfor og kalium Tilførslen af fosfor og kalium tilpasses planternes udnyttelse og jordens indhold. Fosfor tildeles om foråret. Undgå overgødskning med kalium. Et kaliumindhold i græs og kløvergræs mellem 2,2 og 2,5 pct. er tilstrækkeligt til at sikre en optimal vækst. Kalium fordeles gennem vækstperioden. Ved lavere kaliumtal tilføres kalium fra foråret. Ved højere kaliumtal undlades kaliumtilførsel i foråret og tildeles i stedet efter 1. slæt eller afgræsningsrunde eller undlades helt. Gødningstilførsel til slætgræs ved middel fosfor og kaliumtal: Niveau Fosfor (P) Pt kg P/ha

7 Kalium (K) Kt kg K/ha Magnesium Græssets magnesiumforsyning søges primært sikret ved at anvende magnesiumkalk. På arealer til slæt er et Mgt på 3 passende og på arealet til afgræsning er et Mgt på 5 passende. Svovl Svovl er et essentielt plantenæringsstof, som bør tilføres i tilstrækkelig mængde ved gødskning, især ved de første to tildelinger. Behovet er kg svovl pr. ha årligt. Der kan anvendes en svovlholdig kvælstofgødning, der har et N/S forhold på Svovl sikrer en god kvælstofudnyttelse og en høj foderværdi i græsset. Mangan Manganmangel i græs er ikke udbredt. Kobber Cut skal være over 2,0 på alm. mineraljord og over 3,0 på sortsandet jord og humusjord. På arealer med kobbermangel tilføres kobber med gødning evt. iblandet en mekanisk blanding. Selen Selen har stor betydning for dyrenes ernæringstilstand. Mangel eller overskud på selen påvirker derimod ikke udbyttet af græsset, da selen ikke er et essentielt plantenæringsstof. Selenberigede gødninger er især interessante, hvor en stor del af dyrenes foderration dækkes ved afgræsning, f.eks. til ungdyr og til ammekøer på arealer i Midt og Vestjylland. Før der anvendes selenberiget gødninger, bør det afstemmes med din fodringsrådgiver, så dyrene ikke får for meget selen. Husdyrgødning En del kvælstof og kalium kan på slætarealer erstattes med indholdet i ajle. Derimod bør gylle kun bruges til græsmarker forud for slæt (aldrig forud for staldfodring). Den bedste kvælstofvirkning opnås, hvis gyllen nedfældes (4 5 cm), eller hvis det regner under og efter udbringningen. Den bedste udnyttelse opnås, når velomrørt gylle køres ud i det tidlige forår eller på kort stub i en mængde på t pr. ha. Hvis der anvendes gylle kan det tilrådes at få lavet en analyse af gyllen, så det sikres, at gødningsplanens anvisninger om kvælstof men også af kalium bliver opfyldt med gyllen. Kvæggylle har ofte en lavere koncentration af næringsstoffer end forventet. Der må ikke køres på blød bund, på snelag eller i perioder med barfrost og frossen jord. Græsmarker og udlæg, der skal overvintre, gødes ikke med kvælstof efter ca. 1. september. Husk, at nedfældning af flydende husdyrgødning til fodergræs allerede er påbudt i de meter bufferzoner omkring følsom natur, og fra 2011 bliver det påbudt på alle arealer med fodergræs. Udbringning af gylle skal altid ske i kort græs og med maks t pr. ha pr. gang. Undgå dårlig trafikkultur og dermed planteskader. Foto: Torkild Birkmose Plantebeskyttelse Dyrkning af kløvergræs og græs kan ofte ske uden anvendelse af kemiske plantebeskyttelsesmidler og virker sanerende over for både ukrudt og en række sædskiftesygdomme. I sammenhæng med en integreret indsats mod udvikling af herbicidresistens og sanering af herbicidresistente ukrudtsbestande, er kløvergræs og græs et tiltag med en betydelig effekt. Ukrudt Generelt har græs og kløvergræsmarker kun et lille behov for ukrudtsbekæmpelse. I ældre, varige marker med en tynd plantebestand kan der dog være behov for en indsats ofte en pletsprøjtning mod skræppe, stor nælde, tidsler, fuglegræs, vårbrandbæger og engbrandbæger. En kraftig ukrudtsbestand af fuglegræs og brændenælde er tegn på overgødskning med kvælstof på varige græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor dyretætheden er

8 størst, dvs. nær ledåbninger eller foderpladser. Frø af brandbæger kan spredes over lang afstand. Spredning til kløvergræsmarken bør derfor begrænses ved om muligt at afslå tilgrænsende græsarealer med engbrandbæger, inden disse kaster frø. Græs uden kløver Ukrudt bekæmpes, når græs og ukrudt er i god vækst sidst i april til først i maj, eller når der er ny genvækst efter afhugning i eftersommeren. Skræpper skal være cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være nødvendigt at gennemføre bekæm pelse af rodukrudt (agertidsel, skræppe og nælde) to år i træk. Vår og engbrandbæger bekæmpes bedst sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. Kruset skræppe bekæmpes i græs ved god vækst om foråret eller efter genvækst i august. I kløvergræs er kemisk bekæmpelse kun mulig i sensommeren. Foto: Poul Henning Petersen Se bekæmpelsesforslag. Græs med kløver I kløvergræs er der kun i eftersommeren mulighed for kemisk at bekæmpe ukrudt. I foråret kan Harmony SX hæmme græsvæksten. Der behandles på genvækst 2 3 uger efter afpudsning eller afgræsning. Skræpper skal være cm høje, så saftstrømmen transporterer aktivstoffet ned i rødderne. Vår og engbrandbæger bekæmpes sidst i august, hvor de nye planter er spiret frem. I nyudlæg af kløvergræs kan der være behov for at bekæmpe hyrdetaske og fuglegræs i august, når dæksæden er fjernet. Se bekæmpelsesforslag. Mekanisk bekæmpelse På de fleste varige græsmarker kan ukrudtet holdes nede gennem intensiv pleje med afpudsning og afgræsning. Følgende punkter indgår i plejen af en veltrimmet varig græsmark: Afpuds eller tag 1. slæt, før ukrudtsarten blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder siv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger. Klip ukrudtet tæt på jordoverfladen. Ved gentagende afpudsninger bør man anvende modsat kørselsretning ved den næste afpudsning for at komme så tæt på bunden af siv som muligt. Skræpper kan ikke bekæmpes mekanisk, selv om afpudsning har en vis udsultende effekt. En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene. En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt. Sygdomme Der er normalt ikke behov for at bekæmpe sygdomme i græs og kløvergræsmarker. Skadedyr Fritfluer Fritfluer kan angribe græs i 1½ 2 bladstadiet, men betydende angreb ses sjældent. Bekæmpelse i etableret sædskiftegræs er normalt ikke aktuelt. Risikoen er større ved isåning af græs i juli august. Bladrandbiller Bladrandbiller kan i stor mængde komme tilflyvende eller indvandre til kløvergræs fra naboarealer med ærter eller hestebønner, når den nye generation kommer frem i juliaugust. I nyudlæg kan bekæmpelse i svagt udviklet kløver være aktuelt ved over 20 procent angrebne planter. I kraftigt udviklet kløver er bekæmpelse sjældent aktuelt. Stankelbenlarver

9 Stankelbenlarver kan optræde ondartet i græs efter år med varme, tørre vejrforhold i juli august fulgt af fugtige forhold i september. Der er givet en mindre anvendelse til at bruge Avaunt mod stankelben i græs og kløvergræs om efteråret. Evt. bekæmpelse udføres fra medio oktober i en mild periode ved temperatur over 5 grader C. Det er vigtigt at bruge en stor vandmængde, dvs. minimum 200 liter pr. ha og gerne 300 liter pr. ha. Der er ingen muligheder for bekæmpelse om foråret, fordi der ikke foreligger forsøg, der påviser effekt, og fordi tyske erfaringer tyder på for ringe effekt ved forårsanvendelse. Der kan ikke anvises andre alternative metoder med væsentlig effekt. Tromling har en vis effekt, men der er meget blandede tilbagemeldinger fra praksis om den opnåede effekt. Løvsnudebiller Løvsnudebillens larve kan enkelte år især på let jord udtynde græsbestanden. Æglægning sker i maj og juni, men skaden bemærkes først fra august. Betydende angreb er meget sjældne. Bekæmpelse er ikke mulig. Angreb af løvsnudebiller viser sig som visne pletter i marken, især hvor jorden er let. Foto: A. From Nielsen Slæt På god agerjord er det ofte nødvendigt at gennemføre mindst 4 slæt årligt for at opretholde en høj foderværdi. I slætblandinger med et betydende indhold af rødkløver er 5 slæt årligt ofte nødvendigt for at opretholde balancen i blandingen. Færre slæt vil medføre, at rødkløveren bliver for dominerende og ødelægger græsset. I praksis bjærges ofte 30 til 40 pct. af græsudbyttet i første slæt. Det er derfor nødvendigt, at græsset ved 1. slæt har en foderværdi, der passer ind i den planlagte foderration. Ved slæt af græs er der tre forhold at tage hensyn til: Vejret Græssets foderværdi (kg ts pr. FE) Tidspunkt for regulering af afgræsningsarealet, hvor afgræsning indgår i udnyttelse af arealet. Følgende strategier (A og B) for slæt til ensilering kan anlægges, når der er udsigt til 2 3 dages tørvejr: A: Slættidspunktet tilpasses vinterens foderration. Grovfoderandel til besætning Stor (inkl. økologiske bedrifter) Middel stor grovfoderandel Lille grovfoderandel Kg ts pr. FE 1,05 1,15 1,15 1,25 1,25 1,35 B: Slæt udføres, så der er kløvergræs til forsat afgræsning. Slættidspunkt Det optimale slættidspunkt kan fastlægges ved: at bruge "Slætprognosen og prognosen for fortørring" at få udtaget en afgrødeanalyse og derefter indtaste resultatet i "Prognosen" at lave en bedømmelse i marken. Ved bedømmelse i marken skal man i 1. slæt se på græssets udviklingstrin. En middelhøj foderværdi opnås generelt i tidlig alm. rajgræs og ital. rajgræs, når ca. 2/3 af akset er synligt middeltidlig alm. rajgræs, når ca. ½ af akset netop er synligt

10 sildig alm. rajgræs, når ca. 1/3 af akset er synligt. Ved analyse kan man bestille Hurtiganalysen på laboratoriet, og resultatet kan være klar dagen efter, at laboratoriet har modtaget prøven. Svaret fås ved telefonisk henvendelse efter kl. 15. Med Hurtiganalysen bestemmes tørstof, sukker, træstof, råprotein, NDF samt FK af organisk stof. Ud fra disse oplysninger beregnes bl.a. kg tørstof pr. FE. Skårlægning og forvejring Målet ved forvejring er at frembringe et kvalitetsprodukt af god ensilage. Undgå saftafløb ved ensilering og minimer tabet på mark og i silo. Til ensilering i silo er målet: pct. tørstof og en fortørringstid på en til maks. to døgn Til balleensilering pct. tørstof. Den ideelle behandling af græs på skår kan gennemføres således: Græs på skår. Foto: T. Søndergaard Birkmose Skårlægningen påbegyndes, når morgenduggen er væk. Derved udnyttes hele dagen til fortørring. Græsset afhøstes i 5 7 cm højde. Den laveste stubhøjde laves ved et lavt udbytteniveau, eller hvor der skal afgræsses næste gang. Afhøstning bør ske med et rent snit, og helst således at der er lidt grønne blade tilbage. Græsset bør stængelbrydes (kløvergræs behandles skånsomt) under afhøstningen, således at græsset fortørrer hurtigt. Skåret spredes på hele arealet i den samme arbejdsgang som det skårlægges. Under vanskelige fortøringsforhold, f.eks. hvor der er et stort udbytte, en fugtig bund bør græsset vendes og spredes yderlige 2 3 timer efter skårlægning. Når den ønskede tørstofprocent er opnået, rives græsset skånsomt sammen i et velformet skår. Tørstofmålinger I græs, hvor der ønskes en rimelig sikker bestemmelse af tørstofprocenten, f.eks. ved balleensilering eller før presning af hø, kan man anvende mikrobølgeovn til en relativt sikker og hurtig bestemmelse. Målingen foretages på følgende måde: Der afvejes 100 g græs. Prøven sættes i ovnen ved fuld styrke i 4 minutter. Prøven vejes. Fortørring og vejning af prøver fortsætter, indtil der ikke længere konstateres vægtsvind. Den resterende del af prøven svarer til tørstofprocenten. Vigtigt: For ikke at ødelægge ovnen eller for at forhindre antændelse af materialet, når vandet er tørret væk, sættes en kop vand i mikroovnen ved siden af prøven. Udbytte Produktionsmålet ved slæt er at nå et højt udbytte af tørstof pr. slæt, og en fordøjelighed svarende til 1,05 1,30 kg tørstof pr. FE afhængig af strukturbehov i den samlede foderration. På sædskifte arealer skal slætudbyttet være over 9000 FE pr. ha og gerne højere. Opbevaring Græs og kløvergræs kan opbevares/konseveres på følgende måder:

11 Ensilering (ilt tilgangen fjernes) Hø/tørring (fugten fjernes) Frysetørring (varmen fjernes). Indlægning på lager Ved indlægning i plansilo eller markstak er det vigtigt, at afgrøden indlægges i tynde lag, så pakningsgraden kan blive høj. Ved en høj pakningsgrad er risikoen for at ilt kan trænge ind ved udtagning af ensilagen meget mindre. En høj pakningsgrad: giver en høj stabilitet under udtagning giver et mindre tab efter åbning af stak eller silo giver en god udnyttelse af silokapaciteten gør dækningen og håndteringen frem til udtagningen lettere. Kvalitet God ensilage har en svagt sødlig og krydret duft. Farven er glinsende, lys til gulgrøn, afhængig af mælkesyregæringen, og energitabet er meget begrænset. Anvendelsesområder Græs til ensilering Ensileringsslæt giver mulighed for en meget ensartet fodring. Er foderværdien høj, kan det anvendes som eneste grovfoder i vinterperioden. I kombination med billig korn, majs og helsæd, er græsensilage et særdeles godt foderemne. 2 3 FE græsensilage pr. ko pr. dag er minimum i vinterperioden og giver en god foderration. De første store slæt bjærges med finsnitter eller snittevogn. Græs til afgræsning Staldfodring er opfodring af frisk græs på stald. Det kan kombineres med halvdøgnsafgræsning. Det kan være svært at opretholde en jævn foderforsyning med græs af ensartet kvalitet i overvintrende græs. Slæt bruges til regulering af græsproduktion på afgræsningsarealer. Den sidste regulering af afgræsningsarealet kan med fordel bjærges i wrap baller. Græs til grøntørring Der laves græs til grøntørring hvor der produceres grønmel, grønpiller og cobs med et højt protein og karotinindhold. For at forbedre produktkvaliteten har kunsttørringsindustrien indgået aftale om kvalitetsnormer. Typeinddeling og kvalitetsnormer i græs og kløvergræs. Grønpiller Fordøjelighed EFOS (ukorrigeret) Aske pct. Ekstra min. 78 Maks. 10 Plus 72 77,9 Maks. 12 Standard 66 71,9 Grønhø Ekstra min. 28 Maks. 10 Plus 66 71,9 Maks. 12 Standard 60 65,9 Høslæt Der tages høslæt, hvor der produceres stråfoder. Det er normalt tungt fordøjeligt og anvendes derfor fortrinsvis til småkalve, ammekøer, heste, får og geder. Høslæt er mindre egnet til regulering af græsproduktion på afgræsningsarealer og bør derfor ske på ekstensive arealer. Økonomi Maskinomkostninger til ensilereing kan være betydelige, hvis produktionen ikke er effektiv. Faktorer, som er med til at reducere omkostningerne, er: Et højt udbytteniveau.

12 Arealer skal være store og sammenhængende. Sammenrivning af græsset i marken er gennemført således, at der er lavet et stort og velformet skår. Arealet skal være jævnt og fri for muldvarpeskud. Antallet af frakørselsvogne skal tilpasses kapaciteten på finsnitteren. God logistik omkring/ved siloanlægget. Ensilage af kløvergræs har en større foderværdi end majs og helsæd pga. et større indhold af råprotein. Afhængig af prisen på suppleringsprotein og andelen af græs i foderrationen er merværdien af græs ca. 0,25 ha mere værd end de gule fodermidler majs og kornudsæd. Merværdien af de første 2 3 foderenheder har en endnu højere værdi i foderrationen.

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper:

Græs og kløvergræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Side 1 af 12 Græs og græs Dyrkning af græs kan inddeles i følgende grupper: Sædskiftearealer, hvor produktionen er høj og afgrøden konserveres som ensilage. Sædskiftearealer, hvor produktionen udnyttes

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarker i sædskiftet

Græsmarker i sædskiftet Græsmarker i sædskiftet Dyrkningsvejledning Jordbund arter Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige - jorder er rajgræsserne de foretrukne,

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug

Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug Økologisk dyrkningsvejledning Udlæg af kløvergræs på økologiske brug 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Nr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder Græs og grønne afgrøder ortsvalg orter af alm. rajgræs og hybridrajgræs orterne i tabel 1 og 2 er nu færdigafprøvet i landsforsøgene og i den lovbestemte værdiafprøvning. I gruppen

Læs mere

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning

Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning Dyrkningsvejledning Græs og kløvergræs til afgræsning 22 Produktionsmål Produktionsmålet under afgræsning er stor foderoptagelse af græs pr. dyr uden anvendelse af et stort ressourceforbrug af hjælpestoffer

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Græs og grønne afgrøder

Græs og grønne afgrøder Konklusioner Græs og grønne afgrøder Konklusioner svalg De nye rajsvingelsorter Hykor, Felopa og Perun samt den tidlige alm. rajgræssort Betty har givet meget store udbytter af afgrødenheder, især i renbestand

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer

Læs mere

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs

Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs Økologisk dyrkningsvejledning Kløvergræs 2002 Produktionsmål Det er vigtigt at etablere tætte kløvergræsmarker, der konkurrere godt med ukrudtet og producerer kvælstof til de efterfølgende afgrøder. Kløvergræsmarkerne

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage Grovfoderproduktion maskiner skal der til Maskinkonsulent Kim Brodersen Bygnings & Maskinkontoret i Mobil : 30 56 00 25 Tirsdag Den. 23 maj 2006 Læn jer bare tilbage 1 Grundlæggende forudsætninger Jævne

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering Karsten A. Nielsen VFL Planter og Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Læs mere

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet Inger Bertelsen LMO, Asmildklostervej 11, Viborg, 8. april 2014 Hotel Skibelund Krat 9. april 2014 Løs udfordringerne det rigtige sted

Læs mere

Vi ønsker dig en god græssæson 2018!

Vi ønsker dig en god græssæson 2018! Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion v/ Planteavlskonsulent Torben Viuf 4-6 slæt, 2. år Karakter for Kløver g råprotein pr. kg Tørstof

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation (Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs

Læs mere

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER

Læs mere

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation Grovfoder 2018 Majs Græs Grovfoder generelt Majs Strategi for kvælstof Startgødning Placeret gylle Efterafgrøder KVÆLSTOF TIL MAJS Foto: Ølstrup-Hover

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Velkommen til Maskinstationsdag 2014 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 græs? Hvordan laver vi topudbytte- og kvalitet i Hvordan opnås optimal fremspiring

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System

Læs mere

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt forglemmigej haremad hejrenæb, bleg, fersken spergel, alm. Express ST/ Nuance WG MiniMet/Accurate 20 WG SweDane Contakt 0,3 tabl. 6 gr. 0,45 0,48 0,50 Obs! () anvendes gang pr. vækstår (3. aug-3. Der sprøjtes

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren

Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Optimer den Økologiske foderforsyning Alternative afgræsningsafgrøder tæt på stalddøren Kvægkongres, 26. februar 2013 v/ Hans Lund Jysk Økologi Flere køer Arrondering Øko regler AMS Sædskifte Vores mål

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001

Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Markbrug nr. 231 december 2000 Anbefalede frøblandinger til græsmarker 2001 Karen Søegaard og Gerhard Deneken Danmarks JordbrugsForskning Karsten A. Nielsen og Martin Mikkelsen Landskontoret for Planteavl

Læs mere

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan Side 1 af 7 Lucerne Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan 1. sælges som grønmelsprodukter 2. bruges til hø, wrap-hø, ensilage eller staldfoder på bedriften. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014

GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 GrovfoderNyt nr. 1 14. april 2014 Indhold Bedriften lige nu. Etablering af majs. Husdyrgødning til majs hvordan håndteres det? Efterafgrøder i majs. Bedriften lige nu Dette begyndende forår har budt på

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med

GrovfoderNyt. Bedriften lige nu. Aktuelt i marken INDHOLD. Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med GrovfoderNyt Nr. 6-27. juni 2 017 INDHOLD Aktuelt i marken Bedriften lige nu Regler for slåning af støtteberettigede arealer med græs, brak og randzoner Udlæg af græs i eftersommeren Høst af helsæd Bedriften

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landsforsøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1

MERVÆRDI I KORNET. Anne Eriksen og Poul Christensen. Økologirådgivning Danmark 1 1 MERVÆRDI I KORNET Anne Eriksen og Poul Christensen Økologirådgivning Danmark 1 1 Indhold 1. del Forudsætninger for kvalitetsavl Generelle kvalitetskrav Brødhvede og brødrug Grynhavre og glutenfri havre

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere