MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

Transkript

1 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER SAMLET RAPPORT JUNI 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 Nærværende rapport beskriver den samlede analyse i projektet Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser gennemført i Projektet er finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke og gennemføres af Epinion i samarbejde med en referencegruppe bestående af repræsentanter for 3F, IDA, DSR, FOA, LO og NTS-centret. Vi vil gerne takke alle de uddannelsesinstitutioner, som har medvirket og herunder særligt de ledere, medarbejdere og studerende på de 16 uddannelsesinstitutioner, som har medvirket i interview. 2 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

3 INDHOLD 1. INDLEDNING Baggrund 7 2. RESUMÉ TVÆRGÅENDE KONKLUSION Stor variation i optag af minoritetskøn på uddannelserne Højere gennemsnitsalder blandt studerende med atypisk køn Ikke eksplicit fokus på at øge optaget af minoritetskøn Et atypisk valg giver målrettede studerende Barrierer for øget optag og fastholdelse Uddannelsernes/professionernes image skjuler nuancer og muligheder Manglende synlighed i den almindelige danskers hverdag De atypiske mænd og kvinder bekræfter stereotype kønsbilleder Et kønsdomineret socialt miljø: Hønsegård eller skurvogn? Udfordringer i UU- og studievalgsvejledningen Praktik, job og løn: Muligheder og begrænsninger Erfaringer med tiltag målrettet øget optag Traditionelt markedsføringsmateriale har begrænset effekt Åbent hus, brobygning og studiepraktik indfanger ikke nye målgrupper Rollemodeller og ambassadører: De skal kunne genkende sig selv Imagepåvirkning og synlighed gennem konkrete samarbejder Erfaringer med tiltag målrettet øget fastholdelse Mandlige studerende samles i klasserne Individuelle hensyn Løbende evalueringer/studievejledning Mandeklubber Netværksaktiviteter med andre uddannelser SNEDKERUDDANNELSEN 37 3 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

4 4.1 Konklusion Snedkerfagets image Kønsbilleder Optag og rekruttering Trivsel, frafald og fastholdelse Uddannelsesmiljø SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Konklusion Social- og sundhedsfagets image Kønsbilleder Optag og rekruttering Trivsel, frafald og fastholdelse Uddannelsesmiljø MASKININGENIØRUDDANNELSEN Konklusion Maskiningeniørfagets image Kønsbilleder Optag og rekruttering Trivsel, frafald og fastholdelse Uddannelsesmiljø SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Konklusion Sygeplejefagets image Kønsbilleder Optag og rekruttering Frafald og fastholdelse Uddannelsesmiljø 145 BILAG A. METODEBESKRIVELSE 151 Registeranalyse MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

5 Survey-eksperiment 154 Associationsanalyse 156 Case studier 156 BILAG B. ASSOCIATIONSANALYSE 158 Snedker 159 Maskiningeniør 162 Social- og sundhedsassistent 165 Sygeplejerske 168 BILAG C. SURVEYEKSPERIMENT MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

6 1. INDLEDNING Denne rapport indeholder resultaterne af analysen Mænd til kvindeuddannelser og kvinder til mandeuddannelser. Undersøgelsen tager udgangspunkt i, at unge drenge og piger blandt mange andre faktorer påvirkes af status, image, vilkår mv. på uddannelsesinstitutionerne, når de står overfor at træffe et (kønsutraditionelt) uddannelsesvalg. Antagelsen er således, at ved at medtænke kønsdimensionen i eksempelvis vejledning, information og markedsføring af uddannelserne, forhold og vilkår på de enkelte uddannelsesinstitutioner samt studiemiljø mv. kan de unge påvirkes til i højere grad at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg eller med andre ord: gøre det nemmere for de unge at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg. For at opnå dette må uddannelsesinstitutionerne have større viden om, hvad der virker, når de ønsker at tiltrække en større andel af henholdsvis kvinder til mandeuddannelser og mænd til kvindeuddannelser. Undersøgelsens formål opfyldes gennem en række analyser, der skal bidrage med viden om barrierer og best practice for, hvordan man kan øge optaget af mandlige ansøgere på kvindeuddannelser og kvindelige ansøgere på mandeuddannelser. Aktiviteterne er i nævnte rækkefølge: Registeranalyse, der identificerer de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af kønsminoriteten i studieoptaget er henholdsvis over og under gennemsnittet, samt sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og kønsspecifikke uddannelsesvalg Litteratursøgning, der identificerer eksisterende erfaringer om projekter/initiativer, og har haft til formål at øge optaget af kønsminoriteten på en af de valgte uddannelser Spørgeskemaundersøgelse, der identificerer barrierer for at øge optaget af kønsminoriteten på de valgte uddannelser relateret til uddannelsernes image Kvalitative casestudier der beskriver og analyserer best practice for at øge optaget af kvinder på mandeuddannelser og mænd på kvindeuddannelser og dermed påvirker de unge piger og drenge til at træffe kønsutraditionelle uddannelsesvalg Undersøgelsen fokuserer på fire uddannelser: Den mandsdominerede erhvervsuddannelse til snedker Den mandsdominerede bacheloruddannelse til maskiningeniør Den kvindedominerede erhvervsuddannelse til social- og sundhedsassistent 6 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

7 Den kvindedominerede professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske Rapporten indeholder den samlede analyse af ovenstående dataindsamlingsaktiviteter. Metoden og datagrundlaget beskrives nærmere i bilag A. I nedenstående afsnit beskrives først baggrunden for undersøgelsen. Kapitel 4 til 7 indeholder analysen af hver sin uddannelse. I kapitel 3 sammenfattes resultaterne på tværs af de fire uddannelser med fokus barrierer og erfaringer med tiltag, der skal øge rekrutteringen og fastholdelsen af det underrepræsenterede køn på uddannelserne. Desuden fremhæves ligheder og forskelle de fire uddannelser i mellem. Kapitel 2 indeholder et resumé af de samlede resultater. 1.1 BAGGRUND Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt, og der er stor kontinuitet i kønsopdelingen. Eksempelvis er mere end 60 procent af de erhvervsaktive ansat i brancher, hvor der er mindre end 25 procent af det ene køn. I Danmark er kvinder primært ansat inden for omsorg og kontor, mens mænd er ansat i de mere håndværksprægede brancher inden for jern og metal, samt bygge og anlæg. Kønsopdelingen er uhensigtsmæssig af flere årsager: De danske arbejdsgivere udnytter ikke alle ressourcer og kompetencer til fulde Der skabes flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet Kønsopdelingen er den væsentligste forklaring på uligelønnen på det danske arbejdsmarked Kønsblandede arbejdspladser formodes at give bedre arbejdsmiljø Kønsopdelingen har indflydelse på kønsarbejdsdelingen i familien, idet forskellige vilkår i arbejdslivet giver kvinder og mænd forskellige muligheder for at prioritere arbejds- og familieliv og medvirker igen til at genskabe kønsfordelingen på arbejdsmarkedet 7 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

8 Kønsopdelingen bidrager til at cementere traditionelle forestillinger om kvindelige og mandlige færdigheder og kompetencer og reproducerer dermed kønnede mønstre i uddannelsesvalg. Herved begrænses det enkelte menneskes muligheder 1 Arbejdet for at opbløde kønsopdelingen på arbejdsmarkedet er således både i samfundets, virksomhedernes og individernes interesse. De skift, vi i de seneste år har set i kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked, har næsten udelukkende drejet sig om, at flere kvinder bevæger sig ind på traditionelle mandefag. De klassiske eksempler er højstatusområder som fx jura og medicin. Særligt mænd udfordrer sjældent det traditionelt kønnede uddannelsesvalg. Eksempelvis angiver kun 15 procent af et repræsentativt udsnit af mænd i alderen år, at de har overvejet at søge job eller uddannelse, der traditionel søges af kvinder, mens tallet for kvinder i samme alder var over 34 procent. Forskellen på drengenes og pigernes tilbøjelighed til at overveje kønsutraditionelle uddannelsesvalg kan delvist begrundes med, at kvinders indtræden i mandefag typisk vil være en bevægelse mod mere prestigefyldte og højere betalte job, mens mænds indtræden i kvindefag typisk omvendt vil være forbundet med et trin ned ad den status- og lønmæssige rangstige. 2 Vi ved efterhånden en del om, hvordan mænd og kvinder oplever at være kønsminoritet inden for deres fag (se fx Bloksgaard & Faber 2004; Bloksgaard 2009; Warming 2005; Warming 2006; Sjørup (red.) 2006; SFI 2011; Nielson 2011). Men hvordan påvirker man drenge og pigers uddannelsesvalg, så de reelt bliver mere uafhængige af traditionelle kønsopfattelser? Ministeriet for Ligestilling og Kirke har iværksat kampagnen Fremtiden er din ser du alle muligheder? (2011) målrettet unge i 8. og 9. klasse og kampagnen Skift job ikke køn (2010) målrettet personer, som kan påvirke de unges uddannelsesvalg. Formålet er samlet set at påvirke de unge til at tage mindre kønstraditionelle uddannelsesvalg og øge optaget af særligt mandlige studerende på kvindedominerede uddannelser 3. Kampagnesitet skiftjob.dk indeholder bl.a. en række anbefalinger til sagsbehandlere, projektledere, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og politikere/planlæggere, som ønsker at bidrage til, at flere mænd vælger kvindefag. Anbefalingerne 1 Lotte Bloksgaard 2009 for Specialfunktionen for Ligestilling: SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke?, 2 Steen Baagøe Nielsen (red.) 2011: Nordiske mænd til omsorgsarbejde! En forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen 3 og 8 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

9 bygger på antologien Nordiske mænd til omsorgsarbejde, som opsamler nordiske erfaringer med at rekruttere, uddanne og fastholde mænd i omsorgsfag. Der er således i forskellige sammenhænge genereret erfaring med at modvirke drenge og pigers kønstraditionelle uddannelsesvalg, men det er oftest sket med udgangspunkt i konkrete projekter på området. Med denne analyse vil vi i stedet gå systematisk til værk inden for et afgrænset område, for at afsøge barrierer og best practice relateret til uddannelsesinstitutionerne. På den baggrund gennemfører Epinion med støtte fra Ministeriet for Ligestilling og Kirkes pulje til fremme af ligestilling en undersøgelse med det overordnede formål systematisk at indsamle, analysere og dokumentere uddannelsesinstitutionernes erfaringer med barrierer for og erfaring med tiltag som kan påvirke og/eller understøtte piger og drenge til at træffe et uddannelsesvalg, der er utraditionelt for deres køn samt at formidle denne viden, så den bringes i anvendelse af de relevante aktører. 9 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

10 2. RESUMÉ Følgende kapitel indeholder et resumé af de tværgående konklusioner, som er draget på baggrund af undersøgelsen og de fire uddannelsesspecifikke analyser. Resuméet her præsenterer analysens overordnede resultater. Det har ikke været muligt at identificere systematiske forklaringer på, hvorfor nogle uddannelsesinstitutioner optager større andelen af minoritetskønnet end andre. De tydeligste tendenser er strukturelle forklaringer om fx historisk udvikling og ændringer i det lokale erhvervsliv (Snedkeruddannelsen, Herningsholms Erhvervsskole) eller konjunkturændringer, som betyder, at nedgang i nogle brancher medfører, at personer i disse brancher overvejer alternative uddannelsesog jobveje (Social- og sundhedsuddannelsen). Analysen viser, at det, at øge andelen af minoritetskønnet, sjældent har været et eksplicit mål for uddannelsesinstitutionerne, hvis primære rekrutteringsmål naturligvis er at sikre tilstrækkeligt kvalificeret optagelsesgrundlag uanset køn. Der er dog en tendens til, at sygeplejeuddannelsen og social og sundhedsuddannelsen har haft et større fokus på indsatser for øget rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende. Det skyldes blandt andet, at man på disse uddannelser oplever en efterspørgsel fra aftagere, brugere mv. på mandlige professionelle, som begrundes med et samfundsmæssigt behov for både mandlige og kvindelige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den tendens ser man ikke i samme grad på snedker- og maskiningeniøruddannelserne. Men selv på de uddannelsesinstitutioner, hvor man har haft et særligt fokus på rekruttering og/eller fastholdelse af minoritetskønnet, har både indhold, beskrivelse og organisering af indsatserne været så forskelligartede, at der ikke entydigt kan identificeres best practice. Den tværgående konklusion har derfor haft fokus på at identificere barrierer for at øge optaget for det underrepræsenterede køn, og positive erfaringer med tiltag der øger optaget og fastholdelsen af det underrepræsenterede køn samt på ligheder og forskelle mellem de fire uddannelser. I forhold til optagelse viser registerundersøgelsen, at der gennemgående er betydelig variation i, hvor stor en andel minoritetskønnet udgør på de enkelte skoler. Dette gør sig gældende for alle fire uddannelser. Sygeplejerskeuddannelsen skiller sig dog lidt ud ved, at variationen i andelen af studerende med minoritetskøn ligger lavere (mellem 3 og 8 procent) end de øvrige 3 uddannelser, hvor variationen er noget større (ca. mellem 4 og 20 procent). 10 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

11 Derudover kommer det frem, at der er en højere gennemsnitsalder blandt studerende med minoritetskøn, med undtagelse af maskiningeniøruddannelsen, hvor der stort set ingen forskel er på de mandlige og kvindelige studerendes alder ved studiestart. På de øvrige uddannelser er minoritetskønnet i gennemsnit tre til fem år ældre end majoritetskønnet. Der findes endvidere mindre forskelle mellem køn i forhold til, om de har anden etnisk oprindelse end dansk. På social- og sundhedsuddannelsen, maskiningeniøruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har minoritetskønnet i højere grad en anden etnisk oprindelse (et til fire procentpoint forskel), mens det på snedkeruddannelsen er majoritetskønnet, der i højere grad har en anden etnisk oprindelse. I forhold til rekruttering viser analysen, at der på tværs af de fire uddannelser er et ønske om at øge optaget af minoritetskønnet af hensyn til både studiemiljø og arbejdsmiljø. På trods af dette tværgående ønske, er det for de fleste uddannelsesinstitutioner ikke et eksplicit fokus eller formål. De kvindedominerede uddannelser, sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelsen tenderer til at have større fokus på at rekruttere og fastholde de mandlige studerende end de mandsdominerede uddannelser, snedker- og maskiningeniøruddannelsen har i forhold til de kvindelige studerende. Derudover viser analysen i forhold til uddannelsesvalg, at et kønsutraditionelt uddannelsesvalg typisk giver mere målrettede studerende. På flere uddannelser opleves det, at studerende med minoritetskøn agerer mere afklarede og målrettede, når de påbegynder uddannelsen, og i øvrigt oftere gennemfører uddannelsen end deres medstuderende. De interviewede aktører leverer flere mulige forklaringer herpå. Bl.a., at de studerendes undersøgelse af og overvejelser omkring uddannelsen er grundigere ved et atypisk uddannelsesvalg, og at de oftere udfordres på deres valg, fx ved spørgsmål fra omgangskredsen. Derudover kan målrettetheden og en højere gennemførelsesprocent også skyldes den højere gennemsnitsalder, som kan forventes at medføre en større modenhed. Det gælder endvidere for alle fire uddannelser, at de studerende og særligt minoritetskønnet har fået kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds, lærere eller lignende. Det giver sig eksempelvis til udtryk ved, at den studerende har et familiemedlem som fx er tømrer, snedker, arbejder inden for sundhedsområdet eller som er ingeniør. De studerende med minoritetskøn, som gennemsnitligt er ældre end deres medstuderende, har oftere været omkring andre uddannelser eller ufaglært arbejde inden for branchen, inden de påbegyndte uddannelsen. I disse tilfælde har mødet med en ambassadør (kollega, vejleder el. lign.) endvidere haft en betydning for valget af uddannelsen. Oplevelsen af frafald på tværs af køn er forskelligt på de fire uddannelser. På snedkeruddannelsen, maskiningeniøruddannelsen og social- og sundhedsuddannelsen er det opfattelsen, at frafaldet er 11 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

12 mindre blandt minoritetskønnet, mens den omvendte oplevelse findes på sygeplejerskeuddannelsen. Analysen identificerer flere barrierer for øget optag og fastholdelse på de fire uddannelser. Først og fremmest viser analysen af befolkningens associationer en tendens til, at de traditionelt mandsdominerede fag forbindes med maskuline associationer, mens de traditionelt kvindedominerede fag forbindes med feminine associationer. Samtidig findes der dog et flertal af kønsneutrale associationer med alle fire uddannelser. Resultaterne fra undersøgelsens surveyeksperiment viser i tråd hermed, at danskerne er klart mere tilbøjelige til at vurdere snedkerog maskiningeniøruddannelsen (mandsdominerede fag) passende til mænd, mens sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelsen (kvindedomineret fag) vurderes passende til kvinder. Der forekommer således en kønsbias, når befolkningen skal koble uddannelser med forskellige personas. Både surveyeksperimentet og associationsanalysen viser altså, at der findes nogle bestemte mønstre i befolkningens tanker og forestillinger omkring uddannelsesvalg, som formentlig udgør en barriere for øget optag. Hvis indholdet af befolkningens associationer med de fire uddannelser analyseres og sammenlignes med de interviewede lederes, medarbejderes og studerendes opfattelser af uddannelserne, så fremkommer der både overensstemmelser og uoverensstemmelser. Der findes således forestillinger om uddannelserne og professionerne i befolkningen, som informanterne i undersøgelsen er enige i, og forestillinger som informanterne mener, er utidssvarende eller decideret forkerte. Det er de utidssvarende og forkerte forestillinger, som i særlig grad udgør en barriere for øget optag. Derudover er erhvervsuddannelserne til snedker og social- og sundhedsassistent (lige som erhvervsuddannelserne generelt er det) bekymrede for det fald i status, som informanterne oplever til fordel for de gymnasiale uddannelser. Oplevelsen er især, at der i Danmark er fokus på, at alle unge skal have en videregående uddannelse, og at erhvervsuddannelser betragtes som noget man altid kan gøre, hvis man ikke kan andet. Dette opfattes af informanterne som en imagemæssig barriere for at bevare eller øge optagelsen på uddannelserne. Oplevelsen af faget og uddannelsens synlighed varierer endvidere mellem de mands- og kvindedominerede uddannelser. På snedker- og maskiningeniøruddannelserne mener informanterne generelt, at deres uddannelse og fag ikke er tilstrækkeligt synligt, og dette opfattes som en barriere for at øge og bevare optaget både generelt og af kvindelige studerende. På uddannelserne til sygeplejerske og social- og sundhedsassistent fremhæves synligheden ikke i samme grad som en udfordring. Dette begrundes bl.a. med, at de fleste danskere er stødt på de to fag i en eller anden sammenhæng, fx i forbindelse med en pårørendes behandlingsforløb. En yderligere barriere kredser om de kønsbilleder, der tegnes i analysen. Kvindelige studerende på snedker- og maskiningeniøruddannelserne beskrives ofte som en af drengene og dermed som 12 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

13 forskellige fra typiske kvinder. Omvendt italesættes de mandlige studerende på social- og sundhedsog sygeplejerskeuddannelserne som mænd der tilføjer noget andet og maskulint til faget. Der forekommer desuden eksempler på mandlige sygeplejestuderende oplever, at der stilles spørgsmålstegn ved deres heteroseksualitet, fordi de er sygeplejestuderende. Stereotype kønsbilleder bekræftes dermed, og udgør en barriere idet der florerer en opfattelse af, at det er nogle bestemte mænd og kvinder, som tager et kønsutraditionelt uddannelsesvalg. Samtidig ses en tendens til, at de mandlige studerende gerne vil skille sig ud som mænd, mens de kvindelige studerende hellere vil blende ind i mængden. Desuden stiller flere aktører på tværs af de fire uddannelser også spørgsmålstegn ved, om vejledningen i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser i tilstrækkelig grad vejleder om de fire uddannelser, samt om der vejledes kønsutraditionelt. Det nævnes endvidere af flere informanter, at det samme muligvis gør sig gældende i den mere uformelle vejledning fra fx forældre og lærere. Denne form for kønsbias i vejledningen (både formelt og uformelt) anses ikke nødvendigvis som en bevidst handling, men kan forekomme ubevidst. Dette er dog ikke noget, som analysen har kunnet konstatere endeligt. Udover barrierene har analysen også beskæftiget sig med de erfaringer som uddannelsesinstitutionerne har gjort sig omkring tiltag målrettet øget optag af minoritetskøn. For det første er det en gennemgående erfaring på tværs af de fire uddannelser, at traditionelt markedsføringsmateriale, såsom tv-, radio-, trykte og online reklamer, kun har en begrænset effekt. Det gælder især, hvis man ønsker at øge optaget af kønsminoriteten. Der eksisterer derfor en klar bevidsthed om, at informations- og rekrutteringsindsatser skal ske af alternative veje. Flere uddannelsesinstitutioner er begyndt at anvende videomateriale og/eller sociale medier ud fra en formodning om, at det tiltaler de unge. Der er dog endnu ingen konkrete erfaringer med effekten heraf. Derudover har uddannelsesinstitutionerne gjort gode erfaringer med at afholde åbent husarrangementer, brobygningsforløb (social- og sundheds- og snedkeruddannelserne) og studiepraktik (maskiningeniør- og sygeplejerskeuddannelserne), og flere deltager også løbende i uddannelsesmesser. Der er generelt enighed om, at det er nogle gode tiltag, fordi de unge får lejlighed til at opleve både indhold og miljø på uddannelsen, hvilket kan medvirke til de unges afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Det er dog en gennemgående opfattelse, at de arrangementer, som de unge opsøger, er på uddannelser som de unge i forvejen overvejer at søge ind på. Aktiviteterne bidrager således primært til, at potentielle studerende kan få be- eller afkræftet en bestemt uddannelse, som de overvejer og ikke til at øge rekrutteringspotentialet. En anden erfaring, som flere af uddannelsesinstitutionerne også har gjort sig, er, at ambassadører er den bedste rekrutteringsmetode. Ambassadører ment som personer fra faget, der ved en given 13 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

14 lejlighed fortæller om deres oplevelser med faget. Den positive effekt opstår ifølge informanterne, fordi det netop giver et reelt billede af de mange muligheder i uddannelserne og modarbejder de eksisterende fordomme og images. Ambassadørrollen kan både udfoldes studerende imellem samt mellem færdiguddannede og studerende. Uddannelsesinstitutionerne forsøger også i høj grad at anvende rollemodeller både i deres markedsføringsmateriale og til forskellige arrangementer, men flere er samtidig bevidste om ikke at overbelaste de personer, som anvendes og på ikke at overrepræsentere det underrepræsenterede køn. Der er således bevidsthed om, at der ikke skabes et billede af uddannelsen, som er utroværdigt. En anden udfordring er, hvordan rollemodellerne fremtræder i materialet. Flere af de interviewede studerende oplever eksempelvis, at de kvindelige rollemodeller på snedkeruddannelsen fremstilles som drengepiger og de mandlige rollemodeller på social- og sundhedsuddannelsen som brandmandstyper. Herved skabes et meget entydigt og kønsstereotypt billede, og det lykkedes dermed ikke fuldstændigt at signalere, at uddannelsen er for alle uanset køn. Det er således ikke tilstrækkeligt at sikre, at studerende med det underrepræsenterede køn er repræsenteret i materialet. Der bør også sørges for, at de er afbilledet på en måde, som personer med det underrepræsenterede køn generelt kan spejle sig i, så man undgår at reproducere billedet af, at faget kun er for mænd og maskuline kvinder på de mandsdominerede uddannelser og omvendt på de kvindedominerede uddannelser. Afslutningsvis skal det fremhæves, at flere uddannelsesinstitutioner har valgt at fokusere på konkrete samarbejder med grundskoler, gymnasiale uddannelser og UU-centre. Samarbejdets konstellation er varierende. Eksempelvis har flere af social- og sundhedsskolerne inviteret de lokale folkeskoler til arrangementer på skolen, mens man på en snedkeruddannelse har inviteret folkeskolelederne for 9. og 10. klasse til et informationsarrangement. Formålet med de etablerede samarbejder er dog mere eller mindre det samme; Fagenes synlighed og positive image skal øges, og de unge skal have en reel oplevelse af, hvad uddannelsen og faget indebærer. Det øgede optag er naturligvis vigtigt for uddannelsesinstitutionerne, men samtidig forholder institutionerne sig også i en eller anden grad til frafaldsproblematikker og fastholdelse. Der er dog stor forskel på, hvor eksplicit man arbejder med fastholdelse af studerende med minoritetskøn. Dette kan formentlig forklares med den forskel, der findes i frafaldet blandt studerende med minoritetskøn på tværs af de fire uddannelser. Som tidligere nævnt i kapitlet er det kun sygeplejerskeuddannelsen, som oplever et større frafald blandt deres studerende med minoritetskøn. I det følgende skitseres de fastholdelsestiltag som undersøgelsen og analysen har identificeret, at uddannelsesinstitutionerne har erfaring med. Først og fremmest findes der på de kvindedominerede uddannelsessteder eksempler på gode erfaringer med at samle de mandlige studerende i enkelte klasser, frem for at sprede dem ud. Flere af informanterne giver i denne forbindelse udtryk for, at det bl.a. giver de mandlige studerende selvtillid og tryghed, og nogle ledere og medarbejdere oplever endvidere, at det mindsker 14 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

15 frafaldsrisikoen. Samtidig findes der dog også eksempler på mandlige studerende, som trives fint med at være den eneste mandlige studerende i en klasse. Derudover arrangeres der også særlige netværk for de mandlige studerende på flere af de kvindedominerede uddannelsessteder også benævnt mandeklubber hvor omdrejningspunktet både kan være sociale arrangementer, personlig og faglig sparring. Erfaringerne er dog, at det kun fungerer for mænd på kvindedominerede uddannelser, da der kun er ringe eller ingen opbakning til tilsvarende initiativer for kvinder på de mandsdominerede uddannelser. Det skyldes muligvis, at de kvindelige studerende på mandsdominerede uddannelser, som tidligere nævnt, ikke ønsker at skille sig ud alene på grund af deres køn. På flere uddannelser er der også fokus på, at der skal tages individuelle hensyn til de studerende, hvis det kan øge sandsynligheden for, at de bliver på uddannelsen. Det kan fx være imødekommelse af familiære eller transportmæssige hensyn. Samtidig tilbydes der også studievejledning (fastholdelsesvejledning) på samtlige uddannelsesinstitutioner. Tilrettelæggelsen heraf varierer, men omdrejningspunktet er gennemgående de unges trivsel. Analysen viser en tendens til, at de kvindelige studerende, uanset uddannelse, er mere tilbøjelige til at henvende sig i studievejledningen end de mandlige. Afslutningsvis forsøger nogle uddannelser at gøre brug af, at de er placeret på samme uddannelsesinstitution som andre uddannelser, fx ved at etablere studentervæksthuse og karrieredage. Dette vil, ifølge informanterne, bl.a. synliggøre de mange muligheder, der findes på uddannelserne, og samtidig vise minoritetskønnet, at der er mulighed for at møde andre af samme køn på tværs af uddannelser. 15 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

16 3. TVÆRGÅENDE KONKLUSION Dette kapitel indeholder den tværgående analyse og konklusion på baggrund af de fire uddannelsesspecifikke analyser. Det har ikke været muligt at identificere systematiske forklaringer på, hvorfor nogle uddannelsesinstitutioner optager større andelen af minoritetskønnet end andre. De tydeligste tendenser er strukturelle forklaringer om fx historisk udvikling og ændringer i det lokale erhvervsliv (Snedkeruddannelsen, Herningsholms Erhvervsskole) eller konjunkturændringer, som betyder, at nedgang i nogle brancher medfører, at personer i disse brancher overvejer alternative uddannelsesog jobveje (Social- og sundhedsuddannelsen). Analysen viser, at det, at øge andelen af minoritetskønnet, sjældent har været et eksplicit mål for uddannelsesinstitutionerne, hvis primære rekrutteringsmål naturligvis er at sikre tilstrækkeligt kvalificeret optagelsesgrundlag uanset køn. Der er dog en tendens til, at sygeplejeuddannelsen og social og sundhedsuddannelsen har haft et større fokus på indsatser for øget rekruttering og fastholdelse af mandlige studerende. Det skyldes blandt andet, at man på disse uddannelser oplever en efterspørgsel fra aftagere, brugere mv. på mandlige professionelle, som begrundes med et samfundsmæssigt behov for både mandlige og kvindelige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den tendens ser man ikke i samme grad på snedker- og maskiningeniøruddannelserne. Men selv på de uddannelsesinstitutioner, hvor man har haft et særligt fokus på rekruttering og/eller fastholdelse af minoritetskønnet, har både indhold, beskrivelse og organisering af indsatserne været så forskelligartede, at der ikke entydigt kan identificeres best practice. Nærværende tværgående konklusion vil derfor fokusere på at identificere barrierer for at øge optaget for det underrepræsenterede køn, og positive erfaringer med tiltag der øger optaget og fastholdelsen af det underrepræsenterede køn samt på ligheder og forskelle mellem de fire uddannelser. 3.1 STOR VARIATION I OPTAG AF MINORITETSKØN PÅ UDDANNELSERNE Hvis man ser på minoritetskønnets andel af det samlede optag på de fire uddannelser i perioden , så viser der sig både forskelle og ligheder på tværs af uddannelserne (Tabel nedenfor). 16 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

17 De to mandsdominerede uddannelser, snedker- og maskiningeniøruddannelserne, er med 20 procent de skoler med størst optag af minoritetskønnet og har samtidig også den største variation mellem skolerne i optag af minoritetskønnet. Sygeplejerskeuddannelsen har den mindste variation, idet optaget af mænd på sygeplejeskolerne kun varierer mellem 3 procent og 8 procent. Tabel. Største og mindste andel studiestartere med atypisk køn på de fire uddannelser. Mindst optag af minoritetskøn Størst optag af minoritetskøn Snedker <8 % 20 % Social- og sundhed 3,6 % 17 % Maskiningeniør 4 % 20 % Sygeplejerske 3 % 8 % 3.2 HØJERE GENNEMSNITSALDER BLANDT STUDERENDE MED ATYPISK KØN Generelt er minoritetskønnet gennemsnitligt ældre end majoritetskønnet med undtagelse af maskiningeniøruddannelsen, hvor der stort set ingen forskel er på de mandlige og de kvindelige studiestarteres gennemsnitsalder. På de øvrige skoler er minoritetskønnet gennemsnitligt mellem 3 og 5 år ældre end majoritetskønnet. Tabel. Gennemsnitsalder og andel med anden etnisk oprindelse end dansk i perioden Studerende med atypisk køn i forhold til de øvrige studerende. Gennemsnitsalder, minoritetskøns Andel med anden etnisk oprindelse, afvigelse fra majoritetskøn minoritetskøns afvigelse fra majoritetskøn* Snedker + 5,0 år -3 procentpoint Social- og sundhed + 3,8 år + 4 procentpoint Maskiningeniør -0,3 år + 1 procentpoint Sygeplejerske + 3,0 år + 3 procentpoint * Anden etnisk oprindelse er defineret ved studerende med mødre med anden etnisk oprindelse end dansk. 17 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

18 Hvis man ser på studerende med mødre med anden etnisk oprindelse end dansk, så er der tale om mindre forskelle på mellem 1 og 4 procentpoint mellem majoritets- og minoritetskøn. Størst forskel er der på social og sundhedsuddannelsen, hvor andelen af mandlige elever med mødre med anden etnisk oprindelse end dansk er 4 procentpoint højere end blandt de kvindelige elever. Den mindste forskel findes på maskiningeniøruddannelsen, hvor forskellen er på 1 procentpoint. Snedkeruddannelsen adskiller sig fra de øvrige, da andelen af kvindelige elever med anden etnisk oprindelse end dansk er mindre end andelen af mandlige elever med anden etnisk oprindelse end dansk. 3.3 IKKE EKSPLICIT FOKUS PÅ AT ØGE OPTAGET AF MINORITETSKØN Der er generelt enighed på tværs af de fire uddannelser om, at man gerne vil øge optaget af minoritetskønnet af hensyn til såvel studiemiljøet på uddannelsen og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, da man oplever, at en mere ligelig kønsfordeling påvirker studie- og arbejdsmiljøet positivt. Når det er sagt, så er det langt fra alle uddannelsesinstitutioner, som har haft dette som eksplicit formål, da det væsentligste for uddannelsesinstitutionerne selvfølgelig er at sikre et tilstrækkeligt og kvalificeret optag uanset køn. Der er en tendens til, at de kvindedominerede uddannelser, sygeplejeske- og social- og sundhedsuddannelserne, har haft større eksplicit fokus på at rekruttere og fastholde mandlige studerende. Dette begrundes bl.a. med en samfundsmæssig interesse i en mere ligelig kønsfordeling, der beskrives som et behov for i højere grad at afspejle kønsfordelingen blandt de borgere som sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne arbejder med i dagligdagen. På flere af social- og sundhedsassistentuddannelserne opleves en direkte efterspørgsel efter mandlige assistenter. Dels til psykiatrien, hvor det er den fysiske styrke som efterspørges og dels på fx plejehjem, hvor man gerne vil have mandlige social- og sundhedsassistenter til at løse særligt aktivitetsopgaver med de mandlige borgere. Samme efterspørgsel efter særlige forcer hos kvindelige ansøgere ser man ikke på snedker- og maskiningeniøruddannelserne. På social- og sundhedsuddannelserne har man i øvrigt allerede oplevet en stigning i antallet af mandlige ansøgere til uddannelsen. Dette forklares med, at lavkonjunkturen har medført arbejdsløshed inden for andre brancher, hvorfra mændene så søger til social- og sundhedsfaget for at få beskæftigelse. 18 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

19 3.4 ET ATYPISK VALG GIVER MÅLRETTEDE STUDERENDE På flere uddannelser opleves det, at studerende med minoritetskøn agerer mere afklarede og målrettede, når de påbegynder uddannelsen og i øvrigt oftere gennemfører uddannelsen end deres medstuderende 4. Det begrundes af flere aktører med, at de personer som træffer et kønsutraditionelt uddannelsesvalg har overvejet og undersøgt uddannelsen grundigere forud for valget. Det nævnes også, at de måske oftere er blevet mere udfordret på deres valg i form af fx spørgsmål fra familie og venner, som har krævet, at de har skullet argumentere og dermed aktivt forholde sig til deres bevæggrunde for valget. På de uddannelser, hvor minoritetskønnet har en højere gennemsnitsalder, tillægges en højere alder og en dermed større modenhed ligeledes forklarende virkning i forhold til den større målrettethed og bedre gennemførselsprocent. For alle uddannelserne gælder det, at særligt studerende med minoritetskønnet har fået kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds, lærere, vejledere eller lignende. Eksempelvis har flere af de kvindelige snedkerelever tømrere i familien, hvilket også typisk betyder, at de fremstiller deres valg af snedkeruddannelsen, som udtryk for en interesse for træfag, men et fravalg af tømreruddannelsen. På maskiningeniøruddannelserne fortæller de, hvordan mange af de potentielle kvindelige studerende kommer til åbent hus-arrangementer sammen med deres far eller farfar, som selv er maskiningeniører. For de mandlige studerende på sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne har flere tilmed fået kendskab til uddannelsen gennem eksempelvis en pårørendes sygdomsforløb. Også på sygeplejerskeuddannelsen er det oplevelsen, at de studerende ofte har kendskab til faget gennem familie eller omgangskreds. Det kan både være læger, sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter. På de uddannelser, hvor de studerende med minoritetskøn gennemsnitligt er væsentligt ældre end studerende med majoritetskøn, sygeplejerske-, social- og sundheds- og snedkeruddannelserne, har studerende med minoritetskøn typisk været omkring andre uddannelser eller ufaglært arbejde inden for branchen, inden de påbegyndte uddannelsen. Både for de studerende, der tidligere har arbejdet i branchen som ufaglærte og de studerende, der tidligere har været i gang med en anden uddannelse, har mødet med en ambassadør (kolleger, vejleder etc.) for faget haft betydning for valget af uddannelsen. 4 Dette afspejles dog ikke altid i det statistiske frafald. Eksempelvis skriver Nilsson (2012), at frafaldet blandt mandlige snedkerelever i 2009 var på 9 %, mens det blandt kvindelige snedkerelever var på 17 %. 19 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

20 Generelt oplever man på de uddannelser, hvor de kvindelige studerende er i mindretal snedker- og maskiningeniøruddannelserne at der er et mindre frafald blandt de kvindelige studerende, og at frafaldsårsagerne, når de frafalder, er de samme som for de mandlige studerende. Det samme billede tegner sig på social- og sundhedsuddannelsen, hvor frafaldet blandt de mandlige elever også opleves mindre end blandt de kvindelige elever. På sygeplejerskeuddannelsen oplever man derimod en lidt større frafaldsrisiko blandt de mandlige elever, som også gennemsnitligt er lidt længere tid om at gennemføre uddannelsen end de kvindelige studerende. Den øgede frafaldsrisiko blandt de mandlige sygeplejestuderende begrundes bl.a. med, at uddannelsen kan være for fokuseret på pleje og omsorg, som det er forestillingen blandt de interviewede aktører, ikke interesserer de mandlige studerende så meget. Det nævnes af flere ledere og medarbejdere, at de mandlige studerende kan have svært ved at finde sig til rette på sygeplejerskeuddannelsen, fordi den bygger på feminine værdier, som de har svært ved at identificere sig med. De interviewede har dog svært ved præcist at beskrive, hvilke værdier der her er tale om. 3.5 BARRIERER FOR ØGET OPTAG OG FASTHOLDELSE I dette afsnit beskrives de identificerede barrierer for at øge optaget af mænd på sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne og kvinder på snedker- og maskiningeniøruddannelserne Uddannelsernes/professionernes image skjuler nuancer og muligheder Analysen af den brede befolknings opfattelse af de fire uddannelser/professioner viser, at det for både snedker- og maskiningeniøruddannelserne gælder, at der er flest neutrale associationer og dernæst mange maskuline associationer, mens der kun er meget få feminine associationer knyttet til disse to uddannelser. Et tilsvarende billede med omvendt fortegn viser sig ved sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne. Der er ingen signifikant forskel på andelen af henholdsvis maskuline, neutrale og feminine associationer hos kvindelige og mandlige respondenter. Der er således en tendens til, at de traditionelt mandsdominerede fag forbindes med maskuline associationer og de traditionelt kvindedominerede uddannelser forbindes med feminine associationer, men at der samtidig er et flertal af kønsneutrale associationer med alle fire uddannelser. Ser man nærmere på indholdet af befolkningens associationer, tegner der sig et billede kombineret af associationer, som stemmer overens med de interviewede ledere, medarbejderes og studerendes opfattelser af uddannelserne og associationer, som, de mener, er utidssvarende eller decideret forkerte. Eksempelvis viser associationerne med snedkeruddannelsen, at mange tænker på en 20 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

21 møbelsnedker, når de tænker på en snedker, og dette forbindes med et lidt romantisk billede af snedkeren ved høvlbænken, som producerer fine møbler med stor æstetik og finesse, hvilket stemmer overens med de studerendes opfattelse forud for uddannelsesvalget. De få feminine associationer med snedkeruddannelsen omhandler typisk den kreative og finesseorienterede del af snedkerfaget. Disse forestillinger er, jævnfør de interviewede ledere, medarbejdere og elever, ikke et dækkende billede af snedkerfaget, idet det dels skjuler forskellene mellem møbel-, bygnings- og maskinsnedker og dels er et utidssvarende billede i forhold til, hvordan møbelproduktionen foregår i dag. En maskiningeniør forbindes derimod med et mere flertydigt billede fra associationer som teknik, maskine, motorer, håndværker og beskidt til ord som lang uddannelse, klog og veluddannet. Spørger man ledere, medarbejdere og studerende ved maskiningeniøruddannelserne, så oplever de ofte, at omverdenen har et misvisende billede af, hvad en maskiningeniør laver. Ofte tror folk, at en maskiningeniør står med olie på fingrene og arbejder med motorer, og flere af de studerende har oplevet, at folk troede maskiningeniør betød maskinmester. For både snedker og maskiningeniør gælder således, at associationerne er overvejende positive og til dels svarer til det reelle billede jævnfør de interviewede ledere, medarbejdere og studerende, men at de også indeholder misvisende associationer. De misvisende associationer formodes at være en barriere for at øge optaget/fastholdelsen af kvindelige studerende. Associationerne koblet til sygeplejersken tegner et billede af en person, med et stort omsorgsgen og som er god til at yde omsorg, et hjælpsomt og smilende menneske, som er fagligt professionel og omhyggelig i tilgangen til sit arbejde. Derudover opfattes sygeplejersken som sød, venlig, smilende og dygtig til sit arbejde, som præges af travlhed og hårdt arbejde. Der ses en tendens til, at især ord som empati, omsorg, medmenneskelighed og omsorgsfuld associeres med noget feminint, hvorimod ord som hårdt arbejde, administration og autoritet primært er maskuline associationer. Der er mange af associationerne, der forbindes med både maskulinitet, femininitet og kønsneutralitet, men der er en klar tendens til, at ord og begreber associeret med uddannelsens teknikalitet, funktion og arbejdsomgivelser i højere grad tillægges maskuline associationer. Interviewene med ledere, medarbejdere og studerende på sygeplejerskeuddannelserne viser, at dette billede er forbundet med en vis ambivalens for dem. På den ene side mener de selv, at omsorg og pleje er en central del af deres selvforståelse som sygeplejersker eller kommende sygeplejersker. På den anden side mener de også, at faget rummer meget mere, og måske netop ville kunne tiltrække flere mænd, hvis folk så det mere nuancerede billede af sygeplejefaget. En kvindelig sygeplejestuderende fortæller, at forestillingen om, at sygeplejersken er en kvinde ligger så grundlæggende i faget, at selv i faglitteraturen beskrives sygeplejersken som en kvinde (hun) og patienten som en mand (han). Social- og sundhedsfaget beskrives på den ene side med associationer, der lægger sig op ad sygeplejefagets associationer, som fx omsorg, hjælpsom, venlig og empati. Samtidig tilføjes mere plejerelaterede associationer som fx hjemmepleje, værdig afsked, hjælper ældre, tunge løft og rengøring. Desuden nævnes en række mere negative associationer som fx dårlig løn, overvægtig, 21 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

22 hårdt, tunge løft og klamt arbejde. Sidstnævnte billede deles af de interviewede ledere, medarbejdere og studerende, som også oplever, at omverdenen ofte har et misvisende og negativt billede af uddannelsen. Flere mener, at medierne er med til at skabe dette image. Resultatet er, at både kvindelige og mandlige elever oplever at skulle forsvare deres valg, ligesom der generelt er enighed om, at det udgør en barriere for øget optag på uddannelsen. På uddannelserne mener man især, det er fordi faget associeres med pleje og omsorg, at det afskrækker mænd. Analysen viser en tendens til, at de mandlige studerende på de kvindedominerede uddannelser til social- og sundhedsassistent og sygeplejerske i højere grad end de kvindelige studerende på snedker- og maskiningeniøruddannelserne oplever at skulle forsvare deres uddannelsesvalg overfor omverdenen. Eksempelvis har flere af de mandlige studerende på sygeplejerskeuddannelsen oplevet, at deres uddannelsesvalg medfører, at omverdenen stiller spørgsmålstegn ved deres heteroseksualitet. Samtidig ses en lille tendens til, at de kvindelige studerende på snedker- og maskiningeniøruddannelserne beskrives som de seje få, der klarer sig i et for deres køn atypisk fag. I forhold til image, så er en særlig problematik på spil for erhvervsuddannelserne til snedker og social- og sundhedsassistent, som også er gældende for erhvervsuddannelser generelt. Problematikken handler om, at man er bekymret for det fald i status, som både ledere, medarbejdere og elever oplever, at erhvervsuddannelserne har oplevet til fordel for de gymnasiale uddannelser. Det opleves som en stor imagemæssig barriere for at bevare eller øge optaget på uddannelserne, at erhvervsuddannelserne betragtes som noget man altid kan gøre, hvis man ikke kan andet. Aktørerne oplever, at der generelt i Danmark er fokus på, at alle unge skal have en uddannelse, og at lange videregående uddannelser og dermed gymnasiale uddannelser frem for erhvervsuddannelser - favoriseres af forældre, lærere og vejledere, hvilket har negativ indflydelse på de unges kendskab og tilbøjelighed til at vælge en erhvervsuddannelse. Man oplever, at det i stedet for at være interessebestemt, hvilken uddannelse den unge anbefales at overveje, så handler det om, at erhvervsuddannelser kun bringes på banen, hvis den unge forventes at få problemer med at gennemføre en gymnasial uddannelse. Undersøgelsens surveyeksperiment viser en kønsbias, når et repræsentativt udsnit af den danske befolkning præsenteres for personas (beskrivelser af forskellige karakterer se evt. bilag C), hvor kønnet skifter, mens indholdet er ens og herefter bedes vurdere, hvor godt en række uddannelser, passer til de præsenterede personas. Danskerne er klart mere tilbøjelige til at vurdere snedker- og maskiningeniøruddannelsen passende til mænd end til kvinder, mens sygeplejerske- og social- og sundhedshjælperuddannelsen vurderes passende til kvinder. Resultatet er særligt udtalt for snedker-, maskiningeniør- og sygeplejerskeuddannelsen. 22 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

23 3.5.2 Manglende synlighed i den almindelige danskers hverdag På snedker- og maskiningeniøruddannelserne mener de interviewede ledere, medarbejdere og studerende generelt, at fagene ikke er tilstrækkeligt synlige. Som associationsanalyserne også viste, har mange et forkert eller utidssvarende billede af de to professioner, hvilket opleves som en central barriere for at øge optaget både generelt og af kvindelige studerende mere specifikt. Eksempelvis nævner en kvindelig snedkerelev, at mange i hendes omgangskreds køber billige møbler i fx IKEA uden at tænke over, hvor møblerne kommer fra og hvordan de fremstilles. Det eneste fag i grundskolen, som kan spore eleverne ind på en snedkeruddannelse er sløjd, men de interviewede aktører mener ikke, at eleverne kobler en eventuel interesse for sløjd med det senere uddannelsesvalg. Desuden fortæller flere, at de mener, at snedkeruddannelsens størrelse gør den langt mindre synlig end fx tømreruddannelsen, som er mere almindelig kendt i befolkningen. De oplever eksempelvis ikke, at mange kender til det arbejde, en bygningssnedker laver. På maskiningeniøruddannelsen har man snarere den udfordring, at mens mange danskere kender ingeniørtitlen, så er det de færreste, der ved, hvad en maskiningeniør specifikt laver. Derfor forveksles maskiningeniør, som tidligere nævnt, ofte med fx en maskinmester eller en håndværker. Anderledes ser det ud for uddannelserne til sygeplejerske og social- og sundhedsassistent, som de interviewede aktører fortæller, at de fleste danskere har mødt gennem behandling. Enten i forbindelse med pleje af dem selv eller deres pårørende på fx sygehuse eller i hjemmeplejen. Det viser sig da også i analysen, hvor flere af de studerende særligt på social- og sundhedsuddannelsen har valgt uddannelsen efter eksempelvis en pårørendes behandlingsforløb på sygehuse eller lignende. Der har de senere år været flere TV-serier om sundhedspersonale (fx Redningskvinder på TV3 og Alarm 112 på TV2), hvor særligt sygeplejerskers arbejde afbilledes sammen med fx læger, paramedicinere mv. På social- og sundhedsuddannelsen oplever man, som tidligere nævnt, at presseomtalen af faget har tendens til at være negativ, men det er ikke særligt markant i associationsanalysen. Flere af de interviewede aktører på snedker-, maskiningeniør- og social- og sundhedsuddannelserne giver udtryk for, at de godt kunne ønske sig større positiv synlighed i den almindelige danskers hverdag. De mener, at eksempelvis TV-programmer (som de førnævnte om sygeplejersker) eller almindelig viden om kendte danskere med de pågældende uddannelser, kunne bidrage til både større synlighed og et mere retvisende og positivt billede. I sidste ende mener de, at det ville påvirke optaget af både mænd og kvinder mere positivt end traditionel markedsføring. 23 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

24 3.5.3 De atypiske mænd og kvinder bekræfter stereotype kønsbilleder Der tegnes nogle tydelige kønsbilleder i analyserne. Der er en klar tendens til, at de kvindelige studerende på snedker- og maskiningeniøruddannelserne beskrives som en af drengene og dermed som forskellige fra typiske kvinder. Fx at de går mindre op i deres udseende, at de ikke er bange for at tage fat, at de kan drikke ligeså mange øl som de mandlige studerende, og at de foretrækker den maskuline direkte omgangsform frem for hønsegården. Samtidig italesættes særlige feminine egenskaber eller kompetencer hos de kvindelige studerende af de interviewede aktører. Det gælder særligt på snedkeruddannelsen, hvor det er egenskaber som fx omhyggelighed, fokus på detaljer, æstetisk sans, boglig styrke og gode sociale kompetencer, der beskrives som noget, de kvindelige studerende er særligt gode til. Bortset fra få eksempler på omtalen af mandlige homoseksuelle sygeplejestuderende, så beskrives de mandlige studerende på social- og sundheds- og sygeplejerskeuddannelserne ikke på tilsvarende vis som en af pigerne. Tværtimod italesættes de som mænd, der tilføjer noget andet og maskulint til faget, og at det er godt for både faget og de kvindelige medstuderende. Bl.a. fortæller nogle medarbejdere, at de får positive tilbagemeldinger fra praktikken, når der har været mandlige studerende. Især fordi de har klaret tunge løft, og at de med deres maskuline fremtoning får mere respekt fra borgerne, idet de i højere grad oplever dem som en autoritet. Der ses således en tendens til, at det maskuline tillægges større selvstændig værdi uanset, hvilken uddannelse der er tale om og uanset, hvilket køn der er i mindretal. På alle uddannelserne findes der eksempler på, at de studerende med atypisk køn skal bevise deres værd i starten. Den kvindelige snedkerelev skal fx vise, at hun kan anvende værktøj og den mandlige social- og sundhedsassistent skal bevise, at han kan rede seng eller vælge tøj til fru Hansen. Efter at de har bevist det, accepteres de dog på lige fod med deres andre medstuderende. Der er en lille tendens til, at de kvindelige studerende på snedker- og maskiningeniøruddannelserne italesættes som de seje få, der kan det samme som mændene, mens de mandlige studerende på social- og sundheds- og sygeplejerskeuddannelserne i højere grad skal forsvare deres valg. De interviewede aktører på sygeplejerskeuddannelserne fortæller eksempelvis som de eneste om, at der ofte stilles spørgsmålstegn ved en mandlig studerendes heteroseksualitet. Blandt de interviewede ledere, medarbejdere og studerende er det generelt opfattelsen, at det primært finder sted i omverdenen, og at de selv har fået afkræftet eventuelle fordomme om, at der var mange homoseksuelle mandlige sygeplejersker. En enkelt leder mener, at der er en del homoseksuelle mænd på sygeplejerskeuddannelsen, og at de falder bedre til rette på uddannelsen, mens de heteroseksuelle mænd har svært ved at falde til i det feminine miljø. De mandlige sygeplejestuderende oplever, at de af og til skal overbevise folk i omverdenen om, at de er heteroseksuelle, fordi de er sygeplejestuderende. Flere af de mandlige social- og sundhedsassistenter har oplevet, at de får negative kommentarer fra både kolleger og borgere, når de er i praktikforløb. Ifølge de interviewede 24 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

25 medarbejdere bunder det i, at mange borgere oplever, at det er mere naturligt at have en kvindelig social- og sundhedsassistent til at hjælpe dem Et kønsdomineret socialt miljø: Hønsegård eller skurvogn? Der er en generel tendens på tværs af uddannelserne til, at man italesætter et kvindedomineret miljø, som en hønsegård, hvor der sladres og bagtales meget, mens et mandsdomineret miljø italesættes som et miljø, hvor man taler meget ligefremt og direkte. På snedker- og maskiningeniøruddannelserne kommer det særligt til udtryk ved, at de kvindelige studerende fortæller, at de foretrækker det maskuline miljø frem for det feminine, netop på grund af ovenstående. På sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne kommer det især til udtryk ved beskrivelsen af, hvordan miljøet forbedres af de mandlige studerendes ligefremme og direkte facon. Et kvindedomineret miljø beskrives i særdeleshed som et miljø, hvor man reflekterer og diskuterer, mens det mandlige miljø mere beskrives som præget af humor og direkte kommunikation. På maskiningeniøruddannelsen til dels og snedkeruddannelsen i særdeleshed beskrives nu også en maskulin tone, som en hård tone med seksuelle undertoner. De kvindelige snedkerstuderende omtaler alle tonen som noget, de har forholdt sig til hvad enten deres strategi er at ignorere den eller deltage i den. Både hønsegården og skurvognen omtales på de uddannelser, hvor der er stor variation i alder, som mere udbredt, jo lavere gennemsnitsalderen er. Dette lægger således op til, at der kommer en mere fornuftig tone med alderen og modenheden. Samtidig er der bred enighed på tværs af de fire uddannelser om, at jo mere ligelig kønsfordeling, jo bedre socialt miljø. Den hårde tone på de mandedominerede uddannelser blødes op og bliver pænere, jo flere kvinder, der er til stede, ligesom sladderen og bagtaleriet i de kvindedominerede miljøer stilner af, jo flere mænd, der er til stede Udfordringer i UU- og studievalgsvejledningen Flere aktører på tværs af de fire uddannelser stiller spørgsmålstegn ved, om vejledningen i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser i tilstrækkelig grad vejleder om de fire uddannelser, samt om der vejledes kønsutraditionelt. På snedkeruddannelsen og til dels på social- og sundhedsuddannelsen oplever man eksempelvis, at centraliseringen af grundskolevejledningen i UU-centre medfører store udfordringer for den enkelte UU-vejleder, som dermed skal kende til og vejlede om rigtig mange forskellige uddannelser. 25 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

26 Bekymringerne gælder på alle erhvervsuddannelsernes vegne og består i to dele. For det første er man på snedkeruddannelserne i tvivl om betydningen af, at den, der vejleder de unge, ikke nødvendigvis selv har indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, som dengang erhvervsskolerne selv kunne vejlede om deres uddannelser. Tanken er, at flere måske ville blive præsenteret for idéen om at blive snedker, hvis vejlederen fx selv var snedker? For det andet mener man på snedkeruddannelserne, at UU-vejlederne er forpligtet på at vejlede om hver af de gymnasiale uddannelser, mens der vejledes til erhvervsuddannelserne under én hat, trods det, at der er tale om rigtig mange forskellige uddannelser. Da snedkeruddannelsen er en lille uddannelse, er formodningen derfor, at den formentlig ikke får meget fokus i den sammenhæng. Helt konkret er nogle aktører i tvivl om, hvorvidt UU-vejlederne medtænker de mange forskellige videreuddannelsesmuligheder, når de vejleder om erhvervsuddannelserne. Disse udfordringer knytter sig til den tidligere nævnte problematik om synlighed, da vejledningen kan bidrage til at gøre opmærksom på uddannelser, den unge ikke selv har tænkt på. Flere af de interviewede aktører stiller dog spørgsmålstegn ved, om en vejleder, forælder eller lærer ubevidst vil være kønsbiased i sin vejledning af de unge. Spørgsmålet er, om de vil nævne eksempelvis snedkeruddannelsen for en ung, som havde interesser og evner for det, hvis den unge var kvinde? På snedkeruddannelsen er der en klar formodning om, at der vil være en tendens til at vejlede en ung kvinde til fx frisøruddannelsen og en ung mand til tømreruddannelsen, hvis erhvervsuddannelser var på tale. Tilsvarende undrer flere aktører på maskiningeniøruddannelserne sig over, at der er gymnasier, hvorfra de stort set ikke modtager studerende. Både på maskiningeniøruddannelserne og på sygeplejerskeuddannelserne formoder man, at nogle studievalgsvejledere kan have tendens til ikke at informere mænd om sygeplejerskeuddannelsen i lige så høj grad som kvinder og omvendt på maskiningeniøruddannelsen, men det er ikke noget denne analyse kan konstatere endeligt. Derimod kan det konstateres, at det er meget få af de interviewede studerende på alle fire uddannelser, som nævner vejledning som en del af deres beslutningsproces Praktik, job og løn: Muligheder og begrænsninger Det er på tværs af de fire uddannelser meget få af de interviewede aktører, som har oplevet særlige kønsspecifikke forhold knyttet til praktikken. Der er få eksempler på aftagere inden for snedker- og maskiningeniørfagene, som ikke ville have kvindelige studerende i praktik, men det er enkeltstående tilfælde, som begrundes med gammeldags ledere/mestre. Enkelte snedkeruddannelser i områder med praktikpladsproblemer mener, at kvinderne kan have lidt sværere ved at få en praktikplads. Andre mener, at de har en fordel i kraft af, at alderen typisk er lidt højere, idet de fleste mestre vil 26 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

27 foretrække en lidt ældre og mere moden elev, fremfor en helt ung elev. Der er stort set ingen fortællinger om negative praktikoplevelser knyttet til kønsproblematikker. Både på social- og sundhedsassistentuddannelsen og på maskiningeniøruddannelsen nævnes en speciel efterspørgsel på henholdsvis mandlige og kvindelige studerende, som gør, at de har let ved at finde praktik under uddannelsen og job efter endt uddannelse. På social- og sundhedsuddannelsen begrundes det, som tidligere nævnt, med en efterspørgsel fra aftagerne som bunder i dels idéen om et samfundsmæssigt hensyn til, at fx mandlige borgere kan blive plejet af en mandlig social- og sundhedsassistent og dels i en efterspørgsel på fysisk stærke social- og sundhedsassistenter til psykiatrien. På maskiningeniøruddannelsen har de interviewede ingen særlige forklaringer ud over, at de kvindelige studerende som regel er dygtige, og at de skiller sig ud i en ansættelsesproces, fordi de med deres køn er atypiske. På social- og sundhedsuddannelserne oplever man desuden en øget søgning, herunder fra mænd, under lavkonjunkturen, hvilket begrundes med at arbejdsløshed i andre brancher medfører øget søgning i social- og sundhedsfaget. Særligt på sygeplejerskeuddannelserne påtales fagets lønniveau som en barriere for øget optag af mænd på studiet. Flere har den opfattelse, at faget er dårligt lønnet, og at det har stor betydning for potentielle mandlige studerende. Nogle begrunder det med en opfattelse af, at mænd er mere motiveret af økonomi end kvinder, mens andre mener, at mænd ser sig selv som hovedforsørger og derfor ikke vil stille sig tilfreds med det lave lønniveau. Lønniveau nævnes ikke som en barriere på de øvrige uddannelser. 3.6 ERFARINGER MED TILTAG MÅLRETTET ØGET OPTAG Nedenfor beskrives de tiltag målrettet øget optag, som der er erfaring med på de involverede uddannelsesinstitutioner Traditionelt markedsføringsmateriale har begrænset effekt Der er generelt enighed på tværs af de fire uddannelser om, at en traditionel markedsføringsindsats har begrænset effekt. Effekten er især begrænset, hvis man ønsker at øge optaget af det underrepræsenterede køn. Eksempelvis fortæller en fagleder på en af snedkeruddannelserne, at de tidligere har kørt et tv-spot på TV2, men at de ikke oplevede nogen effekt af kampagnen. Tværtimod faldt ansøgertallet forsat 27 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

28 efter kampagnen. Det er også de færreste af de interviewede studerende, som kan huske at have set traditionelle tv-, radio-, trykte eller onlinereklamer for uddannelser. Man er derfor klar over, at en informations- og rekrutteringsindsats skal fungere ad alternative veje. Meget gerne på en måde så de unge møder uddannelserne og ambassadører fra uddannelserne, og så de får en reel fornemmelse af, hvad uddannelsen består i, og hvilke muligheder den uddanner til. Det anses af de interviewede aktører som vigtigt, at lærerne i folkeskolen, forældre og UU-vejledere involveres og gerne allerede i de små klasser - fordi det er dem, der har bedst mulighed for at påvirke de unges uddannelsesvalg. Uddannelsesinstitutionernes hjemmesider har en stor andel af de interviewede studerende til gengæld orienteret sig på, inden de påbegyndte uddannelsen, og her har mange bemærket anvendelsen af mandlige og kvindelige studerende på hjemmesiden. Der er fx flere studerende på social- og sundhedsuddannelsen, som kan huske specifikt billedmateriale på Internettet ( som de følte havde forkert fokus og ikke i tilstrækkelig grad viste uddannelsens helhed og derfor ikke virkede tiltrækkende. De mandlige studerende mener, at omsorg og pleje fremhæves for meget på hjemmesiden, symboliseret med fx billeder af kørestole, senge og unge piger, der holder gamle damer i hånden. De mandlige studerende oplever, at sådanne måder at afbillede faget på bidrager til manifestering af nogle af de fordomme om faget, som hindrer mænd i at søge ind på uddannelsen. En af de interviewede kommunikationsansvarlige medarbejdere på en social- og sundhedsuddannelse fortæller, at de er opmærksomme på den problematik, og at de i de seneste annoncer har lagt mere vægt på, at man som social- og sundhedsassistent kan være med til at gøre en forskel. Andre skoler har lagt vægt på det teknologiske aspekt af faget eller specifikt på psykiatrien for at tiltrække flere mænd. Der er dog endnu ingen erfaringer med, hvorvidt det har den ønskede effekt. Der er dog alligevel enighed om, at mænd skal kunne genkende sig selv i materialet om sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne, og kvinderne skal kunne genkende sig selv i materialet om maskiningeniørog snedkeruddannelserne, hvis det skal lykkedes at tiltrække flere fra disse segmenter. På sygeplejerskeuddannelsen ønsker man at kommunikere uddannelsens bredde og dermed de mange forskellige muligheder, den uddanner til, for at tiltrække flere mænd. Man mener dog, at effekten er begrænset, fordi det ikke er ny viden for de mænd, der er interesserede i at læse til sygeplejerske, og fordi kampagnerne ikke formår at nå ud til dem, der ikke ved det. En af de involverede snedkeruddannelser har arbejdet med en mere alternativ måde at øge uddannelsens synlighed på. Skolen har de seneste år arbejdet med at blive synlige i lokalområdet i form af aktiviteter i området samt omtale heraf i lokalavisen. Eksempelvis lavede nogle af snedkereleverne en skrivepult til Kronprins Frederik, som de overrakte ham som en gave fra kommunen i forbindelse med hans besøg i lokalområdet. Overrækkelsen blev formidlet i lokalavisen. 28 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

29 Ligeledes malede to kvindelige malerlærlinge foyeren på én af folkeskolerne i området. I den forbindelse blev deres arbejde og arbejdsproces bl.a. synlig for eleverne på skolen. Snedkerlærlingenes produkter har også været udstillet på det lokale bibliotek i forbindelse med bibliotekets indvielse. Ligeledes bruger flere skoler i stigende grad videomateriale og/eller sociale medier til at markedsføre uddannelsen. Det sker med en formodning om, at det i dag tiltaler unge mere end almindelig skriftligt materiale. Man har dog endnu ingen konkrete erfaringer med effekten heraf Åbent hus, brobygning og studiepraktik indfanger ikke nye målgrupper Der holdes åbent hus-arrangementer på alle skolerne, ligesom der gennemføres brobygningsforløb (social- og sundheds- og snedkeruddannelserne) eller studiepraktik (maskiningeniør- og sygeplejerskeuddannelserne), og flere deltager i uddannelsesmesser. Der er generelt enighed om, at særligt brobygningsforløbene og studiepraktik er gode tiltag, fordi de unge får lejlighed til at se og opleve såvel indhold og miljø på uddannelsen og dermed kan medvirke til de unges afklaring i forhold til uddannelsesvalg. Men som de interviewede ledere og medarbejdere fortæller, er det primært unge, som allerede overvejer uddannelsen, som deltager i disse arrangementer og derfor opsøger de uddannelser, de har kendskab til i forvejen. Disse aktiviteter bidrager således primært til, at potentielle studerende kan få be- eller afkræftet, at en bestemt uddannelse, som de overvejer, frem for at informere og skabe synlighed om uddannelserne generelt. Det samme gælder åbent hus-arrangementer, hvor det ligeledes opleves på uddannelsesinstitutionerne, at de unge opsøger åbent hus på uddannelser, som de i forvejen overvejer at søge ind på. De potentielle studerende deltager således i åbent hus-arrangementer for at få afklaret en række praktiske spørgsmål omkring fx økonomi og adgangskrav eller for at undersøge, hvad den ene uddannelsesinstitution kan tilbyde i forhold til andre, som udbyder samme uddannelse. På nogle sygeplejerskeuddannelser oplever man dog også, at der kommer mænd til åbent husarrangementer, som blot følges med deres kvindelige kærester, der overvejer uddannelsen. Her findes der således et lille potentiale for at udbrede kendskabet til uddannelsen blandt mænd. Andre mænd kommer til åbent hus med en social- og sundhedsuddannelse, fordi de overvejer at læse videre på sygeplejerskeuddannelsen. På én sygeplejerskeuddannelse afholdes orienteringsarrangementer i samarbejde med læreruddannelsen. Fokus i disse arrangementer er dels at vise skolens funktion i praksis og dermed, 29 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

30 hvad det vil sige at være sygepleje- eller lærerstuderende og dels at vise, hvilke job uddannelsen uddanner til. For at opfylde sidstnævnte formål er de potentielle studerende med ude at se sygehuse og plejehjem for at få en mere praktisk oplevelse af, hvad en sygeplejerskes arbejde går ud på. Til arrangementerne benytter man sig af mandlige studerende som rollemodeller og matcher potentielle mandlige studerende med de mandlige studerende og mandlige færdiguddannede sygeplejersker for netop at vise, at mænd også er repræsenteret i disse jobfunktioner Rollemodeller og ambassadører: De skal kunne genkende sig selv Flere af uddannelsesinstitutionerne er opmærksomme på at bruge studerende med det underrepræsenterede køn som rollemodeller i forbindelse med markedsføring af uddannelserne, fx til uddannelsesmesser, i informationsmateriale (hjemmesider, pjecer mv.), åbent hus etc. Konkret betyder det, at uddannelsesinstitutionerne aktivt forsøger at have både mandlige og kvindelige studerende repræsenteret på hjemmesiden, i trykt informationsmateriale, til åbent hus mv. Formålet er at synliggøre, at uddannelsen ikke er forbeholdt det ene køn og skabe tryghed hos personer med det underrepræsenterede køn, som overvejer uddannelsen. Til arrangementer, hvor potentielle studerende kan møde rollemodellerne, fx åbent hus og uddannelsesmesser, er formålet desuden, at de potentielle studerende kan tale med både mandlige og kvindelige studerende om deres uddannelsesvalg og efterfølgende jobmuligheder mv. Flere af uddannelsesinstitutionerne oplever dog, at det kan være en udfordring at anvende rollemodeller med det underrepræsenterede køn. Det er det, fordi der er så få på uddannelserne, at de kan blive overbelastede, hvis de samme få skal deltage i alle de forskellige aktiviteter, hvor en rollemodel er relevant. På nogle af sygeplejeinstitutionerne og social- og sundhedsskolerne er man desuden opmærksom på, at mandlige undervisere også fungerer som rollemodeller for den mandlige studerende, som kan tale med dem om deres erfaringer med faget. Det samme giver flere ledere på snedkeruddannelserne udtryk for ønske om, men her oplever man, at det er svært at få kvalificerede kvindelige undervisere, fordi der er så få kvinder i faget. En anden udfordring i anvendelsen af rollemodeller er, at studerende med det underrepræsenterede køn hurtigt bliver overrepræsenterede i informationsmateriale mv., fordi eksempelvis en ligelig fordeling af mænd og kvinder i materialet ikke viser det reelle billede på uddannelsen. Flere er således opmærksomme på ikke at skabe et billede, som er utroværdigt. En anden udfordring er, hvordan rollemodellerne fremtræder i materialet. Én af de kvindelige snedkerelever synes eksempelvis, at der er en tendens til, at kvinderne i informationsmaterialet er fremstillet som maskuline kvinder, og at man derved bekræfter billedet af kvindelige snedkerlever som en af drengene. Herved lykkedes det således ikke fuldstændigt at signalere, at uddannelsen er 30 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

31 for alle uanset køn. En beslægtet problematik fremhæves af en studerende på social- og sundhedsuddannelsen, som har oplevet, at de mandlige forbilleder fremstod ekstra maskuline som brandmandstyper, hvilket efter den pågældende studerendes opfattelse var et for entydigt billede. Det er i den forbindelse interessant, at det på tværs af uddannelser og uanset, om det er mænd eller kvinder, som udgør kønsminoriteten, er det, der opfattes som maskulint, som fremhæves. På de kvindedominerede uddannelser fremhæves således maskuline egenskaber og på de mandsdominerede uddannelser fremvises maskuline kvinder. Der ser således ud til, at der er en mere generel tendens til, at det maskuline tillægges større værdi end det feminine. Når nogle af de interviewede studerende oplever, at rollemodeller anvendes uhensigtsmæssigt i markedsføringsmaterialet peger det på, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre, at studerende med det underrepræsenterede køn er repræsenteret i materialet. Der bør også sørges for, at de er afbilledet på en måde, som personer med det underrepræsenterede køn generelt kan spejle sig i, så man undgår at reproducere billedet af, at faget kun er for mænd og maskuline kvinder på de mandsdominerede uddannelser og omvendt på de kvindedominerede uddannelser. En tilsvarende udfordring nævnes på flere sygeplejeinstitutioner og social- og sundhedsuddannelser, hvor man på den ene side ønsker at signalere nogle af de områder, man oplever tiltaler mænd mere, men på den anden side ikke vil give et skævt billede af uddannelsen. Eksempelvis har tidligere materialer fremhævet mandlige sygeplejersker beskæftiget i psykiatrien, på boreplatforme eller på felthospital, selvom det kun udgør et lille udsnit af de mange eksisterende sygeplejejob. Der er således en bevidsthed om, at man risikerer, at rollemodellerne tiltrækker mandlige studerende, som efterfølgende frafalder uddannelsen, fordi materialet ikke har givet et realistisk indtryk af uddannelsens faktiske indhold og fokus. Dette må være et typisk dilemma, når man ønsker at markedsføre en uddannelse til det underrepræsenterede køn: Skal man vælge at fremhæve særlige maskuline/feminine (afhængigt af, hvem der er det underrepræsenterede køn) træk med risiko for dels at bidrage til reproduktion af traditionelle kønsopfattelser og dels at give et skævt billede af uddannelsens indhold, eller skal man fastholde et realistisk billede af uddannelsen med risiko for ikke at trænge igennem til det underrepræsenterede køn? Eller man kan spørge på en anden måde: Kan man øge optaget af det underrepræsenterede køn med en mere kønsneutral (eller mangfoldig?) fremstilling af uddannelsen eller er det nødvendigt at skabe en skæv fremstilling af uddannelsen, for at skabe tilstrækkelig gennemslagskraft blandt det underrepræsenterede køn? På de fleste af de involverede uddannelser er man opmærksomme på, at ambassadører er den bedste rekrutteringsmetode. Hvis man kan få personer fra faget til at fortælle om deres oplevelser i faget, er det det, der har størst positiv effekt, fordi det netop giver et reelt billede af de mange muligheder i uddannelserne og modarbejder de eksisterende fordomme og forkerte images. Her er fokus både på ung-til-ung-rollemodeller, som beskrevet ovenfor, men også på færdiguddannede indenfor faget som i deres eget netværk spreder de gode historier om faget. Som tidligere nævnt ønsker man på flere af uddannelserne nogle kendte snedkere, maskiningeniører, social- og 31 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

32 sundhedsassistenter og sygeplejersker, som kan skabe synlighed i mediebilledet. Det gælder særligt snedker- og maskiningeniøruddannelserne, som generelt er mindre eksponerede end sygeplejerskeog social- og sundhedsuddannelserne Imagepåvirkning og synlighed gennem konkrete samarbejder På tværs af uddannelserne er der generel enighed om, at sandsynligheden for at øge optaget på uddannelserne generelt og af kønsminoriteten specifikt bedst opnås, hvis man får øget fagenes synlighed, positive image og ikke mindst får givet de unge en reel oplevelse af, hvad uddannelsen og faget indebærer. Gerne så tidligt som muligt. For at opnå dette formål har flere af de involverede uddannelsesinstitutioner valgt at fokusere på konkrete samarbejder med grundskoler, gymnasiale uddannelser og UU-centre. Disse muligheder præsenteres i dette afsnit. Flere af de involverede uddannelsesinstitutioner har etableret samarbejde med grundskoler eller inviteret dem til aktiviteter på erhvervsskolen. Formålet hermed er primært at skabe synlighed og positiv opmærksomhed omkring uddannelserne allerede inden de unge skal vælge uddannelse. Én af studievejlederne på snedkeruddannelsen fortæller eksempelvis om, at der på tømreruddannelsen på samme skole er etableret en aktivitet, hvor lærerne i folkeskolens ældste klasser inviteres ud på erhvervsskolen til en dag, som har til formål at øge lærernes kendskab til anvendelsen af og kravene til de boglige fag på erhvervsskolen. En matematiklærer i folkeskolens ældste klasser ved eksempelvis som regel godt, hvilke krav der stilles til matematik på gymnasiale uddannelser og bør derfor også have en forståelse for, hvordan matematik anvendes på tømreruddannelsen. Herved håber skolen på at åbne folkeskolelærernes øjne for, at en elev, som er rigtig god til matematik, ikke nødvendigvis skal på gymnasiet. På en anden snedkeruddannelse fortæller uddannelseslederen, at de har inviteret alle folkeskolelederne for 9. og 10. klasse i lokalområdet på besøg på erhvervsskolen, hvor de fik lejlighed til at høre mere om mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne. Dette blev netop også gjort for at øge folkeskolelærernes kendskab til mulighederne på erhvervsskolen. Flere af social- og sundhedsskolerne har inviteret de lokale folkeskoler til arrangementer, hvor de prøver at vise, hvad det kræver både fagligt og i praksis at arbejde indenfor faget, men også at vise, hvilke områder man som uddannet kommer til at arbejde indenfor. Eleverne i folkeskolen kan hermed få mulighed for at spørge ind til forskellige ting, og folkeskolelærernes kendskab til mulighederne øges. Det er skolernes håb, at de negative forestillinger om faget mindskes. Herunder holdningen om, at man altid kan blive social- og sundhedsassistent, hvis man ikke kan blive andet. 32 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

33 På én af maskiningeniøruddannelserne er man en del af Lego League, som henvender sig til grundskolelever i 6. og 7. klasse. Der er tale om en skandinavisk konkurrence, hvor man i hold løser et opstillet dilemma, fx ved programmering af en robot. Den pågældende uddannelsesinstitution lægger lokaler til konkurrencen, så de unge piger og drenge ser uddannelsesinstitutionen og måske bliver mere bevidste om dens eksistens. Det ses som en klar fordel at give børnene en positiv oplevelse med uddannelsen i så tidlig en alder. Én af de involverede snedkeruddannelser samarbejder med UU-centrene, og har valgt at indkalde dem til at fortælle de unge og deres forældre om erhvervsuddannelserne. Her forsøger studievejlederen fra snedkeruddannelsen at brede paletten ud, så han får skabt kendskab til de mange forskellige uddannelser på erhvervsskolen, men det er ikke muligt at nå at fortælle om de enkelte uddannelser. I stedet fortæller han om kulturen på skolen og de forskellige indgange, samt forskellen på folkeskolen og erhvervsskolen. Han fortæller også altid til både de unge og deres forældre, at de meget gerne vil have kvinder på erhvervsuddannelserne, men han oplever, at det er en udfordring, at der ikke er tid til at introducere de enkelte uddannelser. Generelt vil ledere og medarbejdere på erhvervsskolerne rigtig gerne have lov at fortælle de unge og deres forældre om deres uddannelser, fordi de mener, at de selv kender uddannelserne bedst. Også andre skoler har et samarbejde med UU-centeret, som oftest består i dialog mellem UU-centret og skolen. Formålet hermed er at sikre UU-vejledernes kendskab til erhvervsuddannelserne. På flere maskiningeniør- og sygeplejeinstitutioner har man tidligere forsøgt at etablere samarbejde med de gymnasiale uddannelser med henblik på at øge kendskabet til uddannelserne, og dermed tiltrække flere studerende. Samarbejdet kan eksempelvis bestå i minimesser på gymnasierne eller arrangementer på uddannelsesinstitutionen for gymnasieelever. Selvom begge parter har oplevet samarbejdet positivt, så er det forbundet med store logistiske udfordringer at samarbejde med de gymnasiale uddannelser, hvorfor tiltagene de fleste steder er sat i bero. 3.7 ERFARINGER MED TILTAG MÅLRETTET ØGET FASTHOLDELSE De fleste uddannelser forholder sig på den ene eller den anden måde til frafaldsproblematikker og fastholdelse. Der er dog stor forskel på, hvor eksplicit man arbejder med fastholdelse af studerende med minoritetskøn, hvilket sandsynligvis kan forklares med den store forskel på frafaldet blandt gruppen. Kun på sygeplejerskeuddannelsen oplever man tendens til større frafald blandt de mandlige studerende. Nedenfor nævnes de fastholdelsestiltag, som er fremkommet under de gennemførte interview. 33 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

34 3.7.1 Mandlige studerende samles i klasserne På de kvindedominerede uddannelser til sygeplejerske og social- og sundhedshjælper er der flere eksempler på gode erfaringer med at samle de mandlige studerende i de enkelte klasser fremfor at sprede dem ud. Man har bl.a. oplevet, at det giver de mandlige studerende selvtillid til at stå imod og stå sammen i situationer, hvor deres køn giver dem en anden indgangsvinkel til et emne. De mandlige studerende oplever en tryghed i, at andre mænd kan bakke dem op og nyder at have andre mænd at omgås med socialt. Ledere og medarbejdere oplever, at det mindsker frafaldsrisikoen blandt de mandlige studerende. Der er dog også eksempler på mandlige studerende, som trives fint med at være de eneste mandlige studerende i en klasse. På én af sygeplejerskeuddannelserne forsøger man desuden at knytte en mandlig underviser til de klasser, hvor mændene er placeret, så de kan fungere som forbilleder for de mandlige studerende, hvilket man har overvejende positive erfaringer med Individuelle hensyn Flere skoler forsøger at tage hensyn til den enkelte studerendes behov, hvis man på den måde kan bidrage til øget sandsynlighed for gennemførelse. På én snedkeruddannelse nævnes eksempelvis, at der er taget individuelle hensyn til elever, som grundet familieforhold (fx enlige mødre) eller transportproblemer har behov for mere fleksible mødetider eller for at forlænge uddannelsesperioden Løbende evalueringer/studievejledning På alle uddannelserne tilbydes studievejledning (fastholdelsesvejledning). Der er dog forskel på, hvordan den tilrettelægges. På nogle uddannelser gennemføres systematisk samtaler med alle studerende efter et stykke tid på uddannelsen. Fokus i disse samtaler er trivsel og evaluering af processen. På andre uddannelser gøres alle studerende ved studiestart opmærksomme på studievejledningen ved fælles informationsarrangementer. Det gælder generelt for de interviewede studievejledere, at de oplever, at de kvindelige elever, uanset uddannelse, er mere tilbøjelig til at henvende sig i studievejledningen end de mandlige. Mens de kvindelige studerende godt kan henvende sig, hvis de er kede af det, har personlige problemer eller mistrives på uddannelsen, så henvender de mandlige studerende sig oftere med udfordringer af mere praktisk karakter, fx relateret til økonomi, forlængelse af uddannelsen eller mulighed for et semester i udlandet. 34 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

35 3.7.4 Mandeklubber På flere af de kvindedominerede uddannelsessteder arrangeres mandeklubber, som er særlige netværk for de mandlige studerende. På nogle uddannelsesinstitutioner arrangeres de af uddannelsesinstitutionen selv og på andre af de mandlige studerende. Generelt bakkes mandeklubberne dog op af uddannelsesinstitutionerne, fx med økonomisk støtte. Formålet er at skabe et rum, hvor de mandlige studerende kan vende nogle af de udfordringer eller betænkeligheder, som knytter sig til at være kønsminoritet på uddannelsen, samt at få mulighed for at tale om mandeemner. Indholdet kan således variere fra sociale arrangementer til faglig sparring. Mens man på nogle uddannelsesinstitutioner oplever stor opbakning og positiv effekt på de mandlige studerende, så oplever man mindre interesse på andre institutioner. Der arbejdes ikke tilsvarende med kvindeklubber på de mandsdominerede uddannelser. Tværtimod fremhæver de kvindelige studerende på disse uddannelser, at de ikke ønsker en sådan særbehandling, og at de ikke nødvendigvis oplever at have mere til fælles med de andre kvindelige studerende end med nogle af de mandlige studerende, blot fordi de har samme køn. En enkelt uddannelsesinstitution med flest mandlige studerende prøvede for nogle år tilbage at arrangere et tilsvarende socialt netværk for kvindelige studerende, men oplevede ikke opbakning fra de kvindelige studerende. Netværket blev derfor nedlagt. Erfaringerne med og reaktionerne på særlige kønsnetværk peger på, at det er mere attraktivt at skille sig ud som minoritet og mand end som minoritet og kvinde. Resultaterne ovenfor peger således på, at mens de mandlige elever i mindretal oplever et særligt behov for at skille sig ud som mænd og dyrke deres maskulinitet i særlige netværk eksklusivt for mænd, så vil de kvindelige studerende i mindretal hellere blende ind i mængden. Eller sagt på en anden måde: Mens det er vigtigt for de mandlige studerende i mindretal både at være og blive betragtet som mænd og sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, så vil de kvindelige studerende i mindretal helst bare være og betragtes som snedkere/maskiningeniører Netværksaktiviteter med andre uddannelser Flere uddannelsesinstitutioner gør i sin branding brug af, at uddannelsen ligger på samme uddannelsesinstitution som andre uddannelser, og på den måde kan studiemiljøet godt påvirkes i en mere mangfoldig retning, når de studerende laver tværfaglige projekter med andre faggrupper. Udgangspunktet er, at potentielle ansøgere med minoritetskøn afskrækkes af det lave antal studerende med samme køn på uddannelsen, og at det derfor kan være attraktivt for dem at se, at de kan møde andre med samme køn på tværs af uddannelsesretninger. 35 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

36 På én sygeplejerskeuddannelse arbejder man eksempelvis aktivt på at etablere studentervæksthuse og tænke lidt mere alternativt for også at vise, at man fagligt kan gå andre veje, end de erhverv, som er kendt på forhånd. Derfor samarbejdes der i pågældende projekt med de andre professionsbacheloruddannelser på samme institution på at skabe et mere tværfagligt miljø, som også kan involvere flere mænd. Dette forventes at kunne bidrage til et bedre studiemiljø blandt de mandlige sygeplejestuderende. På en anden sygeplejerskeuddannelse er der nedsat et studieråd, som arrangerer karrieredage, som bidrager til at synliggøre de mange muligheder inden for faget, hvilket også forventes at bidrage til at inspirere og dermed fastholde de studerende på uddannelsen. 36 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

37 4. SNEDKERUDDANNELSEN Snedkeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der udbydes ni steder i Danmark. Uddannelsen varer tre år og tre til ni måneder. Adgangskravet er afsluttet folkeskole eller tilsvarende. Uddannelsen giver en grundlæggende viden om, hvordan man fremstiller produkter i træ. En snedkerelev lærer at vurdere og vælge de rigtige materialer og at betjene og vedligeholde de maskiner og det værktøj, som bruges i fremstillingen. Der findes tre specialer indenfor snedkerfaget: Bygningssnedker: Fremstiller og opsætter bygningsdele, som fx døre, vinduer, paneler og inventar. Arbejdet kan både foregå på værksteder, i bygninger, på byggepladser og i private hjem Maskinsnedker: Maskinsnedkeren arbejder på maskiner, der forarbejder træ og pladematerialer og fremstiller møbler, inventar og bygningsdele som vinduer og døre. En del af maskinerne er automatiserede og computerstyrede, som maskinsnedkeren selv programmerer. Maskinsnedkeren planlægger også produktionsforløb og arbejder med at optimere produktionsprocesser. Arbejdet foregår på værksteder og i større virksomheder Møbelsnedker: Fremstiller møbler og inventar som fx stole, borde, reoler og køkkeninventar af træ og pladematerialer. Møbelsnedkeren arbejder både med maskiner og traditionelt håndværktøj. Udover selve maskinarbejdet samler og overfladebehandler møbelsnedkeren også møblerne. Møbelsnedkeren kan også arbejde med renovering af ældre møbler. Arbejdet foregår på værksteder og i større virksomheder Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen undervises i fag som industriel og håndværksmæssig fremstilling af døre og vinduer, plademøbel, lim og finerteknik, men også i fag som matematik, informationsteknologi, produktudvikling, produktion og service og stil, form og farve. I praktikken oplæres snedkerlærlingen i de arbejdsfunktioner, som hører til uddannelsen. Som det fremgår af nedenstående figur er der lettere adgang til praktikpladser indenfor maskinsnedkeruddannelsen end inden for bygnings- og møbelsnedkeruddannelserne. Ligeledes er der markant større mangel på praktikpladser Region Hovedstaden end i resten af landet. 37 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

38 Figur. Praktikpladssituationen for bygnings-, møbel- og maskinsnedkere. November % 90% 88% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 36% 26% 26% 59% 48% Bygningssnedker Møbelsnedker Maskinsnedker 20% 10% 0% Har indgået uddannelsesaftale inden for det sidste halve år 5% 10% Er i skolepraktik 2% Søger praktikplads Kilde: Praktikpladsen.dk, Ministeriet for Børn og Undervisning, UNI*C-styrelsen. Mens bygningssnedkeren typisk arbejder både på værksted og på byggeplads og producerer elementer og tilretninger til det indvendige byggeri, så producerer og reparerer møbelsnedkeren møbler og arbejder udelukkende på værksted og i større virksomheder. Maskinsnedkeren arbejder også på værksted og i større virksomheder, hvor vedkommende laver det samme som møbelsnedkere, men har mere fokus på programmering og optimering af produktionsprocesser. 4.1 KONKLUSION Analysen af den brede befolknings opfattelse af snedkerfaget er stort set identisk med de studerendes opfattelser forud for uddannelsesstart: Mange tænker på møbelsnedker, når de tænker på en snedker, og dette forbindes med et lidt romantisk billede af snedkeren ved høvlbænken, som producerer fine møbler med stor æstetik og finesse. Samtidig viser analysen, at snedkerfaget kun i meget lille grad associeres med feminine associationer, men i stort set lige høj grad med maskuline og neutrale. De få feminine associationer omhandler typisk den kreative og finesseorienterede del af snedkerfaget. Disse forestillinger er jævnfør interviewene med ledere, medarbejdere og elever ikke et dækkende billede af snedkerfaget, idet det dels skjuler forskellene mellem møbel-, bygnings- og maskinsnedker og dels er et utidssvarende billede i forhold til, hvordan møbelproduktionen foregår i 38 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

39 dag. Af de interviewede aktører sammenlignes snedkerfaget ofte med tømrerfaget, for at illustrere at snedkerfaget har større fokus på design, finesse og æstetik og mindre vægt på fysisk hårdt arbejde. Disse forskelle smitter af på det billede, der tegnes af den typiske snedker, som beskrives mere nuanceret end den typiske tømrer. Ser vi på, hvordan de kvindelige snedkerelever og snedkere beskrives i forhold til mandlige, så tegner der sig et tosidet kønsbillede. På den ene side beskrives de som en af drengene og dermed som forskellige fra typiske kvinder. Eksempelvis at de går mindre op i deres udseende, at de ikke er bange for at tage fat og at de foretrækker den maskuline direkte omgangsform frem for hønsegården. Samtidig italesættes særlige feminine egenskaber eller kompetencer hos de kvindelige snedkerelever og snedkere af flere af de interviewede aktører. Der peges bl.a. på egenskaber som omhyggelighed, fokus på detaljer, æstetisk sans, boglig styrke og gode sociale kompetencer. Det nævnes af kvindelige studerende, at man skal være opmærksom på, hvilket billede man fremstiller af de kvindelige elever, når de anvendes som rollemodeller i fx informations- og markedsføringsmateriale, da de har oplevet, at det eksisterende materiale tenderer at reproducere billedet af de kvindelige elever som en af drengene. I perioden var 11 procent af de personer, der påbegyndte en snedkeruddannelse kvinder. Tallet dækker over en forskel på 13 procentpoint fra den skole, der optager flest kvindelige studiestartere til den skole, der optager færrest kvindelige studiestartere. Mens der er en sammenhæng mellem køn og alder, idet de kvindelige studiestartere i gennemsnit er fem år ældre end de mandlige studiestartere, er der ingen sammenhæng mellem køn og forældres etniske oprindelse. Analysen af de gennemførte interview peger på, at de kvindelige snedkerelever oftere har erhvervserfaring og/eller anden uddannelseserfaring bag sig, når de påbegynder snedkeruddannelsen. Flere ledere og medarbejdere oplever, at de kvindelige snedkerelever er mere målrettede og vedholdende i uddannelsen end den gennemsnitlige mandlige snedkerelev og begrunder det bl.a. med, at valget af snedkeruddannelsen er mere velovervejet, netop fordi det er et utraditionelt valg. Det stemmer overens med, at man generelt oplever et meget lille frafald blandt de kvindelige snedkerelever. Generelt oplever man, at møbelsnedkeruddannelsen tiltrækker flere kvindelige elever end de øvrige to snedkeruddannelser, og at særligt bygningssnedkeruddannelsen tiltrækker få kvindelige elever. Analysen af de kvindelige elevers overvejelser og adfærd forud for uddannelsesstart viser to fællestræk. For det første har de fået kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds eller vejledere eller lignende. Flere har håndværkere i familien, særligt tømrere, hvilket også typisk betyder, at de fremstiller deres valg af snedkeruddannelsen, som udtryk for en interesse for træfag, men et fravalg af tømreruddannelsen. Det bekræfter tesen om, at de unges kendskab til tømreruddannelsen er større end til snedkeruddannelsen. For det andet har flere af de kvindelige snedkerelever været omkring andre uddannelser eller ufaglært arbejde inden for træfagene inden 39 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

40 de påbegyndte snedkeruddannelsen, hvilket forklarer den højere gennemsnitsalder blandt de kvindelige elever i forhold til de mandlige. Både for de elever som tidligere har arbejdet indenfor træfagene som ufaglærte og de elever, der tidligere har været i gang med en anden uddannelse, har mødet med en ambassadør (kolleger, vejleder etc.) for snedkerfaget haft betydning for valget af snedkeruddannelsen. En af de store udfordringer, der peges på, for at øge optaget af kvindelige elever på snedkeruddannelsen, er, at uddannelsen måske qua sin størrelse ikke er særligt synlig, når de unge skal vælge uddannelse. Informations- og rekrutteringstiltag som fx brobygning og åbent hus tiltrækker primært personer, der i forvejen overvejer snedkeruddannelsen og der stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt UU-vejledningen vil foreslå kvinder at overveje snedkeruddannelsen. Samtidig opleves der en generel samfundstendens til at favorisere de gymnasiale uddannelser og dermed negligere det faglige niveau på erhvervsuddannelserne samt videreuddannelses- og karrieremuligheder efter gennemført erhvervsuddannelse. Det er desuden generelt opfattelsen, at traditionelle markedsføringstiltag som annoncer, plakater og TV- og radiospots kun har lille effekt på optaget. I stedet fremhæves bl.a. følgende erfaringer: Samarbejde med grundskolerne som har til formål at skabe større kendskab til erhvervsuddannelserne generelt og snedkeruddannelsen mere specifikt, og dermed opnå mere synlighed omkring uddannelsen blandt ledere, lærere, elever og forældre på grundskoleniveau Samarbejde med UU-centrene som har til formål at etablere og vedligeholde gode relationer til UU-centrene samt at øge de enkelte UU-vejlederes kendskab til og opmærksomhed på erhvervsuddannelser generelt og snedkeruddannelsen specifikt Synlighed i lokalområdet fx i form af aktiviteter i lokalområdet, som viser snedkerarbejdet og de produkter, man som snedkerelev fremstiller og med efterfølgende lokal pressedækning Etablering af og vedligeholdelse af gode relationer til aftagere i lokalområdet med formålet om at udnytte, at mange snedkerelever har arbejdet ufaglært i træindustrien forud for uddannelsesstart, og at aftagerne således kan være en rekrutteringskilde Anvendelsen af rollemodeller i fx trykt eller elektronisk informations- og markedsføringsmateriale. Flere skoler er opmærksomme på at anvende kvindelige elever som rollemodeller for at vise, at uddannelsen også er for kvinder. Det gælder ligeledes til fx åbent hus og uddannelsesmesser, hvor potentielle studerende også kan få en snak med de kvindelige rollemodeller om, hvordan det er at være kvinde på uddannelsen. En studievejleder udtrykker desuden ønske om at skabe mere synlighed om uddannelsen i form af fokus på kendte snedkere, men må erkende, at de er svære at finde 40 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

41 Samarbejde med tømreruddannelsen, hvor alle elever på tømrer og snedkeruddannelsen starter i et fælles ti-ugers forløb og først derefter skal vælge uddannelse. Det er forventningen, at det i kraft af større kendskab til snedkeruddannelsen vil give flere elever på snedkeruddannelsen Alle aktører tegner et billede af snedkerfaget, som præget af en særlig jargon, der bl.a. karakteriseres som en hjertelig, men hård tone, som tilmed kan have seksuelle undertoner. På den ene side fortæller ledere, medarbejdere og (særligt mandlige) elever, at tonen ændrer sig og bliver mere sober, når der er kvinder til stede og på den anden side fortæller de kvindelige elever om forskellige strategier til håndtering af tonen. Strategierne omfatter bl.a. at ignorere det, at svare igen og tage del i jargonen eller at signalere, når det er for meget ved fx at tage høreværn på. Dog er der ingen af de interviewede aktører, der nævner det som et stort problem for elevernes trivsel. 4.2 SNEDKERFAGETS IMAGE I dette afsnit undersøges, hvilket image snedkerfaget har. Først beskrives det image som ledere, medarbejdere og studerende på snedkeruddannelsen selv oplever, at faget har og dernæst præsenteres resultaterne af associationsanalysen, som afdækker den brede befolknings opfattelse af snedkerfaget. Af ledere, medarbejdere og elever på snedkeruddannelserne beskrives snedkerne som personer, der ser fornøjelsen i at bygge eller producere noget, og at se det blive færdigt. De er gode til at bruge hænderne og glade for at arbejde med finishen. De er ansvarlige, pålidelige og kreative. Snedkerfaget generelt beskrives som et alsidigt fag, fordi det indeholder design og æstetik samtidig med materialekendskab og håndværk. En uddannelsesleder mener, at mange unge vælger identitet frem for uddannelse, når de står foran et uddannelsesvalg. De går i ét med deres valg, som han siger. Han mener, at en tømrer for mange forbindes med røde kinder, store overarme og damer, mens snedkeren opfattes som en, der går indenfor og pusler med ting. Snedkerne sammenlignes i det hele taget af både medarbejdere og elever med tømrerne, som af aktørerne beskrives som mere maskuline. Tømrerne gider bl.a. ikke sikkerhedssko og høreværn, de arbejder mere med tunge løft og mindre med finesser i deres arbejde. Flere af informanterne er inde på, at snedkerfaget er mindre maskulint end fx tømrerfaget. Fokus på design, æstetik og finesse forventes at appellere mere til kvinder. En studievejleder fortæller eksempelvis, at han oplever det som helt naturligt, at kvinder bliver snedkere. Han opfatter det i mindre grad som et mandefag end fx tømrere og murere. Samtidig mener han, at omverdenen 41 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

42 mere generelt opfatter det som et mandefag. Hans oplevelse er, at deres kvindelige studerende gennemsnitligt klarer sig bedre end de mandlige studerende. De er målrettede, dygtige og engagerede. En faglærer fortæller: Vores image i den retning har ikke været så god. Det har ikke været så in at være snedker alle er vilde med tømrerne. Gør-det-selv -programmerne i TV gjorde lidt, at alle ville være tømrere, hvorimod vi står inde i en sort hal. Men det, at en kvinde siger møbelsnedker giver nogle andre associationer, som er mere romantiske, omhyggelige og spændende. Man tænker måske også på de gamle designere, man kender fra midt-halvtresserne. Det romantiske billede af snedkerne, som beskrives i citatet, bekræftes af både uddannelsesledere, medarbejdere og elever. En af de interviewede uddannelsesledere mener, at det typiske billede af en snedker er et lidt romantisk billede af en møbelsnedker, som står ved sin høvlbænk og skaber smukke møbler. Det bekræftes af flere af de studerende, som eksempelvis en kvindelige elev som fortæller, at hun forud for uddannelsesstart havde et billede af en snedker, der står med sit brune forklæde og træværktøjet i hånden, men at hun i løbet af uddannelsen har oplevet, at arbejdet i meget højere grad sker med maskiner. En anden kvindelig elev fortæller ligeledes, at hun forud for uddannelsesstart havde en forestilling om, at en snedker laver små fine ting i stedet for at løfte tunge ting, men at hun gennem uddannelsen har opdaget, at der er mange snedkerarbejderspladser i dag, hvor arbejdet også er tungt. Det romantiske billede beskriver desuden primært møbelsnedkeren og ikke maskinsnedkeren og bygningssnedkeren. Selvom der i dag stadig er enkelte små snedkerier, hvor man producerer unikamøbler, så er branchen i dag i højere grad præget af masseproduktion og reparationer, og der anvendes i langt højere grad maskiner til produktionen. Flere medarbejdere og elever mener desuden, at den højere status, som de mener, at møbelsnedkerfaget nyder i forhold til bygningssnedker og maskinsnedker er baseret på det romantiske billede af, hvad en snedker er og laver, samt det at møbelsnedkeri er et gammelt og traditionsrigt håndværk. Men der eksisterer også en erkendelse af, at selv møbelsnedkernes arbejde oftere og oftere sker ved hjælp af maskiner, hvorfor der er stigende behov for maskinsnedkere på bekostning af møbelsnedkerne. Både ledere, medarbejdere og elever er desuden optaget af det fald i status, som de oplever, at erhvervsuddannelserne har gennemgået til fordel for de gymnasiale uddannelser. Det opleves som en stor imagemæssig barriere for at bevare eller øge optaget på snedkeruddannelsen - ligesom på de øvrige erhvervsuddannelser. Det er i vis udstrækning nogle af de samme forestillinger om snedkerne, som går igen i associationsanalysen (se evt. metodebeskrivelse i bilag A), som viser den brede befolknings opfattelse af snedkerfaget. 42 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

43 Analysen viser, at danskerne primært associerer en snedker med noget maskulint og neutralt, mens de kun i meget lille grad forbinder en snedker med feminine associationer. Der er dog lidt flere neutrale associationer end maskuline. Analysen viser, at en snedker særligt associeres med håndværker og håndværk, omhyggelighed, træ, kreativitet og hårdt arbejde. Ser vi på de hyppigst forekommende associationer fordelt på, om respondenten opfatter associationen som maskulin, neutral eller feminin, opstår nedenstående billede. Resultatet af den fulde associationsanalyse for snedkerfaget findes i bilag B. Figur. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer. Snedkeruddannelsen. Ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en snedker som en håndværker, der med værktøj laver møbler i træ. Snedkeren er desuden kreativ, omhyggelig og dygtig (med hænderne), og så arbejder snedkeren med stor omhyggelighed og præcision. Der er en tendens til, at særligt associationer forbundet med omhyggelighed, præcision og kreativitet forbindes med det feminine. Samtidig er der dog mange associationer, der optræder som både maskuline, neutrale og/eller feminine. Ord som handyman, stærk, hårdt arbejde, gammelt håndværk, maskulin, værktøj, sort arbejde og gør-det-selv optræder dog primært som maskuline associationer. Der er ingen signifikant forskel på andelen af henholdsvis maskuline, neutrale og feminine associationer hos kvindelige og mandlige respondenter. 43 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

44 Samlet set viser analysen, at mange tænker på møbelsnedker, når de tænker på en snedker, og at dette forbindes med et lidt romantisk billede af snedkeren ved høvlbænken, som producerer fine møbler med stor æstetik og finesse. Som det fremgår, er dette ikke et dækkende billede, idet det dels skjuler forskellene mellem møbel-, bygnings- og maskinsnedker og dels er et utidssvarende billede i forhold til, hvordan møbelproduktionen foregår i dag. Samtidig viser analysen, at snedkerfaget kun i meget lille grad associeres med feminine associationer, men i stort set lige høj grad med maskuline og neutrale. De få feminine associationer omhandler typisk den kreative og finesseorienterede del af snedkerfaget. Surveyeksperimentet viser, at danskerne er mere tilbøjelige til vurdere, at snedkeruddannelsen passer til en mand end til en kvinde. Det på trods af, at beskrivelsen af manden og kvindens persona er ens. Metodebeskrivelsen for surveyeksperimentet er beskrevet i bilag A, mens de fulde resultater fremgår af bilag C. 4.3 KØNSBILLEDER I dette afsnit præsenteres analysen af de kønsbilleder, der optræder i de gennemførte interview med ledere, medarbejdere og elever på snedkeruddannelserne. Med kønsbilleder menes bestemte billeder af, hvad en kvindelig snedker(elev) og en mandlig snedker(elev) er og generelle opfattelser af kønsspecifikke karakteristika, egenskaber eller kompetencer. En uddannelsesleder oplever, at flere kvinder vælger møbelsnedkeruddannelsen fremfor uddannelsen til bygningssnedker. Han mener, at det skyldes, at bygningssnedker er fysisk hårdere og at mænds og kvinders fysisk spiller ind på valget, selvom der ikke er nogen fysiske krav på uddannelserne: Der er ingen fysiske krav, men det er klart at mænd og kvinders fysik spiller ind. Det er hårdt at være håndværker. Bygningssnedker sætter døre og vinduer i. Ude i luften og oppe på tagene. Det er tungt og hårdt i praksis, ikke nusse pudse arbejde. Der er således i mange interview en implicitte forudsætning om, at snedkerfaget kan være fysisk udfordrende for kvinder, om end i mindre grad end andre erhvervsuddannelser. Til gengæld mener en uddannelsesleder, at de kvindelige studerende bidrager med noget andet værdifuldt for faget: Måske kan pigerne ikke slæbe de tunge sække, men de er måske bedre til at italesætte ting og derfor bidrage med noget andet. En anden uddannelsesleder mener dog, at det er en gammel myte, at faget er fysisk hårdt. Med moderne hjælpemidler mv., mener han ikke, at faget medfører fysiske udfordringer for hverken de kvindelige eller de mandlige elever. Som tidligere nævnt sammenlignes snedkerfaget ofte med tømrerfaget i de gennemførte interview. Tømreren beskrives typisk som større og glad for fysisk udfordrende arbejde, mens snedkeren beskrives mere nuanceret. Flere af de interviewede ledere og medarbejdere mener derfor også, at 44 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

45 snedkerfaget åbner op for større mangfoldighed blandt eleverne. En uddannelsesleder vurderer eksempelvis, at snedkeruddannelsen er mere attraktiv for kvinder, fordi en møbelsnedker hele tiden udvikler kreativitet og fordi kvinderne ønsker at bruge deres uddannelse mere kreativt. En studievejleder fortæller, at han godt kan finde på at anbefale kvinder med interesse i træfagene at påbegynde snedkeruddannelsen fremfor tømreruddannelsen, fordi han mener, det er et bedre match. Han begrunder det således: Jeg sammenligner lidt med tømrerne de er store og stærke, og der er snedkeren ikke så Tarzan. De er måske lidt mere stille end nogen af tømrerne. En uddannelsesleder fortæller, at de kvindelige snedkerelever er drengepiger, hvilket han mener, harmonerer udmærket med, at de også skal arbejde i et mandsdomineret fag. Det bekræftes af én af de kvindelige elever, som mener, at de fleste kvindelige snedkerelever er drengeagtige : De har også drengevenner udenfor, et roligt sind og ikke går for meget op i makeup og sådan. Samtidig kan hun fortælle om en undtagelse; En af hendes kvindelige medstuderende, som er sådan en med meget makeup på. Nogle kvindelige elever beskriver en typisk kvindelig snedkerelev eller snedker som en lidt hårdfør kvinde, som ikke går så meget op i hår og makeup. En af de kvindelige elever siger fx: Man skal ikke være for meget pige man vil ikke blive taget seriøst og blive regnet for noget, hvis man har lange negle, make-up etc.( ) Man skal kunne svare igen og give af samme skuffe. Man overlever på den måde, for så finder drengene ud af, at man ikke er et nemt mål. En mandlig elev fortæller, at han godt kan mærke forskel på de kvinder, der vælger en håndværkeruddannelse og de kvinder, der er frisører og lignende. Han mener ikke, at de kvindelige snedkerelever går så meget op i deres udseende, og han har indtryk af, at de hellere vil være ligesom mændene. De kvindelige elevers fortællinger er også præget af konstruktionen af billedet som en drengepige, der er vant til og trives i et maskulint miljø, omgivet af mænd. De siger fx: Jeg tænker ikke så meget over, at der er flere mænd end kvinder. Jeg har været på et vaskeri, hvor der kun var kvinder, og det var for meget. Jeg kan gode lide, at det hele er lidt mere kontant. Jeg synes, det er meget positivt Det [at der er flest mænd] har ikke generet mig. På min tidligere uddannelse var der grupper med kun piger, og de var strengere end drengene Jeg synes ikke, at jeg havde nogen betænkeligheder ved at skulle ind i en mandeverden. Ikke i forhold til den kvindebranche, jeg havde været, hvor der nogle gange var for meget kvindefnidder. Så jeg har måske set det som positivt, at det har været mere mandejargon. Ikke så meget konkurrence. Tingene kan godt blive lidt meget under bæltestedet, men de er ikke ubehagelige. Nogle af dem er meget unge Jeg har altid været vant til at hjælpe min far, så jeg har ikke rigtig tænkt så meget på det 45 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

46 Der er ikke så meget snik-snak. Jeg synes heller ikke, det er så uvant med piger på snedkeruddannelsen. Det er mere sjældent hos tømrerne Det mandsdominerede miljø på snedkeruddannelsen fremstilles således som et mere enkelt og kontant miljø, mere præget af handling end snak og de kvindelige elever fortæller, at de foretrækker det. To af citaterne illustrerer desuden en tendens til at sætte det mandsdominerede miljø i snedkerfaget op imod et kvindedomineret miljø, hvilket de vurderer, at de vil trives dårligere i. Flere af både de kvindelige og de mandlige elever er desuden enige i, at en blanding af kvinder og mænd giver det bedste arbejdsmiljø. Selvom der er en generel tendens til, at den typiske kvindelige snedkerelev beskrives som en drengepige, så understreger en underviser dog også, at eleverne på snedkeruddannelsen ikke blot er én type: Vi har en pige, der bruger en stor del af sit liv på at være spejder. Og så har vi én, som, hvis vi kunne få højhælede sikkerhedssko, så var det det, hun brugte. Så har vi en fyr med ring i næsen og øjenbrynene og tatoveringer over det hele, og det er hans liv. Det er et bredt spektrum. Man kan ikke sætte en stereotyp på det. En uddannelsesleder fortæller, at de både har de stille piger og de mere markante kvinder. Han fortæller eksempelvis om en kvindelig studerende, som var i praktik på en vinduesfabrik, hvor de på et tidspunkt ikke rigtig havde et projekt til hende. Da hun og hendes mand lige havde købt en gammel ejendom, fik hun arrangeret at de på fabrikken kunne lave nye vinduer til ejendommen og hun styrede hele projektet. Flere af de kvindelige elever fortæller, at de betragter det som attraktivt at være i at fag domineret af mænd, fordi de mener, at mænd er mere rolige at arbejde med end kvinder. De mener at mænd hjælper på en anden måde og kommer mere direkte til én, i stedet for at bagtale, som de oplever, at kvinder oftere gør. Således reproduceres nogle klare kønsbilleder af kvinder og mænd, som betyder at når snedkerfaget betragtes som et maskulint fag, så bliver de kvindelige snedkerelever også maskuline. Her associeres de kvindelige snedkerelever således med mænd og sættes i modsætning til, hvad der betragtes som typisk kvinder. En kvindelig elev fortæller, at hun godt selv kan føle, at hun skiller sig meget ud, hvis hun fx er ude at handle direkte fra skole, og hun stadig er i sit arbejdstøj: Men det er nok bare noget, jeg selv føler, for når man skal ud at handle eller noget, tror jeg, at folk tænker, at her kommer en håndværkertøs, men folk jo egentlig skide ligeglade. Men i interviewene italesættes de kvindelige snedkerlever også som forskellige fra den gennemsnitlige mandlige elev i form af særlige feminine egenskaber eller kompetencer. En uddannelsesleder fortæller eksempelvis, at han oplever, at de kvindelige studerende er bedre til den præcision og det detaljefokus, som er centralt i snedkerfaget. Det bekræftes af andre ledere og undervisere, som mener, at de kvindelige studerende med deres omhyggelighed er gode til at lave en god finish, dog uden at de mener det nødvendigvis gælder alle kvinder på erhvervsuddannelser. En underviser mener, at det er et iboende karaktertræk ved kvinder: Der er forskel på at have nogle 46 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

47 karaktertræk som menneske. Drenge er mere konkurrenceminded end pigerne. Jeg tror, at det er konkurrencegenet, der gør det. Pigerne har som karaktertræk det der finish i sig. Uanset årsagen så er det en generel opfattelse blandt de interviewede ledere og medarbejdere, at de kvindelige studerende er mere interesserede i og gode til den æstetiske del af snedkerfaget. De er detaljefokuserede, præcise og optagede af, at produktet ser godt ud. En fagleder oplever endvidere, at de fleste kvindelige elever klarer sig godt bogligt, og at de er gode til at dokumentere, når de bliver bedt om det. De er gode til at præsentere i power point, ligesom de har talent for design. Hvorvidt det skyldes, at kvinder generelt er stærkere på de nævnte områder end mænd, eller om det skyldes, at de få kvinder på uddannelsen primært repræsenterer de fagligt stærke kvinder, ved han ikke. En anden underviser fortæller dog, at han oplever, at de kvindelige elever generelt stiller store krav til sig selv og er mere perfektionistiske end den gennemsnitlige mandlige elev. To undervisere fortæller endvidere, at de oplever, at de kvindelige studerende tager mere ansvar for det sociale sammenhold end de mandlige studerende og oftere tager initiativer til sociale arrangementer, som de mandlige studerende til gengæld bakker op omkring. På den måde oplever de, at kvinder på et hold bidrager positivt til det sociale sammenhold. Alt i alt tegner der sig altså et tosidet billede af de kvindelige snedker(elever) som på den ene side er en af drengene og på den anden side bidrager med nogle særligt feminine egenskaber, som fx omhyggelighed, fokus på detaljer, æstetisk sans, boglig styrke og gode sociale kompetencer. 4.4 OPTAG OG REKRUTTERING I dette afsnit behandles forhold vedrørende rekruttering og optag af fortrinsvis kvindelige elever på snedkeruddannelsen. Først behandles registerdata om optaget på snedkeruddannelserne i Danmark i årene Herefter de interviewede aktørers oplevelse af optaget og faktorer med betydning for optaget, hvorefter skolernes specifikke rekrutteringsindsatser belyses. Til sidst beskrives elevernes overvejelser og adfærd forbundet med valg af uddannelse. Optag og køn i tal personer påbegyndte snedkeruddannelsen i perioden fra 2005 til Heraf var 11 procent kvinder. Dette dækker dog jævnfør nedenstående tabel 3 over en forskel fra 20 procent kvinder på Herningsholm Erhvervsskole, som er den skole, der i perioden har optaget flest kvindelige snedkerelever til under 7 procent kvinder på Svenborg Erhvervsskole, som er den skole, der har optaget færreste kvindelige snedkerelever i perioden. 47 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

48 Tabel. Studiestarteres fordeling på køn (andele) og alder (gennemsnit) på snedkeruddannelsen i perioden Institution Mandlige studiestartere Kvindelige studiestartere Gennemsnitsalder Herningsholm Erhvervsskole 80 % 20 % 26 år Skive Tekniske Skole 86 % 14 % 25 år EUC Nord 88 % 12 % 25 år Københavns Tekniske Skole 88 % 12 % 24 år Syddansk Erhvervsskole 88 % 12 % 23 år Svendborg Erhvervsskole 93 % 7 % 23 år Roskilde Tekniske Skole 90 % 10 % 21 år EUC Syd < 8 % 21 år Erhvervsskolen Nordsjælland < 9 % 20 år I alt 88,1 % 11,9 % 23,1 år Note a: Erhvervsskolen Nordsjælland og EUC Syd har for få personer i hver celle til at opfylde Danmarks Statistiks krav om anonymitet, derfor er de rapporteret som den laveste procentdel, der opfylder kravet. Note b: Syddansk Erhvervsskole blev dannet ved en fusion af Vejle Tekniske Skole og Odense Tekniske skole, og derfor er tallene for disse institutioner slået sammen med tallene for Syddansk Erhvervsskole. Note c: Syddansk Erhvervsskole og Københavns Tekniske Skole har to adresser, og disse er slået sammen. Som tabel 4 viser, er der en sammenhæng mellem andelen af kvindelige studiestartere og gennemsnitsalderen for alle studiestartere, således at de skoler, der har en høj andel af kvindelige studiestartere, også har en høj gennemsnitsalder blandt studiestartere. Det skyldes sandsynligvis, at de kvindelige studiestartere med en gennemsnitsalder på 28,3 år gennemsnitligt er fem år ældre end de mandlige studiestartere, som har en gennemsnitsalder på 23,3 år. Som det fremgår af nedenstående tabel 4 er næsten halvdelen (49 procent) af de mandige studiestartere under 20 år, mens det kun er tilfældet for 16 procent af de kvindelige studiestartere. 48 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

49 Tabel. Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på snedkeruddannelsen i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 23,3 28,3 Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 49 % 16 % år 19 % 34 % år 12 % 14 % Over 30 år 20 % 36 % I alt 100 % 100 % Derimod er der ingen signifikant sammenhæng mellem forældres oprindelse og studiestarternes køn på snedkeruddannelsen. Der er en lille forskel på henholdsvis tre procentpoint og to procentpoint flere mandlige studiestartere, hvis mor og far har anden etnisk oprindelse end dansk, men forskellen er ikke signifikant (tabel 5 nedenfor). Procentandelen af studiestartere, hvis forældre har anden etnisk oprindelse end dansk ligger således på samme niveau for de mandlige og kvindelige studiestartere. Tabel. Studiestarteres forældres etniske oprindelse fordelt på køn på snedkeruddannelsen i perioden Mors oprindelse Fars oprindelse Mand Kvinde Mand Kvinde Dansk oprindelse 93 % 96 % 95 % 97 % Anden etnisk oprindelse 7 % 4 % 5 % 3 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Ses der på fordelingen af studiestartere, hvor moderen har anden etnisk oprindelse end dansk, er der, som det fremgår af tabel 6, en lille forskel fra 11 procent på Roskilde Teknisk Skole til under 5 procent på Syddansk Erhvervsskole, men der er ingen sammenhæng med køn. 49 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

50 Tabel. Studiestarteres mødres oprindelse fordelt på skoler i perioden Rangordnet efter skoler med størst andel af elever med mødre med anden etniske oprindelse end dansk. Institution Dansk Indvandrer/ efterkommer Roskilde Teknisk Skole 89 % 11 % Københavns tekniske skole 90 % 10 % Herningsholm Erhvervsskole 92 % 8 % Erhvervsskolen Nordsjælland <8 % Skive Tekniske Skole 94 % 6 % Svendborg Erhvervsskole < 7 % EUC Nord < 8 % EUC Syd < 10 % Syddansk Erhvervsskole < 5 % Note: Erhvervsskolen Nordsjælland, Svendborg Erhvervsskole, EUC Nord, EUC Syd og Syddansk Erhvervsskole har for få personer i hver celle til at opfylde Danmarks Statistiks krav om anonymitet. Derfor er de rapporteret som den laveste procentdel, der opfylder. Således var i gennemsnit 11 procent af de personer, der påbegyndte en snedkeruddannelse i perioden kvinder. Tallet dækker over en forskel på 13 procentpoint fra den skole, der optager flest kvindelige studiestartere til den skole, der optager færrest kvindelige studiestartere. Mens der er en sammenhæng mellem køn og alder, idet de kvindelige studiestartere i gennemsnit er fem år ældre end de mandlige studiestartere, er der ingen sammenhæng mellem køn og forældres etniske oprindelse. Skolernes oplevelse af optag og faktorer med betydning for optag I forhold til optag er der generelt enighed blandt ledere og medarbejdere om, at man gerne vil have flere kvinder på snedkeruddannelsen. Det begrundes oftest med, at man mener det er godt for studie- og arbejdsmiljø både på uddannelsen og på arbejdspladserne med en mere ligelig kønsfordeling. I det følgende præsenteres de interviewede aktøres oplevelse af optaget samt de faktorer, der har betydning for optaget. De færreste skoler har oplevet en udvikling i optaget af kvindelige elever på snedkeruddannelsen. Den synes derimod uændret de sidste 10 år. De kvindelige elever er typisk ældre end gennemsnittet og har måske været omkring andre uddannelser eller arbejdet som ufaglærte i træfag. Samlet set betyder det, at de kvindelige elever ofte er mere afklarede og målrettede, når de påbegynder 50 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

51 snedkeruddannelsen. En studievejleder mener, at de kvindelige elevers målrettethed bunder i, at det er et større valg for kvinder at vælge en snedkeruddannelse, fordi det er atypisk deres køn, og det derfor betyder, at de har tænkt mere over det og måske er blevet udfordret mere på det. Han siger eksempelvis: Det er et større valg for pigerne, fordi de bliver mødt med et spørgsmålstegn og skepsis. De vil blive mødt med er det nu klogt?, men drengenes mor sukker lettet, når drengene præsenterer sine tanker. Både undervisere og studerende beskriver den typiske snedkerelev som en mand på ca. 20 år. Han har en 10. klasses eksamen, men har ikke prøvet så mange ting, inden han påbegynder uddannelsen til snedker. Hans far har måske én af tømrervirksomhederne i lokalområdet, eller arbejder som tømrer. I hvert fald har de fleste forældre en erhvervsuddannelse, men er ikke nødvendigvis snedkere. En underviser mener, at mens de mandlige studerendes uddannelsesvalg har taget udgangspunkt i et ønske om at arbejde med træ, hvorefter de har valgt mellem tømrer og snedkeruddannelsen, så er de kvindelige studerende oftere motiveret af andre elementer ved snedkeruddannelsen: Jeg tror, de bruger lidt mere tid på at finde ud af, hvad de egentlig vil og eventuelt prøver noget andet først, og så finder de ud af, at de gerne vil være møbelsnedkere. De vil som regel altid være møbelsnedkere. Og det hænger nok sammen med, at de læser Bo Bedre-blade og ser alle de fine møbler, og så har de måske et kreativt gen, som de gerne vil dyrke og føre ud i livet. Der ligger flere tanker bagved end hos de fleste drenge. En kvindelig elev mener, at værktøjet afskrækker kvinder. Hun mener eksempelvis, at der er flere kvinder på maleruddannelsen, fordi de ikke bruger værktøj og maskiner på samme måde, som fx snedkerne. Samtidig mener hun faget ikke er synligt nok, da mange jo blot køber billige møbler i IKEA uden at tænke over, hvordan møbler fremstilles. Flere faglærere oplever, at møbelsnedkeruddannelsen tiltrækker flere kvinder end de øvrige retninger, og at særligt bygningssnedker ikke tiltrækker særligt mange kvinder. De oplever, at de kvindelige møbelsnedkerelever er meget innovative og kreative og flere tager snedkeruddannelsen for at få en praktisk viden, som de efterfølgende kan bygge videre på inden for design. For de kvindelige maskinsnedkere er det teknologien, der er interessant. Det er oplevelsen, at mange af de kvindelige ansøgere til snedkeruddannelsen, kender til uddannelsen fra familie, omgangskreds, tidligere arbejde eller uddannelse. På Herningsholm Erhvervsskole, som er en af de skoler, der har den største andel kvindelige studiestartere, mener man bl.a., at det skyldes områdets historie som tekstilindustriområde. Herningområdet havde tidligere meget tekstilindustri, hvor mange kvinder var ansat som syersker. Det gjorde, at der generelt var mange erhvervsaktive kvinder. Efterhånden som de opgaver, kvinderne varetog i tekstilindustrien, er blevet outsourcet, har kvinderne skulle finde nye erhvervsområder. Måske fordi en stor køkkenfabrik i området jævnligt opfordrer deres ufaglærte 51 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

52 kvindelige medarbejdere til at påbegynde en snedkeruddannelse, er træindustrien og herunder snedkerfaget, blevet et nyt arbejdsområde med relativt mange kvinder. Vejledning, brobygning mv. En af de store udfordringer i forhold til at øge optaget af kvinder på snedkeruddannelsen, som nævnes af flere ledere og medarbejdere, er, at de unge kvinder ikke kender uddannelsen. Snedkeruddannelsen er langt mindre synlig end tømreruddannelsen. Dels fordi den er meget mindre, og dels fordi den ikke er så synlig. En faglærer mener, at kvinderne vil følges med flokken og slet ikke overvejer at vælge anderledes, hvilket resulterer i, at de fleste kvinder ikke overvejer alternativer til en gymnasial uddannelse. Det bekræftes til dels af interviewene med de kvindelige elever, som fortæller, at det eneste element i grundskolen, som kan lede tankerne han på snedkerfaget, er sløjd, som en af dem siger Måske har sløjdlærerne i skolerne givet en forkert forestilling af, hvad det er at være snedker. Man tænker ikke på faget som noget, man kan uddanne sig til. En uddannelsesleder mener desuden, at vejledningssystemet er en udfordring for snedkeruddannelsen såvel som for andre erhvervsuddannelser. Centraliseringen af grundskolevejledningen i UU-centre bekymrer ham. Bekymringen omhandler to forskellige elementer ved vejledningen. For det første udfordringen med, at den, der vejleder de unge, ikke nødvendigvis selv har indgående kendskab til erhvervsuddannelserne, i modsætning til dengang hvor erhvervsskolerne selv kunne vejlede om deres uddannelser. Selvom vejlederne skal og naturligvis gør sit for at være neutrale i vejledningen, så mener han ikke, at vejledergruppens egen baggrund kan undgå at skinne igennem. Måske ville flere blive præsenteret for idéen om at blive snedker, hvis vejlederen fx selv var snedker? Den anden udfordring, som ifølge uddannelseslederen knytter sig til, at UU-vejlederne er forpligtet på at vejlede om hver af de gymnasiale uddannelser, mens der vejledes til erhvervsuddannelserne under én hat, trods det, at der er tale om rigtig mange forskellige uddannelser. Da snedkeruddannelsen er en lille uddannelse, vil den formentlig ikke få meget fokus i den sammenhæng. Disse bekymringer bekræftes af en uddannelsesleder, som fortæller at de har lavet en undersøgelse om UU som viste, at ikke ret mange henviser til dem. Han mener det skyldes, at UU og folkeskolevejlederne ikke har tilstrækkeligt kendskab til erhvervsuddannelserne generelt og snedkeruddannelsen specifikt. Særligt mener han ikke, at de har tilstrækkeligt kendskab til, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse åbner, herunder særligt videreuddannelsesmuligheder. En faglærer fortæller i den forbindelse, at han ikke mener, at der er nogen forskel på, om drenge eller piger i folkeskolen vejledes til en snedkeruddannelse. Hvis erhvervsuddannelser er på tale, vil Lars blive foreslået at blive tømrer, mens Mie vil blive foreslået at blive frisør. 52 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

53 Ligeledes kommer de unge kun på erhvervsuddannelserne på brobygning, hvis de er i tvivl om deres uddannelsesvalg, mens dem, der mener at være sikre på en gymnasial uddannelse slet ikke bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne. Sammen med oplevelsen af, at erhvervsuddannelserne taber status til de gymnasiale uddannelser mener uddannelseslederne, at det må påvirke sandsynligheden for at de unge vælger en erhvervsuddannelse negativt. Det gælder måske i særdeleshed de unge, som ved at vælge en erhvervsuddannelse, ville vælge utraditionelt, enten utraditionelt i forhold til deres køn, deres familietradition etc. Brobygning vurderes af flere uddannelsesledere som en vigtig del af vejledningsindsatsen, og flere skoler har etableret gode samarbejdsrelationer med folkeskolerne i forbindelse med brobygning. Eksempelvis fortæller en uddannelsesleder, at der er etableret en samarbejdsrelation med 10. klassecentret, og at de har lagt ressourcer i at tilrettelægge brobygningen, så folkeskoleleverne får en reel oplevelse af uddannelsen. Eksempelvis forberedes eleverne i undervisningen i 10. klasse på håndværkeruddannelserne og i det efterfølgende brobygningsforløb bygger eleverne en rigtig grill, som bagefter kan anvendes. Herved får de oplevelsen af, hvilke produkter der kan komme ud af det håndværk, man lærer på uddannelsen. Skolen oplever, at nogle af de mest målrettede elever, er de elever, der har været på brobygning på skolen. Mange af dem har haft udfordringer med dansk og matematik, men oplever allerede i brobygningen at få knyttet det boglige på praksis. De oplever de boglige fags anvendelse, hvilket tilsyneladende har en motiverende virkning, og de får en succesoplevelse med de fag, som de måske tidligere har haft svært ved. Samme uddannelsesleder nævner, at man med fordel kunne overveje et brobygningssamarbejde med jobcentret, for de unge, som har været ude af uddannelsessystemet noget tid. En faglærer fortæller, at der typisk vil være procent i en grundforløbsklasse, som har en hel eller delvis gymnasial uddannelse og tilsvarende procent af eleverne vil have været i gang med en anden uddannelse før. Det, mener han, er udtryk for, at de unge har svært ved at gennemskue alle muligheder og finde frem til det rigtige valg, hvilket blot understreger vigtigheden af, at vejledningen også introducerer til de forskellige muligheder for erhvervsuddannelse. Han mener der bliver talt for meget om, at flere unge skal have længere uddannelser, men som han siger Det er også fint nok, men forskere skal have nogle lokaler at sidde i, og er der ikke trukket strøm ud, virker hans computer ikke. Så vi kan ikke være forskere alle sammen, og det har været nedprioriteret. Hver gang, man hører om skoler, er det altid de højere uddannelsesinstitutioner, det er aldrig de tekniske. Studievejledere på to snedkeruddannelser mener desuden, at det er for sent at begynde at påvirke de unges kønnede opfattelser i uddannelserne i klasse, hvor uddannelsesvejledningen for alvor tager fat. Han mener at disse opfattelser grundlægges langt tidligere, og at det derfor har betydning, hvad børnene introduceres for allerede i indskolingen. Her er det i dag særligt forældrene, som har en indflydelse. Han mener, at det har en positiv virkning på de skoler, hvor børnene allerede i de små 53 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

54 klasser besøger forældrenes arbejdspladser og dermed bliver introduceret for forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Endvidere mener han, at indsatsen skal inddrage forældrene, fordi det ofte er forældrene, som er meget opsatte på, at deres børn skal tage en gymnasial uddannelse, og muligvis er afvisende overfor erhvervsuddannelserne. Skolernes rekrutteringsindsats I det følgende belyses skolernes specifikke rekrutteringsindsats, særligt med fokus på skolernes erfaring med forskellige markedsførings- og informationsaktiviteter. Flere af skolerne gennemfører traditionel markedsføring med forskellige spots i fx radio, TV, biograf og lignende, men der er også generelt en opfattelse af, at det kun har begrænset effekt. En fagleder fortæller eksempelvis, at de har kørt en reklame på TV2, men oplevede ingen effekt af reklamekampagnen. Tværtimod faldt ansøgertallet fortsat efter kampagnen. Det bekræftes af én af snedkereleverne, som ikke mener, at almindelige reklamer for uddannelser påvirker uddannelsesvalget, selvom han godt kan huske at have set reklamer for uddannelser. Der er dog også flere af snedkereleverne, som enten slet ikke kan huske at have set reklamer for uddannelser, eller som kun har bemærket reklamer for andre uddannelser. Der holdes desuden åbent hus-arrangementer på alle skolerne, ligesom der gennemføres brobygningsforløb; Men som de interviewede ledere og medarbejdere fortæller, så er det primært unge, som allerede overvejer en erhvervsuddannelse, der deltager i disse arrangementer og de opsøger særligt de uddannelser, de i forvejen har kendskab til. Der er derfor generel enighed om, at en informations- og rekrutteringsindsats skal fungere ad alternative veje, og gerne på måder, så de unge møder erhvervsuddannelserne og ambassadører fra erhvervsuddannelserne. På den måde får de en reel fornemmelse af, hvad en erhvervsuddannelse er, samt hvilke muligheder den uddanner til. Det anses af de interviewede aktører som vigtigt, at lærerne i folkeskolen, forældre og UU-vejledere og gerne allerede i de små klasser involveres, fordi det er dem, der har bedst mulighed for at påvirke de unges uddannelsesvalg. Udfordringernes synes jævnfør tidligere afsnit særligt at være, at: Kendskabet til erhvervsuddannelserne generelt er lavt hos de unge, men også hos forældrene og lærerne i grundskolen UU-vejlederne, som varetager uddannelsesvejledningen i folkeskolen, ikke har de optimale vilkår for vejledning til erhvervsuddannelserne 54 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

55 Det er umuligt at skabe kendskab til alle erhvervsuddannelser hos den enkelte unge, fordi der er så mange forskellige erhvervsuddannelser Snedkeruddannelsen bl.a. qua dens størrelse ikke er særligt synlig blandt erhvervsuddannelserne, og flere mener, at den forsvinder lidt til fordel for tømreruddannelsen Flere skoler har etableret samarbejde med grundskolerne eller inviteret dem til aktiviteter på erhvervsskolen. Én af studievejlederne fortæller om, at der på tømreruddannelsen, som er placeret på samme skole, er etableret en aktivitet, der kaldes lærer til lærer. Her inviteres lærerne i folkeskolens ældste klasser ud på erhvervsskolen til en dag, som har til formål at øge lærernes kendskab til, anvendelsen af og kravene til de boglige fag på erhvervsskolen. En matematiklærer i folkeskolens ældste klasser ved eksempelvis som regel godt, hvilke krav der stilles til matematik på gymnasiale uddannelser, og bør derfor også have en forståelse for, hvordan matematik anvendes på tømreruddannelsen. Herved håber skolen på at åbne folkeskolelærernes øjne for, at en elev, som er rigtig god til matematik, ikke nødvendigvis skal på gymnasiet. På en anden skole fortæller uddannelseslederen, at de har inviteret alle folkeskolelederne for 9. og 10. klasse i lokalområdet på besøg på erhvervsskolen. Her fik de lejlighed til at høre mere om mulighederne indenfor erhvervsuddannelserne, netop for at øge folkeskolelærernes kendskab til mulighederne på erhvervsskolen. En studievejleder fortæller endvidere, at han godt kunne tænke sig, hvis de kunne komme mere ud på folkeskolerne og illustrere faget. I den forbindelse forestiller han sig, at det kunne være positivt, hvis kvindelige snedkerelever deltog for netop at skabe et mere naturligt billede af kvinder i snedkerfaget. Én af skolerne samarbejder med UU-centrene, og har valgt at indkalde dem til at fortælle de unge og deres forældre om erhvervsuddannelserne. Her forsøger studievejlederen fra snedkeruddannelsen at brede paletten ud, så han får skabt kendskab til de mange forskellige uddannelser på erhvervsskolen. Det er dog ikke muligt at nå at fortælle om de enkelte uddannelser. I stedet fortæller han om kulturen på skolen og de forskellige indgange, samt forskellen på folkeskolen og erhvervsskolen. Han fortæller også altid til både de unge og deres forældre, at de meget gerne vil have kvinder på erhvervsuddannelserne, men han oplever det som en udfordring, at der ikke er tid til at introducere til de enkelte uddannelser. Generelt vil ledere og medarbejdere på erhvervsskolerne rigtig gerne have lov at fortælle de unge og deres forældre om deres uddannelser, fordi de kender uddannelserne bedst. Også andre skoler har et samarbejde med UU-centeret, som oftest består i dialog mellem UU-centret og skolen omkring erhvervsuddannelserne, med det formål at sikre UU-vejledernes kendskab til uddannelserne. 55 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

56 På én af skolerne har de arbejdet aktivt på at etablere og vedligeholde en god relation til aftagerne i lokalområdet. Samarbejdet med virksomhederne har både betydning i forhold til rekruttering, da flere snedkerelever kommer fra ufaglærte stillinger i træbranchen, antallet af og elevernes oplevelse i praktikken, samt jobsituationen efter endt uddannelse. På denne skole har en af faglærerne ansvaret for kontakten med virksomhederne, som han jævnligt er i kontakt med og besøger. På en anden skole er de i de seneste år begyndt at arbejde med at blive synlige i lokalområdet i form af aktiviteter i området samt omtale heraf i lokalavisen. Eksempelvis lavede nogle af snedkereleverne en skrivepult til Kronprins Frederik, som de overrakte ham som en gave fra kommunen i forbindelse med hans besøg i lokalområdet. Overrækkelsen blev formidlet i lokalavisen. Ligeledes malede to kvindelige malerlærlinge foyeren på én af folkeskolerne i området. I den forbindelse blev deres arbejde og arbejdsproces synlig for eleverne på skolen. Snedkerlærlingenes produkter har også været udstillet på det lokale bibliotek i forbindelse med bibliotekets indvielse. Flere af skolerne er opmærksomme på, at bruge de kvindelige elever som rollemodeller i forbindelse med markedsføring af uddannelserne. Eksempelvis til uddannelsesmesser og i informationsmateriale (hjemmesider, pjecer mv.). Skolerne ønsker, at både mandlige og kvindelige elever er repræsenteret i materialet, fx på billeder. Det er dog en udfordring, at der er så få kvindelige elever, fordi de hurtigt kan blive overbelastede, når de skal involveres i alle aktiviteter. En uddannelsesleder mener endvidere, at det kunne være godt at have en kvindelig faglærer på snedkeruddannelsen, som kunne fungere som rollemodel. Både for eleverne på uddannelsen, men også i forhold til samarbejdet med folkeskolerne, fx i forbindelse med brobygning. Her det dog igen en udfordring, at der ikke er mange kvindelige snedkere at trække på, når faglærere ansættes. På en af skolerne, som har en stor andel kvindelige snedkerelever, fortæller faglærerne, at de mener skolens og uddannelsens ry i lokalområdet betyder meget for optaget. Når de har en relativt stor andel kvindelige elever, er det væsentligt, hvordan de oplever tiden på skolen, og hvilke forbilleder underviserne er. De mener, det har positiv betydning, at alle faglærerne brænder for deres fag og for undervisningen, og at de udviser en rummelighed overfor alle elever. Tonen mellem eleverne og mellem elever og medarbejder skal være god, og der skal være plads til alle. Dette gør sig naturligvis også gældende for de mandlige elever. Ligeledes fortæller en studievejleder, at de har overvejet at anvende kendte ansigter som ambassadører. Det er dog svært at finde kendte snedkere, hvorimod det fx er relativt let at finde kendte kokke mv. Snedkereleverne synes generelt, at det er positivt at der optræder kvinder i det trykte og elektroniske informationsmateriale. Én af de kvindelige snedkerelever synes dog, at der er tendens til, at kvinderne i informationsmaterialet er billeder af kvinder i herreundertrøjer, lidt mandhaftigt Herefter fremhæver hun, at der er: et sært signal at sende, at man skal være én af drengene for det 56 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

57 skal man slet ikke. Det peger således på, at det ikke er tilstrækkeligt at sikre, at de kvindelige elever er repræsenteret i materialet. Man bør også sørge for, at de er afbilledet på en måde, som kvinder generelt kan spejle sig i, så man undgår at reproducere billedet af, at faget kun er for mænd og maskuline kvinder. At snedkeruddannelsen er relativt lille og derfor kan have en tendens til at være langt mindre synlig i forhold til især tømreruddannelsen, har en af skolerne forsøgt at gøre noget ved med et samarbejde mellem tømreruddannelse og snedkeruddannelsen. Samarbejdet består i, at tømrer- og snedkerelever starter i et fælles 10-ugers forløb og først derefter skal beslutte, om de vælger tømrer eller snedkeruddannelsen. Indtil videre har det ikke haft den store effekt, hvilket begrundes med, at alle lærerne og vejlederne på 10-ugersforløbet var tømrere. Derfor er det nu ændret, så der også er snedkere på det indledende 10-ugers forløb og man forventer, at det måske kan medføre at flere elever vælger snedkeruddannelsen. I den forbindelse skal det nævnes, at der er snedkerelever, som betragter det som en fordel, at snedkeruddannelsen er en lille uddannelse. Dels fordi det medfører en eksklusivitet, idet man er én af de få, og dels fordi det medfører nogle andre forhold end på fx tømreruddannelsen. Man går eksempelvis på mindre hold i skoleperioderne, hvilket giver mere tid til fordybelse og et tættere forhold til underviserne. Dette medfører ifølge eleverne endvidere en øget kvalitet i undervisningen. Et par af eleverne mener, at man i højere grad skal benytte sig af sociale medier i kommunikationsindsatsen, men der er umiddelbart ingen af skolerne som kan fortælle om erfaringer hermed. De studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag I dette afsnit ses der nærmere på, hvordan de kvindelige snedkerelever begrunder deres valg af snedkeruddannelse, samt hvordan deres adfærd i forbindelse med uddannelsesvalget har været. Tilsvarende belyses, uddannelsesledernes og medarbejderes oplevelse af de unges bevæggrunde for at påbegynde en snedkeruddannelse. En uddannelsesleder mener, at de kvindelige snedkerelever ofte har en far, bedstefar eller onkel, som er tømrer eller snedker og som har inspireret dem til at søge snedkeruddannelsen. Det bekræftes til dels af interviewene med de kvindelige snedkerelever, idet de typisk er blevet introduceret til idéen om at tage en snedkeruddannelse af familie, venner, arbejdsplads eller andre personer, de har mødt på deres vej. Eksempelvis har én af de kvindelige bygningssnedkerelevers arbejdsplads organiseret uddannelse for hende og nogle af hendes kolleger, da virksomheden oplever en periode med nedgang i opgaver. På virksomheden arbejdede den kvindelige elev med ufaglært træarbejde, og nu har hun mulighed for at tage sine praktikperioder i virksomheden, ligesom hun fortsat har job i virksomheden, når hun har 57 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

58 afsluttet uddannelsen. Hun synes det er en god løsning, især hvis alternativet var at gå ledig derhjemme. Hun har desuden en mand, der er tømrer. Tilsvarende har en anden kvindelig møbelsnedkerelev arbejdet ufaglært i træbranchen før. Hun opsøgte selv skolen telefonisk og fik lov at komme på besøg på skolen. Her fandt hun ud af, at snedkeruddannelsen var attraktiv for hende, fordi en snedker i modsætning til fx tømrerne arbejder indendørs, hvor der er varmt og tørt. Hun var desuden tiltrukket af, at en snedker skal være meget præcis og have fokus på detaljer og finesser. Hun fandt også teknologidelen af maskinsnedkeruddannelsen interessant, men mente ikke, at hun ville kunne stå stille så meget, som hun regnede med, at det krævede. En anden kvindelig bygningssnedkerelev har en far, som er tømrer. Det syntes hun var spændende, men også for hårdt, hvorfor hun mente, at snedkerfaget mere var hende. Efter at have læst lidt om uddannelsesmulighederne på internettet valgte hun bygningssnedkeruddannelsen, fordi hun fik indtryk af, at møbelsnedkere oftere arbejder på fabrik, hvilket hun ikke havde lyst til. Hun har tidligere påbegyndt en uddannelse med heste, men opdagede, at det alligevel ikke rigtig var hende. En kvindelig maskinsnedkerelev fik kendskab til uddannelsen gennem en maskinsnedker i hendes omgangskreds, som solgte uddannelsen til mig. Hun kunne godt lide at arbejde med træ, og at bruge sine hænder, men da hun gerne ville blive nede på gulvet, var snedkeruddannelsen mere attraktiv for hende end tømreruddannelsen. En kvindelig møbelsnedkerelev er oprindeligt uddannet social- og sundhedshjælper og har også gået på landbrugsskolen. Efter hun stoppede på uddannelsen på landbrugsskolen, talte hun med en vejleder i fagforeningen om, hvad hun så skulle. Hun fortalte vejlederen, at hun godt kunne lide sløjd i folkeskolen, og derfor tog han hende med på erhvervsskolen, hvor hun blev præsenteret for snedkeruddannelsen. Hun kendte ikke til snedkeruddannelsen før besøget på erhvervsskolen, men da hendes far er håndværker, kendte hun til tømreruddannelsen. Vejlederens initiativ til at vise hende snedkeruddannelsen har således været afgørende for hendes valg af uddannelsen. Hun valgte møbelsnedkeruddannelsen fremfor bygningssnedkeruddannelsen, selvom hun godt var klar over, at der er bedre praktik- og jobmuligheder for en bygningssnedker. Valget tog hun fordi hun foretrækker at arbejde indendørs. En anden kvindelig møbelsnedkerelev færdiggjorde en HH i 2001 og har siden haft påbegyndt både pædagoguddannelsen og en kontoruddannelse, men oplevede ikke, at det var det rigtige for hende. Siden har hun arbejdet som salgsassistent og daglig leder i forskellige forretninger, men blev træt af det. På et tidspunkt havde hun været sygemeldt et stykke tid og blev opsagt, hvorefter hun kom i en form for afprøvning på et værksted. Her prøvede hun at arbejde indenfor snedkerfaget og fik at vide, at hun havde flair for det. Komplimenterne gav hende mod på branchen, og en kvindelig kollega, som var uddannet møbelsnedker fortalte hende mere om faget og viste hende, at man samtidig godt kan arbejde som kvinde i faget, selvom det er domineret af mænd. Skolen fandt hun ved at søge på internettet, hvor hun på skolens hjemmeside fik yderligere information om uddannelsen. Hun var 58 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

59 særligt tiltrukket af, at uddannelsen med sin afveksling mellem skoleforløb og praktik virkede overskuelig. Med opbakning fra sin kæreste og den kvindelige møbelsnedker-kollega søgte hun herefter ind på møbelsnedkeruddannelsen. De tre interview med mandlige snedkerelever peger på, at nogle af de samme tendenser gør sig gældende for dem. Også her har flere haft kendskab til uddannelsen gennem familie og omgangskreds og det har samtidig øget kendskabet forud for det endelige valg af uddannelse ved at søge information på internettet og eventuelt besøge skolen, fx i forbindelse med åbent Hus. Samlet set viser de kvindelige snedkerelevers historier to fællestræk. For det første har de fået kendskab til uddannelsen gennem familie, omgangskreds, vejledere eller lignende. Flere har håndværkere, særligt tømrere i familien, hvilket også typisk betyder, at de fremstiller deres valg af snedkeruddannelsen, som udtryk for en interesse for træfag, men et fravalg af tømreruddannelsen. Det bekræfter tesen om, at de unges kendskab til tømreruddannelsen er større end til snedkeruddannelsen. Det kan således tyde på, at nogle helt vil afvise en erhvervsuddannelse inden for træfagene, hvis de ikke kender til snedkeruddannelsen. Ifølge en vejleder og en uddannelsesleder opfattes snedkeruddannelsen i sammenligning med tømrerfaget, som mindre maskulint, fordi det ikke er forbundet med så tunge løft, fordi det i højere grad fokuserer på finesser, detaljer og kreativitet/design og fordi snedkerfaget forbindes med en kultur, der i mindre grad end tømrerfaget forbindes med plakater med letpåklædte kvinder, en hård tone mellem medarbejderne og en skurvognsmentalitet (faglærer). En vejleder fortæller, at mange unge henvender sig til ham med en interesse for tømrerfaget, og når han så fortæller dem om de samlede muligheder indenfor træfagene, bliver de som regel overraskede over, at der findes andre uddannelser end tømreruddannelsen. For det andet har flere af de kvindelige snedkerelever været omkring andre uddannelser eller ufaglært arbejde inden for træfagene inden de påbegyndte snedkeruddannelsen. Dette er også med til at forklare den højere gennemsnitsalder blandt de kvindelige elever i forhold til de mandlige elever (se afsnit 4.4). Både for de elever som tidligere har arbejdet indenfor træfagene som ufaglærte og de elever, der tidligere har været i gang med en anden uddannelse, har mødet med en ambassadør for snedkerfaget haft betydning for valget af snedkeruddannelsen. For de elever, der har arbejdet ufaglært inden for træfagene, har det typisk været en leder eller kollega på arbejdspladsen, og for de øvrige har det været en vejleder i fagforeningen, en person i deres omgangskreds eller en person på det aktiveringssted, hvor de har været i som ledig. Det understreger således vigtigheden af at synliggøre uddannelsen og faget samt at have gode ambassadører for uddannelsen og faget, som møder de unge, når de skal træffe deres uddannelsesvalg. 59 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

60 Samtidig viser analysen, at de potentielle studerende primært søger information om uddannelser på internettet og særligt på den specifikke skoles hjemmeside. Enkelte besøger skolen, fx til åbent husarrangementer og/eller taler med personer i deres omgangskreds, fagforbund, familie, arbejdsplads eller på uddannelsesstedet. Ingen nævner eksplicit, at de kan huske markedsføringsmateriale, kampagner eller information i forbindelse med vejledningen i grundskolen. 4.5 TRIVSEL, FRAFALD OG FASTHOLDELSE I følgende afsnit fremstilles de interviewede aktørers oplevelse af elevernes frafald, årsager til frafald samt skolernes konkrete fastholdelsestiltag. Der tegner sig ikke noget ensartet billede af de interviewede lederes og medarbejderes oplevelse af frafaldet på snedkeruddannelserne. Langt de fleste mener dog generelt, at snedkeruddannelsen har mindre frafaldsproblemer end erhvervsuddannelserne, og at frafaldet blandt de kvindelige snedkerelever er mindre end blandt snedkereleverne. Der er en gennemgående opfattelse blandt både ledere, undervisere og studievejledere om, at de kvindelige elever, måske fordi de har truffet et utraditionelt valg, er mere afklarede omkring deres valg og dermed også mere sikre og målrettede under uddannelsen. Som nævnt i afsnit 0 er de kvindelige snedkerelever typisk ældre end de mandlige elever, hvilket måske også kan have betydning for den øgede sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen. En underviser oplever endvidere, at de kvindelige studerende er gode til at holde fokus på deres uddannelse, og at de generelt er mere stabile, hvilket han mener, får positiv indflydelse på fastholdelsen af dem på uddannelsen. De kvindelige elever, som aktørerne kan huske er frafaldet uddannelsen, er frafaldet af samme årsager, som de mandlige elever. De hyppigste frafaldsårsager er: Uddannelsen var et fejlvalg: Eleven finder ud af, at snedkeruddannelsen alligevel ikke er noget for dem. Ofte vælger de efterfølgende en anden (erhvervs)uddannelse Sociale/personlige problemer: Fx sygdom, misbrug, psykiske problemer, udfordringer i familielivet mv. (en at de interviewede ledere mener, det sjældnere er frafaldsårsagen blandt kvinderne end blandt mændene) Manglende praktikplads: Hvis det ikke er lykkedes en elev at få en uddannelsesaftale, og vedkommende ikke har lyst til eller grundet kvotering ikke kan komme i skolepraktik, er eleven nødsaget til at afbryde uddannelsen 60 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

61 Der er desuden mulighed for at forlænge både grundforløb og hovedforløb, hvis eleven af forskellige årsager har svært ved at følge med. En underviser fortæller, at det er sjældent, at kvindelige elever bliver forlænget. I de tilfælde han kan huske, er det sket for kvinder med børn, som har nogle andre udfordringer, end de øvrige elever, i forhold til at få familieliv og arbejds-/studieliv til at hænge sammen. Lederne og medarbejderne på skolerne fortæller ikke om deciderede formelle fastholdelsesinitiativer, men en underviser fortæller om, hvordan de forsøger at indgå aftaler med de elever, som har behov for særlige hensyn. Han fortæller eksempelvis om en kvindelig elev, som er alene med sit barn og har haft en del udfordringer med barnets far. Hun bor ude på landet og er nødsaget til at aflevere og hente barnet og transportere sig selv til og fra skole til fods og med offentlige transportmidler. Her har de indgået en aftale med hende om, at hun kan møde 20 minutter senere mod, at hun dropper en pause i løbet af dagen, hvilket letter hendes hverdag markant. Hermed fremhæver underviseren, at de medvirker til at øge sandsynligheden for, at den pågældende elev gennemfører. På en anden uddannelsesinstitution fortæller en faglærer, at de afholder løbende evalueringer med eleverne. Her taler de bl.a. om, hvordan de trives og hvor langt de er nået i deres udvikling i forhold til den tid, der er gået. Dette skulle gerne medvirke til, at de på skolen opfanger eventuelle problemer tilstrækkeligt tidligt til at sætte ind med tilpassede fastholdelsestiltag. En studievejleder, som er vejleder for fem af skolens indgange, herunder bygge og anlæg, mener som den eneste, at der på nogle erhvervsuddannelserne er et større frafald blandt de kvindelige elever end blandt de mandlige elever. Hun mener dog særligt, at der er tale om nogle af de andre indgange og nogle af de andre uddannelser i bygge og anlæg. Her skyldes det, at de kvindelige elever bliver desillusioneret med tiden, de oplever problemer med at få en praktikplads, og fordi det viser sig at være fysisk hårdt. Det ser dog ifølge studievejlederen ikke ud til at være tilfældet med de kvindelige snedkerelever. De studerendes oplevelse af frafaldsårsager er mere flertydige. En kvindelig snedkerelev fortæller, at de var otte kvinder og seks mænd på hendes hold, da de startede, og at nogle kvinder falder fra, fordi de opdager, at det er store maskiner, man arbejder med, og at nogle mænd er faldet fra, fordi de starter med tømreropgaver, hvilket ikke var noget for dem. Dog mener hun, at de fleste der falder fra, gør det, fordi de finder ud af, at det ikke var den rigtige uddannelse for dem. Én af de mandlige snedkerelever fortæller, at der var to kvinder på hans hold, da han startede. Han nævner endvidere, at det var tydeligt, at de gik meget sammen, mens drengene var mere varierede i, hvem de var sammen med. Da den ene kvinde stoppede på uddannelsen, oplevede han, at den tilbageblevne kvinde blev meget stille indtil der igen kom flere kvinder på holdet. Han mener selv, at han ville blive på uddannelsen, selv om han var den eneste mandlige elev. Han erkender dog også, at 61 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

62 han ville savne andre mænd i det sociale miljø. Snedkereleverne er generelt enige om, at det ikke ville få dem til at falde fra, hvis de var en eneste mand/kvinde, men at det ville gøre det mindre sjovt at gå på uddannelsen. De er dog generelt uenige om, hvor meget det sociale miljø betyder for gennemførelsen. For nogle betyder det rigtig meget og for andre betyder det mindre, især fordi det kun er mindre dele af uddannelsen, som de bruger på skolen. 4.6 UDDANNELSESMILJØ I dette afsnit belyses opfattelsen af uddannelsesmiljøet, herunder det sociale miljø, praktikoplevelser og undervisningsmiljøet og især med fokus på, hvilke betingelser uddannelsen giver for, at henholdsvis mandlige og kvindelige elever trives. Det sociale miljø Dette afsnit omhandler det sociale miljø på snedkeruddannelsen, herunder hvordan henholdsvis de mandlige og de kvindelige elever trives i det sociale miljø. De fleste af de interviewede ledere og medarbejdere oplever, at de kvindelige elever falder godt ind i det sociale miljø, og at de trives. En uddannelsesleder mener dog, at erhvervsuddannelserne generelt kan være en udfordring for kvinder, fordi der både på uddannelsen, men i særdeleshed på arbejdspladserne, kan være en særlig tone. Han mener det er en hjertelig, men lidt hård tone, som mange gange kan have seksuelle undertoner. Flere af interviewene med de kvindelige elever bekræfter, at tonen godt kan være lidt hård og have seksuelle undertoner. Én af de kvindelige elever begrunder det med, at flere af de mandlige elever er meget unge. En anden kvindelig elev siger, at man skal undlade at tage tingene for personligt og i stedet lade det gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, mens en tredje elev mener, det er vigtigt at kunne give igen, så man får sat sig i respekt. En fjerde kvindelig elev fortæller, at hvis hun har en dag, hvor hun ikke orker den tone, så tager hun høreværn på og signalerer på den måde, at hun ikke vil være med. Der er dog en kvindelig elev, som mener, at tonen godt kan spille en rolle i forhold til antallet af kvindelige elever, og hun mener derfor godt, at skolen kunne gøre en større indsats for at undgå de dumme kommentarer, som hun oplever, at særligt de unge mænd kommer med. Både ledere og undervisere oplever dog, at tonen bliver pænere, når der er kvinder til stede. Det bekræftes af en mandlig elev, som fortæller, at underviserne på skolen har den samme byggeplads-jargon, som findes på arbejdspladserne, så man som elev lærer tonen af mester eller underviseren. Selvom han derfor mener, at kvinder på uddannelsen skal kunne holde den tone ud, så fortæller han også, at han automatisk tænker over, 62 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

63 hvis der er mange kvinder. I disse tilfælde bliver han mere forsigtig med sit sprog, men nævner også, at han ikke tænker over det til daglig. Den samme leder mener ligeledes, at de kvindelige elever vil søge hinandens selskab, og de har på den pågældende skole oplevet, at det blev for meget pigefnidder. Det har medført, at de har drøftet, om de skal skille pigerne ad, fordi ellers bliver det sådan noget med at sidde på skødet af hinanden, så får de et helt forskruet forhold til det. Én af de kvindelige elever på samme skole fortæller i tråd hermed, at hun havde en kvindelig klassekammerat på grundforløbet, som hun hyggede sig rigtig meget med, men set i bakspejlet så gik det lidt ud over deres faglige egagement. Det er dog den eneste skole, hvor de har oplevet, at pigernes relationer til hinanden får negative konsekvenser, selvom andre skoler også oplever, at pigerne finder sammen socialt. En anden uddannelsesleder mener, at det giver det bedste skolemiljø, når kvinder og mænd er blandet på holdene, fordi der så opstår en anden og bedre dynamik. En positiv sideeffekt vil ifølge ham være, at det skaber et godt image og tiltrækker både mænd og kvinder, når der er en mere blandet kønsfordeling. Han mener ligeledes, at det er positivt, når pigerne finder sammen i det sociale miljø, fordi han forventer, at det øger deres trivsel. Det bekræftes af en underviser, som oplever, at de eventuelle gnidninger mellem de mandlige og de kvindelige elever, der kan opstå som følge af tonen på uddannelsen, ret hurtigt forsvinder og holdet bliver en mere sammentømret enhed, hvor der kan opstå gode venskaber på tværs af kønnene. En studievejleder mener, at de kvindelige elever har et større behov for, at skolemiljøet fungerer, at der er et godt socialt liv, og at de har en tendens til at opsøge lærere og studievejledere mere end de mandlige elever. På den pågældende skole er de kvindelige elever også særligt gode til at engagere sig i fx elevrådsarbejde. En anden studievejleder oplever derimod ingen forskel på de mandlige og kvindelige elevers henvendelser til ham. Hverken i antallet af henvendelser eller emnet for vejledningen. Han mener selv, han har et ansvar for at tage sig af alle elevernes bekymringer, men oplever ikke særligt mange henvendelser fra kvindelige elever angående fx mobning. Igen sammenlignes snedkeruddannelsen med andre mere mandsdominerede erhvervsuddannelser. En mandlig elev fortæller, at han mener det vil være sværere at være kvinde på et tømrerhold, fordi der generelt er en endnu mindre andel kvinder og fordi eleverne generelt er yngre. En kvindelig elev mener også, at alderen spiller en rolle. Ingen af skolerne iværksætter særlige initiativer i undervisningen eller i det sociale miljø for de kvindelige elever. 63 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

64 Praktikoplevelser I afsnittet her belyses de interviewede aktørers praktikoplevelser, og som tidligere nævnt ser der jævnfør hjemmesiden praktikpladsen.dk ud til at være forskelle på praktikpladssituationen rent geografisk og i for de tre typer af snedkeruddannelser. Mens det kan være en udfordring for elever på bygnings- og møbelsnedkeruddannelserne at finde en praktikplads, så er det noget lettere for maskinsnedkerelever. På praktikpladsen.dk begrundes det med, at der mange steder indenfor træog møbelindustrien efterspørges yngre kræfter til at opstille og betjene de ofte avancerede computerstyrede maskiner. For møbel- og bygningssnedkereleverne er det sværest at finde praktikpladser i Hovedstaden og på Sjælland generelt. På bygnings- og møbelsnedkeruddannelserne indgås der normalt mange voksenlærlingeaftaler, og her under lavkonjunkturen foretrækker mange virksomheder at indgå korte uddannelsesaftaler af 1-1,5 års varighed. Det bekræftes af interviewene med ledere, medarbejdere og studerende, hvoraf det også fremgår, at det er meget lokalt bestemt, hvorvidt det er en udfordring at finde en praktikplads. Mens man på nogle uddannelsesinstitutioner oplever, at det er et stort problem, oplever andre, at problemet er markant mindre end for andre erhvervsuddannelser. Ifølge en uddannelsesleder har de færreste elever en uddannelsesaftale, når de påbegynder snedkeruddannelsen. Interview med en anden uddannelsesleder og en kvindelig elev viser, at de elever, der har en uddannelsesaftale, når de starter, ofte påbegynder uddannelsen efter aftale med deres arbejdsgiver. Typisk har arbejdsgiveren opfordret eleven, som har arbejdet som ufaglært i virksomheden, til at påbegynde snedkeruddannelsen og gennemfører sine praktikforløb i virksomheden. Nogle skoler fortæller desuden, at de har en del virksomheder, som fast tager lærlinge. Der er lidt forskel på skolernes oplevelse med kønsforskelle i relation til praktikpladser. Mens nogle ledere og medarbejdere ikke mener, at der i snedkerfaget er nogen forskel på kvindelige og mandlige elevers chance for at få en praktikplads, så mener andre, at det kan være lidt sværere for de kvindelige elever. En af studievejlederne fortæller, at hun generelt oplever, at de kvindelige elever er mere bekymrede for praktikpladserne og for praktikken, og at hun opfordrer dem til at gøre sig umage i undervisningen, fordi hun har erfaring for, at de kvindelige elever nogle gange skal være bedre end de mandlige for at komme i betragtning til de samme stillinger. Der er ingen af de interviewede, der kender til praktiske undskyldninger for ikke at tage imod kvindelige lærlinge, som fx manglende omklædnings- og/eller badefaciliteter mv. fra virksomhederne. Det er derimod opfattelsen, at det mere bunder i traditioner og manglende erfaring med kvindelige lærlinge, når virksomhederne har modstand mod at ansætte kvindelige 64 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

65 lærlinge. Problemet er dog tilsyneladende meget lille, hvis det overhovedet eksisterer. En underviser eksemplificerer det med, at en af de mere konservative mestre muligvis ville vælge den mandlige elev, hvis han stod med en mandlig og en kvindelig elev, som var lige kvalificerede. Omvendt mener han, at de kvindelige elevers gennemsnitlige højere alder fungerer til deres fordel. Mange mestre ville formentlig foretrække en mere selvstændig og moden 22-årig kvinde frem for en 17-årig dreng som kører på en tunet knallert, som han siger. To kvindelige studerende oplever ingen væsentlige udfordringer med at finde en praktikplads, fordi der i deres lokalområde er nogle store virksomheder, som tager mange lærlinge. En mandlig bygningssnedkerlærling i samme område har dog valgt skolepraktik, fordi han oplever, at man i de fleste praktikpladser i området mere udfører tømrerarbejde end snedkerarbejde. Han oplever til gengæld skolepraktikken meget positivt, fordi han får lejlighed til at arbejde med alle tænkelige emner inden for træfagene, og fordi eleverne arbejder sammen på store projekter. Flere kvindelige lærlinge mener, at det kan være lidt sværere for kvinder at få praktikplads, men kun én af dem har endnu ikke fundet praktikplads, og det kan lige så godt skyldes, at hun har søgt en praktikplads som møbelsnedker i hovedstadsområdet, hvor det, som før nævnt, generelt er svært. To af de kvindelige studerende mener, at arbejdsmiljøet bliver bedst, hvis der er både mænd og kvinder på arbejdspladsen, hvilket der er i den virksomhed, hvor de er i lære. Der ser umiddelbart ud til at være en tendens til, at sandsynligheden for, at der er kvinder ansat øges med virksomhedens størrelse. En kvindelig snedkerlærling havde en dårlig oplevelse med sin første praktikplads, hvilket dels skyldes lang geografisk afstand, og dels at hendes daværende mester, som hun siger var af den gamle skole og foretrak mandlige lærlinge. Hun mener dog, at det er mindre udbredt i snedkerfaget end i andre brancher, at mestrene foretrækker mandlige lærlinge. Undervisningsmiljø I dette sidste afsnit omkring snedkeruddannelsen belyses de interviewede aktørers oplevelse af undervisningsmiljøet. Adspurgt om, hvordan det i dagligdagen er at undervise et sted, hvor der er så mange mænd i forhold til kvinder, svarer en faglærer: Som udgangspunkt har det altid ligget i kortene, at det her er mandeverden, så det tænker man ikke rigtig over længere. Vi har været vant til, at det er sådan det er, så det ligger helt dybt i os. Men der opstår en anden måde at være sammen på, når der er piger. Generelt er der enighed blandt de interviewede ledere, medarbejdere og elever om, at kvinder eller ældre elever i klassen påvirker hele klassen positivt. 65 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

66 På grund af den store aldersforskel mellem snedkereleverne, kan der også være stor forskel på elevernes modenhed. Flere af de interviewede ledere og medarbejdere mener, at det påvirker et hold positivt, hvis der er en vis aldersspredning. Som en faglærer fortæller: Mange af vores elever har prøvet noget andet, inden de er kommet her, og aldersspændet mellem eleverne er meget stort. Vi har fx dem der kommer lige fra 9.klasse og en på 49 år. De har lavet alt muligt. Der er én, der har en universitetsuddannelse, og mange har arbejdet som ufaglærte i mange forskellige brancher. Hovedparten af de voksne er helt klar over, hvorfor de er her, og de er meget målrettede. Hele klassen stiger i niveau, hvis der er et par målrettede elever, fordi disse ofte trækker niveauet op. Nogle målrettede og engagerede elever i en klasse påvirker altså undervisningsmiljøet positivt. På samme måde oplever flere ledere og faglærere, at kvinder på et hold påvirker tonen positivt. De oplever, at de mandlige elever tænker mere over tonen og opfører sig pænere overfor hinanden og de kvindelige elever, når der er kvinder på holdet. To faglærere fortæller om, hvordan ældre kvinder i klassen godt kan få lidt en moderrolle og opdrage på de yngre mandlige elever. Det kan være positivt for holdet, men også en udfordring for kvinderne/de ældre elever. Eksempelvis fortæller en faglærer, om et hold med kun én kvindelig elev, der er noget ældre end gennemsnittet. Hun havde svært ved at acceptere jargonen mellem de øvrige i klassen, og at de ikke var ligeså seriøse som hun. Hun opdrog lidt på dem, men vænnede sig også til det med tiden. Flere undervisere mener desuden, at omgangsformen og tonen på snedkeruddannelsen er bedre end på nogle af de andre uddannelser, som fx tømrer-, mekaniker-, og elektrikeruddannelserne, som er mere mandsdominerede, hvilket ifølge dem skaber et bedre undervisningsmiljø De interviewede studerende mener ikke, at kønsfordelingen på en uddannelse er afgørende for undervisningsmiljøet. I stedet fremhæver de, at det skaber et godt undervisningsmiljø på uddannelsen, at de går på relativt små hold og dermed har en god kontakt til lærerne. Nogle af dem oplever endvidere, at det kan være frustrerende, når der er stor forskel på elevernes faglige niveau, fordi underviseren så kommer til at bruge forholdsmæssigt meget tid på de svageste elever. De mener endvidere, at det er afgørende for et godt undervisningsmiljø, at skolen har gode værksteder med nye og velholdte maskiner. En enkelt skole har, som førnævnt, oplevet en tendens til, at eleverne grupperer sig efter køn, hvilket man så forsøger at modarbejde lidt ved at give dem nogle arbejdsstationer, der ligger spredt for at opnå bedre samarbejde på tværs af køn. Ved gruppearbejde behøver skolen til gengæld ikke gøre noget for at opnå kønsblandede grupper, da det sker helt af sig selv. Generelt oplever flere af de kvindelige elever dog, at de skal bevise deres værd, herunder at de kan bruge værktøjet rigtigt, inden de mandlige elever vil tage dem seriøst. Flere undervisere mener derimod, at de kvindelige elever er mere perfektionistiske en de mandlige elever. En underviser fortæller, at han prøver at blande de kvindelige og de mandlige elever, så de kan lære af hinanden. 66 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

67 5. SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse, som udbydes 30 steder i Danmark. Uddannelsen tager typisk 3 år og 3 måneder at gennemføre, men kan variere alt efter hvilken erfaring og uddannelse man har med sig inden uddannelsesstart. Social- og sundhedsuddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik. Uddannelsen er typisk bygget op omkring en grunduddannelse som social- og sundhedshjælper og en overbygning som social- og sundhedsassistent: Grunduddannelse: Social- og sundhedshjælper Overbygning: Social- og sundhedsassistent + Grundforløb Praktik Skoleperiode Som det ses i ovenstående illustration, så er begge uddannelser bygget op, så man er mere i praktik end man er på skolebænken. Dette er særligt karakteristisk for social- og sundhedsuddannelsen sammenlignet med andre uddannelser. Grunduddannelsen: Social- og sundhedshjælper: Man skal have bestået 9. klasse for at blive optaget på grunduddannelsen Grunduddannelsen til social- og sundhedshjælper er estimeret til at tage 1 år og 7 måneder Dog kan man, hvis man har mindst et års uddannelse efter 9. klasse eller arbejdserfaring, springe grundforløbet over og gå direkte i praktik. Derved tager grunduddannelsen 1 år og 2 måneder Overbygning: Social- og sundhedsassistent: Overbygningen til social- og sundhedsassistent er estimeret til at tage 1 år og 8 måneder. Dette giver en samlet uddannelsestid på 3 år og 3 måneder i alt, hvis man også tager grunduddannelsen Dog er der studerende på social- og sundhedsassistentuddannelsen, som ikke har taget grunduddannelsen som social- og sundhedshjælper. Disse har typisk sprunget 67 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

68 grunduddannelsen over ved at have kvalifikationer, der svarer til en social- og sundhedshjælper. Dette kan man have erhvervet ved enten relevant uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf i mindst 1 år og 2 måneder De enkelte skoler vurderer selv, hvorvidt den enkelte studerende har relevant uddannelse og/eller arbejdserfaring Uddannelsen til social- og sundhedsassistent er bygget op omkring en veksling mellem fem praktikbesøg og fire skoleperioder. De studerende kan selv indgå aftaler med praktiksteder, men gør de ikke det vil skolerne formidle en ansættelsesaftale med kommunen. Alle studerende på social- og sundhedsassistentuddannelsen har praktikbesøg udenfor skolen. For social- og sundhedshjælpere foregår praktikken i private hjem, på plejehjem og dagcentre, i bofællesskaber og andre steder med mennesker, der har brug for hjælp, omsorg og pleje. For socialog sundhedsassistenter foregår praktikken på sygehuse, institutioner for psykisk eller fysisk handicappede, i hjemmeplejen og på plejehjem. Har den studerende minimum 1 års erhvervserfaring fra hjemmeplejen eller plejehjem, vil vedkommende kunne få praktikuddannelsen afkortet med 50 procent. Med tilsvarende 2 års erhvervserfaring vil vedkommende kunne få den afkortet med 95 procent. Afkortningen skal aftales med den enkelte skole. Der er et bredt udbud af forskellige praktikpladser i alle kommuner og på sygehuse. Er den studerende optaget på uddannelsen, er vedkommende garanteret en praktikplads. Social- og sundhedsområdet er endvidere et stort jobområde med fuld beskæftigelse og mange karrieremuligheder. I 2010 var 85 procent af de nyuddannede social- og sundhedsassistenter i beskæftigelse eller i uddannelse på et højere niveau. Alle på social- og sundhedsuddannelsen får elevløn fra den dag, uddannelsesaftalen træder i kraft, dvs. både i praktik- og skoleperioderne. Startlønnen på grunduddannelsen, for studerende over 18 år er ca kr. om måneden, og på overbygningen er den ca kr. For studerende under 18 år er elevlønnen noget mindre. Er den studerende fyldt 25 år, og har mindst et års relevant erhvervserfaring, kan vedkommende få voksenelevløn. Lønnen er da ca kr. om måneden. 68 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

69 5.1 KONKLUSION Analysen af social- og sundhedsuddannelsen viser, at faget i høj grad bliver associeret med værdier som omsorg og pleje, hvilket af mange specifikt er knyttet til mødre eller kvinder. Både de kvindelige og de mandlige studerende lægger dog i interviewene vægt på, at man som social- og sundhedsassistent også skal være omstillingsparat, venlig, imødekommende og omhyggelig, hvilket de hverken mener, er specielt feminint eller maskulint. Personer, der vælger at arbejde indenfor faget, bliver af de interviewede ledere, medarbejdere og studerende beskrevet som nogle mennesker, der gerne vil gøre en forskel, og som gerne vil arbejde med mennesker. De har empati og et godt menneskesyn, og respekterer andre mennesker ligegyldigt, hvem de er. Dette billede går igen i analysen af fagets image i den brede danske befolkning. Samtidig oplever både ledere, medarbejdere og studerende dog, at omverdenen ikke altid har den korrekte opfattelse af faget, og at uddannelsens image lider under dette. Generelt finder skolerne, at medierne spiller en stor rolle i konstruktionen af det negative image, da de oplever, at social- og sundhedshjælpere og -assistenter ofte fremstilles negativt i medierne. Det dårlige image, som uddannelsen har, skaber ifølge skolerne en barriere for optagelse, og flere af de studerende oplever også, at de har skullet forsvare uddannelsesvalget over for omverdenen. Især de mandlige studerende, men også de kvindelige, oplever at blive mødt med udsagn som klamt arbejde og kommunal røv-vasker fra omgangskredsen, når deres uddannelsesvalg kommer på tale. Der er på skolerne et indtryk af, at der trods det dårlige image, er et stigende antal mænd som vælger at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen. Dette forklares bl.a. med den store interesse, som mange mandlige studerende mænd har for at komme til at arbejde indenfor psykiatrien. Endvidere forklares det med, at mændene ved at tage overbygningen til assistent får kompetencer, som rækker ud over pleje og omsorg. Derved kan de bedre forsvare deres uddannelsesvalg for omverdenen ved at lægge vægt på kompetencer relateret til genoptræning og genkendelse af såvel fysiske og psykiske symptomer. Der er også et indtryk af, at flere mandlige studerende vælger at tage en lederuddannelse efterfølgende sammenlignet med de kvindelige studerende. Den typiske mandlige studerende på social- og sundhedsuddannelsen beskrives af underviserne som værende mere ligefremme at arbejde sammen med end de kvindelige studerende. Også de kvindelige studerende oplever, at mændene hjælper til på en anden måde og kommer mere direkte til en i stedet for at bagtale, som de oplever, at kvinder oftere gør. Underviserne giver endvidere udtryk for, at mændene rent fagligt bl.a. har nemmere ved at forstå, hvorfor hjælpemidler er relevante for at få tingene til at glide, og at de har tendens til at have en mere faglig tilgang til tingene, når de er i et praktikforløb. Generelt er der dog en enighed om, at den bedste stemning og de bedste resultater opnås i et miljø, hvor der både er kvinder og mænd til stede. Også på 69 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

70 praktikstederne er tilbagemeldingen, at det gør noget ved det faglige miljø at have blandet køn, og mange steder bliver mandlige social- og sundhedsassistenter derfor efterspurgt. Flere af de mandlige borgere på plejehjemmene har endvidere givet udtryk for, at det har været rart med en mandlig social- og sundhedsassistent i stedet for en kvindelig, da de oplever, at kommunikationen mellem mandlig plejer og mandlig borger er anderledes, end hvis plejeren er kvinde. Forklaringen herpå er typisk, at man i højere grad kan finde lighedspunkter i interesseområder. Især i forhold til genoptræning og aktivitet skiller mændene sig ifølge praktikstederne positivt ud ved at tage større initiativ og ved at kræve mere af patienterne end de kvindelige studerende. I perioden var 8 procent af de studerende, som påbegyndte en social- og sundhedsuddannelse mænd. Tallet dækker over en forskel på 13 procentpoint fra den skole, som havde det største optag, og til den skole som havde det laveste optag. De mandlige studerende var i gennemsnit 33,5 år, da de ansøgte, mens de kvindelige studerende i gennemsnit var 29,7 år. Dermed ses der altså en væsentlig aldersforskel på mænd og kvinder ved ansøgningstidspunktet. Både blandt de mandlige studiestarteres mødre og fædre ses en højere andel med anden etnisk oprindelse end dansk i forhold til de kvindelige studiestartere. 14 procent af de mandlige studerende har en mor med anden etnisk oprindelse end dansk, mens det kun gør sig gældende for 10 procent af de kvindelige studerende. Ligeledes har 13 procent af de mandlige studerende en far med anden etnisk oprindelse end dansk, mens dette kun gælder for 9 procent af de kvindelige studerende. På tværs af skolerne mener ledere og medarbejdere, at det er den intime pleje, som i høj grad afskrækker mændene. Derfor har man forsøgt at sætte fokus på andre ting i kommunikationen om uddannelsen for netop at tiltrække mændene. På nogle skoler har de bl.a. fokuseret på det mere teknologiske aspekt ved faget, og på andre skoler har de fokuseret på arbejdet med psykiatriske patienter for at tiltrække mændene. I den typiske kommunikation omkring uddannelsen til social- og sundhedsassistent, bliver der dog generelt på skolerne lagt vægt på, at det er en uddannelse, hvor man har med mennesker at gøre bl.a. for at tiltrække mænd. Dog er der blandt lederne og medarbejderne en generel opfattelse af, at dette ikke har den store effekt på optagelsen og interessen for studiet. Flere studerende kan, da de bliver spurgt, heller ikke huske at have set reklamer i avisen eller tv eller hørt radiospots, hvilket understøtter formodningen om, at det ikke har den store effekt. Alle skolerne holder åbent hus-arrangementer og gennemfører brobygningsforløb for at tiltrække nye elever. Dog fortæller de interviewede ledere og medarbejdere, at det her primært er unge, som allerede overvejer en erhvervsuddannelse og primært kvinder, som deltager. Til åbent hus-arrangementerne lægger lederne og studievejlederne stor vægt på, at det skal være muligt for interesserede både at møde mandlige og kvindelige studerende. Forinden disse arrangementer laves der derfor et rekrutteringsarbejde blandt de studerende mænd og kvinder således, at de unge, som overvejer at søge ind på uddannelsen, har mulighed for at tale med begge køn. På den måde får de en reel fornemmelse af, hvad social- og sundhedsuddannelsen er, og hvilke 70 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

71 muligheder den uddanner til. Både de studerende, lederne og medarbejderne er dog enige om, at den største interesse for social- og sundhedsfaget generelt skabes gennem familie og bekendte, eller ved selv at have været inde og prøve faget som ufaglært. Hermed hører man gode historier og ser eksempler på hvordan faget kan foldes ud. Flertallet af både de kvindelige og mandlige studerende på social- og sundhedsuddannelsen har fået kendskab til uddannelsen gennem familie, venner, bekendte, vejledere og lignende. Flere har personer i deres nære omgangskreds, som arbejder indenfor social- og sundhedsbranchen, og flere af de studerende har også selv forinden studiestart arbejdet ufaglært arbejde indenfor faget, hvilket blandt andet er medforklarende til den højere gennemsnitsalder blandt de studerende på social- og sundhedsuddannelsen i forhold til andre erhvervsuddannelser. Der er ifølge medarbejderne på skolerne de samme frafaldsårsager på social- og sundhedsuddannelsen uanset, om det er kvindelige eller mandlige studerende. Den mest udbredte frafaldsårsag er, at de studerende har svært ved at gennemføre uddannelser generelt. En anden væsentlig frafaldsgrund er personlige problemer, som gør, at den studerende ikke møder op til undervisningen eller udebliver fra praktikophold. Langt de fleste interviewede opfatter frafaldsproblemerne på social- og sundhedsuddannelsen som meget små. Herudover gives der udtryk for, at frafaldet blandt de mandlige studerende er mindre, end blandt de studerende på uddannelsen generelt. Dette falder godt i tråd med opfattelsen af, at de mandlige studerende ifølge medarbejderne på uddannelserne virker mere velovervejede i deres valg af uddannelse inden påbegyndelse. Det, at de mandlige studerende har truffet et valg, som er utraditionelt i forhold til deres køn, gør, at de ifølge nogle medarbejdere også bliver mere målrettede under uddannelsesforløbet. Der er ifølge ledere og medarbejdere flere ting som spiller ind på, at frafaldsproblemerne er lave på social- og sundhedsuddannelsen set i forhold til andre erhvervsuddannelser: Uddannelsens opbygning har stor betydning. Da uddannelsen sikrer en praktikplads, føler flere studerende, at de har større tilknytning til arbejdsmarkedet under deres uddannelsesforløb. Det gør, at man i højere grad kan se det job for sig, som man ender ud med for enden af forløbet Der er meget høj sandsynlighed for at få job efter endt uddannelse, hvilket er en stor gulerod for mange studerende Gennemsnitsalderen for en studerende er højere på social- og sundhedsuddannelsen sammenlignet med mange andre uddannelser. Det gør, at de studerende kommer med en modenhed, som medfører, at de er gode til at holde fokus og generelt er mere stabile 71 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

72 Elevlønnen under uddannelsen betragtes også af flere som værende attraktiv og højere end indenfor andre erhvervsuddannelser 5.2 SOCIAL- OG SUNDHEDSFAGETS IMAGE I dette afsnit undersøges, hvilket image social- og sundhedsuddannelsen har. Først beskrives det image, som ledere, medarbejdere og studerende selv oplever, at uddannelsen har. Herefter præsenteres resultaterne af associationsanalysen, der afdækker den brede befolknings opfattelse af social- og sundhedsuddannelsen. Associationsanalysemetoden præsenteres i bilag A og de fulde resultater i bilag B. Både ledere, medarbejdere og studerende tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen beskriver personer, der vælger at arbejde indenfor faget, som nogle mennesker, der gerne vil gøre en forskel, og som gerne vil arbejde med mennesker. De har empati og et godt menneskesyn, og respekterer andre mennesker ligegyldigt, hvem de er. Vigtige kvalifikationer er ifølge dem, at man som person er god til at observere og lytte til andre mennesker og handle derefter. Uddannelsen til social- og sundhedsassistent bliver blandt de interviewede aktører i høj grad associeret med værdier som omsorg og pleje, hvilket de knytter til kvinder. Sammenkædningen mellem omsorg, pleje og kvinder laver en af underviserne bl.a. fordi værdierne jo er typiske moderlige egenskaber. De studerende lægger især vægt på, at man som social- og sundhedsassistent skal være omstillingsparat. En mandlig studerende udtaler, at man skal kunne gå fra en patient som er dybt deprimeret og så ind til den næste patient og være glad. De studerende finder, at det i forhold til andre uddannelser er en uddannelse, hvor man skal bruge sig selv meget. Dette understøtter medarbejderne, og flere udtaler, at det er et studie, som kræver meget både fysisk og psykisk fra de studerende, og hvor svære situationer ofte skal håndteres. Både ledere, medarbejdere og studerende finder, at omverdenen ikke har den korrekte opfattelse af faget, og at uddannelsens image lider under dette. Generelt finder de, at medierne spiller en stor rolle i konstruktionen af det negative image, da de oplever, at social- og sundhedshjælpere ofte fremstilles negativt her. En leder udtaler bl.a., at der har været historier i medierne, som rammer os hårdt. Det, vi hele tiden må sige til os selv er, at den kvalitet vi skal have, må være tip-top. Dette understøttes af en leder fra en anden skole, som udtaler: Vi er i høj grad oppe imod en omverdens forståelse, som kan være rigtig svær. Det dårlige image, som uddannelsen har, skaber en barriere for optagelse. Flere af de studerende har oplevet at skulle forsvare uddannelsesvalget over for omverdenen. Især de mandlige studerende oplever at blive mødt med udsagn som skal du nu ind i det kvindefag og skal du være kommunal 72 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

73 røv-vasker fra omgangskredsen når studievalg kommer på tale. Også de kvindelige studerende bliver mødt med fordomme om, at det er et klamt arbejde. Skolerne oplever i det hele taget at omverdenen ser ned på faget. En vejleder fortæller bl.a. en historie om en mand, der gerne ville søge ind, men at hans kammerater havde skabt tvivl i ham, så han synes, at det var meget vanskeligt at tage skridtet om at påbegynde uddannelsen. Vejlederen tog en snak med manden om, hvad han selv ville, og om at han måske kunne overbevise sine kammerater om, at uddannelsen indeholder noget andet end det, de troede. Manden søgte til vejlederens store ærgrelse desværre ikke ind. Der er dog generel enighed om, at de, som vælger at søge ind på social- og sundhedsuddannelsen på trods af det dårlige image, er personer som så har gennemtænkt deres valg, og som er meget målrettede. Det er også fornemmelsen på skolerne, at langt flertallet af de studerende, som søger ind, har en person i den nære omgangskreds, som også arbejder indenfor faget, og at de gode historier er blevet fortalt herigennem. På tværs af skolerne oplever især medarbejderne dog, at det negative image, som social- og sundhedsuddannelsen har haft gennem flere år, er ved at ændre sig. Denne oplevelse bygger dels på et øget antal ansøgninger fra personer som gerne vil ind på uddannelsen, og dels på, at der gennem medieomtalen er vist at social- og sundhedsassistent ikke kun arbejder på plejehjem men også indenfor psykiatrien og på sygehuse. De oplever, at uddannelser som er personligt udfordrende er ved at få status i samfundet, og at der er kommet større fokus på, at de blødere fag kræver ting, som alle ikke kan. Både ledere, medarbejdere og studerende er enige om, at der skal arbejdes meget med uddannelsens image for at få fjernet nogle af alle de fordomme, der mødes i samfundet. En vejleder udtaler, at problemet ligger i vores egen selvopfattelse, i omverdenens, i mediernes, vejledernes og i forældrenes opfattelse. Kort sagt synes vi alle, at uddannelsen er meget vigtig, men vi vil helst have, at vores egne børn får en studentereksamen. Hun finder ikke, at det af samfundet bliver opfattet som værende en prestigefyldt uddannelse, men tværtimod som en uddannelse man vælger, hvis man ikke kan komme ind på eksempelvis gymnasiet. Dermed bliver uddannelsen ifølge hende, valgt af nogle unge, fordi de er blevet fravalgt til andre uddannelser, og dermed ikke grundet af et stort ønske om at blive social- og sundhedsassistent. Det opleves fra ledere, medarbejdere og studerende, at erhvervsuddannelser generelt har meget dårligere image end de gymnasiale uddannelser. Flere udtaler, at det har ikke længere den samme status at gå på en erhvervsuddannelse, og især lederne oplever, at folkeskolens UU-vejledere kun guider studerende mod social- og sundhedsuddannelsen, hvis de ikke er egnede til de gymnasiale uddannelser. En leder udtaler i denne forbindelse, at der jo stadig er sådan en holdning, at hvis du ikke kan blive andet, så kan du altid blive social- og sundhedshjælper. 73 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

74 I det hele taget opfatter både ledere og medarbejdere, at uddannelsen som social- og sundhedshjælper lider under, at der i mange år ikke, ifølge dem, har været sat høje nok krav til det faglige niveau i de boglige fag på uddannelsen, og at den derved har fået et image som værende let at gennemføre. Uddannelsen sætter dog i dag i langt højere krav til det faglige, hvilket mange studerende også oplever. En kvindelig studerende udtaler at det er bestemt ikke nemt. Det er hårdt arbejde, og det tror jeg, at der er mange, som ikke er klar over. Skolerne gør dog meget for at hjælpe de studerende gennem det faglige, og oplever heller ikke at det faglige niveau er grunden til eventuelt frafald. Det negative image som ledere, medarbejdere og studerende føler, at de oplever fra omverdenen, viser sig ikke udpræget i associationsanalysen. Tværtimod nævner flere danskere de samme ord i associationsanalysen, som de studerende, ledere og medarbejdere fortæller, at de gerne vil forbindes med. Analysen viser, at danskerne primært associerer en social- og sundhedsassistent med noget feminint og neutralt, mens de kun i meget lille grad forbinder en social- og sundhedsassistent med maskuline associationer. Der er dog flere neutrale associationer end feminine. Analysen viser, at en social- og sundhedsassistent særligt associeres med hjemmepleje, omsorg, rengøring lav løn og hjælpsomhed. Ser vi på de hyppigst forekommende associationer fordelt på, om respondenten opfatter associationen som maskulin, neutral eller feminin, tegner der sig nedenstående billede. Resultatet af den fulde associationsanalyse for social- og sundhedsuddannelsen findes i bilag B. Surveyeksperimentet viser, at danskerne er mere tilbøjelige til vurdere, at social- og sundhedsuddannelsen passer til en kvinde end til en mand, selvom beskrivelsen af manden og kvindens persona er ens. Metodebeskrivelsen for surveyeksperimentet er beskrevet i bilag A, mens de fulde resultater fremgår af bilag C. 74 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

75 Figur. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer. Social- og sundhedsuddannelsen. Ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en social- og sundhedsassistent som en hjælpsom, venlig kvinde, der arbejder med mennesker, fx i hjemmeplejen. Faget forbindes med kort uddannelse, lav løn og fysisk hårdt arbejde, men også med empati, en der kan lide sit arbejde, er fagligt dygtig og tager værdigt afsked med borgerne. Det er således et ret flertydigt billede, som spænder fra meget negativt klingende ord som overvægtig og klamt arbejde til fagligt dygtig og tager samfundsansvar. Det er dog væsentligt at bemærke, at det negative image, som de interviewede aktører oplever, fylder meget lidt i det samlede billede. Der er en lille tendens til mange overlap mellem de feminine og de neutrale associationer, hvor bl.a. omsorg, pleje, empati, hjælpsom, rengøring og lav løn går igen. Som maskuline associationer findes både noget traditionelt maskulint som tunge løft, men også praktisk anlagt, tager samfundsansvar og kan lide arbejdet. Der er ingen signifikant forskel på andelen af henholdsvis maskuline, neutrale og feminine associationer hos kvindelige og mandlige respondenter. 75 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

76 5.3 KØNSBILLEDER I dette afsnit præsenteres de kønnede forestillinger, som knytter sig til social- og sundhedsuddannelsen. Analysen bygger på den opfattelse af køn og de kønsspecifikke karakteristika, egenskaber og kompetencer, som optræder i de gennemførte interview med ledere, medarbejdere og studerende. På tværs af skolerne er der stor forskel på, hvorvidt lederne og underviserne oplever, at de mandlige studerende er interesserede i at tage en social- og sundhedsassistentuddannelse efter at have gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen. På nogle skoler opleves det, at mændene gerne vil hurtigt ud på arbejdsmarkedet og derfor stopper efter grundforløbet, hvor mændene på andre skoler næsten alle søger om optagelse på overbygningen som social- og sundhedsassistent. Generelt opfattes de mandlige studerende som værende meget interesserede i at tage hele uddannelsen, og nogle ledere udtaler også, at de har et indtryk af, at mændene i højere grad efterfølgende tager en lederuddannelse. At flere mænd vælger at tage social- og sundhedsassistentuddannelsen forklares af en underviser med den store interesse, som mange mandlige studerende har for at komme til at arbejde indenfor psykiatrien. Her kræver det nemlig en assistentuddannelse. En anden underviser forklarer det med, at mændene ved at tage overbygningen får kompetencer, som går ud over pleje og omsorg, og derved kan de bedre forsvare deres valg for omverdenen ved at lægge vægt på kompetencer som genoptræning og genkendelse af såvel fysiske og psykiske symptomer. På nogle skoler bliver alle de, som søger optagelse på social- og sundhedsassistentuddannelsen, optaget, mens kun halvdelen bliver optaget på andre skoler. Det betyder, at selvom man på nogle skoler giver udtryk for, at mange mænd søger ind på uddannelsen, så er det ikke altid dem alle, som bliver optaget. Nogle skoler giver udtryk for, at de vælger de ansøgere, som har bedst karakterer, og at det ikke altid er de mandlige studerende. En leder siger bl.a., at de er mest interesserede i at få de kvalificerede ansøgere ind på linjen. Andre skoler er begyndt at lægge vægt på efterspørgslen fra arbejdsmarkedet i forhold til det optag, de har, fremfor på karakteren fra grunduddannelsen, og her står mændene godt. En leder udtaler bl.a., at de især i psykiatrien er interesserede i at få flere mænd ind, og at de fra psykiatrien oplever en efterspørgsel, som de skeler til i optaget: Det har noget med fysik at gøre - især på de lukkede afdelinger, da mænd jo er stærkere, men det har også noget med at have rollemodeller som ligner patienterne, og som de kan læne sig op af. At mændene ofte vælger at bevæge sig væk fra plejehjemmene og hen imod sygehusene og især psykiatrien, skyldes ifølge flere studievejledere og undervisere, at disse arbejdspladser i højere grad ligger vægt på ændringer og udvikling i stedet for pleje og omsorg. Begge steder spiller man som social- og sundhedsassistent en rolle for at få patienten til at komme ud og fungere i samfundet. 76 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

77 Dette mål tiltrækker mændene, som også en udtaler, at man kan i højere grad mærke, at man gør en forskel og være med at skabe udvikling indenfor psykiatrien. En social- og sundhedshjælper, som typisk arbejder på et plejehjem eller i hjemmeplejen, forbindes af omverdenen i høj grad med pleje og omsorg, hvilket opfattes som værende stærkt knyttet til det kvindelige køn. Dog forbindes det også med tunge løft og det at være praktisk anlagt, hvilket ifølge respondenterne i associationsanalysen (jævnfør afsnit 5.2) er knyttet til det mandlige køn. Der er generelt enighed om, at pleje og omsorg er en stor del af social- og sundhedsfaget, men at man sagtens kan ligge vægt på andre ting, når det skal kommunikeres, hvad en social- og sundhedsassistent laver. Herunder er der områder, hvor underviserne finder, at de mandlige studerende generelt har større forcer end de kvindelige studerende. Især i forhold til genoptræning og aktivitet skiller mændene sig ifølge de interviewede undervisere positivt ud ved at tage større initiativ og ved at kræve mere af patienterne end de kvindelige studerende. En leder kommer med et eksempel på dette: Det kan eksempelvis være en borger, som skal have tøj på. Her er kvinderne i højere grad villige til at gå ind og hjælpe, hvor mændene står fast på, at borgere selv skal give det et forsøg. Og dette fungerer, fordi borgeren hurtigere kommer sig. En anden leder udtaler sig om det initiativ, som mændene oftere opleves at tage i modsætning til kvinderne. Hun siger, at mændene ikke i ligeså høj grad er bange for at kaste sig ud projekter som fx at tage en gruppe borgere med ud og fiske eller lave madklub eller arrangere filmaften. De gør det bare, og det giver positiv feedback. Lederne oplever således en særlig efterspørgsel efter mandlige social- og sundhedsassistenter, som begrundes med nogle særlige forcer, som de interviewede aktører oplever, at de mandlige studerende i højere grad besidder. Det opleves af nogle medarbejdere på skolerne som en fordel, at de mænd som starter på en socialog sundhedsuddannelse, er meget maskuline i deres fremtoning. Fordelen bygger medarbejderne på de tilbagemeldinger, som de får fra praktikken om, at der fra det kvindelige plejepersonale samt fra borgerne er en forventning om, at en mand kan tage fat og foretage tunge løft. Desuden opleves det også, at en mand med en meget maskulin fremtoning får en anden respekt fra borgerne, som i højere grad oplever dem som en autoritet. Selvom der fra praktikstederne og borgerne er en umiddelbar forventning om, at en mand eksempelvis skal kunne foretage tunge løft, så oplever flere undervisere også eksempler på mandlige studerende, som ikke har en stærk maskulin fremtoning, men alligevel fungerer rigtigt godt i praktikken. En underviser kommer med et eksempel på en mandlig studerende, som man ikke typisk forbinder med en stærk mand, men som formåede at træde ind i folk med træsko på, så han hurtigt blev accepteret for nogle andre kvaliteter. Der er således nogle særlige forventninger til de mandlige social- og sundhedsassistenter som fx fysisk styrke og en direkte kommunikationsform og fremtræden. 77 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

78 Miljøet på social- og sundhedsuddannelsen fremstilles som meget diskuterende. Man tager stilling til hver enkelt opgave, og har hele tiden borgeren i centrum, hvilket af de interviewede aktører knyttes til at faget er domineret af kvinder. Endvidere har et meget kvindedomineret miljø ifølge både ledere, medarbejdere og studerende, tendens til at blive en hønsegård. I en hønsegård kan der godt være meget snak og sladder, hvilket både kvindelige og mandlige studerende nævner, at de ikke bryder sig om. De oplever derfor, at mandlige studerende i en klasse eller på et praktiksted er med til at dæmpe denne snak og sladder og derved skabe et mere harmonisk og roligt miljø. Flere af de kvindelige studerende fortæller, at de betragter det som attraktivt, at der er mænd på praktikstedet eller i klassen, da de mener, at mænd er mere ligefremme at arbejde sammen med end kvinder. De mener, at mænd hjælper på en anden måde, og kommer mere direkte til en, i stedet for at bagtale, som de oplever, at kvinder oftere gør. Flere undervisere deler dette synspunkt. En siger, at det gode ved, at der er mænd i klassen, er, at de får kvinderne til at tænke mere fagligt og teoretisk, da mændene stiller spørgsmål og i meget mindre grad accepterer et plejer. En anden underviser siger, at det gør noget ved den sociale relation i klasserne. Der går ikke så nemt hønsegård i den, og det gør noget godt ved det faglige, der foregår i klassen. Også lederne på skolerne har lignende anskuelser. En siger, at mændene rent fagligt bl.a. har nemmere ved at forstå, hvorfor hjælpemidler er relevante for at få tingene til at glide, og at de har tendens til at have en mere faglig tilgang. En anden leder er enig i dette og siger, at fyrene kræver mere faglighed end kvinderne, som tænker mere intuition, og at det derfor kun er positivt, at der bliver flere og flere mænd. Tilbagemeldingen fra vejlederne på praktikstederne er også, at medarbejderne her har givet udtryk for, at det gør noget ved stemningen, at der både er mandlige og kvindelige medarbejdere. Ikke mindst i det faglige miljø, men i lige så høj grad i miljøet med borgerne, oplever skolerne at få positiv feedback. Flere af de mandlige borgere har således givet udtryk for, at det har været rart med en mandlig social- og sundhedsassistent i stedet for en kvindelig. De oplever, at kommunikationen mellem mandlig social- og sundhedsassistent og mandlig borger er anderledes, end hvis assistenten er kvinde, da man i højere grad kan finde lighedspunkter i interesseområder. Modsat oplever de mandlige studerende i højere grad end kvinderne at få negative kommentarer fra både medarbejdere og borgere, når de er i praktikforløb. Dette skyldes ifølge flere medarbejdere på skolerne, at mange borgere udtrykker, at de bedre kan acceptere at blive hjulpet af en kvinde, da dette virker mere naturligt for dem. Det kan for en ældre kvinde være intimiderende at skulle vaskes eller skiftes af en mand. Endvidere så oplever de mandlige studerende, at de i højere grad skal bevise, at de kan deres fag overfor ældre kvindelige kollegaer på praktikpladsen end kvinderne. Dette vil blive uddybet i afsnit 5.6 som bl.a. omhandler praktikoplevelser. 78 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

79 5.4 OPTAG OG REKRUTTERING I dette afsnit undersøges optagelsen og rekrutteringen på social- og sundhedsuddannelsen. Først beskrives optagelsen primært gennem tal fra registeranalysen. Dernæst belyses de oplevelser skolerne har med optag og faktorer med betydning herfor og herefter beskrives de rekrutteringsmetoder og rekrutteringsovervejelser, som er blevet fremhævet gennem interviewene med ledere, medarbejdere og studerende på skolerne. Afslutningsvis ses der nærmere på de studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag. Optag i tal studerende startede i perioden med at læse på en af de 30 social- og sundhedsskoler i Danmark fordelt over landet. Som det fremgår af Tabel nedenfor, så er der stor forskel på fordelingen af mænd og kvinder på de 30 uddannelsessteder. SOSU C i Gladsaxe og SOSU København skiller sig ud som de to institutioner, der har de højeste andele af mandlige studiestartere, således udgør mændene 17 procent af de optagne studerende. Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling på Djursland har den laveste andel af mænd, men det vurderes, at optagelsesantallet er så lavt i absolutte tal på denne skole, at det er for usikkert at kommentere på. SOSU Fredericia-Horsens i Horsens ligger næst lavest, med kun 3,6 procent mandlige studerende. Lige over ligger Social- og sundhedsskolen i Thisted med en procentdel mandlige studerende på 4,3 procent, skarpt forfulgt af Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg med en procentdel på 4,33 procent. Tabel. Studiestartere på social- og sundhedsuddannelsens fordeling på køn og gennemsnitsalder i perioden Rangordnet efter skoler med den højeste procentandel mandlige studerende. Institution Mandlige Kvindelige Gennemsnitsalder studerende studerende SOSU C Gladsaxe 17 % 83 % 33 år SOSU København 17 % 83 % 30 år UC Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsskole 12 % 88 % 28 år Århus Social- og Sundhedsskole 10 % 90 % 29 år SOSU C Brøndby 9 % 91 % 30 år Social- og Sundhedsskolen Fyn, Odense 9 % 91 % 29 år SOSU Sjælland Greve 8 % 92 % 31 år SOSU Nykøbing F. 8 % 92 % 31 år Social- og Sundhedsskolen Fyn, Svendborg 8 % 92 % 30 år 79 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

80 Institution Mandlige Kvindelige Gennemsnitsalder studerende studerende SOSU Nord, Svenstrup 8 % 92 % 31 år SOSU Sjælland, Holbæk 8 % 92 % 31 år Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 7 % 93 % 30 år SOSU C Herlev 7 % 93 % 46 år Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 7 % 93 % 34 år SOSU Nordsjælland 7 % 93 % 31 år SOSU Fredericia-Horsens, Fredericia 7 % 93 % 29 år SOSU Sjælland Næstved 7 % 93 % 30 år SOSU Nord, Vodskov 6 % 94 % 32 år Social- og Sundhedsskolen Syd 6 % 94 % 30 år SOSU Sjælland, Ingemannsvej 6 % 94 % 32 år SOSU Sjælland, Ringsted 5 % 95 % 31 år Social & Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, Skive 5 % 95 % 31 år Social & Sundhedsskolen, Herning 5 % 95 % 29 år Social- og Sundhedsskolen Fyn, Middelfart 5 % 95 % 30 år SOSU Nord, Hjørring 5 % 95 % 32 år Randers Social- og Sundhedsskole, Randers afd. 4,5 % 96 % 33 år Social- og Sundhedsskolen Esbjerg 4,3 % 96 % 29 år Social & Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg, 4,3 % 96 % 30 år Thisted SOSU Fredericia-Horsens, Horsens 3,6 % 96 % 29 år Randers Social- og Sundhedsskole, Djursland afd. < 5 % 30 år Den højeste gennemsnitsalder findes med 46 år på SOSU C i Herlev, mens den laveste gennemsnitsalder på 28 år er på Diakonissestiftelsens Social- og sundhedsskole. SOSU C i Gladsaxe, som er kendetegnet ved en høj andel af mandlige studerende, har en gennemsnitsalder på 33 år, mens SOSU København, som også var kendetegnet ved en høj andel af mandlige studerende, har en gennemsnitsalder på 30 år, og dermed placerer sig gennemsnitligt. Social- og sundhedsskolen Skive- Thisted-Viborg i Thisted har en gennemsnitsalder på 31, mens SOSU Fredericia-Horsens i Horsens har en gennemsnitsalder på 29 år. Der er således ingen signifikant sammenhæng mellem kønsfordelingen på en given skole og gennemsnitsalder. Ser man bort fra hvilken skole de studerende er tilknyttet, og udelukkende kun fokuserer på alder, ses det i Tabel, at de mandlige studerende i gennemsnit var 33,5 år, da de ansøgte, mens de kvindelige studerende i gennemsnit var 29,7 år. Dermed ses der altså en væsentlig aldersforskel på 80 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

81 mænd og kvinder ved ansøgningstidspunktet. Over halvdelen af mændene (55 procent) var over 30 år, da de ansøgte, mens dette kun gælder for 43 procent af kvinderne. Tabel. Studiestartere på social- og sundhedsuddannelsens gennemsnitsalder og alder fordelt på køn i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 33,5 29,7 Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 16 % 25 % år 16 % 20 % år 13 % 13 % Over 30 år 55 % 43 % I alt 100 % 100 % I Tabel ses studiestarternes forældres oprindelse fordelt på køn. Både blandt de mandlige studiestarteres mødre og fædre ses en højere andel med anden etnisk oprindelse end dansk, end blandt de kvindelige studiestartere. Blandt de mandlige studerende har 14 procent en mor med anden etnisk oprindelse end dansk, mens det kun gør sig gældende for 10 procent af de kvindelige studerende. Ligeledes har 13 procent af de mandlige studerende en far med anden etnisk oprindelse end dansk, mens dette kun gælder for 9 procent af de kvindelige studerende. Tabel. Studiestarteres forældres oprindelse fordelt på køn på social- og sundhedsuddannelsen i perioden Mors oprindelse Fars oprindelse Mand Kvinde Mand Kvinde Dansk oprindelse 86 % 90 % 87 % 91 % Anden etnisk oprindelse 14 % 10 % 13 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Skolernes oplevelse af optag og faktorer med betydning for optag I følgende afsnit belyses de oplevelser skolerne har med optag, samt de faktorer, de mener, har betydning herfor. 81 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

82 Der er generelt enighed blandt ledere og medarbejdere på skolerne om, at man ønsker flere mænd på social- og sundhedsuddannelsen. Dette begrundes med flere ting: Det vil gavne studiemiljøet med en mere ligelig kønsfordeling Personalet i praksis burde afspejle brugerne, som er både mænd og kvinder Der er flere arbejdspladser, herunder særligt psykiatrien, som i højere grad specifikt efterspørger mænd Det er kun ganske få skoler, som har oplevet en udvikling i optaget af mandlige studerende på socialog sundhedsuddannelsen. Disse skoler finder dog ikke, at det er en specifik rekrutteringsstrategi, som har givet pote, men mere nogle ydre omstændigheder, som skaber et større optag. Den øgede andel af mænd bliver af lederne på skolerne primært forklaret med, at lavkonjunkturen har medført arbejdsløshed indenfor andre brancher. De oplever dermed, at mænd som før har arbejdet indenfor bl.a. transportområdet eller indenfor håndværksfag søger nye veje i søgen efter fast arbejde. De mandlige studerende er typisk lidt ældre end gennemsnittet, når de søger ind på social- og sundhedsuddannelsen (se afsnit 5.4), hvilket ifølge medarbejderne på skolen resulterer i, at de er mere afklarede og målrettede. Endvidere har flere af dem også arbejdet som ufaglærte indenfor faget i en årrække, hvilket gør, at de får forkortet uddannelsen grundet erhvervserfaring. Flere af underviserne på skolerne beskriver de mandlige studerende som værende meget målrettede, når de påbegynder uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Denne målrettethed bunder ifølge underviserne i, at det er et større valg for de mandlige studerende at vælge en uddannelse, som er atypisk for deres køn, hvilket kræver, at de skal sætte sig op mod fordomme fra omverdenen. Konsekvensen er, at nogle af dem har tænkt mere over deres valg af uddannelse sammenlignet med de kvindelige studerende. Det skyldes også, at flere af de mænd, som søger ind, har en familie, som skal forsørges og derfor er meget målrettede i forhold til at komme igennem studiet og ud i et fast job, så de kan forsørge deres familie. En mandlig studerende siger bl.a., at det er meget vigtigt for mig at få et fast arbejde. Ikke kun for min egen skyld, men også for min families skyld. Den typiske social- og sundhedsassistent bliver stadig af de interviewede aktører beskrevet som værende en kvinde. Hun kan både være i starten af 20erne, men også i 40erne: De unge kvindelige studerende har typisk haft svært ved de boglige fag i folkeskolen, men ønsker at tage en uddannelse indenfor et omsorgsfag. Flere af dem har også bekendte eller familiemedlemmer, som arbejder indenfor et omsorgs- eller sundhedsfag. Nogle af disse unge ønsker at læse videre til sygeplejeske 82 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

83 De ældre kvindelige studerende har typisk arbejdet indenfor faget eller et andet håndværksfag i en årrække og ønsker nu et skift, fast arbejde eller papir på deres kunnen På tværs af skolerne mener ledere og medarbejdere, at det er den intime pleje, som i høj grad afskrækker mændene. Derfor har man forsøgt at sætte fokus på andre ting i kommunikationen af uddannelsen for at tiltrække mændene. Skolerne i en kommune har bl.a. fokuseret på det mere teknologiske aspekt ved faget og på deres hjemmeside skrevet om, at ude i plejesektoren bliver det mere teknologisk - lige fra patientjournalen til hjælperedskaber som spiserobotter, hvilket skaber en linje, der appellerer til mænd, da det har det tekniske aspekt. Andre skoler har fokuseret på arbejdet med psykiatriske patienter for at tiltrække mændene. I den typiske kommunikation omkring uddannelsen til social- og sundhedsassistent, bliver der dog på skolerne lagt vægt på, at det er en uddannelse, hvor man har med mennesker at gøre. En medarbejder udtaler, at hun har talt med mandlige ansøgere i 40 erne, og at de siger, at de godt kan tænke sig at have med mennesker at gøre, og at få lov at være noget for andre. De har derfor valgt at kommunikere denne vinkel på uddannelsen for at tiltrække mændene, hvilket de efterfølgende oplevede, gav flere ansøgninger fra mænd om at læse til social- og sundhedshjælper. Hun ved dog ikke om det konkret var dette tiltag eller andre omstændigheder, men forklarer, at de mænd, der søger ind på studiet, kan genkende denne beskrivelse, og at de klarer sig rigtigt godt. Det er derigennem gået op for hende, at det er vigtigt, at mændene kan genkende sig selv i kommunikationsbeskrivelsen. Hun siger, at der er meget i, hvordan vi italesætter vores uddannelser, i forhold til vores omdømme og også den fordom, som mænd sikkert kan blive mødt med i forhold til at være inden for et traditionelt kvindefag. Nogle skoler oplever, at de har tiltrukket flere mænd til social- og sundhedsuddannelsen, da der er kriser indenfor andre områder, hvor der også har været store fyringsrunder, hvorimod man indenfor plejesektoren har gode muligheder for job. Andre skoler oplever, at det som tiltrækker mænd indenfor faget er den personlige udfordring, som faget kan give i arbejdet med andre mennesker. Skolerne på Sjælland oplever især et højt antal mandlige ansøgere med anden etnisk baggrund end dansk. Disse har ofte ikke en uddannelse med fra deres hjemland, som de kan bruge i Danmark, og har et ønske om at komme ind på det danske arbejdsmarked. En leder fra en af skolerne med en høj andel af studerende med anden etnisk baggrund end dansk udtaler, at rigtigt mange af de mænd, som vi har her på skolen er af anden etnisk baggrund. Vi har ikke lavet statistik på det, men der er flere mænd af anden etnisk herkomst, end der er danske. Hun mener, at uddannelsen er interessant for dem, da der er stor sandsynlighed for job, samt at det ikke kræver andet end folkeskolens afgangseksamen for at komme ind. Endvidere fremhæver hun, at pleje i andre lande ikke i lige så høj grad bliver opfattet som værende feminint, som det gør i Danmark. 83 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

84 Skolernes rekrutteringsindsats I dette afsnit belyses skolernes specifikke rekrutteringsindsats, særligt med fokus på skolernes erfaring med forskellige markedsførings- og informationsindsatser. Flere af skolerne rekrutterer til social- og sundhedsuddannelsen gennem opslag i aviser og blade, samt via spots i tv og radio. Dog er der blandt lederne og medarbejderne en generel opfattelse af, at dette ikke har den store effekt på optagelsen og interessen for studiet. Flere studerende kan, da de bliver spurgt, heller ikke huske at have set reklamer i avisen eller tv eller hørt radiospots, hvilket understøtter formodningen om, at det ikke har den store effekt. Få af de mandlige studerende kan dog huske specifikt billedmateriale på Internettet ( som de følte havde forkert fokus og ikke i tilstrækkelig grad viste uddannelsens helhed og derfor ikke virker tiltrækkende. En mandlig studerende fortæller, at han blandt andet husker, at der var et billede med en ung pige som sad og holdte en gammel dame i hånden. Han ønsker i stedet, at man viser billeder, hvor der sker lidt mere interaktion mellem plejeren og borgeren. En anden mandlig studerende udtaler, at omsorg og pleje fremhæves særligt meget på hjemmesiden, og at der er en masse billeder af kørestole og senge, når vi er på messe. Han mener, at dette er med til at understrege de fordomme, der er om faget, og at det ikke er med til at få andre mænd til at vælge uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Skolerne er dog også klar over dette, og en kommunikationsansvarlig fortæller, at de derfor i de seneste annoncer har lagt mere vægt på, at man som social- og sundhedsassistent kan gøre en forskel. Skolerne holder ligeledes åbent hus-arrangementer og gennemfører brobygningsforløb. Dog fortæller de interviewede ledere og medarbejdere, at det her primært er unge, som allerede overvejer en erhvervsuddannelse, som deltager. De unge opsøger til disse arrangementer også særligt de uddannelser, de i forvejen har kendskab til og interesse i, og dermed fungerer åbent hus og brobygning ikke som rekrutteringstiltag overfor nye målgrupper. Både de studerende, lederne og medarbejderne er enige om, at den største interesse for social- og sundhedsfaget generelt skabes gennem familie og bekendte, eller ved selv at have været inde og prøve faget som ufaglært. Langt de fleste studerende giver også udtryk for, at deres interesse for faget er blevet skabt gennem personlige fortællinger eller ved at prøve faget på egen krop. Hermed hører man gode historier og ser, hvordan faget kan foldes ud. Dog oplever de studerende, lederne og medarbejdernes også, at der desværre er mange negative historier omkring faget, som bliver fortalt, især gennem medierne, hvilket påvirker valget om at søge ind på uddannelsen i negativ grad. Det på trods af de positive historier, der fortælles gennem familie og bekendte. Udfordringerne for optag synes særligt at være knyttet til uddannelsens og professionens image (se afsnit 5.2): 84 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

85 Social- og sundhedsuddannelsen associeres ofte med en uddannelse, som alle kan gennemføre, og som ikke kræver særlige kompetencer. Denne opfattelse bliver muligvis reproduceret gennem vejledningen af de unge i folkeskolen Der er mange negative historier om uengagerede social- og sundhedsmedarbejdere i medierne, hvilket har skadet uddannelsens image Der er fra flere af social- og sundhedsskolerne gjort forskellige tiltag for at skabe et bedre image omkring faget, samt for at rekruttere flere elever, herunder særligt de mandlige elever. Et af tiltagene er at lave et samarbejde med folkeskolerne. Flere af social- og sundhedsskolerne har for at modvirke den formodede reproduktionen fra folkeskolens vejledere omkring forestillingen om, at hvis eleven ikke kan blive andet, så kan de altid blive SOSU, etableret et samarbejde med folkeskolerne og inviteret dem til arrangementer, hvor de prøver at modbevise dette. Til disse arrangementer prøver skolerne at vise, hvad det kræver både fagligt og i praksis at arbejde indenfor faget, men også at vise, hvilke områder man som uddannet kommer til at arbejde indenfor. Eleverne i folkeskolen kan hermed få mulighed for at spørge ind til forskellige ting, og folkeskolelærernes kendskab til mulighederne øges. Det er skolernes håb, at de negative forestillinger om faget derigennem mindskes. På tværs af skolerne finder man, at de gode historier om uddannelsen er essentielle for deres image. En leder er dog ikke så bekymret for, at dette sker, da hun siger, at der i Danmark findes mange, som arbejder indenfor social- og sundhedssektoren, og oveni dette bliver der hvert år uddannet omkring nye. Derved er der i samfundet altid nogen, som kender nogen der er social- og sundhedsmedarbejder eller social- og sundhedsassistent. Hun mener, at den bedste reklame for uddannelsen, ville være, hvis man kunne få dem til at fortælle de gode historier om faget. I forlængelse heraf er et andet tiltag at øge antallet af mandlige ambassadører for faget. Eksempelvis arbejder de fleste skoler med at anvende både mandlige og kvindelige studerende i trykt og elektronisk materiale om uddannelsen, samt ved åbent hus og uddannelsesmesser. En studievejleder fortæller samtidig, at han godt kunne tænke sig, hvis de kunne komme mere ud på folkeskolerne og illustrere faget. I den forbindelse forestiller han sig, at det kunne være positivt, hvis en mandlig studerende også deltog. Dermed kan drengene i folkeskolen se, at der på uddannelsen også er mænd og i højere grad identificere sig med professionen. Der er i det hele taget blevet foretaget forskellige initiativer fra skolerne for at vise andre historier omkring social- og sundhedsfaget end de, som man typisk hører igennem medierne og gennem vejledningen i folkeskolerne, samt for at fortælle at der er mænd på uddannelsen. Nogle skoler har lavet videoer, som er lagt ud på hjemmesiderne samt udleveret til folkeskolerne. Andre skoler laver blogs. I begge tilfælde er skolerne opmærksomme på, at bruge de mandlige studerende som 85 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

86 ambassadører i forbindelse med markedsføring af uddannelsen, således at både mandlige og kvindelige studerende er repræsenteret på billeder mv. Det er dog meget vigtigt for mange af skolerne, at de billeder som vises i materialet, og de fremstillinger af faget, som er i videoerne, afspejler virkeligheden og ikke prøver at være noget, som det ikke er. Det er vigtigt for både de mandlige studerende samt for lederne og medarbejderne på skolerne, at man ikke prøver at gøre uddannelsen til noget, som den ikke er, for at tiltrække nye mandlige studerende. For som en mandlig studerende siger: omsorg og pleje er en stor del af faget, og det skal man ikke prøve at skjule, men tilgangen til dette kan være meget forskellig. En kvindelig studerende nævner i interviewet, at hun til tider synes, at skolen er gået for vidt i deres kommunikation for at tiltrække mandlige studerende. Hun siger, at der blandt andet var nogle brochurer, hvor man havde fremstillet mændene til at være sådan nogle brandmænds typer. Den kampagne husker jeg, men det er jo ikke nødvendigvis sådan, at det rigtigt er. De studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag I dette afsnit ses der nærmere på, hvordan de mandlige social- og sundhedsstuderende begrunder deres uddannelsesvalg, samt hvordan deres adfærd i forbindelse med uddannelsesvalget har været. Tilsvarende analyseres uddannelsesledernes og medarbejderes oplevelse af de unges bevæggrunde for at påbegynde social- og sundhedsuddannelsen. Som tidligere nævnt har mange af både de mandlige og kvindelige studerende et familiemedlem eller et bekendtskab, som arbejder indenfor social- og sundhedsbranchen. Det er ikke nødvendigvis disse, som har fået dem til at søge uddannelsen, men de har åbnet øjnene for mulighederne indenfor uddannelsen. Andre studerende er kommet i kontakt med uddannelsen ved at have et familiemedlem, som har været syg, og som de har plejet, eller ved at have familiemedlemmer som er blevet plejet af sundhedspersonale. Eksempelvis fortæller en af de mandlige studerende, at hans samlever fik kræft. Under sygdomsforløbet kom de meget på sygehuset, hvor han stiftede bekendtskab med både social- og sundhedsassistenter og sygeplejesker. Her opdagede han, hvor givende faget var, og hvor glade det personale, de kom i kontakt med, var for deres arbejde. Da sygdomsforløbet var slut, besluttede han at sige sit arbejde op og påbegynde uddannelsen selv med mål om at komme til at arbejde på et hospital. En anden mandlig studerende fortæller, at han for en del år tilbage fik tanken om, at han godt kunne tænke sig at komme indenfor social- og sundhedsbranchen, fordi han følte, at han her kunne gøre en forskel og opleve den direkte kontakt med brugerne. Han fik også dengang sendt bud efter papirerne, men fik dem ikke udfyldt. Han tog beslutningen om at søge ind, da den økonomiske krise kom. 86 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

87 Der er flere af de andre mandlige studerende, der har lignende historier. Én af dem er en mand, som gik konkurs med sin virksomhed. Herefter fik han job i hjemmeplejen, og var der et år, som ufaglært inden han søgte ind på uddannelsen. Efter grunduddannelsen startede han på social- og sundhedsassistentuddannelsen. Ifølge ham selv var springet stort fra det, jeg lavede inden jeg kom inden for denne branche, og den anden uddannelse jeg har, men der snakkede jeg også med mennesker, og det handler det her fag jo også meget om. En tredje mand fortæller, at han oprindeligt var smed, men fik en arbejdsskade. Han oplevede herefter problemer med at finde et job, men havde en god ven som læste til social- og sundhedshjælper. Vennen sagde, at der var arbejde at få inden for dette område, og så søgte han ind. I starten var det bare fordi, der var arbejde at lave, men senere blev han rigtig glad for uddannelsen og han har siden også påbegyndt social- og sundhedsassistentuddannelsen. Alle disse historier stemmer godt overens med det, som flere ledere oplever som baggrunden for de mandlige studerendes uddannelsesvalg. En leder udtaler, at mange af mændene ikke selv har fået ideen. De har måske været arbejdsløse, og så siger de fra start, at det ikke er noget for dem, men de går alligevel i gang og bliver meget positivt overraskede. Virkeligheden er nok meget anderledes end den virkelighed, man tænker. Vi forstår vigtigheden i at fortælle mændene, at det kan se anderledes ud, hvad de skal lave i virkeligheden i forhold til deres forestillinger. Mænd lytter til de historier om mænd, der har været slagtere og nu har taget denne uddannelse. Flere af de mandlige studerende er kommet ind i faget via arbejdserfaring fra lignende fag. En mand fortæller, at han fik interessen for faget efter at have arbejdet med misbrugere. Gennem dette sted kom han først ind på uddannelsen som pædagogiskassistent, men følte, at han manglede den faglige viden til at kunne fortsætte arbejdet med misbrugerne. Derfor søgte han ind på social- og sundhedsassistentuddannelsen. En anden mand fortæller, at han var påbegyndt en uddannelse som misbrugskonsulent, men at han altid havde set op til social- og sundhedsarbejdet og havde hørt, at de havde meget teoretisk viden om psykiatri, som han følte den anden uddannelse ikke havde. Han vidste også, at social- og sundhedsuddannelsen åbnede flere muligheder for job, og derfor skiftede han. Interviewene med de kvindelige social- og sundhedsstuderende peger lidt i samme retning. Også her har flere af dem familie og bekendte, som har introduceret uddannelsen for dem, og flere har også været inde og prøve kræfter med faget inden uddannelsesstart. Kun ganske få kvinder har dog søgt ind på uddannelsen, fordi der er krise indenfor andre fagområder, som det er tilfældet med flere af de mandlige studerende. Samlet set er der altså nogle fællestræk i forhold til uddannelsesvalg, samt til hvordan de studerende på social- og sundhedsuddannelsens adfærd i forbindelse med uddannelsesvalget har været. For det første har langt flertallet fået kendskab til uddannelsen gennem familie, venner, bekendte, vejledere 87 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

88 og lignende. Flere har personer i deres nære omgangskreds, som arbejder indenfor social- og sundhedsbranchen. For det andet har flere af de studerende været omkring andre uddannelser eller ufaglært arbejde indenfor faget inden de påbegyndte uddannelsen. Dette er desuden medforklarende til den højere gennemsnitsalder blandt de studerende i forhold til andre erhvervsuddannelser. Både for de studerende, som tidligere har arbejdet indenfor faget som ufaglærte og de studerende, der tidligere har været i gang med en anden uddannelse, har mødet med en person, som er indenfor social- og sundhedsbranchen haft betydning for uddannelsesvalget. Dette kan være en kollega på arbejdspladsen, en plejer som har passet en nær pårørende, en ven eller et familiemedlem. Dette understreger, som også flere medarbejdere på skolerne udtrykker, at mund-til-mund metoden er den mest effektive metode til at udbrede kendskabet om uddannelsen og at fortælle den gode historie. Når de studerende har fået skabt en interesse omkring social- og sundhedsuddannelsen bruger langt flertallet internettet for at søge yderligere information. Konkret nævner én af de studerende, at han var inde på for at læse om uddannelsen. En anden studerende nævner, at hun googlede sig frem til ug s hjemmeside og efterfølgende fandt frem til skoler i hendes nærområde. I det hele taget udtaler flere af de studerende, at de i høj grad har brugt skolernes hjemmesider til at orientere sig på i forhold til længde på uddannelsesforløb, elevløn etc. Flere af især de yngre studerende har besøgt social- og sundhedsskolerne i forbindelse med åbent hus-arrangementer. Det har her særligt været gavnligt for dem at tale med studerende, som var ambassadører for uddannelsen og høre om deres erfaringer. De ældre studerende har ikke i ligeså høj grad besøgt åbent hus-arrangementerne, men har i højere grad valgt at ringe til studievejledningen i åbningstiden for at få svar på deres spørgsmål. 5.5 TRIVSEL, FRAFALD OG FASTHOLDELSE Dette afsnit omhandler de interviewede lederes og medarbejderes oplevelse af frafaldet på socialog sundhedsuddannelserne. Herunder vil initiativer for at skabe bedre trivsel og herved fastholdelse blive belyst. Langt de fleste interviewede finder, at frafaldsproblemerne på social- og sundhedsuddannelsen er meget små. Herudover gives der udtryk for, at frafaldet blandt de mandlige studerende er mindre end blandt studerende på uddannelsen generelt. Dette falder godt i tråd med opfattelsen af, at de mandlige elever ifølge medarbejderne på uddannelserne virker mere velovervejede i deres valg af uddannelse inden påbegyndelse. Det, at de mandlige studerende har truffet et valg, som er 88 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

89 utraditionelt i forhold til deres køn, gør, at de ifølge nogle medarbejdere også bliver mere målrettede under uddannelsesforløbet. En underviser på én af skolerne udtaler, at frafaldet blandt de mandlige elever er mindre end blandt de kvindelige, hvilket han mener skyldes, at de er mere beslutsomme: Når først de har taget beslutningen, så tror jeg faktisk, de er nemmere at fastholde. Det er en meget aktiv beslutning for mænd det er ikke så meget: nu skal jeg til at gøre noget, for jeg har ikke flere dagpenge. Det er nok lidt mere tilfældigt, når kvinder søger ind. Tror faktisk det er mere gennemtænkt, når mænd søger ind. Der er ifølge ledere og medarbejdere flere ting som spiller ind på, at frafaldsproblemerne er lave på social- og sundhedsuddannelsen set i forhold til andre erhvervsuddannelser: Uddannelsens opbygning har stor betydning. Da uddannelsen sikrer en praktikplads, føler flere studerende, at de har større tilknytning til arbejdsmarkedet under deres uddannelsesforløb. Det gør, at man i højere grad kan se det job for sig, som man ender ud med for enden af forløbet Der er meget høj mulighed for at få job efter endt uddannelse, hvilket er en stor gulerod for mange studerende. I nogle af byerne er der tilmed jobsikkerhed, hvis de studerende består Gennemsnitsalderen for en studerende er højere på social- og sundhedsuddannelsen sammenlignet med mange andre uddannelser. Det gør, at de studerende kommer med en modenhed, som medfører, at de er gode til at holde fokus og generelt er mere stabile Elevlønnen under uddannelsen betragtes også af flere som værende attraktiv og højere end indenfor andre erhvervsuddannelser Som tidligere nævnt er mange af de mænd, som søger ind på social- og sundhedsuddannelsen, ældre end en gennemsnitsstuderende (se tabel 3 i afsnit 1.4.1) og har typisk også foretaget et erhvervsskift. Det kan være nogle, som er blevet afskediget i deres tidligere job, eller nogle som har pådraget sig en skade, der gør, at de må skifte branche. Så selvom skolerne vælger at bruge tid på at invitere til uddannelsesarrangementer i det omfang, det er relevant, finder flere, at det ikke er nødvendigt i en lavkonjunktur, som nu. En uddannelsesvejleder udtaler, at med krise i Danmark har vi nemt ved at rekruttere. Vi er så heldige, at man får fin elevløn hos os, som er højere end understøttelse. Der er ifølge medarbejderne på skolerne de samme frafaldsårsager uanset, om det er kvindelige eller mandlige studerende. Den mest udbredte frafaldsårsag er, at de studerende har svært ved at gennemføre uddannelser generelt. En medarbejder på en af social- og sundhedsskolerne udtaler, at i den målgruppe, som vi arbejder med, har vi en hel del som ikke har nemt ved at tage en uddannelse, hvilket er noget, der har haft en effekt i vores arbejde med læsestrategier, hvor vi tager 89 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

90 større hensyn til, at rigtig mange er læsesvage. 75 procent af vores elever er udfordret på at læse, og det har vi haft vældig succes med at arbejde mere med i forhold til fastholdelse. Dette hænger også sammen med, at man på flere skoler har mange studerende med anden etnisk baggrund end dansk. En anden væsentlig frafaldsgrund er personlige problemer. Dette spænder fra sygdom og psykiske problemer over praktiske udfordringer som fx transportproblemer, personlige problemer og skilsmisse. De frafaldstruede studerende har ifølge en underviser problemer i hverdagen, som tager fokus fra eksamener, og som gør, at de udebliver fra praktikophold. Dog oplever ledere og medarbejdere, at det primært er de kvindelige studerende, som falder fra grundet personlige problemer. En underviser siger, at der ikke er så mange mænd, der falder fra på grund af dette. Jeg har kun oplevet én mand, der faldt fra på uddannelsen, og det var, fordi konen var psykisk syg. Ifølge hende er det kvinder, som falder fra, fordi det er svært for dem at få det hele til at gå op i en højere enhed. Uddannelsen kræver forberedelse, og der er nogle unge piger og enlige mødre uden meget hjemlig støtte, som har svært ved at overskue og rumme forandringsprocessen. En anden underviser er enig i dette og siger, at det kræves jo, at man skal møde op til timerne, og jeg tror ikke, at mændene har den samme opfattelse af, at familien falder fra hinanden, hvis de skal være i skole i et halvt års tid. Herudover oplever man på skolerne, at nogle frafalder, når de i praktikken bliver overraskede over den virkelighed, man møder. En leder udtaler, at når de ser, hvad det går ud på, bliver de overraskede. Det kan være rigtig hårdt arbejde fra dag et, og det er der nogle, som ikke er klar til. Der bliver derfor gjort meget for at forberede de studerende på, hvad de møder i praktikperioden, således at man på skolerne undgår frafald. En anden leder udtaler, at de taler meget med kommunerne og regionen [aftagerne] om, at vi skal sikre en overgang, så chokket ikke bliver for stort, og bagefter skal vi også kunne tage imod dem, når de kommer tilbage på skolen og tale med dem om deres oplevelser. Dette er der dog kun meget få studerende, som udtrykker, er et problem, da flere har kendskab til faget fra tidligere ufaglært arbejde inden påbegyndelse af studiet og derfor ved, hvad de går ind til. Flere af lederne og underviserne på skolerne fortæller, at de gør, hvad de kan, for at fastholde de studerende i uddannelsen og hjælpe dem. Det gør man bl.a. ved at have løbende samtaler, samt ved at lægge op til, at man altid kan komme forbi studievejlederen, hvis man har spørgsmål. I samarbejde med studievejlederen er der derfor på flere skoler blevet lavet forskellige fastholdelsesinitiativer, som varierer fra eksempelvis læsegrupper til aftaler om udsættelse af eksaminer. På flere af skolerne bliver der også arrangeret mandeklubber. Her deltager typisk en mandlig underviser sammen med de mandlige studerende. Skolelederne udtaler, at det med disse klubber er muligt for de mandlige studerende at få vendt nogle af de problemer eller betænkeligheder, som 90 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

91 knytter sig til deres køn med andre mænd, samt at få mulighed for at tale om mandeemner. Flere af de mandlige studerende udtrykker, at de også er glade for at kende andre mænd på studiet, hvad enten de er fra klassen eller fra andre klasser, da der godt kan være nogle ting, som man har brug for at få vendt engang imellem. En mandlig studerende fortæller, at det kan være en episode, hvor man skulle vaske en kvinde forneden, som enten har udtrykt, at det var ubehageligt, at en mand skulle gøre det, eller også har jeg selv skabt en usikkerhed omkring det, da jeg ikke vil støde nogen. Men man er jo 100 procent professionel. I situationer som disse giver de mandlige studerende hinanden støtte og opbakning i mandeklubben. Ser man overordnet på grundene til frafald og på, hvor mange studerende som falder fra undervejs, er der tværs af skolerne en opfattelse af, at frafaldet er mindre blandt de mandlige studerende end blandt de kvindelige. En studievejleder siger, at dette dog skal tages med vist forbehold, da den langt mindre andel mandlige studerende bevirker, at få frafaldne mandlige studerende resulterer i en høj procentandel, samt at man i meget større grad lægger mærke til, at de ikke er der. Det sociale miljø bliver ikke nævnt som værende en grund til frafald. Dette skyldes primært at praktikken fylder over 50 procent af uddannelsen, og at det derfor kun er mindre dele af uddannelsestiden, som de studerende bruger på skolen. De har derfor ikke så stor tilknytning til klassen i forhold til andre uddannelser. 5.6 UDDANNELSESMILJØ Dette afsnit omhandler uddannelsesmiljøet på social- og sundhedsuddannelsen, herunder det sociale miljø, undervisningsmiljøet og praktikforløbet. Analysen vil primært fokusere på, hvordan henholdsvis de mandlige og kvindelige studerende trives. Det sociale miljø I interviewene med både ledere, medarbejdere og studerende nævnes det, at mændene er gode til at falde socialt ind på uddannelsen og på praktikpladserne. Det nævnes også, at et socialt miljø med fredagsbar ikke findes i samme grad på social- og sundhedsuddannelsen som på andre uddannelsesinstitutioner. Dette skyldes flere ting. En årsag er, at gennemsnitsalderen på uddannelsen er højere end på andre uddannelser, og at de studerende derfor ikke finder fredagsbar interessant. Flere af de studerende har en familie, som de hellere vil prioritere. En anden grund er, at studiet er bygget op således, at over halvdelen af forløbet tilbringes i praktik og dermed udenfor skolen. Der er derfor ikke den samme tilknytning med andre studerende, som der eksempelvis er på 91 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

92 et gymnasium. En medarbejder udtaler også, at her er ingen fester eller fredagsbar. Det er ikke det, der er i skolen, det er mere samværet og sammenholdet. Min fornemmelse er, at lærerne er gode til at skabe et godt miljø i klasserne, og at de engagerer sig i eleverne. Her er hyggeligt at være. Det bliver nævnt af både ledere, medarbejdere og studerende, at det er en fordel for det sociale miljø, at en af kompetencerne ved at være social- og sundhedshjælper er, at man skal kunne tale med alle slags mennesker. Det mener de, er en af de helt essentielle grunde til, at mange af klasserne fungerer uden problemer. De studerende bliver opfordret til at sige deres mening samt til at respektere andres, men er også af natur meget rummelige mennesker. Det bliver flere gange i interviewene nævnt, at mange kvinder på samme sted godt kan skabe en hønsegård, hvor der kan være sladder. Det er dog primært noget, som nævnes på de skoler, hvor aldersgennemsnittet er lavere. Dette underbygges af en 37-årig mandlig studerende, som både har gået i klasse med unge klassekammerater, og som nu går i en klasse, hvor gennemsnitsalderen er lidt højere. Han siger, at han ikke ved om det betyder så meget, fordi det er ældre damer. Ikke fordi, der ikke er fnidder i krogene, men det er ikke sådan noget teenagefnidder, som jeg oplevede det før. Så det er ikke noget, jeg tænker over i dagligdagen. De kvindelige studerende har dog ifølge de interviewede aktører en anden måde at kommunikere på end de mandlige studerende. Det opleves på flere af skolerne, at der bliver snakket for meget om andre ting, end det som undervisningen mv. reelt handler om, når der kun er kvinder i en klasse. Flere medarbejdere fremhæver således, at de mandlige studerende er bedre til at holde fokus og skære ind til problemet og tage en beslutning, hvor de kvindelige studerende diskuterer problemet mere. En kvindelig studerende udtrykker, at det er rart med mænd på uddannelsen, da de kan se tingene fra en anden side. Det gør noget ved dynamikken, at der er begge køn, og så snakker man på en anden måde. Hvis der kun er kvinder er det børn, børn, børn, og mænd er dumme og trælse. Hvis der er en mand, så jamrer man måske knapt så meget om mænd. Mændene oplever ligeledes, at emnerne, der tales om, er anderledes, end hvis de gik i en klasse med en større andel mænd. En mandlig studerende siger, at der selvfølgelig er færre at tale fodbold og sport med, end hvis det var en mandeuddannelse, men så må vi snakke om noget andet. Så hjælper det at have et barn. Undervisningsmiljø I dette afsnit vil det blive diskuteret, hvordan undervisningen tilrettelægges i forhold til eksempelvis gruppearbejde, og hvordan underviserne eventuelt forholder sig til køn i den forbindelse. 92 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

93 Som tidligere nævnt vælger flere skoler at placere de mandlige studerende sammen i få klasser frem for at sprede dem i flere klasser. Dette gøres for at skabe en dynamik i klassen, samt for at give de mandlige studerende selvtillid til at stå imod og stå sammen i situationer, hvor deres køn kunne skabe en anderledes vinkel på en diskussion. Eksempelvis fortæller en mandlig studerende, at de i klassen havde en case med en ældre mand, som havde prostatakræft. Her følte han, at de mandlige og kvindelige elever i klassen havde meget forskellige tilgange til problematikken, og han følte støtte i, at der var andre mænd til stede, som kunne bakke hans holdning op. Da medarbejderne i interviewene bliver spurgt om, hvordan det er at undervise et sted, hvor kvinderne i så høj grad er i overtal, svarer flertallet, at det overhovedet ikke er noget, som de tænker over, da de ikke har prøvet andet. Der er dog en enkelt underviser, som fortæller om et initiativ omkring en ren mandeklasse, som det lykkedes at danne engang. At undervise i denne klasse var vanskeligt, da hun oplevede, at det var andre problemstillinger, som kom op. Disse problemstillinger var bl.a. muligheden for mandeture eller madklubber på plejehjem, brug af tekniske hjælpemidler til genoptræning og om, hvordan man vurderede, om man var for hårdhændet i psykiatrien. Oplevelsen gjorde dog samtidigt, at hun siden har fremlagt fx cases anderledes overfor både mandlige og kvindelige elever. Udover forskel på køn oplever underviserne på social- og sundhedsuddannelsen, at etnicitet og alder er med til at skabe dynamik blandt de studerende. Derfor sørger man også for at fordele de studerende i klasser efter dette, så man opnår mangfoldighed. Samtidigt sørger man dog for, at der ikke er en klasse, hvor der kun er én mandlig studerende. En underviser mener, at den store aldersspredning på op til 50 år og deraf følgende stor forskel på modenhed og erhvervserfaring kan skabe gode og spændende diskussioner i forhold til de tilgange, som man har til de cases, der fremlægges. Hun oplever endvidere, at de unge studerende har en stor fordel i at have projektskrivning i mere frisk erindring, hvorimod de ældre studerende har erfaringer fra praksis, og at de på den måde komplementerer hinanden godt. På samme måde oplever underviserne, at forskellige etniske baggrunde skaber nogle spændende diskussioner, fordi der kan være kulturelle forskelle, som spiller ind på, hvordan en opgave skal løses, eller hvilken tilgang som er mest hensigtsmæssig. Præcis på samme måde, som det tidligere er blevet nævnt, at køn påvirker undervisningsmiljøet positivt. De studerende på uddannelsen mener overordnet set ikke, at fordelingen af mandlige og kvindelige studerende har indvirkning på miljøet. De finder i langt højere grad, at fordelingen har indvirkning på de faglige diskussioner, som der er i et klasseværelse. 93 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

94 Praktikoplevelser I dette afsnit diskuteres de praktikoplevelser, som de studerende har under deres uddannelser, samt efterspørgslen fra praktikstederne efter de studerende. Selvom det traditionelt har været kvinder, som varetog pleje og kontakt til begge køn, finder flere borgere gavn af kontakt med en social- og sundhedsassistent af samme køn. Dette skyldes primært ifølge flere medarbejdere, måden at kommunikere til eget køn på, samt tilgangen til tingene. En af de mandlige studerende beskriver således, at han bare kan mærke, at mændene ude på plejehjemmet bliver glade, når det er mig, der kommer, fordi jeg siger tingene mere ligeud, og vi kan også snakke om boksning og sådan noget. En anden mandlig studerende siger, at han har (borgeren) jo været i et mandemiljø i mange år, og så skal han pludselig være sammen med en masse kvinder på plejehjemmet. Så synes han jo, at det er rart at jeg kommer. En leder på en af skolerne forklarer også, at de oplever, at mændene på plejehjemmene efterspørger noget mere tid sammen med andre mænd. Der er derfor på flere plejehjem arrangeret mandeaftener med mandlige social- og sundhedshjælpere som arrangører. Som nævnt tidligere har alle studerende på social- og sundhedsuddannelsen en uddannelsesaftale med et praktiksted, og der er derfor ikke noget som hedder skolepraktik. De studerende kan selv indgå aftaler med praktiksteder, men gør de ikke dette, vil skolerne formidle en ansættelsesaftale med kommunen for dem. Praktikforløbene på social- og sundhedshjælperuddannelsen foregår typisk i private hjem, på plejehjem og dagcentre, i bofællesskaber og andre steder med mennesker, der har brug for hjælp, omsorg og pleje. For social- og sundhedsassistenter foregår praktikken på sygehuse, institutioner for psykisk eller fysisk handicappede, i hjemmeplejen og på plejehjem. På flere skoler oplever man, at der indenfor nogle områder er stor efterspørgsel efter mænd. Dette er især indenfor psykiatrien, som direkte beder om mandlige elever. Ifølge en underviser, er der i psykiatrien også næsten en ligelig fordeling af køn, hvorimod andre arbejdspladser næsten ingen mænd har ansat. Det, at være ene mand på et praktiksted, kan godt være hårdt for nogle mandlige studerende. Denne isolation bliver de skånet for gennem sammensætningen af studerende på studiet. Flere undervisere finder derfor, at de skal forberede mændene ekstra meget, inden de skal i praktikforløb. En underviser siger bl.a., at der [på praktikstedet] er de i en anden situation. Her har de klassekammerater, og er elever, og er i samme båd uanset kønnet. Men når de er færdiguddannede, så er der nogen, der oplever, at når de er eneste mand, så har de lyst til at gå ned til pedellen nede i kælderen. Og det er der også flere, der gør. 94 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

95 Der opleves ikke at være den store forskel på, hvordan mænd og kvinder klarer sig i praktikforløbet. En uddannelsesvejleder udtaler i den forbindelse, at de mandlige elever taler om de ting, de oplever, på en anden måde, men at det er de samme emner, som de henvender sig med. Hun siger eksempelvis, at mænd græder ikke så tit, men der er ellers ikke forskel. Min tilgang som uddannelsesvejleder er så at lytte, for at finde ud af, hvad det handler om, og er det noget, vi kan gå ind i som skole. Det opleves dog af en leder på én af skolerne, at hvis en mandlig studerende er charmerende og ser godt ud, så har han det lettere. Eksempelvis fortæller en underviser om en studerende, hvis faglige niveau i praktikken ikke var helt i orden, men som bestod, da han var sød og charmerende og derved kom igennem på den måde. Hun udtaler endvidere, at jeg tror, at nogle mænd kommer et stykke vej med charmen, fordi det er et kvindedomineret fag, og så tror jeg, at nogle slipper lettere om ved det. Modsætningsvis kommer en leder fra en anden skole med et eksempel, hvor en mandlig studerende havde det ekstra hårdt og skulle forklare sine handlinger, fordi han var en mand. Lederen sagde, at jeg har mest hørt, at de møder fordomme med, om de nu kan deres arbejde, og henviser til en episode, hvor en mandlig studerende var blevet mødt med fordomme om, at han ikke kunne rede seng eller vælge tøj til fru Hansen, ligeså godt som hans kvindelige medarbejdere. Lignende eksempler bliver nævnt af to af de mandlige studerende som siger, at de føler, at de i højere grad skal bevise at de kan deres fag overfor ældre kvindelige kollegaer på praktikpladsen end kvinderne. 95 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

96 6. MASKININGENIØRUDDANNELSEN Uddannelsen til maskiningeniør er en professionsbacheloruddannelse, der udbydes seks steder i Danmark. Uddannelsen varer 3 år og seks måneder. Adgangskravet er en gymnasial uddannelse med matematik A, fysik B og kemi C eller bioteknologi A. Der er desuden mulighed for at tilgå uddannelsen igennem et generelt adgangskursus til ingeniøruddannelserne, hvor de får de nødvendige opkvalificeringer. På uddannelsen undervises de studerende i produktudvikling, konstruktion, informationsteknologi og projektledelse. De studerende lærer at konstruere og styre maskiner til fx robotbaserede produktionssystemer på en kreativ og systematisk måde. De studerende får bl.a. undervisning i matematik, fysik og mekanik, og de bliver trænet i at bruge forskellige computerbaserede beregningsmetoder. En færdiguddannet maskiningeniør arbejder bl.a. med design og produktudvikling indenfor mange forskellige brancher alt fra vindmøller og landbrugsmaskiner til køleskabe og undervandsrobotter. Under uddannelsen kommer de studerende i praktik. 6.1 KONKLUSION Undersøgelsen viser, at der er rimelig stor forskel på den procentvise andel af kvindelige studerende på de seks uddannelsessteder, som udbyder maskiningeniør-uddannelsen. På Syddansk Universitet udgør kvinderne 20 procent af studiestarterne i perioden , imens de på Ingeniørhøjskolen i Aarhus blot udgør 4 procent i samme periode. Undersøgelsen viser også, at den gennemsnitlige studerende på maskiningeniøruddannelsen er 22 år, både hvad angår mænd og kvinder. En stor andel af de studerende kender en uddannet maskingeniør eller har kendskab til en på studiet, før de starter på uddannelsen. For de kvindelige studerende er det typisk således, at der er en mand i deres nære familie, som er uddannet indenfor branchen. Informanterne er forsigtige i deres karakteristik af den typiske kvindelige studerende, men der tegner sig et billede af en kvinde, som gerne vil være en del af en mandegruppe og som ikke føler sig dårlig tilpas, fordi de udgør en minoritet på uddannelsen. En mandlig studerende vil ikke kalde pigerne for søde handelsskolepiger, og en uddannelsesansvarlig på et af uddannelsesstederne mener ikke, pigerne er særlig tøsede. En studerende beskriver to typer af kvindelige elever. Den ene type, der elsker at skille sig ud og den anden, som ønsker at være en del af drengene. Flere af de kvindelige studerende giver af flere årsager udtryk for, at det passer dem 96 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

97 rigtig fint, at der er så mange mænd på studiet. Underviserne på uddannelsesinstitutionerne tilkendegiver, at der ikke i undervisningen bliver taget særlige hensyn til de studerendes køn. Den lave andel af kvindelige studerende på uddannelserne kan, ifølge informanterne, skyldes, uddannelsens image. Undersøgelsen påpeger nemlig, at den brede danske befolkning ikke er bevidst om, hvad en maskiningeniør laver til dagligt. Danskerne associerer primært uddannelsen med typisk mandlige håndværksmæssige kvalifikationsforudsætninger, hvilket er problematisk, da en maskiningeniør fortrinsvis arbejder på kontor. Rigtig mange ledere og ansatte udtrykker bekymringer over, at uddannelsens navn og misinformation udgør en decideret stopklods for rekrutteringen af flere kvindelige studerende. Imidlertid kan det, ifølge en uddannelsesleder, være omkostningsfuldt at ændre en uddannelses navn, da erhvervslivet ved, hvad de får, når de efterspørger en maskiningeniør. En anden stopklods for rekrutteringen af kvindelige studerende er, ifølge informanterne, at de unge piger og kvinder ikke har nogle seje rollemodeller at se op til. Der findes fx tv-serier med dygtige, kvindelige jurister, men ikke med kvindelige ingeniører - og slet ikke maskiningeniører. En uddannelsesansvarlig opfordrer således de uddannede, kvindelige maskiningeniører til at blive mere synlige i offentligheden, så de unge kvinder kan spejle sig i nogle positive rollemodeller. Blandt de interviewede er der en generel holdning om, at flere kvinder ville skabe et bedre uddannelsesmiljø. Det begrundes bl.a. med, at gruppearbejdet på uddannelsen er mere effektivt, når begge køn er involverede. Dog er det i højere grad uddannelseslederne og medarbejdere, der ønsker at rekruttere flere kvindelige elever. De kvindelige studerende trives nemlig fint på uddannelserne og har ej heller et særligt ønske om, at uddannelsesstederne skal gøre noget specielt for at fastholde og bekræfte pigerne i deres uddannelsesvalg undervejs. Det hænger muligvis sammen med, at informanterne kan forklare, at kvinderne kun meget sjældent frafalder uddannelsen, efter påbegyndt uddannelsesforløb. Den store gennemførelsesprocent blandt kvinderne forklarer flere kilder med, at de kvindelige studerende starter på en kønsatypisk uddannelse og derfor allerede har overvejet deres uddannelsesvalg nøje, inden de søger om optag på diplomuddannelsen som maskiningeniør. I forbindelse med rekruttering er det generelle billede, at uddannelsesinstitutionerne gør en konkret indsats for at øge andelen af kvindelige studerende. Der er en tendens til, at uddannelsesinstitutionerne benytter sig af kvindelige rollemodeller på de digitale medieplatforme og i nogle tilfælde som ambassadører for uddannelsen på fx uddannelsesmesser. Der er andre eksempler på at en uddannelsesinstitution, der tager mere utraditionelle midler i brug for at motivere eleverne allerede i folkeskolen. Fælles for informanternes svar er dog, at de mener, man sagtens kunne gøre endnu mere for at øge fokusset på optaget af kvinder på de pågældende uddannelsesinstitutioner. Undersøgelsen tegner ligeledes et klart billede af, at det ikke kun er uddannelsesinstitutionerne, der kan gøre noget for at ændre kønssammensætningen på 97 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

98 uddannelserne. Ifølge informanterne skal de fagpersoner, der har med ungdomsuddannelserne at gøre, blive bedre til at informere naturvidenskabeligt interesserede unge om, at de kunne have en fremtid indenfor maskiningeniørfaget. I særdeleshed mener informanterne, at man skal blive bedre til at informere kvinderne. Særligt én uddannelsesinstitution giver udtryk for, at man har haft god erfaring med forskellige målrettede indsatser for at rekruttere flere kvinder. Man har dog stoppet denne indsats, fordi den ikke var tilstrækkeligt omkostningseffektiv. Flere af de interviewede ledere, medarbejdere og studerende oplever, at de kvindelige studerende har andre kompetencer end mændene, hvilket gør dem så attraktive på arbejdsmarkedet, at flere informanter vurderer kvindernes muligheder for at få både praktikpladser og jobs som værende bedre end mændenes. Flere fortæller, at tonen på maskiningeniøruddannelsen kan være hård, og en enkelt informant fortæller om en kvindelig studerende, som blev udsat for sexchikane i praktikken. Den hårde tone bliver dog primært beskrevet af uddannelsespersonalet, og ingen oplever at den hindrer de kvindelige studerendes trivsel, som heller ikke er svære at fastholde på uddannelsen. De kvindelige studerende er glade for, at kønsfordelingen på uddannelsen stemmer overens med den virkelighed, der møder dem efter endt uddannelse. Flere informanter peger da også på, at de kvindelige studerende er langt mere fokuserede på, hvilken fremtidig jobfunktion, de kommer til at bestride end drengene, der modsat mere forholder sig til uddannelsesforløbets udfordringer. 6.2 MASKININGENIØRFAGETS IMAGE I dette afsnit beskrives, hvilket image maskiningeniøruddannelsen har. Først beskrives det image som ledere, medarbejdere og studerende på uddannelsen selv oplever, faget har. Dernæst præsenteres resultaterne af den associationsanalyse, som afdækker den brede befolknings opfattelse af maskiningeniør-erhvervet. Associationsanalysemetoden beskrives i bilag A og de fulde resultater i bilag B. Fælles for ledernes, medarbejdernes og elevernes beskrivelse af deres fag er, at de opfatter sig som en del af en faggruppe, som den almene dansker typisk ikke ved, hvad laver til daglig. En uddannelsesleder forsøger derfor at redegøre for sit fag ved at beskrive det ved hjælp af en måske mere kendt uddannelse: Hvis man tager en bygningsingeniør, så er det byggepladser, de er ude på. Ved maskiningeniører er det kontormiljøer, de befinder sig i, siger lederen. Ifølge en anden uddannelsesleder, er det et stort problem for faget, at man ikke har formået at fortælle resten af verden, hvilke arbejdsopgaver en maskiningeniør rent faktisk udfører. Ofte er 98 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

99 uddannelseslederen blevet mødt med spørgsmål som: Er du tit ude at sejle? Står du ude ved motoren?, hvilket afspejler, at personen, der spørger, tror en maskiningeniør er en maskinmester. Uddannelseslederen mener, at en forkert branding af uddannelsen bl.a. er skyld i den misinformering, der finder sted. Som han påpeger: Man ved ikke, at det er en kontoruddannelse. Den ringe indsigt i faggruppen, kan ifølge nogle af informanterne, måske forklare, hvorfor der ikke er så mange kvinder iblandt maskiningeniørerne: Fordomme er stadigvæk det der med noget i røg og damp, og dermed, at kvinder ikke er lige så gode til det som drengene. Derfor siger pigerne til sig selv, at det ikke er noget for dem. Jeg tror heller ikke, at vi er gode til at få vendt det billede. Det undrer mig, at HTX-studerende ikke sender nogen piger til os, de markerer jo interesse for det tekniske igennem den ungdomsuddannelse, lyder en af de uddannelsesansvarliges mulig forklaringer på færre kvindelige maskiningeniører. De studerende mener ikke, at pigerne ved, hvad det overhovedet vil sige at være maskiningeniør. En af de studerende henviser til, at selve uddannelsens navn er direkte misvisende, og at brandingen har slået fejl i forhold til at motivere kvinderne. Man burde fokusere på opfinder- og det videnskabelige aspekt, og ikke så meget på maskiner, for uddannelsen er ikke om maskiner. Pigerne her har bare lyst til at opfinde og lave noget nyt, siger en studerende. En anden maskinstuderende begrunder ligeledes manglen af kvinder med en generel dårlig information, men mener også, at det kan være svært for piger at starte som maskiningeniør, da det ikke altid er sjovt at være i kønsmæssigt undertal. Selvom uddannelsens titel muligvis er afskrækkende for potentielle kvindelige studerende, så har man også en industri at tage hensyn til i forhold til en eventuel navneændring. Ifølge en studieleder kan uddannelsens navn være en stopklods for pigerne og foreslår af kommunikationshensyn, at man kunne kalde studiet for design- og produktudvikling for at påpege, at man ikke kun arbejder med store maskiner, men også designer fx høreapparater og kunstige hjerteklapper. Ifølge studielederen er problemet med en navneændring blot, at industrien er vant til betegnelsen maskiningeniør. Det har uddannelsen heddet i 150 år, så virksomhederne ved, hvad de får, når de efterspørger en maskiningeniør. Derfor er en navneændring ikke uproblematisk. En studerende, der kender til fagets præmisser, beskriver en typisk maskiningeniør som en stærk holdspiller, der med et bredt fagligt niveau er villig til at sætte sig ind i nye sager. Når den danske befolkning derimod skal karakterisere en maskiningeniør, er der imidlertid mange forskelligartede associationer i spil. 99 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

100 Analysen viser, at danskerne primært associerer en maskiningeniør med noget maskulint og neutralt, mens de kun i meget lille grad forbinder en maskiningeniør med feminine associationer. Der er dog lidt flere neutrale associationer end maskuline. Analysen viser, at en maskiningeniør særligt associeres med ord som lang uddannelse, dygtig, klog, teknisk/tekniker, mand, maskiner, håndværker og mandefag. Ser vi på de hyppigst forekommende associationer fordelt på, om respondenten opfatter associationer som maskulin, neutral eller feminin, tegner der sig nedenstående billede. Resultatet af den fulde associationsanalyse for maskiningeniørfaget findes i bilag B. Figur. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer. Maskiningeniøruddannelsen. Ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en maskiningeniør som en mand med lang uddannelse og høj løn. Maskiningeniøren er ifølge den danske befolkning bl.a. klog, dygtig, omhyggelig, teknisk og matematisk. Der er flere ord, som går igen som både maskuline, neutrale og feminine associationer (fx klog og lang/høj uddannelse). Der er en lille tendens til, at de mere håndværksorienterede ord som fx maskiner, teknik, håndværker, beskidt, skibe, stærk og olie forbindes med maskulinitet, mens ord som fx fingernem, kontor, kreativ tankegang, 100 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

101 detaljeorienteret associeres med femininitet. Der er ingen signifikant forskel på andelen af henholdsvis maskuline, neutrale og feminine associationer hos kvindelige og mandlige respondenter. Undersøgelsens surveyeksperiment viser, at danskerne er mere tilbøjelige til vurdere, at maskiningeniøruddannelsen passer til en mand end til en kvinde, selvom beskrivelsen af manden og kvindens persona er ens. Metodebeskrivelsen for surveyeksperimentet er beskrevet i bilag A, mens de fulde resultater fremgår af bilag C. 6.3 KØNSBILLEDER I afsnittet her præsenteres analysen af de kønsbilleder, der optræder i de gennemførte interview med ledere, medarbejdere og elever på maskiningeniøruddannelsen. Med kønsbilleder menes bestemte billeder af, hvad henholdsvis kvindelige og mandlige maskinsnedkere (og maskinsnedkerelever) er og generelle opfattelser af kønsspecifikke karakteristika, egenskaber eller kompetencer. Uddannelseslederne oplever, at de mandlige studerende særligt har deres forcer inden for det praktiske arbejde, mens de kvindelige studerende beskrives som værende dygtigere til at arbejde med teoretiske problemstillinger og projektkoordinering. En leder fortæller dog, at der i dag er mindre forskelle mellem mændenes og kvindernes kompetencer indenfor det tekniske og praktiske område, fordi knap så mange mænd har arbejdet med knallerter derhjemme, inden de starter på uddannelsen. Det gør, at man har været nødt til at undervise mere minutiøst i de tekniske fag, hvorved alle har lige mulighed for at danne en solid grundbase, inden for det praktiske og tekniske fagområde. På tværs af informanternes udsagn tegner der sig et billede af, at de kvindelige spidskompetencer er særdeles efterspurgte. En uddannelsesleder påpeger, at flere kvinder et sted oftest giver et anderledes og mere organiseret arbejdsmiljø. En leder efterspørger, at de uddannede kvindelige maskiningeniører bliver bedre til at markere sig i erhvervslivet og offentligheden, så unge kvinder får øje på deres kompetencer, og så de unge kvinder kan se, at de sagtens kan gøre sig indenfor branchen. Selvom noget tyder på, at pigerne er tilbøjelig til fx ikke at vælge ledelsesvejen, så er det, ifølge en anden uddannelsesleder, svært at sige noget helt generelt om den kvindetype, der vælger at søge ind på uddannelserne. Hvor en anden respondent, som tidligere nævnt, ikke ville betegne de kvindelige studerende som søde handelsskolepiger, så forsøger uddannelseslederen sig dog forsigtigt med følgende beskrivelse af de kvindelige studerende: Det er ikke nogle særlige piger, men de virker ikke så pop-tøsede. De er mere selvstændige, og de kommer ikke i flok. Jeg tror, de 101 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

102 har en personlig ballast med i bagagen og tager hånd om deres liv på en anden måde, i forhold til dem som i en bred masse søger til en bestemt uddannelse. Jeg ved jo ikke, om det er rigtigt, men det er mit indtryk. Til trods for, at lederne og medarbejderne fremhæver kvinderne som værende lige så dygtige som deres mandlige medstuderende, så fortæller en uddannelsesleder, at studiekulturen er en smule hård. Lederen mener, at det kan betyde, at de kvindelige studerende måske er nødt til at være særligt dygtige i skolen, inden de får respekten fra deres mandlige studiekammerater. Men når de har bevist deres værd, så har det, ifølge informanten, den effekt, at de kvindelige studerende i sidste ende ofte er meget populære at være i gruppe sammen med. En kvindelig studerende oplever tilsvarende, at de kvindelige studerende er populære at arbejde sammen med i grupper. Hun mener, de har en fordel i faget, fordi de meget nemmere skiller sig ud end mændene. Til gengæld så har hun ikke indtrykket af, at mænd på samme måde som kvinderne føler, at de skal overbevise andre om deres faglige formåen. Der er flere kønskulturelle forskelle, der gør sig gældende på maskiningeniøruddannelsen. En projektleder på et af uddannelsesstederne fremhæver, at pigerne er mere målrettede end drengene og denne har fornemmelsen af, at de tænker mere på fremtidsperspektivet i deres uddannelsesvalg. Pigerne er, i modsætning til nogle drenge, ikke så optagede af selve uddannelsen, men mere hvad der venter dem på den anden side, efter endt uddannelse. En anden forskel på de to køn er, ifølge en kommunikationsmedarbejder, at pigerne gerne vil ud og bruge deres uddannelse til at ændre verden. Lidt firkantet fortæller medarbejderen, at drengene er mere fokuseret på teknik, fx på helt konkret at få dioder til at blinke. Pigerne bliver gode ingeniører, fordi de kan koble forskellige retninger, siger kommunikationsmedarbejderen om endnu en af forskellene mellem de to køn. Fagligt set peger undersøgelsen altså på, at de interviewede aktører oplever, at de kvindelige og de mandlige studerende er på fagligt samme niveau, mens det varierer, hvorvidt aktørerne mener, at der er forskel på, hvilke faglige aspekter de mandlige og kvindelige studerende mestrer. Ifølge en lektor har kvinderne faktisk nemmere ved i første omgang at finde praktikpladser og i næste omgang at finde jobs. Han fortæller, at de meget gerne vil have pigerne ud på arbejdspladserne, og at alle seks måneder inden uddannelsen færdiggøres har fået job. En studerende mener også, at det overvejende er en fordel at være kvinde i branchen: Vi var på virksomhedsbesøg, og jeg var den eneste pige. Chefen der synes det var vildt fedt, at jeg var der, fordi piger tænker på en helt anden måde. Det kan altså helt bestemt være en fordel, mener hun og forklarer, hvad det er pigerne kan bedre end drenge: Piger tænker mere i helheden drenge glemmer lidt de store linjer, og de tænker lidt for praktisk nogen gange. Piger kan bedre tænke på det æstetiske, siger hun. Det lader altså til, at lederne, de ansatte og de studerende ikke bekræfter 102 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

103 fordommen om, at de kvindelige ikke passer ind på en af de uddannelser, den brede danske befolkning opfatter som overvejende maskulin. Til trods for denne positive beskrivelse af kvindernes muligheder, er en af de kvindelige studerende ikke i tvivl om, at en af kvindernes helt store udfordringer er, at de simpelthen er kvinder. Den studerende lufter sin frustration omkring det, hun benævner som barselsskræk blandt arbejdsgiverne: Jeg ville nok komme til kort overfor en mandlig kandidat størstedelen af gangene, siger hun og henviser til, at selvom der er en lovgivning på området, så tror hun arbejdsgiverne er tilbageholdende med at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Denne udfordring mener den studerende ikke knytter sig specielt til hendes fag, men den er en generel prøvelse for unge nyuddannede kvinder, der vil ind på arbejdsmarkedet. Denne generelle udfordring for fødedygtige kvinder deles af flere informanter. Selvom alle de interviewede aktører vurderer, at kvinderne er lige så fagligt kompetente som mændene, fortæller en studerende, at hun har haft nogle ubehagelige oplevelser på sit studiejob igennem to år. Når hun ankom til arbejdspladsen blev der helt stille, og de kiggede fra værkstedet. Efterhånden løsnede det lidt op, da flere kollegaer gav udtryk for, at hun blev udsat for sexchikane. 6.4 OPTAG OG REKRUTTERING I dette afsnit behandles forhold omkring indsatsen vedrørende rekruttering og optag af fortrinsvis kvindelige studerende på maskiningeniøruddannelsen. Først behandles registerdata om optaget på maskiningeniøruddannelserne i Danmark i årene Herefter belyses de interviewede aktørers oplevelse af optaget og faktorer med betydning for optaget, og herefter præsenteres skolernes specifikke rekrutteringsindsatser. Til sidst beskrives elevernes overvejelser og adfærd forbundet med valg af uddannelse. Optag og køn i tal I dette afsnit kigges på flere faktorer i forbindelse med optaget af studerende på maskiningeniøruddannelsen. For det første undersøges antallet af kvinder på landets seks uddannelsessteder. Dernæst ses på de mandlige og kvindelige studerendes alderssammensætning og sidst ses der på mødres og fædres oprindelse, fordelt på de studerendes køn. Tabel viser andelen af mandlige og kvindelige studiestartere i perioden Ingeniørhøjskolen i København og Syddansk Universitet i Odense har henholdsvis 20 procent og MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

104 procent kvinder, og er dermed de institutioner, der har den højeste procentdel kvinder i deres optag. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Ingeniørhøjskolen i Aarhus har derimod de laveste procentandele af kvinder blandt de optagne studerende. Således var der kun 7 procent kvinder blandt de studerende på DTU og 4 procent på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Der er altså en betydelig variation i optaget af kvinder på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Tabel. Studiestarteres fordeling på køn på maskiningeniør diplomuddannelsen i perioden Rangordnet efter skoler med den største andel kvindelige studiestartere. Institution Mand Kvinde I alt Syddansk Universitet, Odense 80 % 20 % 100 % Ingeniørhøjskolen i København 83 % 17 % 100 % VIA University College, Campus Horsens 83 % 17 % 100 % Aalborg Universitet 86 % 14 % 100 % Danmarks Tekniske Universitet 93 % 7 % 100 % Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 96 % 4 % 100 % Note: Ingeniørhøjskolen i København og Danmarks Tekniske Universitet fusionerede pr. 1. januar 2013, men var to selvstændige organisationer i perioden , hvorfor de optræder særskilt her. Nedenstående tabel 11 viser, at man i Syddanmark er bedst til at rekruttere kvindelige studerende til maskiningeniøruddannelsen. Selvom uddannelsesinstitutionerne i Hovedstadsområdet og Midtjylland har et større samlet antal studerende, rekrutterer de alligevel færre kvindelige studerende, således både procentvis, og når det kommer til det absolutte antal. Hvis man kigger på Sjælland, uden at inkludere København, er det her, man sammen med Nordjylland tilsyneladende har den største udfordring i forhold til rekrutteringen af de kvindelige maskiningeniørstuderende. På Sjælland har man blot 5 procent kvindelige maskiningeniørstuderende, imens der er 6 procent i Nordjylland. 104 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

105 Tabel. Studiestarteres bosættelse i de fem danske regioner på ansøgningsdatoen fordelt på køn på maskiningeniør diplomuddannelsen i perioden Rangordnet efter region med størst andel af kvinder. Region Mand Kvinde Syddanmark 23 % 32 % Hovedstaden 30 % 31 % Midtjylland 32 % 26 % Nordjylland 7 % 6 % Sjælland 8 % 5 % I alt 100 % 100 % Tabel viser gennemsnitsalder og aldersfordelingen for de mandlige og de kvindelige studiestartere på søgedatoen. Gennemsnitsalder for mænd og kvinder er henholdsvis 22,8 og 22,5 år og er dermed stort set ens. Aldersfordelingen blandt kvinder viser sig derfor også tæt på aldersfordelingen blandt mænd, således er der kun marginale forskelle at spore. Fx udgør de årige 61 procent blandt mændene, men 64 procent blandt kvinderne. Det tyder altså på, at sammenhænge mellem alder og køn ikke kan fortælle noget om det lave optaget af kvindelige studerende på maskiningeniøruddannelsen. Tabel. Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på maskiningeniør diplomuddannelsen i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder 22,8 22,5 Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 21 % 20 % år 61 % 64 % år 11 % 9 % Over 30 år 7 % 7 % I alt 100 % 100 % Af Tabel ses mødres og fædres etniske oprindelse fordelt på de studerendes køn. Blandt mændene har 13 procent en mor eller en far med anden etnisk oprindelse end dansk. Blandt kvinderne udgør andelen, hvis mødre er indvandrere og/eller efterkommere, 14 procent, mens andelen, hvis fædre er 105 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

106 indvandrere eller efterkommere, udgør 12 procent. Dermed er der heller ikke her væsentlige forskelle mellem de kvindelige og de mandlige studiestartere. Tabel. Studiestarteres forældres etniske oprindelse fordelt på køn på maskiningeniør diplomuddannelsen i perioden Mors oprindelse Fars oprindelse Mand Kvinde Mand Kvinde Dansk oprindelse 87 % 86 % 87 % 88 % Anden etnisk oprindelse 13 % 14 % 13 % 12 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Det mest interessante ved de ovenstående fire tabeller er således den procentvise store forskel på andelen af kvindelige studerende, når man sammenligner på tværs af de seks steder, maskiningeniør-uddannelsen udbydes i Danmark. Tilsyneladende er der ikke nævneværdige forskelle mellem køn og alder eller køn og etnicitet. Skolernes oplevelse af optag og faktorer med betydning for optag Her afdækkes de interviewede aktørers oplevelser af de elementer, der spiller en rolle i forhold til de studerendes optag på maskiningeniøruddannelsen. Ifølge informanterne spiller flere forskellige faktorer ind, når det drejer sig om optag af studerende. Generelt er der enighed blandt ledere og medarbejdere om, at man meget gerne vil have flere kvindelige maskiningeniører. Der er en holdning om, at kvinder giver et bedre studiemiljø og samtidig tilfører nogle ekstra dimensioner til faget. Flere uddannelsesledere og ansatte fremhæver, at uddannelsen er meget mere populær blandt kvinder i udlandet. De få kvindelige studerende på maskiningeniøruddannelsen i Danmark, kan ifølge informanterne, skyldes uddannelsens manglende synlighed i samfundet. Så længe det ikke har det [synlighed] i samfundet, så får det det heller ikke for kvinder. Borgmesteren i Horsens, som døde, var ingeniør, og andre politikere er også ingeniører, men det ved man ikke rigtigt. Man kender i højere grad til arkitekt-navne end ingeniøruddannelse. Det har noget med status at gøre, og det kan også være, at vi bliver slået på stregen af andre uddannelser, siger studievejlederen, som ligeledes mener, at studievejlederne på ungdomsuddannelserne har et stort ansvar for at rådgive unge i deres uddannelsesvalg. Han har lagt mærke til, at gymnasiet i nærområdet ikke sender nogle studerende videre til den pågældende uddannelsesinstitution, og i forhold til kønsspørgsmålet, så har han en 106 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

107 stærk formodning om, at landets studievejledere i højere grad vil foreslå uddannelsen til mænd frem for kvinder. En af uddannelsesinstitutionernes kommunikationsmedarbejdere mener dog ikke kun, man bør se på studievejledernes rolle i forhold til at rekruttere nye studerende af begge køn. Han fortæller, at 70 procent af ny-optagede elever kender en elev, der allerede går på skolen. Ung-til-ung er den vigtigste rollemodel-funktion. Derudover lærer-til-ung, fastlår kommunikationsmedarbejderen. Jeg tror, det afskrækker mange kvinder, at der er så få af deres slags. De kan være bange for at stikke udenfor, og man bliver også meget synlig på uddannelsen, men det kan man også bruge til nogle gode ting. Piger har som regel en kreativ side, som de gerne vil udforske, hvilket man kan her, men det ved pigerne ikke rigtigt, siger den studerende. Ifølge de adspurgte studerende er det da også en bestemt pige-type, som starter på uddannelsen. Det er den type, som en mandlig studerende benævner som fars piger, hvilket han uddyber: Det er ikke pige-piger. De er super seje. De drikker lige så mange øl, som vi gør, og de bander. Altså, de er ikke som søde handelsskolepiger., lyder beskrivelsen af den klassiske kvindelige maskiningeniørstuderende. En studieleder påpeger, at der rent faktisk er en del kvinder, der er interesserede i faget, når der afholdes åbent hus de starter bare ikke på uddannelsen: Jeg har nu været overrasket over, hvor mange kvinder, der har været henne for at spørge til vores uddannelse. Der er procentvist flere kvinder henne for at spørge, end der er kvinder på uddannelsen, så vi må have gjort et godt job med at skræmme dem væk. Eller også er der flere på vej, konstaterer studielederen. Ifølge en kvindelig underviser på en af uddannelsesinstitutionerne er det ikke igennem studiemesser, man rekrutterer piger til uddannelsen. Pigerne starter som ofte, fordi de har et nærtstående familiemedlem, der er uddannet maskiningeniør, og derigennem opstår interessen. Underviseren mener, at man bl.a. skal helt tilbage i folkeskolen for at finde en forklaring på, hvorfor pigerne ikke bliver motiverede til at søge ingeniørvejen: I folkeskolen underviser man i nogle naturvidenskabelige fag som matematik samt natur og teknik, og man gør det med garanti rigtigt godt, men man får det aldrig sat i relation til, at det her er rigtig relevant, hvis man vil være ingeniør. Man får snakket om det i forhold til, at det er naturens love, at sådan er verden skruet sammen, at det her kemiforsøg giver flotte farver. Man får aldrig sat det i relation til, at det kan bruges til noget konkret. Det vil sige, at der taber man rigtigt mange piger, tror jeg, for de kan ikke se relationen til, at de kan bruge det til noget senere, siger den kvindelige underviser. En de kvindelige studerende fortæller, at hun blev motiveret til at søge ind pga. hendes gymnasiale ungdomsuddannelse på HTX. Allerede valget af HTX frem for det almene gymnasium var i hendes øje et kønsatypisk valg for en unge kvinde, da alle hendes veninder valgte anderledes. På HTX blev hun 107 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

108 introduceret til det naturvidenskabelige felt og det maskinelle og tekniske fagområde, hvilket hun ikke mener, ville være sket ellers: Jeg tror, at det er der, jeg har fået idéen. At der er nogle lærere, som alle har en faglig baggrund og har været ude at arbejde, inden de kom ind som undervisere, og de kunne godt høre, hvad det var, man gerne ville bagefter, udtaler den kvindelige studerende om baggrunden for sit uddannelsesvalg. Lønnen bruges nogle gange som begrundelse for, at mænd ikke uddanner sig til eksempelvis socialog sundhedsassistent, og en underviserne gør sig da også nogle tanker om hvorvidt lønforhold afholder kvinderne fra at uddanne sig til maskiningeniører: Jeg tror helt klart, at hvis man står og skal vælge mellem ingeniørstudiet og jurastudiet, så er der en opfattelse af, at jurister tjener mere. Og går man kun efter penge, vil man vælge jura. Men jeg synes ikke, at ingeniører er dårligt lønnet, ræsonnerer underviseren. Ifølge underviseren er det også meget forskellige typer, som søger ind på uddannelsen: Alt fra én med en håndværkeruddannelse, som ikke ville fortsætte med det resten af sit liv, og til ham, der havde læst fem år på jurastudiet og fundet ud af, at det var ikke noget for ham, og at han ikke gjorde det færdigt, for så ville han ikke få lov til at komme ind på ingeniørstudiet. Og så var der ham, som kom fra gymnasiet, som havde været på et sabbatår og forsøgt at finde noget arbejde, men ikke havde fundet et, og så tænkte, at han lige så godt kunne begynde at læse, siger underviseren. Trods elevernes forskellige baggrunde oplever underviseren, at de overordnet set søger ind på uddannelsen af samme grund. De er optagede af de elektroniske genstande, som er attraktive og flotte og en del af den moderne husholdning. Kendetegnet for deres uddannelsesengagement er, at de synes, det kunne være spændende at være med til at udvikle fremtidens produkter. Ifølge underviseren er maskiningeniørstuderende således mennesker, der baserer deres uddannelsesvalg på en klar forestilling om, hvad man kan komme ud og lave i en given jobsituation. Skolernes rekrutteringsindsats I dette afsnit præsenteres, hvilket syn uddannelseslederne, medarbejderne og de studerende har på skolernes rekrutteringsindsatser - særligt i forhold til at opnå flere kvindelige studerende på uddannelsen. Udfordringerne på rekrutteringsområdet er, jf. tidligere afsnit, at den almindelige dansker ikke ved, hvad uddannelsen består i. Det gør særligt rekrutteringen af kvindelige studerende vanskelig, fordi de forkerte opfattelser ofte centrerer omkring noget med motorer, som forventes at være mindre attraktivt for kvinder. Ydermere har nogle af uddannelsesinstitutionernes medarbejdere en 108 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

109 formodning om, uddannelsesvejlederne på nogle af de adgangsgivende uddannelser ikke informerer alle elever tilstrækkeligt om de studerendes mange muligheder. Alle ledere, medarbejdere og studerende forholder sig positivt til at øge andelen af kvindelige studerende. En optagelsesvejleder på en uddannelsesinstitution gør meget ud af at pointere, hvor stor en fordel, det vil være, hvis der er kvinder på uddannelsen men ikke kun for uddannelsen, også for hele branchen. Hun pointerer, at mange virksomheder eksempelvis benytter sig af dygtige, kvindelige salgschefer. Generelt viser undersøgelsen, at de maskiningeniøruddannelser, som indgår i undersøgelsen, praktiserer en rekrutteringsindsats, der på den eller anden vis er målrettet et forsøg på at øge andelen af piger på uddannelsen. En lektor beskriver her, hvordan der på internettet målrettet arbejdes med kvindelige rollemodeller i kommunikationen omkring uddannelsen. Der har vi en pige, der blomstrer frem og flere beskrivelser af piger. Helt igennem har vi brugt meget piger, og det er helt bevidst for at sikre, at de potentielle ansøgere, som er piger, har muligheder for at kunne identificere sig med vedkommende. Der tror jeg, at det betyder noget, at de kan se, at nå, der er en pige. Der tror jeg, at piger er lidt anderledes. De har brug for at være trygge, vurderer lektoren. I forbindelse med skolernes rekrutteringsmateriale, er det et gennemgående tema, at kvinder fylder mere her, end de reelt gør på uddannelserne. Simpelthen for at tiltrække flere kvinder. Det er for at overvinde den der fordom om, at det her ikke er noget for piger. Det er måske en smule uhæderligt, men det er ikke mit indtryk, at pigerne bliver skuffede, når de så møder virkeligheden. Jeg tænker, at de på den ene eller anden måde alligevel kender til kønsfordelingen, også selvom det ikke er noget, vi sådan udbasunerer. De ved det fra kammerarter eller noget, siger en underviser fra én af uddannelsesinstitutionerne. På en anden uddannelsesinstitution har man i 1990 erne haft succes med rekrutteringstiltag målrettet kvinder. Dette var dog for besværligt og omfattende, vurderes det af stedets uddannelsesansvarlige, der imidlertid erkender, at de færdiguddannede, man fik ud af rekrutteringsindsatsen, fungerede som glimrende rollemodeller for pigerne. Der kom bare ikke nok piger ind på uddannelsen til, at man kunne retfærdiggøre at afsætte midler til at opretholde denne særlige rekrutteringsindsats. På andre af de implicerede uddannelsesinstitutioner foretages ligeledes en afvejning af forholdet mellem rekrutteringsressourcer og det endelige resultat: Vi markedsfører os ikke særligt meget i aviser mere, fordi det betaler sig ikke ift., hvad det koster i kroner og ører. Vi deltager heller ikke så meget i messer mere, lyder det fra en optagelsesvejleder, som i stedet gerne ville ud og besøge gymnasierne og erhvervsskolerne for at informere om 109 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

110 uddannelsen til maskiningeniør. Optagelsesvejlederen tror på, at den personlige henvendelse er central for at nå ud til potentielt kommende studerende. Lige nu markedsfører den pågældende skole sig på det, der kaldes Student for a day, men hun så gerne, at man fik lov til at besøge de enkelte klasser, i stedet for blot at kunne snakke med enkelte elever i en frokostpause. At bruge de kvindelige studerende som rollemodeller har de, ifølge en optagelsesmedarbejder, haft succes med på VIA University College, Campus Horsens. Her kommer der flere og flere kvinder på uddannelsen, især internationale, og man benytter sig netop af kvindelige rollemodeller rundt på gymnasierne til at stimulere pigernes interesse for feltet: Hvis en pige kommer, og man kan se, at den pige, der er med, ikke står med sorte negle og ikke er så nørdet, så er det jo fantastisk, siger optagelsesvejlederen fra VIA University College, Campus Horsens, som ligeledes forklarer, at man gør meget for at reklamere med fagets muligheder indenfor vedvarende energi, hvilket efter sigende skulle være en kvindesluger af en anden verden. Ifølge en ansat på en af uddannelsesinstitutionerne bør man i sin rekruttering gøre endnu mere for at få pigerne ind på skolerne til de såkaldte u-days, hvor elever kan stifte bekendtskab med de forskellige uddannelsesmuligheder, der er for de unge. Han ser et mønster i at få piger bliver gjort opmærksom på maskiningeniørstudiet igennem en anden uddannelse, fordi der her informeres om, at det er på maskiningeniøruddannelsen, at de rigtige innovatører får lov til at boltre sig. Selvom man har held med at rekruttere enkelte kvinder, så efterspørger han, som alle andre i branchen, flere kvinder, der kan fungere som positive rollemodeller for unge kvinder, der står og skal vælge uddannelsesvej. Det kan, som nævnt, være ressourcekrævende at gennemføre særlige rekrutteringsindsatser målrettet et bestemt segment. Alligevel leverer en projektleder fra et af landets seks uddannelsesinstitutioner en nuanceret grund til, at man skal have en bred rekrutteringspolitik: Det er ikke bare for at få piger ind, men man vil gerne udbrede det til flere grupper. Hvis alle var nørder, som var fokuseret på matematik på højt niveau, ville det også præge de studerende. Derfor handler det om, at vi ikke skal være ens. Man kan udvikle uddannelsen mere, jo bedre et spektre af personer, vi har, pointerer projektlederen. En underviser fortæller, hvordan man prøver at arbejde med rekruttering på en anderledes og kreativ måde. Hvert år er der blevet arrangeret det såkaldte Lego League, en slags konkurrence, der henvender sig til eleverne i klasse. De får et dilemma, de skal løse og en robot, de skal programmere og dernæst navigere igennem en labyrint. Det er et skoleprojekt, og så kommer de til konkurrencen ude hos os. Og der er der både piger og drenge. Jeg ved ikke, om vi fanger nogen ved det, men vi har fået rigtig positiv respons fra alle dem, der deltager. Og det er nogle af de initiativer, som kunne give mening, hvis man fik plantet en idé så 110 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

111 tidligt i undervisningssystemet, siger en underviser. Stedets uddannelsesleder udspecificerer, hvor meget der gøres for i det hele taget at rekruttere nye elever. Konkurrencerne og underholdning med robotter, der spiller fodbold bruges til at fange folkeskole- og gymnasieelevers interesse for faget: Vi har åbent hus-arrangementer, hvor vi viser projekter. Og hvis nogen kontakter mig fra HTX eller et gymnasium, så arrangerer jeg en dag for dem. Så vi gør, hvad vi kan, med den tid, vi har, vurderer uddannelseslederen. I forhold til rekruttering er det generelle billede altså, at skolerne gør en del for at tiltrække flere kvindelige studerende. Flere af de interviewede medarbejdere og studerende mener dog, at man sagtens kunne foretage yderligere tiltag for at øge fokusset på optaget af denne målgruppe. I undersøgelsen tegner der sig et klart billede af, at det ikke kun er uddannelsesinstitutionerne, der har indflydelse på kønssammensætningen på uddannelserne. De professionelle ungdomsvejledere, der har med ungdomsuddannelserne at gøre, skal samtidig, ifølge informanterne, blive bedre til at informere de unge i særdeleshed kvinderne om, at de kunne have en god fremtid indenfor maskiningeniørfaget. Som det også er nævnt i tidligere afsnit, er der ligeledes enighed blandt de adspurgte om, at størstedelen af de elever, som starter på diplomuddannelsen til maskiningeniør, har nært kendskab til en anden maskingeniør eller en anden maskiningeniørstuderende. De studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag I dette afsnit ses nærmere på de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med maskiningeniørstuderendes valg af uddannelse. Der tages udgangspunkt i de studerendes egne udsagn og i uddannelseslederne og medarbejdernes oplevelse af de unges bevæggrunde for at påbegynde maskiningeniøruddannelsen. Som tidligere nævnt i rapporten, påpeger flere informanter, at de fleste maskiningeniørstuderende kender til uddannelsen igennem deres netværk. Eksempelvis igennem kendskab til en nuværende studerende eller til en allerede uddannet maskiningeniør, som ofte befinder sig i familien. En studieleder beretter om to kvindelige studerende: De to, jeg kender godt, den enes far er maskiningeniør og den andens onkel er, siger lederen og fortæller, at faget ikke har udviklet sig så meget, at det indtryk, de unge studerende får fra ældre familiemedlemmer vil være et misvisende billede. En optagelsesvejleder på én af uddannelsesinstitutionerne tilkendegiver, at det særligt er de potentielle kvindelige studerende, som har deres mandlige familiemedlemmer med til informationsarrangementer på uddannelsesstederne typisk er det far eller farfar, som kvinderne bruger som sparringspartnere i den givne situation. 111 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

112 Interviewene med de studerende giver et billede af forskellige forhold, der gør sig gældende vedrørende grunden til, at de startede på uddannelsen som maskiningeniører. En kvindelig studerende giver sine undervisere på HTX æren for, at hun fik øjnene op for det tekniske fagområde. En anden kvindelig studerende har ikke direkte modtaget vejledning om karrierevalg af professionelle fagpersoner, men har, med hendes egne ord, diskuteret valget med venner og familie. Hun havde en far, som var ingeniør, og hun havde umiddelbart ikke lyst til at gå i faderens fodspor. Men efter en tid med rejser og i en krisetid, hvor det var svært at finde arbejde, besluttede hun sig for, at hun ville starte på en uddannelse. Hun havde en lang videregående uddannelse i kikkerten på universitetet, men besluttede sig for, at en professionsbachelor indenfor ingeniørfaget matchede hendes ønsker: Det er noget med dimser, dippedutter og at finde ud af, hvordan de fungerer. Og en årsag er vel også, at [den pågældende uddannelsesinstitution] har et rigtigt godt ry som førende universitet indenfor forskning og ny teknologi. Så jeg tænkte, at det var et godt udgangspunkt, lyder hendes begrundelse for valget af maskiningeniøruddannelsen på, selvom hun havde svoret, at hun aldrig ville træde i faderens fodspor. En tredje kvindelig maskiningeniør-studerende beskriver sit uddannelsesvalg som ret tilfældigt. Der var ikke nogen ingeniører i nærmeste familie, undervisere eller studievejledere, som rådede hende til at starte på studiet. Som tidligere nævnt i rapporten har en stor del af uddannelsesstedernes studerende en relation til en anden studerende på det pågældende studie, inden de starter på uddannelsen. Og for denne studerende var det nogle mænd på den pågældende uddannelsesinstitutions forberedende adgangskursus i matematik og fysik, som fik hende overtalt til at fortsætte uddannelsen på skolen. Hun studerede i en periode til sundhedsteknolog i USA, men det var for meget IT og for lidt mekanik. Derfor endte hun med at søge ind på maskiningeniøruddannelsen for at kunne pleje interessen for matematik og for det tekniske. Undersøgelsen viste entydigt, at der blandt de adspurgte kvindelige elever var enighed om, at de få antal kvinder på studiet ikke havde haft en negativ indvirkning på deres syn på uddannelsesstedet. For én af de kvindelige studerende havde det ligefrem haft en positiv effekt, da hun kom fra en gymnasieklasse, hvor det kun var klassens fire mandlige elever, hun snakkede med. Derfor havde skolens mandsdominerede kultur en positiv effekt på den hendes studievalg. En anden kvindelig studerende fortæller, at hun først har tænkt over kønsfordelingen på uddannelsen, efter hun er startet og beskriver det som en positiv oplevelse. En optagelsesvejleder på et af de besøgte uddannelsessteder efterlader imidlertid også det indtryk, at pigerne ikke bekymrer sig særligt over, at de melder sig på en uddannelse som minoritetsgruppe. Det opleves, at kvinderne typisk spørger ind til kønsfordelingen forud for deres uddannelsesvalg, men det gør mændene også. Der er vi jo meget ærlige og siger, det skal du bare vide. Det er bare et 112 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

113 spørgsmål, iblandt mange, som de lige har brug for at få at vide. Det er et mandefag, de kommer ind i, fortæller den pågældende medarbejder om nogle af de overvejelser, de unge gør sig, inden de endelig beslutter sig for et uddannelsessted. Generelt set oplever medarbejderen, at kvinderne gør sig de samme overvejelser som mændene forud for deres uddannelsesvalg. En kvindelig studerende giver udtryk for, at hun valgte at læse til maskiningeniør af jobmæssige årsager. Hun startede på at læse produktionsteknologi, hvor hun valgte at læse matematik på højt niveau for at have muligheden for at læse videre til maskiningeniør senere hen. En underviser informerede hende om disse uddannelsesmuligheder, og efterfølgende fik hun den information, hun behøvede for at kunne træffe det rette uddannelsesvalg. I sidste ende var det de fremtidige spændende jobmuligheder som maskiningeniør, der gjorde, at hun valgte lige præcis den uddannelsesvej. Undersøgelsen tegner et noget forskelligartet billede i forhold til, hvad der har motiveret de kvindelige elever til at starte på maskiningeniøruddannelsen. En fællesnævner er dog, at man har søgt diskussion og vejledning om uddannelsen blandt fagpersoner og andre personer i ens omgangskreds. Undersøgelsen giver ikke et svar på, i hvor høj grad uddannelsesstedernes rekrutteringstiltag har virket positivt på de kvindelige studerende. Ingen af eleverne tilkendegiver således eksplicit, at skolernes informationer om uddannelsen har fået dem til at starte på studiet. I undersøgelsen fremhæver hverken uddannelseslederne eller deres medarbejdere ej heller, at målrettede rekrutteringsindsatser har en meget positiv dokumenterbar effekt på optaget af kvinder på uddannelsen. I hvert fald ikke en effekt, der ressourcemæssigt stemmer overnes med de få antal kvindelige elever, som indsatsen medfører. Fagpersonerne påpeger ligeledes et sammenfald imellem de informationer henholdsvis mandlige og kvindelige studerende ønsker at få, når de træffer deres uddannelsesvalg. 6.5 TRIVSEL, FRAFALD OG FASTHOLDELSE I dette afsnit beskrives uddannelsesledernes, medarbejdernes og de studerendes tanker omkring de studerendes trivsel på de involverede maskiningeniøruddannelser, herunder med fokus på frafald og fastholdelse. Der er en generelt enighed blandt lederne og medarbejderne om, at gennemførelsesprocenten blandt de kvindelige studerende er højere end blandt mændene. Det forklares overordnet set ud fra devisen om, at kvinderne har valgt en atypisk uddannelsesvej, hvorved de sædvanligvis har sat sig mere ind i uddannelsen, inden de starter. En uddannelsesleder formulerer det således: Frafald blandt kvinder på vores uddannelse er mindre end for mænd. Pigerne er meget mere afklarede, og de shopper ikke rundt mellem forskellige uddannelser det gør drengene. 113 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

114 En anden uddannelsesleder forklarer, at der kan være mange grunde til, at en studerende finder det vanskeligt at færdiggøre et uddannelsesforløb. Hovedårsagen til frafald er dog primært de faglige udfordringer, selvom lederne fortæller, at der godt kan være et hårdt miljø på uddannelsen, hvor folk til tider kan blive udstødt en smule. Disse problematikker kobler sig dog ikke til noget kønsspecifikt, og der beskrives af informanterne ingen sammenhæng mellem køn og dem, der frafalder på grund af sociale eller faglige udfordringer. En studievejleder fortæller dog, at de kvindelige studerende er en smule mere opsøgende i forhold til samtaler, end det er tilfældet med de mandlige studerende. Studievejlederen kommenterer dog ikke på, hvorvidt de flere samtaler har større eller mindre indflydelse på disse elevers frafald. Jeg ved ikke, hvorfor kvinder henvender sig mere, men jeg tror, det er en mere kvindelig strategi, hvis noget er svært. Kvinder vil i højere grad sparre, men jeg tror ikke, det er fordi, de trives dårligere, siger studievejlederen. Selvom der hos én uddannelsesleder bekrives et lidt hårdt uddannelsesmiljø, så har en anden uddannelsesleder ikke oplevet en eneste kvindelig studerende, der er faldet fra uddannelsen, fordi hun var i mindretal i forhold til de mandlige studerende: Her er ikke noget med, at drengene mobber pigerne, det har vi aldrig oplevet. Alle de piger, jeg kender, har gennemført, siger lederen. Dermed bekræftes det overordnede billede af, at de kvindelige studerende har en høj gennemførelsesprocent. Generelt fortæller lederne, medarbejderne og de studerende, at der ikke bliver gjort særlig mange kønsspecifikke fastholdelsestiltag på uddannelsesinstitutionerne for at sikre god trivsel for de kvindelige studerende på maskiningeniøruddannelsen. En underviser forklarer, at man på denne skole sætter en ære i at undgå at lave kønsdiskrimination i dagligdagen hverken positivt eller negativt. Man forsøger at behandle alle lige. På et uddannelsessted holdes studiestartssamtale for alle de studerende, efter eleverne har gået lidt tid på uddannelsen. Til disse samtaler giver de kvindelige studerende udtryk for, at de trives på skolen. Ifølge studievejlederen på den pågældende uddannelsesinstitution fungerer disse samtaler som et bevidst fastholdelseselement for at sikre, at alle folk er på rette hylde. Flere institutioner har eller har haft en pigeklub. Nogle steder arrangeret af skolen, andre steder på de studerendes initiativ, men det er ikke alle kvindelige maskiningeniørstuderende, der har lyst til at være med i sådan en pigeklub. En kvindelig studerende mener ligefrem, at det ikke er passende for en uddannelsesinstitution at understøtte kønsdifferentiering på den måde: Pigerne finder selv på dette igennem udvalg. Jeg synes heller ikke, at skolen som ledelse skal blandes ind i sådan noget. En uddannelsesinstitution prøvede for nogle år tilbage at arrangere en sådan pigeklub, fordi de forventede at det kunne bidrage positivt til de kvindelige studerendes trivsel og dermed på sigt også rekrutteringen af kvindelige studerende. Men de kvindelige studerende var ikke interesseret. De ønskede ikke særbehandling, men ville hellere bare være en del af gruppen. 114 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

115 Der er således ingen særlige eksempler på, at man på de besøgte uddannelsesinstitutioner, iværksætter særlige initiativer for at fastholde de kvindelige studerende. Det kan bl.a. skyldes, at de kvindelige studerende er gruppen med den højeste gennemførelsesprocent, og at der derfor ikke synes at være behov for en særlig fastholdelsesindsats over for dem. En anden forklaring kan være, at flere af de kvindelige studerende ikke har lyst til, at der skal tages særlige hensyn til dem. 6.6 UDDANNELSESMILJØ Dette afsnit belyser opfattelsen af uddannelsesmiljøet, herunder det sociale miljø, undervisningsmiljøet og praktikoplevelser. Der fokuseres på, hvordan de kvindelige studerende trives på uddannelsen og hvorvidt undervisere tilrettelægger deres undervisning forskelligt i forhold til, om der er mandlige eller kvindelige studerende. Afsnittet behandler, i hvilken grad de interviewede aktører oplever, at kvindernes rolle i undervisningen har betydning for selve kvaliteten på uddannelsesstedet. Ydermere ses der på, om kvinder har særlige udfordringer, når det kommer til at vælge et praktiksted. Det sociale miljø I dette afsnit ses på, hvorvidt den skæve kønsfordeling, ifølge informanterne, udøver negativ indflydelse på det sociale miljø. Som tidligere nævnt tyder meget på, at kvinderne trives fint som minoritet blandt de mange mænd på maskiningeniøruddannelsen. En uddannelsesleder henviser til, at tonen på skolen har ændret sig med tiden, så der i dag er mere plads til de kvindelige studerende. Denne observation bekræfter en kvindelig underviser, der afliver myterne om, at der skulle hænge kalenderpiger på væggene og den slags. Hun oplever ingen mandehørm på den måde og ej heller at skulle forholde sig til en speciel maskulin tone i sin hverdag med de studerende. Selvom de interviewede aktører vurderer, at kvinderne trives godt på uddannelsen, så fortæller en leder alligevel, at kvinderne i starten af uddannelsen typisk holder sig meget til hinanden. Er der 2-3 piger i en klasse, så søger de mere sammen og er sammen i pauserne. Det er så ikke sikkert, det holder. Men indledningsvist vil de søge mere sammen, siger lederen. For at skabe et godt socialt studiemiljø skal man, ifølge en medarbejder, sørge for at ryste de mandlige og de kvindelige studerende sammen. På det pågældende uddannelsessted har man en kvindelig medarbejder, der bliver omtalt som hyggemor hun sørger for at matche eleverne med hinanden, så der opstår god stemning. 115 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

116 Når man spørger de kvindelige studerende, er de generelt også meget tilfredse med det sociale liv på uddannelsesinstitutionerne. En enkelt påpeger dog, at de mandlige studerende har mere med hinanden at gøre uden for skoletiden, hvilket godt kunne få hende til at føle sig udenfor i starten. Hun er dog med til fredagsbar samt andre sociale arrangementer og nyder i virkeligheden nu at fokusere på det faglige og så ellers se andre mennesker, når hun holder fri. Hun oplever ikke at have en bestemt rolle på uddannelsesstedet, blot fordi hun er kvinde. Desuden mener hun, at kvinderne måske har flere forskellige roller end mændene, der langt hen af vejen bare identificerer sig med at være én af de nørdede. Jeg tænker umiddelbart, at de fleste mænd føler sig tilpas her, for der er nogle tekniske nørder, der har været det hele livet, og her får de ikke tæsk for det; Alle er interesserede i nørdede ting. Så de kan slappe lidt mere af. For piger er det meget forskelligt, hvordan man falder til, og hvilken rolle, man indtager. Nogle kan godt lide den opmærksomhed, det giver at være én af få, andre falder i et med drengene og skiller sig ikke så meget ud, siger den kvindelige studerende, som mener, det kan være nemmere at være kvinde på skolen end mand. Det begrunder hun med, at der ikke er så mange forventninger til kvinder på studiet, netop fordi de er så få, hvorimod der er nogle bestemte roller med bestemte forventninger til de mandlige studerende fx den nørdede rolle. En anden kvindelig studerende, mener det er meget vigtigt, at der ikke er flere kvinder på studiet. Som branchen er, så er det, ifølge hende, godt for kvinderne at lære at omgås mange af det modsatte køn, når de alligevel vil være i mindretal på arbejdspladserne, efter endt uddannelse. Hun mener i øvrigt også, at mændene er nemmere at være sammen med. Piger er meget mere fordomsfulde drenge siger lige ud, hvad de mener, og der er aldrig noget drama; På den måde er det meget nemmere. Der er et fodboldhold for kvinder, så hvis man føler, man har behov for det, så er muligheden der. Men det er smart at være meget med drengene og lære jargonen, så man kender det, når man er færdig, lyder vurderingen fra den kvindelige studerende, der altså af flere årsager ser ganske positivt på kønsfordelingen. Hendes udtalelse viser dog også, at hun har en forventning til sig selv om, at kvinderne i en eller anden grad skal vænne sig til at agere i en verden fyldt med mænd, hvilket hun forventer fører en vis jargon med sig. Det tegner således samme billede, som billedet af den typiske kvindelige maskiningeniørstuderende som en drengepige jf. afsnit Hverken lederne, medarbejderne eller de studerende på uddannelsesinstitutionerne peger på, at den skæve kønsfordeling er et problem for det sociale miljø på skolen. De forskellige uddannelsesinstitutioner arrangerer i højere eller mindre grad sociale arrangementer, og der tegner sig blandt de interviewede ikke noget entydigt billede af, at en speciel gruppe skulle være mindre repræsenterede ved disse sammenkomster. Samtidig vurderes de kvindelige studerende ikke at trives dårligere på uddannelsen end de mandlige. Dog påpeges det af en enkelt, at de studerendes alder spiller en større rolle på deltagelsen i sociale arrangementer end kønnet. 116 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

117 Undervisningsmiljø I dette afsnit beskrives, hvordan uddannelseslederne, de ansatte og de studerende på uddannelsesinstitutionerne forholder sig til kønsfordelingens betydning for undervisningsmiljøet på maskiningeniøruddannelsen. Generelt set viser undersøgelsen, at de interviewede ikke mener, at det har en bestemt negativ effekt, at kønsfordelingen på uddannelsen er så skæv. Fx har en uddannelsesleder kun oplevet en enkelt episode, hvor der på en rus-tur på sexistisk vis blev udtrykt, hvad en rigtig maskiningeniør var. Han mener, at kulturen på den pågældende skole er sund og kunne godt tænke sig flere kvindelige studerende. Det skyldes, at han mener, at det giver et lidt bedre arbejdsmiljø, hvis der er en bedre fordeling af kønnene. Han har nemlig iagttaget, at studiegrupper med både mænd og kvinder i fungerer særdeles godt. De kvindelige studerendes tilstedeværelse kan, ifølge lederen, få mændene til at tage sig en smule mere sammen. De projektgrupper, der har piger i, arbejder mere vellykket end de, hvor der kun er drenge, fordi der bare er en anden stemning. Sammensætningen af mænd og kvinder giver en god dynamik, fordi man får afdækket en meget større del af projektet, siger en uddannelsesleder. En uddannelsesansvarlig forklarer, at man på et tidspunkt forventede, at kvinderne måske ville have samme faglige interesser. Men det viste sig ikke at holde stik, da kvinderne valgte lige så forskellige valgfag som mændene. Og uddannelseslederen fremhæver, at kvinderne slet ikke ønsker, at der skal tages hensyn til dem i undervisningen. En underviser mener ikke, at kønsfordelingen har nogen indflydelse på den måde, hvorpå han underviser. Han ser heller ingen særlig grund til, at der absolut skulle være lige mange mænd og kvinder på en uddannelse. Dog er han enig med mange af sine kollegaer om, at det ville være stimulerende for alle parter med flere kvinder på uddannelsen, da det tilfører en anden stemning. Underviseren erkender, at det måske er en fordom, men han mener, at kvinder generelt har en tendens til at gøre mere ud af, at en klasse fungerer, hvilket i sidste ende vil gavne undervisningsmiljøet. Hos de studerende er der ikke særligt negative eller positive tanker knyttet til den skæve kønsfordeling på studier. Dog er der en mandlig studerende, der udtaler, at det kunne være rart med flere kvinder på uddannelsen. Dette ønske ytrer han dog uden at påpege manglen af kvinder som værende et problem. 117 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

118 Praktikoplevelser I dette afsnit beskrives de tanker som uddannelseslederne, de ansatte og de studerende har om praktikforholdene for de kvindelige studerende kontra de mandlige. Uddannelseslederne er enige om, at pigernes køn ikke spiller nogen negativ rolle i forhold til muligheden for at få praktikpladser. Den negative effekt, de mener, man ser i håndværksfagene, findes, ifølge dem, ikke på maskiningeniøruddannelsen, hvor praktikstederne beskrives som åbne. Til trods for dette beretter en underviser om et enkeltstående tilfælde, hvor et praktiksted ikke ville tage imod en kvindelig studerende. Generelt set beskriver underviseren dog praktikforholdene for begge køn som gode og tilføjer, at de kvindelige og mandlige studerende kommer ud i praktik under samme vilkår. Selvom flere af de interviewede aktører mener, at der kan være forskel på de mandlige og de kvindelige studerendes styrker, så er der, ifølge uddannelseslederne, ikke nogen forskel på, hvilken type praktiksteder, de kommer i. Jeg tror, pigerne har nemmere ved at få en praktikplads, men der er ingen forskel på, hvilket job de kommer til at sidde med. Jeg tror bestemt, det er nemmere som kvindelig ingeniør at få et arbejde, fordi du har en anden farve. Omvendt skal de bevise deres værd, og jeg tror, de kvindelige ingeniører har udfordring i ledelsesjob der bliver nok stillet flere spørgsmålstegn til, om kvinden kan. Sådan var det også dengang, jeg blev uddannet, så det skal altså have flyttet sig. Jeg synes, der er en større kønslig opdeling generelt nu, end der var for 20 år siden - det er meget: det skal piger lege med, det skal drenge lege med. Hvis man viser, at sådan er det ikke i samfundet, så tror jeg, vi vil opleve mere drive, siger en kvindelige uddannelsesleder om de krav, der stilles til kvindelige maskiningeniører i dag. En anden uddannelsesleder fortæller, at kvindelige håndværkerelever ofte kan få et chok, når de kommer i praktik mest på grund af tonen. Det er, ifølge lederen, ikke tilfældet for de kvindelige maskiningeniører, når de kommer ud i praktik eller på arbejdspladserne generelt. Han beskriver de mandlige maskiningeniører som bedre opdragede end indenfor håndværkerfagene. En anden uddannelsesleder er enig i denne beskrivelse af branchen. Ifølge ham hører de utilfredse virkelig til sjældenhederne. Normalt er praktikdelen af uddannelsen det, der scorer højest på brugertilfredshedsundersøgelserne, forklarer uddannelseslederen. En kvindelig studerende bekræfter da også glæden ved uddannelses praktik. Hun beskriver dagligdagen og miljøet på praktikpladsen som mere rar og fri for sladder. Hun fremhæver netop praktikken som værende den mest positive del af uddannelsesforløbet. Overordnet set må man altså sige, at samtlige interviewpersoner opfatter praktik som en velfungerende del af uddannelsen. Kun i særlige tilfælde lader det til, at praktiksteder ikke ønsker 118 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

119 kvindelige studerende. I forhold til tidligere afsnit tegner der sig faktisk et billede af, at kvinderne er mere vellidte og måske endda har bedre praktik- og jobmuligheder end deres mandlige kollegaer. 119 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

120 7. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Sygeplejerskeuddannelsen udbydes 22 steder i Danmark og er en professionsbacheloruddannelse, som varer tre år og seks måneder. Følgende uddannelser er adgangsgivende til sygeplejerskeuddannelsen: Gymnasial uddannelse (stx, hf, htx, hhx, eux eller GIF) Social- og sundhedsassistent (Social og sundhedsuddannelsen trin 2) samt dansk C, naturfag C og engelsk D Anden adgang med fire gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B samt enten matematik B, fysik B, kemi B, biologi B eller bioteknologi A. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C. Hvert enkeltfag skal være afsluttet med enten prøvebevis eller deltagerbevis og karakteren for enkeltfaget skal være mindst 02. Derudover ni måneders erhvervserfaring Uddannelsesforløbet veksler mellem undervisning i teoretiske fag og i alt halvandetårs klinisk undervisning, som foregår i sygehus- og social- og sundhedsvæsenet. Den teoretiske del af undervisningen, som foregår på uddannelsesinstitutionen, omfatter bl.a. sygepleje- og omsorgsteori, sygeplejebegreber og kliniske metoder i sygeplejen. Derudover fokuseres der også på sundhedsvidenskabelige fag så som folkesundhedsvidenskab, sygdomslære og videnskabsteori. Den kliniske undervisning skal være med til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis og fokuserer på menneskets oplevelser og vilkår i forbindelse med sundhed og sygdom. 7.1 KONKLUSION Associationsanalysen som blev lavet for at danne et bredt billede af befolkningens opfattelse af en sygeplejerske viser et næsten identisk billede af den beskrivelse, som de deltagende informanter giver, når de skal beskrive en sygeplejerske. Mange tænker på omsorg, professionalisme og en kvinde klædt i hvidt, når de skal beskrive en sygeplejerske. Til dette billede ligger også et stort omsorgsgen med arbejdsopgaver hovedsaligt inden for pleje. Langt de fleste associationer i analysen er feminine og neutrale, og således associerer meget få respondenter erhvervet som sygeplejerske med noget maskulint. De få maskuline associationer der er, omhandler mest løn, prestige, administration og autoritet, hvilket er knap så feminine associationer, som de der hører under de feminine og neutrale associationer. 120 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

121 Den typiske sygeplejerske beskrives som en kvinde først i 20erne med stort omsorgsgen, som går til sine opgaver med høj professionalisme. Billedet af den mandlige sygeplejerske er derimod todelt. En del af informanterne nævner, at den mandlige sygeplejerske er homoseksuel, og har nemt ved at tilpasse sig det feminine miljø, som er herskende på uddannelsen. Omvendt er der de mere maskuline mænd, som søger de mere tekniske sider af sygeplejefaget. De særligt maskuline egenskaber italesættes i denne sammenhæng, og mændene beskrives som mere kontante og løsningsorienterede end de fleste kvindelige studerende. Dette kommer dem til gode i mange af de jobfunktioner, de gerne vil udfylde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. I perioden fra påbegyndte studerende sygeplejestudiet, hvoraf 5,5 procent af disse var mænd. Dette tal dækker over 5 procentpoint fra den institution, der har optaget flest mænd (UCC Nordsjælland) og den uddannelsesinstitution, der har optaget færrest mænd (Sygeplejeskolen i Vejle). 46 procent af mændene var bosiddende i Region Hovedstaden, da de ansøgte, hvilket kan være med til at forklare den forholdsvis høje andel af mandlige optagne studerende. Derudover var mændene i gennemsnit tre år ældre end de kvindelige studerende, og der viser sig ikke at være den store sammenhæng mellem køn og forældres oprindelse. Mange af de kvindelige studerende er meget unge, når de påbegynder uddannelsen og kommer direkte fra gymnasiet eller med et enkelt sabbatår i rygsækken. Omvendt er det opfattelsen fra flere informanter, at mændene har relevant erhvervserfaring fra arbejde på et plejehjem. Andre mandlige studerende har været udsendt som soldat og har den vej igennem fået interessen for sygeplejeerhvervet. Der tegner sig et generelt billede af, at de sygeplejestuderende igennem deres netværk af familie og venner har fået kendskab til uddannelsen. Flere har en mor der er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent eller en far, der er læge, og er igennem deres opvækst blevet præget i en sundhedsfaglig retning. Derudover er det også opfattelsen blandt flere informanter, at måden at tiltrække potentielle studerende på er igennem netværk og personlig kontakt, da det er den afgørende faktor for, om de unge starter på uddannelsen. En af de største udfordringer i forhold til rekruttering af flere mænd er, at uddannelsens mange facetter ikke er synlige nok for de mænd, som kunne have interesse inden for faget. Opfattelsen af sygeplejerske som værende et kvindefag er stærkt dominerende, og det er en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne at nå ud til mændene med budskabet om, at uddannelsen også rummer interesseområder, som er mere tekniske og komplekse. Flere peger på, at de der møder op til uddannelsesmesser og åbent hus godt i forvejen ved, hvad uddannelsen indeholder, så de skal ikke overbevises på samme måde som de mænd, der er svære at nå med markedsføring alene. Det er den generelle opfattelse, at markedsføringen i form af plakater og kampagner på busser har en forholdsvis lille effekt, men et par andre tiltag fremhæves som havende positiv effekt: 121 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

122 Samarbejde med gymnasierne, som har til formål at sprede viden om sygeplejefagets mange facetter til de mange studerende, som ikke er klar over, hvad uddannelsen indeholder Orienteringsarrangementer med andre professionsbacheloruddannelser, som arrangeres sammen med sygehuse og plejehjem. De potentielle studerende får et realistisk indblik i, hvad en sygeplejerskes arbejdsopgaver indeholder Etablering af formidlerkorps bestående af studerende, som skal skabe netværk og personlig kontakt igennem bl.a. sociale medier for bedre at kunne nå potentielle studerende. De studerende som indgår i formidlerkorpset fungerer samtidig også som en slags rollemodeller Åbent hus-arrangementer med særligt fokus på at få det mandlige køn repræsenteret både i form af mandlige studerende og -ansatte Sygeplejefaget beskrives generelt meget positivt med en god tone de studerende og ansatte i mellem. Tonen bliver mere kontant, når mandlige studerende indgår i diskussioner, og de bidrager ofte med vinkler og synspunkter i det faglige miljø, som ikke ville være opstået, hvis klassen udelukkende havde været sammensat af kvindelige studerende. Det er også generelt opfattelsen, at de mandlige studerende trives på studiet, og mange mænd er meget synlige i frivilligt arbejde eller studenterorganisationer. I forlængelse af dette, kommer det også til udtryk, at uddannelsesinstitutionerne forsøger at skabe sociale arrangementer kun for mænd for at skabe et miljø, hvor mændene kan være mænd. Dette modtages forskelligt blandt mændene, og specielt de mænd der er ældre end gennemsnittet har ikke den store interesse i sådanne tiltag. Det er den generelle opfattelse, at de mandlige studerendes tilstedeværelse i studiemiljøet modtages positivt, og de kvindelige informanter giver generelt udtryk for, at mændene er med til at skabe en bedre dynamik. Det er ikke opfattelsen, at mændene har særlige fordele eller ulemper ved at være mænd på uddannelsen, men behandles på lige fod med alle andre. 7.2 SYGEPLEJEFAGETS IMAGE Det følgende afsnit omhandler opfattelsen af sygeplejefagets image. Først beskrives ledere, medarbejdere og studerendes opfattelse og beskrivelse af en sygeplejerske, og derefter præsenteres associationsanalysen som skal give et indblik i den brede befolknings opfattelse af sygeplejefaget. Blandt alle interviewede informanter beskrives en sygeplejerske som et menneske, der går til sit arbejde med stor professionalisme og som har høje faglige egenskaber. En sygeplejerske er i stand til at tackle komplekse situationer i forbindelse med patienters sygdomsforløb. Ifølge de interviewede ledere er faget i dag stadig præget af traditionelle billeder af en sygeplejerske som én med hånden 122 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

123 på panden som en leder udtaler dvs. et traditionelt omsorgsbillede. Men erhvervet indeholder også mange andre ting som ifølge flere medarbejdere kræver, at en sygeplejerske kan have mange bolde i luften og kan bevare roen i stressede situationer. Derudover skal man have empati, være fagligt dygtig, tage beslutninger og læse en situation rigtigt under pressede forhold som to studievejledere beskriver. Flere informanter er inde på, at der i uddannelsens navn pålægges et meget kvindeligt image, i forhold til, at uddannelsen ender på ske. En underviser kommenterer på dette på følgende måde: Det er jo en kønnet betegnelse, og det er jeg helt sikker på, har en betydning (for om man vil være sygeplejerske). Jeg går med en kvindetitel, og det er ikke fordi, jeg ikke politisk kan se, at det er et kvindefag [ ] I Norge er procentsatsen omkring 10, og de hedder sygeplejere. Således kan man sige, at uddannelsens navn i sig selv er med til at danne et feminint image. En anden informant nævner, at det er opfattelsen, at uddannelsen drejer sig om omsorg og pleje af syge mennesker. En del af denne opfattelse er også korrekt, men uddannelsen indeholder meget andet end dette, og det er den del af uddannelsens image, som er for svag i forhold til at tiltrække flere mandlige studerende, mener flere informanter. En mandlig studerende udtaler omkring opfattelsen blandt patienterne om ham som sygeplejerske, når han skal hjælpe dem med intim pleje: Mange ældre kvinder bryder sig ikke om det. De beder mig hente sygeplejersken, og de tror, at jeg enten er læge eller portør. En leder udtaler i forlængelse af dette, at patienternes associationer, når de møder en mandlig sygeplejerske vil være i retning af en læge, men tilføjer, at denne opfattelse ofte vil være positiv, hvis de overhovedet vil adskille sig fra associationerne ved en kvindelig sygeplejerske. Dette stemmer ikke helt overens med den studerendes oplevelse på klinikken, men en forklaring kan være, at der kan være en forskel på opfattelsen af mandlige sygeplejersker på tværs af patientgrupperne. Den reaktion flere mandlige informanter møder i deres omgangskreds, når de fortæller, at de læser til sygeplejerske understøtter ligeledes denne forskelligartede opfattelse, som er nævnt i afsnittet ovenfor. Flere mandlige studerende udtaler selv, at de oplever mange forskellige reaktioner fra omverdenen. En mandlig studerende udtaler, at personerne i hans omgangskreds var meget positive, hvorimod to andre oplever, at der spørges ind til hans seksualitet, når de fortæller, at de læser til sygeplejerske. Det at flere mænd oplever disse reaktioner fra omverdenen, og at omverdenen generelt på baggrund af uddannelsens navn og associationerne med, hvad en sygeplejerske laver, gør at ikke ret mange mænd søger ind på uddannelsen ifølge flere informanter. Således oplever de mandlige studerende både undren og respekt omkring deres uddannelsesvalg, men flere oplever således, at der stilles spørgsmålstegn ved deres seksualitet. En kvindelig studerende siger også, at hun tænkte om de mænd, der var på uddannelsen, at de var mænd med løse håndled. Hun har opfattelsen af, at det at tage en tøseuddannelse er relativt tabu for mænd. 123 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

124 Således er der blandt flere kvindelige studerende en umiddelbar opfattelse af de mænd, der læser til sygeplejerske som værende feminine, inden de starter på studiet, hvilket afspejler flere af de reaktioner, som de mandlige studerende får, når de siger, at de læser til sygeplejerske. Denne opfattelse bliver dog helt anderledes, når de kvindelige studerende først har stiftet bekendtskab med en mandlig sygeplejestuderende. I forbindelse med associationsanalysen (se evt. metodebeskrivelse i bilag A) kan det ses, at opfattelsen af sygeplejefagets image i stor udstrækning går igen i forhold til informanternes beskrivelse. Denne analyse viser den brede befolknings opfattelse af sygeplejefaget, og den peger på, at danskerne primært associerer sygeplejersker med noget feminint og neutralt, hvorimod de kun vurderer meget få associationer som maskuline. Analysen viser, at en sygeplejerske især associeres med bløde værdier så som omsorg, venlighed, pleje, empati og medmenneskelighed. Disse ord er optrædende i både de feminine og de neutrale associationer. Ord som dygtig, faglighed, kompetent, omhyggelig og professionel er også ord, som mange associerer med en sygeplejerske. Dog er de ikke helt så hyppigt forekommende, som de førnævnte bløde værdier. Sammenlignes resultaterne på tværs af de tre forskellige kategorier (feminine, neutrale og maskuline associationer), så ses i nedenstående figur de ord, der hyppigst forekommer i hver af de tre kategorier. Resultatet af den fulde associationsanalyse for sygeplejefaget findes i bilag B. Undersøgelsens surveyeksperiment viser, at danskerne er mere tilbøjelige til vurdere, at sygeplejeuddannelsen passer til en kvinde end til en mand, selvom beskrivelsen af manden og kvindens persona er ens. Metodebeskrivelsen for surveyeksperimentet er beskrevet i bilag A, mens de fulde resultater fremgår af bilag C. 124 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

125 Figur. Hyppigst forekommende maskuline, neutrale og feminine associationer. Sygeplejerskeuddannelsen. Ser man på tværs af den kønnede opdeling tegner der sig et image af en sygeplejerske, som er god til at yde omsorg med et stort omsorgsgen, et hjælpsomt og smilende menneske, som er fagligt professionel og omhyggelig i tilgangen til sit arbejde. Derudover opfattes sygeplejersken som sød, venlig, smilende og dygtig til sit arbejde, som præges af travlhed og hårdt arbejde. Der ses en tendens til, at især ord som empati, omsorg, medmenneskelighed og omsorgsfuld associeres med noget feminint, hvorimod ord som hårdt arbejde, administration og autoritet primært er maskuline associationer. Der er mange af associationerne, der går igen i alle tre kategorier, men der er en klar tendens til, at ord og begreber associeret med uddannelsens teknikalitet, funktion og arbejdsomgivelser i højere grad tillægges maskuline associationer. Der er ikke nogen signifikant forskel på andelen af mænd og kvinder, som har associeret sygeplejerske med henholdsvis feminint, neutralt og maskulint. Analysen viser således samlet set, at mange associerer sygeplejersken som værende en smilende og venlig kvinde, der yder meget omsorg i forbindelse med sit arbejde. Kvinden er meget empatisk, omhyggelig og professionel i sin tilgang til arbejdsopgaverne. Derudover viser analysen, at sygeplejefaget kun i meget lav grad associeres med maskuline associationer, hvorimod der er mange kvindelige og flest neutrale associationer. 125 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

126 7.3 KØNSBILLEDER I dette afsnit opridses det, hvilke kønsbilleder der er fremtrædende og dominerende i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen. Således opridses informanternes kønnede forestillinger, der lægger sig til faget, og hvorfor det eventuelt er sådan. Herunder beskrives, hvordan mændene agerer fagligt såvel som socialt på uddannelsen både blandt studerende og ansatte, og samtidig tegnes et billede af, hvilke fordele og ulemper mænd kan støde på, når de bevæger sig ud på arbejdsmarkedet. Med den udvikling uddannelsessystemet gennemgår i disse tider udtaler en uddannelsesleder, at: Hvis du kigger på læger, så er der efterhånden rigtigt mange piger, og præster det samme, og det er næsten mere bekymrende, at mændene vælger det fra, at de ikke får de der uddannelser, så det er kvinder, der overtager rigtigt mange brancher. For det er dem, der kan finde ud af at komme igennem en lang uddannelse. I forbindelse med sygeplejestudiet mener en uddannelsesleder, at opfattelsen i den danske kultur altid har været, at det er kvinderne, der tager sig af syge mennesker, ældre mennesker og børn. Denne kulturopfattelse ligger meget dybt forankret i danskerne, og er dermed svær at ændre på. Således mener flere informanter, at kønsfordelingen er historisk og kulturelt betinget, og det tager lang tid at ændre på dette. En anden leder tilføjer i denne sammenhæng, at kvinder også tidligere i livet tager stilling til, i hvilken retning de gerne vil gå. Således er den danske kulturopfattelse, ifølge flere informanter, at kvinder er bedst egnede til de opgaver der ligger i en sygeplejerskes arbejde. Kombinationen af denne opfattelse og det faktum at flere kvinder tager en videregående uddannelse end mænd bliver to dominerende elementer, der påvirker optaget af studerende på sygeplejerskeuddannelsen. Opfattelsen af mandlige sygeplejersker som værende homoseksuelle er et emne, som dukker op blandt flere informanter. En mandlig leder nævner, at en gruppe af de mænd, der er på studiet er homoseksuelle og bekræfter på den måde, den fordom som vedkommende siger, at mange har omkring mandlige sygeplejersker. Det beskrives af lederen således: Der er homoseksuelle her på studiet det er ikke en fordom. Mænd uden løse håndled har svært ved at finde sig til rette, fordi det er så feminint de føler sig meget alene. Denne leder beskriver de mandlige studerende som opdelt i to grupper. De der er homoseksuelle, og som har nemt ved at passe ind i et feminint miljø, og de som ikke er homoseksuelle, og som har sværere ved at finde sig til rette blandt så mange kvindelige medstuderende. Et par mandlige undervisere nævner, at de uden for uddannelsesinstitutionen skal overbevise andre mennesker om, at de ikke er homoseksuelle. I den forbindelse nævner han, at man som mand er nødt til at være sygeplejerske på kvindelige præmisser, fordi de er dominerende i arbejdsmiljøet. Der er bestemte spilleregler, som gør sig gældende, og dem må man uanset køn indrette sig efter. 126 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

127 En kvindelig studerende nævner, at hun, inden hun søgte ind på uddannelsen, også havde en fordom omkring mandlige sygeplejersker som værende homoseksuelle, men har efter uddannelsesstart fundet ud af, at der blandt mandlige sygeplejersker også er mange mænd, som ikke er homoseksuelle. Flere af de mandlige undervisere tænker ikke over, at de arbejder på en institution med et flertal af kvinder. Dog mener flere, at der godt kan være et lidt for stort fokus på omsorg, og at de kvindelige medarbejdere gør for meget ud af at tage hånd om de studerende, og passe på dem i stedet for at stille krav til dem. Det er hverken opfattelsen blandt kvindelige og mandlige medarbejdere, at mandlige kolleger på uddannelsesinstitutionerne får nogle mere interessante opgaver på baggrund af deres køn, og der bliver heller ikke taget specielt hensyn til dem i forskellige sammenhænge, fordi de er mænd. En anden leder beskriver mændene på studiet som værende meget aktive i studenterorganisationer og i det hele taget meget sociale på studiet. Denne sociale og foreningsmæssige aktivitet ses som et tegn på, at mændene er meget målrettede i deres tanker om, hvad uddannelsen skal give dem. Aktiviteten ud over det rent faglige kan godt blive så stor, at mændene kan have svært ved at følge med på den faglige del af uddannelsen, og det kan være problematisk. Det tilføjes, at kvinderne også har denne interesse for at involvere sig i studenterorganisationer, men at det er mere tydeligt, at der er mange mænd, der har denne interesse, fordi de er overrepræsenteret i foreningssammenhænge, når man tager andelen af mandlige studerende i betragtning. Også på det faglige niveau kommer det til udtryk, at mænd gør meget for at fylde noget i billedet og markere, at de er mænd. En kvindelig studerende eksemplificerer dette: Hvis du tager en sygeplejebog, bliver sygeplejersken altid omtalt som hun, mens patienten er en han. Og drengene siger det konsekvent anderledes for at statuere et eksempel om, at der er mænd på uddannelsen, og at sygeplejersker godt kan være mænd og patienter kvinder. Flere kvindelige studerende nævner, at mænd ikke har tendens til at lave intriger, og de tager ikke ting så tungt som kvinder, hvilket kommer dem til gode, når de kommer ud på en arbejdsplads. I forhold til undervisningsmetoder er der ifølge en kvindelig studerende en forskel på, hvordan de mandlige og kvindelige undervisere tilgår det faglige materiale. Hun nævner, at: De [de mandlige undervisere] er lidt mere kontante. Det er også det, jeg fornemmer på mandlige sygeplejersker. Vurderingen af denne kontanthed blandt de mandlige undervisere mener den kvindelige studerende både er en fordel og en ulempe, fordi nogle har brug for denne kontante tone i undervisningen, mens andre bedre kan forstå en blødere tilgang til fag og undervisningsmetoder. Det nævnes også, at mandlige og kvindelige undervisere er lige gode til at motivere de studerende. På den måde er der ingen forskel på kønnet i undervisningssammenhænge. 127 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

128 En anden måde at fylde meget i billedet på opleves også blandt specielt nogle mandlige informanter, da det er deres opfattelse, at mændene hurtigere avancerer op i systemet; Mænd bliver således hurtigere ansat i lederstillinger, end kvinder gør. En kvindelig underviser og en kvindelig studerende giver udtryk for en opfattelse af, at mænd et stykke hen ad vejen også er bedre til at besætte disse poster, da mænd bedre kan adskille arbejde og fritid, er mere kontante og ikke er bange for at tage en diskussion og løse en konflikt. I forhold til den mere praktiske tilgang på bl.a. klinikopholdene, og når de studerende er færdiguddannede, beskriver en kvindelig studievejleder, at den praktiske tilgang til faget som eksempelvis det at rydde op efter sig og gøre rent etc., er noget ligger meget til kvinder. Hertil tilføjer hun, at mænd i høj grad mangler dette husmoderblik, og mændene kan godt have den opfattelse, at kvinderne rydder op efter dem. I forlængelse af dette påstår en kvindelig studerende, at det er forskelligt, hvad mænd og kvinder er gode til. Omvendt nævner en anden kvindelig studerende, at mænd i løbet af uddannelsen bliver præget i en kvindelig retning: Jeg tror, at gutterne på vores hold bliver lidt mere føle-føle, nusse-nusse, end de ville, hvis det kun var mænd, der tog denne uddannelse. På den måde kan man tro, at selvom det ikke ligger til mænd at have husmoderblik ifølge en uddannelsesleder, så mener denne, at uddannelsen klæder mændene på til i højere grad at kunne tænke på denne måde. Måske mest ubevidst i form af, at mændene omgås så mange kvinder, for hvem dette overblik er meget naturligt. En anden kvindelig studerende nævner, at mænd er lige så dygtige sygeplejersker som kvinder, fordi de er meget dygtige til at tænke omsorg og patientpleje, og beskriver det således: Mænd er meget grundige, og når de har taget den kamp med dem selv om at være mand på en tøseuddannelse, så har de også gjort sig nogle andre overvejelser. En mandlig studerende nævner, at måden han opfører sig på ville være en anden, hvis han var blandt mænd: Jeg opfører mig nok anderledes end hvis jeg var med mænd. Jargonen er nogle gange en anden, og man fyrer ikke de samme vittigheder af. En kvindelig studerende nævner også, at det er forskel på de emner, der debatteres alt efter om mænd indgår som en del af diskussionen. Når de studerende kommer ud på arbejdsmarkedet mener en mandlig studerende, at fordelen for mandlige sygeplejersker er, at de i højere grad siger deres mening, og det sætter patienterne stor pris på. Den mandlige studerende mener, at hvis kvinder sagde deres mening i samme omfang, som mænd gør, så ville de blive betragtet som snerpede. Derudover mener den mandlige studerende også, at mænd er knap så omklamrende og i det hele taget mere afslappede. De finder ofte nye løsninger, hvor kvinder er mere rutinefokuseret. En kvindelig studerende nævner, at kvinder er meget perfektionistiske, og det kan volde dem problemer både fagligt og personligt. Det er ikke i samme grad tilfældet blandt de mandlige studerende, mener den kvindelige studerende, og de er lidt mere villige til at tage en risiko end kvinderne, hvilket også stemmer meget godt overens med den mandlige studerendes opfattelse af, at kvinder er mere rutineorienteret end mændene. 128 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

129 En kvindelig studerende mener, at hun, når hun studerer med mænd, bliver udfordret, fordi de tvinger hende til at tænke anderledes, og hun udtrykker at: De [mændene] har en anden måde at tænke omsorg på, som kan være meget mere kontant i forhold til patienterne [ ] De er meget løsningsorienterede. I den forbindelse nævner flere informanter, når der spørges ind evner blandt mænd og kvinder, at kvinder ikke er bedre end mænd til faget. En kvindelig studerende nævner, at mænd har en stor fordel i forhold til den effektivisering, der er under udvikling inden for faget. Denne effektivisering har den konsekvens, at arbejdsopgaver bliver mere håndterbare, og sygeplejersker skal nå flere ting på den samme tid. Mænd er bedre til at være effektive end kvinder, fordi kvinder bliver stressede over alt det, de skal nå, i stedet for at være produktive, hvilket mændene i højere grad formår. En underviser bakker op om dette og fortæller, at mændene klarer sig rigtig godt på uddannelsen, men nævner samtidig, at de, der klarer sig godt, også er dem, der er mest synlige. En studievejleder tilføjer i denne sammenhæng, at de mænd som går og tumler med noget og ikke trives er meget anonyme, også overfor studievejledningen. Derfor er det ofte svært at gribe ind og hjælpe dem, før det er for sent, og mændene allerede har besluttet sig for at stoppe på uddannelsen. Studievejledningen er således interesseret i at hjælpe de studerende på bedst mulige måde, men der ligger en stor udfordring i at få de mandlige studerende til selv at henvende sig. Ifølge en studievejleder bliver studievejledningen kontaktet, hvis den studerende har problemer i klinikken. Dette sker ikke på den studerendes egen opfordring, men fordi uddannelsesinstitutionen har kontakt til klinikken. Når der er mænd i en klasse er det opfattelsen mellem en mandlig og en kvindelig studerende, at kvinder godt kan have en tendens til at give lidt hurtigere op især omkring teknikaliteter. Hvis fx en kvinde har problemer med computeren, så har man en tendens til bare at spørge mændene i stedet for selv at undersøge, hvad der kan være galt. Det er oplevelsen fra flere studievejledere, at mænd først kommer i studievejledningen, når de vil melde sig ud. Således er vejlederne ikke med i deres overvejelser og hele processen, men møder først mændene, når de har taget beslutningen om at droppe ud. En anden studievejleder oplever også, at hvis mænd kommer i studievejledningen, så har de altid et konkret mål med at komme; De har måske brug for at kende til regler, hvis de gerne vil ud og rejse eller skyde deres bachelorprojekt. Kvinderne derimod bruger studievejledningen på en anden måde og henvender sig også, hvis de mistrives, har problemer på hjemmefronten eller på anden måde har brug for at tale med nogen. Såvel undervisere, ledere og studievejledere understreger, at mænd og kvinder behandles ens i alle henseender, men det er forskelligt, hvor meget undervisere og studievejledere hører om mændenes tanker og overvejelser undervejs i studieforløbet. 129 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

130 En mandlig sygeplejestuderende har også mødt skepsis fra sine venner, og siger bl.a.: Jeg kommer selv fra smedefaget, hvor jeg har været smedjemester i mange år, og det første, mine gamle kolleger sagde til mig, da jeg begyndte at læse var, om jeg nu også var blevet bøsse. Den lå meget implicit i en mandeverden. En anden mandlig studerende har mødt næsten samme reaktion fra sin mandlige omgangskreds, men fortæller dem derefter om sine drømme og tanker med den færdige uddannelse, og derefter er valget accepteret blandt omgangskredsen. 7.4 OPTAG OG REKRUTTERING Det følgende afsnit vil belyse beskrivelsen af optaget blandt sygeplejersker på de forskellige uddannelsesinstitutioner rundt om i landet. Først inddrages registeranalysen udarbejdet til denne undersøgelse, og derefter inddrages også informanternes opfattelse af udviklingen i optag blandt mænd og kvinder. I forlængelse af dette beskrives også de forskellige institutioners rekrutteringsindsats for at få et billede af, de forskellige institutioners erfaringer med specifikke rekrutteringsindsatser, hvis sådanne er til stede. Til sidst belyses de studerendes adfærd i forbindelse med at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen. Optag og køn i tal personer påbegyndte uddannelsen til sygeplejerske i perioden , heraf var 5,5 procent mænd. Som det fremgår af nedenstående tabel har Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole den største procentvise andel af mænd optaget i denne periode, men da der i absolutte tal er tale om meget få personer, vil en præcis opgørelse ikke leve op til Danmarks Statistiks krav om anonymitet. Der er generelt meget lille forskel på Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC samt Professionshøjskolen Metropol, som er de uddannelsesinstitutioner, som med 8 procent har optaget den største andel mænd i perioden og Sygeplejerskeuddannelsen i både Esbjerg, Holstebro, Silkeborg og Vejle, som med et optag på 3 procent mænd, har den laveste andel mandlige studiestartere. 130 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

131 Tabel. Studiestarteres fordeling af køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Rangordnet efter skoler med flest mandlige studerende. Institution Mandlige studiestartere Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole < 15 % Kvindelige studiestartere Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC 8 % 92 % Professionshøjskolen Metropol 8 % 92 % Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev 7 % 93 % UCSJ, Campus Slagelse 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 6 % 94 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 5 % 95 % Pædagoguddannelsen i Svendborg 5 % 95 % UCSJ, Campus Roskilde 5 % 95 % Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted - VIA UC 5 % 95 % UCSJ, Campus Næstved 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg - VIA UC 5 % 95 % UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing F.) 5 % 95 % Sygeplejerskeuddannelsen i Randers - VIA UC 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus - VIA UC 4 % 96 % Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro - VIA UC 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg - VIA UC 3 % 97 % Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 3 % 97 % Note: Erhvervsskolen Nordsjælland og EUC Syd har for få personer i hver celle til at opfylde Danmarks Statistiks krav om anonymitet, derfor er de rapporteret som den laveste procentdel, der opfylder kravet. Registeranalysen viser samtidig en vis sammenhæng mellem køn og alder. Ifølge nedenstående tabel 15, var gennemsnitsalderen for mænd 27 år, hvorimod den for kvinder var på 24 år. Derudover var lige godt 40 procent af alle mænd minimum 26 år gamle, da de søgte ind på uddannelsen, hvorimod dette kun er gældende for 23 procent af kvinderne. I denne forbindelse skal det dog tilføjes, at andelen af mænd og kvinder, der var mellem år, da de søgte ind på uddannelsen, i begge tilfælde ligger lige omkring 50 procent. Således kan det konkluderes, at der er flere kvinder end mænd under 20 år, som påbegynder uddannelsen, og dermed også flere mænd og færre ældre kvinder som er over 30 år. Dermed vender aldersfordelingen blandt kvinder omvendt end 131 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

132 aldersfordelingen blandt mænd. Den brede midterskare med studerende mellem 20 og 30 år adskiller sig ikke væsentligt på tværs af køn. Tabel. Studiestarteres gennemsnitsalder og alder fordelt på køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Alder Mænd Kvinder Gennemsnitsalder Aldersfordeling Mænd Kvinder Under 20 år 8 % 22 % år 51 % 55 % år 15 % 9 % Over 30 år 26 % 14 % I alt 100 % 100 % I forhold til forældres oprindelse og studiestarternes køn, viser det sig, at der er flere mandlige studiestartere, hvis far eller mor er af anden etnisk oprindelse end dansk i forhold til de kvindelige studiestartere. Dette belyses i nedenstående tabeller. Tabel. Studiestarteres forældres oprindelse fordelt på køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Mors oprindelse Fars oprindelse Kvinde Mand Kvinde Mand Dansk 90 % 93 % 90 % 94 % Indvandrer/efterkommer 10 % 7 % 10 % 6 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % I denne forbindelse er det også blevet undersøgt, på hvilke uddannelsesinstitutioner de studerende, som har en mor af anden etnisk oprindelse end dansk har søgt ind. I tabel 17 ses resultaterne af dette. 132 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

133 Tabel. Studiestarteres mødres oprindelse fordelt på skoler på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Rangordnet efter institutioner med størst procentdel af elever med mødre med anden etnisk oprindelse end dansk. Institution Dansk Indvandrer/ I alt efterkommer Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev 86 % 14 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland UCC 89 % 11 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg 90 % 10 % 100 % UCSJ, Campus Slagelse 92 % 8 % 100 % Professionshøjskolen Metropol 92 % 8 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Esbjerg 92 % 8 % 100 % UCSJ, Campus Storstrøm (Nykøbing F.) 92 % 8 % 100 % UCSJ, Campus Roskilde 92 % 8 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg - VIA UC 93 % 7 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg - VIA UC 94 % 6 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro - VIA UC 94 % 6 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Randers - VIA UC 94 % 6 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Odense 94 % 6 % 100 % Pædagoguddannelsen i Svendborg 94 % 6 % 100 % Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole 94 % 6 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle 94 % 6 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus - VIA UC 95 % 5 % 100 % UCSJ, Campus Næstved 95 % 5 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted - VIA UC 96 % 4 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring 97 % 3 % 100 % Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 98 % 2 % 100 % I forlængelse af denne statistik er det også undersøgt, hvor ansøgerne er bosat på ansøgningstidspunktet. Resultaterne ses i nedenstående tabel MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

134 Tabel. Studiestarteres bosættelse i de fem danske regioner på ansøgningsdatoen fordelt på køn på sygeplejerskeuddannelsen i perioden Rangordnet efter region med størst andel af kvinder. Institution Mand Kvinde Hovedstaden 46 % 30 % Syddanmark 18 % 22 % Midtjylland 17 % 23 % Nordjylland 10 % 12 % Sjælland 10 % 13 % I alt 100 % 100 % Der viser sig således, at flere mænd end kvinder af anden etnisk baggrund tager uddannelsen som sygeplejerske, men denne forskel er forholdsvis lille. Samtidig viser det sig også, at en mandlig studerende i gennemsnit er tre år ældre end en kvindelig, når han starter på studiet. Det kan også konkluderes, at størstedelen af de mandlige studerende, 46 procent boede i Region Hovedstaden, da de ansøgte, hvilket kun gælder for 30 procent af de kvindelige studerende. Dette kan være med til at forklare, hvorfor Sygeplejerskeuddannelsen i Nordsjælland og Professionsskolen Metropol har de højeste andele af optagne mænd. Samlet var 5,5 procent af alle optagne i perioden mænd, og optaget på de forskellige uddannelsesinstitutioner svinger mellem tre og otte procent. Der er en lille sammenhæng mellem køn og alder, idet mænd i gennemsnit er tre år ældre end kvinderne, og det viser sig samtidig, at mændene i et større omfang end kvinderne kommer af familier med anden etnisk bagrund. Skolernes oplevelse af optag og faktorer med betydning for optag I dette afsnit afdækkes informanternes opfattelse af udviklingen i optag blandt mænd og kvinder samt faktorer med betydning for optag. Mange af de deltagende informanter giver udtryk for, at det betyder meget for institutionerne at skabe et godt studiemiljø. En kommunikationsmedarbejder udtrykker det således: Vi ved, at miljøet betyder meget for de studerende, og et godt studiemiljø er et, der er sammensat af forskellige typer mennesker. Det er ikke nødvendigvis kun kønnet, der spiller en rolle, men forskellige studerende på alle mulige måder kan bidrage med hvert sit til studiemiljøet. Derfor betyder det noget, at det er bredt sat sammen. Det er mere eller mindre den generelle holdning, at mænd er med til at præge studiemiljøet i en positiv retning, da kønsblandingen giver en anden dynamik blandt de studerende, men alle deltagere understreger samtidig, at det er vigtigst for uddannelsen at få engagerede og dygtige studerende, og så er det mindre relevant, om det er kvinder eller mænd. 134 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

135 Blandt lederne på de forskellige uddannelsesinstitutioner er det den generelle opfattelse, at optaget blandt mænd har været stabilt i mange år. De respektive uddannelsesinstitutioner oplever små svingninger i optaget, men ingen udtaler, at optaget af mandlige studerende har været markant stigende eller faldende inden for de seneste ti år. En uddannelsesleder i Vejle påpeger, at optaget af mænd er højere på de uddannelsesinstitutioner, der er placeret i universitetsbyerne, men tilføjer også hertil, at optaget af mænd her er stabilt. En enkelt vejleder og underviser oplever et procentvist fald blandt optaget af mænd på uddannelsen, og tilføjer i den sammenhæng, at mænd er lidt længere tid om at gennemføre uddannelsen end kvinder er det. Ifølge flere ledere og medarbejdere, så er den typiske studerende en kvinde først til midt i tyverne med en gymnasial uddannelse. De føler et stort samfundsansvar og ønsker at hjælpe andre mennesker, og en underviser udtrykker det på følgende måde: Grundlæggende er det noget med, at det er en glæde at få lov til at være noget for andre. Man får noget ved at få lov til at give. Ikke kroner og ører, men det giver en fornuft, der berettiger min eksistens. Derudover kender de fleste sygeplejestuderende en sygeplejerske i forvejen som oftest et familiemedlem og så har mange relevant erfaring med i rygsækken, når de påbegynder studiet. Det giver den studerende en modenhed som gør dem i stand til at møde patienterne på et professionelt niveau, hvilket er en beskrivelse som går igen blandt alle informanter. Evnen til at kunne tilgå sygeplejefaglige emner akademisk og fungere godt blandt mennesker, således at teori og praksis går op i en højere enhed er også typiske egenskaber blandt sygplejersker ifølge flere studerende. En underviser beskriver, at man som sygeplejerske skal være god til at lytte og kommunikere, og nævner også, at man skal have overblik over en svær situation: det kan være en mentalt svær eller fysisk svær situation. Det fysisk svære er fx redderen, ambulanceføreren. Således kan man se, at kompetencer som det at have overblik ikke nødvendigvis tillægges feminine beskrivelser, men også kan tillægges en mand. Alle deltagende informanter nævner en kvinde, når den typiske sygeplejestuderende skal beskrives. Når de skal beskrive den typiske mandlige sygeplejestuderende, beskriver de ham som værende lidt ældre en den typiske kvindelige, hvilket også bekræftes af analyserne i afsnit 7.4. Den mandlige studerende beskrives som værende meget afklaret i forhold til sit uddannelsesvalg og står ved sin identitet. Flere beskriver den typiske mandlige sygeplejestuderende som en, der har været i militæret og ønsker at præge sin sygeplejerskeuddannelse i den retning. Andre mænd har erhvervserfaring fra plejehjem eller som hjemmehjælper og er derfra blevet inspireret til at søge ind på uddannelsen. En kvindelig studerende nævner, at hun, inden hun startede på uddannelsen, havde en forestilling om, at de mandlige sygeplejestuderende var homoseksuelle. Efter uddannelsesstart 135 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

136 har billedet ændret sig markant, og den kvindelige studerende udtaler selv, at da jeg startede, fik jeg kamp til stregen, de er mande-mænd. Som det fremgår af beskrivelsen af den typiske ansøger, søger mange ind på uddannelsen på baggrund af personligt kendskab og oplevelser til uddannelsen enten af familiær karakter eller fordi man har stiftet bekendtskab med sundhedssektoren igennem et fritidsjob, hvilket også er indtrykket blandt flere studievejledere. En studievejleder siger i denne sammenhæng, at: der er mange kvinder, hvis mødre eller familie har været sygeplejersker eller læger, og jeg kan komme i tanke om et par af knægtene, hvis mor var læge. Ligeledes nævner en kvindelig studerende, at hendes opvækst har været præget af det sundhedsfaglige område, da hendes mor er uddannet sygeplejerske. Således er der en tendens til, at mange af de studerende bevidst eller ubevidst bliver påvirket af deres familie, og at denne påvirkning kan have en del af forklaringen på, hvem der søger ind som sygeplejerske. Flere informanter peger på, at en grund til at sygeplejeerhvervet ikke er tiltalende for mænd er lønnen. En underviser siger i den forbindelse, at: Vi har et problem i forhold til løn mændene er mere motiverede af penge tror jeg [ ] Det gør noget ved mændene, at konerne tjener mere end mændene. En anden underviser nævner, at løn er en stor barriere for optaget, og en studievejleder udtaler, at hvis der blev ændret på lønpolitikken, så vil det tiltrække flere mænd til uddannelsen. Derudover udtaler en anden studievejleder også, at lønkurven blandt sygeplejersker er helt vandret, og idet de fleste mænd opfatter sig selv som hovedforsørger, ser studievejlederen kombinationen af lønnen og mændenes selvopfattelse som en klar barriere for optaget af mænd. I forlængelse af dette, beskriver en vejleder, at mænd vil have et job med prestige, hvor de kan tjene penge, og ser ikke denne drøm som en der kan indfries igennem et job som sygeplejerske. Studievejlederen nævner, at denne opfattelse er opstået allerede, da de studerende var børn: Det er noget med prestige i forhold til, hvad man har hørt i ens forældres omgangskreds, og der har man allerede som 14-årig sorteret rigtig mange ting fra. Derudover nævner vejlederen også, at pleje og omsorg, som er begreber der ligger sig til uddannelsen, sjældent er noget en 19-årig mand kan se sig selv i. Generelt spiller billedet af uddannelsen ifølge flere informanter, som værende en meget feminin uddannelse, hvor bløde menneskelige kompetencer fylder meget, en stor rolle for det skæve kønsoptag. En anden forklaring på det lave optag blandt mænd kan ifølge en leder være, at vejledningen i gymnasierne er påvirket af, at nogle vejledere kan have tendens til ikke at informere mænd om sygeplejerskeuddannelsen i lige så høj grad som kvinder. Det er lederens opfattelse, at mænd på gymnasierne ikke i samme grad informeres om mulighederne for at blive sygeplejerske og de mange muligheder der er inden for faget som eksempelvis rejser i forbindelse med klinikophold ikke i tilstrækkelig grad belyses blandt mændene. I denne forbindelse nævner en underviser også, at de 136 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

137 mange efter- og videreuddannelsesmuligheder, der er inden for sygeplejeområdet i højere grad bør italesættes blandt mændene. Skolernes rekrutteringsindsats I dette afsnit belyses det, hvilke tiltag de forskellige uddannelsesinstitutioner gør i forbindelse med rekruttering af nye studerende. Således beskrives institutionernes oplevelse med afholdelse af åbent hus, orienteringsaftner, samarbejde med gymnasierne og udarbejdelsen af kampagner. I denne beskrivelse belyses det samtidig, om der gøres en speciel indsats i forbindelse med rekrutteringen af mænd til uddannelsen. Som tidligere nævnt søger mange studerende ind på sygeplejerskeuddannelsen, fordi de på forhånd har kendskab til uddannelsen, da de kender en eller flere, som arbejder inden for sundhedssektoren. På baggrund af dette, mener en underviser, at det helt overordnet kan være svært for uddannelsesinstitutionerne at præge optaget så meget, da institutionernes indsats ikke har ret meget at gøre med den enkelte studerendes endelige valg af uddannelse. Dog betyder denne opfattelse ikke, at uddannelsesinstitutionerne ikke gør en stor indsats for at rekruttere nye studerende. Flere uddannelsesinstitutioner gør i sin branding brug af, at sygeplejerskeuddannelsen ligger på samme uddannelsesinstitution som andre professionsbachelorer, og på den måde kan studiemiljøet godt påvirkes i en mere maskulin retning, når de studerende laver tværfaglige projekter med eksempelvis radiograferne eller fysioterapeuterne. Dette med udgangspunkt i, at potentielle mandlige ansøgere afskrækkes af det lave antal mænd på uddannelsen og at det derfor kan være attraktivt for mænd at se, at de kan møde andre mænd på tværs af uddannelsesretninger. De fleste uddannelsesinstitutioner deltager i uddannelsesmesser, og arrangerer årligt åbent hus for kommende studerende. I denne forbindelse nævner en leder, at specielt mandlige studerende og - undervisere udvælges til at være rollemodeller for nye studerende, fordi dette sender et signal til de kommende ansøgere om, at begge køn er repræsenteret på uddannelsen; En uddannelsesleder siger: Vi har åbent hus, hvor der er masser af studerende med, og hvor vi sørger for, at der også er mænd med. Alle bliver spurgt, og ellers bliver de håndplukket. Også både kvindelige og mandlige undervisere. Således forsøger man at vise, at mænd er repræsenteret på uddannelsen, og samtidig kan specielt de mandlige studerende være med til at beskrive, hvilke mål de har med uddannelsen, hvilket kan være et lidt andet ønske end det er tilfældet blandt kvinderne. Samtidig er det også vigtigt for de respektive uddannelsesinstitutioner fortsat at vise det traditionelle kønsbillede, som er dominerende på uddannelsen. Bl.a. nævner flere mandlige studerende, at det kunne være interessant at blive falckredder, arbejde på psykiatrisk afdeling eller på et felthospital. Flere 137 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

138 informanter understreger i denne sammenhæng, at det samtidig er vigtigt ikke at give et billede, som er helt skævt i forhold til det antal jobfunktioner, som er populære blandt mændene. Det er en begrænset mængde også blandt mændene som kommer ud i de jobfunktioner, som mange går og drømmer om. En studievejleder nævner, at der er flere mænd som dukker op til disse åbent hus-arrangementer. Nogen kommer helt af sig selv, og opsøger dermed selv information om uddannelsen, hvorimod andre kommer med, fordi deres kæreste skal se lidt nærmere på uddannelsen. Disse mænd ønsker ikke nødvendigvis at påbegynde uddannelsen, men er mest med fordi deres kæreste skal have information. Andre mænd opsøger information, fordi de kommer fra social- og sundhedsuddannelsen og ønsker en mere dybdegående teoretisk uddannelse. En leder nævner, at pågældende uddannelsesinstitution afholder orienteringsarrangementer for at vise skolens funktion i praksis og dermed, hvad det vil sige at være sygeplejestuderende. Disse arrangementer afvikles med læreruddannelsen, som ligger samme sted som sygeplejerskeuddannelsen. Til disse arrangementer er de unge med ude og se sygehuse og plejehjem for at få en mere praktisk oplevelse af, hvad en sygeplejerskes arbejde går ud på. Her kobles eleverne også på mandlige studerende og mandlige færdiguddannede for netop at vise, at mænd også er repræsenteret i disse jobfunktioner. Orienteringsarrangementerne annonceres i aviser, radio og på reklamer, man ser, fx i busser. I forbindelse med at tiltrække flere studerende, opfatter en leder ungdomsuddannelsernes studievejledning som værende meget traditionel kvinder bliver vejledt til typiske kvindeuddannelser og mænd til typiske mandeuddannelser. Derudover er vejledningen forholdsvis unuanceret; Hun siger bl.a.: Det giver ikke meget mening at være i kontakt med studievejledningen på gymnasiet, for de ved ikke så meget, og vi vil gerne ud på gymnasierne. Lederen forklarer dette med, at studievejlederne på ungdomsuddannelserne ikke har kendskab til de mange facetter sygeplejerskeuddannelsen har, og derfor ikke i tilstrækkelig grad kan vejlede ret mange mænd i den retning. I forlængelse af dette nævner en anden leder, at der på pågældende uddannelsesinstitution er lavet et nyt tiltag, som skal være med til at tiltrække flere studerende, og dette tiltag involverer netop et samarbejde med gymnasierne. Det er i begge institutioners interesse at skabe et bedre samarbejde, for på ungdomsuddannelserne er der brug for en mere systematiseret viden omkring sygeplejerskeuddannelsen, da det er det, de studerende ifølge en kommunikationsmedarbejder har behov for, når de skal vælge uddannelse. Tiltaget er modtaget positivt fra gymnasierne såvel som den pågældende uddannelsesinstitution, men det er svært at tilrettelægge, da det er forbundet med en hel del logistiske udfordringer. En studievejleder nævner, at der på pågældende uddannelsesinstitution fokuseres meget på relationer og netværk i forbindelse med rekruttering. I den forbindelse har de etableret et formidlerkorps af studerende, som skal forsøge at nå ud til potentielle kommende studerende og fortælle om deres personlige erfaringer med at være sygeplejestuderende. Studievejlederen siger 138 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

139 bl.a.: Vi bruger mere og mere krudt på at komme i kontakt med de nuværende studerende og klæde dem på i forhold til, hvor vigtigt det er, at de er med til at sælge uddannelsen. Dette kan gøres ved at være aktiv på sociale medier og dele gode oplevelser, som de tilegner sig på studiet. Dette er et tiltag som den pågældende uddannelsesinstitution særligt de seneste år har benyttet sig meget af, fordi det er opfattelsen, at de studerende skal nås igennem de sociale medier eller mund-til-mund. På den måde fungerer studerende som rollemodeller for potentielle nye studerende. En underviser nævner, at rekruttering meget sker ude på sygehusene når patienter får indsigt i de opgaver, som sygeplejersker har men nævner også, at det jo ikke er meningen, at uddannelsesinstitutioner skal basere sin rekruttering på folk, der bliver indlagt. Såvel ledere og andre medarbejdere nævner, at begge køn repræsenteres på hjemmesiden, og en kommunikationsmedarbejder nævner i den sammenhæng, at kønsbilledet på hjemmesiden ikke stemmer overens med kønsbilledet på den aktuelle institution. Mændene er overrepræsenteret på hjemmesiden i forhold til, hvad der er tilfældet blandt de faktiske studerende. I den sammenhæng nævner kommunikationsmedarbejderen også, at det kan være svært at finde en skare af mænd, som repræsenterer uddannelsens facetter, idet de samme få mænd går igen i meget rekrutteringsmateriale. En uddannelsesleder undrer sig over det lave optag blandt mænd, når uddannelsen rummer disse mange facetter, og flere uddannelsesinstitutioner forsøger at italesætte det, som motiverer mænd, i de kampagner, der laves i forbindelse med sygplejerskeuddannelsen dette nævnes af såvel ledere som undervisere og studievejledere. Hertil nævner en studievejleder, at selvom man forsøger at lave kampagner, som også henvender sig til mænd, men det er svært at vurdere, hvilke sider af uddannelsen man i stedet skal nedtone i kampagnerne. Derudover er det opfattelsen blandt flere studievejledere, at påvirkningen af disse kampagner er begrænset, fordi de mænd, som er interesserede i at læse til sygeplejerske, godt ved, at uddannelsen er så bred og har mange muligheder. Og kampagnerne ikke når ud til dem, der ikke ved det, fordi der skal mere til at for at fange disse mænds interesse. Blandt flere uddannelsesinstitutioner er det også vigtigt at afspejle flere nationaliteter i rekrutteringsmaterialet. En uddannelsesleder siger: Vi er bevidste om, at begge køn skal være repræsenteret. Men det er ikke kun køn, vi vil gerne afspejle samfundets sammensætning. Dermed spiller etnicitet og alder også en rolle i udarbejdelsen af rekrutteringsmateriale for flere uddannelsesinstitutioner. Flere informanter nævner i forbindelse med emnet omkring kampagner, at det flere gange årligt drøftes også nationalt på tværs af uddannelsesinstitutioner om og hvor stor en del af rekrutteringsmaterialet, der skal henvende sig til mænd. De er overordnet enige om, at billedet ikke skal være helt skævt i forhold til, hvor mange mænd der rent faktisk læser til sygeplejerske. Rekrutteringsmaterialet er synligt både på stationære og elektroniske medier, hvilket betyder, at man forsøger at markedsføre sig på hjemmesider generelt, men også via reklamer på eksempelvis bus-bannere. 139 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

140 Derudover er mange af de adspurgte uddannelsesinstitutioner også tilknyttet kampagnen Hvid Zone, som er en landsdækkende kampagne, der siden 2009 har haft til formål at rekruttere flere studerende til henholdsvis bioanalytiker- radiograf- og sygeplejerskeuddannelserne. Kampagnen blev lanceret i af Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og forebyggelse, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografer i Danmark og Professionshøjskolernes Rektorkollegium i fællesskab. Flere uddannelsesinstitutioner linker til Hvid Zones hjemmeside på deres egen hjemmeside. Det er helt generelt for rekrutteringsmaterialet blandt de adspurgte informanter, at billedet af hvad man kan som sygeplejerske, ikke skal fordrejes helt, således at prioriteringen i materialet bliver skævt. En uddannelsesvejleder siger i den sammenhæng, at vi skal jo heller ikke skubbe dem væk, som har den helt traditionelle opfattelse af uddannelsen. De studerende udtrykker, at uddannelsesinstitutionerne skal fortsætte deres rekrutteringsindsats, men flere udtrykker, at man i endnu højere grad end det er tilfældet skal gøre en indsats for at signalere, at der er mænd på uddannelsen. Dette kunne man gøre ved eksempelvis at vise en film med mandlige studerende eller lade mandlige undervisere være rollemodeller i højere grad end de er det i dag. Derudover skal mænd også ifølge de studerende være mere synlige på kampagnerne, og på uddannelsesinstitutionen skal der sættes mere ind for at skabe et netværk blandt mændene, så de har lyst til at færdiggøre uddannelsen (se mere om mande-netværk i afsnit 7.5). De studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag I dette afsnit belyses de studerendes adfærd i forbindelse med ansøgning om optag, inden de påbegynder uddannelsen. Når de unge kommer til åbent hus, er det opfattelsen blandt flere studievejledere, at de fleste er ret afklarede i deres studievalg, og næsten har valgt, at de gerne vil være sygeplejerske. For disse studerende er det mere et spørgsmål om, hvornår det økonomisk kan passe dem at påbegynde uddannelsen. Derudover ønsker flere at få vendt adgangskravene og få indsigt i, hvad den bestemte uddannelsesinstitution kan tilbyde frem for andre uddannelsesinstitutioner. Dette billede synes at være et lidt andet blandt de studerende. Flere de studerende udtaler, at det har været mere tilfældigt, at de har deltaget i åbent hus. En kvindelig studerende forklarer: Jeg skulle blive enig med mig selv om, hvor jeg skulle søge ind, og da jeg så en dag var ved studievejledningen, var der samme dag åbent hus her på stedet. Så tog jeg herud og syntes, at miljøet virkede rigtig godt. For en anden kvindelig studerende endte sygeplejerskeuddannelsen med at være en nødløsning, fordi hun altid har været af den opfattelse, at hun skulle læse en 140 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

141 kandidat på universitetet, men hun havde ikke et højt nok karaktergennemsnit til at komme ind på drømmestudiet. En tredje kvindelig studerende blev interesseret i sygeplejefaget efter at være kommet til skade og havde været en tur på skadestuen. Her gik det op for vedkommende, at hun syntes, at sygeplejestudiet var rigtig spændende, og derfor hun søgte ind. En mandlig studerende ønskede fra start at være falckredder, og søgte på baggrund af dette ønske ind på uddannelsen til sygeplejerske for på sigt at kunne indfri drømmen om at blive falckredder. En uddannelsesinstitution har lavet en undersøgelse, der viser, at de studerende primært ender på uddannelsen, fordi de har hørt om uddannelsen fra familie eller andre bekendte. Selvom de unge, der kommer til åbent hus godt ved, hvad uddannelsen indeholder, er det opfattelsen blandt personalet på flere uddannelser, at de unge bliver overraskede over det teoretiske niveau. Det er oplevelsen, at der er flere studerende, som har meget svært ved det teoretiske niveau, fordi det er højere, end den studerende har regnet med. En studievejleder siger bl.a.: Hold da op, hvor kan det slå benene væk under dem, det havde de ikke lige regnet med. Så det er det, der kan få dem til at sige, at det ikke er det her, de skal. Fx anbefaler flere uddannelsesinstitutioner, at den studerende søger ind på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, hvis denne har dumpet en eksamen flere gange. En studievejleder forklarer, at det er hendes opfattelse, at når kvinderne på en ungdomsuddannelse bestemmer sig for, at de vil læse til sygeplejerske, så ved de på forhånd, at de ikke behøver et specielt højt karaktergennemsnit for at komme ind, og så prioriteres andre fritidsinteresser højere end skolen. En studievejleder udtaler, at det er de færreste studerende, der kommer direkte fra gymnasiet, men de fleste har holdt et sabbatår eller to, hvor flere har arbejdet i hjemmeplejen eller på anden måde stiftet bekendtskab med sundheds- og plejesektoren. En anden vejleder udtaler også, at der optages en del social- og sundhedsassistenter, og de fleste med denne uddannelse ved godt, hvad de går ind til, når de vil læse til sygeplejerske. Derfor er frafaldet blandt disse studerende meget lav. 7.5 FRAFALD OG FASTHOLDELSE I dette afsnit belyses frafaldstendenser og eventuelle forklaringer herpå, herunder særlige indsatser overfor mandlige studerende. Derudover omhandler afsnittet uddannelsesinstitutionernes fastholdelsesindsats. 141 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

142 Frafald De interviewede ledere og medarbejdere oplever, at der er en større frafaldsrisiko blandt de mandlige studerende end blandt de kvindelige uden at de dog kan sige noget om størrelsesforholdet. I forbindelse med frafaldsproblematikker formes ikke et entydigt billede af, hvad der kan forklare frafaldet blandt de mandlige studerende. Såvel ledere, studievejledere og undervisere har flere forskellige forklaringer på, hvorfor de studerende falder fra på uddannelsen. En leder forklarer, at nogen finder ud af, at uddannelsen slet ikke er noget for dem, når de har været ude i første praktikperiode. For nogen kommer arbejdet med patienternes personlige hygiejne som et chok, og andre har dårlige oplevelser med at være i klinikken. En anden studievejleder nævner også dette, men tilføjer at det ikke er mange, for hvem dette er udmeldelsesgrund. Andre dropper også ud, fordi de er startet på studiet for tidligt, og det er opfattelsen fra en studievejleder, at jo ældre man bliver, jo mere målrettet er man også i sit studievalg, og jo mere tilbøjelig vil man være til at gennemføre uddannelsen. En anden nævner, at de mænd, der dropper ud, ofte falder fra ret sent. Den pågældende studievejleder mener, at en forklaring herpå kan være, at de i begyndelsen at uddannelsen ikke føler, at de behøver at studere så meget, men så møder de modstanden senere hen på studiet og er ikke tilstrækkeligt motiveret til at fortsætte. I forhold til det faglige indhold er en studievejleder inde på, at fag med omsorg som omdrejningspunkt fylder for meget i løbet af uddannelsen, og at mændene i høj grad mangler sparring fra andre mænd, og at det er grunden til at mange mænd falder fra på uddannelsen. En underviser udtaler derudover, at grunden til frafaldet blandt mænd kan være, at der er nogle mænd, der føler, at der er for mange kvindeværdier og for meget snak. Det er et kvindefag, og der er nok nogle mænd, der har det sådan, at det bygger på værdier, som de har svært ved at identificere sig med. En mandlig studerende udtaler, at han går i klasse med en anden mand, som han ikke har ret meget til fælles med. De taler lidt sammen også om ting, som den mandlige studerende ikke taler med sine kvindelige klassekammerater om men udtaler, at den anden mand i klassen ikke er afgørende for, om han bliver på studiet eller ej. De to mænd er jævnaldrene og har begge familier. En anden studievejleder har et andet perspektiv på frafaldsproblemet og mener, at uddannelsessystemets opbygning presser de unge igennem systemet så hurtigt som muligt, hvilket er grunden til, at mange vælger forkert, fordi de ikke har tid til at undersøge, hvad de helst vil uddannes inden for. Således ses ifølge såvel ledere, studievejledere og undervisere en tendens til, at især mændene dropper ud, fordi de dels er startet for tidligt på uddannelsen eller fordi det faglige indhold for mændene bliver for fokuseret på omsorgsfagene. Derudover nævner flere studievejledere, at de mandlige studerende i lavere grad end kvinderne bruger studievejledningen i løbet af uddannelsen, 142 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

143 men oftest henvender sig, hvis de har helt konkrete spørgsmål omkring formaliteter i forbindelse med opgaveskrivning eller i forbindelse med frafald på uddannelsen. Fastholdelse I forbindelse med fastholdelsesindsatser er det generelt for uddannelsesinstitutionerne, at de forsøger at samle mændene i én klasse, således at de kan støtte hinanden i løbet af uddannelsen. En mandlig studerende nævner i denne sammenhæng, at han sætter stor pris på denne opdeling, og at han ikke ville være blevet på uddannelsen, hvis ikke hans mandlige medstuderende gik i samme klasse som ham. Som det er nævnt ovenfor så er det opfattelsen, at flere mandlige studerende mangler faglig sparring fra andre mænd, hvilket uddannelsesinstitutionerne mener, de imødekommer ved at samle de mandlige studerende i én klasse. Som modsvar til dette, beskriver en mandlig studerende, som i en længere periode har været netstuderende og bliver opfordret til at deltage i klasseundervisningen, at: Jeg blev sat i en klasse, hvor der ikke var drenge, for der var tre eller fire drenge i en anden klasse. De spurgte mig, om det var okay, og det var noget med, at der var fyldt op i den anden klasse. I dag er jeg glad for, at jeg blev sat i den klasse, som ene mand. For et år siden, kom en anden mand ind, og det irriterede mig lidt. Oplevelsen af at være ene mand i en klasse med mange piger har udelukkende været positiv for den studerende, hvilket han bl.a. begrunder med, at der var en del medstuderende på hans egen alder han var 40 år, da han påbegyndte uddannelsen. Derudover var der i klassen et rigtig godt sammenhold, og de medstuderende har givet udtryk for, at de finder det positivt, at der er en mand i klassen, da man får nogle andre synspunkter i diskussionerne på klassen. En anden studievejleder siger i forbindelse med dette: Vi havde en [mand] sidste år, der havde et anderledes navn, som man ikke havde været opmærksom på, og som var kommet i en pigeklasse som den eneste. Vi tilbød at flytte ham, men det var han ikke interesseret i. Han kendte så nogen af dem, der gik i klassen. Proceduren med at samle de mandlige studerende i en klasse modtages således forskelligt blandt de mandlige studerende. For at fastholde de studerende og støtte dem i at fuldføre deres studie, nævner en studievejleder, at studievejlederne på den pågældende uddannelsesinstitution i løbet af opstartstiden for nye studerende præsenterer sig og fortæller, hvad studievejledningen kan hjælpe dem med. Derudover gør studievejlederne også meget ud af at hjælpe de studerende, hvis der er noget, de er kede af eller er utilfredse med i forbindelse med deres studieforløb. Flere studievejledere nævner, at der naturligvis ikke gøres forskel på behandlingen af de studerende alt efter, om det er en mand eller en kvinde, der henvender sig til studievejledningen. Men man forsøger at give samme gode vejledning på tværs af køn. Det er oplevelsen blandt flere studievejledere, at de kvindelige studerende i højere 143 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

144 grad henvender sig, hvis de har personlige problemer, hvorimod de mandlige studerende, som det også er nævnt i afsnit 7.3, oftest henvender sig, når de har besluttet sig for at droppe ud af uddannelsen, og konkret vil vide, hvordan de skal forholde sig. Flere uddannelsesinstitutioner nævner, at de har fokus på at lave særlige tiltag for at fastholde specielt mændene på uddannelsen i form af særlige mande-klubber eller loger, som er initiativer målrettet mænd alene. Det er generelt for disse arrangementer på tværs af uddannelserne, at de støttes økonomisk af uddannelsesinstitutionen. En uddannelsesleder fortæller eksempelvis, at uddannelsesinstitutionen støtter mande-klubben på den pågældende uddannelse med et fast beløb pr. semester, men at man derudover ikke blander sig i, hvilke aktiviteter klubben arrangerer. En mandlig studerende på samme uddannelse fortæller, at de eksempelvis har været ud og spise, spille paintball mv. og formålet med klubben er således udelukkende at skabe et socialt og fagligt sammenhold mellem de få mandlige studerende. En kvindelig studerende nævner i denne sammenhæng, at det at man i særdeleshed forsøger at skabe et godt miljø blandt mændene er noget, som de kvindelige studerende gerne vil bakke op om de føler sig ikke overset i den henseende. Den kvindelige studerende beskriver det således: Få skabt et netværk, så de bliver her. Det er væsentligt at man gør noget specielt, og det synes kvinderne ikke er unfair. På den måde forsøger man at skabe et netværk på tværs af hold, men det er oplevelsen flere steder, at der ikke er så meget opbakning til disse arrangementer. Selvom uddannelsesinstitutionerne bakker op om arrangementerne, skal de drives af de studerende selv, og det udmunder ikke altid i det bedste resultat. En mandlig underviser udtrykker: De sociale arrangementer går i ged for mændene. De har brug for at blive udfordret selv og ikke nødvendigvis med hinanden. Jeg har forsøgt at samle 15 personer i en gruppe, og de tre mænd, der var på semestret, kunne være i samme gruppe, men det gør de ikke. De er mere fokuserede omkring sig selv, og ser det ikke som vigtigt, at de er sammen med hinanden. En anden måde at skabe netværk på for de studerende er ved at skabe et socialt miljø på tværs af uddannelsesretninger, når en uddannelse er placeret samme sted som andre professionsbacheloruddannelser som eksempelvis læreruddannelsen. Således arbejder en uddannelsesinstitution på at etablere studentervæksthuse og tænke lidt mere alternativt for også at vise, at man fagligt kan gå andre veje, end de erhverv som er kendt på forhånd. Derfor samarbejdes der i pågældende projekt med pædagoger og lærere for at skabe et mere tværfagligt miljø, som også kan involvere flere mænd, hvilket måske kan skabe et bedre studiemiljø blandt de mandlige sygeplejestuderende. Selvom nogle uddannelsesinstitutioner oplever, at opbakningen omkring sådanne tiltag ikke er så stor, nævner en studievejleder på en anden uddannelsesinstitution, at mændene har genstartet en mandeklub som egentlig havde mistet sin eksistens. Studievejlederen ser dette som et tegn på, at mændene har brug for et sted, hvor de kan få lov bare at være mænd. 144 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

145 En anden fastholdelsespolitik er for en uddannelsesinstitution i starten at gøre opmærksom på de karrieremuligheder, der er som uddannet sygeplejerske. På institutionen er der nedsat et studieråd, som arrangerer karrieredage. Erfaringen herfra udtrykker en studievejleder på følgende måde: Studierådet arrangerer karrieredage, hvor eksempelvis en mandlig sygeplejerske fra Læger uden Grænser kommer, og det trækker mænd til. Således er det ret forskelligt fra uddannelsesinstitution til uddannelsesinstitution, hvordan man forsøger at holde fast i de studerende, og det er også forskelligt, hvordan de studerende opfatter dette. Nogle mandlige studerende finder det altafgørende, at de har andre mænd i klassen, som de kan spare med, og går også højt op i, at der er sociale arrangementer tilpasset mænd. Hvorimod andre ikke har behov for denne sparring med andre mænd og også har det ganske udmærket i en klasse, hvor alle andre medstuderende er kvinder. 7.6 UDDANNELSESMILJØ Dette afsnit belyser opfattelsen af uddannelsesmiljøet herunder det sociale miljø, undervisningsmiljøet og oplevelserne, når de studerende er i klinik. Det sociale miljø I det følgende afsnit belyses informanternes opfattelse af det sociale miljø, herunder hvordan de studerende trives på uddannelsen rent socialt, og om der er forskel på, hvordan mænd og kvinder trives. Flere studerende giver udtryk for, at det sociale miljø er meget vigtigt for at kunne trives på uddannelsen. En kvindelig studerende nævner, at hun ikke har lyst til at komme til undervisningen, hvis hun ikke har det godt socialt. Hun siger, at det er vigtigt, at man også kan samarbejde uden for skolen og læse til eksamen sammen. Denne studerende oplever, at de mandlige studerende er meget sociale og aktive på de digitale medier. Holdet har bl.a. en facebook-gruppe, hvor det ofte er de mandlige studerende der skriver. En anden kvindelig studerende siger, at de mandlige studerende har det sjovt med hinanden, hvorimod de kvindelige nemmere bliver uvenner og fnidrer på børneniveau, som hun udtrykker det. En mandlig leder mener, at mændene på uddannelsen bliver straffet mere i sociale sammenhænge, forstået på den måde, at de skal præstere noget mere for at blive populære, fordi de falder lidt 145 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

146 udenfor på grund af deres køn. Han tilføjer, at de til gengæld bliver populære, hvis de ikke dominerer. En kvindelig studerende savner flere mænd på uddannelsen, da hun godt kan lide at arbejde med mænd. Derudover opfatter hun mændenes sociale situation på uddannelsen på følgende måde: Mænd har et ekstra kort, fordi de er mænd man tænker lidt, at ham skal vi alle sammen have med, men han giver også meget til klassen fagligt og sådan, som er et udtryk for, at kvinderne gerne vil involvere drengene i det sociale, og også tager rigtig godt hånd om dem for netop at skabe et miljø, hvor de føler sig tilpas. En anden kvindelig studerende tilføjer i denne sammenhæng, at mænd får lidt særbehandling fra de kvindelige studerende i sociale sammenhænge, men at både kvindelige og mandlige studerende opfatter dette som en god ting. En mandlig studerende fortæller, at han trives som ene mand i en klasse, fordi han ikke har brug for en mandlig studerende at sparre med. Han forklarer det selv med, at han var midaldrende, da han påbegyndte studiet. En anden mandlig studerende føler sig lidt ensom indimellem, og mangler en mandlig studiekammerat at snakke fodbold med. Omvendt udtrykker en mandlig underviser, at mændene har friere tøjler på den måde, at de kan tillade sig mere end den gennemsnitlige kvindelige studerende, hvis de kan passe ind i det miljø, som er til stede på uddannelsesinstitutionen. Et miljø, som er meget feminint jævnfør afsnit 7.3. Derfor tilpasser mændene sig dette miljø, hvilket gælder for både de studerende og de ansatte. Det beskrives i følgende eksempel udtalt af en mandlig underviser: Man kan tydeligt se, at de [mændene] enten er meget stille eller snakkende og får tæsk, til de opfører sig ordentligt eller også kan de hjælpe pigerne med deres computer. De bliver mere socialiserede i løbet af uddannelsen, og hvis de ikke kan, så stopper de. Flere informanter er inde på, at de, der falder ved siden af socialt ofte er dem, som har svært ved at indgå i en gruppe, hvilket også kan være tilfældet for pigerne såvel som for drengene. De personer, som har svært ved at indgå i grupper, kan have det sådan, fordi de af de andre studerende opleves som mindre dygtige rent fagligt, eller fordi de ikke bidrager med noget socialt eller fagligt, eller fordi de bare er nogle specielle personligheder. En leder udtaler, at hun har oplevet, at de kvindelige studerende ikke har lyst til at være sammen med en enkelt mandlig studerende i en gruppe, hvis han ikke bidrager med noget til denne. Dette kan ende ud i, at drengen ikke har nogen at være sammen, fordi der er så få mænd i en klasse, og således er det svært at finde en medstuderende, der har det på samme måde. Det er også lederens oplevelse, at det sker for kvinderne, at de bliver udelukket fra en gruppe, men idet der er mange flere kvinder i en klasse, er det nemmere for dem at finde en anden gruppe at være del af. Mændene har derimod sværere ved dette ifølge lederen, fordi der sjældent er ret mange mandlige studerende i en klasse. 146 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

147 I forlængelse af gruppetilpasningen eksisterer der ifølge en underviser et særligt regelsæt på uddannelsesinstitutionen, som mændene er meget opmærksomme på at følge. En underviser nævner i denne sammenhæng at: Drengene følger meget kulturen i de grupper, der er. De er meget opmærksomme på omgivelserne til at starte med, og derfor bliver det lidt en udskillelsesproces. De der ikke vil denne kultur stopper bare, lige bortset fra dem der er meget fagligt stærke og ligeglade. Underviseren tilføjer, det er hans opfattelse, at mændene generelt trives i det studiemiljø der er gældende på de enkelte uddannelsesinstitutioner, også selvom det betyder, at de indretter sig efter nogle normer, som de kvindelige studerende i høj grad er med til at skabe. En studievejleder nævner, at mændene er meget aktive, fagpolitiske, de rejser udenlands og flere er også studentervejledere. Som det også er nævnt i afsnit 7.5, forsøger man at skabe mandeklubber på nogle af de forskellige uddannelsesinstitutioner, og da de mandlige studerende også er forholdsvis aktive i disse tiltag deres antal taget i betragtning så bliver mændene opfattet som meget aktive og socialt optagede. En underviser tilføjer, at mændene i disse mandlige netværksklubber piller den teoretiske del af uddannelsen lidt ned, så tonen er meget uformel. Underviseren siger til dette at: Kvinder vil også have en fordel i at være del af det. Men det ligger i en sygeplejerskekultur, at det er den forkerte måde at arbejde på. Han begrunder denne opfattelse med, at hvis han forsøger at tilrettelægge sin undervisning, så de studerende selv skal finde en løsning, bliver han af sine kolleger opfattet som doven og uforberedt; Man skal forberede sig godt, og så handler det mere om indsatsen end om resultatet. En uddannelsesleder nævner, at studiemiljøet påvirkes positivt ved, at der er mænd på uddannelsen, men tilføjer at personer med anden etnicitet også har en positiv indflydelse på studiemiljøet. Lige så vel som forskellig alder og baggrund blandt de studerende også indvirker positivt på miljøet. Det er altså i denne uddannelsesleders optik ligeså meget heterogenitet, der er positivt, som det er bestemte kønssammensætninger. Der er således flere årsager til, at de studerende kan mistrives socialt. Der gives generelt udtryk for, at mændene til at starte med har det svært, fordi de skal bevise deres værd, men hvis de først har gjort det, så er de meget accepteret blandt de medstuderende. Derudover er det også tilfældet blandt kvinder, at der er nogen, der er udenfor rent socialt, hvilket ofte skyldes, at de ikke har så meget at bidrage med rent fagligt. 147 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

148 Undervisningsmiljø I dette afsnit afdækkes informanternes oplevelse af undervisningsmiljøet, særligt med fokus på undervisningssituationen og om underviserne fx tilrettelægger deres undervisning forskelligt alt efter, om der er mandlige studerende i en klasse eller ej, samt hvordan de studerende indgår i grupper. Både de studerende og de andre informanter giver overordnet set udtryk for, at der på de respektive uddannelsesinstitutioner er et godt miljø. Det være sig både blandt de studerende, på tværs af studerende og ansatte og blandt de ansatte på uddannelsesinstitutionen. En uddannelsesleder nævner, at der på den pågældende uddannelsesinstitution knyttes en mandlig underviser til de hold, hvor mændene er placeret. Dette er bl.a. med til at give en god stemning blandt de mandlige studerende og vise, at der er mænd i branchen. Det nævnes i denne sammenhæng, at alder kan være med til at spille ind på, om tiltaget er noget, mændene er glade for, men det er opfattelsen, at denne ordning modtages overvejende positivt. Eksempelvis betyder det mindre for en mandlig midaldrende mand, om underviseren er mand eller kvinde, hvorimod en yngre mandlig studerende i højere grad ønsker en underviser, der kan fungere som rollemodel. For at skabe mulighed for sparring mellem de mandlige studerende samler alle uddannelsesinstitutioner mændene i én klasse. Foruden køn er der på en uddannelsesinstitution også fokus på etnicitet, når klasserne sammensættes. Det nævnes på en uddannelsesinstitution, at man for år tilbage forsøgte at opdele klasserne, så de ældre studerende var sammen og personer med en social- og sundhedsassistentuddannelse blev sat sammen. En underviser har den opfattelse af dette initiativ, at det gav en tendens til, at de studerende understøttede hinanden på en ikke-konstruktiv måde. Dette bliver bakket op af en studievejleder, som oplever, at den forskellige baggrund og indsigt i forskellige arbejdsområder som social- og sundhedsassistenterne har igennem deres uddannelse giver undervisningen et fint praktisk synspunkt, selvom disse studerende godt kan have lidt svært ved det teoretiske materiale. Således er opfattelsen også, at det er en god ide at blande de studerende. Blandt mandlige studerende giver flere udtryk for, at det er svært at være anonym på uddannelsen, da mændene er meget synlige, netop fordi de er mænd og i undertal. En mandlig studerende siger, at det både kan være en fordel og en ulempe, at alle kender den mandlige studerende, fordi han selv langt fra kender alle. Der er således et større fokus på de mandlige studerende. Dette er dog noget, som den mandlige studerende primært har oplevet positivt. En underviser har en anden oplevelse af dynamikken, når klasserne blandes på tværs af køn. Denne oplever ikke en anderledes dynamik, når begge køn er repræsenteret i en klasse. Andre undervisere giver udtryk for, at tonen bliver mere kontant og dynamikken en anden, når mænd er repræsenteret i klasserne. En kvindelig studerende nævner, at mændene er gode til at åbne op for nogle 148 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

149 diskussioner og skabe dynamik i undervisningssammenhænge, samtidig med at de giver et godt perspektiv til mandlige patienter. En mandlig studerende mener, at mænd skaber diskussioner på en anden måde, end kvinder gør det i undervisningen, og giver følgende eksempel: Vi blev undervist af en ung læge i prostatasygdomme, og så udtaler han, at det er noget, man dør med. Man får det som 50-årig og dør som 75-årig og so what. Og jeg kom helt op i det røde felt. At det var en mærkelig holdning, og hvorfor man ikke screener for prostatakræft. Det gør man jo for brystkræft. Det følte jeg mig provokeret af. Men den diskussion ville du ikke have haft i klassen, hvis ikke der havde siddet en mand eller to. I forhold til tilrettelæggelsen af den egentlige undervisning nævner en kvindelig underviser, at hun tænker over, at undervisningen ikke skal blive en diskussion udelukkende med deltagende kvinder, og siger i denne sammenhæng: Jeg kan godt trække dem ud og spørge dem specifikt, om det er godt at belyse deres synspunkt og aktivere dem på den måde. Drenge spørger mere i fx anatomi, og da faget er mere teknisk, bliver de meget optaget af det. Her tør de spørge, næsten mere end kvinderne, hvorimod det i fag som filosofi er svært at kombinere drengens sort-hvid-tanke med undervisningens litteratur. Her spørger de mere kontant, og så svarer jeg mere kontant, og det kan godt være et problem i den sammenhæng. Flere steder arbejder de studerende i tværfaglige moduler med andre uddannelser for at styrke det faglige og give indsigt i andre professioner. Her bliver der også arbejdet i grupper, og de andre uddannelser tilfører ofte flere mandlige studerende, end sygeplejerskerne oplever uden for disse tværfaglige opgaver. Det er generelt opfattelsen i forbindelse med gruppearbejde, at mændene sjældent arbejder i grupper kun bestående af mandlige studerende. I andre gruppesammenhænge, hvor de sygeplejestuderende ikke samarbejder med andre faggrupper er det opfattelsen blandt flere undervisere, at der lægges pres på mændene i grupperne, fordi niveauet er ret ambitiøst blandt kvinderne. Det tilføjes i denne sammenhæng, at der ikke er så meget klikedannelse, når der er drenge med i gruppeprocesser, og det er sjældent, at mænd er i en gruppe bestående udelukkende af mænd. En kvindelig studerende mener, at der godt kan være en hønsegårds-stemning i grupperne, hvilket er forstyrrende for arbejdet, og mener, at der er mere kontant afregning, når mændene er involveret i en grupperelation. To mandlige undervisere har den opfattelse, at kvinderne i højere grad sætter sig ind i ting, inden de udtaler sig, hvorimod mænd udtaler sig på et tyndt grundlag. Disse handlemønstre er tydelige i de studerendes tilgang til det faglige stof. Således giver flere undervisere udtryk for, at de godt kan have tendens til at tilrettelægge deres undervisning lidt anderledes alt efter, om der er mænd i en klasse eller ej. Studerende såvel som medarbejdere er enige om, at mænd er gode til at bringe nogle gode diskussioner ind i undervisningen, som ikke ville være opstået, hvis ikke de havde bragt dem på banen. Fagligt bliver de mandlige studerende udfordret af de kvindelige studerende i form af kvindernes meget grundige og ambitiøse i deres tilgang til det faglige materiale. 149 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

150 Oplevelser med klinikophold I dette afsnit belyses de oplevelser som informanterne har med klinikophold, herunder eventuelle forskelle på mandlige og kvindelige studerendes oplevelser i klinikken. I forbindelse med de studerendes klinikophold er det opfattelsen fra en kvindelig studerende, at der ikke tages bestemte hensyn til mændene. Systemet mellem uddannelsesinstitution og klinik er meget formaliseret og sker meget retfærdigt. Klinikopholdet evalueres skriftligt på skolen, når de studerende har gennemført det. En leder nævner, at det for de studerende er et generelt problem, at teori og praksis er to forskellige verdener for de studerende, og de har svært ved at se sammenkoblingen mellem disse begreber. Det er noget, som der fra uddannelsesinstitutionens side arbejdes meget med. Lederen har ikke opfattelsen af, at denne frustration er forskellig alt efter, om man er mandlig eller kvindelig studerende. Derudover tilføjer lederen også, at der ikke er forskellige oplevelser af klinikopholdet blandt mænd og kvinder; Både mændene og kvinderne siger, at de i klinikopholdet har meget travlt. En underviser nævner, at ingen afdelinger udmelder, at de ikke vil have mænd. Som mand kan det godt være en udfordring med patientens personlige hygiejne, men underviseren nævner, at kvinderne også har store udfordringer med dette. En studievejleder nævner, at der godt kan være lidt forskel på, hvordan mænd og kvinder bruges i klinikken, da mænd godt kan blive brugt til det lidt tungere arbejde med eksempelvis nogle udad reagerende patienter. Dertil tilføjer hun, at de mandlige sygeplejersker lige i starten vil skille sig ud på baggrund af deres køn, men at dette hurtigt forsvinder. En mandlig studerende tilføjer i denne sammenhæng, at man som mand måske bliver behandlet anderledes, men hverken bedre eller dårligere. Således er der ikke nogen markante forskelle på mænds og kvinders oplevelse af klinikopholdene. En studievejleder oplever, at de studerende kan blive meget overraskede over, hvilke komplekse situationer, man kan støde på, når man er i klinik, når de bliver informeret om dette til eksempelvis åbent hus-arrangementer. Nogen kan blive overraskede over arbejdet med patienternes personlige hygiejne og andre over de komplekse situationer, man kan komme ud for i løbet af opholdene på klinik. Det er ikke oplevelsen, at disse oplevelser er forskellige på tværs af køn. 150 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

151 BILAG A. METODEBESKRIVELSE Nærværende rapport er udarbejdet for at belyse, hvilke barrierer der er for at øge optaget af det underrepræsenterede køn på fire kønsdominerede uddannelser. Undersøgelsen beskriver herigennem også, hvordan man kan påvirke dette optag blandt minoritetskøn positivt. Således er der systematisk indsamlet og analyseret data, som skal formidle den nødvendige viden til de relevante aktører om netop denne problemstilling. Undersøgelsen har taget udgangspunkt i de fire uddannelser snedker, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og maskiningeniør, hvor af to uddannelser er domineret af kvinder, og to uddannelser er domineret af mænd, således, at det ene køn udgør mere end 80 procent af de beskæftigede 5. De fire uddannelser er desuden karakteriseret ved: To traditionelt kvindedominerede uddannelser og to traditionelt mandedominerede uddannelser kvinde - og mande -uddannelse defineres alene ud fra en kvantitativ dimension Uddannelserne er kendetegnet ved, at kønsminoriteten udgør under 20 procent af de færdiguddannede og beskæftigede jf. definitionen på et stærkt kønsdomineret fag En professionsbacheloruddannelse og en erhvervsuddannelse med henholdsvis en kvindelig kønsminoritet og en mandlig kønsminoritet. Begrundelsen er, at vi ønsker at inkludere uddannelser med nogenlunde samme rekrutteringsgrundlag (type, længde og adgangskrav) Kønsminoriteten på uddannelserne udgør mellem 5 procent og 13 procent af det samlede optag i årene Herved sikres det, at der er et tilstrækkeligt stort optag af kønsminoriteten til, at det er muligt at spore systematik i forskelle mellem uddannelsesinstitutionerne 5 Lotte Bloksgaard 2009 for Specialfunktionen for Ligestilling: SOSU-mænd og elektrikerkvinder hvorfor ikke?, MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

152 Uddannelserne kan gennemføres på minimum seks uddannelsessteder i Danmark, da det ikke meningsfuldt ville kunne lade sig gøre at analysere systematiske forskelle i optag, hvis der var færre uddannelsessteder Undersøgelsen er udarbejdet af Epinion med støtte fra Ministeriet for Ligestillings og Kirke i perioden februar 2012 til marts 2013, og består af en registeranalyse, en associationsanalyse, et surveyeksperiment og 16 casestudier. Nedenfor vil metoden for hver analyse blive gennemgået. REGISTERANALYSE Registeranalysen havde til formål at identificere de uddannelsesinstitutioner, hvor andelen af kønsminoriteten i studieoptaget er henholdsvis over og under gennemsnittet, samt sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og kønsspecifikke uddannelsesvalg. Opgørelserne er baseret på registerdata for de pågældende uddannelsers optag i perioden 2005 til Det er kun de institutioner, der fortsat udbyder den pågældende uddannelse, og hvis optag i perioden fra 2005 til 2010 har været på mindst 20 studerende, der er blevet taget i betragtning til udvælgelse. Udvælgelsen af institutioner er foregået på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Der er anvendt data fra registrene Uddannelsesregisteret 6 og Befolkningsstatistik person 7. De enkelte uddannelser er identificeret ved hjælp af variablen FSP1U og FSP1E som angiver igangværende uddannelse 8. For de to erhvervsfaglige uddannelser (snedker og social- og sundhedsassistent) er praktik- og hovedforløb valgt, fordi det ikke var muligt at identificere optaget på grundforløbene. De erhvervsfaglige uddannelser er identificeret ved hjælp af FSP1U, men 6 For yderligere information om Uddannelsesregistret henvises til Danmarks Statistik: Uddannelsesregistret (besøgt 11. august 2012) 7 For yderligere information om Befolkningsstatistik - person henvises til Danmarks Statistik: CPR-oplysninger (besøgt 11. august 2012) 8 For yderligere information om FSP1E og FSP1U og andre uddannelsesvariable henvises til Danmarks Statistik: Uddannelsesregistret og (besøgt 11. august 2012). 152 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

153 professionsuddannelserne krævede den mere detaljerede variabel FSP1E. Nedenfor i tabel 19 ses de anvendte koder. Snedker mv. dækker over de forskellige typer af snedkeruddannelser. Tabel. Anvendte uddannelsesvariable og koder. Uddannelse Kode Variabel Snedkeruddannelsen , Snedker mv. FSP1U Social- og Sundhedsuddannelsen , Social- og sundhedshjælper FSP1U , Social- og sundhedsassisten Diplomingeniør maskin , Maskin, diploming.prof.bach. FSP1E Sygeplejerskeuddannelsen , Sygeplejerske,prof.bach. FSP1E De enkelte institutioner er identificeret med variablen INSTNR8. Hvis en institution har mere end én beliggenhedsadresse, er der en kode for hver adresse, hvilket vil sige, at den samme institution kan optræde flere gange i variablen INSTNR. Adresser under samme institution beliggende i samme by er slået sammen, det gælder fx Københavns Tekniske Skole. Som udgangspunkt blev kun de institutioner, der i dag tilbyder de pågældende uddannelser, medtaget. En undtagelse fra dette kriterium er dog de institutioner, der er fusioneret. For nogle af personerne identificeret ved hjælp af de førnævnte uddannelseskoder forekom der institutioner, der ikke udbyder og heller ikke har udbudt de fire uddannelser. Disse elever og studerende er ikke medtaget i analysen, fordi det ikke kunne afgøres, om der var en fejl på uddannelseskoden eller institutionskoden. I nedenstående tabel 20 ses de øvrige variable, der indgik i analysen, og hvilke oprindelige variable de er omkodet fra. Tabel. Øvrige variable. Variabel Køn Alder ved ansøgningsdato Region Tidligere uddannelse Mors oprindelse/fars oprindelse Oprindelig variabel KOEN FOED_DAG (fødselsdag) KOM_KODE (Kommune) HFAUDD (Højest fuldførte uddannelse) IE_TYPE (indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse) 153 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

154 Analysen er foretaget ved hjælp af deskriptiv statistik med bivariate analyser, hvor to variable holdes sammen. For at tage højde for, om kønsfordelingen på de enkelte institutioner kunne være påvirket af faktorer som alder, region, oprindelse eller tidligere uddannelse, har fremgangsmåden bestået i for hver uddannelse at undersøge, om der var sammenhænge mellem køn og disse karakteristika. Hvis dette har vist sig at være tilfældet, er det efterfølgende undersøgt, om sammenhængene slog igennem på institutionsniveau. Det er også undersøgt, om variable som forældres indkomst, uddannelse og arbejdsmarkedsstatus spillede sammen med køn, men dette har ikke vist sig tilfældet. SURVEY-EKSPERIMENT Denne del af undersøgelsen havde til formål at skabe viden om den brede befolknings opfattelse af de fire udvalgte uddannelser. Således var omdrejningspunktet for denne undersøgelse at generere dybere viden om uddannelsernes image i et kønsperspektiv. Dataindsamlingen er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 18 år og opefter via Epinions Danmarkspanel. Dette panel er et repræsentativt højkvalitetspanel, som anvendes i en lang række forskningsprojekter til indsamling af befolkningsrepræsentative data. Data er efterfølgende vejet på plads i forhold til køn og alder. I alt har danskere besvaret spørgeskemaet, og undersøgelsen blev gennemført i perioden fra 28. august til 8. september Eksperimentet foregik på den måde, at der blev udviklet bestemte personas på unge, som står over for et uddannelsesvalg. Disse personas blev beskrevet på baggrund af bestemte karakteristika som eksempelvis alder, fritidsinteresser og faglige styrker. Kønnet på disse personas varierede således, at den ene halvdel af respondenterne blev præsenteret til personaen som en kvinde og den anden halvdel blev præsenteret for personanen som en mand. Dermed var det kun kønnet, den uafhængige variabel, der skiftede mellem de to grupper af respondenter, og ikke beskrivelsen af de enkelte personas. På den måde blev kønseffekterne på holdningen til uddannelsesvalg, den afhængige variabel, isoleret. Respondenterne blev således bedt om at vurdere, hvor godt de forskellige uddannelsesmuligheder passer på den enkelte persona på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er passer rigtig dårligt og 10 er passer rigtig godt. På den måde kan man være sikker på kausalitetsretningen, fordi respondenterne først bliver påvirket med stimuli, dvs. køn, og målingen af køns effekt, dvs. egnetheden af en forskellige uddannelser, sker tidsmæssigt derefter. De anvendte personas fremgår af nedestående tabel. 154 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

155 Tabel. Personas i surveyeksperimentet. Uddannelser, som der kan vælges imellem Mand Kvinde Ambulance-redder / Social- og sundhedsassistent el. hjælper Peter er 15 år og har lige afsluttet 9. klasse. Han kan godt lide at hjælpe andre og vil gerne arbejde med mennesker. Han er god til at danne sig overblik og handle effektivt, når der sker noget. Peter har ikke lyst til at beskæftige sig med et bogligt fag. For Peter er høj indtægt ikke et mål i sig selv. Lise er 15 år og har lige afsluttet 9. klasse. Hun kan godt lide at hjælpe andre og vil gerne arbejde med mennesker. Hun er god til at danne sig overblik og handle effektivt, når der sker noget. Lise har ikke lyst til at beskæftige sig med et bogligt fag. For Lise er høj indtægt ikke et mål i sig selv. Lægevidenskab (medicin) / Sygeplejerske Søren er 20 år og har afsluttet HF i Søren interesserer sig for teknologi og er god til naturvidenskabelige fag. Han kan godt lide at hjælpe andre og vil gerne arbejde med mennesker. I sin fritid arbejder han som fitnessinstruktør. Pernille er 20 år og har afsluttet HF i Pernille interesserer sig for teknologi og er god til naturvidenskabelige fag. Hun kan godt lide at hjælpe andre og vil gerne arbejde med mennesker. I sin fritid arbejder hun som fitnessinstruktør. Maskiningeniør / Civilingeniør i bioteknologi Dennis er 19 år og har lige afsluttet gymnasiet. Han elsker teknik, er god til naturvidenskabelige fag og kan godt lide at tilegne sig ny viden. Dennis kan lide at lære nye mennesker at kende, tage initiativ og er god til at danne sig et overblik. Mette er 19 år og har lige afsluttet gymnasiet. Hun elsker teknik, er god til naturvidenskabelige fag og kan godt lide at tilegne sig ny viden. Mette kan lide at lære nye mennesker at kende, tage initiativ og er god til at danne sig et overblik. Snedker / Frisør Jens er 16 år og har lige afsluttet 10. klasse. Han kan lide at samarbejde med andre og lære nye mennesker at kende. Jens er kreativ og vil gerne bruge kroppen. Han vil gerne være selvstændig engang, men det skal ikke være med et stillesiddende arbejde. Anne er 16 år og har lige afsluttet 10. klasse. Hun kan lide at samarbejde med andre og lære nye mennesker at kende. Anne er kreativ og vil gerne bruge kroppen. Hun vil gerne være selvstændig engang, men det skal ikke være med et stillesiddende arbejde. 155 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

156 ASSOCIATIONSANALYSE Associationsanalysen havde til formål at kortlægge den enkelte uddannelses image i et kønsperspektiv, fordi dette kunne være med til at pege på nogle af de imagerelaterede barrierer, som de respektive uddannelser støder på, og som skal overvindes igennem praksis. Til denne undersøgelse er anvendt Epinions associationsanalysemetode. Denne metode består i, at respondenterne skal angive deres umiddelbare associationer i form af stikord eller korte sætninger optimalt blot et enkelt ord til de fire erhverv som undersøgelsen belyser; Snedker, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske og maskiningeniør. Respondenten skal efter at have nedskrevet sin umiddelbare association vurdere, om denne er feminin, neutral eller maskulin. Samtlige associationer er herefter blevet kodet kvalitativt gennem en stringent proces, hvor der først udarbejdes en kodebog som danner grundlag for kodningen af samtlige associationer, hvilke vurderes individuelt. Efter en grundig kategorisering blev associationerne inden for henholdsvis alle feminine, neutrale og maskuline grupper visuelt udtrykt således, at tyngden på hver association bliver tydeliggjort ved, at netop denne association står med en større skrift, end de andre ord. Således fremstår associationernes tyngde relativt i forhold til hinanden inden for både hver kategorisering og hver ladning (feminin, neutral, maskulin). Disse kan ses opdelt i maskuline, neutrale og feminine associationer for hver uddannelse i bilag C. I alt har 1022 danskere besvaret spørgeskemaet som er udarbejdet af Epinion. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden 28. august 8. september 2012 og blev gennemført som webinterviews. CASE STUDIER På baggrund af registerundersøgelsen blev 16 uddannelsesinstitutioner valgt til casestudierne, som havde til formål at belyse uddannelsesinstitutionernes barrierer for samt eventuelle positive erfaringer med at øge optaget af det underrepræsenterede køn. Et bredt geografisk repræsentativt billede blev sikret ved både at inddrage institutioner beliggende i storbyerne Aarhus og København samt i de mindre byer. Spredningen er derudover også sikret ved at involvere både større og mindre uddannelsesinstitutioner. De respektive uddannelsesinstitutioner blev kontaktet af en medarbejder fra Epinion og i samarbejde med en koordinator på uddannelsesinstitutionerne blev der lavet et program for hvert 156 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

157 casestudie på den respektive uddannelse. Der er gennemført fire casestudier på hver af de fire uddannelser. Otte casestudier foregik på Sjælland og otte foregik i Jylland. 14 af de 16 casestudier blev gennemført ved, at én eller to konsulenter besøgte uddannelsesinstitutionerne og interviewede de involverede aktører. Det har for alle casestudier været målet at interviewe en leder, undervisere, studievejledere, kommunikationsmedarbejdere og studerende, men det har ikke været muligt samtlige steder. Dog er alle aktører repræsenteret inden for hver uddannelse med undtagelse af kommunikationsmedarbejderne på snedkeruddannelsen. Nogen steder har flere aktører været interviewet på samme tid for at minimere tidsforbruget hos de enkelte aktører, og i den forbindelse er det forsøgt at interviewe aktører med samme titel sammen. På to uddannelsesinstitutioner var man nødsaget til at gennemføre casestudiet som telefoninterviews på grund af logistiske udfordringer. Alle interviews blev lavet på baggrund af semistrukturerede interviewguides med en åben og eksplorativ tilgang, som gav plads til uddannelsesinstitutionernes forskellighed. Interviewene er dokumenteret med meningstransskriptioner, som efterfølgende er kodet i det kvalitative kodningsprogram NVivo. I alt blev 98 informanter interviewet, og casestudierne blev gennemført fra 5. december marts Af nedenstående tabel fremgår antallet af de forskellige informanttyper fordelt på de fire uddannelser. Nedenstående tabel 22 viser antallet af aktører interviewet inden for hver uddannelse. Tabel. Oversigt over antallet af aktører inden for hver uddannelse. Uddannelses- Underviser Studievejleder Kommunikations- Studerende leder medarbejder Mand Kvinde Snedker SOSU-assistent Maskiningeniør Sygeplejersker MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

158 BILAG B. ASSOCIATIONSANALYSE Dette bilag indeholder resultaterne af associationsanalysen. Resultaterne er opdelt, så der for hver uddannelse er én boks med de feminine associationer, én boks med de neutrale associationer og én boks med de maskuline associationer. Metoden er beskrevet i bilag A. 158 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

159 SNEDKER Feminine associationer 159 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

160 Neutrale associationer 160 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

161 Maskuline associationer 161 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

162 MASKININGENIØR Feminine associationer 162 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

163 Neutrale associationer 163 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

164 Maskuline associationer 164 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

165 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT Feminine associationer 165 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

166 Neutrale associationer 166 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

167 Maskuline associationer 167 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

168 SYGEPLEJERSKE Feminine associationer 168 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

169 Neutrale associationer 169 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

170 Maskuline associationer 170 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

171 BILAG C. SURVEYEKSPERIMENT Dette bilag indeholder resultaterne fra surveyeksperimentet. Metodebeskrivelsen findes i bilag A. Figur. Hvor godt synes du, at følgende uddannelser passer til Jens/Anne? Gennemsnit ,35 6,41 6,24 8,45 5,95 4,09 4,39 3,69 6,87 6,47 7,16 6,91 5,54 5,35 4,29 3,90 Jens Anne Note: Svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = passer rigtig dårligt, 5 = hverken/eller og 10 = passer rigtig godt. Ved ikke -svar er udeladt fra beregningerne. *** = P<0,001, ** = P< 0,01, * = P<0,05. To-sidet test (Independent Samples T test). 171 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

172 Figur. Hvor godt synes du, at følgende uddannelser passer til Dennis/Mette? Gennemsnit ,45 3,40 3,70 3,06 8,75 7,16 9,289,15 6,396,21 5,51 4,57 6,19 7,59 8,39 8,05 Dennis Mette Note: Svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = passer rigtig dårligt, 5 = hverken/eller og 10 = passer rigtig godt. Ved ikke -svar er udeladt fra beregningerne. *** = P<0,001, ** = P< 0,01, * = P<0,05. To-sidet test (Independent Samples T test). Figur. Hvor godt mener du, at følgende uddannelser passer til Søren/Pernille? Gennemsnit ,77 1,73 2,84 2,13 5,40 4,02 7,48 7,34 6,33 5,73 5,52 4,88 7,39 7,41 6,82 6,26 Søren Pernille Note: Svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = passer rigtig dårligt, 5 = hverken/eller og 10 = passer rigtig godt. Ved ikke -svar er udeladt fra beregningerne. *** = P<0,001, ** = P< 0,01, * = P<0,05. To-sidet test (Independent Samples T test). 172 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

173 Figur. Hvor godt mener du, at følgende uddannelser passer til Peter/Lise? Gennemsnit ,66 2,66 5,14 6,15 1,97 1,29 1,23 1,17 8,25 7,04 8,79 7,85 6,84 6,16 2,33 1,93 Peter Lise Note: Svar på en skala fra 0 til 10, hvor 0 = passer rigtig dårligt, 5 = hverken/eller og 10 = passer rigtig godt. Ved ikke -svar er udeladt fra beregningerne. *** = P<0,001, ** = P< 0,01, * = P<0,05. To-sidet test (Independent Samples T test). 173 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

174 174 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER

175 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere etc. EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE 1-3 DK AARHUS C T: E: TV@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK NORWAY 175 MÆND OG KVINDER PÅ KØNSDOMINEREDE UDDANNELSER SWEDEN VIETNAM