Bekendtgørelsesgrundlag

Transkript

1 ST Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Med ændringer oktober 2013 september 2014 og januar 2015, jf. studieordningens 27. Bekendtgørelsesgrundlag 1. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til i alt 180 ECTS (European Credit Transfer System). Stk. 2. Denne studieordning omfatter den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses semester ved Aalborg Universitet, svarende til 180 ECTS. Stk. 3. Studieordningen er fastsat i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med seneste ændring bekendtgørelse nr. 674 af 16. juni 2014, samt bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (Bacheloradgangsbekendtgørelsen) med seneste ændring bekendtgørelse nr. 674 af 16. juni Stk. 4. Studieordningen indeholder endvidere regler fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om og censur ved universiteterne (Eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse (Karakterskalabekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om pligtmæssig elektronisk kommunikation, bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse nr. LBK nr 579 af 1. juni 2014 om lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer. 1

2 Uddannelsens titel 2. Erhvervsjurauddannelsens titel er på dansk: Bachelor (BSc) i erhvervsøkonomijura. HA (jur.). På engelsk er titlen: Bachelor of Science (BSc) in Business Administration and Commercial Laws. Adgangskrav 3. Optagelse på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.) forudsætter en bestået adgangsgivende gymnasial (stx, eux, hf, hhx, htx eller tilsvarende) samt opfyldelse af følgende fire specifikke adgangskrav: 1) Dansk niveau A 2) Engelsk niveau B 3) Matematik niveau B 4) Historie, idehistorie, samfundsfag, samfundshistorie, niveau B Stk. 2. Inden udgangen af 2. semester skal den studerende for at kunne fortsætte bacheloruddannelsen deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af første års prøver. Prøverne efter første år skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart (typisk 4. semester), for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Dette gælder uanset, om den studerende på det tidspunkt har gennemført 3 sforsøg. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 4. Bacheloruddannelsens semester hører under Det Juridiske Studienævn og Den Juridiske Skole ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen er tilknyttet Censorkorpset for Erhvervsøkonomi. Stk. 2. Der er indført pligtmæssig elektronisk kommunikation på uddannelsen, således at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsen kun kan foregå via universitetets mailsystem (id-mail og student-mail). Den studerende er forpligtet til at holde sig orienteret om studienævnets afgørelser og andre meddelelser, der sendes til den pågældendes studentermail. Uddannelsens faglige profil og formål 5. Bacheloruddannelsen har til formål at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk og økonomisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige. 2

3 Stk. 2. Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse. 6. Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver viden, kompetencer og metodiske færdigheder indenfor både de juridiske og økonomiske fagområders videnskabelige discipliner vedrørende forhold, som er af betydning for virksomheders, institutioners og organisationers daglige drift og beslutningstagen. Dette gælder både udadtil i relation til dispositioner overfor andre virksomheder, forbrugere og offentlige myndigheder og indadtil i relation til virksomheden, institutionen eller organisationens etablering, organisering, beslutningstagen, finansiering og beskatning. En bachelor i erhvervsøkonomi-jura skal gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden og teoretiske og metodiske kompetencer, der gør den studerende i stand til, at: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor økonomi og jura, og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, 2) identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, 3) tilegne sig og bearbejde fagområdets kilder og litteratur på dansk og engelsk 4) selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor de juridiske og økonomiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, 5) fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, 6) analysere og vurdere en juridisk eller økonomisk argumentation, 7) vurdere og fortolke kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler og økonomiske konsekvenser, 8) analysere eksterne og interne regnskaber og gennemføre grundlæggende statistiske analyser 9) rådgive om finansiering af aktiviteter med hensyntagen til både juridiske og økonomiske forhold, og 10)kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtlig og skriftligt sprog. Uddannelsens fagelementer 7. Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses semester består af i alt 180 ECTS fagelementer fordelt på 10 moduler, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske (110 ECTS) og erhvervsøkonomiske fagelementer (50 ECTS), 10 ECTS omfatter et valgfag med erhvervsøkonomisk indhold og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt. 3

4 Stk. 2. Hvert semester indeholder en undervisningsmæssig belastning på 30 ECTS, der eksamineres ved udgangen af det pågældende semester. Stk. 3. Mål og vurderingskriterier for de enkelte fags eksaminer fremgår af de til denne studieordning hørende modul- og fagbeskrivelse. Stk. 4. På uddannelsen anvendes følgende undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsning, holdundervisning, skriftlige øvelsesopgaver, mundtlige øvelsesopgaver samt gruppeprojekter (med projektprøve). Obligatoriske juridiske fagelementer 8. De obligatoriske juridiske fagelementer udgør i alt 110 ECTS, der fordeler sig på 5 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Alment modul Juridisk metode 5 1. Skriftlig 2-timers kortsvars (intern prøve) Retsvidenskabsteori Skriftlig 5-timers Offentligretligt modul Statsorganerne m. projekt 5 1. Projektprøve Forvaltningsret Skriftlig 5-timers Erhvervsstrafferet med proces 5 4. Skriftlig 3-timers kortsvars Formueretligt modul Formueret I Erstatningsret Aftaleret Skriftlig 5-timers (10 ECTS) Mundtlig (10 ECTS) Køberet Skriftlig 5-timers Obligationsret I Obligationsret II 5 5. Skriftlig 5-timers Selskabsret 10 Tingsret og insolvensret 5 6. Mundtlig Skatteretligt modul Grundlæggende skatteret Skriftlig 3-timers Realisationsbeskatning 5 6. Skriftlig 3-timers EU-retligt modul EU-ret Skriftlig 4-timers 4

5 Obligatoriske økonomiske fagelementer 9. De obligatoriske økonomiske fagelementer udgør i alt 50 ECTS, der fordeler sig på 3 moduler. Modulerne og de omfattede fagelementer, samt deres semesterplacering og eksaminationsform fremgår af følgende skema: MODUL FAG ECTS SEM. EKSAMEN Erhvervsøkonomisk modul Generel 5 2. Projektprøve erhvervsøkonomi Information 5 management og informationssystemer Videnskabsteori og 5 metode Projekt 5 Regnskabsmodul Eksternt regnskab 5 4. Skriftlig 4-timers Økonomistyringsmodul Økonomistyring Skriftlig 4-timers Statistikmodul Statistik m. projekt Projektprøve Finansieringsmodul Finansiering 5 5 Skriftlig 4-timers En oversigt over fagelementernes tidsmæssige placering på studiet findes sidst i studieordningen. Eksamination af de obligatoriske fagelementer 10. Alle obligatoriske fagelementer afsluttes med en individuel skriftlig eller mundtlig (herunder projektprøve) som anført i skemaet for henholdsvis de juridiske og de økonomiske moduler. Eksamenssproget er, hvis ikke andet angives i fagbeskrivelser, dansk. Stk. 2. Der medvirker ekstern censor ved samtlige eksaminer, bortset fra erne i juridisk metode og retsvidenskabsteori. Stk. 3. Projektarbejder indgår i fag på 1., 2., 4., og 6. semester der afsluttes med projektprøver. Projektprøver gennemføres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for projektprøver ved Aalborg Universitet/Den Juridiske Skole. Stk. 4. For at bestå en skal den studerende mindst opnå karakteren 02 i henhold til 7-trinsskalaen. 5

6 Konstituerende valgfrit fagelement 11. På 6. semester kan den studerende vælge et eller flere fag svarende til i alt 10 ECTS. Stk. 2. Eksaminationsform og indhold af de konstituerende valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Eksamenssproget er som udgangspunkt dansk, medmindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte valgfag. Stk. 3. Et valgfag (10 ECTS) kan endvidere erstattes af et fag, der udbydes af andre universitetsuddannelser end erhvervsøkonomi-jura uddannelsen. Et valgfag kan også erstattes af flere fag, såfremt fagene tilsammen vægter 10 ECTS. Valgfaget eller valgfagene skal godkendes af studienævnsformanden. VALGFRIE FAGELEMENTER Valgfag FAG ECTS SEM. EKSAMEN De for årgangen mulige valgfag i henhold til valgfagskatalog Eksamensformen for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen. Praktik og udlandsophold 12. Ophold på udenlandske universiteter, hvor den studerende afslutter forløbet med en i fag, kan erstatte fag i henhold til denne studieordning, såfremt faget/fagene opfylder læringsmål for et eller flere fagelementer ved denne uddannelse og Det Juridiske Studienævnet kan bevillige merit, jf. 21. Stk. 2. Det erhvervsøkonomiske valgfag, jf. 11, stk. 1, kan erstattes af projektorienterede forløb eksempelvis tilrettelagt som praktikforløb, trainee, udlandsophold o.l., hvor den studerende på anden vis end via undervisning opøver relevante færdigheder, på 3-6 måneders varighed. Forløbet skal godkendes af studielederen, og den studerende skal efterfølgende aflevere en opgave, der dokumenterer forløbets relevans. Denne opgave danner basis for en mundtlig intern, der skal bedømmes som bestået/ikke bestået. Bachelorprojekt 13. På 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS. Projektet kan udarbejdes enten som et erhvervsøkonomisk og/eller et juridisk projekt. 6

7 Stk. 2. Udarbejdes bachelorprojektet i jura, skal den studerende demonstrere sin evne til selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne. 14. Den studerendes emnevalg skal godkendes af studielederen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet og udpeger en vejleder til den studerende. Stk. 2. Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i en gruppe med indtil 3 deltagere. Stk. 3. Den udpegede vejleder kan efter den studerendes ønske godkende, at bachelorprojekt udarbejdes på engelsk. Stk. 4. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (dog på dansk, hvis bachelorprojektet er udarbejdet på engelsk, jf. 14, stk. 3). Resumeet skal være på mindst 1 og på højst 2 sider. BACHELORPROJEKT FAG ECTS SEM. EKSAMEN Bachelorprojekt i jura Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses økonomiske og/eller juridiske fagelementer Projektprøve Eller Bachelorprojekt i økonomi Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelses økonomiske og/eller juridiske fagelementer Projektprøve Eksamination af bachelorprojektet 15. Bachelorprojektet afsluttes med en projektprøve. Eksamenssproget er dansk, men for bachelorprojekter, der er udarbejdet på engelsk, er ssproget engelsk jf. 14, stk. 3. Stk. 2. Bachelorprojektet bedømmes efter 7-trinsskalaen. For at bestå skal den studerende mindst opnå karakteren 02. Stk. 3. I bedømmelsen lægges der ud over det faglige indhold også vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 4. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske (danske) resumé. 7

8 Syge 16. Fravær fra en på grund af sygdom tæller ikke som et anvendt sforsøg, når den studerende ved lægeerklæring kan dokumentere, at vedkommende er eller har været forhindret i deltagelse på grund af sygdom. Den studerende kan herefter deltage i en syge. Stk. 2. Den studerende kan deltage i syge, der er knyttet til ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede (individuelle/gruppe) projekt. Stk. 3. Syge afholdes som reeksaminationerne og placeres så vidt muligt samtidig med disse. Re 17. Den studerende kan deltage i en re, når vedkommende ikke har bestået den ordinære, en syge eller en re. Stk. 2. Den studerende kan deltage i en re, der er knyttet til ikke bestået projektprøve med udgangspunkt i det udarbejdede gruppeprojekt med mindre andet fremgår af fagbeskrivelsen for det pågældende fag. Stk. 3. Den studerende kan indstille sig til en re to gange, idet der samlet gives ret til højst tre sforsøg. Stk. 4. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk. 5. Studielederen kan, når dette er særligt begrundet, placere en re eller syge uden for de sædvanlige stidspunkter, når baggrunden herfor skyldes hensyn til den studerende, og denne i øvrigt har haft mulighed for at gå til re som foreskrevet i Eksamensbekendtgørelsen. 18. Re og syge afholdes som udgangspunkt på samme måde som den ordinære. Dog kan studielederen, når dette er særligt begrundet, tillade, at en studerende, der skulle reeksamineres skriftligt, i stedet reeksamineres ved en mundtlig eksamination. Stk. 2. Reeksaminer og syge tilrettelægges særskilt for fag, hvor den ordinære er afholdt i ulige semestre/efterårssemestre, til afholdelse senest i februar måned, mens første resforsøg for fag, hvor den ordinære er afholdt i lige semestre/sommersemestre, tilrettelægges senest i august måned. 8

9 Afslutning af bacheloruddannelsen 19. Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi-jura (HA (jur.)) skal være afsluttet senest 5 år efter den er påbegyndt. Dispensation 20. Studienævnet kan inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen og andet overordnet retsgrundlag dispensere fra reglerne i denne studieordning i særlige tilfælde. Stk. 2. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. Merit 21. Studienævnet kan træffe bestemmelse om godkendelse af meritoverførsel for eksaminer, der er bestået ved en anden dansk eller en udenlandsk uddannelsesinstitution. Stk. 2. Studienævnet kan også træffe beslutning om forhåndsmerit. Eksamen og udstedelse af bachelorbevis 22. Formålet med er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat i fagbeskrivelsen for henholdsvis uddannelsens obligatoriske fag/fagelementer og uddannelsens konstituerende valgfag. Fagbeskrivelserne er en del i studieordningen. Stk. 2. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af sbevis. Stk. 3. På sbeviset vægter hver af karaktererne for en afsluttende med samme vægt som de ved den pågældende eksaminerede ECTS set i forhold til uddannelsens samlede mængde ECTS. Stk. 4. For og udstedelse af sbevis gælder i øvrigt: Bekendtgørelse om og censur ved universitetsuddannelser, bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 (Eksamensbekendtgørelsen) og Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen). Vedrørende stilmelding, syge og omprøver, se gældende regler på 9

10 Det Samfundsvidenskabelige Fakultets hjemmeside: Klage Klage over 23. Den studerende kan klage over prøve eller anden bedømmelse, der indgår i, såsom retlige spørgsmål, eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende), prøveforløbet og bedømmelsen, jf. Eksamensbekendtgørelsens kapitel 7. Stk. 2. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i en, indgives af den studerende til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Klagen skal være indgivet senest 2 uger efter det tidspunkt, hvor bedømmelsen er offentliggjort, eller den dato, der er meddelt for offentliggørelse, såfremt dette er et senere tidspunkt. Stk. 4. Universitetets afgørelse kan gå ud på tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om ny prøve (omprøve), eller at klageren ikke får medhold i klagen. Går afgørelsen ud på et tilbud om ombedømmelse eller omprøve, kan ombedømmelse eller omprøve resultere i såvel en højere som en lavere karakter. Klager over afgørelser i medfør af En studerende, som ikke har fået medhold i en klage over, jf. 22, kan senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål for et at universitetet nedsat ankenævn, jf. Eksamensbekendtgørelsens 36. Stk. 2. En studerende som har klaget over en, kan endvidere senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende, indbringe afgørelsen, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål til universitetet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 3. Klager over afgørelser i henhold til stk. 2 kan indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, jf. Eksamensbekendtgørelsens 42. Klage over meritafgørelser 25. Den studerende kan klage over afslag eller delvist afslag på merit og forhåndsmerit, jf. Uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 10. Stk. 2. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske og udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om anke for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (Meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk. 3. Klager over afgørelser om afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer indgives af den studerende for 10

11 Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Ikrafttræden 26. Denne studieordning er vedtaget af Juridisk Studienævn den 28. februar 2013 og efterfølgende godkendt af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studieordningen har fuldt ud virkning for studerende, der påbegynder 1. semester af bacheloruddannelsen september 2013 eller senere. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt 1. semester tidligere end september 2013, kan fortsat følge den dagældende studieordning, STO HA (jur.) 2010, med det forbehold, at der sidste gang afholdes prøver i forlængelse af et undervisningsforløb på 2. semester i sommeren 2013, 3. semester vinteren 2013, 4. semester i sommeren 2014, 5. semester vinteren 2014 og 6. semester sommeren Herefter er vedtaget en sovergangsordning, der giver forsinkede studerende på STO Ha (jur.) 2010 mulighed for at afslutte bacheloruddannelsen, idet administrativ overflytning til STO 2013 ikke vil være mulig uden studietidsforlængelse. Således er fastsat: 2. semesters er Statsforfatningsret udbydes forsat som sommer 2014, 2015 og 2016 Aftaleret og erstatningsret ændres til vinter og udbydes 2013, 2014 og semesters eksaminer Forvaltningsret og alment modul udbydes forsat som vinter 2014, 2015 og 2016 Erhvervsøkonomi ændres til sommer 2014, 2015 og 2016 Statistik udbydes forsat som vinter 2014, 2015 og semesters eksaminer Økonomistyring I og II udbydes 2014, 2015 og 2016 Eksternt regnskab udbydes som vinter i 2014, 2015 og 2016 Køberet og obligationsret I forsætter som sommer i 2015, 2016 og 2017 Civilproces og erhvervsstrafferet udbydes som ekstraordinær E 2014, F 2015 og E semesters eksaminer Selskabsret, obligationsret, grundæggende skatteret og finansieringsteori udbydes forsat som vintereksaminer 2015, 2016 og

12 EU-ret ændres til sommer og udbydes 2015, 2016 og semesters eksaminer Realisationsbeskatning, økonomisk valgfag, bachelorprojekt udbydes forsat som sommer 2016, 2017 og Ændringer til studieordningen 27. Juridisk Studienævn besluttede på møde den 1. oktober 2013 at ændre i formueret I på 1. semester fra en 5-timers skriftlig med ekstern censur til en skriftlig 5-timers intern prøve. Ændringen er kun gældende for efterårssemestret Stk. 2 Det Juridiske Studienævn besluttede på møde 3. september 2014 at ændre navnet på faget Strafferets- og processystemet på 4. semester til Erhvervsstrafferet med proces. Studienævnet besluttede også, at EU-ret med projekt på 4. semester ændres til EU-ret, der afsluttes med 4 timers skriftlig. Endelig besluttede studienævnet at ændre sformen i økonomistyring på 3.semester fra 24 timers skriftlig til 4 timers skriftlig. Studienævnet har d. 12. januar 2015 ændret 10, stk. 2, således at der medvirker ekstern censor ved samtlige eksaminer, bortset fra i juridisk metode og retsvidenskabsteori. Studieordningens henvisninger til gældende lovgivning og sregler blev samtidigt opdateret. Illustration af fagelementernes tidsmæssige placering 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester Juridisk metode Køberet og Retsvidenskabsteori Erhvervsstrafferet Finansiering Tingsret og obligationsret med proces insolvensret Formueret I Statsorganerne Eksternt regnskab Obligationsret II Realisationsbeskatning Erhvervsøkonomi modul Forvaltningsret EU-ret Selskabsret Valgfag 12

13 Økonomistyring Statistik Grundlæggende skatteret Bachelorprojekt 13