Sygeplejerskens manglende kompetencer, er en barrierer i vejledningen om seksualitet til patienten med cancer prostatae.

Transkript

1 Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen Navn: Kimmie Berthou Fick, Lea Damgaard Jørgensen & Simone Altenburg Carlsen Opgavetype: Bacheloropgave Hold: September 10A Måned/år: Oktober Januar 2014 Vejleder: Inge Helle Hansen Antal tegn: Sygeplejerskens manglende kompetencer, er en barrierer i vejledningen om seksualitet til patienten med cancer prostatae. Jeg bekræfter hermed med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jfr. bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, nr af 24. august (underskrift). Denne opgave må udlånes (underskrift)... Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved University College Sjælland, Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af Campus Roskilde, Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med forfatterens/ forfatternes tilladelse. 1

2 Abstract This bachelor project is based on a qualitative study which aims to examine the impact of sexual guidance for patients with prostate cancer. It sets out to identify how nurses can improve the guidance they give, with focus on their knowledge about sexual issues and their relationship and communication with patients suffering from prostate cancer. Our results shows that patients with prostate cancer is experiencing massive changes in their sexuality due to erectile dysfunction, and they have a need to talk to the nurse about the surrounding issues. it is seen that the subject of sexuality may be perceived as a taboo by the nurse and they will not broach it with the patient because of a lack of self-awareness, knowledge and communication skills. We find it relevant that the nurse uses the sexual health model as a support to improve guidance to patients with prostate cancer about their sexual problems. This model is an instrument for the nurse to break the barrier that creates the taboo. Keywords: Prostate cancer, Sexuality, Guidance, Coping. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Problemafgrænsning Problemformulering Formål Metode Søgeproces Videnskabsteoretiske overvejelser Fænomenologi Hermeneutik Vores forforståelse Valg af kvalitativ forskningsmetode Det semistrukturerede interview Bearbejdning af interview Kvalitetskrav Udvælgelse af deltagere Etiske overvejelser Resultater af empiri Begrundelse for teori Identitet Vejledning Analyse Identitet (Kimmie) Biologiske aspekt (Lea) Psykologiske aspekt (Lea) Sociale aspekt (Simone) Behovet for vejledning (Kimmie) Vejledning (Kimmie) Livserfaringsniveau (Simone) Grundlæggende niveau (Simone) Mellemliggende niveau (Kimmie)

4 Avanceret niveau (Kimmie) Sammenfatning (Simone) Diskussion Konklusion Perspektivering Kritik af egen opgave Litteraturliste Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

5 1. Indledning Sexlysten er måske blevet mindre, i kraft af at du ved inderst inde at du ikke kan gøre noget, men altså jeg forsøger da i hvert fald.. ligesom og holde samlivet i gang (...) hmmm.. jeg tror noget vejledning kunne have hjulpet mig på den måde at øh, jeg ville måske være bedre i stand til at tackle det her.. altså, jeg får nogle nedture engang imellem og altså, så lukker jeg mig inde i mig (Informant A) En 63 årig mand har været igennem kirurgisk behandling efter diagnosticering af cancer prostatae. Her beskriver han, hvordan denne behandling har haft indflydelse på hans seksualitet og sexlyst. Ydermere giver han udtryk for behovet for vejledning fra sygeplejersken omkring hans ændrede livssituation for bedre at kunne tackle dette. Gennem vores kliniske del af uddannelsen har vi fået indtryk af, at sygeplejersken ikke taler om seksualitet med patienterne, og vi har forståelsen af, at dette påvirker patienterne. Vi finder emnet seksualitet interessant, da vi ser det som en væsentlig del af sygeplejen. Vi har derfor valgt at udarbejde en kvalitativ undersøgelse, hvor vi arbejder hermeneutisk ud fra de udsagn, som informanterne kommer med og derved inddrage forskellige teorier til belysning af den sygeplejefaglige problemstilling. Vi vil i det følgende redegøre for, hvordan vejledning om seksualitet har betydning for mænd med cancer prostatae samt belyse, hvordan denne kan forbedres. 2. Problembeskrivelse Årligt får ca mænd stillet diagnosen cancer prostatae, hvilket svarer til 22,6 % af alle cancerdiagnoser blandt danske mænd. Antallet af dødsfald grundet cancer prostatae ligger på ca mænd årligt og er dermed den cancerform, der forårsager flest dødsfald (Johansen, 2013, s ). Man kender ikke årsagen til cancer prostatae, men risikoen stiger med alderen, og der kan være arvelige faktorer, der spiller ind (Sundhedsstyrelsen, 2009, s. 7). Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er flest antal diagnosticerede tilfælde af 5

6 cancer prostatae hos mænd i aldersgruppen år. Diagnosticering af patientgruppen under 60 år er dog stærkt stigende grundet den øgede opmærksomhed og bedre kvalitet af Prostata specifikt antigen (PSA) målinger (Ibid, s ). PSA er det naturligt forekommende enzym, som lægen måler i blodet for at lokalisere, hvorvidt en patient kan diagnosticeres med cancer prostatae eller ej. Det kan dog være svært at vurdere, om PSA-værdien er for høj, da der er en del faktorer, som lægen må holde det op imod. PSA-værdien stiger med alderen og med størrelsen af prostata. De fleste læger anvender dog en grænseværdi, som ligger på 4,0 ng/ml (Ammundsen & Kjems, 2012, s. 1-3). Behandlingen af cancer prostatae består enten af medicinsk behandling, strålebehandling eller kirurgisk behandling. Medicinsk behandling indebærer antihormonbehandling, som kan anvendes ved cancer som stimuleres af testosteron. Antihormonbehandlingen har til formål at dæmpe eller fjerne hormonproduktionen, således at cancer cellerne udvikler sig langsommere. Hvis antihormonbehandlingen ikke er tilstrækkelig, vil det være nødvendigt at behandle med kemoterapi. Den medicinske behandling medfører en række bivirkninger, som kan føre til hel eller delvis impotens, hedeture og manglende sexlyst. Strålebehandling beskadiger cancercellerne. Strålebehandling kan gives indefra og udefra. Denne type behandling medfører stor risiko for inkontinens, og kan øge risikoen for impotens (Sundhedsstyrelsen, 2009, s. 3-10). Den kirurgiske behandling kan bestå af en radikal prostatektomi, hvor prostata bortopereres, eller en nervebesparende operation, hvor nerverne der styrer mandens erektion, ikke forsøges beskadiget. Ved den radikale prostatektomi er der % af patienterne, der risikerer, at få irreversibel erektil dysfunktion (Laursen, 2013, s. 1). For at få den nervebesparende operation, og dermed mindske risikoen for irreversibel erektil dysfunktion, er der nogle kriterier, som skal være opfyldt. Manden skal tilhøre lav- eller middelrisiko gruppen, og han skal før operationen have haft normal erektion. Derudover er der også bedre resultater, jo yngre patienten er. Lav- og middelrisikogruppen består af værdier for, hvor højt mandens PSA-værdi er (Ammundsen & Kjems, 2012, s. 1-3). 6

7 Kirurgisk behandling kan have store konsekvenser for mandens seksualitet. Den erektile dysfunktion grundet beskadigede nerver reducerer evnen til sex og nedsætter dermed lysten. Det kan være svært for en mand at acceptere, at han ikke længere er i stand til at dyrke sin seksualitet. Det påvirker ikke kun sexlivet, men også mandens følelse af maskulinitet, og det kan være en stor udfordring at få en normal hverdag til at fungere igen (Ammundsen & Kjems, 2012, s. 1-3). Der, hvor sygeplejersken møder den mandlige patient, vil hun også møde hans pårørende. Når manden diagnosticeres med cancer prostatae, er det ikke kun ham, der bliver påvirket, men også hans nærmeste. Før man havde problemet med rejsning, skulle man jo ikke tænke så meget, skal vi eller skal vi ikke? Nu skal man jo tænke en halv timetime før, og spørge ens ægtefælle, om man skal være kærlige mod hinanden i aften? Citat: Jørgen, 64 år, prostatacancer patient (Korst, 2004). Som det ses i citatet, har den erektile dysfunktion ikke kun en konsekvens for manden rent fysisk, men det kan også påvirke hans forhold til samlever (Mehlsen & Zachariae, 2004, s ). Bliver manden og hans samlever ikke støttet og vejledt i deres bekymringer og emotionelle behov omkring deres fremtidige seksualliv, vil det være svært for dem at overskue situationen, at være til stede og at støtte hinanden. Det er sygeplejerskens ansvar at sørge for, at såvel patient som pårørende får den hjælp til mestring af den nye livssituation, som de har behov for. Det er dog ikke kun selve diagnosen og behandlingen, der kan fremkalde en psykisk reaktion, men også senfølgerne. Nogle reagerer ved at stille sig tilfredse med at have overlevet canceren og kommer videre, imens andre oplever, at deres funktionsnedsættelse, i form af erektil dysfunktion, kommer til at fylde meget i deres hverdag, og reducerer deres livskvalitet (Johansen, 2013, s ). Samleveren har især behov for at få vejledning omkring senfølgerne, og hvordan man kan bearbejde senfølgerne omkring seksualiteten såvel fysisk som psykisk. 7

8 Samleveren er derudover en stor ressource og støtte for manden (Ammundsen & Kjems, 2012, s. 1-3). Internationalt er der ligeledes fokus på mænds reaktion på sygdom. En amerikansk artikel: Talking About Sexuality, er baseret på en undersøgelse af en gruppe svenske mænd. Undersøgelsen omhandler påvirkningen af maskulinitet i forhold til deres ændrede seksualliv efter behandling af cancer prostatae (Klaeson et. al., 2013, s. 1-10). Undersøgelsen peger på, at de seksuelle senfølger hos mænd kan have negative konsekvenser for deres livskvalitet, og at diagnosen havde en stor effekt på deres mandlige identitet. Det var svært for mændene at tale om seksualiteten med andre, og derfor blev det bearbejdet i stilhed og sorg. Desuden påpeger artiklen, at de mænd, der deltog i undersøgelsen, ikke mente, de havde fået den fornødne information omkring senfølgerne vedrørende seksualiteten. Den beskriver endvidere, at mænd med cancer prostatae er ude af stand til at føle sig helt tilpas i forhold til deres maskulinitet efter ændret seksualliv. De har også en høj risiko for at få psykiske følger (Ibid). I Danmark er patienter med cancer prostatae kun indlagt få dage på hospitalet, da behandlingen er meget specialiseret og effektiv. Lektor, cand.cur., ph.d. Birgitte Schantz Laursen (Herefter: Laursen), har i perioden fra september til december 2010 udført et kvalitativt forskningsstudie på Aalborg universitetshospital, hvor hun interviewer en gruppe på 4 mænd med cancer prostatae. Forskningsstudiet omhandler seksualiteten hos mænd opereret for cancer prostatae og har til formål at finde frem til, hvilken betydning erektil dysfunktion som følge af cancer prostatae har for patienternes seksualitet, kropsopfattelse, selvoplevelse samt samliv. Her beskriver Laursen, at identitet og seksualitet er uadskillelige. Hun påpeger, at kontakten mellem den mandlige patient og den sundhedsprofessionelle bliver begrænset, og at der derfor skal skabes en relation, samt gives vejledning til patienten over et meget kort tidsrum. Laursen konkluderer, at den erektile dysfunktion har betydning for mændene med cancer prostatae i den forstand, at det påvirker deres identitet, både biologisk, personligt og relationelt. Ligeledes konkluderer hun, at mændene 8

9 har brug for sexologisk rådgivning, der omhandler alle tre dimensioner (Laursen, 2013, s. 1-10). I Pakkeforløb for kræft i prostata er der beskrevet: Fra behandlingsstart i både urologisk og onkologisk afdeling bør der være samtaler med patienten og evt pårørende om livet med kræft, og hvordan sygdommen påvirker patientens hverdagsliv med særlig fokus på smerter, seksualitet og psykosociale problemstillinger (Sundhedsstyrelsen, 2012, s. 42). Disse samtaler med patienterne om deres seksualitet kommer dog oftest til at omhandle det fysiske i form af den eventuelle impotens samt medicinsk behandling af denne, i stedet for at omhandle seksualiteten, som et bredere begreb, der omfatter både en biologisk, en social og en psykologisk dimension (Laursen, 2013, s. 8). Emnet seksualitet og sex er ikke kun et tabu for patienterne, men også for sygeplejerskerne. Dette kan være en af årsagerne til, at samtalerne med patienten ofte kun kommer til at omhandle det fysiske. Seksualitetsforsker og læge Christian Graugaard udtaler, at vi som sundhedspersonale skal undgå tovejstabu, hvor emnet seksualitet ikke omtales fra hverken sygeplejersken eller patientens side. Han mener, at vi som sygeplejersker, trods vores blufærdighed og berøringsangst for emnet, er ansvarlige for at bringe emnet op, når det er relevant for patienten (Sommer & Christensen, 2007, s ). Sundhedsstyrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, beskriver, at sygeplejersken har pligt til at dokumentere, hvorvidt patienten har, eller er i risiko for at få, seksuelle problemer som følge af patientens aktuelle sygdom eller behandlingen af denne (Sundhedsstyrelsen, 2013). Desuden skal sygeplejersken, ifølge Sundhedsloven, 16 Stk. 1, informere patienten om risiko for komplikationer og bivirkninger (Indenrigs- & Sundhedsministeriet, 2013, s. 1). 9

10 2.1. Problemafgrænsning Vi har valgt at afgrænse os til den patientgruppe, der har fået foretaget kirurgisk behandling, herunder radikal prostatektomi. Denne patientgruppe er i størst risiko for få varige mén i form af erektil dysfunktion, da denne mindsker evnen til seksuelt samvær og dermed fører til store konsekvenser for patienternes fremtidige seksualliv. Vi vælger at fokusere på patientgruppen i alderen år, da cancer prostatae i denne aldersgruppe er stærkt stigende. Der ses et stort problem i manglende vejledning fra sundhedspersonalets side, når det drejer sig om senfølgerne af den radikale prostatektomi, og det er derfor også interessant at finde frem til, hvilke barrierer sygeplejersken har i forbindelse med vejledningen om seksualitet Problemformulering Hvordan bliver patienten med cancer prostatae påvirket af den erektile dysfunktion som følge af radikal prostatektomi? Hvilken betydning har sygeplejerskens vejledning om seksualitet for patienten, og hvordan kan denne vejledning forbedres? 2.3. Formål Formålet med dette projekt er at belyse, hvordan erektil dysfunktion, som følge af radikal prostatektomi, påvirker patienten med cancer prostatae, samt hvilken betydning sygeplejerskens vejledning omkring seksualitet har for patienten og dermed belyse, hvordan denne vejledning kan forbedres. Vi ønsker at belyse behovet for større fokus på samtalen med patienten omkring seksualitet for at forberede ham på de seksuelle senfølger, der kan opstå i forbindelse med radikal prostatektomi. Vi vil derudover finde frem til, hvilke barrierer sygeplejersken har i forbindelse med vejledningen om seksualitet. 10

11 Projektet henvender sig til de sygeplejersker, som til daglig arbejder med patienten med cancer prostatae, da det er dem, der varetager sygeplejen til denne patientgruppe. Den henvender sig også til sygeplejestuderende, som finder problemstillingen interessant og har lyst til at bearbejde emnet yderligere. 3. Metode I det følgende afsnit ønsker vi at beskrive søgeprocessen, argumentere for valg af teori, forklare videnskabsteoretisk fremgangsmåde, redegøre for interviewmetode samt belyse de etiske overvejelser, som vi har haft under udarbejdelsen af projektet Søgeproces I starten af vores litteratursøgning foretog vi bevidst tilfældig søgning for at få indblik i den viden og de problematikker, som allerede var afdækket og undersøgt på området. Litteratursøgningen foregik i lærebøger, sundhedsfagligeog professionelle databaser. Vi har derudover også gjort brug af kædesøgning, da denne form for søgning har sin styrke ved at benytte referencer fra egnet litteratur, der dermed kan føre til ny egnet litteratur (Rienecher & Jørgensen, 2012, s ). Jo længere vi kom ind i søgeprocessen, desto mere systematisk blev vores søgning. Efter vi havde udarbejdet vores eksklusions- og inklusionskriterier, foretog vi en gennemgang af de forskningsartikler, som vi fandt relevante i henhold til vores problemstilling. Vi har i forbindelse med udvælgelse af litteratur vægtet vores fundne artikler med VAKS modellen Vurdering af kvalitative studier. Denne model anvendte vi for at få overblik over styrker samt svagheder i de videnskabelige forskningsartikler. Den omfatter fire kvalitetskriterier: Troværdighed, overførbarhed, konsistens og transparens. Disse fire kriterier indeholder hver en række formelle krav, hvor der ud fra hvert enkelt krav gives point fra 1-4. Disse point lægges sammen, og artiklen vurderes med en samlet score. Er scoren over 15, kan den anbefales. 11

12 Ligger tallet mellem 10 og 15, kan den anbefales med forbehold, og med en score under 10 vurderes den til ikke at være egnet til kvalitativ forskning (Glasdam, 2011, s. 50) (Bilag 1). Vi har valgt at søge i internationale sundhedsfaglige databaser som PubMed samt CINAHL, da disse er de mest omfattende indenfor området samt opdateres dagligt, og stiller de højeste kvalitetskrav til artiklerne. Desuden er disse databaser kvalitetssikret ved, at artiklerne er peer-reviewed og skal opfylde etiske og moralske retningslinjer (Hørmann, 2011, s. 41). På baggrund af vores problemstilling har vi nøje udvalgt disse MeSH-termer: Men, prostatecancer, nursing care, sexuality, masculinity, health, sexual. Inden for de danske databaser har vi anvendt bibliotek.dk, UCSJ biblioteker, SST og DSR. Vores udvalg af søgeord var også valgt på baggrund af problemstillingen: Seksualitet, maskulinitet, kræft, mænd, reaktion, sygepleje, PSA, vejledning, behandling, prostatakræft, patienter, helbred. Til at kombinere søgeordene har vi anvendt boolske operatører, indenfor de internationale databaser and og de danske databaser og for at få vores søgning indsnævret så meget som muligt og for, at der kun kom resultater frem, der havde sammenhæng med alle ord i vores søgning (Bilag 2). Vores søgeproces har ledt os frem til disse to kvalitative forskningsartikler: Seksualiteten hos mænd opereret for prostatacancer (Laursen, 2013) og Talking about sexuality: Desire, Virility, and Intimacy in the Context of Prostate Cancer Associations (Klaeson et.al., 2013), som er scoret vha. VAKS-modellen. Resultaterne af VAKS-scoringen var på 17,3 og 17,8, hvilket viser, at de er valide og opfylder de kvalitetskriterier, der er til kvalitative forskningsartikler. Disse 2 kvalitative forskningsartikler udvalgte vi på baggrund af, at vi fandt dem relevante i forbindelse med vores problemformulering. Ydermere har vi i vores søgeproces fundet frem til en række andre artikler, som vi anvender løbende i projektet (Bilag 2). 12

13 Vi har i vores udvælgelse af artikler lagt vægt på, at artiklernes udgivelsesdato har været indenfor de sidste 10 år, da det har været vigtigt for os at anvende evidensbaseret materiale til projektet, som indeholder den nyeste viden Videnskabsteoretiske overvejelser For at udarbejde projektet er det nødvendigt at finde den rigtige forskningsmetode. Vi tager i projektet afsæt i humanvidenskaben samt det humanistiske menneskesyn, hvor mennesket er i centrum og ikke kun ses som en del af naturen (Birkler 2011, s. 119). Humanvidenskaben er karakteriseret ved at søge viden og forståelse om menneskelige forhold. Den metode, der egner sig bedst i forhold til ovenstående samt vores problemformulering, er den kvalitative forskningsmetode. Denne bruger vi i vores projekt til at få indblik i, hvordan den erektile dysfunktion har påvirket patienten med cancer prostatae, samt hvordan patienten forholder sig til vejledningen omkring seksualitet fra sygeplejersken Fænomenologi Vi positionerer os fænomenologisk, fordi der indenfor denne filosofiske tilgang lægges vægt på det, vi som mennesker oplever. Det vil sige, at fænomenologien anvendes, når man søger at få indsigt i en andens livsverden, som den fremtræder for denne person (Birkler 2011, s ). I vores projekt er patientperspektivet i centrum, og vi fortolker deres fænomener for at finde svar på, hvordan man kan forbedre sygeplejen til patienter med cancer prostatae. Vi søger at forstå, hvordan patienterne oplever påvirkningen af erektil dysfunktion, og hvilken betydning sygeplejerskens vejledning har for dem, samt hvordan denne vejledning kan forbedres. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i patienternes livsverden, og at vi ikke interesserer os for cancer prostatae, seksualitet eller vejledning som begreber, men derimod patienternes individuelle oplevelser af disse (Ibid). Vi forholder os så objektivt som muligt til den verden 13

14 som patienterne oplever, samt forsøger at sætte vores egen forforståelse i parentes (Kvale & Brinkmann 2009, s. 44) Hermeneutik I bearbejdelsen af vores empiri anvender vi den moderne hermeneutik, som handler om fortolkningslære, hvilket vil sige, at der arbejdes med læren om forståelse. Den bygger på, at forforståelse altid er en betingelse for at opnå en ny forståelse (Birkler, 2011, s. 42). Vi ønsker at opnå en større forståelse for, hvordan den erektile dysfunktion påvirker patienterne med cancer prostatae, og hvordan de forholder sig til sygeplejerskens vejledning omkring seksualitet, samt hvordan de mener, dette kan forbedres. For at analysere og finde svar på dette, vil vi i projektet gøre brug af den hermeneutiske cirkel, som er et nøgleord i hermeneutikken. Her vil vores fremkomne viden fra den indsamlede empiri bidrage til den forforståelse, vi i forvejen har fået fra vores problemstilling, og dermed opnår vi en ny forståelse (Birkler, 2006, s ). Det er en cirkulær struktur, hvor man arbejder mellem helhedsforståelse og delforståelse (Ibid, s. 98). Vi vil analysere vores indsamlede empiri for at få den forforståelse, vi allerede har fra problemstillingen, i spil. Derved vil vi, med vores nye viden fra den indsamlede empiri, opnå en horisontsammensmeltning, hvor vi får forståelse for, hvordan den erektile dysfunktion har påvirkning på patienterne med cancer prostatae, og hvilken betydning vejledningen fra sygeplejersken omkring seksualitet har for patienterne, og hvordan denne vejledning kan forbedres (Dahlager & Fredslund, 2011, s ). Når man arbejder med hermeneutikken, vil man aldrig nå til et definitivt svar, da der altid vil komme en ny forståelseshorisont, som det vil være muligt at analysere videre på. Dette vil for vores projekt betyde, at et definitivt svar på problemformulering ikke vil være muligt, men at vi derimod tilegner os ny viden, som vi kan anvende i vores virke som sygeplejersker (Birkler, 2006, s ). 14

15 Vores forforståelse Vi er gået ind til vores projekt velvidende, at vi er tre individuelle individer med tre forskellige forforståelser, som er skabt ud fra opvækst, oplevelser og erfaringer samt den sundhedsfaglige viden, vi har tilegnet os via undervisning og klinisk erfaring. Vi ved, at vi ikke vil kunne opnå en fælles forforståelse, men vi er enige om, at vi har en vis forforståelse af, at mænd, som får diagnosticeret en sygdom som cancer prostatae, har de svært ved at tale om deres følelser og reaktioner omhandlende deres ændrede seksualitet. Vi har derudover en forforståelse om, at samtalen omkring seksualitet med patienten er et tabubelagt emne for sygeplejersken, og det dermed ikke bliver taget op så ofte, som det er nødvendigt. Vi er opmærksomme på, at vores forforståelse vil have en indvirkning på, hvordan vi analyserer og fortolker den indsamlede empiri. Vi har dermed en forforståelse før, under og efter arbejdet med projektet, som vi refleksivt må forholde os til Valg af kvalitativ forskningsmetode Vi har valgt, at interviewet skal være et kvalitativt semistruktureret interview, da det minder om en samtale, og vi har derfor mulighed for, via spørgeteknikker, at spørge informanterne om, hvordan den erektile dysfunktion, som følge af radikal prostatektomi, har påvirket dem, og hvilken betydning sygeplejerskens vejledning omkring seksualitet har for informanterne, og hvordan de mener, denne vejledning kan forbedres (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 41). Denne er specielt velegnet til vores projekt, fordi vi ønsker at forstå informanterne ud fra deres perspektiver. I den kvalitative forskningsmetode inddrager vi informanternes individualitet, og den giver os mulighed for at deltage aktivt og opnå personlig tilstedeværelse og indlevelse under hele interviewet (Bjerg, 2011, s. 55). Dette er grunden til, at vi vælger, at interviewet skal være individuelt frem for et fokusgruppeinterview. Ved et fokusgruppeinterview reflekterer informanterne sammen om det givne emne og kan derved påvirke hinandens udsagn frem for det individuelle, hvor 15

16 det er informantens personlige udsagn, der kommer til udtryk. Derudover er et fokusgruppeinterview mere åbent, og vi har derfor ikke på samme måde mulighed for at tage styringen og holde interviewet til det emne, det handler om (Kvale & Brinkmann, 2009, s ) Det semistrukturerede interview Med det semistrukturerede interview har vi på forhånd mulighed for at udarbejde spørgsmål og fastlagte temaer, som skal besvares under interviewet. Hertil har vi lavet en interviewguide, som vi vil anvende i dialogen med informanterne. Det semistrukturerede interview er også med til at gøre interviewet fleksibelt, således at vi har mulighed for at gribe de udsagn, som informanterne kommer med undervejs og herved få uddybet det, de siger med yderligere uddybende spørgsmål (Thisted, 2010, s. 184). Efter udarbejdelsen af vores interviewguide og inden vi gennemførte interviewene med vores udvalgte informanter foretog vi et pilotprojekt på 2 mænd, der ikke har nogen relation til det emne, vi skulle undersøge. Dette foretog vi, dels for at afprøve os selv som interviewere, dels for at afprøve vores interviewguide, hvilket ville give os mulighed for eventuelle rettelser (Christensen et al. 2011, s. 70) Bearbejdning af interview Vi har til udarbejdelse samt bearbejdningen af vores interview benyttet os af Steiner Kvales 7 faser; tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 122). Tematisering omhandler formålet med undersøgelsen og opfattelsen af de temaer, vi ønsker undersøgt, inden vi begynder interviewet. Vi har i denne fase måttet identificere vores emne samt formål for, at vi kunne træffe velovervejede beslutninger omkring hvilke forskningsspørgsmål, der vil give os de bedst mulige svar på vores problemformulering (Ibid, s ). 16

17 Design handler om, hvordan vi planlægger interviewundersøgelsen således, at vi kan finde frem til det problem, vi ønsker at belyse. Det er vigtigt, at vi sørger for, at der er en rød tråd i undersøgelsen og designet, da det giver et sammenhængende resultat. Vi har gjort os overvejelser om hvor mange og hvilke patienter, vi vil interviewe samt udarbejdelse af vores interviewguide herunder forskningsspørgsmålene (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). I interviewdelen iscenesætter vi interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 22). Forud for interviewet har vi på baggrund af vores problemformulering udarbejdet en række temaer og forskningsspørgsmål, som vi har opstillet i en interviewguide. Ud fra disse forskningsspørgsmål udformer vi de interviewspørgsmål, vi vil stille informanterne, således at de fremstår i et forståeligt sprog (Bilag 3). Dette sikrer, at interviewet kommer til at omhandle det, vi har tænkt os, og dermed undgår, at det går i en forkert retning. Vi kan ved hjælp af interviewguiden rette vores fulde opmærksomhed på patienten samt temaerne (Thisted 2010, s. 185). Vi afslutter interviewet med en debriefing, hvor vi giver patienterne mulighed for at stille spørgsmål, hvis de har noget, de undrer sig over efter interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 149). Under interviewet optager vi samtalen med en diktafon. Dette giver os mulighed for at kunne gå tilbage og lytte interviewene igennem samt høre tonefald, pauser, grin og lignende. Når vi optager interviewene, sikrer vi dermed også, at det kan transskriberes (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Transskriptionen af interviewet foregår således, at vi skriver interviewet ned fra mundtligt tale til skriftlig tekst præcis, som det lyder i optagelserne. Det resulterer i en så nøjagtigt og repræsentativt transskription som muligt, hvilket er en forudsætning for, at vi kan bearbejde det i analysen (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). 17

18 I analysen skal vi ud fra den indsamlede empiri finde frem til den analysemetode, der vil give os et analyseresultat, hvor vi på bedst mulig måde kan få svar på vores problemformulering. Vi vil i analysemetoden arbejde med fokus på mening, som indebærer tre faser: Meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning. Dette gør vi for at finde nogle fælles meninger ud fra vores indsamlede empiri. I meningskodningen danner vi os et overblik over de transskriberede interviews ved at finde nøgleord og generelle temaer ud fra de meninger, som informanterne giver udtryk for. Efter vi har fundet frem til de respektive nøgleord og temaer, vil vi i meningskondenseringen lave kortere formuleringer af disse meninger. Ved at anvende denne arbejdsmetode har vi mulighed for at bearbejde vores omfattende empiri. Vi vil under meningsfortolkning fortolke informanternes udsagn mere kritisk. Det vil sige, vi går ud over de sagte meninger og finder frem til en meningsstruktur, der ikke umiddelbart findes i vores transskriberede interviews (Kvale & Brinkmann, 2009, s )(Bilag 4). Verifikationen sikrer interviewets validitet og reliabilitet. Ved at validere vores interview sikrer vi, at der er sammenhæng mellem vores problemformulering og resultatet af interviewet. Reliabiliteten handler om troværdigheden af vores resultater, og hvorvidt vores interview kan reproduceres (Kvale & Brinkmann, 2009, s ). Den sidste fase i Kvales 7 faser er rapportering. Her har vi gjort os overvejelser om, hvordan vi kommunikerer undersøgelsens resultater, så det bliver i et læsevenligt sprog, der er forståeligt, interessant og lærerigt for andre, der har interesse i at læse projektet igennem (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 302). Vi har til bearbejdelsen af vores interviews valgt at arbejde induktivt. Dette gør vi, da vi fra vores interview har en stor mængde specifikke data, som kan danne grundlag for en række temaer, der kan analyseres (Kragelund, 2012, s. 138). 18

19 Kvalitetskrav For at sikre kvaliteten af vores kvalitative undersøgelse er der en række kvalitetskrav, som skal opfyldes gennem hele forskningsprocessen. Kendetegnende for et kvalitativt studie er, at der fra et teoretisk udgangspunkt, til udvælgelse af informanter, samt i analyse og formidling, er en tydelig stringens og sammenhæng (Christensen et al., 2011, s. 82). For at sikre validitet og reliabilitet, er det vigtigt, at metodevalget er det rette med henblik på besvarelse af vores problemformulering. Validiteten er en sikring af, at vores undersøgelse fører til gyldig viden, der kan repræsentere virkeligheden. Reliabiliteten handler om muligheden for reproduktion af undersøgelsen, for andre sundhedsprofessionelle såvel som os selv, da vores forståelse påvirkes og forandres under processen. Heri ligger, at informanterne sjældent vil give det samme svar på samme spørgsmål. Vi har som interviewere derudover også en bevidst eller ubevidst spørgeteknik, som kan påvirke informanternes svar. Det vil derfor ikke være muligt at reproducere, men det vil derimod være muligt at kunne drage paralleller til de sagte udsagn i form af lignende udtalelser og resultater (Kvale & Brinkmann, 2009, s )(Fredslund & Dahlager, 2011, s ). Det er vigtigt, at vi som forskere er opmærksomme på den rolle, vi spiller igennem hele processen. Denne refleksivitet begynder med, at vi gør os bekendte med vores forforståelse for herved at kunne være så objektive som mulige (Christensen et al., 2011, s. 82). Vi er opmærksomme på, at der kan forekomme bias i forbindelse med indsamlingen af vores empiri. Bias er skævhed i undersøgelsen, som bevirker, at undersøgelsens resultater ikke er valide og skævvrider det i en bestemt retning. Der skelnes mellem selektionsbias og informationsbias. For at imødegå selektionsbias har vi bl.a. sikret undersøgelsen ved, at informanterne er repræsentative i forhold til de kriterier, vi har til vores interview. Vi vurderer, at risikoen for selektionsbias er mindsket grundet de inklusionskriterier, vi har 19

20 fastlagt for interviewet. Da vi har haft et samarbejde med en cancerforening, som har kontaktet informanterne for os ud fra de kriterier, vi har oplyst, kan det dog vise sig at være et bias, da vi ikke selv har udvalgt informanterne. Vi sikrer, at der ikke opstår informationsbias ved, at vores spørgsmål i interviewguiden er præcise og afspejler problemformuleringen. Således undgår vi, at interviewet går i en forkert retning. Et informationsbias kan være, at vi som interviewere er i risiko for, med vores spørgsmål, at lede informanterne i en bestemt retning. Ved at stille dem ledende spørgsmål opnår vi ikke at høre deres personlige holdning til temaet, men derimod et svar præget af vores forforståelse. Desuden er vores uerfarenhed som interviewere også en faktor, der kan påvirke interviewet (Vagner & Nyland, 2012, s ) Udvælgelse af deltagere Vi har valgt at interviewe 4 informanter, som alle har været i kirurgisk behandling for cancer prostatae indenfor de seneste 10 år. Antallet af informanter vurderes til at danne grundlag for et mæthedspunkt til udarbejdelsen af analysen, som kan afspejle betydningen i forhold til problemformuleringen. Vi vælger at inkludere mænd i alderen år, som har fået foretaget kirurgisk behandling, da diagnosticering af denne patientgruppe er stærkt stigende. For at undgå, at vores interview åbner op for en masse følelser og tanker, som patienten ikke har fået bearbejdet, vil vi sikre os, at de har fået vejledning fra sundhedspersonalet omkring senfølgerne. I forbindelse med vores valg af informanter har vi ekskluderet mænd, som har fået hormon-, kemo- eller strålebehandling, mænd, som har fået foretaget den nervebesparende operation samt de mænd, der er under 50 år og over 70 år Præsentation af informanter Vi har ud fra vores inklusions- og eksklusionskriterier fundet 4 informanter, som opfylder disse kriterier. Informanterne er henholdsvis: Informant A: 63 år, har fået foretaget radikal prostatektomi for 9 måneder siden. Informant B: 66 år, har fået foretaget radikal prostatektomi for 2 år siden. 20

21 Informant C: 70 år, har fået foretaget radikal prostatektomi for 2 år siden. Informant D: 61 år og har fået foretaget radikal prostatektomi for 8 år siden Etiske overvejelser Det er væsentligt at tage de etiske problemstillinger i betragtning, der kan opstå i udarbejdelsen af projektet, da det er med til at sætte præg på vores undersøgelse (Kvale og Brinkmann, 2009, s. 80). I udarbejdelsen af projektet medtænker vi de sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som er gældende, når vi arbejder indenfor humanvidenskaben. Vi vægter de grundlæggende etiske principper; Autonomi, om at gøre godt, om ikke at gøre skade og om retfærdighed (Nordisk sygeplejerske organisation, 2003). Vi sikrer informantens autonomi ved at indsamle skriftligt samtykke, (Bilag 5) samt informere om, at deltagelsen er frivillig, og det altid vil være muligt for dem at trække sig, og forekommer dette, vil deres oplysninger og udtalelser ikke blive anvendt. Vi vil sikre, at deltagerne får information omkring, at personfølsomme data bliver behandlet fortroligt og anonymt samt slettes/makuleres, når projektet er afsluttet (Ibid, s. 5-8). Vi har i interviewet et moralsk ansvar i forhold til at bevare respekten for deltagernes autonomi, der bl.a. indebærer deres ret til selvbestemmelse. Det er her vigtigt at bevare deres værdighed og integritet, da seksualitet er et sårbart emne. For at undgå, at det bliver for grænseoverskridende for deltagerne, og dermed fører til et negativt udfald af interviewene, vil vi sørge for at få skabt en tillidsfuld relation. Vi ønsker at tilgodese informanternes behov, og hvis der opleves ubehag eller uforudsete reaktioner fra informanten, kan interviewet udsættes eller afbrydes (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 92)(Nordisk sygeplejerske organisation, 2003 s. 7). Vi er opmærksomme på, at der i et kvalitativt interview er et asymmetrisk magtforhold. Selve interviewet er ikke en almindelig samtale, hvor der er dialog mellem ligestillede personer, men i stedet en envejssamtale, idet vi bestemmer interviewemnet og beslutter hvilke spørgsmål, der er relevante, og hvad vi 21

22 ønsker at følge op på. Derfor kan vi ikke undgå, at der opstår et asymmetrisk magtforhold mellem os som interviewere og informanterne (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 51). Vi vil forsøge at mindske det asymmetriske magtforhold ved at skabe en god relation med informanten. Her er det væsentligt, at vi er lyttende, viser interesse samt respekterer, hvad informanterne siger. Vi har reflekteret over hvilken rolle, magtforholdet har i forhold til vores interview. Hvis vi ikke får skabt en god relation, kan informanten opfatte intervieweren som dominerende, og han kan muligvis føle sig utilpas og holde information tilbage (Kvale & Brinkmann, 2009, s. 52). Derfor finder vi det især vigtigt, at informanten føler sig tryg under hele interviewet, da det i forvejen kan være svært for informanten at åbne op og tale om følelser og oplevelser. Især når det er et område som seksualitet, der er så privat et emne for de fleste mennesker (Ibid, s ). Vi tilbyder informanterne en opfølgende samtale, da de, under interviewet, har været åbne om deres privatliv, og derfor kan risikere at reagere og føle ubehag efterfølgende Resultater af empiri Vi har gennem meningskodningen af vores empiri fundet frem til følgende temaer, Identitet og Vejledning. Vi har fundet frem til disse på baggrund af de udtalelser informanterne kommer med. Identitet indebærer mændenes ændrede seksualitet, kropsopfattelse og samliv, deres måder at håndtere disse ændringer på, samt vejledningens betydning. Vi kan fra vores meningskondensering udlede, at den erektile dysfunktion som følge af radikal prostatektomi har påvirket informanternes seksualitet. Ligeledes ses det at informanterne har individuelle måder at håndtere denne påvirkning på. Vejledningen ville for informanterne have betydning for hvordan de ville have håndteret påvirkningen af seksualitet. Vejledning indebærer dannelse af relationer mellem patient og sygeplejerske, forbedring af vejledningen, samt sygeplejerskens kommunikative kompetencer. 22

23 Det ses i meningskondenseringen, at informanterne generelt, udviser stort behov for vejledning om senfølgerne af behandlingen, da de ikke havde modtaget nogen vejledning vedrørende seksualitet. Derudover var det vigtigt for informanterne, at skabe en god relation samt tillid til sygeplejersken, når de skulle tale om deres ændrede seksualitet Begrundelse for teori Vi vil i det følgende afsnit give en præsentation af den teori, vi har anvendt i analysen Identitet For at påvise, hvordan erektil dysfunktion påvirker mændene med cancer prostatae, og hvilken betydning den ændrede seksualitet har for dem, har vi valgt at anvende, læge og lektor i sexologi, Christian Graugaard s (Herefter: Graugaard) beskrivelse af Psykiater, George L. Engels model fra 1970 erne, som rummer tre aspekter i sundhed og sygdom: Et biologisk, et psykisk samt et socialt aspekt (Graugaard et al., 2006). Vi finder disse relevante, da de giver et billede af, hvor stor betydning det har for mændenes identitet, at disse tre aspekter påvirkes, grundet behandlingen af cancer prostatae. Samtidig kan det give os et billede af, hvordan vejledningen fra sygeplejersken kan forbedres ved at medtænke disse tre aspekter. I forbindelse med den bio-psyko-sociale model vil vi for at belyse, hvordan mænd håndterer deres ændrede seksualitet som følge af kirurgisk behandling for cancer prostatae, anvende, psykolog Richard S. Lazarus s (Herefter: Lazarus) teori omhandlende mestring, da han beskriver, hvordan mennesker håndterer stress og belastninger i forbindelse med alvorlig sygdom (Lazarus, 2006)(Reitan, 2009). Dette finder vi relevant, da vi ønsker at finde frem til, hvordan sygeplejersken på bedst mulig vis kan vejlede patienten med cancer prostatae omkring seksualitet således, at patienten bliver forberedt på de senfølger, den kirurgiske behandling 23

24 kan medføre, og på den måde, sygeplejersken kan vejlede ud fra patienternes individuelle behov Vejledning For at belyse, hvordan sygeplejerskens vejledning omkring seksualitet kan forbedres, har vi valgt at anvende, sygeplejerske og sex- og samlivsrådgiver, Lene Sigaard s (Herefter: Sigaard) beskrivelse af Fern Mims & Melinda Swenson s model, Den seksuelle sundhedsmodel. Dette er en vejledningsmodel, som kan hjælpe sygeplejersken til at opnå selvindsigt i egen seksualitet, viden om seksualitet og de nødvendige kommunikative kompetencer, for dermed at støtte hende med, at kunne vejlede patienter i forbindelse med seksualitet. Den beskriver, hvordan seksualiteten er en integreret del af det enkelte menneskes personlighed, og at det spiller en central rolle i alle relationer mellem patient og sygeplejerske (Sigaard, 2003). Vi finder hendes teori relevant at anvende, da hun nævner, hvordan sygeplejen kan forbedres ved at opnå en bedre forståelse af samt mod til at kunne håndtere de seksuelle problemstillinger, der kan opstå i sygeplejen til patienter med ændret seksualitet grundet sygdom. I forbindelse med den seksuelle sundhedsmodel har vi anvendt den amerikanske sygeplejerske med mastergrad i sygepleje, Joyce Travelbee s teori, (Herefter: Travelbee), omhandlende vigtigheden af kommunikation i et menneske-tilmenneske forhold (Travelbee, 2008). Denne teori anvender vi for at få et indblik i, hvordan sygeplejersken skaber tillid og relation til manden med cancer prostatae, således at sygeplejersken ved brug af den rette kommunikation kan forbedre vejledningen omhandlende seksualitet. 4. Analyse I analysen søger vi at opnå forståelse og finde svar på, hvordan den erektile dysfunktion, som følge af kirurgisk behandling for cancer prostatae, har påvirket patienterne, og hvilken betydning sygeplejerskens vejledning omkring seksualitet har for patienten med cancer prostatae, samt hvordan denne vejledning kan 24

25 forbedres. Derfor vil vi opdele analysen i to overordnede afsnit, Identitet og Vejledning, hvor vi ud fra informanternes udsagn vil inddrage relevant teori på baggrund af de fundne temaer i vores meningskodning. Informanterne vil blive benævnt som informant A, B, C og D. For at få et billede af, hvilken betydning vejledningen havde for informanterne, var det essentielt at få klarlagt, hvilken vejledning de havde fået i deres behandlingsforløb. Alle 4 informanter blev i denne sammenhæng spurgt: Hvilken vejledning har du fået fra sygeplejersken vedr. seksualitet?. Der kom fra alle 4 informanter et enstemmigt svar, hvilket dette er et eksempel på: Jeg havde en kontaktsygeplejerske på afdelingen, men ikke snak om nogle af de her ting, intet, i-n-t-e-t. (Informant D) Alle 4 informanter gav udtryk for ikke at have modtaget vejledning omkring seksualitet fra sygeplejersken. Informant D udtalte, at han havde en kontaktsygeplejerske på afdelingen, men påpegede samtidig, at han på trods af dette ingen vejledning havde fået. Citatet viser at patienten, i forbindelse med tildelingen af en kontaktsygeplejerske, påpeger fejl og mangler i den eksisterende vejledning. Alle informanterne gav udtryk for manglende vejledning, hvilket tydeliggør en bristet forventning i forhold til vejledningen omkring seksualitet. Dette vil vi komme ind på i det følgende afsnit, og vi vil derfor, i denne sammenhæng, starte med, at se nærmere på, hvordan den erektile dysfunktion, som følge af kirurgisk behandling for cancer prostatae, påvirker mændenes seksualitet, og hvilken betydning seksualitet har for mændene, samt hvordan de håndterer denne ændring af deres seksualitet Identitet (Kimmie) For at belyse hvor vigtig vejledning omkring seksualitet fra sygeplejersken er for patienterne, er det væsentligt at få en forståelse for, hvilken betydning det har for dem, at deres seksualitet bliver påvirket af behandlingen for cancer 25

26 prostatae. Det er ligeledes væsentligt at se på begrebet seksualitet, som en integreret del af mændenes identitet, samt belyse hvordan de mestrer ændringen af deres seksualitet. Udover den manglende vejledning oplevede mændene også, at deres seksualitet var påvirket efter behandlingen for cancer prostatae. Hvilket eksempelvis kommer tydeligt til udtryk i dette citat: Seksualiteten, der har den sgu haft stor indflydelse.. Det har den. Der er jo visse ting man ikke kan mere. Jeg er 63 år, og øh havde jo et helt håbet på at der skulle være nogle år tilbage ikk? Men altså det er jo afsluttet nu. (Informant A) Ud fra ovenstående citat fremgår det, at seksualiteten har stor betydning for informant A. Han udtrykker et ønske om, på trods af sin alder, fortsat at være seksuel aktiv, men behandlingen for cancer prostatae har haft for stor indflydelse til, at han er i stand til dette. Vi konstaterer, at mandens sygdom og behandling sætter spor på hans identitet ved, at hans seksualitet er blevet ændret i så stor grad, at hele hans intime samliv er gået i stå (Graugaard et al, 2006, s ). Ens seksualitet er i hvert fald, en stor del af ens identitet... (Informant B) Informant B beskriver ligeledes, at han ser seksualitet som en væsentlig del af sin identitet. Dette citat fra informant B er et eksempel på et udsagn, som er gældende for alle 4 informanter. Ud fra informanternes udsagn ses det, at behandlingen har påvirket deres identitet, og at seksualitet for dem er et basalt behov for det at være menneske. Det anskues af Graugaard, ud fra Engels model, at seksualitet rummer tre væsentlige aspekter i sundhed og sygdom, som alle har indflydelse på hinanden: Et biologisk, et psykisk samt et socialt aspekt (Graugaard et al., 2006, s ). 26

27 Biologiske aspekt (Lea) Ved alvorlig sygdom er den seksuelle funktion påvirket i negativ retning. Dette skyldes fysiologiske symptomer på sygdommen og/eller behandlingen, dvs. i dette tilfælde skyldes den nedsatte seksuelle funktion hos mændene de beskadigede nerver i prostata, grundet den kirurgiske behandling, hvilket medfører impotens. Ligeledes kan de fysiologiske symptomer medføre påvirkning af kroppens udseende, og disse vil kunne ændre mandens overskud og lyst til seksuelt samvær (Graugaard et al, 2006, s. 14). Sexlysten er måske blevet mindre, i kraft af at du ved inderst inde at du ikke kan gøre noget, men altså jeg forsøger da i hvert fald.. ligesom og holde samlivet i gang (Informant A) Ud fra det biologiske aspekt pointerer informant A, hvordan denne fysiologiske påvirkning har nedsat lysten til seksuelt samvær, da han godt ved, at han ikke er i stand til at evne det, han plejer. Seksualitet betyder meget for ham, da han lægger vægt på, at han forsøger at holde samlivet med hans partner i gang. Idet det biologiske aspekt er påvirket, har det en indflydelse på mændenes identitet, da behandlingen medfører ændring af den seksuelle funktion i form af impotens Psykologiske aspekt (Lea) Når mennesker bliver ramt af en alvorlig sygdom med fysiologisk ændring, grundet behandling, kan det aktivere en række følelser, som kan være svære at erkende, rumme og håndtere. Nogle kan få nedsat selvværd samt en fornemmelse af ikke at være attraktiv grundet den fysiologiske ændring. Disse følelser kan betyde indadvendthed og social isolation. Alle mennesker har et basalt og ureflekteret billede af sin krop, hvor de fysiologiske ændringer grundet sygdom og behandling ændrer personens syn på sig selv, hvilket kan danne grundlag for en masse følelser, og særligt, at ens identitet bliver truet. Som sundhedsprofessionel er det vigtigt at informere om sygdommens potentielle betydning for seksualiteten. Ydermere er det væsentligt at fokusere på patientens udfordringer, ressourcer og reaktioner for bedre at 27

28 kunne hjælpe patienten med seksuelle handlemuligheder (Graugaard et al, 2006, s ). Altså alt det her, super god behandling jeg har fået, det er helt klart, men det kom sgu lidt bag på mig, at øh.. jeg ikke bare sådan kunne håndtere det (Informant B) Ud fra det psykologiske aspekt konstaterer vi, at informant B har haft svært ved at erkende, rumme og håndtere hans psykiske reaktion, grundet seksuelle forandringer, hvilket har været uventet for ham. Han havde en forventning om, at han ville mestre situationen på anden vis. Som Graugaard beskriver, kan følelsen af uhåndterbarhed føre til forskellige psykiske reaktioner, eksempelvis nedsat selvværd og isolation. Disse psykiske reaktioner er ifølge Lazarus naturlige ved konstateringen af en alvorlig sygdom og bliver for manden en situation præget af stress. (Lazarus, 2006, s. 141). Stress er forbundet med fysisk og psykisk forandring af den normale funktionsevne. Det vil sige, at mænd med cancer prostatae oplever, samt skal lære at leve med, at deres livssituation, kropsopfattelse og seksualitet er forandret og afviger fra det liv, de er vant til. De befinder sig dermed i en stresset situation. Det er forskelligt, hvordan mænd oplever stress, da de er individuelle individer, og derfor har forskellige måder at håndtere stressede situationer på (Reitan, 2009, s. 282). Mændenes forskellige måde at reagere på, samt deres måde at håndtere den stressede situation, gør at behandlingen bliver situationsbestemt, og at sygeplejersken derfor er nødt til at tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Til at begrebsliggøre mændenes forskellige reaktionsmønstre gør Lazarus brug af to former for mestringsstrategier: Emotionsfokuseret- og problemfokuseret mestring. Den emotionsfokuserede mestringsstrategi handler om, hvordan mennesker forholder sig til den stressede situation, de står i. Det er ikke sikkert, at det er muligt at ændre på selve situationen, men det kan være muligt at ændre på den måde, man forholder sig til den på samt betydningen af den. Der er flere former for emotionsfokuserede mestringsstrategier. De vigtigste af disse er de såkaldte 28