Nye værktøjer til konvertering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye værktøjer til konvertering"

Transkript

1 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 Nye værktøjer til konvertering Boligejerne kan spare betydelige beløb på restgælden og på ydelserne, hvis de følger nogle nye rådgivningsværktøjer i stedet for de tommelfingerregler, der anvendes på realkreditmarkedet i dag. Det kommer til udtryk i en ny rapport, som Boligøkonomisk Videncenter netop har udsendt. Rapporten præsenterer et nyt rådgivningsparadigme, hvor nøgleordene er risiko, låneporteføljer, lånehorisont, betalingsstrømme og forandringsparathed. LÆS SIDE 3 Optimismen daler Danskerne er blevet mere skeptiske over for et nyt opsving på boligmarkedet. Gradvist over syv måneder er vores forventninger til prisudviklingen på boligmarked faldet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. LÆS SIDE 10 Fokus på udlejning Det ansete University of Cambridge skal for Boligøkonomisk Videncenter foretage en omfattende analyse af de senere tiårs ændringer i reguleringen af det private marked for udlejningsboliger i en række europæiske lande. LÆS SIDE 13 læs også ER AF SCENARIER VISER VEJEN SIDE 4 FORSKEL PÅ MODELLER OG INSTITUTTERNES HVERDAG SIDE 8 Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i skal skabe bedre overblik over, indsigt i og debat om de boligøkonomiske problemer og udfordringer i Danmark.

2 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 2 Konverteringsrapporten må følges op Den danske boligejers økonomi er et centralt element i konjunkturudviklingen. Boligejerens rådighedsbeløb efter at skatter og husleje er betalt, og hans oplevelse af egen solvens er afgørende for forbrugertilliden og dermed for den økonomiske aktivitet i samfundet. Udviklingen i boligpriserne og boligejernes forventninger afgør nybyggeriet af boliger og aktiviteten ved forbedringsarbejde. Det er af stor vigtighed for byggesektorens beskæftigelse og dermed for aktivitetsomfanget i et af vores største erhverv. Derfor er der grund til at følge boligejernes økonomi i disse år, hvor den økonomiske krise har ramt Danmark hårdt. Et af de områder, der påvirker hundredtusinder af danske boligejere, er konvertering af realkreditlån. Det er begrænset, hvor meget boligøkonomisk forskning dette vigtige område har tiltrukket. Det gælder boligejernes konkrete adfærd, når de konverterer, såvel som de strategier, de følger, samt de vilkår, den finansielle sektor byder dem. Nu viser en undersøgelse, som Boligøkonomisk Videncenter igangsatte i 2009, at der havde været store potentielle gevinster for boligejeren, hvis han havde fulgt en anden konverteringsstrategi end den, der har været gængs i markedet. Boligejeren kunne både have konsolideret sig via en lavere restgæld og have fået en lavere husleje, hvis han havde fulgt de nye strategier, som rapporten lægger op til. Dét bør der følges op på. Curt Liliegreen (Foto: Jørgen Witved) Der er behov for en dialog med realkredit og banker om fordele og ulemper ved traditionel og modelbaseret konvertering. Dernæst er der behov for, at forskernes komplicerede modeller oversættes til mere praktiske PC værktøjer og håndbøger, som en boligøkonomisk rådgiver eller en bankansat kan bruge, uden at denne nødvendigvis har en ph.d. Den finansielle sektor ved bedst selv, hvordan disse værktøjer skal udformes. Der er også behov for forbrugerinformation til boligejerne, så de bliver mere bevidste om at stille krav om yderligere rådgivning. I bedste fald burde en sådan rådgivning være en konkurrenceparameter mellem de forskellige pengeinstitutter. Hvem bliver det første pengeinstitut, der målretter en moderne og udbygget konverteringsrådgivning til den boligejer, der godt vil stille krav og som er mere bevidst omkring sin rolle som kunde i lånesystemet? Men hvis teoretiske modeller og rapporter skal omsættes til virkelighed, og konkrete råd til den enkelte boligejer skal anvendes fremadrettet, skal den finansielle sektor tage rapporten til sig og arbejde videre med den. Forskere og videncentre kan starte en diskussion, men de kan ikke ændre rådgivningen ude i markedet. Den rapport, som Videncentret har fået lavet, bliver ikke en bestseller blandt danske boligejere. Det er vi udmærket godt selv klar over.

3 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 3 Store fordele ved at ændre konverteringsrådgivning Nye værktøjer inden for konvertering af realkreditlån kan spare store beløb for boligejeren. Ny forskningsrapport fra Boligøkonomisk Videncenter lægger op til debat om den rådgivning, som finder sted i den finansielle sektor. En almindelig dansk familie kunne have nedbragt restgælden i deres bolig samtidig med, at den kunne være sluppet med lavere ydelser på sine boliglån. Vel at mærke hvis den i de sidste 15 år havde fulgt nogle nye konverteringsprincipper frem for at benytte de traditionelle konverteringsregler. Det står klart efter, at Boligøkonomisk Videncenter i Realdania har offentliggjort rapporten»realkreditrådgivning. Et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis«. Rapporten er blevet til, efter at Videncentret i slutningen af 2009 lod tre uafhængige forskere foretage en kritisk kulegravning af den måde, som boligejerne rådgives på, når de optager eller konverterer realkreditlån. Projektet gik bl.a. ud på at udvikle nye metoder, der kan give boligejerne kontante fordele, når de lægger deres lån om. Nu er projektet afsluttet, og en af konklusionerne er, at boligejerne kan spare betydelige beløb på restgæld og ydelser, hvis man indfører nogle helt andre rådgivningsværktøjer i stedet for de gængse tommelfingerregler. I første omgang håber vi på, at rapporten kan være med til at rejse en principiel debat om den måde, der bliver rådgivet på i dag i banker og realkreditinstitutter. Falder en sådan debat heldigt ud og parterne kan se en interesse i at forbedre rådgivningen fx i den retning, rapporten anviser er vejen banet for en bedre og mere tidssvarende rådgivning til gavn for alle, siger Curt Liliegreen. Det vigtigste har for os været at starte en debat og introducere nye typer af værktøjer og modeller. De analyser, vi har fået udført, skal udvides, før man kan gå videre. Blandt andet er det nødvendigt at gennemanalysere, hvordan modellen håndterer konvertering med F1 lån i et flerårigt forløb med mange forskellige rentescenarier. Vi har endnu ikke fået set nok på de variable lån, men modellen kan sagtens rumme dem, fortsætter Curt Liliegreen. Rapporten kan læses på Lang vej til realisering Men der er et stykke vej at gå, inden de nye konverteringsprincipper kan tages i anvendelse. De modeller, som ligger bag principperne, er komplicerede og bestemt ikke egnede for den almindelige boligejer. Derfor må andre tager bolden op og arbejde videre med resultaterne, så de kan anvendes af både rådgivere og boligejere. Det kan for eksempel ske ved at udvikle nogle let tilgængelige PC- værktøjer og manualer til bankrådgivere og uafhængige boligøkonomiske rådgivere, siger sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter i en kommentar til rapporten. Han fortsætter: To af de tre forfattere, der var samlet kort før udgivelsen af rapporten, sammen med sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter (i midten). Til venstre er det professor Rolf Poulsen og til højre lektor Kourosh Marjani Rasmussen.

4 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side er af scenarier viser vejen Direktør Claus Madsen, FinE Analytics Hvor de traditionelle tommelfingerregler for konvertering baserer sig på nogle få enkle principper, er deres matematiske modstykke, den modelbaserede konverteringsrådgivning, en»maskine«, der frembringer en imponerende mængde af beregninger og scenarier. Her gennemgås de to sæt værktøjer Udgangspunktet for de tre forskere bag rapporten»realkreditrådgivning. Et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis«har været at stille spørgsmål ved den form for rådgivning, som medarbejderne i realkreditinstitutter og banker har anvendt i efterhånden mange år. Selv om realkreditmarkedet har ændret sig ganske betydeligt - selv inden for det sidste tiår er det stadig de traditionelle tommelfingerregler, der tages i brug, når kunderne skal have råd og hjælp i forbindelse med lånekonverteringer. Tommelfingerreglerne baserer sig på nogle ganske enkle principper og anvendes alene i forbindelse med fastforrentede lån. Der er simpelthen ikke fundet tilsvarende»tommelfingerregler«, der er alment accepterede, når det gælder variabelt forrentede lån, skråkonverteringer m.m. Der er altså ikke tommelfingerregler for de F1 lån, der er blevet meget populære i de senere år. Om rapporten i øvrigt Rapporten om konvertering henvender sig til den del af offentligheden, der har kendskab til og interesse for boligøkonomi og -finansiering. Rapporten henvender sig altså til flere målgrupper, men er skrevet således, at svært tilgængeligt stof i form af matematiske beskrivelser, formler og modeller er samlet i særlige grå tekstafsnit eller placeret bagerst i de enkelte kapitler som bilag. De er taget med for at kunne dokumentere indholdet over for fagfolk. Andre kan med fordel springe disse dele over, uden at det går ud over forståelsen af rapportens budskaber i øvrigt. Når der skal konverteres lån til lavere rente, gælder følgende principper: Konvertering til lavere rente/nedkonvertering Kuponrenten på det nye lån skal være mindst 2 procentpoints lavere end på det gamle lån. Har man et 7% lån, skal man altså erstatte det med et 5% lån eller et lån med endnu lavere kuponrente Sammenlignet med det gamle lån skal ydelserne på det nye være mindst være 3 5 pct. lavere (omregnet i nutidsværdi) Restgælden skal være over kr. Restløbetiden skal være over 10 år Det nye lån skal kunne hjemtages til mindst kurs 95 Er disse principper opfyldt, kan det betale sig at nedkonvertere. Når der skal konverteres lån til højere rente gælder følgende principper: Konverteringer til højere rente/ opkonvertering Restgælden skal ned med mindst 10 pct. Er restgælden 1 mio. kr., skal den altså falde til kr. eller endnu mindre Restgælden skal før konvertering være mindst en halv mio. kr. Restløbetiden skal være mindst 10 år. Det nye lån skal ligge tæt på kurs 100. Er disse principper opfyldt, kan det betale sig at opkonvertere. Forfatterne bag rapporten De tre forfattere bag»realkreditrådgivning. Et studie af danskernes valg af realkreditlån og konverteringspraksis«er Claus Madsen, Kourosh Marjani Rasmussen og Rolf Poulsen. De to førstnævnte er partnere i virksomheden FinE Analytics, der udvikler software til finansiel analyse. Claus Madsen er stifter og direktør i virksomheden. Han har arbejdet mange år i den finansielle sektor med bl.a. modellering af obligationer og risikostyring. Kourosh Marjani Rasmussen har en ph.d. i matematisk optimering. Han er lektor på Danmarks Tekniske Universitet. De to har arbejdet tæt sammen med professor Rolf Poulsen, Institut for Matematiske Fag ved Københavns Universitet. Han forsker primært i finansiel teori og finansielle markeder.

5 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 5 Tommelfingerregler med begrænset udbytte Forskerne har set på, hvordan det er gået de boligejere, der i perioden har fulgt disse tommelfingerregler. Har de tjent penge, eller ville de have været bedre tjent med ikke at konvertere? Det viser sig, at reglerne kun har givet boligejerne meget begrænsede eller slet ingen gevinster. Det skyldes flere forhold. Som nævnt anvendes reglerne kun i forbindelse med fastforrentede lån. Men i perioden har mange nye forskellige lånetyper set dagens lys. Fx er der gennemført mange såkaldte»skrå«konverteringer, hvor man skifter mellem fast og variabelt forrentede lån. Tommelfingerreglerne tager heller ikke hensyn til låntagerens individuelle lånehorisont og risikovillighed. De favoriserer nedkonverteringer, og dermed får han ikke i tilstrækkelig grad udnyttet mulighederne for at reducere restgælden ved at opkonvertere. Alternativet: Modelbaseret konvertering Men spørgsmålet er, om det kan gøres bedre? Forskerne har brugt de matematiske teorier til at udvikle en model, der kan fortælle, hvornår boligejerne skal konvertere. Det fører til en anden konverteringsadfærd, og har i et utal af gennemregninger over forskellige scenarier vist sig at kunne slå tommelfingerreglerne. Man skal dog her huske, at man i første omgang har set bort fra F1 lånene, fordi der ikke eksisterer faste regler for, hvornår de anvendes. For eksempel viser det sig, at en familie, der i perioden fra 2000 til 2010 opkonverterer til et fastforrentet 7 procent lån, vil kunne reducere sin restgæld med kr., hvis den anvendte modelbaseret konvertering frem for traditionel konvertering. Tilmed ville den kunne nedbringe sine ydelser med kr. i kvartalet (se case 2 i den efterfølgende artikel, red.). Modellens»benzin«: information Den model, som forskerne bruger, bygger på en optimeringsmetode, der med et fremmedord kaldes en stokastisk programmering. Modellen kan sammenlignes med en maskine, der kræver en række input i form af benzin og/eller smøreolie for overhovedet at kunne gå i gang og fungere. Disse input er information eller rettere masser af informationer. De omfatter bl.a.: 1. De lån, man har i udgangssituationen 2. Omkostningerne ved at indfri de eksisterende lån 3. De alternative lån, man har mulighed for at optage i udgangssituationen 4. Omkostningerne ved at optage nye lån Hertil kommer information om den låneperiode og risikoprofil, man har valgt. Baserer sig på mange input Når maskinen går i gang, sker det ved at regne på, hvordan forskellige lånestrategier klarer sig, når renten/kursen på obligationer udvikler sig i forskellige retninger. Maskinen regner ikke kun på én renteprognose. Og netop her adskiller den sig grundlæggende fra tommelfingerreglerne og den traditionelle rådgivning, man som låntager får i banker og i realkreditinstitutter. Faktisk regner den på forskellige scenarier i hundredtusindvis. Alle disse mange scenarier gennemregnes for en bestemt tidshorisont, det kan for eksempel være fem år frem i tiden. En anden vigtigt parameter er låntagerens risikoprofil. Her kan vælges mellem en højrisiko profil (for den låntager, der er villig til at tage chancer), en mellemrisiko profil og en lavrisiko profil. Modellen eller maskinen om man vil finder derefter den konverteringsstrategi, der under de valgte forudsætninger medfører de laveste periodeomkostninger for låntageren. Risiko i høj kurs Som nævnt adskiller modellen sig blandt andet fra den eksisterende rådgivning ved, at den inddrager risikoaspektet. Det får forskerne bag modellen til at pege på en såkaldt porteføljetankegang, hvor låntageren ikke nødvendigvis nøjes med ét stort realkreditlån, men i stedet vælger flere forskellige typer af lån. Mange er tilbøjelige til at vælge F1-lånene, fordi de her og nu opnår en lavere ydelse. Men selv om der kan være udsigt til en gevinst på den korte bane, udsætter man sig også for en større risiko. Derfor kan det være en god idé at vælge begge dele: et fastforrentet lån for hovedparten af låntagningen og et F1-lån for resten. Netop dette risikoaspekt tager vores model højde for, siger Kourosh Marjani Rasmussen.

6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 6 Sådan virker modellen Tommelfingerregler contra modelbaseret rådgivning belyst i tre cases Konsekvenserne af at anvende den modelbaserede konvertering bliver her illustreret i form af tre cases. I den første følger vi en forsigtig familie fra 1995 til 2005, der kun optager fastforrentede lån. Vi sammenligner resultaterne, hvis den dels følger tommelfingerreglerne, dels følger vores model. I case 2 ser vi på en anden forsigtig familie i perioden Denne familie optager også kun fastforrentede lån. Vi ser på, hvordan det går, når den dels følger tommelfingerreglerne og dels den modelbaserede konvertering. I den tredje og sidste case har vi fulgt en mere risikovillig familie, der optager F1 lån. Hvad sker der 1) når den følger tommelfingerreglerne og optager F1 lån på et fordelagtigt tidspunkt, og 2) hvad er konsekvensen, når der også indbygges F1 lån i modellen? Case 1 Casen udspiller sig i perioden Familien optager i 1995 et 10% fastforrentet 30-årigt lån. Familien op- og nedkonverterer deres lån flere gange i perioden, men den optager ikke F1 lån, som den anser for at være for risikabelt. Låneprovenuet er 2 mio. kr., og de starter med en restgæld på 2.1 mio. kr. som følge af kurstab. Her ser vi, hvordan det ville gå familien, hvis den holder sig til tommelfingerreglerne, men ikke vil foretage skrå konverteringer. Vi undersøger også, hvordan det alternativt ville gå, hvis den fulgte modelbaseret konvertering. I den modelbaserede strategi tillader vi heller ikke F1 lån. Der er også regnet på PEL, Periodens Effektive Lånerente, i procent. Følger familien tommelfingerreglerne, ender den med en restgæld, der er kr. højere end i udgangssituationen. Ydelsen bliver marginalt mindre. Følger familien en modelbaseret strategi, ender den med en restgæld, der er kr. lavere end i udgangssituationen, og ikke mindre end kr. mindre end ved traditionel konvertering. Samtidig er kvartalsydelsen blevet reduceret med kr. i forhold til udgangssituationen. Fordelene skyldes en bedre timing af konverteringerne og et mere aktivt brug af opkonverteringer. Startværdi med 2005 med modelbaseret traditionel konvertering konvertering Restgæld Kvartalsydelse PEL 6,71% 6,38% 5,51%

7 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 7 Case 2 Her følger vi en anden familie i perioden 2000 til Som i den forrige case er familien ikke særlig risikovillig, idet den ikke vil optage variabelt forrentede lån. Den følger de traditionelle tommefingerregler og optager et 7% lån, så den får 2 mio. kr. i låneprovenu ved starten. Denne gang får familien en lavere restgæld, når den følger tommelfingerreglerne. Til gengæld får den en lidt højere kvartalsydelse. Dernæst gennemregner vi årene baseret på vores konverteringsmodel uden at give den lov til at optage variabelt forrentede lån. Fulgte familien modellen, ville restgælden og ydelsen blive endnu lavere end i startsituationen. Når modellen klarer sig bedre, skyldes det blandt andet, at tommelfingerreglerne ikke klarer sig godt i årene fra 2005 til Tommelfingerreglerne indebærer faktisk, at familien ikke konverterer en eneste gang i perioden. Derfor får den ikke udnyttet renteudsvingene fra 2005 og 2006, hvor den kunne have nedkonverteret fra et 5% til et 4% lån for efterfølgende at opkonvertere fra 4% til 5%. Startværdi med 2010 med modelbaseret traditionel konvertering konvertering Restgæld Kvartalsydelse PEL 5,47% 5,44% 4,76% Case 3 I denne case, som løber fra år 2000 til 2010, optager en tredje familie også et variabelt forrentet lån i form af et F1 lån. Vi lader familien følge tommelfingerreglerne i perioden fra januar 2002, hvor den optager F1 lånet, og frem til Familien foretager en såkaldt skrå nedkonvertering fra et fastforrentet 7% lån til et F1 lån. Denne strategi klarer sig rigtig godt i perioden. Faktisk overgår strategien den modelbaserede strategi med 0,25 procentpoint på PEL, periodens effektive låneomkostning. Der er altså ingen garanti for, at modelløsningen er den bedste strategi i løbet af en given periode. Det kunne imidlertid også være gået galt for familien, hvis renterne i stedet for at falde var gået op og var forblevet høje i perioden. Så ville familien have opnået et meget dårligt resultat ved at følge tommelfingerreglerne og F1 lånet. Derimod ville konsekvensen af at følge de modelbaserede strategier ikke have påvirket resultatet nævneværdigt. Når den modelbaserede strategi koster 0,25 procentpoint mere i ydelse, kan det sammenlignes med en slags forsikringspræmie for familien. Startværdi 2010 med tommelfingerregler 2010 med modelbaseret i 2000 plus F1 lån i 2002 strategi med F1 Restgæld Kvartalsydelse PEL 5,47% 4,00% 4,25% Testet på mange måder Kritikere af modellen vil måske med en vis ret kunne hævde, at når den tilsyneladende klarer sig bedre, kunne det skyldes, at den baserer sig på ren og skær bagklogskab. Det er jo let nok på bagkant at komme med gode anvisninger på et tidspunkt, hvor alle kan se, hvordan tingene udviklede sig. Derfor er der også taget højde for den problematik ved at indlægge alle mulige og umulige scenarier for, hvordan tingene kunne have udviklet sig. På det grundlag kan man finde frem til, om den stadig kan klare sig bedre end de simple tommelfingerregler. Og det ser det jo ud til i de fleste tilfælde, siger Kourosh Marjani Rasmussen. Og kollegaen Claus Madsen føjer til: Dette ekstra sikkerhedstjek eller om man vil raffineringen af modellen baserer sig på videnskabelige principper. Back tests og out-of-sample tests hedder det i vores sprogbrug. Modellen er altså ikke kun testet på baggrund af viden om en konkret historisk periode, men også på grundlag af flere hundreder, ja endog tusinder, af forskellige situationer, man kan forestille sig.

8 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 8 Forskel på modeller og institutternes hverdag Idéerne i modelbaseret konvertering er interessante, men de skal raffineres og udvikles, før modellen kan realiseres, siger direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen Rapporten om danskernes konverteringspraksis vil blive læst ude i de enkelte realkreditinstitutter med den opmærksomhed, som den fortjener. Men at forestille sig, at den hurtigt vil bane vejen for rådgivningsinitiativer og nye måder at konvertere på vil være at stille for store forventninger. Sådan lyder den umiddelbare vurdering af rapporten fra en, der kender realkreditten og realkreditmarkedet måske bedre end nogen anden. Direktør Karsten Beltoft, Realkreditforeningen, har en fortid som tidligere cheføkonom i Realkredit Danmark, lige som han været afdelingsdirektør i Danske Bank og boligchef i Handelsbanken. Karsten Beltoft har haft mulighed for at smugkigge i rapporten, inden den blev offentliggjort. Og han fandt»interessante afsnit«undervejs i sin læsning. Regnestykker contra virkelighed Men der er også udfordringer. For én ting er at opstille nogle regnestykker for, hvad man kunne opnå, hvis man havde gjort sådan og sådan. Noget andet er at omsætte regnestykkerne til praktisk dagligdag ude i institutterne. Her er det andet end hardcore økonomi og scenarier med»skæve«konverteringer, der er på dagsordenen. Der er meget psykologi i det her. Fx ville det være svært for de fleste låntagere at skulle give afkald på lavere ydelser her og nu for i stedet at opnå en gevinst ud i fremtiden. Den er svær at sælge, siger direktøren for Realkreditforeningen. Men han medgiver, at det har været interessant at få anskueliggjort potentialet, der ligger i at forbedre konverteringsstrategierne»og hvor gode, vi er til at opfange det,«lige som han har bemærket forslagene om at bruge modelbaserede strategier. Jeg synes, det er en udmærket tankegang, som selvfølgelig skal raffineres og udvikles, før den kan realiseres. Men også her tror jeg, at den enkelte boligejer ville have svært ved at forholde sig til den slags modeller, der det ene øjeblik anbefaler en type lån for i det næste at foreslå, at man konverterer til noget andet. Foreninger for låntagere Men det problem kunne man efter Karstens Beltofts opfattelse komme til livs, hvis man forestillede sig, at de låntagere, der var med på idéen, blev samlet i nogle låneforeninger svarende til de investeringsforeninger, vi kender i dag. Her kunne porteføljemanagers holde øje med udviklingen på markedet og handle for den enkelte låntager inden for de rammer, der er aftalt. De ville som eksperter kunne udnytte og forholde sig til de forskellige modeller. Men konsekvensen er selvfølgelig, at de som rådgivere ville få en meget stor rolle at spille over for den enkelte. Mere end man som låntager måske har lyst til uddelegere, anfører Karsten Beltoft. Karsten Beltoft: De fleste låntagere ville have svært ved at opgive lavere ydelser her og nu frem for gevinst ud i fremtiden.

9 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 9 Jeg tror, at der vil være et vist kundepotentiale i det her. Men for langt hovedparten af kunderne vil det formentlig være uinteressant med den slags ordninger. Tankegangen med at investere i noget nu for at vinde noget mere i fremtiden, er svær at sælge Forskellige risikoprofiler Det kunne være nogle af de overvejelser, man ville gøre sig ude i de enkelte institutter, når man nærlæser rapporten. Man kunne også igen med inspiration fra investeringsforeningerne lade sådanne låneforeninger tilbyde strategier med forskellige risikoprofiler. Men problemet i forhold til investeringer er jo, at når du indbetaler til investeringsforeningerne, er det penge, du har tilovers. Men her er der tale om beløb, du skal afdrage i næste måned. Karsten Beltoft forestiller sig, at den diskussion, som rapporten lægger op til, vil finde sted ude i de enkelte realkreditinstitutter. Det vil den af flere grunde. Blandt andet fordi der er tale om produkter og konkurrencetiltag. Hvis et af institutterne fx ville markedsføre sig på en idé om et sådant rådgivningsværktøj, ville man satse på at være de første, der tilbyder sine kunder et sådant produkt, siger direktøren, der understreger, at tiden ikke er til at lancere nye produkter i større stil. Men nye forbedrede rådgivningskoncepter kunne være en anden måde at tiltrække nye kunder på. På den måde opnåede man både at profilere sig og udfordre sine konkurrenter. Et dialogværktøj Jeg vil opfatte tommelfingerreglerne som en slags værktøj, som rådgiverne kan bruge i deres dialog med kunderne. De skal tages for det, de er, nemlig tommelfingerregler. For den, der har overblik og ved, hvad han gør, kan man godt sætte sig udover reglerne og fx optage et lån til kurs 90, hvis det er det, man har lyst til. Men har forfatterne ikke ret, når de påstår, at reglerne fremmer en bestemt konverteringsadfærd og overser andre muligheder, som på sigt kan være til gavn for låntagerne? Mavefornemmelsen afgør sagen Når vi taler om opkonvertering, er reglen mere konservativ end for nedadgående konverteringer. Folk har sjældent lyst til at gå op i rente. Tankegangen med at investere i noget nu for at vinde noget mere i fremtiden, er svær at sælge. Og man kan jo ikke garantere noget, lige som man ikke kender horisonten med sikkerhed. Måske vil man sælge, når der er gået tre år. I sidste ende bliver det ens mavefornemmelse, der afgør sagen. Tendensen er, at de fleste følger de kortsigtede strategier. Og der bliver flere og flere af dem. Se bare på udviklingen i rentetilpasningslånene. Uanset hvilken konvertering, du vælger, er der fordele og ulemper for alle kundegrupper. Ethvert valg er et fravalg. Vælger man lavere ydelser, fravælger man restgælden. Som nævnt vælger de fleste at fokusere på ydelsesdelen. Men i sidste ende handler det jo om låntagerens egen mavefornemmelse. Tendensen er, at de fleste følger de kortsigtede strategier Ikke tale om konverteringsregler Er du enig med forfatteren til rapporten, at de nuværende tommelfingerregler trænger til et kritisk eftersyn? Ja, hvis man opfatter tommelfingerreglerne som egentlige konverteringsregler. Altså når de kriterier, som tommelfingerreglerne opstiller, er opfyldt, SKAL man konvertere. Jeg opfatter dem snarere som en slags signalgivning, hvor låntagerens realkreditinstitut eller avisomtaler gør opmærksom på, at det for nogle kan betale sig at konvertere. Hvis man hører til den kategori, kan det være en god idé at kontakte instituttet.

10 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV MARTS 2011 side 10 Optimismen på boligmarkedet daler Stille og roligt falder folks forventninger til priserne på boligmarkedet. Men kigger vi fem år ud i fremtiden, er boligkrisen et overstået kapitel, mener danskerne Danskerne er blevet mere skeptiske, når det gælder et nyt opsving på boligmarkedet. I løbet af syv måneder fra maj 2010 til december 2011 er vores optimisme med hensyn til prisudviklingen stille og roligt dalet. Boligøkonomisk Videncenter lod i december 2010 Danmarks Statistik gennemføre en undersøgelse af danskernes forventninger til boligmarkedets fremtid. 27 pct. af de adspurgte forventede i december, at boligpriserne ville ligge højere i løbet af et års tid. 49 pct. troede, at de ville være uændrede. 20% forventede, at priserne ville ligge lavere. Få troede på større udsving. Således forventede kun 1 pct., at priserne ville være meget højere, og 1 pct. troede, de ville ligge meget lavere. 2 pct. svarede ved ikke. Når besvarelserne sammenvejes i det såkaldte nettotal, hvor et højt tal er udtryk for optimisme, bliver nettotallet for december måned 3,0. I august 2010, hvor en tilsvarende undersøgelse fandt sted, lå nettotallet på 5,7. I maj måned var nettotallet 13,6. Flere forventer»samme niveau«når nettotallet falder i december måned, er det ikke fordi, at der er blevet flere pessimister eller direkte sortseere. Faktisk er der blevet lidt færre, der tror på direkte fald i boligpriserne. Forandringen skyldes, at stadig flere mener, at boligpriserne vil forblive på samme niveau. I maj 2010 mente 36 pct., at boligpriserne ville forblive på samme niveau. I august var denne andel steget til 41 pct. og i december er det 49 pct. eller halvdelen af danskerne der tror, at priserne vil være uændrede. Det er altså ikke de store dramatiske udsving, der præger danskernes»humørbarometer«. Euro-krisen, regeringens genopretningsplan og de forskellige forudsigelser om, at de danske boligpriser kan falde yderligere 10 til 15 pct., ser således ikke ud til at ryste danskerne. Om 5 år ser det bedre ud Mens vi har dæmpet optimismen på det kortere sigt, er vores forventninger på længere sigt stort set uændrede. Danskerne forventer, at boligkrisen er et overstået kapitel om 5 år, forstået på den måde, at boligpriserne vil ligge højere. I december 2010 mente 60 pct., at boligpriserne om fem år ville ligge højere. 21 pct. forventede uændrede priser og 9 pct. lavere priser. 6 pct. troede på meget højere priser, og 1 pct. på meget lavere priser. 4 pct. svarede ved ikke. Disse besvarelser giver et nettotal på 29,8. Tallet er faktisk steget i forhold til august, hvor det lå på 28,4. I maj var det dog helt oppe på 34,2. Der er ikke sket de store forskydninger i besvarelserne i forventningerne på 5 års sigt. Mest markant har gruppen, der svarer»på samme niveau«, bevæget sig fra 14 pct. i maj 2010 til 19 pct. i august og videre til 21 pct. i december måned.

Krisen sidder dybt i danskerne

Krisen sidder dybt i danskerne Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV juni 2010 Krisen sidder dybt i danskerne Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i 2009-2012 skal skabe bedre overblik

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Totalforvirring om prognoser

Totalforvirring om prognoser BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Totalforvirring om prognoser Danskerne har svært ved at holde styr på de mange prognoser om boligpriserne, der i en jævn strøm lanceres i medierne. Hele 80 pct. af de adspurgte

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Tommelfinger regler for konvertering

Tommelfinger regler for konvertering Tommelfinger regler for konvertering Kourosh Marjani Rasmussen Claus Anderskov Madsen Boligøkonomisk Videncenter 0.1. Forord 0.1 Forord Boligøkonomisk Videncenter i Realdania startede i november 2011 et

Læs mere

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen?

F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? 1. februar 2011 F3 og F5 har før slået F1 er det tid igen? Den optimale rentestrategi ved valg af boliglån ser man desværre først klart flere år efter, at bordet har fanget. Aktuelt set går de fleste danske

Læs mere

Flexlånere sparer fortsat penge

Flexlånere sparer fortsat penge 7. november 2011 Flexlånere sparer fortsat penge Mange kritikere af FlexLån har gennem tiden spået, at flexlånerne ville komme til at betale dyrt, hvis der opstod ubalance i det finansielle system, og

Læs mere

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering

Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Projektbeskrivelse: En analyse af danske husholdningers valg af realkreditlån og -konvertering Baggrund for projektet: Med et samlet realkreditudlån på 2.292 mia. kr. (godt 20% mere end Danmarks BNP) ved

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

Flere på udkig efter en ejerbolig

Flere på udkig efter en ejerbolig NR. 5 JUNI 2015 Flere på udkig efter en ejerbolig Selv om foråret fortsat viser sig fra sin kølige side, tegner boligmarkedet en del lunere end for tre måneder siden. Det næste halve år kan ejendomsmæglere

Læs mere

Guide. Sådan vælger du det bedste boliglån. 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere

Guide. Sådan vælger du det bedste boliglån. 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere Foto: Scanpix Guide Februar 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vælger du det bedste boliglån 3 guider som kan hjælpe dig godt på vej til at finde det bedste boliglån samt meget mere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne

Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne 10. september 2014 Attraktive omlægningsmuligheder for boligejerne Renterne på fastforrentede realkreditlån har aldrig i nyere tid været lavere, og det giver boligejerne gunstige muligheder for at optimere

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån?

. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? 22.oktober 2012. Tid til rentetilpasning hvad gør du med dit FlexLån? Årets største rentetilpasningsauktion står snart for døren. Samlet set skal realkreditinstitutterne refinansiere lån for over 450 milliarder

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper

Guide. Foto: Scanpix. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Vælg det bedste. boliglån. Oversigt: 5 lånetyper Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Vælg det bedste boliglån Oversigt: 5 lånetyper Vælg det bedste boliglån INDHOLD: Behold roligt dit F1-lån...4-6 Vi vil

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips

Guide. Foto: Iris. Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN. sider. F1-lånets afløser Eksperternes lånetips Foto: Iris Guide Så BILLIGT er det nye FLEKSLÅN 20 sider F1-lånets afløser Eksperternes lånetips 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Vælg det lån med afdrag

Vælg det lån med afdrag Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Vælg det lån med afdrag RIGTIGE Få eksperternes lånetips Privatøkonomi og boliglån INDHOLD: Sværere at få afdragsfrie

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2012 Danskerne: Boligpriserne holder Nu er der flere, der tror på, at boligpriserne stiger frem for at falde. Men et flertal, 54 pct., vurderer, at priserne

Læs mere

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året

Guide Flex Vælg det rig etlilege r fast? boliglån12sider Spar 15.000 kr. om året Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flex eller fast? Vælg det rigtige boliglån 12 sider Spar 15.000 kr. om året Boliglån INDHOLD I DETTE HÆFTE: Spar 15.000 kr. om året...

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere

. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere 25.april 2015. Lav rente og høj grad af sikkerhed. FlexLån T er den oversete tredje vej for boligejere Lånevarianten FlexLån T er overset på realkreditmarkedet. Men med kombinationen af høj sikkerhed for

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder

Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder 6. september 2011 Priser på andelsboliger i tråd med ejerlejligheder Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Flyt og spar millioner

Flyt og spar millioner NR. 3 MARTS 2014 Flyt og spar millioner Boligpriserne i hovedstaden er steget de seneste kvartaler, hvorfor du sagtens kan spare en million ved at flytte lidt uden for centrum. I forrige uge udkom Boligmarkedsstatistikken

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Fremtidens finansielle rådgivning

Fremtidens finansielle rådgivning Fremtidens finansielle rådgivning Rolf Poulsen, KU, rolf@math.ku.dk Kourosh Marjani Rasmussen, DTU, kmra@man.dtu.dk 13/09/2012 1 Holistisk finansiel rådgivning Rådgivning med fokus påhelheden i den enkelte

Læs mere

Fremtidens realkredit

Fremtidens realkredit Fremtidens realkredit - så sætter du lidt til side Tolagsbelåning ganske enkelt Fem nye realkreditpakker. Det er ganske enkelt sund fornuft. Fremtidens realkredit hjælper dig med at spare op i din bolig.

Læs mere

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder

Låneanbefaling. Bolig. Markedsføringsmateriale. 8. juni 2012. Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Låneanbefaling Bolig Markedsføringsmateriale 8. juni 2012 Unikke lave renter: Et katalog af muligheder Det kan lyde som en forslidt frase, men renterne er historisk lave og lavere end langt de fleste nogensinde

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst

Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Boligguide: Nu er ejerboligen er billigst Nye tal viser, at man nu kan bo i en ejerlejlighed for under det halve af, hvad det koster at bo til leje eje eller leje Af Louise Kastberg, oktober 2012 03 Dyrt

Læs mere

Høj udbudspris er gift for salget

Høj udbudspris er gift for salget NR. 5 JUNI 211 Høj udbudspris er gift for salget Det er en rigtig dårlig strategi at sætte udbudsprisen på sin bolig højt og så fire på prisen hen ad vejen. Det viser en analyse, som Realkreditforeningen

Læs mere

Guide. Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Guide. Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån. sider. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 10 sider Nu kan du få fast rente på 1% Det koster dit lån Nu kan du få fast rente på 1% INDHOLD: Nu kan du få fast rente

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion

Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion 8. november 2012 Markant adfærdsændring hos låntagerne i år før auktion Årets største refinansieringsauktion står for døren og FlexLån for omkring 450 mia. kroner skal have fastsat ny rente pr. 1. januar.

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Skal du eje eller leje sommerhus?

Skal du eje eller leje sommerhus? 11. april 2011 Skal du eje eller leje sommerhus? Påsken lurer rundt om hjørnet, og det markerer typisk det tidspunkt, hvor sommerhusene atter bliver lukket op efter en lang vinter. For de danskere, der

Læs mere

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen

Foto: Scanpix/Iris. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Få styr på dit. boliglån. sider. Sådan er dit boliglån skruet sammen Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få styr på dit boliglån 12 sider Sådan er dit boliglån skruet sammen INDHOLD: Få styr på dit boliglån Uvidenhed koster dyrt...4-5

Læs mere

Guide. Foto: Iris. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FORMUE. Scor. på nye renter

Guide. Foto: Iris. April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider FORMUE. Scor. på nye renter Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 20 sider Scor FORMUE på nye renter Bør du omlægge lån? Spar tusindvis af kroner Scor formue på nye renter INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Realkredit: Se om din bank flår dig

Realkredit: Se om din bank flår dig Realkredit: Se om din bank flår dig Nye prisstigninger på realkreditlån flår boligejerne for milliarder - især dem med afdragsfrie flekslån Af Louise Kastberg, september 2012 03 Gebyrbombe under boligejere

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Lad os få ro om dansk boligfinansiering

Lad os få ro om dansk boligfinansiering NR 3. DECEMBER 2009 Lad os få ro om dansk boligfinansiering SDO-lån er kommet for at blive; lad os derfor lægge SDO-diskussionerne bag os og få ro om den danske boligfinansieringsmodel. Da SDO-reglerne

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Boligboblen i bakspejlet

Boligboblen i bakspejlet NR. 9 NOVEMBER 2014 Boligboblen i bakspejlet Når boligpriserne steg med 25 pct. om året i midten af sidste årti, burde politikere og långivere så ikke have indset, at der var tale om en boble, som kaldte

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde.

Skeptiske danskere. Højere boligpriser om fem år! Boligøkonomisk Videncenter. Bankrådgiverne får oprejsning NYHEDSBREV. Nyt samarbejde. Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV APRIL 2010 Skeptiske danskere Realdania har etableret Boligøkonomisk Videncenter, der gennem en række aktiviteter i 2009-2012 skal skabe bedre overblik over, indsigt

Læs mere

Skærpede krav til rådgivning om boliglån

Skærpede krav til rådgivning om boliglån Skærpede krav til rådgivning om boliglån Under folketingets forhandlinger om den nye SDO lov blev der fra mange sider udtrykt frygt for, at de traditionelle realkreditlån fremover ville blive udkonkurreret

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere