Vi ønsker alle et rigtig godt nytår!!
|
|
- Sandra Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 januar 2007 Nr. 1, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Vi ønsker alle et rigtig godt nytår!! Vi er nu godt i gang med 2007 og kaster vi et blik tilbage på det år, som er gået, er det både med glæde og sorg. eller på tlf Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Lungekræftlinien For lungekræftramte og pårørende hverdage 10 til 16 Opkald besvares af kontaktpersoner i Patientforeningen lungekraeft.dk Vi har alle sikkert haft mange glade stunder. Men jeg kan ikke undlade at tænke på dem, som har mistet en af sine kære i 2006, jeg føler med dem, der har mistet. Når man har kastet sig ud i at arbejde som frivillig i vores forening, oplever vi jo også at få triste nyheder. Vi har heldigvis masser af gode og positive oplevelser og det er bl.a. det, der er med til at give os gnisten til vores arbejde. Vi har haft et travlt år med mange aktiviteter rundt om i landet og med forskellige temaer. Fra Åbenrå til Ålborg. Vejle og Århus. Roskilde, Holbæk, Hillerød og København. Vi siger her tak til alle Jer, der deltog og tak til kræftrådgivningerne, som velvilligt lånte os lokalerne. Mange har mødt nye mennesker og knyttet venskabsbånd med andre lungekræftpatienter og pårørende latter har lydt og tårer er blevet fældet. Det, at komme til arrangementerne og møde ligestillede, få sludret og delt glæder og sorger, er så vigtigt for os med kræft. At gå hjem fra et møde med fornyet håb og en tro på, at det kan lade sig gøre, at det nytter noget at kæmpe mod kræften, det er medicin i sig selv. I 2007 vil vi i lighed med 2006 afholde temaaftener og arrangementer rundt om i landet. I slutningen af året rullede sagen om ventetider på forsiden af aviser og tv. Endelig kom der fokus på en af de behandlingsformer der er så vigtig, nemlig strålebehandling. Og i øjeblikket er det så de interne ventetider på sygehusene, der er kommet på programmet og disse ventetider er absolut ligeså vigtige at få sat fokus på som strålebehandling. Jeg synes, vi har grund til at være optimistiske med hensyn til behandling i fremtiden. Intet er dog rigtig løst endnu men bolden synes at rulle i den rigtige retning. Alice Skjold Braae formand Patientforeningens Patientforeningen Udgivelse: Sekretariat lungekraeft.dk Patientforeningen v/stema Thomsen v/alice Skjold Braae lungekraeft.dk Ryetvej 121 st. Skullerupvej 24 Redaktion: 3500 Værløse 4330 Hvalsø Alice Skjold Braae Tlf.: tlf Stema Thomsen e mail: e mail: stema.lis@webspeed.dk skjoldsdatter@privat.dk PPPPa
2 17. november 2006 Et af vores store arrangementer var så afgjort markeringen af International Lungekræftdag. Den afholdt vi i Kræftens Bekæmpelses kantine på Strandboulevarden i København. Der var en overvældende tilslutning med mere end 100 personer! Herunder lidt stemningsbilleder fra en god eftermiddag! 2
3 100 liv om året En artikel vedr. overlæge Torben Palshof`s indlæg d lungekræftpatienter kunne hvert år være blevet helbredt, men bliver det ikke, fordi det danske sundhedsvæsen ikke er i stand til at leve op til de kvalitetskrav, som gælder for denne patientgruppe. Hvis der går for lang tid, fra en lungekræftpatient går til læge med symptomer, til patienten får stillet diagnose og kommer i behandling, så kan muligheden for behandling forringes og måske tabes. Derfor er der i det Nationale Indikator Projekt stillet krav om, at der højst går 6 uger fra patienten henvises til hospitalet, og indtil behandling i form af operation og/eller kemoterapi går i gang. Dette burde gælde for ca. 8 af 10 patienter, men det sker kun for omkring en tredjedel (dvs.3 ud af 10) af patienterne. Og det koster liv, siger formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe, overlæge Torben Palshof fra Århus Sygehus ved et møde på den internationale lungekræftdag, arrangeret af patientforeningen for lungekræft - Jeg vil hævde, at vi taber mindst to patienter om ugen, som ville være helbredt, hvis vi levede op til kvalitetsmålene. Det giver ca. 100 om året, siger Torben Palshof. Mål for ventetid og operationer I 2003 begyndte et projekt med at måle kvaliteten af den danske lungekræftbehandling, Det Nationale Indikatorprojekt. Målsætningen var, at 85 pct. af patienterne skulle i behandling senest seks uger efter, at de blev henvist til hospitalet fra deres læge. Et andet mål var, at 25 pct. af alle patienter skulle kunne tilbydes operation. Operation er den behandling, der giver langt bedst mulighed for helbredelse. Men ingen af målene er opnået. Målsætning Opnået i 2004 Opnået i 2005 Maks. 6 uger fra symptom til behandling for 85 pct. af patienterne 32 pct. 30 pct. Operation af 25 pct. af patienterne 16 pct. 16 pct. Sådan ser de samlede resultater fra landet ud målt gennem tre år på ca patienter. På enkelte afdelinger er det lykkedes at nå målsætningen. Det viser ifølge Torben Palshof, at det ikke er uopnåelige mål, men at der ikke er vilje til at stille de nødvendige midler til rådighed. Overlevelse kunne blive bedre med nuværende viden - Vi kunne forbedre den samlede overlevelse for lungekræftpatienter fra de nuværende 10 pct. til ca.14 pct. udelukkende ved at bruge den viden og den behandling, vi kender til i dag, hvis vi fik mulighed for at leve op til de kvalitetskrav, der er opstillet, siger Torben Palshof. Men når resultaterne ser så dårlige ud, som de gjorde i både 2004 og 2005 og som det 3
4 ser ud til, at de også vil gøre i 2006, så går det ud over den faglige stolthed, og ildsjælene på afdelingerne søger væk, fordi de mister troen på, at politikerne virkelig mener, at det er et vigtigt område at forbedre. Svært at placere ansvaret - Det er desværre svært at placere ansvaret for, at det ser skidt ud for en hel gruppe patienter. Jeg har min del af ansvaret, men ingen andre vil være med til at tage det, for det er tal på papir og tabeller. Men det er også lidelser og bekymringer og tab af liv. Og det er ikke fordi, vi ikke kan finde ud af at gøre det bedre. Vi får bare ikke mulighederne for det. Der skal nu politisk handlekraft bag de rigtige beslutninger, som politikerne har truffet, således at vi både kan helbrede langt flere og lindre den betydelige psykiske belastning, som den lange ventetid medfører. siger Torben Palshof. Af journalist Helle Falborg Overlæge og formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe Torben Palshof Artikel omhandlende Lungekræftskolen - Overlæge Peter Sørensens`s indlæg d Skole støtter lungekræftpatienter Undervisningsforløb på Odense Universitetshospital skaber netværk for patienter og pårørende Overlæge Peter Sørensen og sygeplejerskerne Merete Martin (forrest) og Susanne Asmussen får patienternes fortrolighed i løbet af de fire dage, som kræftskolen varer. Vi hører tit nogle stærke historier, for eksempel om hvordan en patient har tacklet sygdommen over for sine børn. Dem samler vi op og giver videre til nye patienter, fortæller de. (Klinisk Foto). 4
5 Behandling og pleje af lungekræftpatienter er nu udvidet med et nyt tilbud på Odense Universitetshospital: Et fire dage langt undervisningsforløb, hvor emnerne blandt andet er sygdom og behandling, kost, seksualitet samt patienternes rettigheder og muligheder i en tilværelse med en svær sygdom. - Formålet har været at skabe et netværk for patienter og pårørende, så de kan støtte hinanden. Desuden får de en viden om deres sygdom og behandling, som de enten har brug for i det fortsatte behandlingsforløb eller i hverdagen derhjemme, fortæller overlæge Peter Sørensen fra Onkologisk Afdeling R (kræftafdelingen) på Odense Universitetshospital. Kræftafdelingen har netop her i august gennemført det tredje kræftskole-forløb for en gruppe lungecancer-patienter og deres pårørende danskere får hvert år konstateret lungekræft, og omkring 500 af dem kommer i behandling på Odense Universitetshospital. Patienterne kommer både fra Fyn, fra Syd og Sønderjylland samt fra Vestsjælland. En af "eleverne" på det første forløb i foråret var Kaj Egon Petersen fra Rødekro, der kalder kræft-skolen for "et utroligt flot initiativ". I forbindelse med sygdommen er der mange løse ender, og her var det rart at få svar på spørgsmålene sammen med andre i samme situation, fortæller han. Og så fik jeg et godt forhold til både læge og sygeplejersker, som jeg stadig har glæde af. Kræftskolen på universitetshospitalet er både for patienter og pårørende, så Kaj Petersens kone Alice tog også turen frem og tilbage til Odense. To hold ører hører dobbelt så godt som ét, og så kunne vi jo også bagefter diskutere det, vi havde lært, fremhæver han. Holdene på skolen for lungekræft-patienter er delt i to typer af undervisningsforløb på grund af patienternes forskellige behov. Et forløb er tilrettelagt for uhelbredeligt syge, og et andet forløb henvender sig til patienter med mulighed for helbredelse. Undervisningsforløbene foregår efter normal arbejdstid, og hver dag er der indlagt en halv times spisepause, så deltagerne også får tid til at snakke uformelt sammen og danne netværk. Underviserne er en bredt sammensat gruppe: Diætist, socialrådgiver, fysioterapeut og en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse, samt et fast team bestående af overlæge Peter Sørensen og sygeplejerskerne Merete Martin og Susanne Asmussen fra kræftafdelingen. At patienterne får tiltro til de tre gennemgående personer på kræft-skolen, kan lægen og sygeplejerskerne mærke på de mange opringninger og spørgsmål, de får efter gennemførelse af hver kræftskole. 5
6 Et kort referat af Nina Berrigs indlæg : Hvad kan lungekræftpatienter forvente af de nye regioner? Den nye struktur betyder større enheder, flytning af opgaver, nye politiske og administrative enheder samt forhåbentlig et sundhedsvæsen i verdensklasse med høj service og høj kvalitet. Kvaliteten af behandlingen måles og folk lever længere med lungekræft fordi der er bedre behandlingsresultater. Der er dog med enkelte undtagelser lang ventetid på behandling. Udfordringer i fremtiden vil være at få samlet specialister på få behandlingssteder. At der bliver et bedre tilrettelagt patientforløb f.eks. behandlingspakker. Der skal satses på det brugerdrevne sundhedsvæsen. Brugeren/Patienten skal behandles som et menneske og ikke som isenkram. Der skal sætte fokus på rehabilitering dette er pr. 1. januar 2007 de nye kommuners opgave at løse dette problem. Fagpersonernes rolle skal være at sætte patienten i centrum og sørge for den mest optimale information samt skabe tryghed og yde omsorg. Der skal fokus på efteruddannelse ligesom forebyggelse er meget vigtig. Forventningerne til regionerne er at ansvaret for kræftbehandlingen tages alvorligt, således at vi kan få et bedre sundhedsvæsen. Ninna Berig sluttede med at sige, at der er mange udfordringer at løse. Nina Berrig Formand for sundhed- og forebyggelsesudvalget Medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden 6
7 Medlem af Danske Regioners Sundhedsudvalg (C) Eftermiddagen sluttede med en paneldebat mellem foredragsholderne. Alle var enige om at der var brug for en indsats fra især politikerside, for at få lungekræftbehandling i verdensklasse. Eftermiddagen sluttede med en lille forfriskning og alle var enige om, at det havde været en rigtig god eftermiddag. Tak til alle der mødte op og var med til at sætte fokus på dagen. Og til Jer der var forhindret i at komme, håber vi at disse sider kan give et indtryk fra dagen. Bestyrelsen Vi er ikke helt færdige med vores arrangementer for 1. halvår. Vi udsender invitationer til arrangementer til alle i de forskellige områder af landet. 7
8 Lidt hovedoverskrifter vedr. behandlingsgaranti. Der er fastsat regler for maksimale ventetider for sygehusbehandling af kræftsygdomme. Reglerne omfatter både undersøgelser, behandling og efterbehandling. Hvis det ikke er muligt at få et behandlingstilbud på et sygehus i din region inden for de maksimale ventetider, skal regionen tilbyde dig henvisning til et offentligt eller privat sygehus et andet sted her i landet eller i udlandet. Reglerne for maksimale ventetider gælder for alle patienter med kræft. Dog er hudkræft - som ikke er modermærkekræft - og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation, ikke omfattet. Maksimal ventetid til besked Senest 8 hverdage efter at sygehuset har modtaget henvisningen fra din læge, skal du have besked fra sygehuset, om sygehuset kan tilbyde behandling inden for den maksimale ventetid. Maksimale ventetider til behandling 1. 2 uger til forundersøgelse 2. 2 uger til operation 3. 2 uger til medicinsk behandling 4. 4 uger til strålebehandling 5. 4 uger til efterbehandling Ventetiderne gælder fra det tidspunkt, hvor den behandlende afdeling har modtaget henvisningen. Du skal være opmærksom på, at de maksimale ventetider ikke gælder for de undersøgelser, du eventuelt skal igennem, før lægerne kan stille en endelig diagnose, f.eks. røntgen eller scanning. Ventetidsgaranti strålebehandling Hvis et behandlende sygehus ikke kan tilbyde strålebehandling på et sygehus i amtet/regionen indenfor garantien på fire uger, er proceduren følgende: Sygehuset skal i første omgang forsøge at finde en plads til strålebehandling på et andet sygehus eller privatklinik i Danmark eller ulandet, hvis patienten ønsker det. Sker det ikke, skal Amtet hurtigst muligt kontakte Informationscentret for Livstruende sygdomme, der ligger på Herlev Sygehus. Dette skal patienten orienteres om. Hvad kan man som patient selv gøre: Gå til sin behandlende læge på sygehuset og kræve et andet behandlingstilbud. Pres om nødvendigt på for at få lægen til at undersøge mulighederne. - Kontakt samtidig patientvejlederen i amtet eller på sygehuset og få hjælp der. Se telefonnumre nedenfor. - Hvis sygehuset ikke selv formidler kontakt, pres da på for at sygehuset kontakter Informationscenteret for Livstruende sygdomme på Herlev Hvis du føler, du strander i systemet, kan du altid kontakte Kræftens Bekæmpelse via en Kræftrådgivning eller Kræftlinien. Kræftlinien har telefon
9 BEMÆRK: nedenstående tlf. numre kan muligvis være ændret efter
10 Denne side kunne være : Læsernes egen side Her kunne I evt. skrive Jeres historie anonymt eller med navn. Det kan hjælpe nogen patienter at skrive skrive sig ud af en dårlig dag Eller skrive om en rigtig dejlig dag sende et billede du vil dele med os andre. Oplevelser i hverdagen det er kun fantasien der sætter grænser! Her er et par små citater fra en lille bog der hedder: Kan bedsteforældre danse? Fra børn til voksne. Sagt af Sidsel, 9 år: - Bedsteforældre bliver ikke så let sure, fordi de er så gamle, og så har de ikke så meget surt tilbage Sagt af Rikke, 6 år: Når man bliver gammel får man mere mønster på gardinerne fordi man ikke ser så godt. Sagt af Marie, 8 år: En mormor får ikke flere børn, for så skal hun til at gå på barselsorlov, og det kan hun ikke klare. Ovenstående lidt for sjov lidt billeder som er søde og sjove. Min første flødebolle!! Lad fantasien blomstre og send indlæg redaktionen. Du kan også søge kontakt med andre lungekræftpatienter sæt en annonce i bladet under mrk. Og vi formidler gerne kontakten og husk vi har tavshedspligt. Send dit indlæg på e mail: skjoldsdatter@privat.dk eller Patientforeningen, Skullerupvej 24,4330 Hvalsø 10
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRetningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.
Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) Tid og sted: Fil-navn: Dokument 1
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 15 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Sundhedsudvalget Åbent samråd (Alm. del - Samrådsspørgsmål B-G) (ca. 20
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hoved-halskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereIndberetningsskema Region Sjælland, december 2008
Indberetningsskema Region Sjælland, december 2008 Tabel 1: Forløbstid (anvend kategorierne:, opfylder og opfylder ikke ) Forløbstid ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode Udredningsperiode Operation
Læs mereProstatakræftforeningen
Brevporto Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. maj 2013
28. maj 13 Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mereFrivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk
april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereKursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Kina
Delrapport 3 Kræftens Bekæmpelse Delrapport 3: Danske kræftpatienters behandling i Kina - Kræftens Bekæmpelses initiativer i forhold til danske kræftpatienters behandling på kinesiske hospitaler April
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Side 2/16 Rådgivning om eksperimentel
Læs mereUdvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienter skal have tilbudt en kontaktperson, hvis behandlingsforløbet strækker sig over mere end to dage. Tildeling af kontaktperson dokumenteres
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereOnkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereBekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Dato: 19. januar 2015 Bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme I medfør af 88, stk. 6, og 89, stk. 5, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom
2019 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2018 Rådgivning om eksperimentel behandling - for mennesker med livstruende sygdom Side 2/14 Rådgivning om
Læs mereRegionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer
Regionsrådet 24. august 2011 Bilag til dagsordenspunkt vedr. NIP-lungecancer Nedenstående tabeller viser resultater for NIP-lungecancer fra årsrapporten fra henholdsvis 2010 og 2009. Indikatorer for overlevelse
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereFrit valg af sygehus
Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet
Region Midtjylland Redegørelse fra Århus Universitetshospital, Århus Sygehus om implementeringen af pakkeforløb på kræftområdet Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 14 Regionshuset Viborg
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereHvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015
Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereMaksimale ventetider. på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus
Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Maksimale ventetider på behandling for kræft og visse hjertesygdomme på sygehus Denne pjece oplyser om dine muligheder for
Læs mereDet danske sundhedsvæsen. Urdu
Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereSundhedsudvalget 3. oktober 2011
Kvalitetsmål 4b: Tildelt kontaktperson, Tærskelværdi 95% Patienterne skal tildeles en kontaktperson. Tildeling af kontaktperson dokumenteres i journalen og indikatoren opgøres kvartalvis efter national
Læs mereNår besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.
Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?
Læs mereÅbenhed efterlyses. Sygeplejersken artikler
Åbenhed efterlyses Mødet med alternativ behandling sætter mange sygeplejersker i et dilemma - splittet mellem den naturvidenskabelige faglighed og ønsket om at støtte patienten. Recepten er mere viden
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereUNGE LIGHED FÆLLESSKAB
UNGE LIGHED FÆLLESSKAB 3. årgang nummer 4 december 2017 ULF UNGDOMS NYE FORMAND UNGE-RABAT PÅ REJSE MED ULF FERIE EFTERÅRSKURSUS JULEHYGGE OG BAGVÆRK I AARHUS PROJEKTET: JEG STYRER MIN EGEN ØKONOMI TAK
Læs mereStatus på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger)
Status på kvalitetsmål i de fire amter i Region Syddanmark - somatisk område (Baseret på tilgængelige oplysninger) Mål Fyns Amt Vejle Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Den patientoplevede kvalitet Patientoplevelse:
Læs mereStatus på opfyldelse af kvalitetsmål
Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i prostata, penis og testikel PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det
Læs mereForebyggelsesafdelingen
Forebyggelsesafdelingen Sidsel Marie Runz-Jørgensen Sundhedskonsulent i Hjerteforeningen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab sidselmrj@hjerteforeningen.dk Agenda Organisering Hvem vi er Den strategiske retning
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Rettigheder og muligheder I Region Sjælland lægger vi vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt sprog. Hvis du har spørgsmål,
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs merePatienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden
Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden 01-05-2018-01-08-2018 Patientdeltagelse i procent 35% Kønsfordeling 59% 39% 30,0 22,5 15,0 Hvor mange år har du benyttet den læge, du vurderer
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk
Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereBekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v.
Bekendtgørelse nr. 743 af 22. august 2001 Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme m.v. I medfør af 4 og 5 d i lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 16.
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft hos børn PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs merePraktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH)
30-11-2015 Praktikplan for Palliativt Team Fyn, Odense Universitetshospital (OUH) 1) Beskrivelse af praktikstedet: Palliativt Team Fyn arbejder med lindrende behandling af patienter med alvorlig, livstruende
Læs mereReferat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)
Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,
Læs mereDanske kræftpatienters behandling i Frankfurt
Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning
Læs mereDansk Neuro Onkologisk Register
Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs merePårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger
VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereNår en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter
Region Midtjylland Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter Bilag til Regionsrådets møde den 20. august 2008 Punkt nr. 38 Regionshuset Viborg
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Januar 2012
Beretning til Statsrevisorerne om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Januar 2012 BERETNING OM MÅL, RESULTATER OG OPFØLGNING PÅ KRÆFTBEHANDLINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion...
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereDet Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register
Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 4. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 26. januar 2012 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders
Læs mereLYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI
Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift
Læs meresom en positiv udvikling, der er flere der får udleveret vores materiale eller finder os på nettet. Det er vigtigt at kunne komme i kontakt med
PPPPa Patientforeningens Sekretariat Kære medlem, v/stema Thomsen Birkhøj Terrasserne 414 F 3520 Farum Efter et travlt forår med flere store arrangementer samt nye projekter som vi Tlf.: 2146 2054 er I
Læs mereløbende fremme og udvikle kvaliteten, patientsikkerheden og det faglige niveau
Patienttilfredshedsundersøgelse på Hejmdal Privathospital 2017 Nærværende patientundersøgelse er fra året 2017, hvor patienter og pårørende er blevet tilbudt at deltage via vores hjemmeside samt med spørgeskemaer
Læs mereET GODT LIV. selv med prostatakræft. Kom med i PROPA.
ET GODT LIV selv med Kom med i www.propa.dk Der er rigtig mange spørgsmål at forholde sig til, og for de fleste mennesker er en kræftdiagnose også helt naturligt forbundet med frygt og usikkerhed. Både
Læs mereHer kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende
Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereFra strategi til virkelighed
Fra strategi til virkelighed Det Nationale Indikatorprojekt FORMÅL at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet på et dokumenteret grundlag at skabe et kvalificeret dialoggrundlag for faglig, politisk og ledelsesmæssig
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereSygeplejerskernes syge dilemmaer
Sygeplejerskernes syge dilemmaer Det påvirker den enkelte sygeplejerske, når politikere underfinansierer sundhedsvæsenet. At der i dag kun er 64 sygeplejersker til at varetage den mængde opgaver som 100
Læs mereDine rettigheder som patient i Psykiatrien
Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hæmatologisk kræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereSKRIV TIL DINE POLITIKERE
SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne
Læs merePalliativt Indsats i Region Syddanmark
Palliativt Indsats i Region Syddanmark Temadrøftelse 23.10.12: Når vi skal herfra Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn SST 2011 Anbefalinger
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mere