Gældende fra 1. september Tillægget er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har virkning fra den

Transkript

1 1 5. maj 2007 Tillæg til Studieordning for bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie Gældende fra 1. september Tillægget er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har virkning fra den I henhold til VTUs bekendtgørelse nr. 886 af 21. august 2006 (bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser) kap. 2, 10, stk 2, skal universitetet i studieordningen fastsætte præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen, jf. 2 8, for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes med prøve. I overgangsbestemmelserne i studieordningen for bachelor- og gymnasietilvalgsfag i historie fra september 2006 står, at det er muligt at tage eksaminer efter den gamle sidefagsordning (2001- studieordningen) frem til og med sommereksamen De efterfølgende tillægsbestemmelser fastsætter derfor målbeskrivelser og kriterier for målopfyldelse for en række fag/fagelementer i 2001-studieordningen i overgangsperioden frem til 1. september Der vil være fag/fagelementer, hvor der ikke længere udbydes kurser (eksempelvis metodekurset), og hvor nyt kursus med tilhørende eksamensbestemmelser erstatter et fag/fagelement i 2001-studieordningen. Også her gælder bestemmelserne for overgangsperioden frem til 1. september De fag, hvor undervisningen er tilrettelagt efter 2006-studieordningen med korrektioner i 2007, kan man typografisk genkende ved, at de har et modulnummer. Det er muligt at starte på at læse sidefag efter 2001-studieordningen sidste gang september Herefter vil det kun være muligt at læse historie som gymnasietilvalgsfag (sidefag) efter 2006-studieordningen med efterfølgende ændringer gældende fra september Dette tillægs henvisninger til er, hvor intet andet er nævnt, til 2001-studieordningen for bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie. Projektenhed A: Periode før 1789 ( 14 stk. 2 og 17 stk. 1) Der udbydes undervisning, der fokuserer på en nærmere geografisk/tidsmæssigt afgrænset periode (fx europæisk højmiddelalder eller den romerske republik). Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Vægt: 15 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Forklare væsentlige samfundsændringer i perioden og relatere egen problemstilling til den bredere historiske kontekst. 2. Formulere og bearbejde en historisk problemstilling fra før-moderne perioder. 3. Sammenholde forskellige tolkninger i forskningslitteraturen inden for det problemfelt (emne), der arbejdes med i projektet. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation med udgangspunkt i projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. Præsentationen skal relateres til projektet. Den efterfølgende eksamination tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

2 2 Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan foretage en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, hvor den relevante faglitteratur inddrages. Den studerende kan inddrage den relevante historiske kontekst i en analyse og relatere projektets problemstilling hertil, og der argumenteres metodisk-teoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den relevante historiske faglitteratur. Den tilegnede viden er formidlet på en måde, der demonstrerer, at den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri diskutere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., og således, at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan begrunde en problemformulering og opregne og beskrive forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Projektenhed B: Periode efter 1789 ( 14 stk. 2 og 17 stk. 2) Der udbydes undervisning, der fokuserer på en nærmere tematisk/geografisk/tidsmæssigt afgrænset periode (fx moderniseringen af Danmark ). Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Vægt: 15 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Forklare væsentlige samfundsændringer i perioden og relatere egen problemstilling til den bredere historiske kontekst. 2. Formulere og bearbejde en historisk problemstilling fra moderne perioder. 3. Sammenholde forskellige tolkninger i forskningslitteraturen inden for det problemfelt (emne), der arbejdes med i projektet. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation af projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. Præsentationen skal relateres til projektet. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan foretage en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, hvor den relevante faglitteratur inddrages. Den studerende kan inddrage den relevante historiske kontekst i en analyse og relatere projektets problemstilling hertil, og der argumenteres metodisk-teoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder. Der konkluderes på grundlag af egne analyser, sammenholdt med tolkninger i den relevante historiske

3 3 faglitteratur. Den tilegnede viden er formidlet på en måde, der demonstrerer, at den studerende kan relatere begreber og fænomener til hinanden og med udgangspunkt heri diskutere forklaringer på samfundsændringer i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., og således, at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere eget projekt som en tolkning, dvs. udpege de centrale elementer i egen argumentation. Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan begrunde en problemformulering og opregne og beskrive forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan præsentere og sammenfatte eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Historisk metode ( 14 stk. 3 og 17 stk. 5) Den studerende følger her kurset i Historisk videnskabsteori og metode (vægt 20 ECTS), som beskrevet i studieordningen med korrektioner i 2007 (se nedenfor), i stedet for kurset i historisk metode (vægt 15 ECTS): Modul 6: Historisk videnskabsteori og metode (modul 6 I og 6 II) Der udbydes et kursus, som indeholder metodiske, historiografiske og videnskabsteoretiske elementer af relevans for historikere. Der udarbejdes øvelsesopgaver, hvoraf nogle skal træne den studerende i en bevidst og udtrykkelig teoretisk og metodisk tilgang til formulering af historiske problemstillinger, mens andre træner den studerende i metodisk repræsentation af et stykke fortidig virkelighed. Undervisningen er en kombination af forelæsninger og holdundervisning (seminarer) med tilknyttede øvelser over 2 semestre, fordelt med 7 ECTS det første semester og 13 ECTS det følgende semester. Vægt: 20 ECTS. Kompetenceprofil: Den studerende kan anvende forskellige metoder, herunder forskellige tekstlæsningsstrategier, til at vurdere og tolke såvel forskningslitteratur som forskellige typer af kilder og kilder fra forskellige perioder. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Selvstændigt tolke og anvende forskellige typer af kilder til at fremstille et stykke fortidig virkelighed. 2. Analysere det videnskabsteoretiske grundlag og de metoder, der er anvendt af andre i forskellige typer af historisk faglitteratur, herunder diskutere forholdet i denne litteratur mellem problemstilling, teser, argumentation og dokumentation. Prøveform: Der afholdes en samlet eksamen i historisk videnskabsteori og historisk metode I & II i form af en ugeopgave, der er formuleret med såvel et teoretisk som et empirisk/analytisk aspekt. Prøven besvares individuelt. Opgavens omfang: Max. 15 normalsider. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen.

4 4 Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur. Tolkningen hviler på en kritisk stillingtagen til og valg af metodisk grundlag. Der argumenteres samtidig for, hvorfor en bestemt metode (tekstlæsningsstrategi) er valgt frem for andre, og materialet analyseres metodisk stringent. Den studerende kan derudover analysere og reflektere teoretisk og metodisk over den måde, man i den historiske faglitteratur har tænkt og tolket fortidige begivenheder og fænomener, samt diskutere forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan redegøre og argumentere for egen tolkning af kilder og forskningslitteratur og kan udføre tolkningsarbejdet på dette metodiske grundlag. Den studerende kan derudover redegøre for forholdet mellem tese, argumentation og dokumentation i faghistoriske fremstillinger og sammenligne deres argumentation og dokumentation. Lange linjer i dansk historie ( 14 stk. 3 og 17 stk. 3) og Lange linjer i europæisk historie ( 14 stk. 3, 15 stk. 3, 17 stk. 4 og 18 stk. 2) Den studerende følger her kurset i Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før 1776 og Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 (vægt 10 ECTS tilsammen), som beskrevet i 2006-studieordningen med korrektioner i 2007, i stedet for kurserne i hhv. lange linjer i dansk og lange linjer i europæisk historie (vægt 15 ECTS tilsammen) : Modul 4: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie før 1776 Der udbydes et kursus, som gennemgår og diskuterer hovedtræk af Europas og Danmarks historie fra antikken til moderne tid. I undervisningen lægges der vægt på at fremdrage væsentlige træk ved forskellige perioder og væsentlige udviklingslinjer i historien, samt at diskutere begrundelser for bl.a. periodiseringer. Derudover skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Pensum består af et bredt/flere brede værker, eventuelt suppleret med videnskabelige artikler, i alt ca sider. Vægt: 5 ECTS. Kompetenceprofil: Den studerende kan formidle hovedtræk af Danmarks og Europas historie før Læringsmål: Den studerende kan, efter at have deltaget i undervisningen: 1. Demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale forhold i dansk og europæisk historie før 1776, dvs. udpege de væsentligste træk ved forskellige perioder og sammenfatte og begrebsliggøre hovedtræk i samfundsmæssige transformationer. 2. Uddrage det væsentlige af en tekst og sammenfatte og formidle pensumlitteraturen i en velstruktureret form. Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Det spørgsmål, der stilles af eksaminator, skal lægge op til i besvarelsen at fremdrage både væsentlige udviklingslinjer og karakteristiske træk ved samfundet i forskellige perioder. Der lægges m. a. o. op til at stille kronologisk brede spørgsmål og spørgsmål, som vedrører grundlæggende samfundsforandringer i historien. Den skriftlige hjemmeopgave skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende, inden for det felt spørgsmålet omfatter, har inddraget alle de væsentligste karakteristika ved en periode og

5 5 argumenteret for, hvorfor netop disse karakteristika er de væsentligste. Den forudsætter også, at den studerende har omtalt og redegjort for de væsentligste institutioners og aktørers rolle og funktion i en given periodes samfund, samt i besvarelsen forholder sig kritisk/diskuterende til pensums argumentation for periodisering og væsentlighed/uvæsentlighed. Derudover forudsætter en udtømmende opfyldelse af fagets mål, at den studerende kan redegøre for, hvori de væsentligste forandringer består, og argumentere for, hvorfor de nævnte brud/forandringer er væsentlige. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter endelig, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal besvares i hele sin kronologiske og tematiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og de mindst væsentlige omvendt fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02: Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at en række væsentlige træk ved en periode er gengivet, herunder at en række væsentlige institutioner og aktører er identificeret (nævnt). Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de væsentligste begivenheder og fænomener er indplaceret kronologisk korrekt, og at opgavebesvarelsen i hovedtræk kan gengive pensumlitteraturens beskrivelser af de samfundsmæssige transformationer, der er spurgt til. Besvarelsen skal omfatte spørgsmålet i hele dets kronologiske og tematiske bredde, og opgaven skal være affattet på et rimeligt korrekt dansk (jf. 7). Modul 10: Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1776 Der udbydes et kursus, som gennemgår og diskuterer hovedtræk af Europas og Danmarks historie fra ca og frem til i dag. I undervisningen lægges der vægt på at fremdrage væsentlige træk ved forskellige perioder og væsentlige udviklingslinjer i historien, samt at diskutere begrundelserne for bl.a. periodiseringer. Derudover skal den studerende selvstændigt læse pensumlitteraturen. Pensum består af et bredt/flere brede værker, eventuelt suppleret med videnskabelige artikler, der tilsammen dækker hovedtræk i såvel dansk som europæisk historie efter 1776, i alt ca sider. Vægt: 5 ECTS. Kompetenceprofil: Den studerende kan formidle hovedtræk af Danmarks og Europas historie efter Læringsmål: Den studerende kan: 1. Demonstrere en kronologisk forankret viden om centrale forhold i dansk og europæisk historie efter Uddrage det væsentlige af en tekst og formidle en tilegnet viden i en velstruktureret form Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave med besvarelse af et af eksaminator formuleret spørgsmål. Det spørgsmål, der stilles af eksaminator, skal lægge op til i besvarelsen at fremdrage både væsentlige udviklingslinjer og karakteristiske træk ved samfundet i forskellige perioder. Der lægges m. a. o. op til at stille kronologisk brede spørgsmål og spørgsmål, som vedrører grundlæggende samfundsforandringer i historien. Den skriftlige hjemmeopgave skal kunne besvares på grundlag af pensum. Opgavens omfang: Max. 10 normalsider. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Målopfyldelse til karakteren 12: En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende, inden for det felt spørgsmålet omfatter, har inddraget alle de væsentligste karakteristika ved en periode og har argumenteret for, hvorfor netop disse karakteristika er de væsentligste. Den forudsætter også, at den

6 6 studerende har omtalt og redegjort for de væsentligste institutioners og aktørers rolle og funktion i en given periodes samfund og i besvarelsen forholder sig kritisk/diskuterede til pensums argumentation for periodisering og væsentlighed/uvæsentlighed. Derudover forudsætter en udtømmende opfyldelse af fagets mål, at den studerende kan redegøre for, hvori de væsentligste forandringer består, og argumentere for, hvorfor de nævnte brud/forandringer er væsentlige. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal besvares i hele sin kronologiske og tematiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og de mindst væsentlige omvendt fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02: Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at de væsentligste træk ved en periode er gengivet, herunder at en række væsentlige institutioner og aktører er identificeret (nævnt). Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de væsentligste begivenheder og fænomener er indplaceret kronologisk korrekt, og at opgavebesvarelsen i hovedtræk kan gengive pensumlitteraturens beskrivelser af de samfundsmæssige transformationer, der er spurgt til. Besvarelsen skal omfatte spørgsmålet i hele dets kronologiske og tematiske bredde, og opgaven skal være affattet på et rimeligt korrekt dansk (jf. 7). Litteratur og informationssøgning ( 14 stk. 3 og 17 stk. 6) Den studerende følger her kurset i Litteratur- og informationssøgning, som det er beskrevet i studieordningen med korrektioner i 2007: Modul 5: Informations- og litteratursøgning (modul 5 I og 5 II) Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til og praktiske færdigheder i at bruge en række søgeværktøjer, både relevante håndbøger og it-baserede værktøjer. Formålet hermed er at sætte den studerende i stand til på systematisk vis at finde frem til den centrale litteratur om et emne og i øvrigt finde relevante informationer. Undervisningen foregår på mindre hold, og hovedindholdet er praktiske øvelser. Der udarbejdes et kompendium til delvist selvstudium, som er tilgængeligt på studiets hjemmeside. Vægt: 5 ECTS (3 ECTS for informations- og litteratursøgning (modul 5 I) og 2 ECTS for udarbejdelse af litteratursøgningsprofil (modul 5 II)). Kompetenceprofil: Den studerende kan systematisk finde litteratur og information og vurdere kvaliteten af det fundne. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen: 1. Finde korrekt og fyldestgørende information af relevans for at kunne forstå historisk faglitteratur (begreber, specifikke betegnelser, baggrundsoplysninger om personer og begivenheder m.v.). 2. Finde og vurdere kvaliteten og relevansen af den fundne faglitteratur vha. bibliografiske værktøjer, anmeldelser m.v. Prøveform og bedømmelse: Der afholdes særskilt prøve i henholdsvis informations- og litteratursøgning. Prøven i informations- og litteratursøgning bestås ved aktiv deltagelse, der består i tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Øvelsesopgaverne består i at finde information såvel som litteratur (monografier, artikler, anmeldelser). Koordinator af undervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne.

7 7 Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Målopfyldelse til karakteren 12: Alle spørgsmål er besvaret fyldestgørende og korrekt, og svar er fundet på en sådan måde, at der er brugt færrest mulige ressourcer (antal opslag fx) på at finde et korrekt og fyldestgørende svar. Det forudsætter udnyttelse af kendskab til opslagsværker og databaser og deres systematik. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at 75 % af spørgsmålene ved den skriftlige prøve er besvaret fyldestgørende, og at de fundne svar er korrekte. Prøven i udarbejdelse af litteratursøgningsprofil bestås ligeledes ved aktiv deltagelse. Der udarbejdes en litteratursøgningsprofil i tilknytning til modul 7. De nærmere regler for udarbejdelse af litteratursøgningsprofil udmeldes af koordinator for undervisningen ved semesterstart. Modul 7 kan bestås, uden at prøven i litteratursøgning er bestået, og omvendt kan prøven i litteratursøgning bestås, uden at den studerende samtidigt består modul 7. For dem, der ikke består prøven i udarbejdelse af litteratursøgningsprofil gennem aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve, hvor den studerende får en uge til at udarbejde en litteratursøgningsprofil. Den relevante faglærer beslutter, til hvilket emne litteratursøgningsprofilen skal udarbejdes. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke bestået. Målopfyldelse til karakteren 12: En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den søgemodel, som skitseres og anvendes, er gennemtænkt og argumenteret ift. emne/problemstilling. Derudover forudsættes, at de centrale værker er fundet, inklusive anmeldelser heraf, og at de nyeste og kvalitativt bedste artikler ligeledes er fundet ved systematisk søgning. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at der skitseres en søgemodel relateret til opgavens emne, og at de mest centrale værker, inklusive anmeldelser heraf, og et par nyere artikler om emnet er fundet. Projektenhed C: Periode efter 1789 ( 15 stk. 2 og 18 stk. 1) Der udbydes undervisningsforløb med en specifik kronologisk og tematisk/geografisk afgrænsning. Den specifikke, af undervisningsudbuddet afgrænsede periode, benævnes i det følgende blot perioden. Vægt: 15 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Forklare væsentlige samfundsændringer i perioden og relatere egen problemstilling til den bredere historiske kontekst. 2. Afgrænse, formulere og bearbejde en historisk problemstilling fra moderne historie. 3. Diskutere den videnskabelige holdbarhed af andres tolkninger af problemstillingen, herunder tage stilling til deres kildegrundlag og det metodisk- teoretiske grundlag for deres tolkninger. Bedømmelse: Ekstern censur. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøveform: Mundtlig evaluering, der tager udgangspunkt i et projekt. Projektet kan enten skrives i gruppe eller individuelt, men den mundtlige evaluering er altid individuel. Den mundtlige evaluering består af to dele: (1) en mundtlig præsentation af projektet og (2) en eksamination. I den mundtlige præsentation kan den studerende eksempelvis fremlægge og diskutere en tolkning af en central kilde eller præsentere og diskutere et centralt værk. Præsentationen skal relateres til projektet. Eksaminationen tager udgangspunkt i det samlede pensum. Den mundtlige evaluering må samlet vare max. 30 min.

8 8 Målopfyldelse til karakteren 12: Den studerende kan foretage en klar og præcis bearbejdning af en problemstilling, der er begrundet ud fra faglitteraturen og den historiske kontekst. Den studerende kan formulere en problemstilling med inddragelse af den relevante historiske kontekst, og relatere analysen af projektets problemstilling hertil. Den studerende kan samtidig argumentere metodiskteoretisk for tolkninger af litteratur og/eller kilder og konkludere på grundlag af egne analyser sammenholdt med tolkninger i den historiske faglitteratur. Den relevante litteratur (og evt. kilder) er fundet, og den tilegnede viden formidles på en måde, der demonstrerer en sikker viden om grundlæggende træk i perioden. Samtidig er fagets konventioner overholdt, hvad angår henvisninger i form af noter m.v., således at tolkninger og argumentation klart dokumenteres i tekst såvel som litteraturliste og noteapparat. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan diskutere tolkninger både i projektet og den historiske faglitteratur og kan præcisere, hvori de centrale forskelle i forklaringer består (forskelligt kildegrundlag, forskellige tolkninger af samme kildegrundlag, eller forklaringer der bygger på grundlæggende forskellige teorier mv.). Den studerende kan sammenfatte viden om perioden og sammenligne forklaringer i litteraturen og i eget projekt. Målopfyldelse til karakteren 02: Den studerende kan afgrænse og begrunde en problemstilling. Den studerende kan analysere en problemstillingen på en sådan måde, at forhold, der er relevante for at besvare problemstillingen, opregnes og beskrives. Relevant litteratur er fundet og inddrages i besvarelsen af problemstillingen, og den tilegnede viden er formidlet på en måde, så relevante forhold opregnes og beskrives, under overholdelse af fagets konventioner, hvad angår henvisninger i form af noter m.v. Den mundtlige præsentation og eksamination: Den studerende kan sammenfatte og redegøre for eget projekt. Den studerende kan referere pensums præsentation af perioden. Lange linjer i ikke-europæiske samfunds og kulturkredses historie ( 15 stk. 3 og 18 stk. 3) Studerende, der har et samfundsvidenskabeligt hovedfag/centralfag, følger kursus i ikke-europæiske samfunds og kulturkredses historie. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning: 1. Demonstrere indsigt i væsentlige træk ved og væsentlige kronologiske forandringer i relationer mellem vestlige og ikke-vestlige samfund og kulturkredse. 2. Redegøre for samfundsforhold i grundtræk og forklare geografisk og kronologisk specifikke historiske forandringsprocesser i ikke-vestlige kulturkredse og samfund. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Målopfyldelse til karakteren 12: En udtømmende opfyldelse af fagelementets mål forudsætter, at den studerende har inddraget alle de væsentligste træk ved og forandringer i de samfund, der spørges til, og argumenteret for, hvorfor netop disse forhold er de væsentligste. Derudover forudsættes, at den studerende i sin besvarelse kan forholde sig kritisk/argumenterende til pensumlitteraturen og sammenligne og diskutere argumentation i forskellige dele af faglitteraturen. Endelig forudsættes det, at den studerende kan formidle den viden, han/hun har tilegnet sig på grundlag af pensum, på en velstruktureret og veldisponeret måde. Det stillede spørgsmål skal besvares i hele sin tematiske og kronologiske bredde og således, at der i besvarelsen er en logisk sammenhæng mellem det indholdsmæssige og det formmæssige, dvs. at diskussioner af de væsentligste forhold fylder mest i besvarelsen, og omvendt de mindst væsentlige fylder mindst. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået):

9 9 Den minimalt acceptable opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende kan sammenfatte pensumlitteraturen således, at besvarelsen beskriver væsentlige træk ved og forandringer i de samfund, der spørges til. Derudover forudsætter den minimalt acceptable besvarelse, at de fleste begreber er forstået og anvendes korrekt i beskrivelser og sammenfatninger. Der skal svares på det stillede spørgsmål i hele dets kronologiske og tematiske bredde, og opgaven skal være affattet på et rimeligt korrekt dansk (svensk eller norsk, jf. 16 stk. 13 og stk. 15 ) Økonomisk teori og politik ( 15 stk. 3 og 18 stk. 4) Studerende, der har et humanistisk eller naturvidenskabeligt hovedfag/centralfag, følger kurset i Økonomisk teori og politik. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter endt undervisning 1. Opregne en række grundlæggende nationaløkonomiske begreber og beskrive hovedtræk i det samfundsøkonomiske kredsløb. 2. Opregne og sammenfatte hovedindholdet af forskellige økonomiske doktriner. 3. Beskrive og sammenfatte hovedtræk i det moderne samfunds økonomiske politikker. Bedømmelse: Intern censur. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Prøveform: Bunden, skriftlig 48-timers hjemmeopgave, der besvares individuelt. Målopfyldelse til karakteren 12: Målopfyldelse til karakteren 12 forudsætter, at den studerende kan anvende grundlæggende nationaløkonomiske begreber og relatere dem til hinanden og forholde sig kritisk diskuterende til centrale problemstillinger i forskellige økonomiske doktriner. Derudover skal den studerende kunne beskrive hovedtræk i og analysere forskellige økonomiske politikkers mål og midler, samt diskutere de forskellige politikkers mål og midler set i relation til den historiske kontekst, herunder de forskellige politikkers begrænsninger. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål forudsætter, at den studerende kan gengive grundlæggende nationaløkonomiske begreber og sammenfatte og redegøre for centrale økonomiske doktriner på grundlag af pensumlitteraturen. Derudover skal den studerende kunne identificere og beskrive forskellige økonomiske politikkers mål og midler og relatere de forskellige politikker til den historiske kontekst. Arkivkundskab ( 15 stk. 3 og 18 stk. 5) Den studerende følger her kurset i Dokumenthåndtering, som det er beskrevet i 2007-studieordningen: Dokumenthåndtering (del af modul 14) Formålet med kurset er at give deltagerne redskaber til at finde og vurdere arkivalier/kildemateriale til belysning af historiske problemstillinger. Kurset skal introducere til institutionen arkiv og arkiveringssystemer (bl.a. proveniensprincippet) og introducere redskaber til at benytte arkiverne (registraturer m.v.). Der gives eksempler på de mange forskellige typer af dokumenter, arkiver rummer, og eksempler på, hvordan de kan benyttes i konkrete undersøgelser. Herudover introduceres til de mange kildesamlinger og dokumenter, der i dag er tilgængelige via internettet, og til de overvejelser, man bør gøre sig ved brug af dokumenter hentet fra nettet. Undervisningen har form af seminarundervisning. Praktiske øvelser og mindre case-studier indgår som en central del af undervisningen. Vægt: 5 ECTS. Læringsmål: Den studerende kan efter at have deltaget i undervisningen:

10 10 1. Ud fra viden om forskellige arkivers arbejdsområder og arkiveringsprincipper vha. registraturer og andre hjælpemidler finde frem til relevant kildemateriale. 2. Finde relevant kildemateriale på internettet og vurdere dette materiale. Prøven i dokumenthåndtering bestås ved aktiv deltagelse, dvs. tilfredsstillende løsning af et antal øvelsesopgaver i tilknytning til undervisningen. Øvelsesopgaverne består i at finde kildemateriale og vurdere dette. Ansvarlig for undervisningen udmelder ved undervisningens start de nærmere regler for beståelse ved aktiv deltagelse. For dem, der ikke består kurset ved aktiv deltagelse, afholdes en skriftlig prøve. Til den skriftlige prøve stilles der spørgsmål af samme type og sværhedsgrad som spørgsmålene i øvelsesopgaverne. Målopfyldelse til karakteren 12. En udtømmende opfyldelse af fagets mål forudsætter, at den studerende kan opregne, hvilke arkivfonde det vil være relevant at søge materiale i, og kan argumentere for hvorfor, og at den studerende samtidig vha af registraturer og netbaserede søgeredskaber har fundet frem til de mest relevante arkivfonde. Derudover kan den studerende finde relevant materiale på internettet, redegøre for principper for tilgængeliggørelse af materialet og herudfra bedømme, hvilken indflydelse principper for tilgængeliggørelse kan have for pålideligheden, samt bedømme, hvor dækkende materialet er sammenlignet medfx. de originale arkivfonde. Målopfyldelse til karakteren 02 (bestået): Den minimalt acceptable opfyldelse af fagelementets mål (bestået) forudsætter, at den studerende kan opregne nogle arkivfonde, det vil være relevant at søge i, og vha. registraturer og netbaserede søgeredskaber finde relevante arkivfonde. Derudover kan den studerende finde relevant materiale på internettet og redegøre for hovedtræk i principper for tilgængeliggørelse af materialet.

11 11 Studieordning for Bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie ved Aalborg Universitet I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne fastsættes følgende studieordning for Bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie. Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i historie er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne, samt bekendtgørelse nr. 495 af 15. august 1988 om fællesbestemmelser om uddannelserne ved Aalborg Universitet. 2. Fakultetsforhold Bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie hører under Det samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Studienævnsforhold Bachelortilvalgsfag, suppleringsfag og sidefag i historie hører under Studienævnet for Historie. 4. Adgangsbetingelser Som betingelse for adgang til tilvalgsfag i historie inden for den 2-faglige bacheloruddannelse kræves en afsluttet 2-årig grunduddannelse i andet fag Stk. 2. Som betingelse for adgang til suppleringsfag i historie på kandidatuddannelsen kræves en afsluttet 1- faglig bacheloruddannelse i andet grundfag. Stk. 3. Som betingelse for adgang til sidefag i historie på kandidatuddannelsen kræves afsluttet 1-faglig bacheloruddannelse i andet grundfag end historie eller en afsluttet 2-faglig bacheloruddannelse med historie som tilvalgsfag. Kapitel 2 Formål 5. Overordnet formål Tilvalgsfag i historie er en 1-årig forskningsbaseret uddannelsesdel, der indgår i en 2-faglig bacheloruddannelse med andet grundfag end historie. Den 2-faglige bacheloruddannelse har til formål dels at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner, dels at give forudsætninger for fortsatte studier på en kandidatuddannelse. Stk. 2. Suppleringsfag i historie er en 1-årig forskningsbaseret uddannelsesdel, der indgår i en 2-årig kandidatoverbygning med et andet grundfag end historie. Kandidatuddannelsen har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner samt eventuelt at give grundlag for studier på en forskeruddannelse. Stk. 3. Sidefag i historie er en 1½-årig forskningsbaseret uddannelse, der indgår i en 2-årig kandidat-overbygning med et andet grundfag end historie. Kandidatuddannelsen har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner samt eventuelt at give grundlag for studier på en forskeruddannelse. Stk. 4. En bacheloruddannelse med historie som tilvalgsfag og en kandidatuddannelse med historie som suppleringsfag har til formål at give den studerende historiske kundskaber, samt teoretiske og metodiske færdigheder, der sætter den studerende i stand til at formulere og analysere historiske og humanvidenskabelige problemstillinger med henblik på at kvalificere den studerende til et bredt spektrum af funktioner inden for undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde inden for offentlige institutioner og organisationer, samt private virksomheder.

12 12 Stk. 5. En kandidatuddannelse med et gymnasierelateret grundfag og historie som sidefag har ud over det i stk. 4. nævnte til formål at kvalificere til undervisning på gymnasie- og HF-niveau. 6. Specifikke faglige formål for tilvalgsfag og suppleringsfag i historie Den studerende skal opnå følgende kundskaber og færdigheder: Kendskab til og indsigt i centrale tematiske og kronologiske områder inden for historiefaget Grundlæggende metodiske færdigheder i historisk kildeanalyse og i vurdering af historisk litteratur, samt færdighed i at beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer i tilknytning hertil Overblik over historiske udviklingslinjer, sammenhænge og betydningsfulde ændringer i dansk og dele af europæisk historie Færdighed i systematisk litteratur- og informationssøgning 7. Specifikke faglige formål for sidefag i historie Den studerende skal opnå følgende kundskaber og færdigheder: Kendskab til og indsigt i centrale tematiske og kronologiske områder inden for historiefaget Kendskab til og indsigt i fagets samfundsvidenskabelige hjælpediscipliner Grundlæggende metodiske færdigheder i historisk kildeanalyse og i vurdering af historisk litteratur, samt færdighed i at beskrive og forklare historiske fænomener og diskutere de forskningsmæssige problemer i tilknytning hertil Overblik over historiske udviklingslinjer, sammenhænge og betydningsfulde ændringer i dansk og europæisk historie Indblik i væsentlige karaktertræk ved ikke-vestlige samfunds og kulturkredses historie (Studerende med samfundsfag som grundfag) Indblik i økonomisk politik og det politiske systems struktur og udvikling, samt indsigt i økonomisk teori og politik (Studerende med et humanistisk eller naturvidenskabeligt grundfag) Færdighed i systematisk litteratur- og informationssøgning Kapitel 3 Varighed og struktur 8. Tilrettelæggelse En uddannelse i historie som andet fag udbydes som led i en bachelor- og kandidatuddannelse inden for et andet grundfag. Uddannelsen kan tilrettelægges på følgende måder. Stk. 2. Som et 1-årigt tilvalgsfag i en 2-faglig bacheloruddannelse med andet grundfag end historie. Tilvalgsfaget er placeret på 3. år af bacheloruddannelsen. Stk. 3. Som et 1-årigt suppleringsfag på en kandidatuddannelse med et andet grundfag end historie. Stk. 4. Som et 1½-årigt sidefag på en kandidatuddannelse med andet grundfag end historie. Stk. 5.

13 13 Som et 1½-årigt sidefag, der påbegyndes som et 1-årigt tilvalgsfag, jvf. 8 stk. 2, på en 2-faglig bacheloruddannelse med andet gymnasierelateret grundfag og afsluttes med et sidste ½ studieår på kandidatuddannelsen. Stk. 6. Sidefag i historie som led i en kandidatuddannelse med et andet gymnasierelateret grundfag giver faglig kompetence til at varetage undervisning i historie på gymnasie- og HF-niveau. Stk. 7. Gennemført bacheloruddannelse giver ret til titlen B.A. Kapitel 4 Studieform og opbygning 9. Studieform Studiet er tilrettelagt som en kombination af projektarbejde, øvelser og forelæsninger. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et tematisk eller kronologisk defineret emneområde, - en projektenhed. Der udbydes en seminarrække i projektenhedens tema, som danner en del af grundlaget for prøven i projektenhederne. Fagets teoretiske og metodiske discipliner og mere generelle indføringer er baseret på tilegnelse gennem kursus-, øvelses- og seminarundervisning med dertil knyttet litteratur. 10. Opbygning af uddannelserne Tilvalgsfag og suppleringsfag i historie er bygget identisk op. Uddannelserne består af samme faglige elementer med samme vægtning og ensartede eksamensordninger. Stk. 2. Sidefagsuddannelsens første studieår er identisk med tilvalgsfaget og suppleringsfaget. 3. semester på sidefagsuddannelsen er bygget op over studieelementer, der er specifikke for sidefaget. 11. Vægtning Uddannelsen består af følgende faglige elementer, der vægtes efter European Credit Transfer System (ECTSsystemet), hvor 60 point angiver omfanget af studieaktiviteter beregnet efter en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats på årsbasis. Stk. 2. Studieaktiviteterne i de enkelte semestre er tilrettelagt, så de vægter 30 ECTS. 12. Faglig opbygning: Tilvalgsfag, suppleringsfag og 1. studieår af sidefag Projektenheder: Projektenhed A: Periode før 1789 Projektenhed B: Periode efter 1789 Stk. 2. Studieenhedskurser: Litteratur- og informationsssøgning Historisk metode Lange linjer i dansk historie Lange linier i europæisk historie før ECTS 15 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 13 Faglig opbygning: Sidefag 3. semester Projektenheder: Projektenhed C: Periode efter 1789 Stk. 2. Studieenhedskurser: Lange linier i europæisk historie efter 1789 Arkivkundskab Ikke-europæiske samfunds og kulturkredses historie (for studerende med grundfag i samfundsfag) eller 15 ECTS 5 ECTS 5 ECTS 5 ECTS

14 14 Økonomisk teori og politik (for studerende med grundfag i andre fag end samfundsfag) 5 ECTS Kapitel 5 Fagligt indhold 14. Tilvalgsfag og suppleringsfag og 1. år af sidefag Spredningskrav I studieåret arbejdes med to historiske projektenheder (A og B), hvoraf projektenhed A skal dække en kronologisk periode i tiden inden 1789, projektenhed B en kronologisk periode i tiden efter Den ene projektenhed skal ligge inden for dansk/nordisk historie. Studienævnet fastsætter inden studiestart rækkefølgen af afviklingen af projektenhed A og B. Stk. 2. Projektenheder Projektenhed A: Periode før 1789 I projektenheden arbejdes med et bredt defineret tema indenfor ældre dansk og/eller europæisk historie i en kronologisk periode i tiden inden Med udgangspunkt i det definerede tema afholdes et seminar. Målet med seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende indsigt i den valgte periodes samfundsmæssige forhold og udviklingstendenser. Desuden tilsigtes det at opøve færdighed i kritisk anvendelse af historisk forskningslitteratur. Projektenhed B: Periode efter 1789 I projektenheden arbejdes med et bredt defineret tema indenfor dansk/nordisk eller europæisk historie i en kronologisk periode i tiden efter Med udgangspunkt i temaet afholdes et seminar. Målet med seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende indblik i og forståelse af moderne samfunds strukturer og ændringsprocesser. Stk. 3. Studieenhedskurser Litteratur- og informationssøgning Målet med kurset er at give en indføring i systematisk brug af bibliografiske hjælpemidler og søgeteknikker samt i brug af centrale håndbøger og informationsbaser af relevans for historiefaget. Desuden gives en introduktion til bibliografisk søgning i elektroniske databaser. Historisk metode I kurset gives en indføring i de grundlæggende begreber indenfor den historiske metodelære og i de videnskabsteoretiske forudsætninger for udviklingen af den kildekritiske metode. Desuden gives en indføring i forskellige formidlingsformer. Kursets tyngdepunkt udgøres af praktiske øvelser i kildeanalyse og -vurdering. Målet med kurset er at give den studerende grundlæggende færdigheder i behandling af forskellige typer af historisk kildemateriale set i relation til definerede problemstillinger. Lange linjer i dansk historie Målet med kurset er at give et overblik over udviklingslinjer og sammenhænge i dansk historie set i europæisk/international sammenhæng, samt at give forklaringer på betydningsfulde ændringer i dansk historie. Der lægges tillige vægt på at give et indblik i den danske udviklings særlige økonomiske, sociale og kulturelle træk. Lange linjer i europæisk historie (fortsættes på 3. semester sidefag) Målet med kurset er at give et overblik over, samt forklaringer på grundlæggende forandringer i europæisk historie fra antikken til ca For suppleringsfagsstuderende og tilvalgsfagsstuderende påbegyndes afsluttes kurset efter 2. semester. For sidefagsstuderende løber kurset over to semestre, med afslutning efter 3. semester, jvf. 15 stk Sidefag. 3. semester Spredningskrav På sidefagets 3. semester arbejdes med en projekt enhed (C), som kronologisk skal ligge i tiden efter Den kronologiske periode må ikke være sammenfaldende med projektenhed Bs kronologisk definerede periode. Én af de to projektenheder (B og C) skal have tyngdepunkt i perioden efter 1945, den anden skal have tyngdepunkt i en periode efter 1789 og før Af de tre projektenheder på sidefag skal én have tyngdepunkt i europæisk

15 15 historie. Stk. 2. Projektenheder Projektenhed C: Periode efter 1789 I projektenheden arbejdes med et tema, der tager udgangspunkt i centrale samfundsmæssige ændringer i det 19. eller 20. århundredes historie. Med udgangspunkt i det definerede tema afholdes et seminar. Målet for seminarundervisningen og projektarbejdet er at give den studerende forståelse for udvalgte centrale problemstillinger i moderne historie samt at opøve færdighed i analyse af konkrete problemstillinger på grundlag af kritisk stillingtagen til kildemateriale og forskningslitteratur. Stk. 3. Studieenhedskurser Lange linjer i ikke-europæiske samfunds- og kulturkredses historie Målet med kurset er at give en indføring i væsentlige træk af de historiske forandringer udenfor Europa herunder i ikke-europæiske samfunds- og kulturkredses struktur og udviklingshistorie. Studerende, der har samfundsfag som grundfag, følger kurset i ikke-europæiske samfunds- og kulturkredses historie. Økonomisk teori og politik Målet med kurset er at give en indføring i økonomiske grundbegreber og udvalgte teoridannelser. Desuden tilsigter kurset at give forståelse for anvendelse af økonomiske teorier som styringsmiddel i den økonomiske politik Studerende, der har et humanistisk eller naturvidenskabeligt grundlag for sidefagsstudierne, følger kurset i økonomisk teori og politik. Arkivkundskab Formålet med kurset er at give en introduktion til de statslige, kummunale og private arkivers organisering, samlinger og virksomhed, samt til de dertil knyttede hjælpemidler. Desuden skal kurset give en indføring i den moderne informationsteknologis betydning for Arkivdannelsen og formidling af arkivalier [nyt] Lange linier i europæisk historie (fortsat fra 2. semester) Målet med kurset er at give et overblik over, samt forklaringer på grundlæggende forandringer i europæisk historie fra ca og frem til i dag. Kapitel 6 Evalueringsbestemmelser 16. Generelle bestemmelser En studerende kan indstille sig til samme prøve 3 gange. Aalborg Universitet kan give dispensation til indstilling en fjerde gang såfremt særlige forhold gør sig gældende. Ansøgning herom fremsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Stk. 2. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve istedet. Tredje gang og eventuelt fjerde gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor censor ved bedømmelsen. Stk. 3. Afholdes en prøve kun én gang årligt skal en studerende, der har været forhindret i at deltage i en prøve på grund af sygdom, gives mulighed for at genindstille sig til prøven i samme eller næstfølgende eksamenstermin. Stk. 4. En studerende, der i den afsluttende eksamenstermin ikke har bestået en enkelt prøve af uddannelsens samtlige prøver, skal have mulighed for at genindstille sig til prøve i samme eksamenstermin eller umiddelbart i forlængelse heraf. Stk. 5.

16 16 Beståede prøver kan ikke tages om. Stk. 6. Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten karakter efter 13-skalaen eller bestået/ikke bestået. Stk. 7. Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver medvirker en eksaminator og som censor en faglærer (med eksaminationsret), der ikke har vejledt eller undervist den studerende i den pågældende studieenhed. Ved eksterne prøver medvirker en eksaminator og en ministerielt beskikket censor. Stk. 8. Mundtlige prøver i projektenhederne tager udgangspunkt i en afleveret projektrapport og omfatter såvel det heri behandlede emne som projektenhedens overordnede tema. Bedømmelsen sker på grundlag af en helhedsvurdering af den skriftlige rapport og den mundtlige præstation. Stk. 9. For mundtlige prøver i projektenhederne gælder, at de kan aflægges enten individuelt eller som gruppeprøve med udgangspunkt i en fælles udarbejdet projektrapport. Bedømmelsen sker individuelt. Max. 4 studerende kan medvirke til udarbejdelse af en fælles grupperapport. Stk. 10. Ved mundtlige prøver er prøvetiden for individuelle studerende normeret til 45 min. incl. votering, for studerende, der aflægger eksamen i form af en gruppeprøve, er prøvetiden normeret til 30 min. pr. studerende incl. votering. Stk. 11. Prøver i form af skriftlige bundne hjemmeopgaver udarbejdes og vurderes individuelt. Stk. 12. Ved skriftlige hjemmeopgaver og projektrapporter regnes ved angivelse af maksimalt sideantal en normalside for 2400 enheder eller 350 ord. Stk. 13. En vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne indgår som en faktor ved bedømmelse af alle skriftlige opgaver udarbejdet på dansk. Stk. 14. Institutionen kan dispensere fra kravene nævnt i stk. 13, såfremt den studerende kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Ansøgning herom indsendes til Studienævnet. Stk. 15. Prøver aflægges normalt på dansk. Institutionen kan dog tillade studerende at aflægge prøver på fremmedsprog. Ansøgning om dispensation fra kravet om dansk fremsendes til studienævnet. Studienævnet har givet en generel dispensation til at prøver kan aflægges på norsk og svensk. Stk. 16. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan dog fravige denne regel. Ansøgning om dispensation fremsendes til Studienævnet. Stk. 17. Bedømmelser af skriftlige hjemmeopgaver og afholdelse af mundtlige eksaminationer skal ved sommereksamen være afsluttet inden 1. juli, ved vintereksamen inden 1. februar. Perioden kan dog strækkes i tilfælde af sygdom eller ved afsluttende eksamen, jvf. 16 stk.3 og 4. Stk. 18. Aalborg Universitet kan på baggrund af en individuel vurdering give meritoverførsel for prøver aflagt ved andre fag og uddannelsesinstitutioner i Danmark og udlandet. Ansøgning herom indsendes til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.