Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Transkript

1 Referat fra møde i Uddannelsesforum den Deltagere: Bente Rubow, Karen Møller, Anne Marie Elsborg, Ole Svejstrup, Irene Sommer, Irene Winther, Lilian Gade Abrahamsen, Karin Bonde Kjærsgaard, Anne-Lisbeth Pedersen, Peter Errboe, Anne Munck, Inge Jensen, Carsten Nielsen Afbud: Karin Larsen, Tina Kramer, Inge Jensen, Theis Liebach Smedegaard Referent: Carsten Nielsen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt. 2. Opfølgning fra sidste møde Modulrækkefølge Modul 3 4. Der har været afholdt informationsmøde for kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige og undervisere den På mødet blev problemstillinger knyttet til pensumopgivelser og brug af samme pensum på flere moduler diskuteret. Der udsendes orientering herom og forslag til håndtering af problemstillingerne med Info til klinikken i juni. Problemstillinger knyttet til prøveafvikling blev også drøftet. Det blev foreslået, at der afholdes møder i netværk mellem kliniske vejledere og undervisere i september/oktober forud for afviklingen af den interne kliniske prøve. Dette indskrives også i Info til klinikken. Modulteam klinisk/teoretisk Modul 1-4 står for opfølgende evaluering. Modul forløb. På sidste møde blev der ytret ønske om skematisk fremstillingsform af ansvarsfordeling ved de forskellige afviklingsformer, som skulle formidles via Info til klinikken. Peter har ikke haft tid til at udforme den skematiske fremstilling endnu, men det vil komme snarest. 3. Empiriske pilotprojekter på Modul 9 Ved sidste afvikling af Modul 9 var der igen problemstillinger knyttet til fremskaffelse af informanter/respondenter til det empiriske pilotprojekt. Anne-Lisbeth havde udarbejdet forslag til løsning, som dannede udgangspunkt for drøftelsen. Der er 24 grupper hvert semester, der har brug for informanter/respondenter. Studerendes muligheder for selv at generere data til deres projekter virker erfaringsmæssigt befordrende for deres forståelse af videnskabsteori og forskningsmetoder. Derfor er det undervisernes ønske, at der fortsat kan arbejdes med selvgenererede data. Ole (socialpsykiatrien) synes studerende skal være mere opsøgende selv. Alle andre argumenterede for den aktuelt aftalte praksis om, at henvendelser om informanter/respondenter skal gå gennem de uddannelsesansvarlige. I Aarhus Kommune er erfaringen, at det har været svært at få lokalcentrene og sygeplejerskerne til at deltage/stille op. Favrskov Kommune havde også problemer med at Udarbejdet af: Carsten Nielsen Side 1 af 5

2 skaffe respondenter/informanter sidste gang. Der blev spurgt ind til, om informanter/respondenter også kunne være social- og sundhedspersonale og ikke alene sygeplejersker. Der var forslag om, at medstuderende kan være informanter/respondenter. De har friske erfaringer fra kliniske studieforløb på Modul 6 og 8. Kliniske repræsentanter ser værdien i at studerende generer egne data og vil gerne understøtte processen. Der er opbakning til de fleste af forslagene i det udsendte katalog. En turnusordning mellem afdelinger, lokalcentre, kommuner, institutioner er en god ide. Der udarbejdes en overordnet fordelingsnøgle. Alle kommuner skal involveres. Behovet for informanter/respondenter skal meldes ud tidligere, hvis det skal lykkes. Længere responstid fra henvendelse til tilbagemelding til SIA kan medvirke til løsningen. Der er to tidsfaktorer. En om opsøgning af informanter/respondenter og en om svar på udsendt materiale. Der skal bruges en formular om studerendes ønsker og baggrund for deres undersøgelse i lighed med den, der anvendes på Modul 14 i forbindelse med bachelorprojekter. Anne-Lisbeth står for kontakten og laver aftaler med de enkelte områder om, hvad de kan magte. 4. Udfordringer til tværprofessionelle og innovative forløb på modul 5 Det lykkedes kun at finde 3 udfordringer fra klinikken til sidste afvikling af det tværprofessionelle og innovative forløb på Modul 5 i marts Der var problemer med, at tovholderfunktionen ikke havde fungeret optimalt på alle institutioner. Der er problemer med at få skabt interesse for forløbet i praksis, selv om de deltagene afdelinger/lokalcentre har fået meget interessante produkter fra de studerende. Der var forslag om at skabe mere opmærksomhed og viden om forløbet. Måske kan grupper af studerende komme ud og præsentere deres forslag på udfordringerne, og derved øge interessen. Fremlæggelsesdagene på uddannelsesinstitutionen skal meldes ud, så interesserede ud over udfordringsstillerne kan deltage. Måske kan ledergrupperne på institutionerne kontaktes, da de ofte sidder med problemstillinger, der kræver nye løsninger. Det Ny Universitetshospital må sidde med en masse sådanne udfordringer. Gruppestørrelsen (10-12) kan være en barriere, hvis udfordringer kræver, at de studerende skal på institutionsbesøg for at forstå udfordringens karakter og baggrund. Beslutning Institutionerne vil gerne bakke op om, at der genereres et passende antal udfordringer. Proceduren fra sidste gang gentages, og der arbejdes på at få tovholderfunktionen på institutionerne til at fungere. Meddelelsen om at indsende udfordringer udsendes så tidligt som muligt. Udarbejdet af: Carsten Nielsen Side 2 af 5

3 Der skal være underviser med, når de studerende har spørgerunde med udfordringsstillerne. 5. Tværinstitutionelle uddannelsesforløb på Modul 6 Der er mange studerende, der skal afvikle kliniske studier i primær sundhedstjeneste, og det sker samtidig med, at der foregår en opgaveglidning fra sygeplejersker til social- og sundhedspersonale. Sygeplejersker arbejder aktuelt mere med de komplekse borgerforløb og de sygeplejestuderende får mindre mulighed for selvstændige plejeforløb. På sidste møde blev der rejst spørgsmål om antal af studiepladser i primær sundhedstjeneste eventuelt kunne reduceres, hvis dele af klinikforløbet kunne foregå i ambulatorier, som patientgrupper med kroniske lidelser konsulterer. En arbejdsgruppe (Bente, Karin og Carsten) har diskuteret mulighederne og kommet frem til, at fordelingen af studerende på tværs af sektorer ikke aktuelt er en farbar vej, da de kliniske studiepladser på ambulatorierne med sengereduktionerne på AUH vil blive inddraget i uddannelsen af studerende på Modul 4, 11 og 12. Der peges på andre løsningsmuligheder. Der er initiativer i gang på at skaffe flere kliniske studiepladser i kommuner udenfor Aarhus Kommune. Der arbejdes på at skabe læringsmiljøer i form af studieunits, som kan understøtte de studerendes læringsmuligheder trods omstrukturering. Der arbejdes på at skaffe flere pladser i plejeboliger, selv om disse også bruges af Modul 4 studerende og social og sundhedselever. De mere komplekse plejeopgaver, som sygeplejerskerne i stigende grad fylder deres arbejdsdag med, rummer store læringsmuligheder, også selv om studerende ikke kan varetage disse på egen hånd. Det skal ikke ses som et problem, at de studerende skal gå med sygeplejerske i plejesituationerne. I forhold til mere rutinemæssige plejeopgaver hos helbredsmæssigt stabile borgere kan SOSU-personale eventuelt være vejledere for sygeplejestuderende. De studerende afvikler fortsat hele Modul 6 i den kommunale hjemmesygepleje. Der arbejdes på at skaffe flere pladser og der arbejdes med initiativer, der kan understøtte læringsmiljøet. 6. Kliniske studieforløb på Modul Som opfølgning på sidste møde i Uddannelsesforum den var der udsendt et revideret forslag til drøftelse, hvor der var taget konsekvens af en række indsigelser til det først udarbejdede forslag. Blandt andet var: - Tidsrammen for implementering udskudt ½ år - Beskrivelse af de 6 overordnede tilgange udfoldet - Muligheden for at de studerende kunne opnå handlekompetence beskrevet - Ressourceproblematikken søgt adresseret gennem en enkelt organisationsmodel - Forløb i psykiatrien på tværs af modul 11 og 12 beskrevet som en mulighed - Informationsstrategien i forbindelse med implementeringen udfoldet, herunder ledelsesinddragelsen Udarbejdet af: Carsten Nielsen Side 3 af 5

4 - Konkrete eksempler på studieforløb grafisk fremstillet Drøftelsen af det reviderede forslag lignede i stor udstrækning drøftelsen af det første forslag. Mange ytrede fortsat skepsis i forhold til implementeringsforløbet og ønskede ikke bestemmelse af tidspunkt for fuldskala implementering. Som ved den første drøftelse, var der ønske om at afprøve et antal pilotprojekter for interesserede afdelinger/lokalcentre. Der blev sået tvivl om det hensigtsmæssige i, at alle kliniske studieforløb skulle indeholde elementer af tværsektorielle forløb (stort eller småt) og ikke alene kunne gennemføres internt på eksempelvis AUH. Der blev ytret usikkerhed om primærsektoren var i stand til at tilbyde tilstrækkelige uddannelsesmuligheder og vejledning knyttet hertil. Der var skepsis i forhold til organiseringen med en gennemgående klinisk vejleder herunder ideen om, at den interne kliniske prøve skal foregå på samme stamafsnit på begge moduler, da det kan udfordre aktuelle tilknytnings- og organiseringsformer. Det kan koste ressourcer lokalt bl.a. i forhold til kliniske vejlederes tilknytning. Der blev fortsat ytret usikkerhed, om de studerende med en ny organisationsform kan opnå handlekompetence eller ville blive for meget tilskuere. Flere udtrykte usikkerhed i forhold til, hvilke nye kompetencer de studerende kan opnå ved en ny organisering. Psykiatrien havde fortsat svært ved at se sig ind i forslaget, men ville være åbne, hvis forløbene kunne gå på tværs af modul 11 og 12. Enkelte talte fortsat for forslaget og for en relativ hurtig udrulning og argumenterede som sidst med intern og ekstern antastning af aktuelle organisationsform. Intern er der sket en reduktion af pakkeforløb, hvor studerende er i to forskellige kliniske kontekster på Modul 11 og 12. Det er ikke holdbart med de aktuelle sengereduktioner. Eksternt er den nuværende organisationsform antastet af sengereduktioner på AUH og udlægning af patienter til PST. AUH har varslet større omrokering af kliniske studiepladser fra foråret 2015, hvor ambulatorier og behandlingsafsnit i langt højere grad kommer i spil som kliniske undervisningssteder. Disse ændringer vil få konsekvenser for studerendes tilknytning og for de kliniske vejlederes arbejdsform. Derfor er det et godt tidspunkt at gå ind i en ændringsproces. Der er i alle politiske og strategiske udmeldinger fokus på patientforløb, herunder tværsektorielle forløb. De forsøg, der allerede har været gennemført ved SIA, viser, at såvel stærke som svage studerende har profiteret fagligt af forløbene, og at de organisatoriske udfordringer bliver mindre allerede ved andet gennemløb. Organiseringen omkring de 6 beskrevne patientforløb indfanger centrale sygeplejefaglige tematikker, som kan være en tiltrængt sygeplejefaglig profilering af de kliniske undervisningsforløb. Udarbejdet af: Carsten Nielsen Side 4 af 5

5 Der er opbakning til de overordnede linier i det udsendte forslag. Der er brug for yderligere præcisering af krav til omfang af tværsektorielle forløb. Det skal drøftes yderligere, hvordan ledelserne på de forskellige institutioner (region og kommuner) kan involveres og sige god for den nye organisering. På næste møde i uddannelsesforum skal disse aspekter afklares og en endelig udrulningsplan aftales. Det skal aftales hvornår gruppen af uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere informeres og inddrages i processen. Det skal afklares, hvornår pilotprojekter kan gå i gang. 7. Tilrettelæggelse af Modul 13 (og 14) Bilag vedlagt. 8. Evaluering af harmoniserede uddannelsesdokumenter for kliniske moduler Punkt vi ikke nåede på sidste møde. Opfølgning på anbefalinger i rapport som var vedlagt sidste dagsorden. 9. Nye udviklingstendenser i sundhedssektoren som kan/skal have indflydelse på uddannelsen Drøftelse 10. Gensidig orientering 11. Eventuelt Ingen punkter. 12. Møder i Uddannelsesforum i efteråret 2014 Den kl Den kl Møder for forårssemesteret 2015 tages op på næste møde i Uddannelsesforum. Udarbejdet af: Carsten Nielsen Side 5 af 5