Direktørens beretning 2 Formandens beretning 4. Om lægemiddelskader 6

Transkript

1

2 INDHOLD Direktørens beretning 2 Formandens beretning 4 Om lægemiddelskader 6 Tabel 1: Anmeldelser fordelt efter udleveringssted 7 Tabel 2: Afgørelser fordelt efter udleveringssted 7 Tabel 3: Afgørelser fordelt på afgørelsestyper 7 Figur 1: Afgjorte lægemiddelskader Tabel 4: Tilkendte erstatninger fordelt efter udleveringsstedet 7 Tabel 5: Tilkendte erstatninger fordelt på erstatningsposter 7 Tabel 6: Tilkendte erstatninger per afsluttet anmeldelse 7

3 DIREKTØRENS BERETNING Målet for sagsbehandlingstid blev nået i 2014 Sagsbehandlingstiden har været faldende de seneste år, og i 2014 nåede vi målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 200 dage, som Patienterstatningens bestyrelse har fastsat som mål. Sagsbehandlingstiden regnes fra, fra vi modtager anmeldelsen, til vi afgør, om sagen kan anerkendes eller skal afvises. Samtidig med anerkendelsen tilkender vi så meget foreløbig erstatning som muligt. Den hurtigere sagsbehandlingstid slår også positivt igennem på de erstatningspligtiges, det vil først og fremmest sige regionernes, renteudgifter. Som følge af faldet i vores sagsbehandlingstid udgjorde renterne i 2014 kun 2,75 procent af det samlede årlige erstatningsbeløb mod 4,22 procent i Det var en besparelse på godt 10 mio. kr. i Trods disse forbedringer bliver cirka 10 procent af sagerne over et år gamle, før vi kan træffe afgørelse. Vi arbejder på at få nedbragt denne andel, foreløbig til 8 procent. Generelt har vi stort fokus på sagsbehandlingstiden, og vi vil gerne endnu længere ned. Anmeldelser Vi fik i anmeldelser (inkl. sagerne fra Færøerne). Heraf drejede sig om behandlingsskader og 570 om lægemiddelskader. Der er endnu engang tale om et rekordstort antal anmeldelser flere end i 2013 og dermed en stigning på 11 procent. Anmeldelsestallet for de første tre måneder i 2015 viser en nulvækst i forhold til samme periode i Det er dog for tidligt at sige noget endeligt om den trend, idet meget kan nå at ændre sig endnu. Vi har dog intet imod at få færre anmeldelser, når bare de reelle skader bliver anmeldt. Erstatningsudbetalinger og anerkendelsesprocent Vi tilkendte i alt 766 mio. kr., hvilket er et lille fald i forhold til 2013, hvor vi tilkendte 794 mio. kr. Det mindre beløb skal blandt andet ses i sammenhæng med en anerkendelsesprocent på 30,5, hvilket er en af de laveste anerkendelsesprocenter siden Ser man på udviklingen i anerkendelsesprocenten over en ti-års periode, så er den siden 2009/2010 faldet med 1 procentpoint per år. Vi har forsøgt at komme nærmere en forklaring PATIENTERSTATNINGEN

4 på faldet bl.a. ved at se på, om vi har fået færre kirurgiske anmeldelser, der historisk har en højere anerkendelsesprocent end ikke-kirurgiske sager. Andelen af kirurgiske sager er faktisk blevet mindre, alene fordi vi har fået flere ikke-kirurgiske anmeldelser. Det kan forklare noget af faldet, men ikke det hele. Vi tror derfor, at faldet primært handler om det øgede kendskab til, at man kan få erstatning, hvis man har en behandlings- eller lægemiddelskade. Et mere udbredt kendskab har naturligt nok den pris at andelen af sager, der ikke fører til erstatning, stiger. For at afhjælpe denne problemstilling har vi brug for sundhedspersonalets hjælp, både i forhold til at få de reelle skader anmeldt, men også i forhold til at nedbringe andelen af sager, hvor patienterne ikke er berettiget til erstatning. Sidstnævnte indsats handler bl.a. om at forventningsafstemme med patienterne, så vi undgår, at de fx anmelder forventelige følger af en ellers vellykket operation som en skade. På den måde kan sundhedspersonalet være med til at reducere antallet af afviste sager, som hvert år koster regioner og forsikringsselskaber mange penge. Omgørelsesprocenten Ankenævnet for Patienterstatningen, tidligere Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet, omgjorde i 2014 i alt 372 ud af ankede sager, svarende til 14,5 procent. Det er en svag stigning på knap et procentpoint, men stadig meget tilfredsstillende. Fuldt ud digitaliseret Vi har brugt 2014 til at få de sidste processer på plads, så vi fra januar 2015 blev fuldt ud digitaliseret. Det betyder, at alle processer fra start til slut foregår digitalt. Patienten kan anmelde digitalt, vi kommunikerer digitalt, sygehusene sender journalmaterialet digitalt, de involverede parter - både patienter og sundhedsvæsenet - kan følge sagen digitalt, og senest har vi digitaliseret vores interne arbejdsprocesser. Digitaliseringen tjener mange formål, men skal primært være med til at sikre kortest mulig sagsbehandlingstid. FAKTA Over 70 procent af patienterne vælger at kommunikere med os digitalt; det betyder bl.a., at de kan følge deres sag løbende. Alle sygehuse kan kommunikere med os digitalt, og stort set alle vælger at bruge denne mulighed PATIENTERSTATNINGEN

5 FORMANDENS BERETNING Da vi i 2013 skulle finde et nyt dækkende navn i stedet for Patientforsikringen, var det bl.a. med en forudsætning om, at lægemiddelskader skulle have en mere fremtrædende plads. Området stod lidt i skyggen af behandlingsskaderne. Derfor fik Patienterstatningen by-linen behandlings- og lægemiddelskader og har heddet sådan siden foråret 2014, hvor der bl.a. i annoncer i forskellige fagmedier blev gjort opmærksom på, at ordningen altså også omfatter lægemiddelskader. Om det er den indsats, vi kan se effekten af nu, eller om det er tilfældigheder, er ikke til at sige, men faktum er, at antallet af anmeldte lægemiddelskader er steget med over 15 procent årligt i perioden Den største stigning fandt sted i 2014, hvor Patienterstatningen modtog 569 anmeldelser, det største antal nogen sinde. I 2014 var anerkendelsesprocenten 30,7 for lægemiddelsagerne. Det er den højeste anerkendelsesprocent siden 2008 og 2009, hvor der blev anerkendt en hel del sager som vedrørte bivirkninger til p-piller. Det er rigtig positivt, at flere patienter bliver opmærksomme på muligheden for at få erstatning for skadelige bivirkninger, men også rigtig positivt, at vi får flere af de rigtige anmeldelser, det vil sige anmeldelser, der kan anerkendes. Faktum er dog også, at omkring 70 procent af patienterne anmelder sager, der ikke er erstatningsberettigende. Det tal skal gerne nedbringes også for behandlingsskader, der har samme høje afvisningsprocent så færre patienter anmelder forgæves. Alle lægemidler har bivirkninger, så det handler om at give patienten en grundig information om, hvad man kan forvente af effekt og eventuelle bivirkninger. På den måde er patienten forberedt på og accepterer måske også mindre alvorlige bivirkninger, der alligevel ikke giver ret til erstatning. Det er dog ikke kun sundhedspersonalet, der skal forventningsafstemme med patienterne, det skal Patienterstatningen også. Det gøres helt konkret i informationsmateriale og senest via den elektroniske spørgeguide Tjek din skade, som giver patienterne mulighed for at tjekke, om deres skade lever op til de helt grundlæggende krav til en erstatningssag PATIENTERSTATNINGEN

6 Forventningsafstemningen sker også, når potentielle serieskader dukker op i medierne. Det gælder fx i sager i tilknytning til HPV-vaccinen, sagen om kvinder, som ved en fejl blev frameldt et screeningsprogram eller senest i sagerne på det psykiatriske område. I disse sager afkræver medierne lynhurtigt svar på, om patienterne kan forvente at få erstatning. Her starter så en øvelse, som ikke er helt let. Det handler på den ene side om at formulere sig i medierne, på hjemmesiden og via andre kanaler, så de rigtige skader bliver anmeldt, og på den anden side skal det samtidig formidles, hvornår der ikke kan tildeles erstatning. At mange anmeldelser afvises og relativt få anerkendes, er på ingen måde typisk dansk; også i Norge, hvor de har en tilsvarende ordning, er der langt flere afvisninger end anerkendelser. Det vil nok også altid være sådan, at andelen af afvisninger overgår anerkendelserne, men det vil være en fordel for alle parter, hvis andelen afvisninger bliver mindre. Primært af hensyn til patienterne, men også fordi det koster mange penge i sagsbehandling, uanset om det er en anerkendelse eller en afvisning. De penge kan vi godt finde ud af at bruge andre steder i sundhedsvæsenet. ÅRET 2014 Udover denne rapport om lægemiddelskader udgiver vi: Året i tal med fokus på behandlingsskader 5 regionale rapporter Årsrapport med ledelsesberetning, revisorerklæring, administrative oplysninger mv. Alle rapporter kan downloades fra vores hjemmeside: patienterstatningen.dk PATIENTERSTATNINGEN

7 OM LÆGEMIDDELSKADER I 2014 modtog vi 569 anmeldelser, der vedrørte lægemiddelskader. Vi anerkendte 175 anmeldelser og tildelte 44 mio. kr. i erstatning. Patienterstatningen har i 2014 samlet set (eksklusiv Færøerne): modtaget anmeldelser hvor vedrørte behandlingsskader og 569 vedrørte lægemiddelskader afgjort sager, hvor vedrørte behandlingsskader, og 570 vedrørte lægemiddelskader anerkendt sager, hvor vedrørte behandlingsskader, og 175 vedrørte lægemiddelskader tilkendt i alt 766,3 mio. kr., hvor 722,3 mio. kr. vedrørte behandlingsskader, og 44 mio.kr. vedrørte lægemiddelskader. Opgørelser over behandlingsskader på landsplan og regionsniveau findes i særskilte publikationer, der kan downloades fra vores hjemmeside. Overordnet om tallene I denne publikation er landstal for 2014 sammenholdt med tal fra 2012 og Tallene er opgjort februar Behandlingen af en anmeldelse kan strække sig over flere år, og tidligere afgørelser kan genoptages, og ankede afgørelser kan ændres af Ankenævnet for Patienterstatningen eller ved domstolene. Derudover opdaterer og kvalitetssikrer vi løbende oplysningerne i vores database, og derfor kan oplysninger i denne publikation adskille sig fra tidligere og kommende publikationer. Efter en anmeldelse er anerkendt, beregnes erstatningen. Hele eller dele af erstatningen bliver ofte udbetalt sammen med anerkendelsen, men i nogle sager afventer den sidste del af erstatningen, at patienten sender forskellige former for dokumentation, eller at patientens helbredstilstand stabiliseres, så skadens varige følger kan vurderes. Anmeldelser, anerkendelser og erstatningsudbetalinger kan altså ske indenfor samme år, men kan også fordele sig over et eller flere af de efterfølgende år. Færøerne Fra 1. januar 2012 blev lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indført på Færøerne. Siden 2012 har vi modtaget de første anmeldelser vedrørende behandling i det færøske sundhedsvæsen. I 2014 modtog vi 16 anmeldelser: 15 behandlingsskader og en lægemiddelskade. Vi har truffet 11 afgørelser, hvor af fire er anerkendelser. Der er foreløbig tilkendt knap kr. i erstatning i disse sager, der dog alle vedrørte behandlingsskader. De færøske anmeldelser indgår ikke i tabellerne i denne rapport PATIENTERSTATNINGEN

8 Anmeldelser, afgørelser og erstatningsudbetalinger Det er kendt, at en lang række faktorer har betydning for antallet af anmeldelser, herunder aktiviteten inden de enkelte dækningsområder og kendskabet til ordningen. Sidstnævnte er stærkt påvirket af medieomtale og ofte knyttet til specifikke typer af serieskader eller personhistorier. De parametre, der påvirker udviklingen i antallet af lægemiddelskader, er ikke helt de samme som dem, der gælder for behandlingsskader. Medieomtale af en given problemstilling knyttet til et eller flere lægemidler vil dog ofte også påvirke anmeldelsesantallet. Det gælder fx omtale af blodpropper, som en bivirkning til p-piller, hvor vi efterfølgende kan konstatere en stigning i antallet af anmeldelser, der vedrører skader som følge af p-piller. Lægemiddelskader er som udgangspunkt ikke knyttet til en bestemt skadevolder eller institution, men til et bestemt produkt eller produktgruppe. Det skyldes, at lægemiddelskader alene er de skader, der opstår som følge af bivirkninger til et lægemiddel. Opstår der skader, som fx skyldes fejlmedicinering eller forsømmelser ved ordination, betragtes skaden som en behandlingsskade. En blodprop efter en p-pille afgøres altså som en behandlingsskade, hvis lægen slet ikke burde have ordineret p-pillen på grund af forskellige risikofaktorer hos den pågældende patient. I denne rapport er lægemiddelskaderne i tabellerne 1, 2 og 4 opdelt efter det sted, hvor lægemidlet er udleveret fra. Anerkendelsesprocenten og erstatningerne Anerkendelsesprocenten udtrykker, hvor stor en andel af anmeldelserne der anerkendes og ender med erstatning til patienten. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, der finansierer erstatninger for lægemiddelskader. Forventningsafstemning før behandlingen Alle lægemidler har bivirkninger. Det, vi vurderer, er, om patientens bivirkninger er mere alvorlige, end patienten med rimelighed skal acceptere, når han eller hun samtidig skal behandles for en sygdom. En realistisk forventningsafstemning og grundig information før behandlingen vil derfor alt andet lige føre til færre afviste anmeldelser, fordi patienten enten afstår fra behandlingen eller i højere grad fx accepterer mindre alvorlige bivirkninger uden at søge om erstatning. God vejledning efter behandlingen God vejledning efter behandlingen, hvor behandleren opdager og gør opmærksom på, at patientens symptomer kan skyldes alvorlige bivirkninger ved medicinen, kan bidrage til flere kvalificerede anmeldelser. Vejledningen kan også handle om at forklare, at det patienten oplever som bivirkninger ved medicinen, stammer fra patientens grundsygdom og derfor ikke nødvendigvis er en skade PATIENTERSTATNINGEN

9 Antal anmeldelser Offentlige hospitaler Alment praktiserende læger Privatpraktiserende speciallæger Private hospitaler Øvrige Kommunale sundhedsordninger 1 1 Privatpraktiserende psykologer 2 1 Privatpraktiserende tandlæger Vagtlæger 2 Uoplyst I alt antal anmeldelser I alt antal personer Uoplyst omfatter fx anmeldelser, der er afsluttet uden sagsbehandling, anmeldelser vedr. håndkøbsmedicin samt helt nye anmeldelser, hvor den indledende sagsbehandling endnu ikke er afsluttet. Tabellen er eksklusiv Færøerne. Der er en betydelig årlig stigning i anmeldte lægemiddelskader i perioden på 15,2 procent. Stigningen er størst for medicin udleveret af de praktiserende læger, men statistisk set skiller de sig ikke ud fra den generelle stigning PATIENTERSTATNINGEN

10 Afgørelser i alt Anerkendelser Anerkendelser pct. Afgørelser i alt Anerkendelser Anerkendelser pct. Afgørelser i alt Anerkendelser Anerkendelser pct. Alment praktiserende læger , , ,3 Offentlige hospitaler , , ,4 Privatpraktiserende speciallæger , , ,4 Private hospitaler , , ,7 Kommunale sundhedsordninger 1 0, ,0 Vagtlæger ,0 2 0,0 Privatpraktiserende psykologer 2 0,0 1 0,0 Privatpraktiserende tandlæger 3 0,0 10 0,0 1 0,0 Øvrige 4 0, , ,3 Uoplyst , ,0 I alt , , ,7 Tabellen er eksklusiv Færøerne. Samlet set er der en stigning i antallet af afgørelser på 21,2 procent i perioden. For offentlige hopitaler og alment praktiserende læger er stigningen henholdsvis 14,8 procent og 28.3 procent årligt. Antallet af anerkendte lægemiddelskader er steget med 45 procent fra 2013 til PATIENTERSTATNINGEN

11 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Anerkendelser , , ,7 I alt , , ,7 Afvisninger Erstatningsbetingelserne ikke opfyldt , , ,0 Uden for lovens dækningsområde 67 17, , ,8 Forældet 27 7,0 21 4,4 33 5,8 Erstatninger under minimumsgrænsen på kr. 6 1,6 10 2,1 9 1,6 Øvrige 3 0,8 6 1,3 1 0,2 I alt , , ,3 I alt antal afgørelser , , ,0 Tabellen er eksklusiv Færøerne PATIENTERSTATNINGEN

12 Opgjort efter afgørelsesåret Antal afgjorte Heraf anerkendte Set over en 10 års periode er det tydeligt, at Patienterstatningen modtager og afgør et stigende antal lægemiddelskader. I gennemsnit har vi truffet 30 ekstra afgørelser årligt. Anerkendelsesprocenten har i gennemsnit i perioden ligget på omkring 28 procent. Årene 2006 og 2011 har afveget fra gennemsnittet med betydelige lavere anerkendelsesprocenter. Anerkendelsesprocenten kan i enkelte år været påvirket af serieskader, hvor en stor andel sager anerkendes eller afvises samme år, det gælder fx årene , hvor vi anerkendte mange p-pille-skader. Anerkendelsesprocenten på 30,7 i 2014 er den højeste nogen sinde, idet der er tale om et normalt år uden serieskader. Det er forhåbentlig udtryk for, at der er sket en styrkelse af kendskabet til erstatningsmuligheden blandt både borgere og ansatte i sundhedsvæsenet, når det gælder lægemiddelskader PATIENTERSTATNINGEN

13 Mio. kr. Offentlige hospitaler 30,7 29,1 27,1 Alment praktiserende læger 12,7 16,8 15,8 Private hospitaler 0,0 0,1 0,5 Privatpraktiserende speciallæger 0,2 0,2 0,3 Vagtlæger 0,0 0,2 0,2 Kommunale sundhedsordninger 0,0 0,0 0,1 Øvrige 0,0 0,2 0,0 I alt 43,6 46,6 44,0 Tabellen omfatter erstatningsudbetalinger i verserende sager det pågældende år. Tabellen er eksklusiv Færøerne. Den samlede erstatningssum er uden betydende udsving i perioden, og ingen af udleveringsstederne skiller sig ud PATIENTERSTATNINGEN

14 Mio. kr. Erhvervsevnetab 24,3 23,1 19,3 Varigt mén 8,8 11,5 13,4 Svie og smerte 1,9 2,7 3,7 Forsørgertab ægtefælle 3,0 3,8 3,4 Tabt arbejdsfortjeneste 4,4 3,3 2,8 Overgangsbeløb 0,7 0,6 0,7 Forsørgertab børn 0,1 0,6 0,7 Udgifter og andet tab 0,2 0,5 0,5 Begravelsesomkostninger 0,1 0,1 0,0 Forsørgertab andre 0,0 0,0 0,0 I alt ny erstatningslov 43,5 46,2 44,5 I alt gl. erstatningslov 0,2 0,2-0,2 I alt 43,7 46,4 44,3 Tabellen omfatter erstatningsudbetalinger i verserende sager det pågældende år. Det negative beløb i 2014 (gl. erstatningslov) handler om tilbagebetaling af en erstatning. Tabellen er eksklusiv Færøerne Den samlede tilkendte erstatningssum er uden betydende udsving i perioden, og fordelingen af de enkelte erstatningsposter er også uændret i perioden PATIENTERSTATNINGEN

15 Kr. Kr. Kr. Afsluttede anmeldelser med tilkendt erstatning Gennemsnitlig tilkendt erstatning kr kr kr. Typisk tilkendte erstatning (medianen)* kr kr kr. Tabellen omfatter den gennemsnitlige og typiske tilkendte erstatning beregnet for sager afsluttet det pågældende år. Tabellen er eksklusiv Færøerne.* 50 procent af alle patienter får en erstatning, der er lig med eller mindre end den typiske erstatning. Tabel 6 viser den gennemsnitlige og den typiske erstatning. Der er stor forskel på den gennemsnitlige og den typiske (mediane) erstatning.. Det skyldes, at den gennemsnitlige tilkendte erstatning trækkes op af relativt få enkeltsager med erstatninger i millionklassen. Det typiske erstatning er den erstatning, de fleste patienter får. Den gennemsnitlige erstatning er ca kr. mindre i 2014 sammenlignet med 2012 og Den typiske erstatning er faldet jævnt gennem perioden. Ovenstående fald skyldes flere mindre erstatningsudbetalinger. Fx har vi tilkendt mange erstatninger til børn, der i forbindelse med Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccinationen har udviklet en allergisk reaktion overfor aluminiummet i vaccinen. Ifølge oplysninger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen vil bivirkningerne i form af granulomer og allergisymptomer i de fleste tilfælde forsvinde efter nogle år, hvorfor erstatningerne i disse sager typisk kun ligger på omkring kroner. Vi har omkring 150 sager, og vi har anerkendt de fleste, og da der er tale om mange mindre erstatninger, har et sådant sagskompleks indflydelse på beregninger af den gennemsnitlige og typiske erstatning i perioden PATIENTERSTATNINGEN