Generel Klinisk Studieplan

Transkript

1 Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Marts 2011 Generel Klinisk Studieplan For modul 4: Grundlæggende klinisk virksomhed Nyremedicinsk afsnit M12-2 Regionshospitalet Viborg Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering M12-2, nyremedicinsk afsnit, er en del af medicinsk afdeling på Regionshospitalet Viborg, Skive. Medicinsk afdeling har specialfunktion i nefrologi, kardiologi, gastroenterologi, hepatologi, medicinsk onkologi og hæmatologi, endokrinologi, infektionsmedicin, lungemedicin og dermatologi. Medicinsk afdeling ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Se hospitalets hjemmeside: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Se M12-2 s hjemmeside for yderligere oplysninger: Samarbejdsrelationer Den tværfaglige personalegruppe i afsnittet består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Sekretærer, portør og rengøringsassistenter/køkkenpersonale. Sygepleje- og lægestuderende samt sosu-elever. Vore nærmeste samarbejdspartnere er Dialysen, Nyreambulatoriet og Endokrinologisk ambulatorium. For yderligere samarbejdsrelationer se også hjemmesiden. Patient/borger kategorier Nyremedicinsk afdeling modtager både akutte og indkaldte patienter. Hovedkategorierne er patienter med: Nyresygdomme Akut og kronisk nyresvigt Behandlingsmæssige behov i forbindelse med dialyse HR afdelingen, uddannelse Side 1 af 14

2 Dialysepatienter med indlæggelseskrævende behandling Nyretransplanterede med indlæggelsesbehov Nyopdaget diabetes Dysreguleret diabetes Patienter med endokrinologiske sygdomme Almene medicinske sygdomme. For yderligere oplysninger se hjemmesiden. Centrale kliniske problemstillinger Med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov, vil pleje- og behandlingen tilrettelægges i tæt samarbejde med patienten. Sygeplejen skal baseres på en professionel pleje, hvor respekt, omsorg, medinddragelse og patientens livskvalitet er nøglebegreber. At patienten lærer at leve med sin kroniske sygdom, således at livskvaliteten bevares. Centrale kliniske problemstillinger hos: Patienter med akut og kronisk nyresvigt, f.eks.: Sygepleje til patienter med kvalme Sygepleje til patienter med hudkløe Sygepleje til patienter med væskerestriktion Sygepleje til patienter med ernæringsmæssige problemer Sygepleje til patienter i krise Dialysepatienter med sår, f.eks.: Sygepleje til patienter med smerter Sygepleje til patienter med mobiliseringsproblemer Sygepleje til patienter med behov for sårpleje Sygepleje til patienter med kredsløbsproblemer Endokrinologiske patienter, f.eks.: Sygepleje til patienter med Morbus Addisson Sygepleje til patienter med stofskifteproblemer Oplæring af patienter i blodsukkermåling og insulinadministration Vejledning af patienter i livsstilsændringer Almen medicinske patienter, f.eks.: Sygepleje til patienter med respiratoriske problemer Sygepleje til patienter med feber Sygepleje til patienter med obstipation Pleje af terminale og døende patienter, f.eks.: Sygepleje til patienter med behov for mundpleje Åndelig omsorg Sygepleje til patienter med smerter Sygepleje til pårørende Drøftelse med patienten om tilvalg/fravalg af behandling For yderligere oplysninger se hjemmesiden. HR afdelingen, uddannelse Side 2 af 14

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Udredning, behandling og pleje af nyre- og diabetespatienter kræver tilstedeværelse og samarbejde mellem faggrupper og afdelinger/afsnit. I afsnittet kan opleves tværfagligt samarbejde omkring: Sundheds og sygepleje som udføres af plejepersonalet: social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistent elever og sygeplejestuderende Mobilisering samarbejde mellem patient, fysioterapeut, ergoterapeut, portør og plejepersonale Udredning og behandling sker ved et samarbejde mellem læge og plejepersonale ved samling af kliniske observationer samt subjektive og objektive symptomer. I dialogen under stuegang/konsultation mellem patient, læge og sygeplejerske henvises patienten eventuelt til videre undersøgelse og behandling. Evt. undersøgelse og behandling varetages af Dialyseafsnittet, klinisk fysiologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling og klinisk biokemisk afdeling m.fl. Sekretærerne varetager dokumentation af behandling, aftaler og beslutninger taget under stuegang Den medicinske behandling er omfattende i nyremedicinsk afsnit og varetages i samarbejde med farmakonomer, der kommer dagligt i afsnittet Ved udskrivelse til eget hjem samarbejder plejepersonalet og patienten med sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter fra primær sektor via telefon, fax eller pr. brev. I enkelte tilfælde mødes de involverede parter til en udskrivelsessamtale I plejeforløb kan der være behov for specialistviden fra eksempelvis kirurger, sårsygeplejerske, diætist, farmakonomer etc. til vejledning af pleje eller behandling Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer Nyremedicinsk afsnit modtager både akutte og indkaldte patienter og indlæggelsestiden varierende fra 1 døgn til flere måneder. Typiske patientforløb er akutte og kroniske patienter til udredning, pleje og behandling for nyre- og endokrinologiske sygdomme. Undervisning i forhold til nyresygdomme og diabetes og komplikationer til disse med henblik på at øge patientens livskvalitet. Sygeplejefaglige opgaver Forslag til Sygeplejefaglige opgaver i Generel klinisk studieplan Modul 4 1. Den studerende skal reflektere over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed. Kan indsamle data i forhold til patientens levevilkår, evner og muligheder Kan forstå sammenhængen mellem patientens levevilkår og patientens sygdom Kan tage hensyn til og inddrage den enkelte patients levevilkår, evner og muligheder i sygeplejeinterventionerne HR afdelingen, uddannelse Side 3 af 14

4 2. Den studerende skal begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, forsknings- og udviklingsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed. Kan søge relevant praksis-, udviklings- og forskningsbaseret litteratur i forhold til specifikke problemstillinger i afsnittet Kan inddrage de forskellige vidensformer i sine begrundelser for sygeplejeinterventioner Kan reflektere over hvilke vidensformer, der ligger til grund for afsnittets procedurer, kliniske retningslinier m.m. 2. Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. Herunder skal den studerende kunne udføre sygeplejehandlinger i forhold til fysiologiske behov jf. pkt. 5 De fysiologiske behov er bl.a. Personlig hygiejne: Vurdere behov, udføre, begrunde og evaluere den personlige hygiejne Indsamle data om patientens vaner, med henblik på personlig hygiejne Udfører den personlige hygiejne i samarbejde med patienten, under respekt og hensyntagen til patientens egne ressourcer og blufærdighed Vurdere behov for sengebad, brusebad, øvre og nedre toilette Medvirke til at patienten føler velvære, herunder hud og hårpleje, fod og neglepleje, barbering. Af og påklædning Gøre relevante observationer under udførelse af personlig hygiejne hos patienten f.eks. omkring incontinens, omkring div. kathetre, begyndende decubitus Bevare hud og slimhinder intakte, herunder mund og tandpleje. Øjen- øre- og næsepleje Undgå smittespredning ved håndhygiejne, skift af sengelinned, oprydning og rengøring af remedier til brug ved personlig hygiejne Skabe et rent og behageligt miljø på stuen, ved hjælp af sengeredning, oprydning og udluftning Respiration: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til respiration Kan observere, identificere og handle på problemer omkring respiration Kan indsamle data om patientens aktuelle og habituelle respiration. Kan vurdere respirationen udfra frekvens, mønster, lyde, dyspnoe, hoste, ekspektorat og hudens farve samt måle og vurdere iltsaturation Vejlede patienten i en hensigtsmæssig respiration ved f.eks. at støtte og hjælpe patienten med at trække vejret frit, herunder hjælpe med udluftning, iltbehandling, inhalationer, lejring/mobilisering og lungefysioterapi. Hjælp og støtte til at hoste ekspektorat op Kan opsamle og forsende diverse ekspektoratprøver Forebygge smittespredning Korrekt rengøring af inhalationsmasker Bevidsthed om betydningen af en rolig adfærd omkring patienten med dyspnoe for herved at yde psykisk pleje til patienten Kendskab til faktorer der påvirker patientens normale respiration, eksempelvis feber, angst, astma og stase/overhydrering HR afdelingen, uddannelse Side 4 af 14

5 Kredsløb: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kredsløbet Under vejledning kan observere, identificere og handle på symptomer fra kredsløbet eksempelvis ødemer, åndenød, højt/lavt BT Måle og vurdere puls og blodtryk samt observere hudens farve og temperatur Indsamle data om svimmelhed, øresusen, bleghed, træthed i relation til anæmi Tromboseprofylakse, venepumpeøvelser, mobilisering, hjælp til støttestrømper/kompressionsforbindinger Ernæring: Kan observere, identificere og handle på om patientens ernæringstilstand og kostform er sufficient Kan indsamle data omkring patientens spisevaner, behov og ernæringstilstand Har viden om kosttilbud især til småtspisende og er i stand til at vejlede patienten i at vælge den mest hensigtsmæssige kost Har viden om patientens normale ernæringsbehov, måle vægt og højde herudfra udregne BMI og udføre ernæringsscreening. Kan føre kost- og væskeskema og dermed medvirke til et sufficient kostindtag Observere patientens mundstatus, tygge-/synkefunktion mhp at lindre eventuelle mundgener, som mundtørhed, svamp og herpes Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationer bl.a. ved at sikre patienten en god spisestilling Sørge for hensigtsmæssigt spisemiljø ved at anrette og servere maden æstetisk og overskueligt eksempelvis til småtspisende eller patienter med kvalme Kan hjælpe og støtte patienten i spisesituationen eksempelvis støtte/guidning i at spise, eller at made patienten Har kendskab til nyre- og diabetessygdomme og ernæringsmæssige sammenhænge. Eksempelvis kost til nyrepatienter, diabetespatienter og småtspisende Kan medvirke til at patienten opretholder væskebalance og ernæringstilstand Udskillelse: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til udskillelse Kan indsamle data om vanlige vandladningsmønstre/afføringsmønstre og afvigelser herfra Kan observerer urin/afføringsmængde, lugt og udseende Kan stixe en urin og handle ud fra observationerne Kan måle, opsamle og sende diverse urin/afføringsprøver i forhold til de gældende retningslinier Kan udføre sygepleje til den inkontinente patient og patienten med KAD, topkatheter, nefrostomikatheter Kan udføre sygepleje til patienter med stomi Vurdere behovet for urinkolbe/bækken i seng/på toiletstol og støtte patienten hermed Kan vejlede patienten omkring afføring og afføringsproblemer, herunder forebygge obstipation Kan hjælpe og støtte patienten der har obstipation eller diarre Kender de hygiejniske principper omkring toiletbesøg og forebyggelse af smittespredning, herunder de hygiejniske principper for nedre toilette. Kan anvende bækkenkoger Smerter: Har viden om såvel fysiologiske som psykologiske årsager til smerter HR afdelingen, uddannelse Side 5 af 14

6 Kan observere og indsamle data omkring smerter Har viden om de forskellige smertetyper og deres karakteristika, med vægt på akut og kronisk smerte Kan redegøre for sygeplejerskens opgaver i relation til observation, pleje og behandling af den smertepåvirkede patient Kan udvælge og planlægge relevante sygeplejefaglige handlinger ud fra analyse og vurdering af patientens situation og tilstand Kan lejre en patient så patienten oplever mindst mulig smerte Kvalme og opkastning: Har viden om anatomi og fysiologi i relation til kvalme og opkastning Kan indsamle data omkring patientens kvalme og opkastning Kan observere opkast: Farve, mængde, lugt og udseende Kan hjælpe og støtte patienten i forbindelse med kvalme og opkastning, samt varetage de hygiejniske principper Har viden om forebyggelse af kvalme og opkastning Aktivitet/immobilisering: Har viden om anatomien og fysiologien i relation til den immobile patient Har kendskab til patientens behov for aktivitet og hvile Kan indsamle data om patientens normale funktionsniveau Kan medvirke til at patienten bevarer sin integritet og værdighed gennem mobilisering/aktivitet Har fokus på værdien af hjælp til selvhjælp Kan støtte patienten i at bevare/opøve et for vedkommende optimalt funktionsniveau, samt være bevidst om de pædagogiske overvejelser i denne forbindelse Er opmærksom på mobilisering i forbindelse med eksempelvis måltider, toiletbesøg og personlig pleje Sikre en ligge- eller siddestilling som giver velvære og forebygger komplikationer Har forståelse for værdien af et samarbejde med fysioterapeut og ergoterapeut Kan observere og vurdere tegn og symptomer på følger af immobilitet Kan forebygge følger af immobilitet, så som decubitus, kontrakturer, osteoporose, venetrombose, lungeproblemer, obstipation og urinvejskomplikationer Søvn og hvile: Har viden om det normale søvnmønster og søvnens 4 stadier Kan indsamle data om patientens normale søvnmønster Hjælpe patienten til søvn/hvile under hensyntagen til individuelle behov Feber: Har viden om anatomi og fysiologi knyttet til temperaturreguleringen Kan observere, indsamle og vurdere data vedrørende patientens temperatur At patienten føler mest mulig velvære trods feberen samt sørge for ro og hvile Kan vurdere patientens behov for af- og tildækning Kan vurdere patientens behov for væske i forhold til den aktuelle temperatur Har viden om medicin, der påvirker patientens temperatur Kan måle temperatur korrekt under hensyntagen til de hygiejniske principper Kan rengøre termometre efter de gældende hygiejniske retningslinjer Har kendskab til forskellige måder at måle temperatur på Forestående død: Har viden om symptomer når døden er forestående og tegn der indikerer, at døden er indtruffet HR afdelingen, uddannelse Side 6 af 14

7 Kan medvirke til at skabe et roligt og trygt miljø omkring den døende og dennes pårørende Kan medvirke i observationerne omkring den døendes behov for lindrende pleje herunder f.eks. lejring, væske, mundpleje, beroligende og smertestillende medicin Har viden om hvordan den døde gøres i stand Kendskab til genoplivningsproblematik eksempelvis NTR, livstestamente og udsigtsløs behandling Har kendskab til åndelig omsorg for den døende patient Har kendskab til personalets/den studerendes omsorg for sig selv og hinanden i forbindelse med dødsfald 4. Den studerende skal anvende kliniske metoder til vurdering af patientens fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand (ernæringsscreening) kan udføre en ernæringsscreening kan udregne BMI Øve sygeplejefagligt skøn. Se andre forslag til kliniske metoder i afsnittet Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder. 5. Den studerende skal identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle patientforløb. Identificere sygeplejebehov ud fra dataindsamling: Data kan f.eks. være patientens sociale forhold, levevilkår, livsstil, vaner, sygeanamnese og kulturelle baggrunde. Data kan komme fra: patienten pårørende/ bekendte papirjournal EPJ primær sektor (telefonisk eller gennem borgerhæfte, egen læge etc.) Opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygeplejehandlinger: Kan analysere og opstille mål ud fra dataindsamling og patientens behov for sygepleje Kan planlægge og udføre sygeplejeinterventioner i forhold til opstillede mål Kan evaluere de iværksatte sygeplejeinterventioner i samråd med f.eks. patienten, vejleder eller andet personale Dokumentere sygeplejen i f.eks. EPJ Observationsskemaer : o Glasgow Come skema o BT, puls og tp- skema o blodsukkerskema o væskeskema o ernæringsskema o vendeskema 6. Den studerende skal anlægge et patientperspektiv og samarbejde med patient og HR afdelingen, uddannelse Side 7 af 14

8 fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. Ift. at anlægge et patientperspektiv kan der arbejdes med: Hvordan det er at være patient, være syg og opleve lidelse Hvordan det er at være indlagt og afhængig af hjælp Ift. samarbejde med patient og andre fagpersoner se rubrikken samarbejdsrelationer og tværfaglige og tværsektorielle forhold for eksempler på samarbejdspartner. 7. Den studerende skal foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. Kliniske vurderinger kan være at vurdere: BT, tp, BMI og blodsukker Instrumentelle sygeplejehandlinger kan være at måle: BT, tp, BMI og blodsukker For flere eksempler på problemstillinger, hvor der foretages kliniske vurderinger og instrumentelle handlinger; se nr. 3 Den studerende skal observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse. 8. Den studerende skal anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. Kan anvende retningslinjer/ instrukser vedrørende hygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive Kan udføre og forklare de hygiejniske principper i relation til miljøet i eget afsnit og egen uniformsetikette i forbindelse med: o korrekt håndhygiejne (håndvask / desinficering) o forebyggelse af sygehusinfektioner o afbrydelse af smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale samt argumentere herfor o anvendelse af usterile / sterile handsker o personlig pleje: f.eks. sengebad, brusebad, mundpleje, hudpleje, nedre hygiejne, kateterpleje, hår, skæg, negle, briller og høreapparat o sengeredning o håndtering af affald, sengelinned og patienttøj o håndtering af diverse opgaver i skyllerummet (f. eks. bortskaffelse af ekskreter, bækkenkoger og rengøring af termometer) o isolationspatienter (f.eks. påklædning, affaldshåndtering) Udviklings- og forskningsområder og tiltag Med udgangspunkt i Vision for sygeplejen på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup er der igangsat følgende udviklingstiltag på afsnittet: Udarbejdelse af procedurer og sygeplejefaglige retningslinjer i E-dok, som forefindes på Region Midtjyllands hjemmeside Udarbejdelse af standarder i elektronisk patientjournal (EPJ) for at optimere pleje og behandling HR afdelingen, uddannelse Side 8 af 14

9 Udarbejdelse af interne guidelines for fælles/ensartet håndtering af EPJ Oprettelse af studieenhed i afsnittet Opkvalificering/optimering af hjertestopbehandling i afsnittet Sharp-projekt Projekt Fra stuegang til konsultation Oprettelse af ide-bank til udviklingsprojekter Der foregår jævnligt undervisning i afsnittet af både sygeplejefaglige og lægefaglige emner Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklingsog forskningsmetoder Den studerende f.eks. se og begynde at anvende nedenstående metoder: Sygeplejeprocessen: Et grundlæggende arbejdsredskab både i kontakten med patienten og i dokumentationen i EPJ Indlæggelsessamtale jf. interne guidelines Dokumentation i EPJ jf. interne guidelines Ernæringsrisikovurdering ved indlagte patienter Tværfaglig konference/rapport med fokus på erfaringsudveksling Ugentlig sygeplejefaglig konference om udvalgte emner Braden scala anvendes primært ved sengeliggende patienter Patientvejledninger anvendes til at forberede patienten på forestående undersøgelser/behandling Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer, kliniske retningslinjer og instrukser bruges til at sikre kvaliteten og kontinuiteten i sygeplejen ADL-træning Sygeplejefaglig vejledning tilbydes til nyuddannede sygeplejersker Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse M12-2 har to kliniske vejledere, der er ansvarlige for den kliniske undervisning. Deres navne, telefonnumre og mailadresser findes her: +i+afdelingerne/nyremedicinsk+afsnit+m12-2?edition=1 I hospitalets HR-afdeling, uddannelse er ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere på afsnittene. Fælles introduktion til klinisk undervisning for alle studerende varetages af de uddannelsesansvarlige og -koordinator. De uddannelsesansvarlige har ansvaret for at anvise uniformer og omklædningsrum, samt evt. at udlevere nøgler til hospitalet. Læs mere om klinisk undervisning på hospitalet på hjemmesiden: Klinisk undervisning i afsnittet er organiseret i en studieenhed, hvor de studerende og social- og sundhedsassistenteleverne er samlet i en gruppe med de kliniske vejledere, samt øvrigt personale tilknyttet studieenheden. HR afdelingen, uddannelse Side 9 af 14

10 Studieenhedens formål er at skabe et læringsmiljø der rummer og skaber mulighed for fremadskridende læring for de studerende/elever på forskellige niveauer og med forskellige tilgange til læring. Det tilstræbes, at der altid er en klinisk vejleder tilstede i studieenheden. Ca. 14 dage før start på klinisk undervisning får den studerende tilsendt en velkomstmail. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder den første dag. I løbet af de første dage afholdes en planlægningssamtale. Det forventes, at den studerende gør sig skriftlige overvejelser over, hvordan den enkelte vil opnå det specifikke læringsudbytte. Her vil der også være mulighed for sammen at planlægge den enkeltes kliniske undervisningsforløb samt arbejdstider og andre praktiske forhold. Undervejs er den kliniske vejledning organiseret i et tæt samarbejde med personalet og den enkelte studerende i studieenheden. Der foretages løbende evalueringer og justeringer af den kliniske undervisning. Læringsmiljø /Studiemiljø M12-2 kan tilbyde et læringsmiljø: hvor undervisning, vejledning og refleksion er en del af hverdagen der giver mulighed for differentieret vejledning i kraft af samvær med vejlederen i hverdagen, så vejledningen på den måde kan tilrettelægges til den enkelte hvor der gennem planlægning kan skabes tid og rum til at anvende studiebogen i det daglige, så dette er en del af hverdagen For at få det fulde udbytte af læringsmiljøet i afsnittet forventes det, at den studerende: Møder velforberedt, dvs. med udgangspunkt i egne erfaringer, viden og holdninger har gjort sig skriftlige overvejelser i forhold til læringsudbyttet for modulet og er startet på den Individuelle kliniske studieplan Har sat sig ind i generel klinisk studieplan for M12-2 Bruger e-portfolio som studieredskab og kommunikationsredskab mellem den studerende og klinisk vejleder. Bland andet kunne den skriftlige forberedelse skrives her Læser relevant litteratur Tager ansvar for egen læring Tager initiativ og deltager aktivt i plejefællesskabet Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning: Ved planlægningssamtalen strukturerer vejleder i samarbejde med den studerende den kliniske undervisningsperiode i henhold til den individuelle kliniske studieplan. Ca. en gang om ugen planlægges der med en evaluerings og planlægningssamtale hvor målene for den forløbne uge evalueres og den efterfølgende uge planlægges (som redskab kan empowerment evaluering anvendes) Den studerende får daglig før-, under- og eftervejledning og reflekterer i relation til autentiske sygeplejesituationer og træner kliniske færdigheder. Der planlægges HR afdelingen, uddannelse Side 10 af 14

11 med, at der afsættes min. 1 time sammenlagt om ugen til refleksion over udvalgte sygeplejesituationer. Dette kan foregå både individuelt såvel som gruppevis. Derudover er vejledning og refleksion rettet mod at den studerende lærer at dokumentere, udvikle fagsprog, overblik og koordinering og sin evne til at relatere erfaringer fra en sygeplejesituation til andre situationer Fælles refleksion, hvor studerende og uddannelsesansvarlig sygeplejerske mødes og underviser og reflekterer med hinanden på tværs af afdelinger/afsnit Studieredskaber: E-portfolio er et obligatorisk studieredskab i den kliniske undervisning. Den indeholder en præsentations- og en arbejdsportfolio, som den studerende skriver i. Det er mapper til præsentation, refleksion / vidensopsamling, evaluering og litteratur Individuel klinisk studieplan er en del af e-portfolio Den studerende giver den tilknyttede kliniske vejleder, uddannelsesansvarlige og teoretisk underviser adgang til e-portfolien, så de kan følge den studerendes skriftlige studiearbejde, og efterfølgende give skriftligt eller mundtligt tilbagemelding, for at optimere den studerendes læring Evaluering: Evaluering af den kliniske undervisning finder sted indenfor de sidste 2 uger af modul 4. Den studerende modtager en mail via fronter med oplysninger om evalueringsproceduren. Den studerende medbringer udvalgte dele af sin evaluering til den afsluttende samtale med klinisk vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige -og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Er faglig kompetent sygeplejerske Har pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse eller 9 ECTSpoint Har interesse for at vejlede og undervise Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/møder/supervision af uddannelses ansvarlige Uddannelsesansvarlig: Er sygeplejerske med bred klinisk sygeplejefaglig baggrund Har relevant diplom, master eller kandidatgrad Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage/kurser/supervision af ekstern supervisor Har gode samarbejds- og organisatoriske evner Har indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Opgivet pensum i klinisk undervisning på modul 4 er 450 sider. Derudover anbefales den studerende selv at finde supplerende litteratur. HR afdelingen, uddannelse Side 11 af 14

12 Agnholt, H, m.fl. (2008) Dialysepatienter lider af kronisk træthed. Sygeplejersken (Nr. 3) (7 sider) Bagh, J. (2006) Mønsterbrydere i kommunikation. Sygeplejersken (Nr. 25) (3 sider) Bassett, B. (2008) Sygepleje til personer med diabetes mellitus. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg. s (35 sider) Eskesen, B (2003) Sygeplejefagligt skøn opfanger ernæringsproblemer. Sygeplejersken. (Nr. 32) s (3 sider) Glinsvad, J, Ravn, A W (2004) Ernæring under sygdom. I: Ernæring og sygepleje. Munksgaard s (5 sider) Grum, M N (2008) Sygeplejerske-patient-samarbejde - en litteraturbaseret oversigt. Klinisk sygepleje. Årgang 22 (Nr. 3) s (11 sider) Gylling, K. (2008) Sygepleje til patienter med lungelidelser I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del. (Nielsen, B.K. red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s (22 sider) Hauge, K W (2001) Den studerende og fortællingen. Sygeplejersken. (Nr. 11) s. (9 sider) Hawthorn,J, Espersen, B T (2001) Når patienten har kvalme og kaster op. Munksgaard Danmark, København. S og (23 sider) Holst I J (2007) Temperaturregulering 1: Sygeplejebogen 1. Grundlæggende behov 2. del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs Forlag i København. S (27 sider) Hygiejnemappen. Punkt 4.0, 4.1, 6.1 og 6.2 (6 sider) Ilkjær, I (2007) Sygepleje til den døende patient. I: Sygeplejebogen 1. Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. 1.del (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (35 sider) Johnsen, G (2000) Regulering af tarmfunktionen ved obstipation, diaré og afføringsinkontinens. Sygeplejersken (Nr. 5) s (12 sider) Johnsen, G (2007) Den optimale defækationsstilling giver succes. Sygeplejersken. (Nr.9) s (6 sider) Klinisk retningslinie for anlæggelse, kontrol af fødesonde. (10 sider) lse_klinisk_retningslinie_fodesonder_juli07.pdf Klinisk retningslinie for håndhygiejne på Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup (4 sider) Klinisk retningslinie for temperaturmåling Regionshospitalet Viborg skive Kjellerup (2 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 12 af 14

13 slinie_temperaturmaaling_lsr_juli07.pdf Knudsen, V Z (1999) Det relationelle forhold mellem patient og professionel. Klinisk sygepleje. 13. årgang (Nr. 2) s (11 sider) Koblen, A. og Tonnesen, E. (2001) Mundpleje et forsømt område. Sygeplejersken (Nr. 7) s (12 sider) Kopp, R. (2008) Sygepleje til patienter med medicinske nyrelidelser. I: Sygeplejebogen 2. Klinisk sygepleje. 2. del.(nielsen, B.K.N., Knutstad, U., red.). GADs forlag Kbh. 2. udg., s ) (25 sider) Madsen, L D (2001) Overvejelser i mødet med det uhelbredeligt syge og døende menneske. I: Sygepleje i den palliative indsats. (Madsen, K H, Madsen, L D, Red) Munksgaard Danmark København. s (12 sider) Mathisen, H, Møller L T ( 007) Artikel om væske og ernæring til døende. FS13 nov " (7 sider) Maaløe, L, Poulsen, I (2002) Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. Munksgaard Danmark, København. S , 47-64, 66-72, , (42 sider) Nielsen, C (2007) Model for at lære praktisk sygepleje. Sygeplejersken. (Nr. 17) s. (5 sider) Simmelsgaard, L. (2005) Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter, Sygeplejersken (Nr. 16) s (20 sider) Skiveren, J og Frandsen, J (2001) Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken. (Nr. 19) s (9 sider) Sundhedsstyrelsen, Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (2005) Punkt 1-13 (7 sider) Sygehus Viborgs kosthåndbog. (7 sider) Sørensen, U. A. B. (2007) Hygiejne I: Sygeplejebogen 1. Grundlægende behov. 1.del. (Pedersen, S, Mekki, E.T. red.) GADs forlag, Kbh. s (29 sider) Sårcentrets hjemmeside: (15 sider) Faglig information: Hudens anatomi og fysiologi. Hudpleje. Hudforandringer pleje og behandling. Fodens anatomi og fysiologi. Fodens pleje og behandling. Grundlæggende forhold for optimal sårheling. Sårhelingsfaser. Kliniske retningslinier: Diabetiske fodsår. Decubitus. Temanummer om Afføringsmidler (2005). Sygehusapoteket Viborg.April 2005 (4 sider) HR afdelingen, uddannelse Side 13 af 14

14 Temanummer om Hudpleje (2005). Sygehusapoteket Viborg. April (4 sider) Temanummer om Kvalme (2006). Sygehusapoteket Viborg. Oktober (4 sider) Temanummer om Smertebehandling (2005). Sygehusapoteket Viborg. Marts (8 sider) Vejledning i udarbejdelse af sygeplejefaglig klinisk retningslinie (2007) (10 sider) eplejefaglig_kliniske_retninglinier_juni2007.pdf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal: Have udvist studieaktivitet knyttet til deltagelse i sygeplejefaglige opgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Jvnf. Afsnittet sygeplejefaglige opgaver Opnå deltagelsespligten på gennemsnitligt 30 timer om ugen Deltage i planlagte studieaktiviteter: Fælles refleksion Deltage i fastlagt studieaktivitet: Sygeplejeprocessen som klinisk metode til vurdering af patienters fysiologiske tilstand: udformning af pædagogisk plejeplan. Dokumenteres i refleksionsmappen i studiebogen Deltagelse i fastlagt studieaktivitet er en forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Intern klinisk prøve er uddybet i det lokale tillæg til studieordningen. Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Dato: Udd. institutionens godkendelse: HR afdelingen, uddannelse Side 14 af 14