ISS International Space Station

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISS International Space Station"

Transkript

1 ISS International Space Station Den Internationale Rumstation Produceret af SKOLESERVICE Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater Forfatter: Niels Elbrønd Hansen Grafisk tilrettelæggelse: Susanne Armand Andersen

2 International Space Station Den Internationale Rumstation Menneskets trang til udforskning Udforskningen af vores omverden har til alle tider betaget mennesker. Vores forældre og bedsteforældre har været fascineret af de store opdagelsesrejser - Marco Polos rejser til Østen i sidste halvdel af 1200-tallet, Columbus opdagelse af Amerika i 1492, Magellans rejse omkring Jorden i 1519 og James Cooks udforskning af Stillehavet. Fra sit skib Endeavour iagttog Cook bl.a. i 1769 en Venuspassage, der gjorde ham i stand til at bestemme afstanden til Solen til 153,3 mio. km en værdi der ligger meget tæt på den afstand, som vi i dag kender. Den sidste Venuspassage fandt sted i 1882, og vi venter på den næste, der kommer i Danske opdagelsesrejsende, som fx Hans Egede, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, har bidraget til udforskning af de arktiske egne, ikke mindst Grønland. I 1785 foretog man den første ballonfærd over Kanalen, senere blev flyvemaskinen og ubåden opfundet. Mennesket havde nu så at sige erobret hele Jorden. Men menneskets nysgerrighed og trang til at forstå naturen og ikke mindst kappes med naturen vil hele tiden fortsætte denne udforskning af vores omverden. Lige siden Newton i 1687 bragte forudsætningerne i orden, er tanken om at sende raketter ud i rummet lige så stille blevet modnet. Først som science fiction hos forfattere som Jules Verne, men allerede tidligt i forrige århundrede tog den mere seriøse udvikling fart. I 1903 udgav en russisk skolelærer, Konstantin Tsiolkovsky, bogen En udforskning af det kosmiske rum ved hjælp af reaktionsapparater, hvor han sammenfatter sine teoretiske overvejelser af betydning for rumflyvning. Hermann Oberth udgav i 1923 bogen Die Rakete zu den Planetenräumen en bog der blev slugt af en 13-årig dreng ved navn Wernher von Braun. Han er, om nogen, raketternes fader. Udviklingen af raketter startede i Tyskland, og efter afslutningen af 2. verdenskrig indgik Wernher von Braun en aftale med amerikanerne, der gjorde ham til en frontfigur i NASA s rumprojekter. Første satellit i rummet blev dog russernes Sputnik I, der blev sendt i kredsløb omkring Jorden 4. oktober 1957, og amerikanerne fulgte trop et par måneder senere med Explorer I. Russeren Yuri Gagarin blev den 12. april 1961 første mand i rummet. Det fik den amerikanske præsident John F. Kennedy til at iværksætte et enormt prestigefyldt program for at få den første mand bragt til Månen inden udgangen af det samme årti og især før russerne. Det lykkedes 20. juli 1969, hvor Neil Armstrong forsigtigt satte sin NASA-støvle ned i det bløde månestøv og udtalte de berømte ord: That s one small step for man, one giant leap for mankind. 2

3 Næste trin i udviklingen er rumfærgerne, som kan bringes til landing igen og genbruges. Her dukker navnet Endeavour atter op, nu som navnet på en af de rumfærger, der transporterer udstyr og personer til og fra Den Internationale Rumstation. En rumstation kan betragtes som en kæmpemæssig jordsatellit, der kredser omkring Jorden ganske som andre satellitter et kæmpemæssigt hotel i verdensrummet med plads til en hel stab af teknikere og forskere. Wernher von Braun tænkte sig en rumstation bygget som et stort roterende hjul, hvor laboratorierne, opholds- og arbejdsrummene ligger yderst i hjulkransen. I midten af hjulet skal der så være start og landingspladser for rumskibe med kurs mod Jorden, Månen eller planeterne. Von Braun forestillede sig en sådan rumstation anbragt i kredsløb om Jorden i en bane på km højde. Rumstationens hastighed i denne bane skulle være omkring 8 km/s. 300 års udvikling efter Newton inden for fysik og teknologi har gjort opsendelsen af Den Internationale Rumstation mulig. Udseendet blev ikke som von Braun forestillede sig, men drømmen er gået i opfyldelse. Med Den Internationale Rumstation er der føjet endnu et led til kæden af store opdagelser og udforskninger af omverdenen. Et led, der forhåbentlig fører til ny viden og erkendelse. Den Internationale Rumstation er et samarbejde, der bygger på videnskabelig og teknologisk erfaring i ikke mindre end 16 lande. Den næste store drøm er et storstilet internationalt samarbejde. Der kræves omfattende studier af langtidsvirkninger ved påvirkning af mikrogravitation, før det første skridt til en bemandet flyvning til Mars og tilbage igen kan realiseres. 3

4 International Space Station Fra beslutning til virkelighed 1984 USA s præsident Ronald Reagan inviterer Japan, Canada og 10 af ESA s medlemslande heriblandt Danmark til at planlægge en rumstation med navnet Freedom 1987 Projektet bliver godkendt af Kongressen og Senatet 1988 Samarbejdet landene imellem bliver formaliseret 1991 Projektet redesignes og godkendes i Kongressen med stort flertal. Europa genovervejer sin deltagelse 1993 Projektet redesignes på ny til en modulær rumstation. På præsident Clintons anbefaling inviteres Rusland med i samarbejdet, og de accepterer Russernes deltagelse og deres erfaringer med Mir sikrer måske godkendelsen af rumstations budgettet i Kongressen med få stemmers flertal. Canada genovervejer sin deltagelse 1995 Projektet får navnet International Space Station. Europa bekræfter sin deltagelse i Rumstatio nen Zarya - det første modul opsendes 20. november med en russisk Proton raket Unity - det andet modul opsendes 4. december med rumfærgen Endeavour 1999 Værktøj og kraner sendes op med Discovery 27. maj 2000 Rumfærgen Atlantis opsendes 19. maj der laves forberedelser til ankomsten af den første permanente stab Zvezda servicemodulet opsendes 12. juli 8. september Atlantis opsendes, der laves yderligere forberedelser 11. oktober Discovery transporterer rammeværket Z1, et integreret sammenkoblingssystem, samt et servosystem til styring af solpanelerne 31. oktober, første stab bestående af Willliam M. Sheppard, Yuri Pavolich Gidzenko og Sergei K. Krikalev opsendes med en russisk Soyuz raket fra Baikonur i Kazakhstan 30. november bringer Endeavour 17 ton udstyr til Rumstationen, bl.a. et 73 m langt solpanel 2001 Destiny det amerikanske laboratorium opsendes med Atlantis 7. februar 8. marts opsendes 2. stab bestående af Yury Usachev, James Voss og Susan Helms 19. april opsendes Endeavour med robotarmen Canadarm2 12. juli opsendes Atlantis med den fælles luftsluse 10. august opsendes Discovery med den 3. stab bestående af Frank Culbertson, Vladimir Dezhuroy og Mikhail Tyurin 16. september ankommer det russiske sammenkoblingsmodul 5. december afløses besætningen af 4. stab april medbringer Atlantis bærebjælker (S0) I løbet af juni måned ankommer 4. stab til Rumstationen 5. juni afløser den femte besætning kollegerne på Rumstationen 24. november opsendes den sjette besætning og den tredje del til hovedbommen februar forulykker rumfærgen Columbia over Texas umiddelbart før landing 26. april 2003 opsendes den syvende besætning fra Baikonur-rumcenteret Der har desuden været en del forsyningsflyvninger. En mere detaljeret beskrivelse kan findes på 4

5 International Space Station Teknisk beskrivelse Start på ISS ISS forventes færdig Opsendelser i alt 20. november Længde Bredde Masse Banevinkel Banehøjde Hastighed Omløbstid Atm. tryk Volumen under tryk Besætning Solpanelets areal Energiforsyning Inden ISS er færdigbygget skal der opsendes mere end tyve moduler: 8 russiske moduler Kontrolmodulet Zarya (russisk for morgenrøde/begyndelse), Servicemodul (SM), 2 sammenkoblingsenheder (DC), Energimodul (SPP), Generel sammenkoblingsmodul (UDM), 2 lagringsmoduler (DSM), Forskningsmodul (RM), Nødforsyningsmodul (LSM) 108,6 m 79,9 m 450 ton 51, km 7,7 km/s 90 min 101,3 kpa 1303 m m2 110 kw 2 japanske laboratoriemoduler (JEM EF og JEM PLM) 1 canadisk modul (CANADARM) 1 europæisk modul - Columbus-laboratoriet (COF) 11 amerikanske moduler - Laboratoriemodul (Lab), Elementer med sammenkoblingsporte (node), Fælles luftsluse, Bærebjælker, Observationskupler, Boligmodul (Hab), Centrifugemodul (CAM), 2 sæt solpaneler samt 3 trykmoduler (Leorardo, Rafaelo og Donatello). 5

6 International Space Station Modulerne Zarya - det russiske kontrolmodul, der som det første element i ISS blev opsendt 20. november Zarya er rygraden i den russiske del af rumstationen. Den har været kommandocentral i første del af byggefasen, hvor enheden tillige fungerede som brændstofdepot (16 udvendigt monterede tanke) og energiforsyning (3 kw solpanel med et areal på 70 m 2 ). Zvezda det russiske servicemodul blev sammenkoblet med Zarya 26. juli Enheden fungerede som opholdsmodul for det første mandskab. Der er sovefaciliteter, toilet og køkken. Destiny det amerikanske laboratoriemodul, hvor størstedelen af den amerikanske forskning vil blive gennemført. Desuden er Destiny knudepunkt for rumstationens styrings- og kontrolsystemer, strømfordeling og miljøkontrol. Hibo det japanske laboratoriemodul forventes opsendt i 2004 Herefter følger: Columbus det europæiske forskningslaboratorium JEM EF et japansk eksperimentmodul Habitation Module et beboelsesmodul Research Module 1 og 2 to russiske forskningsmoduler CAM centrifugemodulet Solpanelerne har et samlet areal på m 2, og de vil kunne producere i alt 110 kw. Den samlede masse er på kg. For at opnå den størst mulig produktion skal panelerne hele tiden, mens ISS kredser omkring Jorden, drejes så de vender mod Solen. Det sker ved et styringssystem, der kontrolleres med servomotorer. 6

7 Andre rumstationer Amerikanerne har kun haft en enkelt rumstation opsendt forud for International Space Station, nemlig SkyLab, der blev opsendt i 1973 og besøgt af 3 besætninger. Det længste ophold varede 84 døgn. Russerne har haft mange rumstationer, hovedsagelig med militært formål. Mange af dem har været ramt af uheld og er helt eller delvist mislykkedes. Saluyt april dages besøg, besætningen døde Saluyt 2 3. april 1973 militær station, mislykkedes Cosmos maj 1973 fejlede efter 11 dage Skylab 14. maj 1973 delvist beskadiget ved opsendelsen, besøgt 3 gange i hhv. 28, 59 og 84 dage Saluyt juni 1974 militær station Saluyt dec Saluyt juni 1976 militær station Saluyt sept ny generation af russiske rumstationer Saluyt april 1982 flere fejl, sidste besøg i 1986 Mir 20. feb dages besøg, fungerede i mange år, trods uheld, styrtede ned 23. maj 2001 ISS 20. nov modulopbygget, forventes færdig i 2008 : Find billeder af rumstationer både virkelige rumstationer (overnstående) og fantasirumstationer. Brug bøger, tegneserier, Internet mm. : Sammenlign fx Mir eller ISS med nogle af Science Fiction rumstationerne (StarWar etc.). Hvad er forskelligt og hvilke ligheder er der? : Gør dig nogle overvejelser, og lav en liste over de ting, som du mener er nødvendige for at få en rumstation til at fungere elektricitet, vand, varme, luft, kommunikation mm. 7

8 Hvorfor udforske rummet? Nedenstående påstande er tænkt som optakt til en gruppediskussion for og imod udforskning af rummet. Du kan selv komme med flere påstande inden for hver gruppe. Nysgerrighed Rumforskning giver os ny erkendelse og viden om Universets opbygning Rumforskning forøger vores viden og forståelse inden for videnskab, menneskelig formåen og miljø. Rumforskning giver svar på Hvordan blev Solsystemet dannet?, Hvorfor er vi her?, Hvor kommer vi fra? og Hvor bevæger vi os hen? Rumforskning behøver ikke at have noget klart formål. Ren grundforskning vil altid senere vise sig at kunne anvendes, som fx udviklingen i 1960 af laseren, der i dag findes i hvert eneste hjem. Kolonisering Rumforskning kan skabe nye kulturer og samfund og nye måder at samarbejde på. Rumforskning vil styrke forståelsen af vores placering i Universet, og at Jorden (måske) er unik. Rumforskning kan løse problemet med overbefolkning og krig. Rumforskning kan bedre styre Jordens tilstand ved at overvåge Jorden udefra fx fra Månen. indse noget, som ingen andre har gjort tidligere. Rumforskningen er fyldt med så mange positive billeder, fx stolthed, undren, spænding og tro, at det vil være en inspiration for kommende generationer. Samarbejde i rummet er med til at nedbryde kulturelle barrierer. Naturlig udvikling Udforskning er noget fundamentalt for mennesket, det ligger dybt i den menneskelige tankegang. Udforskning betyder at være med til at opdage noget eller 8

9 Liv i Universet? Hvis liv eksisterer andre steder i Universet, vil vi kunne drage fordel af at udforske og samle erfaringer fra andre samfund. At finde ud af, at vi er alene, vil være lige så vigtigt som at finde ud af, at der er liv andre steder. At finde liv andre steder i Universet vil være en kæmpestor udfordring for alle mulige religioner på Jorden. At finde liv andre stede i Universet vil være den største opdagelse nogensinde. Økonomisk fordel? Rumforskning er med til at skabe vækst i de fleste landes økonomier. Penge der anvendes til Rumforskning bruges på Jorden og er med til at skabe nye jobs, følgevirksomheder og udvikling af nye teknologier. Ude i rummet vil man finde nye værdifulde materialer, som ikke eksisterer på Jorden. Det er i virkeligheden gratis at sende International Space Station op, da værdien af den forskning og udvikling, som projektet medfører, langt overstiger kost-prisen for rumstationen. Rumforskning er overflødig! Udforskning af rummet er alt for dyrt. Den gevinst, der evt. kan komme er så usikker, at man helt bør stoppe. Mennesket er bestemt til kun at leve på Jorden. Det er ufornuftigt at bruge så mange penge på rumforskning, når der er så meget her på Jorden, vi ikke ved nok om. At mennesket har en trang til at udforske omgivelserne, betyder ikke nødvendigvis, at det er godt. Historien viser jo, at kolonisering har ødelagt mange kulturer udforskning af rummet indebærer den samme risiko. 9

10 Forskningsområder på ISS Biologisk forskning Forskningen inden for biologi vil hovedsagelig fokusere på forhold, som påvirker besætningens sundhed. Det skal undersøges, hvordan et længere ophold i rummet påvirker udførelsen af forskellige opgaver. Forskning inden for hjerte- og karsygdomme og muskelsygdomme vil forhåbentlig være med til at udvikle nye metoder, som kan bruges til at forbygge og bekæmpe disse sygdomme her på Jorden. Forskningen vil måske også være med til at finde nye svar på mange andre sygdomme, fx sukkersyge, kræft og knogleskørhed. Forskning i mikrogravitation I et område med mikrogravitation vil forskerne have enestående muligheder for at studere processer, som vanskeligt lader sig gennemføre her på Jorden. Der bliver mulighed for at studere fænomener over meget længere tid, end det hidtil har været muligt. Det drejer sig om: Forskningsområder på ISS Materialeforskning udvikling af elektroniske komponenter og optiske fibre til kommunikation. Forbrænding en bedre forståelse af forbrændingsprocesserne vil kunne være med til at reducere udslip af forurenende gasser har på Jorden. Grundforskning der forventes resultater inden for områderne superledning, vejrprognoser og matematik. Bioteknologi der forventes bedre viden om vævsudvikling samt udvikling af bedre medicin med færre bivirkninger. Udforskning af rummet Astronomien har et væld af uløste problemer, som observationer uden en forstyrrende atmosfære vil kunne være med til at give svaret på Solsystemet skal udforskes, ligesom der skal ledes efter planeter omkring andre stjerner og i det hele taget liv uden for Jorden. Jordobservationer Med en banehældning på 51,6 vil ISS dække 75% af Jordens overflade (med 95% af Jordens befolkning). Det er formålet at studere, hvordan Jorden reagerer på såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger. Det vil kunne være med til at finde løsninger på diverse miljøproblemer. Produktudvikling Udvikling af nye produkter og processer, der kan skabe økonomisk vækst. Der er tale om en kommercielt produktudvikling for at øge interessen for private sponsorer. Teknologiudvikling Rumstationen giver rige muligheder for afprøvning og test af nye teknologier under ekstreme forhold. 10

11 At bo på en rumstation! Krav til ilt, vand, mad mm. Livet om bord på Den Internationale Rumstation er beskrevet i en lang række artikler, der findes på Ingeniørens hjemmeside om ISS: Artiklerne kan nås direkte ved følgende dybe links til efterfulgt af: At leve og bo i rummet leve_i_rummet/leve_bo_i_rummet.html Luft og atmosfæren leve_i_rummet/luft_og_atmosf.html Vand og dets genbrug leve_i_rummet/vand_genbrug.html Rumtoiletter leve_i_rummet/rumtoiletter.html Bad og hygiejne leve_i_rummet/bad_hygiejne.html Søvn og sovefaciliteter leve_i_rummet/sove_soevn.html Mad og spisning leve_i_rummet/mad_spisning.html Tøj og beklædning leve_i_rummet/toj.html Fritid, traditioner og kontakt til familien leve_i_rummet/fritid.html Dagligdagen på ISS leve_i_rummet/dagligdagen.html Pakning og opbevaring af udstyr på rumstationen leve_i_rummet/pakning_af_udstyr.html Rumdragten et minirumskib eva/rumdragten.html Udstillingen Det Aktive Univers eller artiklerne ovenfor kan bruges til at få svar på følgende spørgsmål: Hvad er nødvendigt for at mennesker kan opholde sig i rummet i kortere eller længere tid? Hvilke problemer giver den manglende tyngdekraft for indeklimaet? Hvad gør man for at undgå livstruende situationer, hvis iltforsyningen eller luftrensningen svigter? : Du trækker vejret ca. 15 gange i minuttet. Hver gang indånder du 2 L luft med et iltindhold på 21% og udånder det igen med et iltindhold på 16%. Hvor mange liter ren ilt har du brug for på et døgn? : 1 L ilt har massen 1,3 g. Hvor mange gram ilt har du brug for på et døgn? : Ved elektrolyse af 1 L vand dannes der knap 900 g ilt. Hvor mange liter vand har en astronaut brug for pr. døgn? Stemmer det med oplysningerne i artiklen? Hvordan er sammensætningen af luften på ISS? Hvor stort er trykket? Og temperaturen? Hvilke metoder benytter man til at skaffe sig ilt nok ombord på ISS? Hvad er elektrolyse? Beskriv evt. de kemiske processer. 11

12 Hvordan renser man luften på ISS? Hvilke stoffer skal fjernes? Hvor leder astronauterne først efter tabte ting? Og hvorfor ender de tabte ting lige netop der? Hvor meget vand bruger en astronaut i alt på et døgn? Hvordan genbruges vandet på rumstationen? Hvor stor en brøkdel af det samlede vandforbrug bruges til iltproduktion ifølge NASAs standarder? Hvordan er et rumtoilet opbygget så det virker i rummet? Hvilke problemer er der med at bruge et rumtoilet sammenlignet med et toilet på Jorden? Hvad genbruger man fx urin til? Hvordan vasker man sig i rummet? Hvordan barberer man sig i rummet? Hvordan foregår en klipning i rummet? Hvordan sover man i rummer? Hvordan ser en arbejdsdag ud for astronauterne? Hvilken tidsregning bruger man ombord på ISS? Og hvorfor har man valgt at følge lige netop denne tidszone? Hvilken velkendt metode fra fx et supermarked bruger astronauterne til at holde styr på tingene ombord? Hvornår fandt den første rumvandring sted? Hvem foretog rumvandringen, og hvorfor var det lige ved at gå galt? Hvorfor er det nødvendigt at bære rumdragt? Hvilken forskel er der på de russiske og de amerikanske rumdragter? Hvorfor skal astronauterne indånde ren ilt i et stykke tid før en rumvandring? Hvor lang tid er astronauterne i stand til at arbejde ude i rummet? Hvorfor er de russiske astronauter stort set alle sammen lige store? Hvor tung er en rumdragt (på Jorden)? Og hvad er prisen for en rumdragt? Hvordan spiser astronauterne på en moderne rumstation sammenlignet med de første flyvninger i rummet? Hvilke forskellige behandlingsmetoder gør man brug af når der fremstilles rummad? Hvor mange sæt undertøj får en astronaut udleveret til et halvt års flyvning? Hvor ofte har astronauterne mulighed for at tale med deres familie på Jorden? 12

13 µg - Mikrogravitation Fakta om vægtløshed Massetiltrækning Massetiltrækning eller tyngdekraft er en fundamental vekselvirkning mellem stofmængder, og den eksisterer overalt i Universet. Fysikerne betragter denne kraft som en af i alt fire fundamentale kræfter i naturen. I 1687 gjorde Isaac Newton i sit hovedværk Principia rede for den matematiske sammenhæng, der generelt kan beskrives ved F = G M m / r 2 I vores tilfælde, hvor der er tale om en bevægelse omkring Jorden, betyder symbolerne følgende: F er tyngdekraften (= vægten) i enheden Newton (N) G = 6, Nm 2 /kg 2 er gravitationskonstanten M = 5, kg er Jordens masse m er genstandens masse (astronauten, rumstationen, osv.) r er afstanden fra Jordens centrum til genstanden (r = km (= Jordens radius) hvis genstanden befinder sig ved Jordens overflade) Indsætter vi de kendte værdier ved Jordens overflade kan Newtons formel for massetiltrækning i dette specialtilfælde omskrives til F = (G M / r 2 ) m = (6, Nm 2 /kg 2 5, kg/6, m 2 ) m = 9,82 N/kg m Jordens tilstedeværelse skaber et tyngdefelt (gravitationsfelt), der bevirker, at enhver genstand, der befinder sig et eller andet sted over Jorden bliver påvirket af en kraft rettet nedad mod Jordens centrum. Denne kraft er i virkeligheden blot det, som vi i daglig tale forstår ved genstandens vægt eller tyngdekraften. Jo mere stof genstanden indeholder, jo større er tyngdekraften. Der er proportionalitet mellem stofmængden (målt i kg) og tyngdekraften (målt i N), dvs. dobbelt så meget stof vejer også dobbelt så meget osv. Der er derimod omvendt proportionalitet mellem tyngdekraften og kvadratet på afstanden til Jordens centrum. Det betyder at tyngdekraften falder til en fjerdedel hvis genstanden flyttes dobbelt så langt væk fra Jordens centrum en niendedel hvis afstand bliver tre gange så stor osv. Ved Jordens overflade kan denne sammenhæng nemt beskrives ved F = m g hvor F er tyngdekraften (vægten i N), m er stofmængden (massen i kg) og g = 9,82 m/s 2 er tyngdeaccelerationen. Tyngdeaccelerationen bevirker, at hvis vi ikke har fast grund under fødderne, så vil vi blive trukket nedad mod Jordens overflade med stigende hastighed. Vi er påvirket af en acceleration på én g. Dvs. F = g m g = 9,82 N/kg = 9,82 m/s 2 kaldes tyngdeaccelerationen. 13

14 Hvis vi helt kunne fjerne denne påvirkning på én g, ville vi ikke blive påvirket af en kraft nedad, hvorfor vi blot vil svæve over jorden uden at falde overhovedet (og vi vil heller ikke have den samme fornemmelse af, hvad nedad betyder). Vi kan selvfølgelig ikke fjerne denne påvirkning, da det er en naturlovmæssighed, men vi kan foretage os forskellige ting som modvirker denne kraftpåvirkning, så vi får en fornemmelse af, at påvirkningen er ophørt. I virkeligheden er påvirkning blot ophævet af en ligeså stor og modsat rettet påvirkning. Vi kan bevæge os væk fra Jorden, hvorved påvirkning aftager Denne metode til at opnå vægtløshed er dog ikke særlig anvendelig, da vi som opgaverne viser skal meget længere væk fra Jorden end svarende til afstanden til Månen ( km). Brug udtrykket for g i Newtons gravitationsformel til at bestemme den afstand fra Jordens centrum, som vi skal befindes os i, hvis g skal være reduceret til en 1% af værdien ved Jordens overflade. På ISS er der tale om mikrogravitation, dvs. en påvirkning på omkring 1 µg = 10-6 g. Hvor langt skal vi væk fra Jorden før påvirkningen er nede på en milliontedel af værdien her på Jorden? Hvor mange gange længere væk fra os er det sammenlignet med afstanden til Månen? Frit fald En tur i Det Gyldne Tårn i Tivoli kan i et kort øjeblik give fornemmelsen af vægtløshed. For at forstå hvorfor, kan vi forestille os, at vi befinder os i en elevator, hvor vi står på en badevægt. Hvis elevatoren står stille kan vi aflæse vores normalvægt. Når elevatoren accelererer opad, vil vi observere en stigning i vægten, og når bevægelsen opad aftager eller vi begynder at bevæge os nedad, så vil vi se et fald i vægten. Hvis uheldet er ude i den situation hvor vi står på badevægten, og 14

15 Sammenhængen mellem tilbagelagt afstand og tid i et frit fald er givet ved s = 1 2 g t 2 hvor s er faldvejen i meter, g = 9,82 m/s 2 kaldes tyngdeaccelerationen, og t er tiden i sekunder. Ved at indsætte en faldvej på s = 5 m i dette udtryk, kan vi beregne, at det tager ca. 1 sekund at falde 5 meter. Flyvetur i en lodret parabelformet bane Med et fly kan de ombordværende i en periode på ca. 15 sekunder opleve en kraftig reduktion i tyngdekraften (til ca. en tusindedel af den normale tyngdekraft). Dette opnås når et fly med stor fart og en stigning på 45 (pull up) går ind i en lodret parabelformet bane (pushover) for derpå at gå ned igen med en vinkel på 45 (pulout). I pushover -fasen er g-påvirkningen nede på ca. 1 % i op til 25 sekunder og under 1 i ca. 15 sekunder. Til gengæld er der en påvirkning på 2g i pull up - og pull out -faserne. tovet, der bærer elevatoren pludselig brister, så vil vi se et udslag på badevægten på 0 indtil vi rammer gulvet. Vi vejer altså ingenting i den situation, hvor vi følges ad nedad sammen med elevatoren i et frit fald. Katastrofen indtræffer først når vi møder gulvet! I Tivolis tårn har man sørget for at der sker en opbremsning forinden. Hvor lang tid tager det at falde 5 meter, hvis tyngdeaccelerationen blev påvirket til 1% af g? Hvor lang tid vil det tage at falde 5 meter, hvis vi befinder os i et område med mikrogravitation (tyngdeaccelerationen er reduceret til en milliontedel af g)? I stedet for fly kan der benyttes raketter, hvor varigheden af vægtløshed kan komme op på flere minutter. Den største faldtid, som det i dag er muligt at opnå, kan opleves i en lodret mineskakt i Japan, der er blevet indrettet til et fritfaldsområde. Mineskakten er 490 m dyb. Hvor stor er faldtiden i den japanske mineskakt? 15

16 Rumfartøjer i kredsløb omkring Jorden Et rumfartøj, der kredser omkring Jorden, er hele tiden i et frit fald mod Jorden, men på grund af rumfartøjets banehastighed (parallelt med jordoverfladen) falder det så at sige ved siden af Jorden med det resultat at banen bliver en ellipse (evt. en cirkel). Ombord på et rumfartøj i kredsløb vil man derfor opleve vægtløshed. I modsætning til de tidligere eksempler kan dette foregå til stadighed, og ikke blot i nogle få sekunder eller minutter. Newton gav i 1687 den fysiske forklaring på hvordan sådan et kredsløb finder sted, se fx Newtons originale tegning fra Principia. Wernher von Braun forestillede sig en rumstation i form af et roterende cykelhjul. Forestil dig, at cykelhjulet har en radius på 1 km. Med hvilken hastighed skal hjulet rotere for at kraftpåvirkningen bliver den samme som her på Jorden? Hvad bliver rotationstiden? Betingelserne for at et rumfartøj kredser i en (cirkulær) bane omkring Jorden er, at den kraft, der er nødvendig for at der foretages en cirkelformet bevægelse lige netop svarer til Newtons massetiltrækningskraft. Uden at gå i detaljer, betyder det, at ISS kredser i en bane ca. 400 km over Jordens overflade. Find farten i banen. Brug banens omkreds (O = 2 π r ) og farten til at bestemme omløbstiden for ISS. Samme spørgsmål blot med en radius på 10 km. m v2/r = G M m/r2 hvor v er rumfartøjets fart og r er baneradius (med Jordens midtpunkt i centrum). En lille omskrivning kan give os et udtryk for farten: v2= G M/r 16

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2

Puls og g-påvirkning. Efterbehandlingsark 1. Hjertet som en pumpe. Begreber: Sammenhæng mellem begreberne: Opgave 1. Opgave 2 Efterbehandlingsark 1 Hjertet som en pumpe Begreber: Puls = hjertets frekvens = antal slag pr. minut Slagvolumen = volumen af det blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag Minutvolumen = volumen af det

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155

Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Bringing Mathematics to Earth... using many languages 155 Rumrejser med 1 g acceleration Ján Beňačka 1 Introduktion Inden for en overskuelig fremtid vil civilisationer som vores være nødt til at fremskaffe

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den

Læs mere

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?

UDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM? MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser

Rummet Kalder. Baggrundsviden om raketopsendelser Rummet Kalder ESA - S. Corvaja, 2011 Baggrundsviden om raketopsendelser Rakettyper, Soyuz-raketten, drivmidler og den rigtige bane for afsendelse. Materialet giver en introducerende baggrundsviden til

Læs mere

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION En af udfordringerne ved at gennemføre en rumrejse til Mars er at skaffe strøm til alle instrumenterne ombord. En mulighed er at medbringe batterier, men da de både

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Nogle opgaver om fart og kraft

Nogle opgaver om fart og kraft &HQWHUIRU1DWXUIDJHQHV'LGDNWLN 'HWQDWXUYLGHQVNDEHOLJH)DNXOWHW $DUKXV8QLYHUVLWHW &HQWUHIRU6WXGLHVLQ6FLHQFH(GXFDWLRQ)DFXOW\RI6FLHQFH8QLYHUVLW\RI$DUKXV Nogle opgaver om fart og kraft Opgavesættet er oversat

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Skriftlig eksamen 25. januar 2008 Tillae hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner

Læs mere

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Keplers Love Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi Folkeuniversitetet 9. oktober 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet Middelalderens astronomi var en fortsættelse

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Lærervejledning Intro Bemærkninger til enkelte moduler Forløbet er i sin helhed ret omfattende og kan tage mindst et par måneder at gennemføre med 2 timer ugentlig undervisning.

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten? Observationsark Forlystelser: Ballongyngen og Rutschebanen Ballongynge opgave Til denne opgave kan i låne en vægt af den kontrollør der står ved Ballongyngen. En af jer skal sidde på vægten mens Ballongyngen

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Bevægelser i rummet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og

Læs mere

1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m?

1. Hvor lang tid tager det at blive trukket op til højden 20 m? Efterbehandlingsark 1 Nedenfor er vist to grafer for bevægelsen i. Den første graf viser, hvor mange gange du vejer mere eller mindre end din normale vægt. Den anden graf viser højden. Spørgsmål til grafen

Læs mere

Verdensbilleder Side 1 af 7

Verdensbilleder Side 1 af 7 Verdensbilleder ide 1 af 7 Verdensbilleder A. elvstændigt arbejde som forberedelse: 1. Følgende tekster læses grundigt forud, og der tages notater om personer, årstal, betydningsfulde opdagelser, samt

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 9 sider Skriftlig prøve, torsdag den 24. maj, 2007, kl. 9:00-13:00 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr. 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning":

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Lærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning

Lærervejledning - Quasars verden - vores fysiske virkelighed. Quasars verden. - vores fysiske virkelighed. Lærervejledning Quasars verden - vores fysiske virkelighed Lærervejledning 1 Quasars verden - vores fysiske virkelighed set med andre øjne Quasars verden er et webbaseret undervisningstilbud fra Tycho Brahe Planetarium,

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Oven over skyerne 2..!

Oven over skyerne 2..! Oven over skyerne 2..! De første mennesker på Månen var astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin. Den 20. juli 1969 satte Neil Armstrong som det første menneske nogensinde sine fødder på Månens overflade.

Læs mere

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer

Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve. Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar. Prøvetid: 3 timer Dansk Fysikolympiade 2007 Landsprøve Prøven afholdes en af dagene tirsdag den 9. fredag den 12. januar Prøvetid: 3 timer Opgavesættet består af 6 opgaver med tilsammen 17 spørgsmål. Svarene på de stillede

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Ordliste tyngdekraften udviklet praktiske anvendelsesformål

Ordliste tyngdekraften udviklet praktiske anvendelsesformål Unit 41.1 Arbejde Introduction om bord What på Den is the Internationale Rumstation Space Station Ordliste Rumstationen er ikke blot det største internationale ingeniørprojekt gennem tiderne. Det er et

Læs mere

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen

Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...

Læs mere

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Formelsamling i astronomi. November 2015. Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Mælkevejens rotation

Mælkevejens rotation Kineæstetisk øvelse. September 2014. Side 1/5 Mælkevejens rotation Kineæstetisk aktivitet - Lærervejledning 1 Alexander L. Rudolph Professor i fysik og astronomi, Cal Poly Pomona Professeur Invité, Université

Læs mere

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008

Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om New Zealand Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta New Zealand Indbyggere Hovedstad Sprog 4,4 mio. Wellington Engelsk Religion Valuta Areal Kristendom New zealandsk dollar 270.534 km2

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER

IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER FÆLLÆSFAGLIGE FOKUSOMRÅDER IDEER TIL INDHOLD OG PRAKTISK AKTIVITETER Fokusområde Jorden Månen årstider - klima vejr Månens dannelse Eleverne undersøger på nettet, hvilke indicer der er for sammenstødsmodellen.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt. Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 159 Offentligt Notat til Udvalgsmøde i Folketinget Mange tak fordi vi kan få foretræde for Uddannelses- og Forskningsudvalget med deltagelse

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.12.2009 Lysets hastighed Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato: 14.1.009 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveanalyse... 3. Beregnelse af lysets hastighed... 4 3.

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Formelsamling i astronomi. Februar 2016 Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Svalbard. Rejs med hjerte, hjerne & holdning Værd at vide om Svalbard Rejs med hjerte, hjerne & holdning Fakta Svalbard Hovedstad Indbyggere Sprog Longyearbyen Ca. 2.500 Religion Valuta Areal Kristendom Norske kroner, NOK Norsk og russisk 61.022

Læs mere

RFK klubmesterskab 2014. FEJL:

RFK klubmesterskab 2014. FEJL: RFK klubmesterskab 2014. Her følger flyveprogrammet for årets klubmesterskab i Radioflyveklubben, Frederikssund. Flyveprogrammet skal gennemflyves 3 gange og de 2 bedste runder tæller i slutresultatet.

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl

Fysik A. Studentereksamen. Torsdag den 27. maj 2010 kl Fysik A Studentereksamen 1stx101-FYS/A-27052010 Torsdag den 27. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 2 december 2010 syge Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 1265 + 743 = 2. 1024 732 = 3. 38 3150 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 0,8 15. 98,3 4. 4860 : 5 = Løs ligningen 5. x - 12 = 68 x = 6. 54x

Læs mere

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter

Tilbage i SSSR. St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter Tilbage i SSSR St. Petersburg - Moskva 8 dage / 7 nætter DAG 1.. Ankomst i St. Petersborg. Transfer til hotel. Check-in. DAG 2.. Morgenmad på hotellet. På denne dag vi vil gerne invitere dig til byrundtur.

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B.

DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6. Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. DANSK TEKNOLOGI FOR FULD UDBLÆSNING DANMARKS BIDRAG TIL EUROPAS NYE RUMRAKET, ARIANE 6 Thomas Aa. Jensen, FORCE Jonas B. Bjarnø, DTU Space Præsentation Soyuz raketten Force og Ariane 5 Hvordan virker en

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011 Kræfter og Arbejde Frank Nasser 21. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 376 + 2489 = 2. 367 120 = 3. 16 40 = 4. 216 : 12 = Løs ligningen 14. x - 6 = 4 x = 15. 3x = 24 x = Afrund til nærmeste hele tal 5. 21,88 6. 3 3 1 16. 17. 1 4 + 6 6

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

1.x 2004 FYSIK Noter

1.x 2004 FYSIK Noter 1.x 004 FYSIK Noter De 4 naturkræfter Vi har set, hvordan Newtons. lov kan benyttes til at beregne bevægelsesændringen for en genstand med den træge masse m træg, når den påvirkes af kræfter, der svarer

Læs mere

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer?

Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? Hvorfor er kvantecomputeren fremtidens supercomputer? Hvad sker der når computeren flytter væk fra skrivebordet? På mange måder er den informations-teknologiske "Jens Vejmand" ("hvem sidder der bag skærmen...") en saga blot. Teknologien flytter væk fra skrivebordet

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Verdensbilleder i oldtiden

Verdensbilleder i oldtiden Verdensbilleder Teksten består af to dele. Den første del er uddrag fra Stenomuseets skoletjeneste(http://www.stenomuseet.dk/skoletj/), dog er spørgsmål og billeder udeladt. Teksten fortæller om hvordan

Læs mere

Andengradsfunktionen

Andengradsfunktionen Andengradsfunktionen 1. Find først diskriminanten og efterfølgende også toppunktet for følgende andengradsfunktioner. A y = 2 x 2 + 4 x + 3 B y = 1 x 2 + 6 x + 2 C y = 1 / 2 x 2 + 2 x 2 D y = 1 x 2 + 6

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere