ISS International Space Station

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISS International Space Station"

Transkript

1 ISS International Space Station Den Internationale Rumstation Produceret af SKOLESERVICE Tycho Brahe Planetarium & Omnimaxteater Forfatter: Niels Elbrønd Hansen Grafisk tilrettelæggelse: Susanne Armand Andersen

2 International Space Station Den Internationale Rumstation Menneskets trang til udforskning Udforskningen af vores omverden har til alle tider betaget mennesker. Vores forældre og bedsteforældre har været fascineret af de store opdagelsesrejser - Marco Polos rejser til Østen i sidste halvdel af 1200-tallet, Columbus opdagelse af Amerika i 1492, Magellans rejse omkring Jorden i 1519 og James Cooks udforskning af Stillehavet. Fra sit skib Endeavour iagttog Cook bl.a. i 1769 en Venuspassage, der gjorde ham i stand til at bestemme afstanden til Solen til 153,3 mio. km en værdi der ligger meget tæt på den afstand, som vi i dag kender. Den sidste Venuspassage fandt sted i 1882, og vi venter på den næste, der kommer i Danske opdagelsesrejsende, som fx Hans Egede, Ludvig Mylius-Erichsen og Knud Rasmussen, har bidraget til udforskning af de arktiske egne, ikke mindst Grønland. I 1785 foretog man den første ballonfærd over Kanalen, senere blev flyvemaskinen og ubåden opfundet. Mennesket havde nu så at sige erobret hele Jorden. Men menneskets nysgerrighed og trang til at forstå naturen og ikke mindst kappes med naturen vil hele tiden fortsætte denne udforskning af vores omverden. Lige siden Newton i 1687 bragte forudsætningerne i orden, er tanken om at sende raketter ud i rummet lige så stille blevet modnet. Først som science fiction hos forfattere som Jules Verne, men allerede tidligt i forrige århundrede tog den mere seriøse udvikling fart. I 1903 udgav en russisk skolelærer, Konstantin Tsiolkovsky, bogen En udforskning af det kosmiske rum ved hjælp af reaktionsapparater, hvor han sammenfatter sine teoretiske overvejelser af betydning for rumflyvning. Hermann Oberth udgav i 1923 bogen Die Rakete zu den Planetenräumen en bog der blev slugt af en 13-årig dreng ved navn Wernher von Braun. Han er, om nogen, raketternes fader. Udviklingen af raketter startede i Tyskland, og efter afslutningen af 2. verdenskrig indgik Wernher von Braun en aftale med amerikanerne, der gjorde ham til en frontfigur i NASA s rumprojekter. Første satellit i rummet blev dog russernes Sputnik I, der blev sendt i kredsløb omkring Jorden 4. oktober 1957, og amerikanerne fulgte trop et par måneder senere med Explorer I. Russeren Yuri Gagarin blev den 12. april 1961 første mand i rummet. Det fik den amerikanske præsident John F. Kennedy til at iværksætte et enormt prestigefyldt program for at få den første mand bragt til Månen inden udgangen af det samme årti og især før russerne. Det lykkedes 20. juli 1969, hvor Neil Armstrong forsigtigt satte sin NASA-støvle ned i det bløde månestøv og udtalte de berømte ord: That s one small step for man, one giant leap for mankind. 2

3 Næste trin i udviklingen er rumfærgerne, som kan bringes til landing igen og genbruges. Her dukker navnet Endeavour atter op, nu som navnet på en af de rumfærger, der transporterer udstyr og personer til og fra Den Internationale Rumstation. En rumstation kan betragtes som en kæmpemæssig jordsatellit, der kredser omkring Jorden ganske som andre satellitter et kæmpemæssigt hotel i verdensrummet med plads til en hel stab af teknikere og forskere. Wernher von Braun tænkte sig en rumstation bygget som et stort roterende hjul, hvor laboratorierne, opholds- og arbejdsrummene ligger yderst i hjulkransen. I midten af hjulet skal der så være start og landingspladser for rumskibe med kurs mod Jorden, Månen eller planeterne. Von Braun forestillede sig en sådan rumstation anbragt i kredsløb om Jorden i en bane på km højde. Rumstationens hastighed i denne bane skulle være omkring 8 km/s. 300 års udvikling efter Newton inden for fysik og teknologi har gjort opsendelsen af Den Internationale Rumstation mulig. Udseendet blev ikke som von Braun forestillede sig, men drømmen er gået i opfyldelse. Med Den Internationale Rumstation er der føjet endnu et led til kæden af store opdagelser og udforskninger af omverdenen. Et led, der forhåbentlig fører til ny viden og erkendelse. Den Internationale Rumstation er et samarbejde, der bygger på videnskabelig og teknologisk erfaring i ikke mindre end 16 lande. Den næste store drøm er et storstilet internationalt samarbejde. Der kræves omfattende studier af langtidsvirkninger ved påvirkning af mikrogravitation, før det første skridt til en bemandet flyvning til Mars og tilbage igen kan realiseres. 3

4 International Space Station Fra beslutning til virkelighed 1984 USA s præsident Ronald Reagan inviterer Japan, Canada og 10 af ESA s medlemslande heriblandt Danmark til at planlægge en rumstation med navnet Freedom 1987 Projektet bliver godkendt af Kongressen og Senatet 1988 Samarbejdet landene imellem bliver formaliseret 1991 Projektet redesignes og godkendes i Kongressen med stort flertal. Europa genovervejer sin deltagelse 1993 Projektet redesignes på ny til en modulær rumstation. På præsident Clintons anbefaling inviteres Rusland med i samarbejdet, og de accepterer Russernes deltagelse og deres erfaringer med Mir sikrer måske godkendelsen af rumstations budgettet i Kongressen med få stemmers flertal. Canada genovervejer sin deltagelse 1995 Projektet får navnet International Space Station. Europa bekræfter sin deltagelse i Rumstatio nen Zarya - det første modul opsendes 20. november med en russisk Proton raket Unity - det andet modul opsendes 4. december med rumfærgen Endeavour 1999 Værktøj og kraner sendes op med Discovery 27. maj 2000 Rumfærgen Atlantis opsendes 19. maj der laves forberedelser til ankomsten af den første permanente stab Zvezda servicemodulet opsendes 12. juli 8. september Atlantis opsendes, der laves yderligere forberedelser 11. oktober Discovery transporterer rammeværket Z1, et integreret sammenkoblingssystem, samt et servosystem til styring af solpanelerne 31. oktober, første stab bestående af Willliam M. Sheppard, Yuri Pavolich Gidzenko og Sergei K. Krikalev opsendes med en russisk Soyuz raket fra Baikonur i Kazakhstan 30. november bringer Endeavour 17 ton udstyr til Rumstationen, bl.a. et 73 m langt solpanel 2001 Destiny det amerikanske laboratorium opsendes med Atlantis 7. februar 8. marts opsendes 2. stab bestående af Yury Usachev, James Voss og Susan Helms 19. april opsendes Endeavour med robotarmen Canadarm2 12. juli opsendes Atlantis med den fælles luftsluse 10. august opsendes Discovery med den 3. stab bestående af Frank Culbertson, Vladimir Dezhuroy og Mikhail Tyurin 16. september ankommer det russiske sammenkoblingsmodul 5. december afløses besætningen af 4. stab april medbringer Atlantis bærebjælker (S0) I løbet af juni måned ankommer 4. stab til Rumstationen 5. juni afløser den femte besætning kollegerne på Rumstationen 24. november opsendes den sjette besætning og den tredje del til hovedbommen februar forulykker rumfærgen Columbia over Texas umiddelbart før landing 26. april 2003 opsendes den syvende besætning fra Baikonur-rumcenteret Der har desuden været en del forsyningsflyvninger. En mere detaljeret beskrivelse kan findes på 4

5 International Space Station Teknisk beskrivelse Start på ISS ISS forventes færdig Opsendelser i alt 20. november Længde Bredde Masse Banevinkel Banehøjde Hastighed Omløbstid Atm. tryk Volumen under tryk Besætning Solpanelets areal Energiforsyning Inden ISS er færdigbygget skal der opsendes mere end tyve moduler: 8 russiske moduler Kontrolmodulet Zarya (russisk for morgenrøde/begyndelse), Servicemodul (SM), 2 sammenkoblingsenheder (DC), Energimodul (SPP), Generel sammenkoblingsmodul (UDM), 2 lagringsmoduler (DSM), Forskningsmodul (RM), Nødforsyningsmodul (LSM) 108,6 m 79,9 m 450 ton 51, km 7,7 km/s 90 min 101,3 kpa 1303 m m2 110 kw 2 japanske laboratoriemoduler (JEM EF og JEM PLM) 1 canadisk modul (CANADARM) 1 europæisk modul - Columbus-laboratoriet (COF) 11 amerikanske moduler - Laboratoriemodul (Lab), Elementer med sammenkoblingsporte (node), Fælles luftsluse, Bærebjælker, Observationskupler, Boligmodul (Hab), Centrifugemodul (CAM), 2 sæt solpaneler samt 3 trykmoduler (Leorardo, Rafaelo og Donatello). 5

6 International Space Station Modulerne Zarya - det russiske kontrolmodul, der som det første element i ISS blev opsendt 20. november Zarya er rygraden i den russiske del af rumstationen. Den har været kommandocentral i første del af byggefasen, hvor enheden tillige fungerede som brændstofdepot (16 udvendigt monterede tanke) og energiforsyning (3 kw solpanel med et areal på 70 m 2 ). Zvezda det russiske servicemodul blev sammenkoblet med Zarya 26. juli Enheden fungerede som opholdsmodul for det første mandskab. Der er sovefaciliteter, toilet og køkken. Destiny det amerikanske laboratoriemodul, hvor størstedelen af den amerikanske forskning vil blive gennemført. Desuden er Destiny knudepunkt for rumstationens styrings- og kontrolsystemer, strømfordeling og miljøkontrol. Hibo det japanske laboratoriemodul forventes opsendt i 2004 Herefter følger: Columbus det europæiske forskningslaboratorium JEM EF et japansk eksperimentmodul Habitation Module et beboelsesmodul Research Module 1 og 2 to russiske forskningsmoduler CAM centrifugemodulet Solpanelerne har et samlet areal på m 2, og de vil kunne producere i alt 110 kw. Den samlede masse er på kg. For at opnå den størst mulig produktion skal panelerne hele tiden, mens ISS kredser omkring Jorden, drejes så de vender mod Solen. Det sker ved et styringssystem, der kontrolleres med servomotorer. 6

7 Andre rumstationer Amerikanerne har kun haft en enkelt rumstation opsendt forud for International Space Station, nemlig SkyLab, der blev opsendt i 1973 og besøgt af 3 besætninger. Det længste ophold varede 84 døgn. Russerne har haft mange rumstationer, hovedsagelig med militært formål. Mange af dem har været ramt af uheld og er helt eller delvist mislykkedes. Saluyt april dages besøg, besætningen døde Saluyt 2 3. april 1973 militær station, mislykkedes Cosmos maj 1973 fejlede efter 11 dage Skylab 14. maj 1973 delvist beskadiget ved opsendelsen, besøgt 3 gange i hhv. 28, 59 og 84 dage Saluyt juni 1974 militær station Saluyt dec Saluyt juni 1976 militær station Saluyt sept ny generation af russiske rumstationer Saluyt april 1982 flere fejl, sidste besøg i 1986 Mir 20. feb dages besøg, fungerede i mange år, trods uheld, styrtede ned 23. maj 2001 ISS 20. nov modulopbygget, forventes færdig i 2008 : Find billeder af rumstationer både virkelige rumstationer (overnstående) og fantasirumstationer. Brug bøger, tegneserier, Internet mm. : Sammenlign fx Mir eller ISS med nogle af Science Fiction rumstationerne (StarWar etc.). Hvad er forskelligt og hvilke ligheder er der? : Gør dig nogle overvejelser, og lav en liste over de ting, som du mener er nødvendige for at få en rumstation til at fungere elektricitet, vand, varme, luft, kommunikation mm. 7

8 Hvorfor udforske rummet? Nedenstående påstande er tænkt som optakt til en gruppediskussion for og imod udforskning af rummet. Du kan selv komme med flere påstande inden for hver gruppe. Nysgerrighed Rumforskning giver os ny erkendelse og viden om Universets opbygning Rumforskning forøger vores viden og forståelse inden for videnskab, menneskelig formåen og miljø. Rumforskning giver svar på Hvordan blev Solsystemet dannet?, Hvorfor er vi her?, Hvor kommer vi fra? og Hvor bevæger vi os hen? Rumforskning behøver ikke at have noget klart formål. Ren grundforskning vil altid senere vise sig at kunne anvendes, som fx udviklingen i 1960 af laseren, der i dag findes i hvert eneste hjem. Kolonisering Rumforskning kan skabe nye kulturer og samfund og nye måder at samarbejde på. Rumforskning vil styrke forståelsen af vores placering i Universet, og at Jorden (måske) er unik. Rumforskning kan løse problemet med overbefolkning og krig. Rumforskning kan bedre styre Jordens tilstand ved at overvåge Jorden udefra fx fra Månen. indse noget, som ingen andre har gjort tidligere. Rumforskningen er fyldt med så mange positive billeder, fx stolthed, undren, spænding og tro, at det vil være en inspiration for kommende generationer. Samarbejde i rummet er med til at nedbryde kulturelle barrierer. Naturlig udvikling Udforskning er noget fundamentalt for mennesket, det ligger dybt i den menneskelige tankegang. Udforskning betyder at være med til at opdage noget eller 8

9 Liv i Universet? Hvis liv eksisterer andre steder i Universet, vil vi kunne drage fordel af at udforske og samle erfaringer fra andre samfund. At finde ud af, at vi er alene, vil være lige så vigtigt som at finde ud af, at der er liv andre steder. At finde liv andre steder i Universet vil være en kæmpestor udfordring for alle mulige religioner på Jorden. At finde liv andre stede i Universet vil være den største opdagelse nogensinde. Økonomisk fordel? Rumforskning er med til at skabe vækst i de fleste landes økonomier. Penge der anvendes til Rumforskning bruges på Jorden og er med til at skabe nye jobs, følgevirksomheder og udvikling af nye teknologier. Ude i rummet vil man finde nye værdifulde materialer, som ikke eksisterer på Jorden. Det er i virkeligheden gratis at sende International Space Station op, da værdien af den forskning og udvikling, som projektet medfører, langt overstiger kost-prisen for rumstationen. Rumforskning er overflødig! Udforskning af rummet er alt for dyrt. Den gevinst, der evt. kan komme er så usikker, at man helt bør stoppe. Mennesket er bestemt til kun at leve på Jorden. Det er ufornuftigt at bruge så mange penge på rumforskning, når der er så meget her på Jorden, vi ikke ved nok om. At mennesket har en trang til at udforske omgivelserne, betyder ikke nødvendigvis, at det er godt. Historien viser jo, at kolonisering har ødelagt mange kulturer udforskning af rummet indebærer den samme risiko. 9

10 Forskningsområder på ISS Biologisk forskning Forskningen inden for biologi vil hovedsagelig fokusere på forhold, som påvirker besætningens sundhed. Det skal undersøges, hvordan et længere ophold i rummet påvirker udførelsen af forskellige opgaver. Forskning inden for hjerte- og karsygdomme og muskelsygdomme vil forhåbentlig være med til at udvikle nye metoder, som kan bruges til at forbygge og bekæmpe disse sygdomme her på Jorden. Forskningen vil måske også være med til at finde nye svar på mange andre sygdomme, fx sukkersyge, kræft og knogleskørhed. Forskning i mikrogravitation I et område med mikrogravitation vil forskerne have enestående muligheder for at studere processer, som vanskeligt lader sig gennemføre her på Jorden. Der bliver mulighed for at studere fænomener over meget længere tid, end det hidtil har været muligt. Det drejer sig om: Forskningsområder på ISS Materialeforskning udvikling af elektroniske komponenter og optiske fibre til kommunikation. Forbrænding en bedre forståelse af forbrændingsprocesserne vil kunne være med til at reducere udslip af forurenende gasser har på Jorden. Grundforskning der forventes resultater inden for områderne superledning, vejrprognoser og matematik. Bioteknologi der forventes bedre viden om vævsudvikling samt udvikling af bedre medicin med færre bivirkninger. Udforskning af rummet Astronomien har et væld af uløste problemer, som observationer uden en forstyrrende atmosfære vil kunne være med til at give svaret på Solsystemet skal udforskes, ligesom der skal ledes efter planeter omkring andre stjerner og i det hele taget liv uden for Jorden. Jordobservationer Med en banehældning på 51,6 vil ISS dække 75% af Jordens overflade (med 95% af Jordens befolkning). Det er formålet at studere, hvordan Jorden reagerer på såvel naturlige som menneskeskabte påvirkninger. Det vil kunne være med til at finde løsninger på diverse miljøproblemer. Produktudvikling Udvikling af nye produkter og processer, der kan skabe økonomisk vækst. Der er tale om en kommercielt produktudvikling for at øge interessen for private sponsorer. Teknologiudvikling Rumstationen giver rige muligheder for afprøvning og test af nye teknologier under ekstreme forhold. 10

11 At bo på en rumstation! Krav til ilt, vand, mad mm. Livet om bord på Den Internationale Rumstation er beskrevet i en lang række artikler, der findes på Ingeniørens hjemmeside om ISS: Artiklerne kan nås direkte ved følgende dybe links til efterfulgt af: At leve og bo i rummet leve_i_rummet/leve_bo_i_rummet.html Luft og atmosfæren leve_i_rummet/luft_og_atmosf.html Vand og dets genbrug leve_i_rummet/vand_genbrug.html Rumtoiletter leve_i_rummet/rumtoiletter.html Bad og hygiejne leve_i_rummet/bad_hygiejne.html Søvn og sovefaciliteter leve_i_rummet/sove_soevn.html Mad og spisning leve_i_rummet/mad_spisning.html Tøj og beklædning leve_i_rummet/toj.html Fritid, traditioner og kontakt til familien leve_i_rummet/fritid.html Dagligdagen på ISS leve_i_rummet/dagligdagen.html Pakning og opbevaring af udstyr på rumstationen leve_i_rummet/pakning_af_udstyr.html Rumdragten et minirumskib eva/rumdragten.html Udstillingen Det Aktive Univers eller artiklerne ovenfor kan bruges til at få svar på følgende spørgsmål: Hvad er nødvendigt for at mennesker kan opholde sig i rummet i kortere eller længere tid? Hvilke problemer giver den manglende tyngdekraft for indeklimaet? Hvad gør man for at undgå livstruende situationer, hvis iltforsyningen eller luftrensningen svigter? : Du trækker vejret ca. 15 gange i minuttet. Hver gang indånder du 2 L luft med et iltindhold på 21% og udånder det igen med et iltindhold på 16%. Hvor mange liter ren ilt har du brug for på et døgn? : 1 L ilt har massen 1,3 g. Hvor mange gram ilt har du brug for på et døgn? : Ved elektrolyse af 1 L vand dannes der knap 900 g ilt. Hvor mange liter vand har en astronaut brug for pr. døgn? Stemmer det med oplysningerne i artiklen? Hvordan er sammensætningen af luften på ISS? Hvor stort er trykket? Og temperaturen? Hvilke metoder benytter man til at skaffe sig ilt nok ombord på ISS? Hvad er elektrolyse? Beskriv evt. de kemiske processer. 11

12 Hvordan renser man luften på ISS? Hvilke stoffer skal fjernes? Hvor leder astronauterne først efter tabte ting? Og hvorfor ender de tabte ting lige netop der? Hvor meget vand bruger en astronaut i alt på et døgn? Hvordan genbruges vandet på rumstationen? Hvor stor en brøkdel af det samlede vandforbrug bruges til iltproduktion ifølge NASAs standarder? Hvordan er et rumtoilet opbygget så det virker i rummet? Hvilke problemer er der med at bruge et rumtoilet sammenlignet med et toilet på Jorden? Hvad genbruger man fx urin til? Hvordan vasker man sig i rummet? Hvordan barberer man sig i rummet? Hvordan foregår en klipning i rummet? Hvordan sover man i rummer? Hvordan ser en arbejdsdag ud for astronauterne? Hvilken tidsregning bruger man ombord på ISS? Og hvorfor har man valgt at følge lige netop denne tidszone? Hvilken velkendt metode fra fx et supermarked bruger astronauterne til at holde styr på tingene ombord? Hvornår fandt den første rumvandring sted? Hvem foretog rumvandringen, og hvorfor var det lige ved at gå galt? Hvorfor er det nødvendigt at bære rumdragt? Hvilken forskel er der på de russiske og de amerikanske rumdragter? Hvorfor skal astronauterne indånde ren ilt i et stykke tid før en rumvandring? Hvor lang tid er astronauterne i stand til at arbejde ude i rummet? Hvorfor er de russiske astronauter stort set alle sammen lige store? Hvor tung er en rumdragt (på Jorden)? Og hvad er prisen for en rumdragt? Hvordan spiser astronauterne på en moderne rumstation sammenlignet med de første flyvninger i rummet? Hvilke forskellige behandlingsmetoder gør man brug af når der fremstilles rummad? Hvor mange sæt undertøj får en astronaut udleveret til et halvt års flyvning? Hvor ofte har astronauterne mulighed for at tale med deres familie på Jorden? 12

13 µg - Mikrogravitation Fakta om vægtløshed Massetiltrækning Massetiltrækning eller tyngdekraft er en fundamental vekselvirkning mellem stofmængder, og den eksisterer overalt i Universet. Fysikerne betragter denne kraft som en af i alt fire fundamentale kræfter i naturen. I 1687 gjorde Isaac Newton i sit hovedværk Principia rede for den matematiske sammenhæng, der generelt kan beskrives ved F = G M m / r 2 I vores tilfælde, hvor der er tale om en bevægelse omkring Jorden, betyder symbolerne følgende: F er tyngdekraften (= vægten) i enheden Newton (N) G = 6, Nm 2 /kg 2 er gravitationskonstanten M = 5, kg er Jordens masse m er genstandens masse (astronauten, rumstationen, osv.) r er afstanden fra Jordens centrum til genstanden (r = km (= Jordens radius) hvis genstanden befinder sig ved Jordens overflade) Indsætter vi de kendte værdier ved Jordens overflade kan Newtons formel for massetiltrækning i dette specialtilfælde omskrives til F = (G M / r 2 ) m = (6, Nm 2 /kg 2 5, kg/6, m 2 ) m = 9,82 N/kg m Jordens tilstedeværelse skaber et tyngdefelt (gravitationsfelt), der bevirker, at enhver genstand, der befinder sig et eller andet sted over Jorden bliver påvirket af en kraft rettet nedad mod Jordens centrum. Denne kraft er i virkeligheden blot det, som vi i daglig tale forstår ved genstandens vægt eller tyngdekraften. Jo mere stof genstanden indeholder, jo større er tyngdekraften. Der er proportionalitet mellem stofmængden (målt i kg) og tyngdekraften (målt i N), dvs. dobbelt så meget stof vejer også dobbelt så meget osv. Der er derimod omvendt proportionalitet mellem tyngdekraften og kvadratet på afstanden til Jordens centrum. Det betyder at tyngdekraften falder til en fjerdedel hvis genstanden flyttes dobbelt så langt væk fra Jordens centrum en niendedel hvis afstand bliver tre gange så stor osv. Ved Jordens overflade kan denne sammenhæng nemt beskrives ved F = m g hvor F er tyngdekraften (vægten i N), m er stofmængden (massen i kg) og g = 9,82 m/s 2 er tyngdeaccelerationen. Tyngdeaccelerationen bevirker, at hvis vi ikke har fast grund under fødderne, så vil vi blive trukket nedad mod Jordens overflade med stigende hastighed. Vi er påvirket af en acceleration på én g. Dvs. F = g m g = 9,82 N/kg = 9,82 m/s 2 kaldes tyngdeaccelerationen. 13

14 Hvis vi helt kunne fjerne denne påvirkning på én g, ville vi ikke blive påvirket af en kraft nedad, hvorfor vi blot vil svæve over jorden uden at falde overhovedet (og vi vil heller ikke have den samme fornemmelse af, hvad nedad betyder). Vi kan selvfølgelig ikke fjerne denne påvirkning, da det er en naturlovmæssighed, men vi kan foretage os forskellige ting som modvirker denne kraftpåvirkning, så vi får en fornemmelse af, at påvirkningen er ophørt. I virkeligheden er påvirkning blot ophævet af en ligeså stor og modsat rettet påvirkning. Vi kan bevæge os væk fra Jorden, hvorved påvirkning aftager Denne metode til at opnå vægtløshed er dog ikke særlig anvendelig, da vi som opgaverne viser skal meget længere væk fra Jorden end svarende til afstanden til Månen ( km). Brug udtrykket for g i Newtons gravitationsformel til at bestemme den afstand fra Jordens centrum, som vi skal befindes os i, hvis g skal være reduceret til en 1% af værdien ved Jordens overflade. På ISS er der tale om mikrogravitation, dvs. en påvirkning på omkring 1 µg = 10-6 g. Hvor langt skal vi væk fra Jorden før påvirkningen er nede på en milliontedel af værdien her på Jorden? Hvor mange gange længere væk fra os er det sammenlignet med afstanden til Månen? Frit fald En tur i Det Gyldne Tårn i Tivoli kan i et kort øjeblik give fornemmelsen af vægtløshed. For at forstå hvorfor, kan vi forestille os, at vi befinder os i en elevator, hvor vi står på en badevægt. Hvis elevatoren står stille kan vi aflæse vores normalvægt. Når elevatoren accelererer opad, vil vi observere en stigning i vægten, og når bevægelsen opad aftager eller vi begynder at bevæge os nedad, så vil vi se et fald i vægten. Hvis uheldet er ude i den situation hvor vi står på badevægten, og 14

15 Sammenhængen mellem tilbagelagt afstand og tid i et frit fald er givet ved s = 1 2 g t 2 hvor s er faldvejen i meter, g = 9,82 m/s 2 kaldes tyngdeaccelerationen, og t er tiden i sekunder. Ved at indsætte en faldvej på s = 5 m i dette udtryk, kan vi beregne, at det tager ca. 1 sekund at falde 5 meter. Flyvetur i en lodret parabelformet bane Med et fly kan de ombordværende i en periode på ca. 15 sekunder opleve en kraftig reduktion i tyngdekraften (til ca. en tusindedel af den normale tyngdekraft). Dette opnås når et fly med stor fart og en stigning på 45 (pull up) går ind i en lodret parabelformet bane (pushover) for derpå at gå ned igen med en vinkel på 45 (pulout). I pushover -fasen er g-påvirkningen nede på ca. 1 % i op til 25 sekunder og under 1 i ca. 15 sekunder. Til gengæld er der en påvirkning på 2g i pull up - og pull out -faserne. tovet, der bærer elevatoren pludselig brister, så vil vi se et udslag på badevægten på 0 indtil vi rammer gulvet. Vi vejer altså ingenting i den situation, hvor vi følges ad nedad sammen med elevatoren i et frit fald. Katastrofen indtræffer først når vi møder gulvet! I Tivolis tårn har man sørget for at der sker en opbremsning forinden. Hvor lang tid tager det at falde 5 meter, hvis tyngdeaccelerationen blev påvirket til 1% af g? Hvor lang tid vil det tage at falde 5 meter, hvis vi befinder os i et område med mikrogravitation (tyngdeaccelerationen er reduceret til en milliontedel af g)? I stedet for fly kan der benyttes raketter, hvor varigheden af vægtløshed kan komme op på flere minutter. Den største faldtid, som det i dag er muligt at opnå, kan opleves i en lodret mineskakt i Japan, der er blevet indrettet til et fritfaldsområde. Mineskakten er 490 m dyb. Hvor stor er faldtiden i den japanske mineskakt? 15

16 Rumfartøjer i kredsløb omkring Jorden Et rumfartøj, der kredser omkring Jorden, er hele tiden i et frit fald mod Jorden, men på grund af rumfartøjets banehastighed (parallelt med jordoverfladen) falder det så at sige ved siden af Jorden med det resultat at banen bliver en ellipse (evt. en cirkel). Ombord på et rumfartøj i kredsløb vil man derfor opleve vægtløshed. I modsætning til de tidligere eksempler kan dette foregå til stadighed, og ikke blot i nogle få sekunder eller minutter. Newton gav i 1687 den fysiske forklaring på hvordan sådan et kredsløb finder sted, se fx Newtons originale tegning fra Principia. Wernher von Braun forestillede sig en rumstation i form af et roterende cykelhjul. Forestil dig, at cykelhjulet har en radius på 1 km. Med hvilken hastighed skal hjulet rotere for at kraftpåvirkningen bliver den samme som her på Jorden? Hvad bliver rotationstiden? Betingelserne for at et rumfartøj kredser i en (cirkulær) bane omkring Jorden er, at den kraft, der er nødvendig for at der foretages en cirkelformet bevægelse lige netop svarer til Newtons massetiltrækningskraft. Uden at gå i detaljer, betyder det, at ISS kredser i en bane ca. 400 km over Jordens overflade. Find farten i banen. Brug banens omkreds (O = 2 π r ) og farten til at bestemme omløbstiden for ISS. Samme spørgsmål blot med en radius på 10 km. m v2/r = G M m/r2 hvor v er rumfartøjets fart og r er baneradius (med Jordens midtpunkt i centrum). En lille omskrivning kan give os et udtryk for farten: v2= G M/r 16

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.?

2. En knallert må i Danmark køre 30 km/t. Hvordan er Dæmonens hastighed i toppen af loopet, i forhold til en knallert, der kører 30 km/t.? Inspirationsark 1. I Tivoli kan du lave et forsøg, hvor du får lov til at tage et plastikglas med lidt vand med op i Det gyldne Tårn. Hvad tror du der sker med vandet, når du bliver trukket ned mod jorden?

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten?

I vil kunne se at der er en forskel på jeres vægt når Ballongyngen kører rundt. 1. Hvornår er vægten størst og hvad er vægten? Observationsark Forlystelser: Ballongyngen og Rutschebanen Ballongynge opgave Til denne opgave kan i låne en vægt af den kontrollør der står ved Ballongyngen. En af jer skal sidde på vægten mens Ballongyngen

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Rejsen til rummet TRIN 1: TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG AF PER WIMMER TRIN 3: SKOLEKONKURRENCE: rejse for klassen til udlandet

Rejsen til rummet TRIN 1: TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG AF PER WIMMER TRIN 3: SKOLEKONKURRENCE: rejse for klassen til udlandet WimmerSpace.com Rejsen til rummet UNDERVISNING I NATURFAG, DANSK OG UEA I 8. OG 9. KLASSE VIND rejse for klassen til udlandet TRIN 1: LÆRERKURSER OM RUMMET TRIN 2: EMNEUGE: BYG EN MÅNEBASE OG FÅ BESØG

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie

Skoletjenesten Teknisk Museum. Rumfartens historie Skoletjenesten Teknisk Museum A S T R O N O M I Rumfartens historie Til læreren Rumfart er et symbol på menneskets stræben efter det ukendte. Den rummer elementer af eventyr, visioner og dramatik, som

Læs mere

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven:

Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Lærerorientering til opgaver pa Bakken og i Dyrehaven: Opgaverne er alle bygget op efter samme koncept; eleverne laver observationer i Dyrehaven og på Bakken og bruger derefter observationerne til at lave

Læs mere

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser:

DET GYLDNE TÅRN. Men i Danmark er vi tøsedrenge sammenlignet med udlandet. Her er vores bud på en Top 6 (2010) over verdens vildeste forlystelser: DET GYLDNE TÅRN En forlystelse, der er så høj som Det gyldne Tårn, er meget grænseoverskridende for mange mennesker. Det handler ikke kun om den kraft man udsættes for, og hvad den gør ved kroppen. Det

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Skolemateriale til IMAX-filmen: Mod Ukendt Land fra Mississippi til Stillehavet.

Skolemateriale til IMAX-filmen: Mod Ukendt Land fra Mississippi til Stillehavet. Side 1 Mod Ukendt Land fra Mississippi til Stillehavet I 1803 sendte De Forenede Staters præsident Thomas Jefferson en ekspedition af sted mod ukendt land, for at finde en vandvej til Stillehavet og udforske

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Anvendelser af integralregning

Anvendelser af integralregning Anvendelser af integralregning I 1600-tallet blev integralregningen indført. Vi skal se, hvor stærkt et værktøj det er til at løse problemer, som tidligere forekom uoverstigelige. I matematik-grundbogen

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Keplers love og Epicykler

Keplers love og Epicykler Keplers love og Epicykler Jacob Nielsen Keplers love Johannes Kepler (57-60) blev i år 600 elev hos Tyge Brahe (546-60) i Pragh, og ved sidstnævntes død i 60 kejserlig astronom. Kepler stiftede således

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Hvor hurtigt kan du køre?

Hvor hurtigt kan du køre? Fart Hvor hurtigt kan du køre? I skal nu lave beregninger over jeres testresultater. I skal bruge jeres testark og ternet papir. Mine resultater Du skal beregne gennemsnittet af dine egne tider. Hvilket

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed

Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Fremtidens rumfart drømme og virkelighed Steen Eiler Jørgensen Vil rummet fortsat næsten udelukkende være en arena for forskningsmæssig anvendelse, med en håndfuld ubemandede opsendelser årligt? Eller

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Mads Lindholm. Rumrejse Kontoret fra kasse til klub

Mads Lindholm. Rumrejse Kontoret fra kasse til klub Mads Lindholm Rumrejse Kontoret fra kasse til klub We shape our buildings; thereafter they shape us. - Winston Churchill Mads Lindholm: Rumrejse Kontoret fra kasse til klub 1. udgave, 1. oplag, januar

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Brugsanvisning for aftagelig kugle

Brugsanvisning for aftagelig kugle Brugsanvisning for aftagelig kugle DK Kære kunde: Bosal vil gerne sige tak for den tillid til vores produkter, De har udvist ved købet at dette anhængertræk med aftagelig krogarm. Bosal ønsker hermed at

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Undervisningsoplæg til CanSat

Undervisningsoplæg til CanSat Undervisningsoplæg til CanSat Aalborg Tekniske Gymnasium Øster Uttrupvej 5, 9000 Aalborg HeGG@AATG.dk Indhold Forord... 2 Anbefalet gennemgået stof:... 2 CANSAT... 3 Undervisningsplan... 4 Modul 1 Planlægning:...

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 1 ISBN: 978-87-92488-15-2 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Andengradsfunktionen

Andengradsfunktionen Andengradsfunktionen 1. Find først diskriminanten og efterfølgende også toppunktet for følgende andengradsfunktioner. A y = 2 x 2 + 4 x + 3 B y = 1 x 2 + 6 x + 2 C y = 1 / 2 x 2 + 2 x 2 D y = 1 x 2 + 6

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd

DER ER ENGE I MILJØ. Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd DER ER ENGE I MILJØ Introduktion til miljøarbejde hos vognmænd Der er penge i miljø De fleste virksomheder vil kunne opnå økonomiske besparelser ved at være mere bevidste om ressourceforbruget. I transportvirksomheder

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Andreas Mogensen Skoleforløb

Andreas Mogensen Skoleforløb Andreas Mogensen Skoleforløb Mellemtrinnet Planlagte aktiviteter Planlagte aktiviteter 1. - 2. modul: Astronauten Andreas 3. - 4. modul: Fremstilling af mini-raketter m.m. (hydrogen/oxygen) 5.- 6. modul:

Læs mere

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik C. Højere forberedelseseksamen Matematik C Højere forberedelseseksamen 2hf123-MAT/C-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art

HVORFOR USA MÅ GÅ MED I BRIKS EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN. IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som en Vernadskij-art EN NY INTERNATIONAL ORDEN FOR MENNESKEHEDEN Afbildning af det kinesiske Chang e-3 Yutu månefartøj på Månens overflade, med tilbageblik på Jorden. (billede: CNSA) IV. Et nyt system: Menneskets fremtid som

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE Med autentisk cykelfornemmelse og indbygget simulator Madrid den 4. august 2015. Teknologifirmaet Bkool, der laver interaktive

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Forord til dansk udgave:

Forord til dansk udgave: RUSK op I DIN KREATIVITET 5 Forord til dansk udgave: Du behøver ikke at læse bogen fra ende til anden. Du kan anvende den som opslagsbog og udvælge afsnit og kaste dig over den beskrevne kreative teknik.

Læs mere