LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE"

Transkript

1 Støttet af: LUGTREDUKTION VED SEPARATION AF FORSURET GYLLE MEDDELELSE NR Der blev målt 43 % mindre lugt fra en slagtesvinestald med gylleforsuring kombineret med daglig separering af gyllen end fra en tilsvarende stald uden gyllebehandling. Separationen påvirkede ikke gylleforsuringens normale effekt på ammoniakemission. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING KRISTOFFER JONASSEN UDGIVET: 31. MAJ 2016 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Miljø Sammendrag Resultater fra en afprøvning viste, at staldene med daglig separation og forsuring, havde 43 % lavere lugtemission end kontrolstalde, hvor gyllen var ubehandlet. Der blev ikke observeret nogen påvirkning på ammoniakemissionen i forhold til traditionel gylleforsuring ved brug af separation i gylleforsuringsprocessen. Syreforbruget blev opgjort til ca. 7 kg pr. produceret gris til forsuring, uanset om behandlingen var med eller uden separation. Daglig gylleseparering i forbindelse med gylleforsuring blev over tre hold grise afprøvet på SEGES Videncenter for Svineproduktions Forsøgsstation Grønhøj. Firmaet Infarm A/S (nu JH Agro A/S) 1

2 havde monteret en afvandingstromle som separator i tilknytning til et gylleforsuringsanlæg, således at en stor del af den daglige produktion af tørstof i gyllen blev fjernet, inden den tynde fraktion blev forsuret med svovlsyre og ledt retur til stalden. Afprøvningen blev gennemført i seks staldsektioner (klimakamre) med grise i hver sektion. Baggrund Staldforsuring af gylle med svovlsyre er en teknologi, der kan anvendes til at begrænse ammoniakemissionen fra stald, lager og mark [1]. Tidligere undersøgelser har vist, at det er muligt at opnå en reduktion af ammoniakemissionen på op til 70 % fra slagtesvinestalde ved gylleforsuring [2], [3], [4], [5]. Desuden viser tidligere undersøgelser, at lugtemissionen fra stalden kan reduceres ved at fjerne fæces fra gyllen som et led i gyllebehandling med ozon og syre [6]. Imidlertid er effekten af en mekanisk separering af gyllen i forbindelse med gylleforsuring på emissionen af lugt ikke undersøgt tidligere. Formålet med afprøvningen var at undersøge og dokumentere lugtreduktion fra stalden ved dagligt at fjerne tørstof fra gyllen som led i gylleforsuringsprocessen. Sekundært at dokumentere, at separationsprocessen ikke indvirkede på gylleforsuringens effekt på staldens ammoniakemission. Endvidere var formålet også at bestemme forbruget af svovlsyre og el ved gyllebehandlingen. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i seks klimakamre på SEGES Videncenter for Svineproduktions Forsøgsstation Grønhøj over tre hold slagtesvin i perioden oktober til september. Klimakamre Hvert klimakammer var indrettet med to stier med plads til 16 grise pr. sti. Stierne målte 4,8 m gange 2,4 m. I hver sti var der monteret en simpel foderautomat, og modsat foderautomaten var en drikkekop monteret. Der var en ca. 60 cm dyb gyllekumme under hver sti. Overbrusningsanlæg var monteret med én dyse pr. sti over gødearealet. Alle stierne havde spaltegulv med drænet gulv i lejet. For indretning se i øvrigt appendiks tabel A1. Ventilation Ventilationsprincippet var undertryksventilation med diffust luftindtag. Der var etableret én loftsudsugningsenhed i hvert kammer med en maksimal ventilationskapacitet på ca. 100 m 3 time -1 gris -1. 2

3 Produktion og fodring Der indgik tre hold grise i afprøvningen. Det første hold grise blev indsat i oktober, og forsøget blev afsluttet i september det følgende år. Grisene blev kønssorteret således, at der i hvert klimakammer var en sti med 16 sogrise og en sti med 16 galtgrise (ved det sidste hold kun 15 grise i hver sti). Grisene blev vejet ved indsættelse, og vægten ved levering blev beregnet ud fra en antagelse om daglig tilvækst på 900 g. Ved indsættelse af grisene vejede de i gennemsnit ca. 30 kg. Når en gris blev udtaget af klimakammeret, blev dette noteret, således at antallet af grise og den samlede vægt af dem var kendt gennem hele afprøvningen. Grisene blev fodret ad libitum med pelleteret tørfoder (for sammensætning se appendiks tabel A2). Gyllebehandling Ved klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj er der etableret to separate gylleforsuringsanlæg fra JH Agro A/S, hvor gyllen fra to klimakamre behandles samtidigt i samme anlæg. Det var således muligt at behandle gylle fra i alt fire sektioner. Det ene anlæg behandlede gyllen traditionelt, dvs. at gyllen dagligt blev forsuret til ph 5,5 med svovlsyre, inden den blev pumpet retur til stalden (gruppe 2). I forbindelse med det andet anlæg var der monteret en afvandingstromle som separator, hvor gyllen dagligt blev separeret inden forsuring med svovlsyre og tilbagepumpet til stalden (gruppe 3). I praksis blev gyllen sluset ud fra gyllekanalen til en fortank, herfra blev gyllen pumpet over afvandningstromlen placeret i en container og derfra blev den tynde fraktion ledt videre til procestanken, hvor ph blev justeret til 5,5, inden fraktionen blev pumpet retur til gyllekanalerne (se figur 1 og 2). Mellem de to første produktionshold blev der byttet rundt på kamrene i de to grupper med gyllebehandling. De sidste to klimakamre fungerede som kontrol (gruppe 1) under hele testen. Herfra blev gyllen sluset ud efter behov, i praksis to gange pr. produktionshold. Inden grisene blev indsat, blev klimakamrene vasket, og vaskevandet sluset ud fra gyllekummerne. I de to grupper med gyllebehandling blev der opbevaret behandlet gylle i procestankene mellem holdene, således at der ved hvert hold kunne startes op med ca. 20 cm behandlet gylle i gyllekummerne. De tre grupper i afprøvningen var fordelt således: Gruppe 1: Kontrol, udslusning efter behov, to gange pr. produktionshold Gruppe 2: Daglig forsuring af gyllen til ph 5,5 Gruppe 3: Daglig separation og forsuring af gyllen til ph 5,5 3

4 Figur 1. Skitse over klimakamre på Forsøgsstation Grønhøj. Separationsanlægget er markeret nederst til venstre, procestanke og holdetanke er markeret med cirkler, flowretning af gyllen med pile. Gyllen i kammer 1 og 2 blev daglig separeret og forsuret med svovlsyre (ph 5,5), inden den blev pumpet retur til gyllekummerne. Gylle i kammer 3 og 4 blev dagligt forsuret med svovlsyre (ph 5,5). Kammer 5 og 6 var kontrol uden gyllebehandling, hvorfra gyllen blev udsluset to gange i hver produktionsperiode. Figur 2. Gyllebehandlingsanlæg ved Forsøgsstation Grønhøj. Containeren forrest til venstre indeholdt afvandingstromlen til separation af gyllen. Væsken fra separation blev ledt til en procestank, hvor ph blev justeret til ph 5,5 inden returpumpning til stalden. Fiberfraktionen blev opsamlet i containeren helt til venstre i billedet. Registreringer De primære registreringsparametre var lugt- og ammoniakkoncentration samt ventilationsydelse. 4

5 Lugt Der blev udtaget lugtprøver i loftudsugningen fra de seks klimakamre. På hver måledag blev der udtaget prøver kl og fra hvert kammer, således at der blev udtaget fire prøver fra hver gruppe pr. måledag. Der blev udtaget lugtprøver på tre til fem dage pr. hold, i alt 12 måledage. Lugtprøverne blev opsamlet ved at indsætte en teflonslange i hvert ventilationsafkast, således at luften blev opsamlet i luftstrømmen midt i ventilationsafkastet, efter at luften havde passeret spjældet. Teflonslangen med en længde på ca. 2,5 m var forbundet med en 30 liter Nalophan -pose, som var placeret i en tæt lukket kasse. Til kassen var der koblet en pumpe, som dannede vakuum i kassen, hvorved posen blev fyldt med luft fra ventilationsafkastet. Inden prøverne blev udtaget, blev poserne konditioneret, hvorved poserne blev udsat for staldluft og tømt igen, før den endelige opsamling af prøve. Opsamlingsperioden var 30 minutter med et flow på 0,9 liter pr. minut. Kasserne med pumpe blev placeret på gangen uden for klimakammeret, så grisene ikke blev forstyrret under prøveudtagningen. Luftprøverne blev udtaget efter den europæiske CEN standard [7]. Prøverne blev efterfølgende sendt til lugtlaboratoriet ved DMRI, Teknologisk Institut, hvor de blev analyseret den følgende dag i henhold til samme standard [7]. Følgende supplerende registreringer blev foretaget i forbindelse med prøveudtagningen: Dato og klokkeslæt for start og slut for udtagning af prøve Antal grise i hver sektion samt beregnet vægt af grisene Kuldioxidkoncentration med gasdetektionsrør af fabrikatet Kitagawa type 126SF. Ammoniak Ammoniakkoncentrationen i loftudsugningen blev målt samtidig med udtagning af lugtprøver. Ammoniakkoncentration blev målt med gasdetektionsrør af fabrikatet Kitagawa type 105SD i en delstrøm fra ventilationsafkastet. Svovlbrinte Målingen af svovlbrintekoncentrationen blev foretaget i forbindelse med hver lugtprøveudtagning. Hver måling er en middelværdi af tre på hinanden følgende målinger. Der blev anvendt svovlbrintemålere af mærket Jerome 631 XE og Jerome 605 fra Arizona Instruments. Temperaturer og luftmængder Ventilationsydelsen blev målt med målevinger af typen Fancom AT(M) unit 40 på hver af udsugningsenhederne. Hvert 5. minut blev ventilationsydelsen elektronisk registreret. Ude- og staldtemperaturen blev registreret elektronisk hvert 5. minut med en VE10 Temperatursensor fra VengSystem. Herudover blev der foretaget måling af temperatur og relativ luftfugtighed umiddelbart 5

6 under ventilationsafkastet efter hver lugtprøveudtagning samt i luftindtaget før første lugtprøveudtagning og igen efter sidste lugtprøveudtagning på alle måledage. Målinger blev foretaget med multiinstrument af typen TSI VelociCalc 8347 eller P9555. Gylledybde og ph Gylledybden blev målt i hver sti en gang ugentligt. Der blev udsluset gylle fra kontrolkamrene omtrent midtvejs i hver produktionsperiode samt efter levering af grisene og igen efter vask. Som kontrol for, at forsuringsanlæggene kørte som forventet, blev ph fra den seneste gyllebehandling aflæst hver måledag. Syre- og elforbrug Svovlsyren til de to forsuringsanlæg kom fra to separate palletanke med 96 % svovlsyre. Palletankene var placeret på hver sin pallevægt, således at syreforbruget løbende kunne aflæses. Der var desuden separate elmålere på hvert anlæg, således at elforbruget også løbende kunne aflæses. Syremængde og elmålere blev aflæst ved start og slut på hvert hold grise samt ca. hver 14. dag i produktionsperioderne. Statistik Koncentrationer og emissioner af log transformeret lugt samt ammoniak og svovlbrinte blev analyseret i en variansanalyse med proceduren MIXED i SAS under hensyn til gentagne målinger pr. dag. Formler for beregning af emissioner kan ses i appendiks. Resultater og diskussion I tabel 1 til 3 er de beregnede middelværdier (med 95 % konfidensinterval i parentes) for koncentration og emission af lugt, ammoniak og svovlbrinte fra klimakamrene med og uden gyllebehandling angivet. Koncentrationsmålingerne, der ligger til grund for de beregnede værdier er vist i figur A1-A3 i appendiks. 6

7 Lugt Tabel 1. Beregnede middelværdier for lugtkoncentration og -emission (med 95 % konfidensinterval i parentes) samt relativ effekt på lugtemissionen. n angiver antallet af måling fordelt på 12 måledage med to målinger pr. dag pr. klimakammer. n Lugtkoncentration (OUE m -3 ) Lugtemission (OUE s kg dyr -1 ) Lugtemission Reduktion (% af kontrol) Kontrol, gruppe a ( ) 200 a ( ) - Forsuring, gruppe a ( ) 170 b ( ) 15 Forsuring og c 110 c 43 separation, gruppe 3 ( ) (92-130) a,b,c : Forskelligt bogstav i samme kolonne angiver, at værdierne er signifikant forskellige (a,b: P < 0,05; a,c og b,c: P < 0,001). Resultaterne viser, at lugtemission fra klimakamrene, hvor gyllen dagligt blev separeret og forsuret, var 43 % lavere end fra kontrolkamrene uden gyllebehandling, hvilket er i samme størrelsesorden som ved andre undersøgelser af lugtreducerende gyllebehandling med separation af gyllen i de samme typer stalde på Forsøgsstation Grønhøj [6], [8]. I forhold til forsuring uden separation blev lugtemissionen fra klimakamrene reduceret fra 170 til 110 OUE s kg dyr -1, svarende til 34 % reduktion som følge af den daglige fjernelse af fæces. Som forventet betyder fjernelse af tørstof fra gyllen altså meget for lugten fra stalden, men hvor stor en effekt, der kan opnås ved gyllebehandling, er uvist. Selvom gyllen kan gøres helt lugtfri, vil der fortsat være lugtemission fra gødning på gulvet og andre overflader i stalden. Flere undersøgelser [fx 9, 10] viser, at % af ammoniakemission fra stalden stammer fra gylleoverfladen, mens resten kommer fra staldrummet. Tilsvarende fordeling mellem kilderne for lugt kan være det samme, dog afhængig af graden af svineri. Det blev i afprøvningen også observeret, at lugtemissionen fra klimakamrene med gylleforsuring uden separation var 15 % lavere end fra kontrolkamrene. I en tidligere undersøgelse er der observeret tilsvarende effekt ved gylleforsuring [3], mens der i andre ikke er set effekt på lugt [2], [4]. Det er altså ikke entydigt, hvorvidt traditionel gylleforsuring har lugtreducerende effekt. 7

8 Ammoniak Tabel 2. Beregnede middelværdier for ammoniakkoncentration- og emission (med 95 % konfidensinterval i parentes) samt relativ effekt på ammoniakemissionen. n angiver antallet af målinger fordelt på 12 måledage med to målinger pr. dag pr. klimakammer. n Ammoniakkoncentration (ppm) Ammoniakemission (g NH3-N time -1 gris -1 ) Ammoniakemission Reduktion (% af kontrol) Kontrol, gruppe ,0 a (7,0-8,9) 0,28 a (0,27-0,30) - Forsuring, gruppe ,5 b (2,5-4,4) 0,13 b (0,11-0,14) 55 Forsuring og 48 3,5 b 0,13 b 55 separation, gruppe 3 (2,5-4,4) (0,11-0,15) a,b : Forskelligt bogstav i samme kolonne angiver, at værdierne er signifikant forskellige (P < 0,001). Som det ses ud fra data i tabel 2 var der ikke forskel på ammoniakemissionen fra klimakamrene, hvor gyllen blev separeret i forbindelse med den daglige forsuringsproces, og de kamre, hvor gyllen kun blev forsuret. Det var heller ikke forventet, at separationen ville påvirke forsuringens effekt på ammoniakemissionen, idet ammoniak stammer fra urinstof i ajlen, og fordampningen fra gylleoverfladen primært styres af koncentration og ph i gyllen. Effekten af forsuring i forhold til kontrolgruppen var ca. 55 % i begge grupper med gyllebehandling. Det er noget mindre end hvad der tidligere er observeret ved andre undersøgelser [2], [3], [4], hvor effekten er opgjort over et helt år. Denne mindre effekt her skal delvist tilskrives, at der i afprøvningen ikke indgår målinger i perioden januar-april (pga. sanering efter et sygdomsudbrud), idet der tidligere er set tydelig årstidseffekt af gylleforsuring på ammoniakemissionen [10] med størst effekt om vinteren og mindst effekt i de varme perioder i sommerhalvåret. 8

9 Svovlbrinte Tabel 3. Beregnede middelværdier for svovlbrintekoncentration og -emission (med 95 % konfidensinterval i parentes) samt relativ effekt på svovlbrinteemissionen. n angiver antallet af måling fordelt på 12 måledage med to målinger pr. dag pr. klimakammer. n Svovlbrintekoncentration (ppm) Svovlbrinteemission (mg H2S time -1 gris -1 ) Svovlbrinteemission Reduktion (% af kontrol) Kontrol, gruppe ,26 a (0,22-0,30) 26 a (22-29) - Forsuring, gruppe ,12 b (0,078-0,16) 14 b (10-18) 46 Forsuring og 48 0,048 c 5,3 c 79 separation, gruppe 3 (0,008-0,088) (1,8-8,9) a,b,c : Forskelligt bogstav i samme kolonne angiver, at værdierne er signifikant forskellige (P < 0,05). Resultaterne i tabel 3 viser, at svovlbrinteemissionen blev reduceret med 79 % ved at separere og forsure gyllen dagligt og med 46 % ved daglig forsuring. Tilsætning af svovl til gyllen i form af svovlsyre medfører altså ikke højere emissioner af svovlbrinte fra stalden. Dette vil kræve, at sulfat (SO4 2- ) fra svovlsyren blev mikrobielt og/eller kemisk reduceret til sulfid (S 2- ), der kan fordampe som svovlbrinte (H2S). Dette var altså ikke tilfældet i denne undersøgelse, hvilket svarer godt til, hvad der er set i andre studier [4], [11], [12]. Den daglige fjernelse af gødningen ser ud til yderligere at forstærke effekten af lav ph på produktionen af svovlbrinte i gyllen. En anden mulig forklaring på den lavere emission fra staldene med gylleforsuring er, at svovlbrinte frigives fra gyllen under behandlingsprocessen uden for stalden og ved returpumpning til stalden. Dette er ikke målt i nærværende undersøgelse. Ventilation og temperatur Den gennemsnitlige udetemperatur for de tre hold grise var hhv. 2,6 C (min -5,7 C, max 9,1 C), 10,6 C (min 5,7 C, max 20,4 C) og 15,9 C (min 11,7 C, max 22,5 C). 9

10 Tabel 4. Ventilationsydelse, kuldioxidkoncentration og staldrumstemperatur vist samlet over de tre produktionsperioder. 95 % konfidensinterval er angivet i parentes. Ventilationsydelse (m 3 Kuldioxidkoncentration Staldrumstemperatur ( C) time -1 ) (ppm) Kontrol, gruppe ( ) ( ) 19,1 (18,6-19,5) Forsuring, gruppe ( ) ( ) 18,1 (17,6-18,6) Forsuring og separation, gruppe ( ) ( ) 19,0 (18,5-19,5) Som det ses af tabel 4, har der ikke været forskel på hverken ventilationsydelse eller kuldioxidkoncentration mellem de tre grupper. I klimakamrene kun med forsuring var temperaturen i gennemsnit omtrent 1 C lavere end i de øvrige klimakamre. Der er ingen umiddelbar forklaring på denne observation. Gylle ph ph i gyllen, aflæst ud fra gylleforsuringsanlæggenes styringer, var som ønsket i gennemsnit ca. 5,5 i begge behandlingsgrupper over alle tre produktionshold. Forbrug Tabel 5. Forbrug af svovlsyre og el til behandling af gyllen i de to behandlingsgrupper. Forbruget er opgjort pr. gris pr. dag. Ved hold 1 var der et uforklarligt højt forbrug af el i en enkelt uge i gruppe 3 (Forsuring og separation). Tages denne ene registrering fra, fås et forbrug på linje med de to andre produktionsholdhold. Hold Forsuring, gruppe 2 Forsuring og separation, gruppe 3 Syreforbrug (kg gris -1 dag -1 ) 1 0,094 0, ,109 0, ,071 0,075 Elforbrug (kwh gris -1 dag -1 ) 1 0,030 0,129 / 0,06 2 0,026 0, ,032 0,049 Som det ses af tabel 5 var syreforbruget i de to behandlingsgrupper tilnærmelsesvis det samme inden for de enkelte hold. Syreforbruget udgjorde i begge behandlingsgrupper ca. 7 kg pr. produceret dyr 10

11 ved en produktionstid på 77 dage. Dette er i samme størrelsesorden som tidligere målt i lignende afprøvninger [3], [4], [5], men over det dobbelt af, hvad der indgår i Miljøstyrelsens økonomiske betragtninger i forbindelse med Teknologibladet [13], hvor forbruget er sat til 6 kg pr. ton gylle, svarende til ca. 3 kg pr. produceret gris. Elforbruget ved forsuring og separation var op til det dobbelte af elforbruget ved kun forsuring, og i begge tilfælde forholdsvist stabilt mellem produktionsholdene. Ved en produktionstid på 77 dage var forbruget i de to grupper med gyllebehandling hhv. 2,3 kwh pr. produceret gris ved forsuring og 4,2 kwh pr. produceret gris ved forsuring og separation. Merforbruget til separation og ekstra pumpning af gyllen var altså knap 2 kwh pr. produceret gris, svarende til ca. 1,5 kr. ved en pris på 0,76 kr./kwh. I tidligere test i storskala har energiforbruget til gylleforsuring været opgjort til ca. 1,5 kwh pr. produceret gris, altså ca. 1/3 mindre end i denne test. Det er uvist, hvad det højere energiforbrug skyldes, men det formodes, at komponenterne ikke har været nedskaleret til de små anlæg i pilotstørrelse, hvorfor pumper, omrører mv. har haft et uforholdsmæssigt højt energiforbrug. Konklusion Resultaterne viser, at der i denne afprøvning blev opnået en reduktion på 43 % af lugtemissionen ved at kombinere daglig gylleforsuring med simpel mekanisk separation. Separation i forbindelse med den daglige forsuringsproces havde ingen målbar effekt på ammoniakemissionen i forhold til gylleforsuring uden separation. Der er igangsat test i storskala for at kunne bestemme miljøeffekt samt forbrugsudgifter under produktionsmæssige forhold. 11

12 Referencer [1] Miljøstyrelsens Teknologiliste, marts 2016 [2] Pedersen, P. (2004): Svovlsyrebehandling af gylle i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 683, Dansk Svineproduktion [3] Pedersen, P. (2012): JH Forsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse nr. 932, Videncenter for Svineproduktion [4] Riis, A.L. (2016): Effekt af JH forsuring NH4+ i slagtesvinestalde med drænet gulv. Meddelelse 1078, SEGES Videncenter for Svineproduktion [5] Jørgensen, M (2016): Infarm gylleforsuringsanlæg i slagtesvinestald med drænet gulv. Meddelelse 1077, SEGES Videncenter for Svineproduktion [6] Jonassen, K.E.N.; Lyngbye, M.; Sørensen, K.; Christophersen, C. (2010): Mechanical and chemical treatment of slurry from pig finishing units to reduce odor and ammonia emissions. Proceeding for International Symposium on Air Quality and Manure Management for Agriculture, september 2010, Dallas, TX, USA. ASABE Publication Number 711P0510cd [7] Dansk standard (2003): Luftundersøgelse Bestemmelse af lugtkoncentration ved brug af dynamisk olfaktometri. DS/EN 13725: [8] Lyngbye, M.; Jonassen, K.; Christophersen, C.; Rasmussen, D.K. (2008): Erfaring med ozonbehandling af gylle i klimakamre med slagtesvin. Erfaring nr. 0801, Dansk Svineproduktion [9] Aarnink, A.J.A.; van den Berg, A.J.; Keen, A.; Hoeksma, P.; Verstegen, M.W.A. (1996). Effect of slatted floor area on ammonia emission and on the excretory and lying behaviour of growing pigs. J. Agric. Eng. Res. 64, [10] Petersen, S.O.; Hutchings, N.J.; Hafner, S.D., Sommer, S.G.; Hjorth, M.; Jonassen, K.E.N. (2016): Ammonia abatement by slurry acidification: A pilot-scale study of three finishing pig production periods. Agriculture, Ecosystems and Environment 216, [11] Hjort, M.; Cocolo, G.; Jonassen, K.; Abildgaard, L.; Sommer, S.G. (2015): Continuous in-house acidfication affecting animal slurry composition. Biosystems Engineering 132, [12] Ottosen, L.D.M.; Poulsen, H.V.; Nielsen, D.A.; Finster, K.; Nielsen, L.P.; Revsbech, N.P. (2009). Observations on microbial activity in acidified pig slurry. Biosyst. Eng.102, [13] Miljøstyrelsen (2011): Forudsætninger for de økonomiske beregninger ved forsuring, slagtesvin maj 2011 Deltagere Teknikere: Tanja Dominey og Thomas Lund Sørensen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, SEGES Videncenter for Svinepoduktion 12

13 Stationsleder: Peter J. Rasmussen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Staldmedarbejder Tommi Højmark Pedersen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr. 1090, hold 8-10 Aktivitetsnr.: LD Journalnr.: 3663-U //ANR// 13

14 Appendiks Tabel A1. Staldudformning Antal kamre 6 Areal pr. kammer 6 m 4,80 m Loftshøjde 2,50 m Antal stier pr. kammer 2 Antal grise grise pr. sti, grise pr. kammer Stidimensioner 4,80 m 2,40 m Hvileareal 1/3 drænet gulv af betonelementer, bjælkebredde 15 cm og spaltebredde 1,8 cm Gødeareal 2/3 betonspaltegulv, bjælkebredde 6,5 cm og spaltebredde 2,0 cm Én samlet gyllekumme under hver sti i kammeret. Dybde til underkant af spalte: ca. Gyllekumme 60 cm. Inventar Lukkede stiadskillelser men åbne i gødeareal Overbrusning Én dyse pr. sti over gødeareal Ventilation Diffus ventilation (luftindtag via mineraluld og træbeton) Fodring Én simpel tørfoderautomat. Tørfoder ad libitum Vandtildeling Én drikkekop Tabel A2. Deklarerede analytiske bestanddele i foderet Bestanddel % Råprotein 15,6 Råfedt 3,4 Træstof 4,8 Råaske 5,5 Vand 14,0 Lysin 0,87 Methionin 0,27 Calcium 0,73 Fosfor 0,48 Natrium 0,20 Sammensætning: Byg, hvede, soyaskrå, solsikkeskrå, kridt, hvedeklid, palmeolie, melasse, fodersalt, monocaciumfosfat og antioxidanter. 14

15 Beregning af emissioner Lugtemissionen (OUE/s) pr kg dyr blev beregnet ud fra lugtkoncentration, ventilationsydelse samt gennemsnitlig vægt og antallet af grise i staldsektionerne ved følgende formel: OUE/s pr kg dyr = (L x Q x 1.000) / (W x N x 3.600) Hvor: L: Lugtkoncentrationen, OUE m -3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 time -1 W: Gennemsnitsvægt pr. dyr på måledagen, kg N: Antal dyr i sektionerne, stk. De målte lugtkoncentrationer blev logaritmetransformeret, inden de indgik i den statistiske analyse. Ammoniakemissionen blev beregnet ud fra ammoniakkoncentration, ventilationsydelse og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: g NH3-N/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxNx1.000) Hvor: M: Molvægten af N, 14,007 g mol -1 V: Koncentration, ppmv = ml m -3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 time -1 P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm mol -1 K -1 T: Temperaturen i Kelvin (K) N: Antal dyr Svovlbrinteemissionen blev beregnet ud fra svovlbrintekoncentrationen, ventilationsydelsen og antallet af grise i sektionerne ved følgende formel: mg H2S/t pr. gris = (M V Q P) / (RxTxN) Hvor: M: Molvægten af H2S, 34,08 g mol -1 V: Koncentration, ppmv = ml m -3 Q: Ventilationsydelsen, m 3 time -1 P: Tryk, 1 atm. R: Gaskonstanten, 0,0821 liter atm mol -1 K -1 15

16 T: Temperatur i Kelvin (K) N: Antal dyr i sektionerne, stk Gr 1 Kontrol Gr 2 Forsuring Gr 3 Forsuring og separation Lugtkoncentration / OU E m Figur A1. Lugtkoncentration mål på 12 dage i perioden november-august. Der er to samtidige målinger (én fra hvert klimakammer) i hver gruppe. 20-nov 27-nov 04-dec 02-maj 07-maj 16-maj 23-maj 09-jul 23-jul 30-jul 13-aug 27-aug 16

17 30 Gr 1 Kontrol Gr 2 Forsuring Gr 3 Forsuring og separation 25 Ammoniakkoncentration / ppm nov 27-nov 04-dec 02-maj 07-maj 16-maj 23-maj 09-jul 23-jul 30-jul 13-aug 27-aug Figur A2. Ammoniakkoncentration mål på 12 dage i perioden november-august. Der er to samtidige målinger (én fra hvert klimakammer) i hver gruppe. 17

18 1,0 Gr 1 Kontrol Gr 2 Forsuring Gr 3 Forsuring og seperation Svovlbrintekoncentration / ppm 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 20-nov 27-nov 04-dec 02-maj 07-maj 16-maj 23-maj 09-jul 23-jul 30-jul 13-aug 27-aug Figur A3. Svovlbrintekoncentration mål på 12 dage i perioden november-august. Der er to samtidige målinger (én fra hvert klimakammer) i hver gruppe. De angive værdier er middelværdier af tre målinger, fejllinjen angiver standardafvigelse på middelværdien. Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 18

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV

EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV EFFEKT AF JH FORSURING NH4+ I SLAGTESVINESTALDE MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1078 Afprøvning af forsuringsanlægget JH Forsuring NH4+ viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med gennemsnitlig 64 %

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Slutrapport j.nr. 3663-U-10-00150 Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg Projektperiode (efter forlængelse): 1/9-2010 31/12-2013 Projektdeltagere (efter projektændring): Infarm

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND

SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND SEPARATION AF AJLE OG FAST GØDNING MED GØDNINGSBÅND MEDDELELSE NR. 958 Separation af ajle og fast gødning i kombination med støbejernsspaltegulv reducerede emissionen af ammoniak med 31 % og lugt med 47

Læs mere

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD

UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD UDTØRRING AF SLAGTESVINESTALDE UNDER VINTERFORHOLD ERFARING NR. 1607 Ved udtørring af slagtesvinestalde med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv under vinterforhold (

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD

FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet

Læs mere

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv. NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

PIG IT-dataindsamling

PIG IT-dataindsamling PIG IT-dataindsamling NOTAT PIG IT projektet er et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet og KU-Life med VSP som dataleverandør. Der udvikles metoder til at overvåge vækstdyrenes produktivitet, sundhed

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG

AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG AMMONIAKREDUKTION VED GYLLEKØLING I LØBE-/DRÆGTIG- HEDSSTALD MED LINESPILSANLÆG MEDDELELSE NR. 1089 I en drægtighedsstald med linespilsanlæg blev ammoniakemissionen reduceret med 23 og 33 pct. ved køling

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde Miljøkonsulent Arne Grønkjær Hansen, Landscentret, Byggeri og Teknik Disposition Ammoniak hvad er problemet? Hvor stor er emissionen fra kvægbrug Undersøgelser

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

KILDESEPARERING I SVINESTALDE INDLÆG PÅ TEMADAG OM OPTIMERING AF TØRSTOFINDHOLD I GYLLE TIL BIOGASPRODUKTION AGROTECH, ONSDAG DEN 4. MAJ 2011 INSTITUT FOR BIOSYSTEMTEKNOLOGI DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET FORSKNINGSCENTER FOULUM

Læs mere

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL

AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE. Foto: VfL AMMONIAKFORDAMPNING FRA FIBERSTRØELSE I KVÆGSTALDE Foto: VfL AF MARTIN NØRREGAARD HANSEN OG SØREN GUSTAV RASMUSSEN, AGROTECH NOVEMBER 2012 Ammoniakfordampning fra fiberstrøelse i kvægstalde Af Martin Nørregaard

Læs mere

Hvad er klima-effekten af forsuring?

Hvad er klima-effekten af forsuring? Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE

GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE GYLLEKØLINGS EFFEKT PÅ SPALTEGULVSTEMPERATUREN I FARESTALDE ERFARING NR. 1602 Gyllekøling havde kun en lille påvirkning af spaltegulvets temperatur i farestierne, som blev ned til 0,7 C koldere i stierne

Læs mere

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN

TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN Støttet af: TEST AF HALMHÆKKE TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1403 Halmhække placeret over vådfoderkrybbe kan fungere uden negativ påvirkning af krybbehygiejnen, men halmhækkene bør optimeres, så åbningsgraden

Læs mere

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget

Læs mere

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

Screening af økologiske hangrise

Screening af økologiske hangrise Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Byggemanagement. Byggemanagement Dato: Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Sammendrag - konklusion

Sammendrag - konklusion GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,

Læs mere

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN

BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN BENZOESYRE REDUCEREDE AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 948 Tilsætning af 1 % benzoesyre til foderet reducerede lugtemissionen med 17 pct. og ammoniakemissionen pr. gris med 14

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men

Læs mere